Knud Christiansen (1827-1893) - Versionshistorie

Hemik med 4. nov. 2024, 11:12

2024-11-04T11:12:34Z

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2024, 13:12
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Knud Christiansen (1827-1893).jpg\|thumbnail\|Knud Christiansen]]		[[Fil:Knud Christiansen (1827-1893).jpg\|thumbnail\|Knud Christiansen]]

	~~Væver, trikotagefabrikant~~ '''Knud Christiansen''', medlem af Aarhus Byråd 5. januar 1876 - 31. december 1881. Grundlægger af virksomheden [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]].		'''Knud Christiansen''' (født den 8. marts 1827 i Aarhus, død den 2. december 1893 i Aarhus) var væver, trikotagefabrikant samt medlem af Aarhus Byråd fra den 5. januar 1876 til den 31. december 1881. Grundlægger af virksomheden [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]].

	~~Født 8. marts 1827 i Aarhus, død 2. december 1893 i Aarhus.~~		Han var søn af høker Andreas Christian Christiansen og hustru Kirsten Knudsdatter.
	~~Forældre: Høker~~ Andreas Christian Christiansen og hustru Kirsten Knudsdatter.		Gift den 17. maj 1854 med Johanne Danielsdatter, født den 22. februar 1827 i Odder, død den 28. december 1900 i Aarhus, datter af indsidder Daniel Pedersen og hustru Mette Marie Lauridsdatter.
	Gift 17. maj 1854 med Johanne Danielsdatter, født 22. februar 1827 i Odder, død 28. december 1900 i Aarhus, datter af indsidder Daniel Pedersen og hustru Mette Marie Lauridsdatter.

	===Karriere===		===Karriere===
	»En selfmade mand« satte [[Århus Stiftstidende]] 3. december 1893 som overskrift til sin nekrolog over trikotagefabrikant Knud Christiansen, og rigtigt var det. Den betydelige position, han ved sin død indtog i det aarhusianske erhvervsliv, var helt hans egen fortjeneste. Christiansen var uddannet som såkaldt strømpevæver, et erhverv, der ikke havde stort mere med strømper at gøre end navnet. En strømpevæver vævede hovedsagelig undertøj. Efter at være blevet udlært arbejdede han en tid i Viborg, blev derefter soldat og deltog som artillerist i felttoget 1850, hvor han i slaget ved Isted blev såret i den ene skulder, en hændelse, der mærkede ham for livstid. I 1853 begyndte Christiansen et uldspinderi i Tangen. Han havde for en lille opsparet kapital i København købt et par gammeldags håndvæve; men da alt, hvad han ejede, var gået med hertil, havde han ingen mulighed for at få dem lavet i stand. Når han alligevel kom i gang, skyldtes det, efter hvad der fortælles, et lån fra hans yngre bror, der gav ham sin sparebøsse. Virksomheden voksede hurtigt, og i 1863 flyttedes den til [[Rosensgade]], hvor den siden blev udvidet gang på gang. Ved Christiansens død var den en af Aarhus' store foretagender. Størsteparten af produktionen gik til København, men en del også til eksport, bl.a. til Rusland. Firmaet blev i 1914 en del af [[Tekstilindustri i Aarhus\|A/S De forenede jyske Farverier og Tricotagefabrikker]].		»En selfmade mand« satte [[Århus Stiftstidende]] den 3. december 1893 som overskrift til sin nekrolog over trikotagefabrikant Knud Christiansen, og rigtigt var det. Den betydelige position, han ved sin død indtog i det aarhusianske erhvervsliv, var helt hans egen fortjeneste. Christiansen var uddannet som såkaldt strømpevæver, et erhverv, der ikke havde stort mere med strømper at gøre end navnet. En strømpevæver vævede hovedsagelig undertøj. Efter at være blevet udlært arbejdede han en tid i Viborg, blev derefter soldat og deltog som artillerist i felttoget 1850, hvor han i slaget ved Isted blev såret i den ene skulder, en hændelse, der mærkede ham for livstid. I 1853 begyndte Christiansen et uldspinderi i Tangen. Han havde for en lille opsparet kapital i København købt et par gammeldags håndvæve; men da alt, hvad han ejede, var gået med hertil, havde han ingen mulighed for at få dem lavet i stand. Når han alligevel kom i gang, skyldtes det, efter hvad der fortælles, et lån fra hans yngre bror, der gav ham sin sparebøsse. Virksomheden voksede hurtigt, og i 1863 flyttedes den til [[Rosensgade]], hvor den siden blev udvidet gang på gang. Ved Christiansens død var den en af Aarhus' store foretagender. Størsteparten af produktionen gik til København, men en del også til eksport, bl.a. til Rusland. Firmaet blev i 1914 en del af [[Tekstilindustri i Aarhus\|A/S De forenede jyske Farverier og Tricotagefabrikker]].

