Kong Christian IX og Dronning Louises Guldbryllupsasyl - Versionshistorie

Hemik med 28. apr. 2025, 08:32

2025-04-28T08:32:30Z

JanneMarieBarslev: /* Indvielsen */

2023-03-29T13:42:12Z

Indvielsen

← Ældre version		Versionen fra 29. mar. 2023, 15:42
Linje 28:		Linje 28:

	=== Indvielsen ===		=== Indvielsen ===
	Indvielsen fandt sted som en del af de generelle festligheder, der blev afholdt landet over i forbindelse med Kong Christian IX og Dronning Louises guldbryllup 26. maj 1892. Tilstede var talrige byrådsmedlemmer, [[Otto ~~Frederike~~ August Busse (1850-1933)\|maskinchef Busse]], [[Lars Christian Meulengracht\|statsråd Meulengracht]] og flere andre aarhusspidser. [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)\|Overlæge Tage-Hansen]] holdt tale, hvor han takkede alle de involverede i oprettelsen af asylet. Endvidere kunne Tage-Hansen med tilfredshed konstatere, at de indsamlede bidrag til asylets oprettelse var løbet op i 31.442,25 kr., mens byggeriet inklusiv møblering havde kostet 31.000 kr. ''”Vi have saaledes opnaaet, at Bygningen nu staaer, fuldkommen færdig til Brug, komplet monteret og uden mindste Gæld samt med noget Overskud til et Aars Drift”''.		Indvielsen fandt sted som en del af de generelle festligheder, der blev afholdt landet over i forbindelse med Kong Christian IX og Dronning Louises guldbryllup 26. maj 1892. Tilstede var talrige byrådsmedlemmer, [[Otto Frederik August Busse (1850-1933)\|maskinchef Busse]], [[Lars Christian Meulengracht\|statsråd Meulengracht]] og flere andre aarhusspidser. [[Tage Algreen Tage-Hansen (1849-1920)\|Overlæge Tage-Hansen]] holdt tale, hvor han takkede alle de involverede i oprettelsen af asylet. Endvidere kunne Tage-Hansen med tilfredshed konstatere, at de indsamlede bidrag til asylets oprettelse var løbet op i 31.442,25 kr., mens byggeriet inklusiv møblering havde kostet 31.000 kr. ''”Vi have saaledes opnaaet, at Bygningen nu staaer, fuldkommen færdig til Brug, komplet monteret og uden mindste Gæld samt med noget Overskud til et Aars Drift”''.

	Også pastor Hansen holdt tale ved indvielsen med ordene: ''”Gid Guds Velsignelse maa være over dette de smaas Hjem, gid Kærligheden maa bo og bygge herinde i dette Hus, som er rejst af Kjærlighed. Guds Velsignelse er Indvielsen”''.		Også pastor Hansen holdt tale ved indvielsen med ordene: ''”Gid Guds Velsignelse maa være over dette de smaas Hjem, gid Kærligheden maa bo og bygge herinde i dette Hus, som er rejst af Kjærlighed. Guds Velsignelse er Indvielsen”''.

Phillip Stadsarkivet med 3. jan. 2023, 15:22

2023-01-03T15:22:34Z

Vis ændringer

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Sct. Sct. Stefansforeningen" to "Sct. Stefansforeningen"

2022-05-17T07:06:43Z

Text replacement - "Sct. Sct. Stefansforeningen" to "Sct. Stefansforeningen"

← Ældre version		Versionen fra 17. maj 2022, 09:06
Linje 39:		Linje 39:
	Den første asylmoder var søster Emilie fra diakonissestiftelsen. Søster Emilies rigtige navn var [[Emilie Christine Christensen]], og sammen med en til to medhjælpere havde hun ansvaret for børnene i asylet. De to havde bolig på asylets 1. sal. Først blev der indskrevet omkring 60 børn, men senere voksede dette tal til omkring de 100 børn.		Den første asylmoder var søster Emilie fra diakonissestiftelsen. Søster Emilies rigtige navn var [[Emilie Christine Christensen]], og sammen med en til to medhjælpere havde hun ansvaret for børnene i asylet. De to havde bolig på asylets 1. sal. Først blev der indskrevet omkring 60 børn, men senere voksede dette tal til omkring de 100 børn.

