Klostergade 58 - Versionshistorie

Hemik med 14. aug. 2025, 08:32

2025-08-14T08:32:31Z

MiaGulvadJørgensen: Gendannet til seneste version af Phillip Stadsarkivet, fjerner ændringer fra Amanda R (diskussion)

2023-05-24T09:35:59Z

Gendannet til seneste version af Phillip Stadsarkivet, fjerner ændringer fra Amanda R (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 24. maj 2023, 11:35
Linje 14:		Linje 14:
	'''Klostergade 58''' er en adresse på [[Klostergade]], hvorpå der ligger en bindingsværksbygning fra 1700-tallet med rødmalede egetræsbjælker og pudset gult murværk. Med sin placering mellem en anden gammel bindingsværksbygning i [[Klostergade 60]] og stor smuk 1800-tals købmandsgård i [[Klostergade 56]] og med [[Vor Frue Kloster]] på den anden side af gaden er dette stykke af Klostergade en lille tidslomme. Ejendommen blev fredet i 1970.		'''Klostergade 58''' er en adresse på [[Klostergade]], hvorpå der ligger en bindingsværksbygning fra 1700-tallet med rødmalede egetræsbjælker og pudset gult murværk. Med sin placering mellem en anden gammel bindingsværksbygning i [[Klostergade 60]] og stor smuk 1800-tals købmandsgård i [[Klostergade 56]] og med [[Vor Frue Kloster]] på den anden side af gaden er dette stykke af Klostergade en lille tidslomme. Ejendommen blev fredet i 1970.

	== Gavlhusene forsvandt ==		=== Gavlhusene forsvandt ===
	Indtil 1700-tallet bestod Klostergade 58, som mange andre huse på denne tid, af et gavlhus – altså et hus, hvor gavlen vendte mod gaden og facaden mod gården. Langs bygningen løb en svalegang (en overdækket altangang). Den første skriftlige kilde om ejendommen er et skøde fra 1685, hvor handelsmand Peder Lassen overtog den fra Magdalene Broberg, der selv havde arvet ejendommen fra sin far, dr.jur. Mathias Broberg. Under bygningen findes stadig i dag en kampestenskælder med middelalderligt murværk, men gavlhuset stod formodentligt nok først opført omkring år 1600.		Indtil 1700-tallet bestod Klostergade 58, som mange andre huse på denne tid, af et gavlhus – altså et hus, hvor gavlen vendte mod gaden og facaden mod gården. Langs bygningen løb en svalegang (en overdækket altangang). Den første skriftlige kilde om ejendommen er et skøde fra 1685, hvor handelsmand Peder Lassen overtog den fra Magdalene Broberg, der selv havde arvet ejendommen fra sin far, dr.jur. Mathias Broberg. Under bygningen findes stadig i dag en kampestenskælder med middelalderligt murværk, men gavlhuset stod formodentligt nok først opført omkring år 1600.

Linje 21:		Linje 21:
	Et lille minde fra ombygningen i 1702 kan findes i muren til sidehuset. Her sidder et stykke træ med inskriptionen K.A.D. 1702. Initialerne K.A.D. står for Karen Andersdatter, der var Rasmus Pedersens hustru. Bjælken har oprindeligt været en del af en portoverligger, men hvordan og hvornår den endte i sidehusets mur vides ikke. Gården blev senere overtaget af Karen og Rasmus’ søn Peder Rasmussen, der i 1934 tog borgerskab i Aarhus som skipper. Med skibet Sct. Peder af Aarhus sejlede han langfart, men døde under en tur til Norge i 1772.		Et lille minde fra ombygningen i 1702 kan findes i muren til sidehuset. Her sidder et stykke træ med inskriptionen K.A.D. 1702. Initialerne K.A.D. står for Karen Andersdatter, der var Rasmus Pedersens hustru. Bjælken har oprindeligt været en del af en portoverligger, men hvordan og hvornår den endte i sidehusets mur vides ikke. Gården blev senere overtaget af Karen og Rasmus’ søn Peder Rasmussen, der i 1934 tog borgerskab i Aarhus som skipper. Med skibet Sct. Peder af Aarhus sejlede han langfart, men døde under en tur til Norge i 1772.

