Korn- og Foderstof Kompagniet - Versionshistorie

Hemik med 13. jan. 2026, 11:42

2026-01-13T11:42:04Z

JanneMarieBarslev med 25. jul. 2023, 11:10

2023-07-25T11:10:04Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jul. 2023, 13:10
Linje 17:		Linje 17:

	KFK's anlæg på [[Aarhus Havn]] blev hårdt ramt, da et tysk våbenlager [[4. juli katastrofen\|sprang i luften den 4. juli 1944]]. KFK's bygninger måtte genopbygges fra grunden af, men det betød til gengæld, at KFK i Aarhus kom ind i fredstiden med et nyt og moderne produktionsanlæg. I årene omkring 1960 byggede KFK kraftigt til på Aarhus Havn med blandt andet nye store siloer, men efter KFK's ophør i 2002 er flere af anlæggene blevet revet ned.		KFK's anlæg på [[Aarhus Havn]] blev hårdt ramt, da et tysk våbenlager [[4. juli katastrofen\|sprang i luften den 4. juli 1944]]. KFK's bygninger måtte genopbygges fra grunden af, men det betød til gengæld, at KFK i Aarhus kom ind i fredstiden med et nyt og moderne produktionsanlæg. I årene omkring 1960 byggede KFK kraftigt til på Aarhus Havn med blandt andet nye store siloer, men efter KFK's ophør i 2002 er flere af anlæggene blevet revet ned.

			I 1960'erne fik KFK opført en ny stor administrations bygning i [[Viby]] med adresse på [[Grøndalsvej]] 1. Bygningen var tegnet af arkitekt [[Aage Christian Nielsen (1903-1977)\|Aage C. Nielsen]]. I dag er ejendommen overtaget af [[Aarhus Kommune]].

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

JanneMarieBarslev med 6. okt. 2022, 11:11

2022-10-06T11:11:06Z

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 13:11
Linje 12:		Linje 12:
	Omkring år 1900 skete der store ændringer i kornhandelen i Danmark. Udviklingen gik i retning af større indsatser, større konkurrence og upersonlige relationer mellem landmand og købmand.		Omkring år 1900 skete der store ændringer i kornhandelen i Danmark. Udviklingen gik i retning af større indsatser, større konkurrence og upersonlige relationer mellem landmand og købmand.

	Dette var baggrunden for, at en række østjyske storkøbmænd i korn og foderstof den 2. juni 1896 slog deres forretninger sammen til ét selskab under navnet '''Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK)''' med hovedkvarter på [[Havnegade 8]]. Herved opnåede de fordelene ved stordrift, deres indbyrdes konkurrence blev ophævet, og de stod sammen mod andre konkurrenter. KFK blev dannet som et såkaldt "interesseselskab". Blandt de tolv stiftende medlemmer var de største kapitalindskydere følgende: [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]] (bopæl i Aarhus, fra 1898 København), J. Ankerstjerne (Randers), [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|S. Chr. Wærum]] (Aarhus), Harboe Meulengracht (Horsens), [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] (Aarhus) og [[S.M. Holst]] (Aarhus). KFK fik bl.a. overdraget de forretninger, som Ankerstjerne, Broge, Holst, Meulengracht og Mønsted hidtil havde drevet i korn og foderstof.		Dette var baggrunden for, at en række østjyske storkøbmænd i korn og foderstof den 2. juni 1896 slog deres forretninger sammen til ét selskab under navnet '''Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK)''' med hovedkvarter på [[Havnegade 8]]. Herved opnåede de fordelene ved stordrift, deres indbyrdes konkurrence blev ophævet, og de stod sammen mod andre konkurrenter. KFK blev dannet som et såkaldt "interesseselskab". Blandt de tolv stiftende medlemmer var de største kapitalindskydere følgende: [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]] (bopæl i Aarhus, fra 1898 København), J. Ankerstjerne (Randers), [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|S. Chr. Wærum]] (Aarhus), Harboe Meulengracht (Horsens), [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] (Aarhus) og [[S.M. Holst]] (Aarhus). KFK fik bl.a. overdraget de forretninger, som Ankerstjerne, Broge, Holst, Meulengracht og Mønsted hidtil havde drevet i korn og foderstof. Som administrerende direktør ansattes [[Christian Gotfred Hansen (1863-1941)\|Chr. G. Hansen]], en post han havde frem til 1933.

	Med årene voksede KFK, og selskabet etablerede filialer i hele Danmark. I 1913 blev KFK omdannet til et aktieselskab, og indtil 1970'erne havde KFK mange små aktionærer. Indtil 1968 optrådte filialerne i større byer som meget selvstændige enheder, mens hovedkontoret i Aarhus koordinerede indkøbet af oliekager og varetog forretningerne med udlandet. I 1968 blev alt køb og salg samlet i Aarhus, og administrationen blev reorganiseret og flyttede til en ny bygning i Viby J. I 1970'erne blev KFK knyttet til Norsk Hydro, hvis aktieandel efterhånden voksede til 62,5 %. I 2002 satte Norsk Hydro alle sine aktier i KFK til salg, og resultatet blev, at KFK stort set trak sig ud af landbruget. Et konsortium af otte firmaer med det andelsejede [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab\|Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)]] i spidsen købte KFK’s hovedaktiviteter i landbruget. KFK havde udviklet en sideforretning i fiskefoder og helligede sig denne sektor, idet KFK blev til BioMar A/S.		Med årene voksede KFK, og selskabet etablerede filialer i hele Danmark. I 1913 blev KFK omdannet til et aktieselskab, og indtil 1970'erne havde KFK mange små aktionærer. Indtil 1968 optrådte filialerne i større byer som meget selvstændige enheder, mens hovedkontoret i Aarhus koordinerede indkøbet af oliekager og varetog forretningerne med udlandet. I 1968 blev alt køb og salg samlet i Aarhus, og administrationen blev reorganiseret og flyttede til en ny bygning i Viby J. I 1970'erne blev KFK knyttet til Norsk Hydro, hvis aktieandel efterhånden voksede til 62,5 %. I 2002 satte Norsk Hydro alle sine aktier i KFK til salg, og resultatet blev, at KFK stort set trak sig ud af landbruget. Et konsortium af otte firmaer med det andelsejede [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab\|Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)]] i spidsen købte KFK’s hovedaktiviteter i landbruget. KFK havde udviklet en sideforretning i fiskefoder og helligede sig denne sektor, idet KFK blev til BioMar A/S.