	Omkring 1912 blev Søster Emilie afløst diakonisse [[Anna Marie Jensen]]. Under frk. Jensens var det [[~~Sct.~~ Sct. Stefansforeningen]]s [[diakonisse Dagmar Petersen]], der havde sin bolig i asylet.		Omkring 1912 blev Søster Emilie afløst diakonisse [[Anna Marie Jensen]]. Under frk. Jensens var det [[Sct. Stefansforeningen]]s [[diakonisse Dagmar Petersen]], der havde sin bolig i asylet.

	[[Fil:A0804.jpg\|350px\|thumb\|right\|75 års jubilæum i asylet i 1967. Fra venstre ses: børnehaveleder [[Karen Frederiksen]], bestyrelsesmedlem [[Gudrun Schrøn]], småbørnspædagog [[Inger Kristine Mortensen]], bestyrelsesforman sparekassebogholder [[Jens Martin Jensen]].]]		[[Fil:A0804.jpg\|350px\|thumb\|right\|75 års jubilæum i asylet i 1967. Fra venstre ses: børnehaveleder [[Karen Frederiksen]], bestyrelsesmedlem [[Gudrun Schrøn]], småbørnspædagog [[Inger Kristine Mortensen]], bestyrelsesforman sparekassebogholder [[Jens Martin Jensen]].]]

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Stefansforeningen" to "Sct. Stefansforeningen"

2022-05-17T06:04:24Z

Text replacement - "Stefansforeningen" to "Sct. Stefansforeningen"

← Ældre version		Versionen fra 17. maj 2022, 08:04
Linje 39:		Linje 39:
	Den første asylmoder var søster Emilie fra diakonissestiftelsen. Søster Emilies rigtige navn var [[Emilie Christine Christensen]], og sammen med en til to medhjælpere havde hun ansvaret for børnene i asylet. De to havde bolig på asylets 1. sal. Først blev der indskrevet omkring 60 børn, men senere voksede dette tal til omkring de 100 børn.		Den første asylmoder var søster Emilie fra diakonissestiftelsen. Søster Emilies rigtige navn var [[Emilie Christine Christensen]], og sammen med en til to medhjælpere havde hun ansvaret for børnene i asylet. De to havde bolig på asylets 1. sal. Først blev der indskrevet omkring 60 børn, men senere voksede dette tal til omkring de 100 børn.

	Omkring 1912 blev Søster Emilie afløst diakonisse [[Anna Marie Jensen]]. Under frk. Jensens var det [[Sct. Stefansforeningen]]s [[diakonisse Dagmar Petersen]], der havde sin bolig i asylet.		Omkring 1912 blev Søster Emilie afløst diakonisse [[Anna Marie Jensen]]. Under frk. Jensens var det [[Sct. Sct. Stefansforeningen]]s [[diakonisse Dagmar Petersen]], der havde sin bolig i asylet.

	[[Fil:A0804.jpg\|350px\|thumb\|right\|75 års jubilæum i asylet i 1967. Fra venstre ses: børnehaveleder [[Karen Frederiksen]], bestyrelsesmedlem [[Gudrun Schrøn]], småbørnspædagog [[Inger Kristine Mortensen]], bestyrelsesforman sparekassebogholder [[Jens Martin Jensen]].]]		[[Fil:A0804.jpg\|350px\|thumb\|right\|75 års jubilæum i asylet i 1967. Fra venstre ses: børnehaveleder [[Karen Frederiksen]], bestyrelsesmedlem [[Gudrun Schrøn]], småbørnspædagog [[Inger Kristine Mortensen]], bestyrelsesforman sparekassebogholder [[Jens Martin Jensen]].]]

