Konsumtionsgrænsen - Versionshistorie

Hemik med 25. sep. 2026, 06:56

2026-09-25T06:56:35Z

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2026, 07:56
Linje 1:		Linje 1:
	For at finansiere udgifterne til svenskekrigene indførte Frederik III i 1657 en konsumtionsafgift på de fleste varer (vores dages ~~MOMS~~), som skulle komme til at vare frem til 1851. Afgiften blev opkrævet ved indførslen af varer fra oplandet til købstaden, og for at undgå smugleri blev der rundt omkring Aarhus opført et konsumtionshegn eller -plankeværk og ved hver af de 7 indfaldsveje til byen en port og konsumtionsbod: [[Middelgades Port\|Mejlgades Port]], [[Studsgades Port]], [[Munkeport]], [[Vesterport]] , [[Mølleport]], [[Brobjerg Port]] / [[Frederiksport]] og [[Mindeport]].		For at finansiere udgifterne til svenskekrigene indførte Frederik III i 1657 en konsumtionsafgift på de fleste varer (vores dages moms), som skulle komme til at vare frem til 1851. Afgiften blev opkrævet ved indførslen af varer fra oplandet til købstaden, og for at undgå smugleri blev der rundt omkring Aarhus opført et konsumtionshegn eller -plankeværk og ved hver af de syv indfaldsveje til byen en port og konsumtionsbod: [[Middelgades Port\|Mejlgades Port]], [[Studsgades Port]], [[Munkeport]], [[Vesterport]], [[Mølleport]], [[Brobjerg Port]] / [[Frederiksport]] og [[Mindeport]].

	Såvel ~~konsumtionslinien~~ som portene har flyttet sig gennem tiden, men et kort fra 1796 afslører, hvor ~~linien~~ gik på dette tidspunkt. Andre kort sammen med en synsforretning fra 1707 og de to efterfølgende bekendtgørelser kan være med til nøjere at bestemme, hvor ~~linien~~ og portene har været for til sidst i 1827 at ende med et forløb svarende fra [[Nørreport]], [[Nørregade]], [[Vester Allé]], [[Sønder Allé]] til [[Spanien]], som med tiden blev kaldt [[Vejen bag om byen]], byens første ringgade.		Såvel konsumtionslinjen som portene har flyttet sig gennem tiden, men et kort fra 1796 afslører, hvor linjen gik på dette tidspunkt. Andre kort sammen med en synsforretning fra 1707 og de to efterfølgende bekendtgørelser kan være med til nøjere at bestemme, hvor linjen og portene har været for til sidst i 1827 at ende med et forløb svarende fra [[Nørreport]], [[Nørregade]], [[Vester Allé]], [[Sønder Allé]] til [[Spanien]], som med tiden blev kaldt [[Vejen bag om byen]], byens første ringgade.

	==Consumtionsliniens forløb rundt om byen==		==Consumtionsliniens forløb rundt om byen==

	Magistraten for Aarhus bekendtgør den 28. november 1826 det mere præcise forløb af ~~komsumtionsgrænsens~~ forløb uden om Aarhus by:		Magistraten for Aarhus bekendtgør den 28. november 1826 det mere præcise forløb af '''komsumtionsgrænsen'''s forløb uden om Aarhus by:

