Knud Blach Petersen (1919-2008) - Versionshistorie

Hemik med 13. nov. 2025, 07:18

2025-11-13T07:18:30Z

TNK: /* Litteratur og kilder */

2025-11-10T13:22:53Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 10. nov. 2025, 15:22
Linje 63:		Linje 63:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
	* Lars Nikolajsen: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” i Historisk Samfund for Århus Stift (red.): Årbogen 2024, 2024, s. 4-25.		* Lars Nikolajsen: ”Arkitekten Knud Blach Petersen – manden der turde tænke” i ''Historisk Samfund for Århus Stift'' (red.): Årbogen 2024, 2024, s. 4-25.
	* ~~Artikel~~ i Århus Stiftstidende den 4. april 2008.		* Nekrolog over Knud Blach Petersen i ''Århus Stiftstidende'' den 4. april 2008.

TNK med 10. nov. 2025, 13:03

2025-11-10T13:03:21Z

@@ Linje 19: / Linje 19: @@
 |underskrift=
 }}
-Knud Blach Petersen har sat sig flere markante spor i Aarhus. Han har bl.a. tegnet [[Store Torv 3]] til Landmandsbanken, [[Gellerupparken]], flere skoler, herunder [[Bakkegårdskolen|Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]] og [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], og [[Skjoldhøjkollegiet]].
+'''Knud Erik Blach Petersen''' (født den 10. september 1919 i Aarhus, død den 2. april 2008 i Åbyhøj) var arkitekt MAA.
-En stor del af Blach Petersens produktion er præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver. Blach Petersen hører til pionererne inden for dansk boligbyggeri i efterkrigsårene. Boligmanglen i 1960'erne var alvorlig, byggesektoren var anstrengt, og manglen på arbejdskraft var et stort problem. Det var en almindelig opfattelse blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter, at boligbyggeri burde samles i større enheder. Gellerupparken er et udtalt eksempel herpå.
+Knud Blach Petersen har sat sig flere markante spor i Aarhus. Han har bl.a. tegnet [[Store Torv 3]] til [[Landmandsbanken]], [[Gellerupparken]], flere skoler, herunder [[Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]] og [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], og [[Skjoldhøjkollegiet]].
 == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
@@ Linje 34: / Linje 61: @@
 [[Kategori:Det 21. århundrede]]
 [[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning ]]

JanneMarieBarslev med 7. nov. 2025, 09:32

2025-11-07T09:32:19Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2025, 11:32
Linje 2:		Linje 2:
	\|titel=Knud Blach Petersen		\|titel=Knud Blach Petersen
	\|billede=Fil:B3325 (2) Knud Blach Petersen Preben Tolstoy Aarhusbilled.jpg		\|billede=Fil:B3325 (2) Knud Blach Petersen Preben Tolstoy Aarhusbilled.jpg
	\|billedtekst=Portræt af arkitekt Knud Blach Petersen. ~~<br>~~Foto: Preben Tolstoy, Den Gamle By.		\|billedtekst=Portræt af arkitekt Knud Blach Petersen. Foto: Preben Tolstoy, 1971, Den Gamle By.
	\|navn=Knud Blach Petersen		\|navn=Knud Blach Petersen
	\|født=1919		\|født=1919

Hemik med 7. nov. 2025, 09:17

2025-11-07T09:17:48Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2025, 11:17
Linje 2:		Linje 2:
	\|titel=Knud Blach Petersen		\|titel=Knud Blach Petersen
	\|billede=Fil:B3325 (2) Knud Blach Petersen Preben Tolstoy Aarhusbilled.jpg		\|billede=Fil:B3325 (2) Knud Blach Petersen Preben Tolstoy Aarhusbilled.jpg
	\|billedtekst=Portræt af arkitekt Knud Blach Petersen. ~~Fotograf~~ Preben Tolstoy, Den Gamle By.		\|billedtekst=Portræt af arkitekt Knud Blach Petersen. <br>Foto: Preben Tolstoy, Den Gamle By.
	\|navn=Knud Blach Petersen		\|navn=Knud Blach Petersen
	\|født=1919		\|født=1919

JanneMarieBarslev med 7. nov. 2025, 09:14

2025-11-07T09:14:24Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2025, 11:14
Linje 26:		Linje 26:

