Kongsvang - Versionshistorie

Hemik med 24. nov. 2025, 09:24

2025-11-24T09:24:05Z

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2025, 11:24
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:B775100-CD0354-093624.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Kongsvang fra vest i 1956. Forrest i billedet ses hjørnet af [[Gammel Kongsvang]] med virksomheder og forretninger ud mod [[Skanderborgvej]]. På modsatte side af vejen ses Ny Kongsvang med blandt andet [[Magdalenemøllens Brødfabrik]] i midten af billedet. ~~Fotograf~~ Sylvest Jensen, 1956, Den Gamle By.]]		[[Fil:B775100-CD0354-093624.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Kongsvang fra vest i 1956. Forrest i billedet ses hjørnet af [[Gammel Kongsvang]] med virksomheder og forretninger ud mod [[Skanderborgvej]]. På modsatte side af vejen ses Ny Kongsvang med blandt andet [[Magdalenemøllens Brødfabrik]] i midten af billedet. Foto: Sylvest Jensen, 1956, Den Gamle By.]]

	'''Kongsvang''' er et bykvarter med villabebyggelse i den nordøstligste del af [[Viby]]. Kvarteret gennemløbes af [[Skanderborgvej]] med nordligste grænse til [[Marselis Boulevard]]. Inden den store kommunesammenlægning i 1970, hvor Viby Kommune blev indlemmet i Aarhus Kommune, lå Kongsvang op til kommunegrænsen mod Aarhus dermed nordligst i sognekommunen Viby.		'''Kongsvang''' er et bykvarter med villabebyggelse i den nordøstligste del af [[Viby]]. Kvarteret gennemløbes af [[Skanderborgvej]] med nordligste grænse til [[Marselis Boulevard]]. Inden den store kommunesammenlægning i 1970, hvor Viby Kommune blev indlemmet i Aarhus Kommune, lå Kongsvang op til kommunegrænsen mod Aarhus dermed nordligst i sognekommunen Viby.

Hemik: /* Gammel Kongsvang */

2024-09-24T06:21:27Z

Gammel Kongsvang

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2024, 08:21
Linje 12:		Linje 12:

	=== [[Gammel Kongsvang]] ===		=== [[Gammel Kongsvang]] ===
	Som navnet indikerer, kom de første villabebyggelser i Kongsvang på den del vi i dag kalder [[Gammel Kongsvang]] – altså det stykke af Kongsvang, der ligger nord for Skanderborgvej. Dette jordstykke hørte tidligere under [[Mosegården]], der indtil begyndelsen af 1800-tallet var en fæstegård under [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborg]]. Mosegården lå i området ved den nuværende [[Viby Ringvej]], men dets jord strakte sig langt mod øst. Da jernbanen kom og skar jordstykket igennem, blev den østligste del af jorden udstykket. Dette skete allerede i 1868. På området blev etableret et gartneri, og i 1903 fulgte udstykningen til de nuværende villaer. Det gik hurtigt med at få opført huse på området, og allerede i 1904 fandtes her 12 villaer fordelt på [[Gormsgade]], [[Svendsgade]] og [[Haraldsgade]]. Husbyggeriet fortsatte de næste par år, og i 1910 lå her 60 villaer.		Som navnet indikerer, kom de første villabebyggelser i Kongsvang på den del, vi i dag kalder [[Gammel Kongsvang]] – altså det stykke af Kongsvang, der ligger nord for Skanderborgvej. Dette jordstykke hørte tidligere under [[Mosegården]], der indtil begyndelsen af 1800-tallet var en fæstegård under [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborg]]. Mosegården lå i området ved den nuværende [[Viby Ringvej]], men dets jord strakte sig langt mod øst. Da jernbanen kom og skar jordstykket igennem, blev den østligste del af jorden udstykket. Dette skete allerede i 1868. På området blev etableret et gartneri, og i 1903 fulgte udstykningen til de nuværende villaer. Det gik hurtigt med at få opført huse på området, og allerede i 1904 fandtes her 12 villaer fordelt på [[Gormsgade]], [[Svendsgade]] og [[Haraldsgade]]. Husbyggeriet fortsatte de næste par år, og i 1910 lå her 60 villaer.

