Kooperationen i Århus - Versionshistorie

AnneLund med 30. maj 2023, 11:44

2023-05-30T11:44:37Z

← Ældre version		Versionen fra 30. maj 2023, 13:44
Linje 5:		Linje 5:
	Det kooperative Fællesråd koordinerer så at sige de forskellige virksomheder og repræsenterer blandt andet i Erhvervskontaktudvalget. Allerede i 1870'erne startede de første fagforeninger, men der gik mange år før idéen slog igennem. Den 18. december 1883 skete den første faglige koordinering, [[Arbejdernes Fællesorganisation]] i Århus.		Det kooperative Fællesråd koordinerer så at sige de forskellige virksomheder og repræsenterer blandt andet i Erhvervskontaktudvalget. Allerede i 1870'erne startede de første fagforeninger, men der gik mange år før idéen slog igennem. Den 18. december 1883 skete den første faglige koordinering, [[Arbejdernes Fællesorganisation]] i Århus.

	Den første kooperative virksomhed, eller butik, startede 23. august 1884 og hed [[Arbejdernes Forbrugsforening]]. Navnet ændredes i 1906 til Arbejdernes Produktionsforening. Udenfor byerne begyndte andelstanken at slå igennem ved start af de første brugsforeninger. I 1896 sammensluttes jyske og sjællandske fællesforeninger til [[~~F.D.B~~]]., Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.		Den første kooperative virksomhed, eller butik, startede 23. august 1884 og hed [[Arbejdernes Forbrugsforening]]. Navnet ændredes i 1906 til Arbejdernes Produktionsforening. Udenfor byerne begyndte andelstanken at slå igennem ved start af de første brugsforeninger. I 1896 sammensluttes jyske og sjællandske fællesforeninger til [[FDB fabrikkerne\|FDB]]., Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.

	I Århus havde stiftelsen af [Arbejdernes Andelsboligforening, AAB\| [[Arbejdernes Andelsboligforening]] stor indflydelse på dannelsen af flere kooperative virksomheder. Med andelstanken og idéen om medindflydelse som partnere, sikredes arbejderne og virksomhederne beskæftigelse et stykke frem i tiden.		I Århus havde stiftelsen af [Arbejdernes Andelsboligforening, AAB\| [[Arbejdernes Andelsboligforening]] stor indflydelse på dannelsen af flere kooperative virksomheder. Med andelstanken og idéen om medindflydelse som partnere, sikredes arbejderne og virksomhederne beskæftigelse et stykke frem i tiden.

Stinejensen med 18. sep. 2013, 11:14

2013-09-18T11:14:56Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2013, 13:14
Linje 7:		Linje 7:
	Den første kooperative virksomhed, eller butik, startede 23. august 1884 og hed [[Arbejdernes Forbrugsforening]]. Navnet ændredes i 1906 til Arbejdernes Produktionsforening. Udenfor byerne begyndte andelstanken at slå igennem ved start af de første brugsforeninger. I 1896 sammensluttes jyske og sjællandske fællesforeninger til [[F.D.B]]., Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.		Den første kooperative virksomhed, eller butik, startede 23. august 1884 og hed [[Arbejdernes Forbrugsforening]]. Navnet ændredes i 1906 til Arbejdernes Produktionsforening. Udenfor byerne begyndte andelstanken at slå igennem ved start af de første brugsforeninger. I 1896 sammensluttes jyske og sjællandske fællesforeninger til [[F.D.B]]., Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.

	I Århus havde stiftelsen af [Arbejdernes Andelsboligforening, AAB\|[Arbejdernes Andelsboligforening]] stor indflydelse på dannelsen af flere kooperative virksomheder. Med andelstanken og idéen om medindflydelse som partnere, sikredes arbejderne og virksomhederne beskæftigelse et stykke frem i tiden.		I Århus havde stiftelsen af [Arbejdernes Andelsboligforening, AAB\| [[Arbejdernes Andelsboligforening]] stor indflydelse på dannelsen af flere kooperative virksomheder. Med andelstanken og idéen om medindflydelse som partnere, sikredes arbejderne og virksomhederne beskæftigelse et stykke frem i tiden.