	En stor del af Blach Petersens produktion er præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver. Blach Petersen hører til pionererne inden for dansk boligbyggeri i efterkrigsårene. Boligmanglen i 1960'erne var alvorlig, byggesektoren var anstrengt, og manglen på arbejdskraft var et stort problem. Det var en almindelig opfattelse blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter, at boligbyggeri burde samles i større enheder. Gellerupparken er et udtalt eksempel herpå.		En stor del af Blach Petersens produktion er præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver. Blach Petersen hører til pionererne inden for dansk boligbyggeri i efterkrigsårene. Boligmanglen i 1960'erne var alvorlig, byggesektoren var anstrengt, og manglen på arbejdskraft var et stort problem. Det var en almindelig opfattelse blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter, at boligbyggeri burde samles i større enheder. Gellerupparken er et udtalt eksempel herpå.


			== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=111009 Knud Blach Petersen]}}

	[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]		[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
	[[Kategori:Det 21. århundrede]]		[[Kategori:Det 21. århundrede]]
	[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning ]]		[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning ]]

JanneMarieBarslev med 7. nov. 2025, 09:13

2025-11-07T09:13:16Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2025, 11:13
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg\|400px\|thumb\|~~left~~\|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. Foto: [[Børge Venge]], den 1. december 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]]		{{Infoboks-person
			\|titel=Knud Blach Petersen
			\|billede=Fil:B3325 (2) Knud Blach Petersen Preben Tolstoy Aarhusbilled.jpg
			\|billedtekst=Portræt af arkitekt Knud Blach Petersen. Fotograf Preben Tolstoy, Den Gamle By.
			\|navn=Knud Blach Petersen
			\|født=1919
			\|død=2008
			\|nationalitet=Dansk
			\|foraeldre=
			\|ægtefælle=
			\|partner=
			\|børn=
			\|erhverv=Arkitekt
			\|beskaeftigelse=
			\|aktive_aar=
			\|koordinater=
			\|koordinatnavn=
			\|tekst=
			\|underskrift=
			}}
			[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg\|400px\|thumb\|right\|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. Foto: [[Børge Venge]], den 1. december 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]]

	'''Knud Blach Petersen''' (født i 1919, død i 2008) var arkitekt MAA.		'''Knud Blach Petersen''' (født i 1919, død i 2008) var arkitekt MAA.

Hemik med 7. nov. 2025, 07:04

2025-11-07T07:04:45Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2025, 09:04
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg\|400px\|thumb\|left\|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. ~~Fotograf~~ [[Børge Venge]], den 1. december 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]]		[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg\|400px\|thumb\|left\|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. Foto: [[Børge Venge]], den 1. december 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]]

	'''Knud Blach Petersen''' (født i 1919, død i 2008) var arkitekt MAA.		'''Knud Blach Petersen''' (født i 1919, død i 2008) var arkitekt MAA.

	Knud Blach Petersen har sat sig flere markante spor i Aarhus. Han har bl.a. tegnet [[Store Torv 3]] til Landmandsbanken, [[Gellerupparken]], flere skoler, herunder [[Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]] og [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], og [[Skjoldhøjkollegiet]].		Knud Blach Petersen har sat sig flere markante spor i Aarhus. Han har bl.a. tegnet [[Store Torv 3]] til Landmandsbanken, [[Gellerupparken]], flere skoler, herunder [[Bakkegårdskolen\|Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]] og [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], og [[Skjoldhøjkollegiet]].

	En stor del af Blach Petersens produktion er præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver. Blach Petersen hører til pionererne inden for dansk boligbyggeri i efterkrigsårene. Boligmanglen i 1960'erne var alvorlig, byggesektoren var anstrengt, og manglen på arbejdskraft var et stort problem. Det var en almindelig opfattelse blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter, at boligbyggeri burde samles i større enheder. Gellerupparken er et udtalt eksempel herpå.		En stor del af Blach Petersens produktion er præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver. Blach Petersen hører til pionererne inden for dansk boligbyggeri i efterkrigsårene. Boligmanglen i 1960'erne var alvorlig, byggesektoren var anstrengt, og manglen på arbejdskraft var et stort problem. Det var en almindelig opfattelse blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter, at boligbyggeri burde samles i større enheder. Gellerupparken er et udtalt eksempel herpå.