	Med et nyt villakvarter kom også erhverv. Fra folketællingen i 1906 kan vi se, at der i Gammel Kongsvang var både slagtermester, bagermester og købmand, og derudover blev [[Biscuitfabrikken Kongsvang]] etableret i [[Thyrasgade]] 5, ~~lige som~~ [[Cementvarefabrikken Kongsvang]] også lå her. Sammen med nabokvarteret [[Rosenvang]] var halvdelen af [[Viby Sogn]]s beboere bosat her i 1911, hvilket peger på en stor tilvækst i bebyggelsen. I begyndelsen blev området da også anset som et skattely i forhold til Aarhus.		Med et nyt villakvarter kom også erhverv. Fra folketællingen i 1906 kan vi se, at der i Gammel Kongsvang var både slagtermester, bagermester og købmand, og derudover blev [[Biscuitfabrikken Kongsvang]] etableret i [[Thyrasgade]] 5, ligesom [[Cementvarefabrikken Kongsvang]] også lå her. Sammen med nabokvarteret [[Rosenvang]] var halvdelen af [[Viby Sogn]]s beboere bosat her i 1911, hvilket peger på en stor tilvækst i bebyggelsen. I begyndelsen blev området da også anset som et skattely i forhold til Aarhus.

	=== Historien bag navnet ===		=== Historien bag navnet ===

Hemik med 24. sep. 2024, 06:19

2024-09-24T06:19:45Z

JanneMarieBarslev med 7. feb. 2023, 07:16

2023-02-07T07:16:37Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2023, 09:16
Linje 44:		Linje 44:
	De første nedrivninger fandt i perioden 1971-1973. Anlægsarbejdet skulle være påbegyndt i 1972, men grundet manglende økonomi blev anlægsarbejdet først i gangsat i 1978 og afsluttet i august 1981.		De første nedrivninger fandt i perioden 1971-1973. Anlægsarbejdet skulle være påbegyndt i 1972, men grundet manglende økonomi blev anlægsarbejdet først i gangsat i 1978 og afsluttet i august 1981.

	== Kongsvang på AarhusArkivet ==		== Kongsvang i AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107653 Se arkivalier omhandlende Kongsvang i AarhusArkivet]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107653 Se arkivalier omhandlende Kongsvang i AarhusArkivet]}}

JanneMarieBarslev: /* Skanderborg slugte dele af Kongsvang */

2023-02-01T12:10:13Z

Skanderborg slugte dele af Kongsvang

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2023, 14:10
Linje 34:		Linje 34:

	=== Skanderborg slugte dele af Kongsvang ===		=== Skanderborg slugte dele af Kongsvang ===
			[[Fil:000253977 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udvidelse af [[Skanderborgvej]] gennem [[Kongsvang]] ud mod [[Viby]] , hvor [[Hotel Mercur]] ses i baggrunden. Fotograf Ib Nicolajsen, 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Gammel og Ny Kongsvang var adskilt af den tosporede landevej, som vi i dag kalder Skanderborgvej. Langs landevejen lå på begge sider et blomstrende handelsliv med alt fra benzintank til en træskohandler. Oprindeligt blev Skanderborgvej bare kaldet Landevejen, men i 1910’erne fik den navnet Kongevejen. Dette navn blev ændret til Skanderborgvej, da Viby som en del af [[Kommunalreformen i 1970\|en stor kommunalreform]] blev en del af Aarhus Kommune i 1970, da denne allerede havde en Kongevej.		Gammel og Ny Kongsvang var adskilt af den tosporede landevej, som vi i dag kalder Skanderborgvej. Langs landevejen lå på begge sider et blomstrende handelsliv med alt fra benzintank til en træskohandler. Oprindeligt blev Skanderborgvej bare kaldet Landevejen, men i 1910’erne fik den navnet Kongevejen. Dette navn blev ændret til Skanderborgvej, da Viby som en del af [[Kommunalreformen i 1970\|en stor kommunalreform]] blev en del af Aarhus Kommune i 1970, da denne allerede havde en Kongevej.

JanneMarieBarslev: /* Skanderborg slugte dele af Kongsvang */

2023-02-01T12:06:35Z

Skanderborg slugte dele af Kongsvang

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2023, 14:06
Linje 38:		Linje 38:
	Handelslivet i især Gammel Kongsvang fik et gevaldigt knæk, da Skanderborgvej fra 1953-1956 blev udvidet fra to til tre spor. De fleste ejendommene langs Skanderborgvejs nordlige side blev nedrevet. Her i blandt Villa Adirf på Skanderborgvej 134, som havde huset [[Kongsvang Telefoncentral]].		Handelslivet i især Gammel Kongsvang fik et gevaldigt knæk, da Skanderborgvej fra 1953-1956 blev udvidet fra to til tre spor. De fleste ejendommene langs Skanderborgvejs nordlige side blev nedrevet. Her i blandt Villa Adirf på Skanderborgvej 134, som havde huset [[Kongsvang Telefoncentral]].