	== Møbelpolstrernes hus ==		=== Møbelpolstrernes hus ===
	I 1801 var gården driftsmæssigt lagt sammen med nabogården på [[Klostergade 60]] under købmand Jens Bech, der ejede begge ejendomme. Op gennem 1800-tallet var Klostergade 58 ejet af forskellige købmænd som P.C. Brock og Franz Jensen.		I 1801 var gården driftsmæssigt lagt sammen med nabogården på [[Klostergade 60]] under købmand Jens Bech, der ejede begge ejendomme. Op gennem 1800-tallet var Klostergade 58 ejet af forskellige købmænd som P.C. Brock og Franz Jensen.

Linje 28:		Linje 28:
	I 1980’erne blev facadens store, moderne butiksruder erstattet med mindre ruder med sprosser, så facaden blev ført tilbage til et mere oprindeligt udseende. Omkring årtusindskiftet gennemgik Klostergade 58 en større renovering, hvor blandt andet et garageanlæg fra 1950’erne blev nedrevet og senere moderne tilføjelser og ombygninger blev udbedret og erstattet med traditionelle byggematerialer.		I 1980’erne blev facadens store, moderne butiksruder erstattet med mindre ruder med sprosser, så facaden blev ført tilbage til et mere oprindeligt udseende. Omkring årtusindskiftet gennemgik Klostergade 58 en større renovering, hvor blandt andet et garageanlæg fra 1950’erne blev nedrevet og senere moderne tilføjelser og ombygninger blev udbedret og erstattet med traditionelle byggematerialer.

	== Fredning ==		=== Fredning ===
	Når det vurderes, om en bygning kan fredes, er der flere forhold, der spiller ind. Det er ikke kun bygningens arkitektur og oprindelighed, der bliver vurderet, men også bygningens og områdets kulturhistorie. Dette er naturligvis også tilfældet med Klostergade 58, hvor også bygningens funktion som erhvervsbygning er taget med i helhedsvurderingen. Portens bredde viser blandt andet, at den har været egnet til at køre brede hestevogne ind i baggården, hvor varer og gods via hejsekvisten kunne stuves ind i tagrummet, hvor der i sidehusets tagetage har været opbevaring.		Når det vurderes, om en bygning kan fredes, er der flere forhold, der spiller ind. Det er ikke kun bygningens arkitektur og oprindelighed, der bliver vurderet, men også bygningens og områdets kulturhistorie. Dette er naturligvis også tilfældet med Klostergade 58, hvor også bygningens funktion som erhvervsbygning er taget med i helhedsvurderingen. Portens bredde viser blandt andet, at den har været egnet til at køre brede hestevogne ind i baggården, hvor varer og gods via hejsekvisten kunne stuves ind i tagrummet, hvor der i sidehusets tagetage har været opbevaring.

Linje 35:		Linje 35:
	Den fine gamle bindingsværksbygning er således en smukt bevaret repræsentant for en købmandsgård fra 1700-tallet, opført i bindingsværk med forhus og sidehus. Dertil kommer resterne af den middelalderlige kælder. Men derudover er Klostergade 58 med sit bindingsværk og tydelige historiske præg med til at formidle Klostergades oprindelige karakter, hvor gadens bygninger med tilhørende baggårde udgør en vigtig del af Aarhus’ ældre bydel.		Den fine gamle bindingsværksbygning er således en smukt bevaret repræsentant for en købmandsgård fra 1700-tallet, opført i bindingsværk med forhus og sidehus. Dertil kommer resterne af den middelalderlige kælder. Men derudover er Klostergade 58 med sit bindingsværk og tydelige historiske præg med til at formidle Klostergades oprindelige karakter, hvor gadens bygninger med tilhørende baggårde udgør en vigtig del af Aarhus’ ældre bydel.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Fredede bygninger i Aarhus\|Oversigt over fredede ejendomme i Aarhus]]		* [[Fredede bygninger i Aarhus\|Oversigt over fredede ejendomme i Aarhus]]
	* [[Klostergadekvarteret]]		* [[Klostergadekvarteret]]

