Konservative Studenter i Aarhus - Versionshistorie

CarolineHaugaard med 8. sep. 2026, 10:54

2026-09-08T10:54:25Z

← Ældre version		Versionen fra 8. sep. 2026, 12:54
Linje 231:		Linje 231:
	\|}		\|}

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/~~INDSÆTKORREKTLINK~~ Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=161562 Konservative_Studenter_i_Aarhus]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	*		*

	[[Kategori:]]		[[Kategori:Foreninger]]

CarolineHaugaard med 8. sep. 2026, 10:44

2026-09-08T10:44:07Z

Vis ændringer

CarolineHaugaard med 8. sep. 2026, 10:35

2026-09-08T10:35:16Z

Vis ændringer

JanneMarieBarslev: /* Tabel over... */

2026-09-08T10:16:08Z

Tabel over...

Vis ændringer

JanneMarieBarslev med 8. sep. 2026, 10:10

2026-09-08T10:10:43Z

Vis ændringer

CarolineHaugaard: /* Love for konservative Studenter i Aarhus */

2026-09-08T09:04:09Z

Love for konservative Studenter i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 8. sep. 2026, 11:04
Linje 42:		Linje 42:
	”''Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.''” Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:		”''Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.''” Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:

	''1) Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.''		''1) Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.''

	''2) Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.''		''2) Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.''

	Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.		Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.

CarolineHaugaard: /* Love for konservative Studenter i Aarhus */

2026-09-08T09:03:45Z

Love for konservative Studenter i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 8. sep. 2026, 11:03
Linje 37:		Linje 37:

	=== Love for konservative Studenter i Aarhus ===		=== Love for konservative Studenter i Aarhus ===
	Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af Love for Konservative Studenter i Århus fra 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem ~~flere~~ årtier.		Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af foreningens love ''Love for Konservative Studenter i Århus'' fra 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem årtier.

	I en lovudgave fra 1980'erne beskriver foreningen sig selv således:		I en lovudgave fra 1980'erne beskriver foreningen sig selv således:
	~~”Foreningens~~ navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.”		”''Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.''” Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:
	Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:

	''''1) Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.''		''1) Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.''

	''2) Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.''''		''2) Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.''

	Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.		Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.

CarolineHaugaard: /* Love for konservative Studenter i Aarhus */

2026-09-08T09:01:00Z

Love for konservative Studenter i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 8. sep. 2026, 11:01
Linje 43:		Linje 43:
	Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:		Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:

	''1) Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.		''''1) Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.''

	2) Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.''		''2) Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.''''

	Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.		Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.

CarolineHaugaard: /* Love for konservative Studenter i Aarhus */

2026-09-08T09:00:38Z

Love for konservative Studenter i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 8. sep. 2026, 11:00
Linje 44:		Linje 44:

	''1) Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.		''1) Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.

	2) Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.''		2) Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.''

CarolineHaugaard med 8. sep. 2026, 09:00

2026-09-08T09:00:04Z

← Ældre version		Versionen fra 8. sep. 2026, 11:00
Linje 35:		Linje 35:

	Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn '''Årsskriftet Critique'''.		Det var Kenneth Bøjler (formand 2000-2002) og Kelvin Thelin (Redaktør 2001-2002), der søsatte det nye Critique i 2001. Det nye tiddskrift udkom indtil 2003, men så var det også slut med det. Et par år senere udkom foreningens tidsskrift for tredje gang: denne gang under det nuværende navn '''Årsskriftet Critique'''.

			=== Love for konservative Studenter i Aarhus ===
			Blandt de arkivalier, som Aarhus Stadsarkiv har modtaget fra Konservative Studenter i Aarhus, findes en række udgaver af Love for Konservative Studenter i Århus fra 1960'erne, 1970'erne og 1980'erne. Vedtægterne giver et godt indblik i foreningens organisering, værdigrundlag og virke gennem flere årtier.

			I en lovudgave fra 1980'erne beskriver foreningen sig selv således:
			”Foreningens navn er Konservative Studenter, Århus. Foreningen er en integreret del af det Konservative samarbejde i Århus kommune, som også omfatter Det Konservative Folkepartis 4 opstillingskredse, KU i Stor Århus med tilknyttede fraktionsforeninger: KG, KsU, KHS og SKU.”
			Af vedtægterne fremgår det, at foreningens formål var at styrke den politiske interesse blandt de studerende og udbrede konservative idéer på Aarhus Universitet. Samtidig understreges det, at respekten for det enkelte menneske og det personlige ansvar udgør grundlaget for konservativ politik. Dette kommer blandt andet til udtryk i to overordnede principper:

			''1) Et samfund med størst mulig lighed, ikke forstået som konformitet, men som lige muligheder.
			2) Et samfund, hvor mennesket får det størst mulige antal reelle valgmuligheder.''

			Vedtægterne fastsatte også klare regler for medlemskab. Kun studerende i Aarhus, som tilsluttede sig foreningens formål og ikke samtidig var medlem af et andet politisk parti eller dets ungdomsorganisation, kunne optages. Medlemmer, der tidligere havde været aktive i et andet politisk parti, kunne først vælges til tillidsposter efter ét års medlemskab. Inden optagelse skulle bestyrelsen sikre sig, at ansøgeren opfyldte alle medlemsbetingelser.

			Bestyrelsen havde desuden mulighed for at ekskludere medlemmer, som modarbejdede foreningens eller Det Konservative Folkepartis arbejde, eller som overtrådte foreningens vedtægter.

			Generalforsamlingen var ifølge lovene foreningens øverste myndighed. Den ordinære generalforsamling blev afholdt én gang om året, normalt i februar eller marts, mens ekstraordinære generalforsamlinger kunne indkaldes af bestyrelsen eller efter ønske fra mindst en tredjedel af de stemmeberettigede medlemmer. Arkivet rummer et stort antal indkaldelser, dagsordener og referater, som dokumenterer et aktivt og velfungerende foreningsliv.

			Den daglige ledelse blev varetaget af den valgte bestyrelse med formanden i spidsen. Bestyrelsen konstituerede sig selv efter generalforsamlingen og var beslutningsdygtig, når mere end halvdelen af medlemmerne var til stede. Ved stemmelighed var formandens stemme afgørende. Formanden havde desuden ansvaret for, at foreningens regnskaber og forhandlingsprotokoller blev ført korrekt.

			Ændringer af foreningens love kunne kun vedtages på en generalforsamling med to tredjedeles flertal. De bevarede vedtægter viser, at lovene løbende blev revideret og ændret på generalforsamlingerne i 1964, 1966, 1967, 1969, 1970, 1971, 1979, 1980, 1981 og 1983. Samlet giver de et detaljeret billede af en studenterforening med faste demokratiske procedurer og en tydelig organisatorisk forankring i den konservative bevægelse.