	I 1970’erne var den gal igen, da Skanderborgvej endnu engang måtte udvides. Og igen kostede det nedrivninger – denne gang på begge sider af Skanderborgvej. På Ny Kongsvangsiden blev der nedrevet ejendomme for at gøre plads til en svingbane til [[Marselis Boulevard]], en udvidelse af benzintanken ved Rosenvangs Allé, og samtidigt blev den store brødfabrik [[Magdalenemøllen]] flyttet og bygningerne nedrevet. På Gammel Kongevangsiden stod især de gamle villaer i Haraldsgade for skud, da [[Chr. X’s Vej]] skulle føres under Skanderborgvej. Dette kostede fem villaer, så de første husnumre i dag er nr. 8 og nr. 9.		I 1970’erne var den gal igen, da Skanderborgvej endnu engang måtte udvides. Og igen kostede det nedrivninger – denne gang på begge sider af Skanderborgvej. På Ny Kongsvangsiden blev der nedrevet ejendomme for at gøre plads til en svingbane til [[Marselis Boulevard]], en udvidelse af benzintanken ved Rosenvangs Allé, og samtidigt blev den store brødfabrik [[Magdalenemøllen]] flyttet og bygningerne nedrevet. På Gammel Kongevangsiden stod især de gamle villaer i Haraldsgade for skud, da [[Chr. X’s Vej]] skulle føres under Skanderborgvej. Dette kostede fem villaer, så de første husnumre i dag er nr. 8 og nr. 9.

			De første nedrivninger fandt i perioden 1971-1973. Anlægsarbejdet skulle være påbegyndt i 1972, men grundet manglende økonomi blev anlægsarbejdet først i gangsat i 1978 og afsluttet i august 1981.

	== Kongsvang på AarhusArkivet ==		== Kongsvang på AarhusArkivet ==

JanneMarieBarslev med 25. jan. 2023, 12:35

2023-01-25T12:35:40Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2023, 14:35
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.137747358206674, 10.17891180912164~[[Kongsvang]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.137747358206674, 10.17891180912164
			\|align=right
			}}</div>
	[[Fil:B775100-CD0354-093624.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Kongsvang fra vest i 1956. Forrest i billedet ses hjørnet af [[Gammel Kongsvang]] med virksomheder og forretninger ud mod [[Skanderborgvej]]. På modsatte side af vejen ses Ny Kongsvang med blandt andet [[Magdalenemøllens Brødfabrik]] i midten af billedet. Fotograf Sylvest Jensen, 1956, Den Gamle By.]]		[[Fil:B775100-CD0354-093624.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Kongsvang fra vest i 1956. Forrest i billedet ses hjørnet af [[Gammel Kongsvang]] med virksomheder og forretninger ud mod [[Skanderborgvej]]. På modsatte side af vejen ses Ny Kongsvang med blandt andet [[Magdalenemøllens Brødfabrik]] i midten af billedet. Fotograf Sylvest Jensen, 1956, Den Gamle By.]]

JanneMarieBarslev med 25. jan. 2023, 12:35

2023-01-25T12:35:01Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2023, 14:35
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:B775100-CD0354-093624.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Kongsvang fra vest i 1956. Forrest i billedet ses hjørnet af [[Gammel Kongsvang]] med virksomheder og forretninger ud mod [[Skanderborgvej]]. På modsatte side af vejen ses Ny Kongsvang med blandt andet [[Magdalenemøllens Brødfabrik]] i midten af billedet. Fotograf Sylvest Jensen, 1956, Den Gamle By.]]

	'''Kongsvang''' er et bykvarter med villabebyggelse i den nordøstligste del af [[Viby]]. Kvarteret gennemløbes af [[Skanderborgvej]] med nordligste grænse til [[Marselis Boulevard]]. Inden den store kommunesammenlægning i 1970, hvor Viby Kommune blev indlemmet i Aarhus Kommune, lå Kongsvang op til kommunegrænsen mod Aarhus dermed nordligst i sognekommunen Viby.		'''Kongsvang''' er et bykvarter med villabebyggelse i den nordøstligste del af [[Viby]]. Kvarteret gennemløbes af [[Skanderborgvej]] med nordligste grænse til [[Marselis Boulevard]]. Inden den store kommunesammenlægning i 1970, hvor Viby Kommune blev indlemmet i Aarhus Kommune, lå Kongsvang op til kommunegrænsen mod Aarhus dermed nordligst i sognekommunen Viby.