MiaGulvadJørgensen med 10. nov. 2021, 11:45

2021-11-10T11:45:39Z

← Ældre version		Versionen fra 10. nov. 2021, 13:45
Linje 1:		Linje 1:
	~~Omkring år 1900 skete der store ændringer i kornhandelen~~. ~~Udviklingen gik i retning af større indsatser~~, ~~større konkurrence og upersonlige relationer mellem landmand og købmand~~.		<div class="tright">{{#display_map:
			56.155589,10.212290~[[Havnegade 8]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=16
			\|center=56.155589,10.212290
			\|align=right
			}}</div>

	Dette var baggrunden for, at en række østjyske storkøbmænd i korn og foderstof den 2. juni 1896 slog deres forretninger sammen til ét selskab under navnet '''Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK)'''. Herved opnåede de fordelene ved stordrift, deres indbyrdes konkurrence blev ophævet, og de stod sammen mod andre konkurrenter. KFK blev dannet som et såkaldt "interesseselskab". Blandt de tolv stiftende medlemmer var de største kapitalindskydere følgende: [[~~Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)~~\|~~Otto Mønsted]] (bopæl i Århus, fra 1898 København), J. Ankerstjerne (Randers), [[Søren Christian Wærum (1842-1910)~~\|S. ~~Chr. Wærum]] (Århus)~~, ~~[[Harboe Meulengracht~~, ~~Horsens]], [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] (Århus) og [[S~~.~~M. Holst~~]] ~~(Århus). KFK fik bl.a. overdraget de forretninger, som Ankerstjerne, Broge, Holst, Meulengracht og Mønsted hidtil havde drevet i korn og foderstof.~~		[[Fil:Havnegade8 1901.jpg\|350px\|thumb\|right\|Havnegade 8 hvor KFK havde hovedkvarter. Fotograf: Joseph Ludvig Kjær, 1901, Den Gamle By.]]

	~~Med årene voksede KFK, og selskabet etablerede filialer~~ i ~~hele~~ Danmark. ~~I 1913 blev KFK omdannet til et aktieselskab, og indtil 1970'erne havde KFK mange små aktionærer. Indtil 1968 optrådte filialerne~~ i større ~~byer som meget selvstændige enheder, mens hovedkontoret i Århus koordinerede indkøbet af oliekager og varetog forretningerne med udlandet. I 1968 blev alt køb og salg samlet i Århus~~, og ~~administrationen blev reorganiseret~~ og flyttede til en ny bygning i Viby J. I 1970'erne blev KFK knyttet til Norsk Hydro, hvis aktieandel efterhånden voksede til 62,5 %. I 2002 satte Norsk Hydro alle sine aktier i KFK til salg, og resultatet blev, at KFK stort set trak sig ud af landbruget. Et konsortium af otte firmaer med det andelsejede [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab\|Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)]] i spidsen købte KFK’s hovedaktiviteter i landbruget. KFK havde udviklet en sideforretning i fiskefoder og helligede sig denne sektor, idet KFK blev til BioMar A/S.		Omkring år 1900 skete der store ændringer i kornhandelen i Danmark. Udviklingen gik i retning af større indsatser, større konkurrence og upersonlige relationer mellem landmand og købmand.

	KFK's anlæg på [[Aarhus ~~Havn\|Århus~~ Havn]] blev hårdt ramt, da et tysk våbenlager [[4. juli katastrofen\|sprang i luften den 4. juli 1944]]. KFK's bygninger måtte genopbygges fra grunden af, men det betød til gengæld, at KFK i ~~Århus~~ kom ind i fredstiden med et nyt og moderne produktionsanlæg. I årene omkring 1960 byggede KFK kraftigt til på ~~Århus~~ Havn med blandt andet nye store siloer, men efter KFK's ophør i 2002 er flere af anlæggene blevet revet ned.		Dette var baggrunden for, at en række østjyske storkøbmænd i korn og foderstof den 2. juni 1896 slog deres forretninger sammen til ét selskab under navnet '''Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK)''' med hovedkvarter på [[Havnegade 8]]. Herved opnåede de fordelene ved stordrift, deres indbyrdes konkurrence blev ophævet, og de stod sammen mod andre konkurrenter. KFK blev dannet som et såkaldt "interesseselskab". Blandt de tolv stiftende medlemmer var de største kapitalindskydere følgende: [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]] (bopæl i Aarhus, fra 1898 København), J. Ankerstjerne (Randers), [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|S. Chr. Wærum]] (Aarhus), Harboe Meulengracht (Horsens), [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] (Aarhus) og [[S.M. Holst]] (Aarhus). KFK fik bl.a. overdraget de forretninger, som Ankerstjerne, Broge, Holst, Meulengracht og Mønsted hidtil havde drevet i korn og foderstof.