	===Andre poster===		===Andre poster===
	Christiansen var medlem af bestyrelsen for [[Sparekassen Bikuben]] og af repræsentantskabet for [[Aarhus Privatbank]]. Han deltog i øvrigt i livet i håndværkerforeningen og var en årrække foreningens revisor. Christiansen var medlem af eller repræsentant i Skatteligningskommissionen 1872-76 og udvalget for den offentlige belysning 1876-78. I 1893 stiftede han et legat på 2000 kr. til fordel for to beboere i foreningens stiftelse. Efter hans død oprettedes i overensstemmelse med hans testamente to ~~legater à~~ 10.000 kr. til trængende medlemmer af hans familie og til trængende håndværkere og industridrivende eller deres enker i ~~Århus~~.		Christiansen var medlem af bestyrelsen for [[Sparekassen Bikuben]] og af repræsentantskabet for [[Aarhus Privatbank]]. Han deltog i øvrigt i livet i håndværkerforeningen og var en årrække foreningens revisor. Christiansen var medlem af eller repræsentant i Skatteligningskommissionen 1872-76 og udvalget for den offentlige belysning 1876-78. I 1893 stiftede han et legat på 2000 kr. til fordel for to beboere i foreningens stiftelse. Efter hans død oprettedes i overensstemmelse med hans testamente to legater á 10.000 kr. til trængende medlemmer af hans familie og til trængende håndværkere og industridrivende eller deres enker i Aarhus.

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==

Hhoej: /* Litteratur og Kilder */

2019-04-09T08:27:32Z

Litteratur og Kilder

← Ældre version		Versionen fra 9. apr. 2019, 10:27
Linje 18:		Linje 18:

	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]
			[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]

Hhoej: /* Karriere */

2018-11-02T07:44:42Z

Karriere

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2018, 09:44
Linje 8:		Linje 8:

	===Karriere===		===Karriere===
	»En selfmade mand« satte [[Århus Stiftstidende]] 3. ~~dec.~~ 1893 som overskrift til sin nekrolog over trikotagefabrikant Knud Christiansen, og rigtigt var det. Den betydelige position, han ved sin død indtog i det aarhusianske erhvervsliv, var helt hans egen fortjeneste. Christiansen var uddannet som såkaldt strømpevæver, et erhverv, der ikke havde stort mere med strømper at gøre end navnet. En strømpevæver vævede hovedsagelig undertøj. Efter at være blevet udlært arbejdede han en tid i Viborg, blev derefter soldat og deltog som artillerist i felttoget 1850, hvor han i slaget ved Isted blev såret i den ene skulder, en hændelse, der mærkede ham for livstid. I 1853 begyndte Christiansen et uldspinderi i Tangen. Han havde for en lille opsparet kapital i København købt et par gammeldags håndvæve; men da alt, hvad han ejede, var gået med hertil, havde han ingen mulighed for at få dem lavet i stand. Når han alligevel kom i gang, skyldtes det, efter hvad der fortælles, et lån fra hans yngre bror, der gav ham sin sparebøsse. Virksomheden voksede hurtigt, og i 1863 flyttedes den til [[Rosensgade]], hvor den siden blev udvidet gang på gang. Ved Christiansens død var den en af Aarhus' store foretagender. Størsteparten af produktionen gik til København, men en del også til eksport, bl.a. til Rusland. Firmaet blev i 1914 en del af [[Tekstilindustri i Aarhus\|A/S De forenede jyske Farverier og Tricotagefabrikker]].		»En selfmade mand« satte [[Århus Stiftstidende]] 3. december 1893 som overskrift til sin nekrolog over trikotagefabrikant Knud Christiansen, og rigtigt var det. Den betydelige position, han ved sin død indtog i det aarhusianske erhvervsliv, var helt hans egen fortjeneste. Christiansen var uddannet som såkaldt strømpevæver, et erhverv, der ikke havde stort mere med strømper at gøre end navnet. En strømpevæver vævede hovedsagelig undertøj. Efter at være blevet udlært arbejdede han en tid i Viborg, blev derefter soldat og deltog som artillerist i felttoget 1850, hvor han i slaget ved Isted blev såret i den ene skulder, en hændelse, der mærkede ham for livstid. I 1853 begyndte Christiansen et uldspinderi i Tangen. Han havde for en lille opsparet kapital i København købt et par gammeldags håndvæve; men da alt, hvad han ejede, var gået med hertil, havde han ingen mulighed for at få dem lavet i stand. Når han alligevel kom i gang, skyldtes det, efter hvad der fortælles, et lån fra hans yngre bror, der gav ham sin sparebøsse. Virksomheden voksede hurtigt, og i 1863 flyttedes den til [[Rosensgade]], hvor den siden blev udvidet gang på gang. Ved Christiansens død var den en af Aarhus' store foretagender. Størsteparten af produktionen gik til København, men en del også til eksport, bl.a. til Rusland. Firmaet blev i 1914 en del af [[Tekstilindustri i Aarhus\|A/S De forenede jyske Farverier og Tricotagefabrikker]].