JanneMarieBarslev med 25. jan. 2023, 12:31

2023-01-25T12:31:56Z

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2023, 14:31
Linje 1:		Linje 1:
	'''Kongsvang''' er et bykvarter med villabebyggelse ~~lidt nordøst for~~ [[Viby]]~~, der~~ gennemløbes af [[Skanderborgvej]] med nordligste grænse til [[Marselis Boulevard]].		'''Kongsvang''' er et bykvarter med villabebyggelse i den nordøstligste del af [[Viby]]. Kvarteret gennemløbes af [[Skanderborgvej]] med nordligste grænse til [[Marselis Boulevard]]. Inden den store kommunesammenlægning i 1970, hvor Viby Kommune blev indlemmet i Aarhus Kommune, lå Kongsvang op til kommunegrænsen mod Aarhus dermed nordligst i sognekommunen Viby.

	~~Kvarteret blev navngivet~~ i ~~1904 efter~~ den ~~nærliggende mark~~ Kongsvang, der ~~blev udstykket fra~~ [[~~Stenkildegård~~]]~~s jorder. Navnet henviser til kongens marker eller agre~~, ~~som har hørt~~ under [[~~Kongsgården~~]] i Viby ~~Sogn~~. ~~Tilhørsforholdet stammer måske fra vikingetiden~~, da området ~~allerede dengang ser ud~~ til at ~~have været et vigtigt sted. Tæt mod nordvest ved~~ [[~~Aarhus Å\|Århus Å~~]] ~~med benævnelsen~~ [[~~Snekkeeng~~]] ~~lå byens skibsværft~~ og ~~flådehavn~~. ~~‘Snekke’ er en af vikingetidens betegnelser for et krigsskib~~, og ~~arkæologiske udgravninger har påvist flere spor efter~~		=== [[Gammel Kongsvang]] ===
	skibsbyggeri og tilhørende bosættelse. Stedet har været et godt beskyttet sted for nybygning, reparation og rigning af skibene og sandsynligvis også en del af kongens ejendom. De dyr, beboerne har haft med, har så kunnet græsse på kongens vange.		Som navnet indikerer, kom de første villabebyggelser i Kongsvang på den del vi i dag kalder [[Gammel Kongsvang]] – altså det stykke af Kongsvang, der ligger nord for Skanderborgvej. Dette jordstykke hørte tidligere under [[Mosegården]], der indtil begyndelsen af 1800-tallet var en fæstegård under [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborg]]. Mosegården lå i området ved den nuværende [[Viby Ringvej]], men dets jord strakte sig langt mod øst. Da jernbanen kom og skar jordstykket igennem, blev den østligste del af jorden udstykket. Dette skete allerede i 1868. På området blev etableret et gartneri, og i 1903 fulgte udstykningen til de nuværende villaer. Det gik hurtigt med at få opført huse på området, og allerede i 1904 fandtes her 12 villaer fordelt på [[Gormsgade]], [[Svendsgade]] og [[Haraldsgade]]. Husbyggeriet fortsatte de næste par år, og i 1910 lå her 60 villaer.

	~~Vejene~~ i området er opkaldt efter sagnkonger og konger fra Danmarks ældste historie. Til forskel fra de øvrige forstadsbebyggelser omkring Aarhus slutter vejnavnene ikke på vej, men på gade. En opgørelse fra 1904 viser, at ~~ca. 75 procent af tilflytterne hovedsagelig kom fra Aarhus Købstad~~, ~~hvor endelsen -gade var hovedreglen~~, og ~~da beboerne~~ blev ~~bedt om forslag til de~~		Med et nyt villakvarter kom også erhverv. Fra folketællingen i 1906 kan vi se, at der i Gammel Kongsvang var både slagtermester, bagermester og købmand, og derudover blev [[Biscuitfabrikken Kongsvang]] etableret i [[Thyrasgade]] 5, lige som [[Cementvarefabrikken Kongsvang]] også lå her. Sammen med nabokvarteret [[Rosenvang]] var halvdelen af [[Viby Sogn]]s beboere bosat her i 1911, hvilket peger på en stor tilvækst i bebyggelsen. I begyndelsen blev området da også anset som et skattely i forhold til Aarhus.
	~~første vejnavne~~ i ~~1906~~, ~~fik de derfor endelsen -gade. Stenkildegård frasolgte jord til Ny~~ Kongsvang ~~i 1911 og 1916~~. Sammen med nabokvarteret Rosenvang var halvdelen af Viby ~~Sogns~~ beboere bosat her i 1911, hvilket peger på en stor
	tilvækst i bebyggelsen. I begyndelsen blev området da også anset som et skattely i forhold til Aarhus.