			Med årene voksede KFK, og selskabet etablerede filialer i hele Danmark. I 1913 blev KFK omdannet til et aktieselskab, og indtil 1970'erne havde KFK mange små aktionærer. Indtil 1968 optrådte filialerne i større byer som meget selvstændige enheder, mens hovedkontoret i Aarhus koordinerede indkøbet af oliekager og varetog forretningerne med udlandet. I 1968 blev alt køb og salg samlet i Aarhus, og administrationen blev reorganiseret og flyttede til en ny bygning i Viby J. I 1970'erne blev KFK knyttet til Norsk Hydro, hvis aktieandel efterhånden voksede til 62,5 %. I 2002 satte Norsk Hydro alle sine aktier i KFK til salg, og resultatet blev, at KFK stort set trak sig ud af landbruget. Et konsortium af otte firmaer med det andelsejede [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab\|Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)]] i spidsen købte KFK’s hovedaktiviteter i landbruget. KFK havde udviklet en sideforretning i fiskefoder og helligede sig denne sektor, idet KFK blev til BioMar A/S.

			KFK's anlæg på [[Aarhus Havn]] blev hårdt ramt, da et tysk våbenlager [[4. juli katastrofen\|sprang i luften den 4. juli 1944]]. KFK's bygninger måtte genopbygges fra grunden af, men det betød til gengæld, at KFK i Aarhus kom ind i fredstiden med et nyt og moderne produktionsanlæg. I årene omkring 1960 byggede KFK kraftigt til på Aarhus Havn med blandt andet nye store siloer, men efter KFK's ophør i 2002 er flere af anlæggene blevet revet ned.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:46:27Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:46
Linje 9:		Linje 9:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*Ib Gejl og Christian R. Jansen, Korn, købmænd & kornkompagni. Korn- og foderstofhandelen 1880’erne – 1960’erne, Århus 1971. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A04906349~~ Bestil materiale]		*Ib Gejl og Christian R. Jansen, Korn, købmænd & kornkompagni. Korn- og foderstofhandelen 1880’erne – 1960’erne, Århus 1971. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D04906349 Bestil materiale]
	*Ib Gejl, Flemming Just, Carsten Porskrog Rasmussen, Fra købmandsgård til koncern. Korn- og Foderstof Kompagniet 1896-1996, Esbjerg og Århus 1996. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21385549~~ Bestil materiale]		*Ib Gejl, Flemming Just, Carsten Porskrog Rasmussen, Fra købmandsgård til koncern. Korn- og Foderstof Kompagniet 1896-1996, Esbjerg og Århus 1996. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21385549 Bestil materiale]
	*Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK), Jubilæumsskrift i anledning af KFK’s 100 års jubilæum mandag den 1. juli 1996, Århus 1996. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21478431~~ Bestil materiale]		*Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK), Jubilæumsskrift i anledning af KFK’s 100 års jubilæum mandag den 1. juli 1996, Århus 1996. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21478431 Bestil materiale]
	*Jens Christensen, "En storby i provinsen. Århus 1900-1950", i: Helge Paludan, m.fl., Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., Århus 1998, s. 211-290. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22026801~~ Bestil materiale]		*Jens Christensen, "En storby i provinsen. Århus 1900-1950", i: Helge Paludan, m.fl., Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., Århus 1998, s. 211-290. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22026801 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus – Byens historie, bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22312294~~ Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus – Byens historie, bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	*Jens Chr. Hansen, "KFK afventer sin skæbne", Jyllands-Posten Erhverv og Økonomi, 21-9-2002.		*Jens Chr. Hansen, "KFK afventer sin skæbne", Jyllands-Posten Erhverv og Økonomi, 21-9-2002.
	*Bent Højgaard Sørensen, "Foderstof-konkurrenter deles om resterne af KFK", Berlingske Tidende, 20-9-2002.		*Bent Højgaard Sørensen, "Foderstof-konkurrenter deles om resterne af KFK", Berlingske Tidende, 20-9-2002.

SBC med 21. feb. 2019, 10:06

2019-02-21T10:06:08Z

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2019, 12:06
Linje 1:		Linje 1:
	Omkring år 1900 skete der store ændringer i kornhandelen. Udviklingen gik i retning af større indsatser, større konkurrence og upersonlige relationer mellem landmand og købmand.		Omkring år 1900 skete der store ændringer i kornhandelen. Udviklingen gik i retning af større indsatser, større konkurrence og upersonlige relationer mellem landmand og købmand.

	Dette var baggrunden for, at en række østjyske storkøbmænd i korn og foderstof den 2. juni 1896 slog deres forretninger sammen til ét selskab under navnet '''Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK)'''. Herved opnåede de fordelene ved stordrift, deres indbyrdes konkurrence blev ophævet, og de stod sammen mod andre konkurrenter. KFK blev dannet som et såkaldt "interesseselskab". Blandt de tolv stiftende medlemmer var de største kapitalindskydere følgende: [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]] (bopæl i Århus, fra 1898 København), J. Ankerstjerne (Randers), [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|S. Chr. Wærum]] (Århus), [[Harboe Meulengracht]], [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] (Århus) og [[S.M. Holst]] (Århus). KFK fik bl.a. overdraget de forretninger, som Ankerstjerne, Broge, Holst, Meulengracht og Mønsted hidtil havde drevet i korn og foderstof.		Dette var baggrunden for, at en række østjyske storkøbmænd i korn og foderstof den 2. juni 1896 slog deres forretninger sammen til ét selskab under navnet '''Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK)'''. Herved opnåede de fordelene ved stordrift, deres indbyrdes konkurrence blev ophævet, og de stod sammen mod andre konkurrenter. KFK blev dannet som et såkaldt "interesseselskab". Blandt de tolv stiftende medlemmer var de største kapitalindskydere følgende: [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]] (bopæl i Århus, fra 1898 København), J. Ankerstjerne (Randers), [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|S. Chr. Wærum]] (Århus), [[Harboe Meulengracht, Horsens]], [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] (Århus) og [[S.M. Holst]] (Århus). KFK fik bl.a. overdraget de forretninger, som Ankerstjerne, Broge, Holst, Meulengracht og Mønsted hidtil havde drevet i korn og foderstof.