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 11:52

2022-05-16T11:52:07Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 13:52
Linje 18:		Linje 18:
	Da det fremvoksende Frederiksbjerg også fik brug for et børneasyl, blev der i 1881 nedsat et udvalg for Guldbryllupsasylets oprettelse. Med spidser som [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|borgmester Vestergaard]], biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] og [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|konsul Wulff]] i udvalget, blev det ikke svært at finde opbakning til projektet. 31.442,25 kr. blevet indsamlet, hvilket ville svare til over 2.000.000 kr. i dag. I Jyllands Posten den 3. juni 1891 indrykker forretningsudvalgets kasserer Rudolph Wulff 2. Liste over Bidrag til det i Anledning af Kongeparrets Guldbryllup paatænkte Børneasyl med Bidrag en Gang for alle.		Da det fremvoksende Frederiksbjerg også fik brug for et børneasyl, blev der i 1881 nedsat et udvalg for Guldbryllupsasylets oprettelse. Med spidser som [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|borgmester Vestergaard]], biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] og [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|konsul Wulff]] i udvalget, blev det ikke svært at finde opbakning til projektet. 31.442,25 kr. blevet indsamlet, hvilket ville svare til over 2.000.000 kr. i dag. I Jyllands Posten den 3. juni 1891 indrykker forretningsudvalgets kasserer Rudolph Wulff 2. Liste over Bidrag til det i Anledning af Kongeparrets Guldbryllup paatænkte Børneasyl med Bidrag en Gang for alle.

	Halvdelen af byggegrunden på Skt. Pauls Gade blev skænket af hedeopdyrkeren [[Enrico Mylius Dalgas\|Dalgas]], mens den anden halvdel blev opkøbt af udvalget. Også arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen~~\|Frimodt~~-~~Clausen~~]] bidrog til oprettelsen ved at tilbyde sin ekspertise for et meget lille salær.		Halvdelen af byggegrunden på Skt. Pauls Gade blev skænket af hedeopdyrkeren [[Enrico Mylius Dalgas\|Dalgas]], mens den anden halvdel blev opkøbt af udvalget. Også arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]] bidrog til oprettelsen ved at tilbyde sin ekspertise for et meget lille salær.

	===Indvielsen===		===Indvielsen===

MiaGulvadJørgensen med 16. maj 2022, 07:03

2022-05-16T07:03:21Z

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 09:03
Linje 16:		Linje 16:
	Som regel var det offentlige system var ikke gearet til at tage sig af børnene, så det blev det bedre borgerskab, som tog affære. Velstillede borgere tog initiativ til at indsamle midler til oprettelser af børneasyler, og på denne baggrund blev både Arveprinsesse Carolines Børneasyl fra 1836 og asylet [[Børnely]] fra 1883 oprettet.		Som regel var det offentlige system var ikke gearet til at tage sig af børnene, så det blev det bedre borgerskab, som tog affære. Velstillede borgere tog initiativ til at indsamle midler til oprettelser af børneasyler, og på denne baggrund blev både Arveprinsesse Carolines Børneasyl fra 1836 og asylet [[Børnely]] fra 1883 oprettet.

	Da det fremvoksende Frederiksbjerg også fik brug for et børneasyl, blev der i 1881 nedsat et udvalg for Guldbryllupsasylets oprettelse. Med spidser som [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|borgmester Vestergaard]], [[Johannes Clausen~~\|biskop Clausen~~]] og [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|konsul Wulff]] i udvalget, blev det ikke svært at finde opbakning til projektet. 31.442,25 kr. blevet indsamlet, hvilket ville svare til over 2.000.000 kr. i dag. I Jyllands Posten den 3. juni 1891 indrykker forretningsudvalgets kasserer Rudolph Wulff 2. Liste over Bidrag til det i Anledning af Kongeparrets Guldbryllup paatænkte Børneasyl med Bidrag en Gang for alle.		Da det fremvoksende Frederiksbjerg også fik brug for et børneasyl, blev der i 1881 nedsat et udvalg for Guldbryllupsasylets oprettelse. Med spidser som [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|borgmester Vestergaard]], biskop [[Johannes Clausen (1830-1905)]] og [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|konsul Wulff]] i udvalget, blev det ikke svært at finde opbakning til projektet. 31.442,25 kr. blevet indsamlet, hvilket ville svare til over 2.000.000 kr. i dag. I Jyllands Posten den 3. juni 1891 indrykker forretningsudvalgets kasserer Rudolph Wulff 2. Liste over Bidrag til det i Anledning af Kongeparrets Guldbryllup paatænkte Børneasyl med Bidrag en Gang for alle.

	Halvdelen af byggegrunden på Skt. Pauls Gade blev skænket af hedeopdyrkeren [[Enrico Mylius Dalgas\|Dalgas]], mens den anden halvdel blev opkøbt af udvalget. Også arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen\|Frimodt-Clausen]] bidrog til oprettelsen ved at tilbyde sin ekspertise for et meget lille salær.		Halvdelen af byggegrunden på Skt. Pauls Gade blev skænket af hedeopdyrkeren [[Enrico Mylius Dalgas\|Dalgas]], mens den anden halvdel blev opkøbt af udvalget. Også arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen\|Frimodt-Clausen]] bidrog til oprettelsen ved at tilbyde sin ekspertise for et meget lille salær.