	En mindre del af Kongsvang er udstykket fra ~~Vibygårds~~ jorde af folketingsmand og gårdejer Chr. Leth Espensen. På Vibygårds tidligere jorde finder vi også kvartererne Rosenvænget og Rosenvang.		=== Historien bag navnet ===
			Efterhånden som Kongsvang udviklede sig til at et selvstændigt kvarter, pressede postvæsenet på for, at kvarteret fik et navn. Da navnet skulle findes, dykkede en tillidsmand for beboerne ned i områdets historie. Han fandt ud af, at her tilbage i 1500-tallet lå en egeskov, hvor vi i dag har Kongsvang. Denne blev fældet under Frederik 2. og Christian 4., og den nyskabte eng blev blandt andet brugt til græsning af Havreballegårds (senere herregården Marselisborgs) heste. Området var altså blevet brugt som vang (mark eller eng) for Marselisborg, der dengang var ejet af kongen. Dette blev så til Kongsvang – en sammentrækning af Kongens Vange. En anden udlægning er, at navnet knytter sig til den kongsgård, der i den tidlige middelalder lå tæt ved [[Viby Kirke]].

			Første gang, vi ser Kongsvang nævnt på skrift, er i en annonce i [[Århus Stiftstidende]] fra 28. maj 1904, hvor der annonceres med ''”Byggepladser i Villa-kvarteret Kongsvang, umiddelbart ved Marselisborg Jord, sælges på særdeles gode Betingelser”''.

			=== [[Ny Kongsvang]] ===
			Den jord, der lå nordvest for nuværende Skanderborgvej, hørte til gården [[Stenkildegård]] samt en unavngiven gård på matrikel 17a. Begge gårde var ligeledes fæstegårde under Marselisborg indtil 1810, hvor fæstebonde Ove Clemmesen på Stenkildegård og fæster Søren Mikkelsen fra den anden gård frikøbte gårdene af baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)\|Frederik Julius Christian Güldencrone]]. I 1912 indgik gårdejer Mikkel Jacobsen fra Stenkildegård samt hans bror, Eskild Jakobsen, der ejede matrikel 17a, en aftale med bygmester [[Christian Erhard Rohde (1875-1948)\|Chr. E. Rohde]] om køb af et område, der omtrent dækker fra det nuværende [[Vermundsgade]] til nuværende [[Rosenvangs Allé]]. Samme år godkendte [[Viby Sogneråd]] vejnavnene [[Rolfsgade]], [[Dansgade]], Vermundsgade, [[Regnersgade]], [[Skjoldsgade]], [[Helgesgade]] og [[Frodesgade]]. De første villagrunde var dog blevet solgt lidt før brødrenes og Rohdes aftale var tinglyst, så meget tyder på, at de tre partnere allerede i 1911 havde en aftale på plads.

			Ligesom i Gammel Kongsvang blev vejene i området opkaldt efter sagnkonger og konger fra Danmarks ældste historie. Til forskel fra de øvrige forstadsbebyggelser omkring Aarhus slutter vejnavnene ikke på vej, men på gade. En opgørelse fra 1904 viser, at cirka 75 procent af tilflytterne hovedsagelig kom fra Aarhus Købstad, hvor endelsen -gade var hovedreglen, og da beboerne blev bedt om forslag til de første vejnavne i 1906, fik de derfor endelsen -gade.

			Rohde havde en plan for sit nye kvarter, og nye købere skulle skrive under på, at der på den købte grund kun måtte opføres énfamiliehuse. Der var også krav til, hvordan nye huse skulle se ud. Der skulle eksempelvis være tegl- eller skifertag på huset, og huset skulle ligge mindst 4,5 meter fra gadelinjen. For at sikre, at reglerne blev overholdt, skulle tegninger godkendes af sælger – altså Rohde selv.

			En mindre del af Kongsvang er udstykket fra [[Vibygård]]s jorde af folketingsmand og gårdejer [[Christian Leth Espensen (1855-1933)\|Chr. Leth Espensen]]. På Vibygårds tidligere jorde finder vi også kvartererne [[Rosenvænget]] og [[Rosenvang]].

	I 1930 androg grundejerforeningerne [[Aarhus Byråd]] om indlemmelse af kvartererne Kongsvang, [[Rosenvang]], [[Rosenvænget]]		I 1930 androg grundejerforeningerne [[Aarhus Byråd]] om indlemmelse af kvartererne Kongsvang, [[Rosenvang]], [[Rosenvænget]]
	og [[Fredensvang]] i Aarhus Kommune, hvilket blev afslået af sognerådet i Viby.		og [[Fredensvang]] i Aarhus Kommune, hvilket blev afslået af sognerådet i Viby.