Hemik med 4. okt. 2024, 06:59

2024-10-04T06:59:59Z

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2024, 08:59
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg\|400px\|thumb\|left\|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. Fotograf [[Børge Venge]], den 1. december 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]]		[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg\|400px\|thumb\|left\|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. Fotograf [[Børge Venge]], den 1. december 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]]

	~~Arkitekt MAA~~ '''Knud Blach Petersen''', ~~1919-~~2008		'''Knud Blach Petersen''' (født i 1919, død i 2008) var arkitekt MAA.

	Knud Blach Petersen har sat sig flere markante spor i Aarhus. Han har bl.a. tegnet [[Store Torv 3]] til Landmandsbanken, [[Gellerupparken]], flere skoler, herunder [[Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]] og [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], og [[Skjoldhøjkollegiet]].		Knud Blach Petersen har sat sig flere markante spor i Aarhus. Han har bl.a. tegnet [[Store Torv 3]] til Landmandsbanken, [[Gellerupparken]], flere skoler, herunder [[Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]] og [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], og [[Skjoldhøjkollegiet]].

Hemik med 30. aug. 2024, 07:28

2024-08-30T07:28:11Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2024, 09:28
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg\|400px\|thumb\|left\|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. Fotograf [[Børge Venge]], 1. ~~dec.~~ 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]]		[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg\|400px\|thumb\|left\|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. Fotograf [[Børge Venge]], den 1. december 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]]

	Arkitekt MAA '''Knud Blach Petersen''', 1919-2008		Arkitekt MAA '''Knud Blach Petersen''', 1919-2008
Linje 5:		Linje 5:
	Knud Blach Petersen har sat sig flere markante spor i Aarhus. Han har bl.a. tegnet [[Store Torv 3]] til Landmandsbanken, [[Gellerupparken]], flere skoler, herunder [[Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]] og [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], og [[Skjoldhøjkollegiet]].		Knud Blach Petersen har sat sig flere markante spor i Aarhus. Han har bl.a. tegnet [[Store Torv 3]] til Landmandsbanken, [[Gellerupparken]], flere skoler, herunder [[Bakkegårdsskolen]] i [[Trige]] og [[Rundhøjskolen]] i [[Holme]], og [[Skjoldhøjkollegiet]].

	En stor del af Blach Petersens produktion er præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver. Blach Petersen hører til pionererne inden for dansk boligbyggeri i efterkrigsårene. Boligmanglen i ~~1960erne~~ var alvorlig, byggesektoren var anstrengt, og manglen på arbejdskraft et stort problem. Det var en almindelig opfattelse blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter, at boligbyggeri burde samles i større enheder. Gellerupparken er et udtalt eksempel herpå.		En stor del af Blach Petersens produktion er præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver. Blach Petersen hører til pionererne inden for dansk boligbyggeri i efterkrigsårene. Boligmanglen i 1960'erne var alvorlig, byggesektoren var anstrengt, og manglen på arbejdskraft var et stort problem. Det var en almindelig opfattelse blandt politikere, byplanlæggere og arkitekter, at boligbyggeri burde samles i større enheder. Gellerupparken er et udtalt eksempel herpå.

	[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]		[[Kategori:Arkitekter & bygmestre]]
	[[Kategori:Det 21. århundrede]]		[[Kategori:Det 21. århundrede]]
	[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning ]]		[[Kategori:Bolig, byggeri & byplanlægning ]]