	''"Igjennem det Kongeligt Stiftsamtmandskab er Magistraten blevet tilkjendegivet, at det Kongelige Generaltoldkammer og Commerce-Collegium har approberet Bestemmelsen af en Consumtions Linie omkring Aarhuus Bye, hvilken Linie tager sin Begyndelse ved Stranden ved [[Middelgadesport\|Mejlgades Port]], stødende tæt til Kbmd. Carlsens Baggaard lige til Portcontoiret, continuerer paa hin Side fra samme Port tæt ved Kbmd. [[Christian Raae]]s Baghuus opefter og forbie Gartner [[Niels Sørensen]] Have til Ledet No. 2 paa Kaartet, derfra langs samme Have forbi Kbdm. [[Hans Frederiksen Raae (1756-1843)]]s Tømmergaard Ledet No. 3, nedefter sammes Tømmergaard til Stutsportcontoir [[Studsgades Port]], tager derefter Begyndelse lige over for sidstmeldte Portcontoir langs Steengjerdet opefter til Ledet No. 4 hvorfra den continuerer til [[Munkeport]], saaledes som overalt: at Veiens venstre Side er Linien.''		''"Igjennem det Kongeligt Stiftsamtmandskab er Magistraten blevet tilkjendegivet, at det Kongelige Generaltoldkammer og Commerce-Collegium har approberet Bestemmelsen af en Consumtions Linie omkring Aarhuus Bye, hvilken Linie tager sin Begyndelse ved Stranden ved [[Middelgadesport\|Mejlgades Port]], stødende tæt til Kbmd. Carlsens Baggaard lige til Portcontoiret, continuerer paa hin Side fra samme Port tæt ved Kbmd. [[Christian Raae]]s Baghuus opefter og forbie Gartner [[Niels Sørensen]] Have til Ledet No. 2 paa Kaartet, derfra langs samme Have forbi Kbdm. [[Hans Frederiksen Raae (1756-1843)]]s Tømmergaard Ledet No. 3, nedefter sammes Tømmergaard til Stutsportcontoir [[Studsgades Port]], tager derefter Begyndelse lige over for sidstmeldte Portcontoir langs Steengjerdet opefter til Ledet No. 4 hvorfra den continuerer til [[Munkeport]], saaledes som overalt: at Veiens venstre Side er Linien.''
Linje 25:		Linje 25:
	Bekendtgørelsen følges op af en instruks annonceret den 20. januar 1827:		Bekendtgørelsen følges op af en instruks annonceret den 20. januar 1827:

	Den 20. januar 1827 er benytter Magistraten lejligheden til at understrege, at comsumtionsgrænsen også gælder langs med stranden fra [[Jægergården]] i syd til Mejlgades Port i nord. Skibe ind og ud af havnen forudsættes fortoldet efter de gældende toldlove.		Den 20. januar 1827 benytter Magistraten lejligheden til at understrege, at comsumtionsgrænsen også gælder langs med stranden fra [[Jægergården]] i syd til Mejlgades Port i nord. Skibe ind og ud af havnen forudsættes fortoldet efter de gældende toldlove.

	Endvidere understreges, at færdsel på de 6 hovedlandeveje samt vejen uden navn langs med komsumtionsgrænsen kan ske uden at betale afgift. Denne vej uden navn får senere hen navnet: [[Vejen bag om byen]]:		Endvidere understreges, at færdsel på de seks hovedlandeveje samt vejen uden navn langs med komsumtionsgrænsen kan ske uden at betale afgift. Denne vej uden navn får senere hen navnet: [[Vejen bag om byen]]:

	''"Efter det Kongl. Stiftamtmandskabs Ordre, grundet paa det Kongl. Generaltoldkammers Skrivelse, bekjendtgjøres herved i Continuation af den i [[Aarhuus Stiftstidende]] No. 161 for forrige Aar [28-11-1826] indrykkede Kundgjørelse om Toldlinien omkring Aarhuus Bye:''		''"Efter det Kongl. Stiftamtmandskabs Ordre, grundet paa det Kongl. Generaltoldkammers Skrivelse, bekjendtgjøres herved i Continuation af den i [[Aarhuus Stiftstidende]] No. 161 for forrige Aar [28-11-1826] indrykkede Kundgjørelse om Toldlinien omkring Aarhuus Bye:''
Linje 46:		Linje 46:

	==Kilder==		==Kilder==
	* Aarhuus Stiftstidende 28. november 1826 og 20. januar 1827		* Aarhuus Stiftstidende, 28. november 1826 og 20. januar 1827

	==Artikler:==		==Artikler:==

TAA med 15. okt. 2025, 09:19

2025-10-15T09:19:49Z

← Ældre version		Versionen fra 15. okt. 2025, 10:19
Linje 49:		Linje 49:

	==Artikler:==		==Artikler:==
	* Torben Aastrup om Konsumtionen i Aarhus fra 1657 til 1851~~: [http://www.aastrup.de]~~		* Torben Aastrup om Konsumtionen i Aarhus fra 1657 til 1851

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Hans Raae" to "Hans Frederiksen Raae (1756-1843)"

2022-05-12T13:14:31Z

Text replacement - "Hans Raae" to "Hans Frederiksen Raae (1756-1843)"

