Krathusvej 3 - Versionshistorie

Emilie Kristensen med 20. nov. 2025, 08:21

2025-11-20T08:21:27Z

← Ældre version		Versionen fra 20. nov. 2025, 10:21
Linje 47:		Linje 47:
	Sygekassen Aarhus var den mest velstillede sygekasse i Aarhus Amt, og det var til oprindeligt kun dennes medlemmer, der kunne gøre brug af rekonvalescenthjemmet. Med tiden kunne medlemmer fra alle 54 sygekasser under Centralforeningen af Sygekasser i Aarhus Amt benytte hjemmet.		Sygekassen Aarhus var den mest velstillede sygekasse i Aarhus Amt, og det var til oprindeligt kun dennes medlemmer, der kunne gøre brug af rekonvalescenthjemmet. Med tiden kunne medlemmer fra alle 54 sygekasser under Centralforeningen af Sygekasser i Aarhus Amt benytte hjemmet.

	Krathuset havde siden dets åbning som rekonvalescenthjem været fuldt belagt. I 1928 købte Centralforeningen derfor grosserer [[Aage Kier]] s sommerbolig, der lå ved siden af og omdannede den til et nyt rekonvalescenthjem, der, som noget nyt, også tog imod mandlige medlemmer. Det nye rekonvalescenthjem kom til at hedde Ny Krathus.		Krathuset havde siden dets åbning som rekonvalescenthjem været fuldt belagt. I 1928 købte Centralforeningen derfor grosserer [[Aage Kier (1888-1941)\|Aage Kiers]] sommerbolig, der lå ved siden af og omdannede den til et nyt rekonvalescenthjem, der, som noget nyt, også tog imod mandlige medlemmer. Det nye rekonvalescenthjem kom til at hedde Ny Krathus.

	=== En del af sindssygehospitalet ===		=== En del af sindssygehospitalet ===

Emilie Kristensen med 20. nov. 2025, 08:20

2025-11-20T08:20:32Z

← Ældre version		Versionen fra 20. nov. 2025, 10:20
Linje 47:		Linje 47:
	Sygekassen Aarhus var den mest velstillede sygekasse i Aarhus Amt, og det var til oprindeligt kun dennes medlemmer, der kunne gøre brug af rekonvalescenthjemmet. Med tiden kunne medlemmer fra alle 54 sygekasser under Centralforeningen af Sygekasser i Aarhus Amt benytte hjemmet.		Sygekassen Aarhus var den mest velstillede sygekasse i Aarhus Amt, og det var til oprindeligt kun dennes medlemmer, der kunne gøre brug af rekonvalescenthjemmet. Med tiden kunne medlemmer fra alle 54 sygekasser under Centralforeningen af Sygekasser i Aarhus Amt benytte hjemmet.

	Krathuset havde siden dets åbning som rekonvalescenthjem været fuldt belagt. I 1928 købte Centralforeningen derfor grosserer [[Aage Kier]]s sommerbolig der lå ved siden af og omdannede den til et nyt rekonvalescenthjem, der, som noget nyt, også tog imod mandlige medlemmer. Det nye rekonvalescenthjem kom til at hedde Ny Krathus.		Krathuset havde siden dets åbning som rekonvalescenthjem været fuldt belagt. I 1928 købte Centralforeningen derfor grosserer [[Aage Kier]] s sommerbolig, der lå ved siden af og omdannede den til et nyt rekonvalescenthjem, der, som noget nyt, også tog imod mandlige medlemmer. Det nye rekonvalescenthjem kom til at hedde Ny Krathus.

	=== En del af sindssygehospitalet ===		=== En del af sindssygehospitalet ===

Emilie Kristensen med 20. nov. 2025, 08:19

2025-11-20T08:19:40Z

← Ældre version		Versionen fra 20. nov. 2025, 10:19
Linje 45:		Linje 45:
	Elmgreen solgte i 1923 Krathuset til [[Sygekassen i Aarhus\|Sygekassen Aarhus]], der omdannede herskabsvillaen til et rekonvalescenthjem for kvinder. Rekonvalescenthjemmet var det første af sin art i Danmark og var et sted, hvor kvinder kunne bo og opholde sig for at genvinde kræfter efter sygdom og behandling.		Elmgreen solgte i 1923 Krathuset til [[Sygekassen i Aarhus\|Sygekassen Aarhus]], der omdannede herskabsvillaen til et rekonvalescenthjem for kvinder. Rekonvalescenthjemmet var det første af sin art i Danmark og var et sted, hvor kvinder kunne bo og opholde sig for at genvinde kræfter efter sygdom og behandling.