← Ældre version		Versionen fra 13. nov. 2025, 09:18
Linje 2:		Linje 2:
	\|titel=Knud Blach Petersen		\|titel=Knud Blach Petersen
	\|billede=Fil:B3325 (2) Knud Blach Petersen Preben Tolstoy Aarhusbilled.jpg		\|billede=Fil:B3325 (2) Knud Blach Petersen Preben Tolstoy Aarhusbilled.jpg
	\|billedtekst=Portræt af arkitekt Knud Blach Petersen. Foto: Preben Tolstoy, 1971, Den Gamle By.		\|billedtekst=Portræt af arkitekt Knud Blach Petersen. <br>Foto: Preben Tolstoy, 1971, Den Gamle By.
	\|navn=Knud Blach Petersen		\|navn=Knud Blach Petersen
	\|født=1919		\|født=1919
Linje 28:		Linje 28:
	Knud Erik Blach Petersen blev født i [[Dannebrogsgade]] i Aarhus som søn af savværksejer Johannes Thorvald Petersen og hustru Bertholine Blach. Blach Petersen havde først en uddannelsesmæssig baggrund som tømrersvend, der blev efterfulgt af en uddannelse som bygningskonstruktør i 1939. Som færdiguddannet arkitekt i 1944 fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vendte han hjem til Aarhus og blev ansat på [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møllers Tegnestue]]. I 1951 åbnede han sin egen tegnestue i Aarhus.		Knud Erik Blach Petersen blev født i [[Dannebrogsgade]] i Aarhus som søn af savværksejer Johannes Thorvald Petersen og hustru Bertholine Blach. Blach Petersen havde først en uddannelsesmæssig baggrund som tømrersvend, der blev efterfulgt af en uddannelse som bygningskonstruktør i 1939. Som færdiguddannet arkitekt i 1944 fra Kunstakademiets Arkitektskole i København vendte han hjem til Aarhus og blev ansat på [[Christian Frederik Møller (1898-1988)\|C.F. Møllers Tegnestue]]. I 1951 åbnede han sin egen tegnestue i Aarhus.

	Privat blev Blach Petersen gift med ~~sin kone~~ Alice i 1946. Parret fik fire børn og boede i en periode i en villa, han selv havde tegnet, på [[Hans Broges Vej 9B]] i [[Brabrand]].		Privat blev Blach Petersen gift med Alice i 1946. Parret fik fire børn og boede i en periode i en villa, han selv havde tegnet, på [[Hans Broges Vej 9B]] i [[Brabrand]].

	[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg\|300px\|thumb\|left\|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. Foto: [[Børge Venge]], den 1. december 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]]		[[Fil:Knud Blach Petersen, Hans Broges Vej 9, Demokraten 01.1965, Børge Venge.jpg\|300px\|thumb\|left\|Arkitekt MAA Knud Blach Petersen manipuleret ind på et billede med sin villa i [[Hans Broges Bakker]] i [[Brabrand]] i baggrunden. Foto: [[Børge Venge]], den 1. december 1965, i [[Den Gamle Bys billedsamling]].]]

	=== Samarbejdet med Brabrand Boligforening ===		=== Samarbejdet med Brabrand Boligforening ===
	Blach Petersen var i en længere årrække fast arkitekt [[Brabrand Boligforening]], som han var med til at skabe i 1948. Brabrand manglede boliger, der både opretholdt en høj kvalitetsmæssig stand, men samtidig var til at betale. Derfor tegnede han flere projekter for dem, herunder Hans Broges Parken sammen med [[Jens Hogaard Andersen\|~~arkitekt~~ Jens Hogaard Andersen]] (1951-1952), [[Skovgårdsparken]] (1959-1965) samt Gellerupparken (1968-1972), Toveshøj (1970-1974) og Holmstrup (1975-1976), der alle tre blev tegnet sammen med [[Mogens Harbo\|~~arkitekt~~ Mogens Harbo]].		Blach Petersen var i en længere årrække fast arkitekt for [[Brabrand Boligforening]], som han var med til at skabe i 1948. Brabrand manglede boliger, der både opretholdt en høj kvalitetsmæssig stand, men samtidig var til at betale. Derfor tegnede han flere projekter for dem, herunder Hans Broges Parken sammen med arkitekt [[Jens Hogaard Andersen\|Jens Hogaard Andersen]] (1951-1952), [[Skovgårdsparken]] (1959-1965) samt Gellerupparken (1968-1972), Toveshøj (1970-1974) og Holmstrup (1975-1976), der alle tre blev tegnet sammen med arkitekt [[Mogens Harbo\|Mogens Harbo]].