Amanda R med 21. mar. 2023, 13:33

2023-03-21T13:33:12Z

← Ældre version		Versionen fra 21. mar. 2023, 15:33
Linje 14:		Linje 14:
	'''Klostergade 58''' er en adresse på [[Klostergade]], hvorpå der ligger en bindingsværksbygning fra 1700-tallet med rødmalede egetræsbjælker og pudset gult murværk. Med sin placering mellem en anden gammel bindingsværksbygning i [[Klostergade 60]] og stor smuk 1800-tals købmandsgård i [[Klostergade 56]] og med [[Vor Frue Kloster]] på den anden side af gaden er dette stykke af Klostergade en lille tidslomme. Ejendommen blev fredet i 1970.		'''Klostergade 58''' er en adresse på [[Klostergade]], hvorpå der ligger en bindingsværksbygning fra 1700-tallet med rødmalede egetræsbjælker og pudset gult murværk. Med sin placering mellem en anden gammel bindingsværksbygning i [[Klostergade 60]] og stor smuk 1800-tals købmandsgård i [[Klostergade 56]] og med [[Vor Frue Kloster]] på den anden side af gaden er dette stykke af Klostergade en lille tidslomme. Ejendommen blev fredet i 1970.

	=== Gavlhusene forsvandt ===		== Gavlhusene forsvandt ==
	Indtil 1700-tallet bestod Klostergade 58, som mange andre huse på denne tid, af et gavlhus – altså et hus, hvor gavlen vendte mod gaden og facaden mod gården. Langs bygningen løb en svalegang (en overdækket altangang). Den første skriftlige kilde om ejendommen er et skøde fra 1685, hvor handelsmand Peder Lassen overtog den fra Magdalene Broberg, der selv havde arvet ejendommen fra sin far, dr.jur. Mathias Broberg. Under bygningen findes stadig i dag en kampestenskælder med middelalderligt murværk, men gavlhuset stod formodentligt nok først opført omkring år 1600.		Indtil 1700-tallet bestod Klostergade 58, som mange andre huse på denne tid, af et gavlhus – altså et hus, hvor gavlen vendte mod gaden og facaden mod gården. Langs bygningen løb en svalegang (en overdækket altangang). Den første skriftlige kilde om ejendommen er et skøde fra 1685, hvor handelsmand Peder Lassen overtog den fra Magdalene Broberg, der selv havde arvet ejendommen fra sin far, dr.jur. Mathias Broberg. Under bygningen findes stadig i dag en kampestenskælder med middelalderligt murværk, men gavlhuset stod formodentligt nok først opført omkring år 1600.

Linje 21:		Linje 21:
	Et lille minde fra ombygningen i 1702 kan findes i muren til sidehuset. Her sidder et stykke træ med inskriptionen K.A.D. 1702. Initialerne K.A.D. står for Karen Andersdatter, der var Rasmus Pedersens hustru. Bjælken har oprindeligt været en del af en portoverligger, men hvordan og hvornår den endte i sidehusets mur vides ikke. Gården blev senere overtaget af Karen og Rasmus’ søn Peder Rasmussen, der i 1934 tog borgerskab i Aarhus som skipper. Med skibet Sct. Peder af Aarhus sejlede han langfart, men døde under en tur til Norge i 1772.		Et lille minde fra ombygningen i 1702 kan findes i muren til sidehuset. Her sidder et stykke træ med inskriptionen K.A.D. 1702. Initialerne K.A.D. står for Karen Andersdatter, der var Rasmus Pedersens hustru. Bjælken har oprindeligt været en del af en portoverligger, men hvordan og hvornår den endte i sidehusets mur vides ikke. Gården blev senere overtaget af Karen og Rasmus’ søn Peder Rasmussen, der i 1934 tog borgerskab i Aarhus som skipper. Med skibet Sct. Peder af Aarhus sejlede han langfart, men døde under en tur til Norge i 1772.