	Med årene voksede KFK, og selskabet etablerede filialer i hele Danmark. I 1913 blev KFK omdannet til et aktieselskab, og indtil 1970'erne havde KFK mange små aktionærer. Indtil 1968 optrådte filialerne i større byer som meget selvstændige enheder, mens hovedkontoret i Århus koordinerede indkøbet af oliekager og varetog forretningerne med udlandet. I 1968 blev alt køb og salg samlet i Århus, og administrationen blev reorganiseret og flyttede til en ny bygning i Viby J. I 1970'erne blev KFK knyttet til Norsk Hydro, hvis aktieandel efterhånden voksede til 62,5 %. I 2002 satte Norsk Hydro alle sine aktier i KFK til salg, og resultatet blev, at KFK stort set trak sig ud af landbruget. Et konsortium af otte firmaer med det andelsejede [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab\|Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)]] i spidsen købte KFK’s hovedaktiviteter i landbruget. KFK havde udviklet en sideforretning i fiskefoder og helligede sig denne sektor, idet KFK blev til BioMar A/S.		Med årene voksede KFK, og selskabet etablerede filialer i hele Danmark. I 1913 blev KFK omdannet til et aktieselskab, og indtil 1970'erne havde KFK mange små aktionærer. Indtil 1968 optrådte filialerne i større byer som meget selvstændige enheder, mens hovedkontoret i Århus koordinerede indkøbet af oliekager og varetog forretningerne med udlandet. I 1968 blev alt køb og salg samlet i Århus, og administrationen blev reorganiseret og flyttede til en ny bygning i Viby J. I 1970'erne blev KFK knyttet til Norsk Hydro, hvis aktieandel efterhånden voksede til 62,5 %. I 2002 satte Norsk Hydro alle sine aktier i KFK til salg, og resultatet blev, at KFK stort set trak sig ud af landbruget. Et konsortium af otte firmaer med det andelsejede [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab\|Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)]] i spidsen købte KFK’s hovedaktiviteter i landbruget. KFK havde udviklet en sideforretning i fiskefoder og helligede sig denne sektor, idet KFK blev til BioMar A/S.

Hhoej med 17. okt. 2018, 12:11

2018-10-17T12:11:16Z

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2018, 14:11
Linje 1:		Linje 1:
	Omkring år 1900 skete der store ændringer i kornhandelen. Udviklingen gik i retning af større indsatser, større konkurrence og upersonlige relationer mellem landmand og købmand.		Omkring år 1900 skete der store ændringer i kornhandelen. Udviklingen gik i retning af større indsatser, større konkurrence og upersonlige relationer mellem landmand og købmand.

	Dette var baggrunden for, at en række østjyske storkøbmænd i korn og foderstof den 2. juni 1896 slog deres forretninger sammen til ét selskab under navnet '''Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK)'''. Herved opnåede de fordelene ved stordrift, deres indbyrdes konkurrence blev ophævet, og de stod sammen mod andre konkurrenter. KFK blev dannet som et såkaldt "interesseselskab". Blandt de tolv stiftende medlemmer var de største kapitalindskydere følgende: [[Rasmus Otto Mønsted\|Otto Mønsted]] (bopæl i Århus, fra 1898 København), J. Ankerstjerne (Randers), [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|S. Chr. Wærum]] (Århus), [[Harboe Meulengracht]], [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] (Århus) og [[S.M. Holst]] (Århus). KFK fik bl.a. overdraget de forretninger, som Ankerstjerne, Broge, Holst, Meulengracht og Mønsted hidtil havde drevet i korn og foderstof.		Dette var baggrunden for, at en række østjyske storkøbmænd i korn og foderstof den 2. juni 1896 slog deres forretninger sammen til ét selskab under navnet '''Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK)'''. Herved opnåede de fordelene ved stordrift, deres indbyrdes konkurrence blev ophævet, og de stod sammen mod andre konkurrenter. KFK blev dannet som et såkaldt "interesseselskab". Blandt de tolv stiftende medlemmer var de største kapitalindskydere følgende: [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]] (bopæl i Århus, fra 1898 København), J. Ankerstjerne (Randers), [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|S. Chr. Wærum]] (Århus), [[Harboe Meulengracht]], [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] (Århus) og [[S.M. Holst]] (Århus). KFK fik bl.a. overdraget de forretninger, som Ankerstjerne, Broge, Holst, Meulengracht og Mønsted hidtil havde drevet i korn og foderstof.

	Med årene voksede KFK, og selskabet etablerede filialer i hele Danmark. I 1913 blev KFK omdannet til et aktieselskab, og indtil 1970'erne havde KFK mange små aktionærer. Indtil 1968 optrådte filialerne i større byer som meget selvstændige enheder, mens hovedkontoret i Århus koordinerede indkøbet af oliekager og varetog forretningerne med udlandet. I 1968 blev alt køb og salg samlet i Århus, og administrationen blev reorganiseret og flyttede til en ny bygning i Viby J. I 1970'erne blev KFK knyttet til Norsk Hydro, hvis aktieandel efterhånden voksede til 62,5 %. I 2002 satte Norsk Hydro alle sine aktier i KFK til salg, og resultatet blev, at KFK stort set trak sig ud af landbruget. Et konsortium af otte firmaer med det andelsejede [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab\|Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)]] i spidsen købte KFK’s hovedaktiviteter i landbruget. KFK havde udviklet en sideforretning i fiskefoder og helligede sig denne sektor, idet KFK blev til BioMar A/S.		Med årene voksede KFK, og selskabet etablerede filialer i hele Danmark. I 1913 blev KFK omdannet til et aktieselskab, og indtil 1970'erne havde KFK mange små aktionærer. Indtil 1968 optrådte filialerne i større byer som meget selvstændige enheder, mens hovedkontoret i Århus koordinerede indkøbet af oliekager og varetog forretningerne med udlandet. I 1968 blev alt køb og salg samlet i Århus, og administrationen blev reorganiseret og flyttede til en ny bygning i Viby J. I 1970'erne blev KFK knyttet til Norsk Hydro, hvis aktieandel efterhånden voksede til 62,5 %. I 2002 satte Norsk Hydro alle sine aktier i KFK til salg, og resultatet blev, at KFK stort set trak sig ud af landbruget. Et konsortium af otte firmaer med det andelsejede [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab\|Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)]] i spidsen købte KFK’s hovedaktiviteter i landbruget. KFK havde udviklet en sideforretning i fiskefoder og helligede sig denne sektor, idet KFK blev til BioMar A/S.