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 14:14
Linje 7:		Linje 7:
	Magistraten for Aarhus bekendtgør den 28. november 1826 det mere præcise forløb af komsumtionsgrænsens forløb uden om Aarhus by:		Magistraten for Aarhus bekendtgør den 28. november 1826 det mere præcise forløb af komsumtionsgrænsens forløb uden om Aarhus by:

	''"Igjennem det Kongeligt Stiftsamtmandskab er Magistraten blevet tilkjendegivet, at det Kongelige Generaltoldkammer og Commerce-Collegium har approberet Bestemmelsen af en Consumtions Linie omkring Aarhuus Bye, hvilken Linie tager sin Begyndelse ved Stranden ved [[Middelgadesport\|Mejlgades Port]], stødende tæt til Kbmd. Carlsens Baggaard lige til Portcontoiret, continuerer paa hin Side fra samme Port tæt ved Kbmd. [[Christian Raae]]s Baghuus opefter og forbie Gartner [[Niels Sørensen]] Have til Ledet No. 2 paa Kaartet, derfra langs samme Have forbi Kbdm. [[Hans Raae]]s Tømmergaard Ledet No. 3, nedefter sammes Tømmergaard til Stutsportcontoir [[Studsgades Port]], tager derefter Begyndelse lige over for sidstmeldte Portcontoir langs Steengjerdet opefter til Ledet No. 4 hvorfra den continuerer til [[Munkeport]], saaledes som overalt: at Veiens venstre Side er Linien.''		''"Igjennem det Kongeligt Stiftsamtmandskab er Magistraten blevet tilkjendegivet, at det Kongelige Generaltoldkammer og Commerce-Collegium har approberet Bestemmelsen af en Consumtions Linie omkring Aarhuus Bye, hvilken Linie tager sin Begyndelse ved Stranden ved [[Middelgadesport\|Mejlgades Port]], stødende tæt til Kbmd. Carlsens Baggaard lige til Portcontoiret, continuerer paa hin Side fra samme Port tæt ved Kbmd. [[Christian Raae]]s Baghuus opefter og forbie Gartner [[Niels Sørensen]] Have til Ledet No. 2 paa Kaartet, derfra langs samme Have forbi Kbdm. [[Hans Frederiksen Raae (1756-1843)]]s Tømmergaard Ledet No. 3, nedefter sammes Tømmergaard til Stutsportcontoir [[Studsgades Port]], tager derefter Begyndelse lige over for sidstmeldte Portcontoir langs Steengjerdet opefter til Ledet No. 4 hvorfra den continuerer til [[Munkeport]], saaledes som overalt: at Veiens venstre Side er Linien.''

	''Den begyndet atter ved Munkeport i Flugt med Plankeværket til Ledet No. 5 hvorfra den fortsættes gjennem Ledet No. 6 nedefter til [[Vesterportcontoir\|Vester Port]], derfra paa hiin Side opefter forbi Madam Schmidts Baggaard omkring Hjørnet, passerer videre bemeldte Baggaard og Kbmd. [[Poul Frausing]]s og sammes Have atter omkring et hjørne nedefter til [[Mølleportcontoir\|Mølleport]].''		''Den begyndet atter ved Munkeport i Flugt med Plankeværket til Ledet No. 5 hvorfra den fortsættes gjennem Ledet No. 6 nedefter til [[Vesterportcontoir\|Vester Port]], derfra paa hiin Side opefter forbi Madam Schmidts Baggaard omkring Hjørnet, passerer videre bemeldte Baggaard og Kbmd. [[Poul Frausing]]s og sammes Have atter omkring et hjørne nedefter til [[Mølleportcontoir\|Mølleport]].''