	Generelt var en stor del af Blach Petersens produktion præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver.		Generelt var en stor del af Blach Petersens produktion præget af en periode, hvor nye byggematerialer og systemer blev taget i brug, og hvor præfabrikation var en forudsætning for økonomisk og teknisk at gennemføre de ofte meget store byggeopgaver.
Linje 43:		Linje 43:
	Et af Blach Petersens mest kendte projekter er Gellerupparken, som han tegnede sammen med arkitekt Mogens Harbo. Bygningerne blev opført i perioden 1968-1972 for Brabrand Boligforening, fordi man forventede en stor tilflytning til Aarhus Vest.		Et af Blach Petersens mest kendte projekter er Gellerupparken, som han tegnede sammen med arkitekt Mogens Harbo. Bygningerne blev opført i perioden 1968-1972 for Brabrand Boligforening, fordi man forventede en stor tilflytning til Aarhus Vest.

	Bebyggelsen kom til at omfatte 1776 lejligheder i fire- og ~~otte-etagers~~ boligblokke og er med sine betonelementer og minimale æstetik opført i brutalismens arkitekturstil. Boligerne var rettet mod arbejder- og middelklassen. Grundet den økonomiske vækst regnede man med, at boligerne nemt kunne afsættes.		Bebyggelsen kom til at omfatte 1776 lejligheder i fire- og otteetagers boligblokke og er med sine betonelementer og minimale æstetik opført i brutalismens arkitekturstil. Boligerne var rettet mod arbejder- og middelklassen. Grundet den økonomiske vækst regnede man med, at boligerne nemt kunne afsættes.

	Blach Petersen var især inspireret af den schweiziske arkitekt Le Corbusier, der troede på, at arkitekturen skulle hjælpe med at forbedre menneskets hverdag. I Gellerupparken kommer det til udtryk ved adskillelsen mellem gående og kørende trafik, de grønne fællesområder samt beboernes adgang til skole, børnehave, kirke, bibliotek og indkøbscenter tæt på. Gellerupparken blev da også af flere rost for sit høje kvalitetsmæssige niveau i samtiden.		Blach Petersen var især inspireret af den schweiziske arkitekt Le Corbusier, der troede på, at arkitekturen skulle hjælpe med at forbedre menneskets hverdag. I Gellerupparken kommer det til udtryk ved adskillelsen mellem gående og kørende trafik, de grønne fællesområder samt beboernes adgang til skole, børnehave, kirke, bibliotek og indkøbscenter tæt på. Gellerupparken blev da også af flere rost for sit høje kvalitetsmæssige niveau i samtiden.
Linje 50:		Linje 50:
	Blach Petersens og Mogens Harbos gode intentioner blev dog udfordret, da oliekrisen i 1973 og en efterfølgende økonomisk krise op igennem 1970’erne ændrede forudsætningerne for projektet. Mange familier begyndte at foretrække ejerboliger, blandt andet som følge af nye skattefordele og stigende velstand. Det resulterede i tomme lejligheder og økonomiske problemer for Brabrand Boligforening.		Blach Petersens og Mogens Harbos gode intentioner blev dog udfordret, da oliekrisen i 1973 og en efterfølgende økonomisk krise op igennem 1970’erne ændrede forudsætningerne for projektet. Mange familier begyndte at foretrække ejerboliger, blandt andet som følge af nye skattefordele og stigende velstand. Det resulterede i tomme lejligheder og økonomiske problemer for Brabrand Boligforening.

	Gellerupparken blev i stedet lejet ud til blandt andet gæstearbejdere fra Tyrkiet og senere til andre indvandrer- og flygtningegrupper, der kom til Danmark. Gellerupparken består derfor af ~~cirka~~ 80 forskellige nationaliteter i dag.		Gellerupparken blev i stedet lejet ud til blandt andet gæstearbejdere fra Tyrkiet og senere til andre indvandrer- og flygtningegrupper, der kom til Danmark. Gellerupparken består derfor af ca. 80 forskellige nationaliteter i dag.

	Gellerupparken blev tidligt kritiseret for sin kompakte udformning, og gennem årene har området haft sociale udfordringer, der har præget synet på projektet. Sidenhen har synet på Blach Petersens arbejde fået flere nuancer og betragtes som et stort bidrag til dansk boligbyggeri i efterkrigstiden.		Gellerupparken blev tidligt kritiseret for sin kompakte udformning, og gennem årene har området haft sociale udfordringer, der har præget synet på projektet. Sidenhen har synet på Blach Petersens arbejde fået flere nuancer og betragtes som et stort bidrag til dansk boligbyggeri i efterkrigstiden.