	===Andre poster===		===Andre poster===

Hhoej med 19. sep. 2018, 12:48

2018-09-19T12:48:09Z

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2018, 14:48
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Knud Christiansen (1827-1893).jpg\|thumbnail\|Knud Christiansen]]		[[Fil:Knud Christiansen (1827-1893).jpg\|thumbnail\|Knud Christiansen]]

			Væver, trikotagefabrikant '''Knud Christiansen''', medlem af Aarhus Byråd 5. januar 1876 - 31. december 1881. Grundlægger af virksomheden [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]].

	~~Væver, trikotagefabrikant '''Knud Christiansen''', medlem af byrådet 5. jan. 1876 - 31. dec. 1881. Grundlægger af virksomheden [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]].~~		Født 8. marts 1827 i Aarhus, død 2. december 1893 i Aarhus.

	Født 8. marts 1827 i Aarhus, død 2. ~~dec.~~ 1893 i Aarhus.
	Forældre: Høker Andreas Christian Christiansen og hustru Kirsten Knudsdatter.		Forældre: Høker Andreas Christian Christiansen og hustru Kirsten Knudsdatter.
	Gift 17. maj 1854 med Johanne Danielsdatter, født 22. ~~feb.~~ 1827 i Odder, død 28. ~~dec.~~ 1900 i Aarhus, datter af indsidder Daniel Pedersen og hustru Mette Marie Lauridsdatter.		Gift 17. maj 1854 med Johanne Danielsdatter, født 22. februar 1827 i Odder, død 28. december 1900 i Aarhus, datter af indsidder Daniel Pedersen og hustru Mette Marie Lauridsdatter.

	===Karriere===		===Karriere===
	»En selfmade mand« satte [[Århus Stiftstidende]] 3. dec. 1893 som overskrift til sin nekrolog over trikotagefabrikant Knud Christiansen, og rigtigt var det. Den betydelige position, han ved sin død indtog i det aarhusianske erhvervsliv, var helt hans egen fortjeneste. Christiansen var uddannet som såkaldt strømpevæver, et erhverv, der ikke havde stort mere med strømper at gøre end navnet. En strømpevæver vævede hovedsagelig undertøj. Efter at være blevet udlært arbejdede han en tid i Viborg, blev derefter soldat og deltog som artillerist i felttoget 1850, hvor han i slaget ved Isted blev såret i den ene skulder, en hændelse, der mærkede ham for livstid. I 1853 begyndte Christiansen et uldspinderi i Tangen. Han havde for en lille opsparet kapital i København købt et par gammeldags håndvæve; men da alt, hvad han ejede, var gået med hertil, havde han ingen mulighed for at få dem lavet i stand. Når han alligevel kom i gang, skyldtes det, efter hvad der fortælles, et lån fra hans yngre ~~broder -~~ der gav ham sin sparebøsse. Virksomheden voksede hurtigt, og i 1863 flyttedes den til [[Rosensgade]], hvor den siden blev udvidet gang på gang. Ved Christiansens død var den en af Aarhus' store foretagender. Størsteparten af produktionen gik til København, men en del også til eksport, bl.a. til Rusland. Firmaet blev i 1914 en del af [[Tekstilindustri i Aarhus\|A/S De forenede jyske Farverier og Tricotagefabrikker]].		»En selfmade mand« satte [[Århus Stiftstidende]] 3. dec. 1893 som overskrift til sin nekrolog over trikotagefabrikant Knud Christiansen, og rigtigt var det. Den betydelige position, han ved sin død indtog i det aarhusianske erhvervsliv, var helt hans egen fortjeneste. Christiansen var uddannet som såkaldt strømpevæver, et erhverv, der ikke havde stort mere med strømper at gøre end navnet. En strømpevæver vævede hovedsagelig undertøj. Efter at være blevet udlært arbejdede han en tid i Viborg, blev derefter soldat og deltog som artillerist i felttoget 1850, hvor han i slaget ved Isted blev såret i den ene skulder, en hændelse, der mærkede ham for livstid. I 1853 begyndte Christiansen et uldspinderi i Tangen. Han havde for en lille opsparet kapital i København købt et par gammeldags håndvæve; men da alt, hvad han ejede, var gået med hertil, havde han ingen mulighed for at få dem lavet i stand. Når han alligevel kom i gang, skyldtes det, efter hvad der fortælles, et lån fra hans yngre bror, der gav ham sin sparebøsse. Virksomheden voksede hurtigt, og i 1863 flyttedes den til [[Rosensgade]], hvor den siden blev udvidet gang på gang. Ved Christiansens død var den en af Aarhus' store foretagender. Størsteparten af produktionen gik til København, men en del også til eksport, bl.a. til Rusland. Firmaet blev i 1914 en del af [[Tekstilindustri i Aarhus\|A/S De forenede jyske Farverier og Tricotagefabrikker]].