Torben Aastrup: /* Artikler: */

2017-11-16T09:30:05Z

Artikler:

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2017, 10:30
Linje 49:		Linje 49:

	==Artikler:==		==Artikler:==
	* Torben Aastrup om Konsumtionen i Aarhus fra 1657 til 1851: [http://www.aastrup.de~~/joomla35/aarhus-historie/konsumtionen-i-aarhus-fra-1657-til-1851~~]		* Torben Aastrup om Konsumtionen i Aarhus fra 1657 til 1851: [http://www.aastrup.de]

Torben Aastrup: /* Artikler: */

2017-08-24T18:08:41Z

Artikler:

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2017, 19:08
Linje 49:		Linje 49:

	==Artikler:==		==Artikler:==
	* Torben Aastrup om Konsumtionen i Aarhus fra 1657 til 1851: [http://www.aastrup.de/joomla35/aarhus-historie/konsumtionen-i-aarhus]		* Torben Aastrup om Konsumtionen i Aarhus fra 1657 til 1851: [http://www.aastrup.de/joomla35/aarhus-historie/konsumtionen-i-aarhus-fra-1657-til-1851]

Torben Aastrup: /* Consumgrænsens forløb rundt om byen */

2017-08-23T07:22:28Z

Consumgrænsens forløb rundt om byen

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2017, 08:22
Linje 3:		Linje 3:
	Såvel konsumtionslinien som portene har flyttet sig gennem tiden, men et kort fra 1796 afslører, hvor linien gik på dette tidspunkt. Andre kort sammen med en synsforretning fra 1707 og de to efterfølgende bekendtgørelser kan være med til nøjere at bestemme, hvor linien og portene har været for til sidst i 1827 at ende med et forløb svarende fra [[Nørreport]], [[Nørregade]], [[Vester Allé]], [[Sønder Allé]] til [[Spanien]], som med tiden blev kaldt [[Vejen bag om byen]], byens første ringgade.		Såvel konsumtionslinien som portene har flyttet sig gennem tiden, men et kort fra 1796 afslører, hvor linien gik på dette tidspunkt. Andre kort sammen med en synsforretning fra 1707 og de to efterfølgende bekendtgørelser kan være med til nøjere at bestemme, hvor linien og portene har været for til sidst i 1827 at ende med et forløb svarende fra [[Nørreport]], [[Nørregade]], [[Vester Allé]], [[Sønder Allé]] til [[Spanien]], som med tiden blev kaldt [[Vejen bag om byen]], byens første ringgade.

	==~~Consumgrænsens~~ forløb rundt om byen==		==Consumtionsliniens forløb rundt om byen==

	Magistraten for Aarhus bekendtgør den 28. november 1826 det mere præcise forløb af komsumtionsgrænsens forløb uden om Aarhus by:		Magistraten for Aarhus bekendtgør den 28. november 1826 det mere præcise forløb af komsumtionsgrænsens forløb uden om Aarhus by:

Torben Aastrup med 1. jul. 2017, 13:37

2017-07-01T13:37:23Z

← Ældre version		Versionen fra 1. jul. 2017, 14:37
Linje 1:		Linje 1:
	For at finansiere udgifterne til svenskekrigene indførte Frederik III i 1657 en konsumtionsafgift på de fleste varer (vores dages MOMS), som skulle komme til at vare frem til 1851. Afgiften blev opkrævet ved indførslen af varer fra oplandet til købstaden, og for at undgå smugleri blev der rundt omkring Aarhus opført et konsumtionshegn eller -plankeværk og ved hver af de 7 indfaldsveje til byen en port og konsumtionsbod: [[Middelgades Port\|Mejlgades Port]], [[Studsgades Port]], [[Munkeport]], [[Vesterport]] , [[Mølleport]], [[Brobjerg Port]] / [[Frederiksport]] og [[Mindeport]].		For at finansiere udgifterne til svenskekrigene indførte Frederik III i 1657 en konsumtionsafgift på de fleste varer (vores dages MOMS), som skulle komme til at vare frem til 1851. Afgiften blev opkrævet ved indførslen af varer fra oplandet til købstaden, og for at undgå smugleri blev der rundt omkring Aarhus opført et konsumtionshegn eller -plankeværk og ved hver af de 7 indfaldsveje til byen en port og konsumtionsbod: [[Middelgades Port\|Mejlgades Port]], [[Studsgades Port]], [[Munkeport]], [[Vesterport]] , [[Mølleport]], [[Brobjerg Port]] / [[Frederiksport]] og [[Mindeport]].