Kurt L med 19. aug. 2018, 07:54

2018-08-19T07:54:05Z

← Ældre version		Versionen fra 19. aug. 2018, 09:54
Linje 1:		Linje 1:
	~~'''- KFK -'''~~		Omkring år 1900 skete der store ændringer i kornhandelen. Udviklingen gik i retning af større indsatser, større konkurrence og upersonlige relationer mellem landmand og købmand.

	~~Omkring år 1900 skete der store ændringer i kornhandelen. Udviklingen gik i retning af større indsatser, større konkurrence og upersonlige relationer mellem landmand og købmand.~~ Dette var baggrunden for, at en række østjyske storkøbmænd i korn og foderstof den 2. juni 1896 slog deres forretninger sammen til ét selskab under navnet Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK). Herved opnåede de fordelene ved stordrift, deres indbyrdes konkurrence blev ophævet, og de stod sammen mod andre konkurrenter. KFK blev dannet som et såkaldt "interesseselskab". Blandt de tolv stiftende medlemmer var de største kapitalindskydere følgende: [[Rasmus Otto Mønsted\|Otto Mønsted]] (bopæl i Århus, fra 1898 København), J. Ankerstjerne (Randers), [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|S. Chr. Wærum]] (Århus), [[Harboe Meulengracht]], [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] (Århus) og [[S.M. Holst]] (Århus). KFK fik bl.a. overdraget de forretninger, som Ankerstjerne, Broge, Holst, Meulengracht og Mønsted hidtil havde drevet i korn og foderstof.		Dette var baggrunden for, at en række østjyske storkøbmænd i korn og foderstof den 2. juni 1896 slog deres forretninger sammen til ét selskab under navnet '''Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK)'''. Herved opnåede de fordelene ved stordrift, deres indbyrdes konkurrence blev ophævet, og de stod sammen mod andre konkurrenter. KFK blev dannet som et såkaldt "interesseselskab". Blandt de tolv stiftende medlemmer var de største kapitalindskydere følgende: [[Rasmus Otto Mønsted\|Otto Mønsted]] (bopæl i Århus, fra 1898 København), J. Ankerstjerne (Randers), [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|S. Chr. Wærum]] (Århus), [[Harboe Meulengracht]], [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] (Århus) og [[S.M. Holst]] (Århus). KFK fik bl.a. overdraget de forretninger, som Ankerstjerne, Broge, Holst, Meulengracht og Mønsted hidtil havde drevet i korn og foderstof.

	Med årene voksede KFK, og selskabet etablerede filialer i hele Danmark. I 1913 blev KFK omdannet til et aktieselskab, og indtil 1970'erne havde KFK mange små aktionærer. Indtil 1968 optrådte filialerne i større byer som meget selvstændige enheder, mens hovedkontoret i Århus koordinerede indkøbet af oliekager og varetog forretningerne med udlandet. I 1968 blev alt køb og salg samlet i Århus, og administrationen blev reorganiseret og flyttede til en ny bygning i Viby J. I 1970'erne blev KFK knyttet til Norsk Hydro, hvis aktieandel efterhånden voksede til 62,5 %. I 2002 satte Norsk Hydro alle sine aktier i KFK til salg, og resultatet blev, at KFK stort set trak sig ud af landbruget. Et konsortium af otte firmaer med det andelsejede [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab\|Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)]] i spidsen købte KFK’s hovedaktiviteter i landbruget. KFK havde udviklet en sideforretning i fiskefoder og helligede sig denne sektor, idet KFK blev til BioMar A/S.		Med årene voksede KFK, og selskabet etablerede filialer i hele Danmark. I 1913 blev KFK omdannet til et aktieselskab, og indtil 1970'erne havde KFK mange små aktionærer. Indtil 1968 optrådte filialerne i større byer som meget selvstændige enheder, mens hovedkontoret i Århus koordinerede indkøbet af oliekager og varetog forretningerne med udlandet. I 1968 blev alt køb og salg samlet i Århus, og administrationen blev reorganiseret og flyttede til en ny bygning i Viby J. I 1970'erne blev KFK knyttet til Norsk Hydro, hvis aktieandel efterhånden voksede til 62,5 %. I 2002 satte Norsk Hydro alle sine aktier i KFK til salg, og resultatet blev, at KFK stort set trak sig ud af landbruget. Et konsortium af otte firmaer med det andelsejede [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab\|Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)]] i spidsen købte KFK’s hovedaktiviteter i landbruget. KFK havde udviklet en sideforretning i fiskefoder og helligede sig denne sektor, idet KFK blev til BioMar A/S.