	===Andre poster===		===Andre poster===

Jacob G. med 27. mar. 2018, 07:11

2018-03-27T07:11:01Z

← Ældre version		Versionen fra 27. mar. 2018, 09:11
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Knud Christiansen (1827-1893).jpg\|thumbnail\|Knud Christiansen]]		[[Fil:Knud Christiansen (1827-1893).jpg\|thumbnail\|Knud Christiansen]]
	~~Grundlægger af virksomheden [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]].~~

	Væver, trikotagefabrikant '''Knud Christiansen''', medlem af byrådet 5. jan. 1876 - 31. dec. 1881.
			Væver, trikotagefabrikant '''Knud Christiansen''', medlem af byrådet 5. jan. 1876 - 31. dec. 1881. Grundlægger af virksomheden [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]].

	Født 8. marts 1827 i Aarhus, død 2. dec. 1893 i Aarhus.		Født 8. marts 1827 i Aarhus, død 2. dec. 1893 i Aarhus.

Jacob G. med 27. mar. 2018, 07:10

2018-03-27T07:10:06Z

← Ældre version		Versionen fra 27. mar. 2018, 09:10
Linje 2:		Linje 2:
	Grundlægger af virksomheden [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]].		Grundlægger af virksomheden [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]].

	Knud Christiansen ~~flyttede i 1863 til [[Rosensgade]] i Aarhus, hvor virksomheden have fire ejendomme, indtil den i 1931 flyttede til den store fabrik~~, ~~der befinder sig på hjørnet~~ af ~~[[Dollerupvej]] og [[Silkeborgvej]]~~.		Væver, trikotagefabrikant '''Knud Christiansen''', medlem af byrådet 5. jan. 1876 - 31. dec. 1881.

	~~== Kilder ==~~		Født 8. marts 1827 i Aarhus, død 2. dec. 1893 i Aarhus.
			Forældre: Høker Andreas Christian Christiansen og hustru Kirsten Knudsdatter.
			Gift 17. maj 1854 med Johanne Danielsdatter, født 22. feb. 1827 i Odder, død 28. dec. 1900 i Aarhus, datter af indsidder Daniel Pedersen og hustru Mette Marie Lauridsdatter.