MiaGulvadJørgensen med 11. maj 2022, 10:30

2022-05-11T10:30:24Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 12:30
Linje 18:		Linje 18:
	Da det fremvoksende Frederiksbjerg også fik brug for et børneasyl, blev der i 1881 nedsat et udvalg for Guldbryllupsasylets oprettelse. Med spidser som [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|borgmester Vestergaard]], [[Johannes Clausen\|biskop Clausen]] og [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|konsul Wulff]] i udvalget, blev det ikke svært at finde opbakning til projektet. 31.442,25 kr. blevet indsamlet, hvilket ville svare til over 2.000.000 kr. i dag. I Jyllands Posten den 3. juni 1891 indrykker forretningsudvalgets kasserer Rudolph Wulff 2. Liste over Bidrag til det i Anledning af Kongeparrets Guldbryllup paatænkte Børneasyl med Bidrag en Gang for alle.		Da det fremvoksende Frederiksbjerg også fik brug for et børneasyl, blev der i 1881 nedsat et udvalg for Guldbryllupsasylets oprettelse. Med spidser som [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)\|borgmester Vestergaard]], [[Johannes Clausen\|biskop Clausen]] og [[Peter Wilhelm Rudolph Wulff (1838-1896)\|konsul Wulff]] i udvalget, blev det ikke svært at finde opbakning til projektet. 31.442,25 kr. blevet indsamlet, hvilket ville svare til over 2.000.000 kr. i dag. I Jyllands Posten den 3. juni 1891 indrykker forretningsudvalgets kasserer Rudolph Wulff 2. Liste over Bidrag til det i Anledning af Kongeparrets Guldbryllup paatænkte Børneasyl med Bidrag en Gang for alle.

	Halvdelen af byggegrunden på Skt. Pauls Gade blev skænket af hedeopdyrkeren [[Enrico Dalgas\|Dalgas]], mens den anden halvdel blev opkøbt af udvalget. Også arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen\|Frimodt-Clausen]] bidrog til oprettelsen ved at tilbyde sin ekspertise for et meget lille salær.		Halvdelen af byggegrunden på Skt. Pauls Gade blev skænket af hedeopdyrkeren [[Enrico Mylius Dalgas\|Dalgas]], mens den anden halvdel blev opkøbt af udvalget. Også arkitekten [[Rudolf Frimodt Clausen\|Frimodt-Clausen]] bidrog til oprettelsen ved at tilbyde sin ekspertise for et meget lille salær.

	===Indvielsen===		===Indvielsen===

MiaGulvadJørgensen med 10. maj 2022, 12:15

2022-05-10T12:15:55Z

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 14:15
Linje 30:		Linje 30:

	===Konsul Wulff og bestyrelsen===		===Konsul Wulff og bestyrelsen===
	Guldbryllupsasylet første bestyrelse kom til at bestå af fru oberstinde Dalberg, fru [[Maria Magdalene Dalgas\|oberstinde Dalgas]], fru Rafn, fru Rosenstand, frk. [[Anna Lerche]], [[forretningsfører H.B. Hansen]], overlæge Tage-Hansen, sognepræsten, borgmester Vestergaard og købmand Wulff. I asylet blev indrettet et værelse, som kun blev benyttet ved bestyrelsesmøder.		Guldbryllupsasylet første bestyrelse kom til at bestå af fru oberstinde Dalberg, fru [[Maria Magdalene Dalgas (1832-1926)\|oberstinde Dalgas]], fru Rafn, fru Rosenstand, frk. [[Anna Lerche]], [[forretningsfører H.B. Hansen]], overlæge Tage-Hansen, sognepræsten, borgmester Vestergaard og købmand Wulff. I asylet blev indrettet et værelse, som kun blev benyttet ved bestyrelsesmøder.