	Såvel konsumtionslinien som portene har flyttet sig gennem tiden, men et kort fra 1796 afslører, hvor linien gik på dette tidspunkt. Andre kort sammen med en synsforretning fra 1707 og de to efterfølgende bekendtgørelser kan være med til nøjere at bestemme, hvor linien og portene har været for til sidst i 1827 at ende med et forløb svarende fra [[Nørreport]], [[Nørregade]], [[Vester Allé]], [[Sønder Allé]] til [[Spanien]], som med tiden blev kaldt [[Vejen bag om ~~Byen~~]], byens første ringgade.		Såvel konsumtionslinien som portene har flyttet sig gennem tiden, men et kort fra 1796 afslører, hvor linien gik på dette tidspunkt. Andre kort sammen med en synsforretning fra 1707 og de to efterfølgende bekendtgørelser kan være med til nøjere at bestemme, hvor linien og portene har været for til sidst i 1827 at ende med et forløb svarende fra [[Nørreport]], [[Nørregade]], [[Vester Allé]], [[Sønder Allé]] til [[Spanien]], som med tiden blev kaldt [[Vejen bag om byen]], byens første ringgade.

			==Consumgrænsens forløb rundt om byen==

	Magistraten for Aarhus bekendtgør den 28. november 1826 det mere præcise forløb af komsumtionsgrænsens forløb uden om Aarhus by:		Magistraten for Aarhus bekendtgør den 28. november 1826 det mere præcise forløb af komsumtionsgrænsens forløb uden om Aarhus by:

	~~==Consumgrænsens forløb rundt om byen==~~
	''"Igjennem det Kongeligt Stiftsamtmandskab er Magistraten blevet tilkjendegivet, at det Kongelige Generaltoldkammer og Commerce-Collegium har approberet Bestemmelsen af en Consumtions Linie omkring Aarhuus Bye, hvilken Linie tager sin Begyndelse ved Stranden ved [[Middelgadesport\|Mejlgades Port]], stødende tæt til Kbmd. Carlsens Baggaard lige til Portcontoiret, continuerer paa hin Side fra samme Port tæt ved Kbmd. [[Christian Raae]]s Baghuus opefter og forbie Gartner [[Niels Sørensen]] Have til Ledet No. 2 paa Kaartet, derfra langs samme Have forbi Kbdm. [[Hans Raae]]s Tømmergaard Ledet No. 3, nedefter sammes Tømmergaard til Stutsportcontoir [[Studsgades Port]], tager derefter Begyndelse lige over for sidstmeldte Portcontoir langs Steengjerdet opefter til Ledet No. 4 hvorfra den continuerer til [[Munkeport]], saaledes som overalt: at Veiens venstre Side er Linien.''		''"Igjennem det Kongeligt Stiftsamtmandskab er Magistraten blevet tilkjendegivet, at det Kongelige Generaltoldkammer og Commerce-Collegium har approberet Bestemmelsen af en Consumtions Linie omkring Aarhuus Bye, hvilken Linie tager sin Begyndelse ved Stranden ved [[Middelgadesport\|Mejlgades Port]], stødende tæt til Kbmd. Carlsens Baggaard lige til Portcontoiret, continuerer paa hin Side fra samme Port tæt ved Kbmd. [[Christian Raae]]s Baghuus opefter og forbie Gartner [[Niels Sørensen]] Have til Ledet No. 2 paa Kaartet, derfra langs samme Have forbi Kbdm. [[Hans Raae]]s Tømmergaard Ledet No. 3, nedefter sammes Tømmergaard til Stutsportcontoir [[Studsgades Port]], tager derefter Begyndelse lige over for sidstmeldte Portcontoir langs Steengjerdet opefter til Ledet No. 4 hvorfra den continuerer til [[Munkeport]], saaledes som overalt: at Veiens venstre Side er Linien.''

Linje 20:		Linje 21:
	''Magistraten."''		''Magistraten."''