	* Preben Rasmussens Samling, De ~~Mezas Vej~~ - ~~Dollerupvej, artikel~~: ~~100 aars arbejde uden een arbejds~~-~~konflikt~~. Aarhus ~~Stifttidende 31~~.1.~~1954~~		===Karriere===
			»En selfmade mand« satte [[Århus Stiftstidende]] 3. dec. 1893 som overskrift til sin nekrolog over trikotagefabrikant Knud Christiansen, og rigtigt var det. Den betydelige position, han ved sin død indtog i det aarhusianske erhvervsliv, var helt hans egen fortjeneste. Christiansen var uddannet som såkaldt strømpevæver, et erhverv, der ikke havde stort mere med strømper at gøre end navnet. En strømpevæver vævede hovedsagelig undertøj. Efter at være blevet udlært arbejdede han en tid i Viborg, blev derefter soldat og deltog som artillerist i felttoget 1850, hvor han i slaget ved Isted blev såret i den ene skulder, en hændelse, der mærkede ham for livstid. I 1853 begyndte Christiansen et uldspinderi i Tangen. Han havde for en lille opsparet kapital i København købt et par gammeldags håndvæve; men da alt, hvad han ejede, var gået med hertil, havde han ingen mulighed for at få dem lavet i stand. Når han alligevel kom i gang, skyldtes det, efter hvad der fortælles, et lån fra hans yngre broder - der gav ham sin sparebøsse. Virksomheden voksede hurtigt, og i 1863 flyttedes den til [[Rosensgade]], hvor den siden blev udvidet gang på gang. Ved Christiansens død var den en af Aarhus' store foretagender. Størsteparten af produktionen gik til København, men en del også til eksport, bl.a. til Rusland. Firmaet blev i 1914 en del af [[Tekstilindustri i Aarhus\|A/S De forenede jyske Farverier og Tricotagefabrikker]].

			===Andre poster===
			Christiansen var medlem af bestyrelsen for [[Sparekassen Bikuben]] og af repræsentantskabet for [[Aarhus Privatbank]]. Han deltog i øvrigt i livet i håndværkerforeningen og var en årrække foreningens revisor. Christiansen var medlem af eller repræsentant i Skatteligningskommissionen 1872-76 og udvalget for den offentlige belysning 1876-78. I 1893 stiftede han et legat på 2000 kr. til fordel for to beboere i foreningens stiftelse. Efter hans død oprettedes i overensstemmelse med hans testamente to legater à 10.000 kr. til trængende medlemmer af hans familie og til trængende håndværkere og industridrivende eller deres enker i Århus.

			== Litteratur og Kilder ==
			* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
			* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Aadp med 30. jan. 2018, 12:28

2018-01-30T12:28:27Z

← Ældre version		Versionen fra 30. jan. 2018, 14:28
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Knud Christiansen (1827-1893).jpg\|thumbnail\|Knud Christiansen]]
	Grundlægger af virksomheden [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]].		Grundlægger af virksomheden [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]].

Claire W Jensen: Claire W Jensen flyttede siden Knud Christiansen til Knud Christiansen (1827-1893) uden at efterlade en omdirigering

2017-05-10T08:57:13Z

Claire W Jensen flyttede siden Knud Christiansen til Knud Christiansen (1827-1893) uden at efterlade en omdirigering

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2017, 10:57
(Ingen forskel)

Kiojoergensen med 13. apr. 2016, 09:14

2016-04-13T09:14:24Z

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2016, 11:14
Linje 1:		Linje 1:

	Grundlægger af virksomheden K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi.		Grundlægger af virksomheden [[K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi]].

	Knud Christiansen flyttede i 1863 til [[Rosensgade]] i Aarhus, hvor virksomheden have fire ejendomme, indtil den i 1931 flyttede til den store fabrik, der befinder sig på hjørnet af [[Dollerupvej]] og [[Silkeborgvej]].		Knud Christiansen flyttede i 1863 til [[Rosensgade]] i Aarhus, hvor virksomheden have fire ejendomme, indtil den i 1931 flyttede til den store fabrik, der befinder sig på hjørnet af [[Dollerupvej]] og [[Silkeborgvej]].

Kiojoergensen: Oprettede siden med ' Grundlægger af virksomheden K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi. Knud Christiansen flyttede i 1863 til Rosensgade i Aarhus, hvor virksomheden have fire ej...'

2016-04-13T09:13:22Z

Oprettede siden med ' Grundlægger af virksomheden K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi. Knud Christiansen flyttede i 1863 til Rosensgade i Aarhus, hvor virksomheden have fire ej...'

Ny side

Grundlægger af virksomheden K. Christiansens Trikotagefabrik og Uldspinderi.

Knud Christiansen flyttede i 1863 til [[Rosensgade]] i Aarhus, hvor virksomheden have fire ejendomme, indtil den i 1931 flyttede til den store fabrik, der befinder sig på hjørnet af [[Dollerupvej]] og [[Silkeborgvej]].

== Kilder ==

* Preben Rasmussens Samling, De Mezas Vej - Dollerupvej, artikel: 100 aars arbejde uden een arbejds-konflikt. Aarhus Stifttidende 31.1.1954

[[Kategori: Erhvervsfolk]]