Claire W Jensen med 24. aug. 2017, 10:58

2017-08-24T10:58:25Z

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2017, 12:58
Linje 1:		Linje 1:
	'''- KFK -'''		'''- KFK -'''

	Omkring år 1900 skete der store ændringer i kornhandelen. Udviklingen gik i retning af større indsatser, større konkurrence og upersonlige relationer mellem landmand og købmand. Dette var baggrunden for, at en række østjyske storkøbmænd i korn og foderstof den 2. juni 1896 slog deres forretninger sammen til ét selskab under navnet Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK). Herved opnåede de fordelene ved stordrift, deres indbyrdes konkurrence blev ophævet, og de stod sammen mod andre konkurrenter. KFK blev dannet som et såkaldt "interesseselskab". Blandt de tolv stiftende medlemmer var de største kapitalindskydere følgende: [[Rasmus Otto Mønsted\|Otto Mønsted]] (bopæl i Århus, fra 1898 København), J. Ankerstjerne (Randers), [[Søren Christian Wærum\|S. Chr. Wærum]] (Århus), [[Harboe Meulengracht]], [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] (Århus) og [[S.M. Holst]] (Århus). KFK fik bl.a. overdraget de forretninger, som Ankerstjerne, Broge, Holst, Meulengracht og Mønsted hidtil havde drevet i korn og foderstof.		Omkring år 1900 skete der store ændringer i kornhandelen. Udviklingen gik i retning af større indsatser, større konkurrence og upersonlige relationer mellem landmand og købmand. Dette var baggrunden for, at en række østjyske storkøbmænd i korn og foderstof den 2. juni 1896 slog deres forretninger sammen til ét selskab under navnet Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK). Herved opnåede de fordelene ved stordrift, deres indbyrdes konkurrence blev ophævet, og de stod sammen mod andre konkurrenter. KFK blev dannet som et såkaldt "interesseselskab". Blandt de tolv stiftende medlemmer var de største kapitalindskydere følgende: [[Rasmus Otto Mønsted\|Otto Mønsted]] (bopæl i Århus, fra 1898 København), J. Ankerstjerne (Randers), [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|S. Chr. Wærum]] (Århus), [[Harboe Meulengracht]], [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] (Århus) og [[S.M. Holst]] (Århus). KFK fik bl.a. overdraget de forretninger, som Ankerstjerne, Broge, Holst, Meulengracht og Mønsted hidtil havde drevet i korn og foderstof.

	Med årene voksede KFK, og selskabet etablerede filialer i hele Danmark. I 1913 blev KFK omdannet til et aktieselskab, og indtil 1970'erne havde KFK mange små aktionærer. Indtil 1968 optrådte filialerne i større byer som meget selvstændige enheder, mens hovedkontoret i Århus koordinerede indkøbet af oliekager og varetog forretningerne med udlandet. I 1968 blev alt køb og salg samlet i Århus, og administrationen blev reorganiseret og flyttede til en ny bygning i Viby J. I 1970'erne blev KFK knyttet til Norsk Hydro, hvis aktieandel efterhånden voksede til 62,5 %. I 2002 satte Norsk Hydro alle sine aktier i KFK til salg, og resultatet blev, at KFK stort set trak sig ud af landbruget. Et konsortium af otte firmaer med det andelsejede [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab\|Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)]] i spidsen købte KFK’s hovedaktiviteter i landbruget. KFK havde udviklet en sideforretning i fiskefoder og helligede sig denne sektor, idet KFK blev til BioMar A/S.		Med årene voksede KFK, og selskabet etablerede filialer i hele Danmark. I 1913 blev KFK omdannet til et aktieselskab, og indtil 1970'erne havde KFK mange små aktionærer. Indtil 1968 optrådte filialerne i større byer som meget selvstændige enheder, mens hovedkontoret i Århus koordinerede indkøbet af oliekager og varetog forretningerne med udlandet. I 1968 blev alt køb og salg samlet i Århus, og administrationen blev reorganiseret og flyttede til en ny bygning i Viby J. I 1970'erne blev KFK knyttet til Norsk Hydro, hvis aktieandel efterhånden voksede til 62,5 %. I 2002 satte Norsk Hydro alle sine aktier i KFK til salg, og resultatet blev, at KFK stort set trak sig ud af landbruget. Et konsortium af otte firmaer med det andelsejede [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab\|Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)]] i spidsen købte KFK’s hovedaktiviteter i landbruget. KFK havde udviklet en sideforretning i fiskefoder og helligede sig denne sektor, idet KFK blev til BioMar A/S.

Claire W Jensen med 9. maj 2017, 08:08

2017-05-09T08:08:43Z

← Ældre version		Versionen fra 9. maj 2017, 10:08
Linje 1:		Linje 1:
	'''- KFK -'''		'''- KFK -'''

	Omkring år 1900 skete der store ændringer i kornhandelen. Udviklingen gik i retning af større indsatser, større konkurrence og upersonlige relationer mellem landmand og købmand. Dette var baggrunden for, at en række østjyske storkøbmænd i korn og foderstof den 2. juni 1896 slog deres forretninger sammen til ét selskab under navnet Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK). Herved opnåede de fordelene ved stordrift, deres indbyrdes konkurrence blev ophævet, og de stod sammen mod andre konkurrenter. KFK blev dannet som et såkaldt "interesseselskab". Blandt de tolv stiftende medlemmer var de største kapitalindskydere følgende: [[Rasmus Otto Mønsted\|Otto Mønsted]] (bopæl i Århus, fra 1898 København), J. Ankerstjerne (Randers), [[Søren Christian Wærum\|S. Chr. Wærum]] (Århus), [[Harboe Meulengracht]], [[Hans Broge]] (Århus) og [[S.M. Holst]] (Århus). KFK fik bl.a. overdraget de forretninger, som Ankerstjerne, Broge, Holst, Meulengracht og Mønsted hidtil havde drevet i korn og foderstof.		Omkring år 1900 skete der store ændringer i kornhandelen. Udviklingen gik i retning af større indsatser, større konkurrence og upersonlige relationer mellem landmand og købmand. Dette var baggrunden for, at en række østjyske storkøbmænd i korn og foderstof den 2. juni 1896 slog deres forretninger sammen til ét selskab under navnet Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK). Herved opnåede de fordelene ved stordrift, deres indbyrdes konkurrence blev ophævet, og de stod sammen mod andre konkurrenter. KFK blev dannet som et såkaldt "interesseselskab". Blandt de tolv stiftende medlemmer var de største kapitalindskydere følgende: [[Rasmus Otto Mønsted\|Otto Mønsted]] (bopæl i Århus, fra 1898 København), J. Ankerstjerne (Randers), [[Søren Christian Wærum\|S. Chr. Wærum]] (Århus), [[Harboe Meulengracht]], [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] (Århus) og [[S.M. Holst]] (Århus). KFK fik bl.a. overdraget de forretninger, som Ankerstjerne, Broge, Holst, Meulengracht og Mønsted hidtil havde drevet i korn og foderstof.