			=== Skanderborg slugte dele af Kongsvang ===
			Gammel og Ny Kongsvang var adskilt af den tosporede landevej, som vi i dag kalder Skanderborgvej. Langs landevejen lå på begge sider et blomstrende handelsliv med alt fra benzintank til en træskohandler. Oprindeligt blev Skanderborgvej bare kaldet Landevejen, men i 1910’erne fik den navnet Kongevejen. Dette navn blev ændret til Skanderborgvej, da Viby som en del af [[Kommunalreformen i 1970\|en stor kommunalreform]] blev en del af Aarhus Kommune i 1970, da denne allerede havde en Kongevej.

			Handelslivet i især Gammel Kongsvang fik et gevaldigt knæk, da Skanderborgvej fra 1953-1956 blev udvidet fra to til tre spor. De fleste ejendommene langs Skanderborgvejs nordlige side blev nedrevet. Her i blandt Villa Adirf på Skanderborgvej 134, som havde huset [[Kongsvang Telefoncentral]].

			I 1970’erne var den gal igen, da Skanderborgvej endnu engang måtte udvides. Og igen kostede det nedrivninger – denne gang på begge sider af Skanderborgvej. På Ny Kongsvangsiden blev der nedrevet ejendomme for at gøre plads til en svingbane til [[Marselis Boulevard]], en udvidelse af benzintanken ved Rosenvangs Allé, og samtidigt blev den store brødfabrik [[Magdalenemøllen]] flyttet og bygningerne nedrevet. På Gammel Kongevangsiden stod især de gamle villaer i Haraldsgade for skud, da [[Chr. X’s Vej]] skulle føres under Skanderborgvej. Dette kostede fem villaer, så de første husnumre i dag er nr. 8 og nr. 9.

	== Kongsvang på AarhusArkivet ==		== Kongsvang på AarhusArkivet ==

JanneMarieBarslev: /* Kongsvang på AarhusArkivet */

2023-01-25T11:21:44Z

Kongsvang på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2023, 13:21
Linje 14:		Linje 14:

	== Kongsvang på AarhusArkivet ==		== Kongsvang på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=~~kongsvang~~ Kongsvang]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=107653 Se arkivalier omhandlende Kongsvang i AarhusArkivet]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2024, 08:19
Linje 17:		Linje 17:

	=== Historien bag navnet ===		=== Historien bag navnet ===
	Efterhånden som Kongsvang udviklede sig til at et selvstændigt kvarter, pressede postvæsenet på for, at kvarteret fik et navn. Da navnet skulle findes, dykkede en tillidsmand for beboerne ned i områdets historie. Han fandt ud af, at her tilbage i 1500-tallet lå en egeskov, hvor vi i dag har Kongsvang. Denne blev fældet under Frederik 2. og Christian 4., og den nyskabte eng blev blandt andet brugt til græsning af Havreballegårds (senere herregården Marselisborgs) heste. Området var altså blevet brugt som vang (mark eller eng) for Marselisborg, der dengang var ejet af kongen. Dette blev så til Kongsvang – en sammentrækning af Kongens Vange. En anden udlægning er, at navnet knytter sig til den kongsgård, der i den tidlige middelalder lå tæt ved [[Viby Kirke]].		Efterhånden som Kongsvang udviklede sig til at være et selvstændigt kvarter, pressede postvæsenet på for, at kvarteret fik et navn. Da navnet skulle findes, dykkede en tillidsmand for beboerne ned i områdets historie. Han fandt ud af, at her tilbage i 1500-tallet lå en egeskov, hvor vi i dag har Kongsvang. Denne blev fældet under Frederik 2. og Christian 4., og den nyskabte eng blev blandt andet brugt til græsning af Havreballegårds (senere herregården Marselisborgs) heste. Området var altså blevet brugt som vang (mark eller eng) for Marselisborg, der dengang var ejet af kongen. Dette blev så til Kongsvang – en sammentrækning af Kongens Vange. En anden udlægning er, at navnet knytter sig til den kongsgård, der i den tidlige middelalder lå tæt ved [[Viby Kirke]].

	Første gang, vi ser Kongsvang nævnt på skrift, er i en annonce i [[Århus Stiftstidende]] fra 28. maj 1904, hvor der annonceres med ''”Byggepladser i Villa-kvarteret Kongsvang, umiddelbart ved Marselisborg Jord, sælges på særdeles gode Betingelser”''.		Første gang, vi ser Kongsvang nævnt på skrift, er i en annonce i [[Århus Stiftstidende]] fra den 28. maj 1904, hvor der annonceres med ''”Byggepladser i Villa-kvarteret Kongsvang, umiddelbart ved Marselisborg Jord, sælges på særdeles gode Betingelser”''.