	Det var især sidstnævnte, Guldbryllupsasylet kan takke sin eksistens for. Konsul og købmand Rudolph Wulff var manden, der søsatte initiativet til asylets oprettelse, ligesom han fungerede som kasserer under indsamlingen. Da ca. halvdelen af pengene til byggeriet manglede, donerede Wulff i stilhed det resterende beløb. Konsulen var desværre for syg til at deltage ved indvielsen.		Det var især sidstnævnte, Guldbryllupsasylet kan takke sin eksistens for. Konsul og købmand Rudolph Wulff var manden, der søsatte initiativet til asylets oprettelse, ligesom han fungerede som kasserer under indsamlingen. Da ca. halvdelen af pengene til byggeriet manglede, donerede Wulff i stilhed det resterende beløb. Konsulen var desværre for syg til at deltage ved indvielsen.

Phillip Stadsarkivet: /* Nedrivningstruet */

2021-01-25T20:10:00Z

Nedrivningstruet

← Ældre version		Versionen fra 25. jan. 2021, 22:10
Linje 59:		Linje 59:
	Efter frk. Frederiksen ankomst til børnehaven blev børnenes heldbred vurderet af en læge, der konkluderede, at børnene ville have godt af lys behandling. Asylets bestyrelse søgte Red Barnet om penge, og i 1950 donerede Red Barnet to kulbuelys. Hvert barn fik 20 minutters lys to gange ugentligt, hvilket nedsatte antallet af bronkitisramte børn betydeligt. Der blev indgået et samarbejde med asylet [[Børnely]], [[Skt. Lucas Menighedsbørnehave]] og [[frk. Balslevs børnehave]], som kunne komme på besøg og benytte lysene. Væggene i lysrummet blev malet med sølvglans, og 6-10 børn kunne få lys på én gang.		Efter frk. Frederiksen ankomst til børnehaven blev børnenes heldbred vurderet af en læge, der konkluderede, at børnene ville have godt af lys behandling. Asylets bestyrelse søgte Red Barnet om penge, og i 1950 donerede Red Barnet to kulbuelys. Hvert barn fik 20 minutters lys to gange ugentligt, hvilket nedsatte antallet af bronkitisramte børn betydeligt. Der blev indgået et samarbejde med asylet [[Børnely]], [[Skt. Lucas Menighedsbørnehave]] og [[frk. Balslevs børnehave]], som kunne komme på besøg og benytte lysene. Væggene i lysrummet blev malet med sølvglans, og 6-10 børn kunne få lys på én gang.

	På trods af ombygninger har den gamle bygning formået at bevare sit oprindelige udseende, og børnehaven emmer i dag af historie. På legepladsen findes stadigt en høj, der i sin tid var en del af Dalgas’ [[Villa Montana]]s store have. Det siges, at Dalgas selv plejede at stå på højen og skue ud over det endnu ubebyggede Frederiksbjerg og [[~~Aarhus Bugten~~]].		På trods af ombygninger har den gamle bygning formået at bevare sit oprindelige udseende, og børnehaven emmer i dag af historie. På legepladsen findes stadigt en høj, der i sin tid var en del af Dalgas’ [[Villa Montana]]s store have. Det siges, at Dalgas selv plejede at stå på højen og skue ud over det endnu ubebyggede Frederiksbjerg og [[Aarhusbugten]].

	I 1974 var det dog lige før, at den gamle bygning måtte lade livet. En modernisering var tiltrængt, men [[Aarhus Kommune\|kommunen]] kunne ikke tilslutte sig renoveringsplanerne, hvorfor det blev besluttet at nedrive bygningen, for at gøre plads til en ny og større børnehave. Nedrivningen fandt som bekendt ikke sted, og i 1977 kunne bygningen i stedet gennemgå en renovering. Igen i slutningen af 2013 har bygningens 1. sal gennemgået en større ombygning og renovering, og et nyt tag er blevet lagt.		I 1974 var det dog lige før, at den gamle bygning måtte lade livet. En modernisering var tiltrængt, men [[Aarhus Kommune\|kommunen]] kunne ikke tilslutte sig renoveringsplanerne, hvorfor det blev besluttet at nedrive bygningen, for at gøre plads til en ny og større børnehave. Nedrivningen fandt som bekendt ikke sted, og i 1977 kunne bygningen i stedet gennemgå en renovering. Igen i slutningen af 2013 har bygningens 1. sal gennemgået en større ombygning og renovering, og et nyt tag er blevet lagt.