	Sygekassen Aarhus var den mest velstillede sygekasse i Aarhus Amt, og det var til oprindeligt kun dennes medlemmer der kunne gøre brug af rekonvalescenthjemmet. Med tiden kunne medlemmer fra alle 54 sygekasser under Centralforeningen af Sygekasser i Aarhus Amt benytte hjemmet.		Sygekassen Aarhus var den mest velstillede sygekasse i Aarhus Amt, og det var til oprindeligt kun dennes medlemmer, der kunne gøre brug af rekonvalescenthjemmet. Med tiden kunne medlemmer fra alle 54 sygekasser under Centralforeningen af Sygekasser i Aarhus Amt benytte hjemmet.

	Krathuset havde siden dets åbning som rekonvalescenthjem været fuldt belagt. I 1928 købte Centralforeningen derfor grosserer [[Aage Kier]]s sommerbolig og omdannede den til et nyt rekonvalescenthjem der som noget nyt også tog imod mandlige medlemmer. Det nye rekonvalescenthjem kom til at hedde Ny Krathus.		Krathuset havde siden dets åbning som rekonvalescenthjem været fuldt belagt. I 1928 købte Centralforeningen derfor grosserer [[Aage Kier]]s sommerbolig der lå ved siden af og omdannede den til et nyt rekonvalescenthjem, der, som noget nyt, også tog imod mandlige medlemmer. Det nye rekonvalescenthjem kom til at hedde Ny Krathus.

	=== En del af sindssygehospitalet ===		=== En del af sindssygehospitalet ===

Emilie Kristensen med 20. nov. 2025, 08:17

2025-11-20T08:17:58Z

← Ældre version		Versionen fra 20. nov. 2025, 10:17
Linje 68:		Linje 68:
	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=46711 ~~Krathuset~~]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=46711 Krathusvej_3]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Emilie Kristensen med 20. nov. 2025, 08:17

2025-11-20T08:17:18Z

← Ældre version		Versionen fra 20. nov. 2025, 10:17
Linje 68:		Linje 68:
	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=46711 ~~Krathusvej_3~~]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=46711 Krathuset]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Emilie Kristensen med 20. nov. 2025, 08:16

2025-11-20T08:16:28Z

← Ældre version		Versionen fra 20. nov. 2025, 10:16
Linje 1:		Linje 1:
	{{Infoboks-bygning		{{Infoboks-bygning
	\|titel=~~Krathuset~~		\|titel=Krathusvej 3
	\|billede=Fil:000492216 l.jpg		\|billede=Fil:000492216 l.jpg
	\|billedtekst= Villaen Krathuset på [[Krathusvej]]. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.		\|billedtekst= Villaen Krathuset på [[Krathusvej]]. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.

Emilie Kristensen med 20. nov. 2025, 08:15

2025-11-20T08:15:16Z

← Ældre version		Versionen fra 20. nov. 2025, 10:15
Linje 1:		Linje 1:
	{{Infoboks-bygning		{{Infoboks-bygning
	\|titel=~~Krathusvej 3~~		\|titel=Krathuset
	\|billede=Fil:000492216 l.jpg		\|billede=Fil:000492216 l.jpg
	\|billedtekst= Villaen Krathuset på [[Krathusvej]]. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.		\|billedtekst= Villaen Krathuset på [[Krathusvej]]. Fotograf Phillip Fangel, 2019, Aarhus Stadsarkiv.

Emilie Kristensen med 20. nov. 2025, 08:14

2025-11-20T08:14:35Z

Emilie Kristensen: /* Rekonvalescenthjem */

2025-11-20T08:08:50Z

Rekonvalescenthjem

← Ældre version		Versionen fra 20. nov. 2025, 10:08
Linje 43:		Linje 43:

	=== Rekonvalescenthjem ===		=== Rekonvalescenthjem ===
	Elmgreen solgte i 1923 Krathuset til Sygekassen Aarhus, der omdannede herskabsvillaen til et rekonvalescenthjem for kvinder. Rekonvalescenthjemmet var det første af sin art i Danmark og var et sted hvor kvinder kunne bo og opholde sig for at genvinde kræfter efter sygdom og behandling.		Elmgreen solgte i 1923 Krathuset til [[Sygekassen i Aarhus\|Sygekassen Aarhus]], der omdannede herskabsvillaen til et rekonvalescenthjem for kvinder. Rekonvalescenthjemmet var det første af sin art i Danmark og var et sted hvor kvinder kunne bo og opholde sig for at genvinde kræfter efter sygdom og behandling.