	=== [[Ny Kongsvang]] ===		=== [[Ny Kongsvang]] ===
	Den jord, der lå nordvest for nuværende Skanderborgvej, hørte til gården [[Stenkildegård]] samt en unavngiven gård på matrikel 17a. Begge gårde var ligeledes fæstegårde under Marselisborg indtil 1810, hvor fæstebonde Ove Clemmesen på Stenkildegård og fæster Søren Mikkelsen fra den anden gård frikøbte gårdene af baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)\|Frederik Julius Christian Güldencrone]]. I 1912 indgik gårdejer Mikkel Jacobsen fra Stenkildegård samt hans bror, Eskild Jakobsen, der ejede matrikel 17a, en aftale med bygmester [[Christian Erhard Rohde (1875-1948)\|Chr. E. Rohde]] om køb af et område, der omtrent dækker fra det nuværende [[Vermundsgade]] til nuværende [[Rosenvangs Allé]]. Samme år godkendte [[Viby Sogneråd]] vejnavnene [[Rolfsgade]], [[Dansgade]], Vermundsgade, [[Regnersgade]], [[Skjoldsgade]], [[Helgesgade]] og [[Frodesgade]]. De første villagrunde var dog blevet solgt lidt før brødrenes og Rohdes aftale var tinglyst, så meget tyder på, at de tre partnere allerede i 1911 havde en aftale på plads.		Den jord, der lå nordvest for nuværende Skanderborgvej, hørte til gården [[Stenkildegård]] samt en unavngiven gård på matrikel 17a. Begge gårde var ligeledes fæstegårde under Marselisborg indtil 1810, hvor fæstebonde Ove Clemmesen på Stenkildegård og fæster Søren Mikkelsen fra den anden gård frikøbte gårdene af baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)\|Frederik Julius Christian Güldencrone]]. I 1912 indgik gårdejer Mikkel Jacobsen fra Stenkildegård samt hans bror, Eskild Jakobsen, der ejede matrikel 17a, en aftale med bygmester [[Christian Erhard Rohde (1875-1948)\|Chr. E. Rohde]] om køb af et område, der omtrent dækker fra det nuværende [[Vermundsgade]] til nuværende [[Rosenvangs Allé]]. Samme år godkendte [[Viby Sogneråd]] vejnavnene [[Rolfsgade]], [[Dansgade]], Vermundsgade, [[Regnersgade]], [[Skjoldsgade]], [[Helgesgade]] og [[Frodesgade]]. De første villagrunde var dog blevet solgt lidt før, brødrenes og Rohdes aftale var tinglyst, så meget tyder på, at de tre partnere allerede i 1911 havde en aftale på plads.

	Ligesom i Gammel Kongsvang blev vejene i området opkaldt efter sagnkonger og konger fra Danmarks ældste historie. Til forskel fra de øvrige forstadsbebyggelser omkring Aarhus slutter vejnavnene ikke på vej, men på gade. En opgørelse fra 1904 viser, at cirka 75 procent af tilflytterne hovedsagelig kom fra Aarhus Købstad, hvor endelsen -gade var hovedreglen, og da beboerne blev bedt om forslag til de første vejnavne i 1906, fik de derfor endelsen -gade.		Ligesom i Gammel Kongsvang blev vejene i området opkaldt efter sagnkonger og konger fra Danmarks ældste historie. Til forskel fra de øvrige forstadsbebyggelser omkring Aarhus slutter vejnavnene ikke på vej, men på gade. En opgørelse fra 1904 viser, at cirka 75 procent af tilflytterne hovedsagelig kom fra Aarhus Købstad, hvor endelsen -gade var hovedreglen, og da beboerne blev bedt om forslag til de første vejnavne i 1906, fik de derfor endelsen -gade.
Linje 34:		Linje 34:

	=== Skanderborg slugte dele af Kongsvang ===		=== Skanderborg slugte dele af Kongsvang ===
	[[Fil:000253977 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udvidelse af [[Skanderborgvej]] gennem [[Kongsvang]] ud mod [[Viby]] , hvor [[Hotel Mercur]] ses i baggrunden. Fotograf Ib Nicolajsen, 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000253977 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udvidelse af [[Skanderborgvej]] gennem [[Kongsvang]] ud mod [[Viby]], hvor [[Hotel Mercur]] ses i baggrunden. Fotograf Ib Nicolajsen, 1980, Aarhus Stadsarkiv.]]