	Med årene voksede KFK, og selskabet etablerede filialer i hele Danmark. I 1913 blev KFK omdannet til et aktieselskab, og indtil 1970'erne havde KFK mange små aktionærer. Indtil 1968 optrådte filialerne i større byer som meget selvstændige enheder, mens hovedkontoret i Århus koordinerede indkøbet af oliekager og varetog forretningerne med udlandet. I 1968 blev alt køb og salg samlet i Århus, og administrationen blev reorganiseret og flyttede til en ny bygning i Viby J. I 1970'erne blev KFK knyttet til Norsk Hydro, hvis aktieandel efterhånden voksede til 62,5 %. I 2002 satte Norsk Hydro alle sine aktier i KFK til salg, og resultatet blev, at KFK stort set trak sig ud af landbruget. Et konsortium af otte firmaer med det andelsejede [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab\|Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)]] i spidsen købte KFK’s hovedaktiviteter i landbruget. KFK havde udviklet en sideforretning i fiskefoder og helligede sig denne sektor, idet KFK blev til BioMar A/S.		Med årene voksede KFK, og selskabet etablerede filialer i hele Danmark. I 1913 blev KFK omdannet til et aktieselskab, og indtil 1970'erne havde KFK mange små aktionærer. Indtil 1968 optrådte filialerne i større byer som meget selvstændige enheder, mens hovedkontoret i Århus koordinerede indkøbet af oliekager og varetog forretningerne med udlandet. I 1968 blev alt køb og salg samlet i Århus, og administrationen blev reorganiseret og flyttede til en ny bygning i Viby J. I 1970'erne blev KFK knyttet til Norsk Hydro, hvis aktieandel efterhånden voksede til 62,5 %. I 2002 satte Norsk Hydro alle sine aktier i KFK til salg, og resultatet blev, at KFK stort set trak sig ud af landbruget. Et konsortium af otte firmaer med det andelsejede [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab\|Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)]] i spidsen købte KFK’s hovedaktiviteter i landbruget. KFK havde udviklet en sideforretning i fiskefoder og helligede sig denne sektor, idet KFK blev til BioMar A/S.

← Ældre version		Versionen fra 13. jan. 2026, 13:42
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Havnegade8 1901.jpg\|350px\|thumb\|right\|Havnegade 8 hvor KFK havde hovedkvarter. ~~Fotograf~~: Joseph Ludvig Kjær, 1901, Den Gamle By.]]		[[Fil:Havnegade8 1901.jpg\|350px\|thumb\|right\|Havnegade 8 hvor KFK havde hovedkvarter. <br>Foto: Joseph Ludvig Kjær, 1901, Den Gamle By.]]

	Omkring år 1900 skete der store ændringer i kornhandelen i Danmark. Udviklingen gik i retning af større indsatser, større konkurrence og upersonlige relationer mellem landmand og købmand.		Omkring år 1900 skete der store ændringer i kornhandelen i Danmark. Udviklingen gik i retning af større indsatser, større konkurrence og upersonlige relationer mellem landmand og købmand.

	Dette var baggrunden for, at en række østjyske storkøbmænd i korn og foderstof den 2. juni 1896 slog deres forretninger sammen til ét selskab under navnet '''Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK)''' med hovedkvarter på [[Havnegade 8]]. Herved opnåede de fordelene ved stordrift, deres indbyrdes konkurrence blev ophævet, og de stod sammen mod andre konkurrenter. KFK blev dannet som et såkaldt "interesseselskab". Blandt de tolv stiftende medlemmer var de største kapitalindskydere følgende: [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]] (bopæl i Aarhus, fra 1898 København), J. Ankerstjerne (Randers), [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|S. Chr. Wærum]] (Aarhus), Harboe Meulengracht (Horsens), [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] (Aarhus) og [[S.M. Holst]] (Aarhus). KFK fik bl.a. overdraget de forretninger, som Ankerstjerne, Broge, Holst, Meulengracht og Mønsted hidtil havde drevet i korn og foderstof. Som administrerende direktør ~~ansattes~~ [[Christian Gotfred Hansen (1863-1941)\|Chr. G. Hansen]], en post han havde frem til 1933.		Dette var baggrunden for, at en række østjyske storkøbmænd i korn og foderstof den 2. juni 1896 slog deres forretninger sammen til ét selskab under navnet '''Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK)''' med hovedkvarter på [[Havnegade 8]]. Herved opnåede de fordelene ved stordrift, deres indbyrdes konkurrence blev ophævet, og de stod sammen mod andre konkurrenter. KFK blev dannet som et såkaldt 'interesseselskab'. Blandt de tolv stiftende medlemmer var de største kapitalindskydere følgende: [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]] (bopæl i Aarhus, fra 1898 i København), J. Ankerstjerne (Randers), [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|S. Chr. Wærum]] (Aarhus), Harboe Meulengracht (Horsens), [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]] (Aarhus) og [[S.M. Holst]] (Aarhus). KFK fik bl.a. overdraget de forretninger, som Ankerstjerne, Broge, Holst, Meulengracht og Mønsted hidtil havde drevet i korn og foderstof. Som administrerende direktør ansatte man [[Christian Gotfred Hansen (1863-1941)\|Chr. G. Hansen]], en post, han havde frem til 1933.