	Sygekassen Aarhus var den mest velstillede sygekasse i Aarhus Amt, og det var til oprindeligt kun dennes medlemmer der kunne gøre brug af rekonvalescenthjemmet. Med tiden kunne medlemmer fra alle 54 sygekasser under Centralforeningen af Sygekasser i Aarhus Amt benytte hjemmet.		Sygekassen Aarhus var den mest velstillede sygekasse i Aarhus Amt, og det var til oprindeligt kun dennes medlemmer der kunne gøre brug af rekonvalescenthjemmet. Med tiden kunne medlemmer fra alle 54 sygekasser under Centralforeningen af Sygekasser i Aarhus Amt benytte hjemmet.

Emilie Kristensen: /* Rekonvalescenthjem */

2025-11-20T08:06:17Z

Rekonvalescenthjem

← Ældre version		Versionen fra 20. nov. 2025, 10:06
Linje 44:		Linje 44:
	=== Rekonvalescenthjem ===		=== Rekonvalescenthjem ===
	Elmgreen solgte i 1923 Krathuset til Sygekassen Aarhus, der omdannede herskabsvillaen til et rekonvalescenthjem for kvinder. Rekonvalescenthjemmet var det første af sin art i Danmark og var et sted hvor kvinder kunne bo og opholde sig for at genvinde kræfter efter sygdom og behandling.		Elmgreen solgte i 1923 Krathuset til Sygekassen Aarhus, der omdannede herskabsvillaen til et rekonvalescenthjem for kvinder. Rekonvalescenthjemmet var det første af sin art i Danmark og var et sted hvor kvinder kunne bo og opholde sig for at genvinde kræfter efter sygdom og behandling.

	Sygekassen Aarhus var den mest velstillede sygekasse i Aarhus Amt, og det var til oprindeligt kun dennes medlemmer der kunne gøre brug af rekonvalescenthjemmet. Med tiden kunne medlemmer fra alle 54 sygekasser under Centralforeningen af Sygekasser i Aarhus Amt benytte hjemmet.		Sygekassen Aarhus var den mest velstillede sygekasse i Aarhus Amt, og det var til oprindeligt kun dennes medlemmer der kunne gøre brug af rekonvalescenthjemmet. Med tiden kunne medlemmer fra alle 54 sygekasser under Centralforeningen af Sygekasser i Aarhus Amt benytte hjemmet.
	Krathuset havde siden dets åbning som rekonvalescenthjem været fuldt belagt. I 1928 købte Centralforeningen derfor grosserer Aage Kiers sommerbolig og omdannede den til et nyt rekonvalescenthjem der som noget nyt også tog imod mandlige medlemmer. Det nye rekonvalescenthjem kom til at hedde Ny Krathus.
			Krathuset havde siden dets åbning som rekonvalescenthjem været fuldt belagt. I 1928 købte Centralforeningen derfor grosserer Aage Kiers sommerbolig og omdannede den til et nyt rekonvalescenthjem der som noget nyt også tog imod mandlige medlemmer. Det nye rekonvalescenthjem kom til at hedde Ny Krathus.

	=== En del af sindssygehospitalet ===		=== En del af sindssygehospitalet ===

← Ældre version		Versionen fra 20. nov. 2025, 10:14
Linje 36:		Linje 36:
	Kort forinden havde en anden Aarhus rigsmand, [[Jens Christian Filtenborg (1829-1891)]], opført villaen [[Bella Vista]] på nuværende [[Tjørnevej]] 6A/6B.		Kort forinden havde en anden Aarhus rigsmand, [[Jens Christian Filtenborg (1829-1891)]], opført villaen [[Bella Vista]] på nuværende [[Tjørnevej]] 6A/6B.

	På dette tidspunkt hed Risskov slet ikke Risskov endnu, men området blev stadig kaldt [[Vejlby Krat]]. Krattet grænsede op mod Riis Skov og var således den mest bynære del af det kommende Risskov.		På dette tidspunkt hed Risskov slet ikke Risskov endnu, men området blev stadig kaldt [[Vejlby Krat]]. Krattet grænsede op mod [[Riis Skov]] og var således den mest bynære del af det kommende Risskov.

	Liisbergs villa blev opført efter italiensk inspiration i den såkaldte historicistiske stil med røde mursten, hvide søjleudsmykninger og gesimser. Huset blev kaldt Krathuset, og vejen, huset lå ved, kom til at hedde Krathusvej.		Liisbergs villa blev opført efter italiensk inspiration i den såkaldte historicistiske stil med røde mursten, hvide søjleudsmykninger og gesimser. Huset blev kaldt Krathuset, og vejen, huset lå ved, kom til at hedde Krathusvej.