	Gammel og Ny Kongsvang var adskilt af den tosporede landevej, som vi i dag kalder Skanderborgvej. Langs landevejen lå på begge sider et blomstrende handelsliv med alt fra benzintank til en træskohandler. Oprindeligt blev Skanderborgvej bare kaldet Landevejen, men i 1910’erne fik den navnet Kongevejen. Dette navn blev ændret til Skanderborgvej, da Viby som en del af [[Kommunalreformen i 1970\|en stor kommunalreform]] blev en del af Aarhus Kommune i 1970, da denne allerede havde en Kongevej.		Gammel og Ny Kongsvang var adskilt af den tosporede landevej, som vi i dag kalder Skanderborgvej. Langs landevejen lå på begge sider et blomstrende handelsliv med alt fra benzintank til en træskohandler. Oprindeligt blev Skanderborgvej bare kaldet Landevejen, men i 1910’erne fik den navnet Kongevejen. Dette navn blev ændret til Skanderborgvej, da Viby som en del af [[Kommunalreformen i 1970\|en stor kommunalreform]] blev en del af Aarhus Kommune i 1970, da denne allerede havde en Kongevej.

	Handelslivet i især Gammel Kongsvang fik et gevaldigt knæk, da Skanderborgvej fra 1953-1956 blev udvidet fra to til tre spor. De fleste ~~ejendommene~~ langs Skanderborgvejs nordlige side blev nedrevet. ~~Her i blandt~~ Villa Adirf på Skanderborgvej 134, som havde huset [[Kongsvang Telefoncentral]].		Handelslivet i især Gammel Kongsvang fik et gevaldigt knæk, da Skanderborgvej fra 1953-1956 blev udvidet fra to til tre spor. De fleste ejendomme langs Skanderborgvejs nordlige side blev nedrevet. Heriblandt Villa Adirf på Skanderborgvej 134, som havde huset [[Kongsvang Telefoncentral]].

	I 1970’erne var den gal igen, da Skanderborgvej endnu engang måtte udvides. Og igen kostede det nedrivninger – denne gang på begge sider af Skanderborgvej. På Ny Kongsvangsiden blev der nedrevet ejendomme for at gøre plads til en svingbane til [[Marselis Boulevard]], en udvidelse af benzintanken ved Rosenvangs Allé, og samtidigt blev den store brødfabrik [[Magdalenemøllen]] flyttet og bygningerne nedrevet. På Gammel Kongevangsiden stod især de gamle villaer i Haraldsgade for skud, da [[Chr. X’s Vej]] skulle føres under Skanderborgvej. Dette kostede fem villaer, så de første husnumre i dag er nr. 8 og nr. 9.		I 1970’erne var den gal igen, da Skanderborgvej endnu engang måtte udvides. Og igen kostede det nedrivninger – denne gang på begge sider af Skanderborgvej. På Ny Kongsvangsiden blev der nedrevet ejendomme for at gøre plads til en svingbane til [[Marselis Boulevard]], en udvidelse af benzintanken ved Rosenvangs Allé, og samtidigt blev den store brødfabrik [[Magdalenemøllen]] flyttet og bygningerne nedrevet. På Gammel Kongevangsiden stod især de gamle villaer i Haraldsgade for skud, da [[Chr. X’s Vej]] skulle føres under Skanderborgvej. Dette kostede fem villaer, så de første husnumre i dag er nr. 8 og nr. 9.

	De første nedrivninger fandt i perioden 1971-1973. Anlægsarbejdet skulle være påbegyndt i 1972, men grundet manglende økonomi blev anlægsarbejdet først ~~i gangsat~~ i 1978 og afsluttet i august 1981.		De første nedrivninger fandt sted i perioden 1971-1973. Anlægsarbejdet skulle være påbegyndt i 1972, men grundet manglende økonomi blev anlægsarbejdet først igangsat i 1978 og afsluttet i august 1981.

	== Kongsvang i AarhusArkivet ==		== Kongsvang i AarhusArkivet ==
Linje 48:		Linje 48:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* "Stednavne i Viby", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening.		* "Stednavne i Viby", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening
	* "Et nyt villakvarter i Kongsvang", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2007, Viby lokalhistoriske Forening.		* "Et nyt villakvarter i Kongsvang", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2007, Viby lokalhistoriske Forening
	* "Gammel Kongsvang", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2017, Viby lokalhistoriske Forening.		* "Gammel Kongsvang", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2017, Viby lokalhistoriske Forening
	* Århus Byhistoriske Udvalg: ''Århus Byens Historie''. 1995		* Århus Byhistoriske Udvalg: ''Århus Byens Historie''. 1995
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
	* Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942.		* Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942
	* Århus Stiftstidende 28.05.1904		* Århus Stiftstidende 28.05.1904

	[[Kategori:Byer & bydele]]		[[Kategori:Byer & bydele]]