	Med årene voksede KFK, og selskabet etablerede filialer i hele Danmark. I 1913 blev KFK omdannet til et aktieselskab, og indtil 1970'erne havde KFK mange små aktionærer. Indtil 1968 optrådte filialerne i større byer som meget selvstændige enheder, mens hovedkontoret i Aarhus koordinerede indkøbet af oliekager og varetog forretningerne med udlandet. I 1968 blev alt køb og salg samlet i Aarhus, og administrationen blev reorganiseret og flyttede til en ny bygning i Viby J. I 1970'erne blev KFK knyttet til Norsk Hydro, hvis aktieandel efterhånden voksede til 62,5 %. I 2002 satte Norsk Hydro alle sine aktier i KFK til salg, og resultatet blev, at KFK stort set trak sig ud af landbruget. Et konsortium af otte firmaer med det andelsejede [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab\|Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)]] i spidsen købte KFK’s hovedaktiviteter i landbruget. KFK havde udviklet en sideforretning i fiskefoder og helligede sig denne sektor, idet KFK blev til BioMar A/S.		Med årene voksede KFK, og selskabet etablerede filialer i hele Danmark. I 1913 blev KFK omdannet til et aktieselskab, og indtil 1970'erne havde KFK mange små aktionærer. Indtil 1968 optrådte filialerne i større byer som meget selvstændige enheder, mens hovedkontoret i Aarhus koordinerede indkøbet af oliekager og varetog forretningerne med udlandet. I 1968 blev alt køb og salg samlet i Aarhus, og administrationen blev reorganiseret og flyttede til en ny bygning i Viby J. I 1970'erne blev KFK knyttet til Norsk Hydro, hvis aktieandel efterhånden voksede til 62,5 %. I 2002 satte Norsk Hydro alle sine aktier i KFK til salg, og resultatet blev, at KFK stort set trak sig ud af landbruget. Et konsortium af otte firmaer med det andelsejede [[Dansk Landbrugs Grovvareselskab\|Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)]] i spidsen købte KFK’s hovedaktiviteter i landbruget. KFK havde udviklet en sideforretning i fiskefoder og helligede sig denne sektor, idet KFK blev til BioMar A/S.
Linje 24:		Linje 24:
	*Ib Gejl og Christian R. Jansen, Korn, købmænd & kornkompagni. Korn- og foderstofhandelen 1880’erne – 1960’erne, Århus 1971. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D04906349 Bestil materiale]		*Ib Gejl og Christian R. Jansen, Korn, købmænd & kornkompagni. Korn- og foderstofhandelen 1880’erne – 1960’erne, Århus 1971. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D04906349 Bestil materiale]
	*Ib Gejl, Flemming Just, Carsten Porskrog Rasmussen, Fra købmandsgård til koncern. Korn- og Foderstof Kompagniet 1896-1996, Esbjerg og Århus 1996. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21385549 Bestil materiale]		*Ib Gejl, Flemming Just, Carsten Porskrog Rasmussen, Fra købmandsgård til koncern. Korn- og Foderstof Kompagniet 1896-1996, Esbjerg og Århus 1996. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21385549 Bestil materiale]
	*Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK), Jubilæumsskrift i anledning af KFK’s 100 års jubilæum mandag den 1. juli 1996, Århus 1996. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21478431 Bestil materiale]		*Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK), Jubilæumsskrift i anledning af KFK’s 100-års jubilæum mandag den 1. juli 1996, Århus 1996. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21478431 Bestil materiale]
	*Jens Christensen, "En storby i provinsen. Århus 1900-1950", i: Helge Paludan, m.fl., Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., Århus 1998, s. 211-290. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22026801 Bestil materiale]		*Jens Christensen, "En storby i provinsen. Århus 1900-1950", i: Helge Paludan, m.fl., Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., Århus 1998, s. 211-290. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22026801 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus – Byens historie, bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus – Byens historie, bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	*Jens Chr. Hansen, "KFK afventer sin skæbne", Jyllands-Posten Erhverv og Økonomi, 21-9-2002.		*Jens Chr. Hansen, "KFK afventer sin skæbne", Jyllands-Posten Erhverv og Økonomi, 21-9-2002.
	*Bent Højgaard Sørensen, "Foderstof-konkurrenter deles om resterne af KFK", Berlingske Tidende, 20-9-2002.		*Bent Højgaard Sørensen, "Foderstof-konkurrenter deles om resterne af KFK", Berlingske Tidende, 20-9-2002.
	*Bent Højgaard Sørensen, "KFK kom på zigzag-kurs", Berlingske Tidende Erhverv, 27-10-2002.		*Bent Højgaard Sørensen, "KFK kom på zigzag-kurs", Berlingske Tidende Erhverv, 27.10.2002.
	*Jesper Olesen, "Grønt lys for KFK-handel", Jyllands-Posten Erhverv og Økonomi, 29-11-2002.		*Jesper Olesen, "Grønt lys for KFK-handel", Jyllands-Posten Erhverv og Økonomi, 29.11.2002.
	*Peter Poulsen, "Markant fabrik lukker på havnen i Århus", Århus Stiftstidende, 17-10-2003.		*Peter Poulsen, "Markant fabrik lukker på havnen i Århus", Århus Stiftstidende, 17.10.2003.
	*Marie Hauberg Pedersen, "Enden på historien om et havnebyggeri", Jyllands-Posten JP Århus, 12-4-2007.		*Marie Hauberg Pedersen, "Enden på historien om et havnebyggeri", Jyllands-Posten JP Århus, 12.4.2007.

	[[Kategori:Kooperation]]		[[Kategori:Kooperation]]
	[[Kategori: Havnen]]		[[Kategori: Havnen]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]