	I dag ser det lidt anderledes ud. Den kooperative bevægelse og andelstanken lever stadig, men økonomien spiller en stadig større rolle. Lovgivning, blandt andet om udlicitering og stadig større krav om omkostningbestemte ydelser, indskrænker mulighederne for kun at vælge udfra holdninger.		I dag ser det lidt anderledes ud. Den kooperative bevægelse og andelstanken lever stadig, men økonomien spiller en stadig større rolle. Lovgivning, blandt andet om udlicitering og stadig større krav om omkostningbestemte ydelser, indskrænker mulighederne for kun at vælge udfra holdninger.

Stinejensen med 18. sep. 2013, 11:14

2013-09-18T11:14:40Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2013, 13:14
Linje 3:		Linje 3:
	De virksomheder som er tilknyttet kooperationen er oftest startet på initiativ af fagbevægelsen.		De virksomheder som er tilknyttet kooperationen er oftest startet på initiativ af fagbevægelsen.

	Det kooperative Fællesråd koordinerer så at sige de forskellige virksomheder og repræsenterer blandt andet i Erhvervskontaktudvalget. Allerede i 1870'erne startede de første fagforeninger, men der gik mange år før idéen slog igennem. Den 18. december 1883 skete den første faglige koordinering, Arbejdernes Fællesorganisation i Århus.		Det kooperative Fællesråd koordinerer så at sige de forskellige virksomheder og repræsenterer blandt andet i Erhvervskontaktudvalget. Allerede i 1870'erne startede de første fagforeninger, men der gik mange år før idéen slog igennem. Den 18. december 1883 skete den første faglige koordinering, [[Arbejdernes Fællesorganisation]] i Århus.

	Den første kooperative virksomhed, eller butik, startede 23. august 1884 og hed Arbejdernes Forbrugsforening. Navnet ændredes i 1906 til Arbejdernes Produktionsforening.Udenfor byerne begyndte andelstanken at slå igennem ved start af de første brugsforeninger. I 1896 sammensluttes jyske og sjællandske fællesforeninger til F.D.B., Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.		Den første kooperative virksomhed, eller butik, startede 23. august 1884 og hed [[Arbejdernes Forbrugsforening]]. Navnet ændredes i 1906 til Arbejdernes Produktionsforening. Udenfor byerne begyndte andelstanken at slå igennem ved start af de første brugsforeninger. I 1896 sammensluttes jyske og sjællandske fællesforeninger til [[F.D.B]]., Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.

	I Århus havde stiftelsen af [Arbejdernes Andelsboligforening, AAB\|Arbejdernes Andelsboligforening]] stor indflydelse på dannelsen af flere kooperative virksomheder. Med andelstanken og idéen om medindflydelse som partnere, sikredes arbejderne og virksomhederne beskæftigelse et stykke frem i tiden.		I Århus havde stiftelsen af [Arbejdernes Andelsboligforening, AAB\|[Arbejdernes Andelsboligforening]] stor indflydelse på dannelsen af flere kooperative virksomheder. Med andelstanken og idéen om medindflydelse som partnere, sikredes arbejderne og virksomhederne beskæftigelse et stykke frem i tiden.

	I dag ser det lidt anderledes ud. Den kooperative bevægelse og andelstanken lever stadig, men økonomien spiller en stadig større rolle. Lovgivning, blandt andet om udlicitering og stadig større krav om omkostningbestemte ydelser, indskrænker mulighederne for kun at vælge udfra holdninger.		I dag ser det lidt anderledes ud. Den kooperative bevægelse og andelstanken lever stadig, men økonomien spiller en stadig større rolle. Lovgivning, blandt andet om udlicitering og stadig større krav om omkostningbestemte ydelser, indskrænker mulighederne for kun at vælge udfra holdninger.

Mns med 16. okt. 2012, 10:50

2012-10-16T10:50:24Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 12:50
Linje 11:		Linje 11:
	I dag ser det lidt anderledes ud. Den kooperative bevægelse og andelstanken lever stadig, men økonomien spiller en stadig større rolle. Lovgivning, blandt andet om udlicitering og stadig større krav om omkostningbestemte ydelser, indskrænker mulighederne for kun at vælge udfra holdninger.		I dag ser det lidt anderledes ud. Den kooperative bevægelse og andelstanken lever stadig, men økonomien spiller en stadig større rolle. Lovgivning, blandt andet om udlicitering og stadig større krav om omkostningbestemte ydelser, indskrænker mulighederne for kun at vælge udfra holdninger.