	I 1909 blev Krathuset solgt til bankdirektør Jacob Brandt, der 10 år senere satte det til salg og i 1920 solgte herskabsvillaen til direktør og konsul Arnold Elmgreen for 75.000 kr.		I 1909 blev Krathuset solgt til bankdirektør [[Jacob Brandt]], der 10 år senere satte det til salg og i 1920 solgte herskabsvillaen til direktør og konsul Arnold Elmgreen for 75.000 kr.

	=== Rekonvalescenthjem ===		=== Rekonvalescenthjem ===
	Elmgreen solgte i 1923 Krathuset til [[Sygekassen i Aarhus\|Sygekassen Aarhus]], der omdannede herskabsvillaen til et rekonvalescenthjem for kvinder. Rekonvalescenthjemmet var det første af sin art i Danmark og var et sted hvor kvinder kunne bo og opholde sig for at genvinde kræfter efter sygdom og behandling.		Elmgreen solgte i 1923 Krathuset til [[Sygekassen i Aarhus\|Sygekassen Aarhus]], der omdannede herskabsvillaen til et rekonvalescenthjem for kvinder. Rekonvalescenthjemmet var det første af sin art i Danmark og var et sted, hvor kvinder kunne bo og opholde sig for at genvinde kræfter efter sygdom og behandling.

	Sygekassen Aarhus var den mest velstillede sygekasse i Aarhus Amt, og det var til oprindeligt kun dennes medlemmer der kunne gøre brug af rekonvalescenthjemmet. Med tiden kunne medlemmer fra alle 54 sygekasser under Centralforeningen af Sygekasser i Aarhus Amt benytte hjemmet.		Sygekassen Aarhus var den mest velstillede sygekasse i Aarhus Amt, og det var til oprindeligt kun dennes medlemmer der kunne gøre brug af rekonvalescenthjemmet. Med tiden kunne medlemmer fra alle 54 sygekasser under Centralforeningen af Sygekasser i Aarhus Amt benytte hjemmet.

	Krathuset havde siden dets åbning som rekonvalescenthjem været fuldt belagt. I 1928 købte Centralforeningen derfor grosserer Aage ~~Kiers~~ sommerbolig og omdannede den til et nyt rekonvalescenthjem der som noget nyt også tog imod mandlige medlemmer. Det nye rekonvalescenthjem kom til at hedde Ny Krathus.		Krathuset havde siden dets åbning som rekonvalescenthjem været fuldt belagt. I 1928 købte Centralforeningen derfor grosserer [[Aage Kier]]s sommerbolig og omdannede den til et nyt rekonvalescenthjem der som noget nyt også tog imod mandlige medlemmer. Det nye rekonvalescenthjem kom til at hedde Ny Krathus.

	=== En del af sindssygehospitalet ===		=== En del af sindssygehospitalet ===
	Sindssygehospitalet Risskov overtog i 1953 Ny Krathus, der blev indrettet til Hjernepatologisk Institut. I 1954 solgte Centralforeningen også Krathuset til Indenrigsministeriet, Direktoratet for Statens Sindssygehospitaler.		[[Psykiatrisk Hospital i Risskov\|Sindssygehospitalet Risskov]] overtog i 1953 Ny Krathus, der blev indrettet til Hjernepatologisk Institut. I 1954 solgte Centralforeningen også Krathuset til Indenrigsministeriet, Direktoratet for Statens Sindssygehospitaler.

	Krathuset fungerede formentlig herefter i en periode som lægebolig for det tætvedliggende psykiatriske hospital.		Krathuset fungerede formentlig herefter i en periode som lægebolig for det tætvedliggende psykiatriske hospital.
Linje 57:		Linje 57:
	I 1989 blev Krathuset omdannet til en specialskole for kontakthæmmede og autistiske børn under Århus Amt. Den blev kaldt Skolen på Krathusvej.		I 1989 blev Krathuset omdannet til en specialskole for kontakthæmmede og autistiske børn under Århus Amt. Den blev kaldt Skolen på Krathusvej.

	Senere rykkede ~~behandlingshjemmet Dalgården~~ ind i Krathuset, hvor der i 1993 boede 10 børn i alderen 7-16 år. Døgnafdelingen Krathuset, en del af behandlingshjemmet, blev sidenhen flyttet ud tæt ved Moesgård Skov.		Senere rykkede [[Behandlingshjemmet Dalgaarden]] ind i Krathuset, hvor der i 1993 boede 10 børn i alderen 7-16 år. Døgnafdelingen Krathuset, en del af behandlingshjemmet, blev sidenhen flyttet ud tæt ved Moesgård Skov.

	Langagerskolen har måske også kortvarigt været huset her.		Langagerskolen har måske også kortvarigt været huset her.