			==Stranden fra Jægergården i syd til Middelport i nord er også omfattet af consumtionsgrænsen==

	Bekendtgørelsen følges op af en instruks annonceret den 20. januar 1827:		Bekendtgørelsen følges op af en instruks annonceret den 20. januar 1827:
Linje 26:		Linje 28:

	Endvidere understreges, at færdsel på de 6 hovedlandeveje samt vejen uden navn langs med komsumtionsgrænsen kan ske uden at betale afgift. Denne vej uden navn får senere hen navnet: [[Vejen bag om byen]]:		Endvidere understreges, at færdsel på de 6 hovedlandeveje samt vejen uden navn langs med komsumtionsgrænsen kan ske uden at betale afgift. Denne vej uden navn får senere hen navnet: [[Vejen bag om byen]]:

	~~==Stranden fra Jægergården i syd til Middelport i nord er også omfattet af consumtionsgrænsen==~~

	''"Efter det Kongl. Stiftamtmandskabs Ordre, grundet paa det Kongl. Generaltoldkammers Skrivelse, bekjendtgjøres herved i Continuation af den i [[Aarhuus Stiftstidende]] No. 161 for forrige Aar [28-11-1826] indrykkede Kundgjørelse om Toldlinien omkring Aarhuus Bye:''		''"Efter det Kongl. Stiftamtmandskabs Ordre, grundet paa det Kongl. Generaltoldkammers Skrivelse, bekjendtgjøres herved i Continuation af den i [[Aarhuus Stiftstidende]] No. 161 for forrige Aar [28-11-1826] indrykkede Kundgjørelse om Toldlinien omkring Aarhuus Bye:''

Torben Aastrup med 1. jul. 2017, 13:32

2017-07-01T13:32:25Z

← Ældre version		Versionen fra 1. jul. 2017, 14:32
Linje 1:		Linje 1:
	~~Magistraten~~ for Aarhus ~~bekendtgør den 28. november 1826 det mere præcise forløb~~ af ~~komsumtionsgrænsens forløb uden om Aarhus by. Forløbet svarer~~ til [[~~Vejen bag om byen~~]] ~~eller nutidens~~ [[Nørreport]], [[Nørregade]], [[Vester Allé]], [[Sønder Allé]] til [[Spanien]]:		For at finansiere udgifterne til svenskekrigene indførte Frederik III i 1657 en konsumtionsafgift på de fleste varer (vores dages MOMS), som skulle komme til at vare frem til 1851. Afgiften blev opkrævet ved indførslen af varer fra oplandet til købstaden, og for at undgå smugleri blev der rundt omkring Aarhus opført et konsumtionshegn eller -plankeværk og ved hver af de 7 indfaldsveje til byen en port og konsumtionsbod: [[Middelgades Port\|Mejlgades Port]], [[Studsgades Port]], [[Munkeport]], [[Vesterport]] , [[Mølleport]], [[Brobjerg Port]] / [[Frederiksport]] og [[Mindeport]].

			Såvel konsumtionslinien som portene har flyttet sig gennem tiden, men et kort fra 1796 afslører, hvor linien gik på dette tidspunkt. Andre kort sammen med en synsforretning fra 1707 og de to efterfølgende bekendtgørelser kan være med til nøjere at bestemme, hvor linien og portene har været for til sidst i 1827 at ende med et forløb svarende fra [[Nørreport]], [[Nørregade]], [[Vester Allé]], [[Sønder Allé]] til [[Spanien]], som med tiden blev kaldt [[Vejen bag om Byen]], byens første ringgade.

			Magistraten for Aarhus bekendtgør den 28. november 1826 det mere præcise forløb af komsumtionsgrænsens forløb uden om Aarhus by:

	==Consumgrænsens forløb rundt om byen==		==Consumgrænsens forløb rundt om byen==
Linje 43:		Linje 47:
	==Kilder==		==Kilder==
	* Aarhuus Stiftstidende 28. november 1826 og 20. januar 1827		* Aarhuus Stiftstidende 28. november 1826 og 20. januar 1827

			==Artikler:==
			* Torben Aastrup om Konsumtionen i Aarhus fra 1657 til 1851: [http://www.aastrup.de/joomla35/aarhus-historie/konsumtionen-i-aarhus]


	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]
	[[Kategori:Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Kittelsen: /* Kilder */

2016-03-07T10:12:55Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2016, 11:12
Linje 46:		Linje 46:
	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]
	[[Kategori:Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

Kittelsen: /* Kilder */

2016-03-07T10:12:31Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 7. mar. 2016, 11:12
Linje 46:		Linje 46:
	[[Kategori:Gader & veje]]		[[Kategori:Gader & veje]]
	[[Kategori:Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]