			==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
	[[Kategori:Kooperation]]		[[Kategori:Kooperation]]

Mns med 8. jun. 2012, 09:24

2012-06-08T09:24:11Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jun. 2012, 11:24
Linje 11:		Linje 11:
	I dag ser det lidt anderledes ud. Den kooperative bevægelse og andelstanken lever stadig, men økonomien spiller en stadig større rolle. Lovgivning, blandt andet om udlicitering og stadig større krav om omkostningbestemte ydelser, indskrænker mulighederne for kun at vælge udfra holdninger.		I dag ser det lidt anderledes ud. Den kooperative bevægelse og andelstanken lever stadig, men økonomien spiller en stadig større rolle. Lovgivning, blandt andet om udlicitering og stadig større krav om omkostningbestemte ydelser, indskrænker mulighederne for kun at vælge udfra holdninger.

			[[Kategori:Kooperation]]
	~~''Forfatter og ophav~~: ~~LL, ÅKB 1999''~~

Mns: Fjernede beskyttelse af "Kooperationen i Århus"

2012-06-08T09:23:59Z

Fjernede beskyttelse af "Kooperationen i Århus"

← Ældre version	Versionen fra 8. jun. 2012, 11:23
(Ingen forskel)

Mns: Kooperationen i Århus beskyttet: Beskyttet af phavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))

2011-10-17T11:55:51Z

Kooperationen i Århus beskyttet: Beskyttet af phavsrettigheder ([edit=sysop] (på ubestemt tid) [move=sysop] (på ubestemt tid))

← Ældre version	Versionen fra 17. okt. 2011, 13:55
(Ingen forskel)

Mns: Oprettede siden med 'At kooperere, betyder at samarbejde. En kooperativ virksomheds grundlag er, at medvirke til at skaffe gode og billige produkter til forbrugerne, at sikre forbruger og medarbejd...'

2011-10-17T11:55:25Z

Oprettede siden med 'At kooperere, betyder at samarbejde. En kooperativ virksomheds grundlag er, at medvirke til at skaffe gode og billige produkter til forbrugerne, at sikre forbruger og medarbejd...'

Ny side

At kooperere, betyder at samarbejde. En kooperativ virksomheds grundlag er, at medvirke til at skaffe gode og billige produkter til forbrugerne, at sikre forbruger og medarbejder indflydelse samt gode arbejdsforhold.

De virksomheder som er tilknyttet kooperationen er oftest startet på initiativ af fagbevægelsen.

Det kooperative Fællesråd koordinerer så at sige de forskellige virksomheder og repræsenterer blandt andet i Erhvervskontaktudvalget. Allerede i 1870'erne startede de første fagforeninger, men der gik mange år før idéen slog igennem. Den 18. december 1883 skete den første faglige koordinering, Arbejdernes Fællesorganisation i Århus.

Den første kooperative virksomhed, eller butik, startede 23. august 1884 og hed Arbejdernes Forbrugsforening. Navnet ændredes i 1906 til Arbejdernes Produktionsforening.Udenfor byerne begyndte andelstanken at slå igennem ved start af de første brugsforeninger. I 1896 sammensluttes jyske og sjællandske fællesforeninger til F.D.B., Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.

I Århus havde stiftelsen af [Arbejdernes Andelsboligforening, AAB|Arbejdernes Andelsboligforening]] stor indflydelse på dannelsen af flere kooperative virksomheder. Med andelstanken og idéen om medindflydelse som partnere, sikredes arbejderne og virksomhederne beskæftigelse et stykke frem i tiden.

I dag ser det lidt anderledes ud. Den kooperative bevægelse og andelstanken lever stadig, men økonomien spiller en stadig større rolle. Lovgivning, blandt andet om udlicitering og stadig større krav om omkostningbestemte ydelser, indskrænker mulighederne for kun at vælge udfra holdninger.

''Forfatter og ophav: LL, ÅKB 1999''