	=== Møbelpolstrernes hus ===		== Møbelpolstrernes hus ==
	I 1801 var gården driftsmæssigt lagt sammen med nabogården på [[Klostergade 60]] under købmand Jens Bech, der ejede begge ejendomme. Op gennem 1800-tallet var Klostergade 58 ejet af forskellige købmænd som P.C. Brock og Franz Jensen.		I 1801 var gården driftsmæssigt lagt sammen med nabogården på [[Klostergade 60]] under købmand Jens Bech, der ejede begge ejendomme. Op gennem 1800-tallet var Klostergade 58 ejet af forskellige købmænd som P.C. Brock og Franz Jensen.

Linje 28:		Linje 28:
	I 1980’erne blev facadens store, moderne butiksruder erstattet med mindre ruder med sprosser, så facaden blev ført tilbage til et mere oprindeligt udseende. Omkring årtusindskiftet gennemgik Klostergade 58 en større renovering, hvor blandt andet et garageanlæg fra 1950’erne blev nedrevet og senere moderne tilføjelser og ombygninger blev udbedret og erstattet med traditionelle byggematerialer.		I 1980’erne blev facadens store, moderne butiksruder erstattet med mindre ruder med sprosser, så facaden blev ført tilbage til et mere oprindeligt udseende. Omkring årtusindskiftet gennemgik Klostergade 58 en større renovering, hvor blandt andet et garageanlæg fra 1950’erne blev nedrevet og senere moderne tilføjelser og ombygninger blev udbedret og erstattet med traditionelle byggematerialer.

	=== Fredning ===		== Fredning ==
	Når det vurderes, om en bygning kan fredes, er der flere forhold, der spiller ind. Det er ikke kun bygningens arkitektur og oprindelighed, der bliver vurderet, men også bygningens og områdets kulturhistorie. Dette er naturligvis også tilfældet med Klostergade 58, hvor også bygningens funktion som erhvervsbygning er taget med i helhedsvurderingen. Portens bredde viser blandt andet, at den har været egnet til at køre brede hestevogne ind i baggården, hvor varer og gods via hejsekvisten kunne stuves ind i tagrummet, hvor der i sidehusets tagetage har været opbevaring.		Når det vurderes, om en bygning kan fredes, er der flere forhold, der spiller ind. Det er ikke kun bygningens arkitektur og oprindelighed, der bliver vurderet, men også bygningens og områdets kulturhistorie. Dette er naturligvis også tilfældet med Klostergade 58, hvor også bygningens funktion som erhvervsbygning er taget med i helhedsvurderingen. Portens bredde viser blandt andet, at den har været egnet til at køre brede hestevogne ind i baggården, hvor varer og gods via hejsekvisten kunne stuves ind i tagrummet, hvor der i sidehusets tagetage har været opbevaring.

Linje 35:		Linje 35:
	Den fine gamle bindingsværksbygning er således en smukt bevaret repræsentant for en købmandsgård fra 1700-tallet, opført i bindingsværk med forhus og sidehus. Dertil kommer resterne af den middelalderlige kælder. Men derudover er Klostergade 58 med sit bindingsværk og tydelige historiske præg med til at formidle Klostergades oprindelige karakter, hvor gadens bygninger med tilhørende baggårde udgør en vigtig del af Aarhus’ ældre bydel.		Den fine gamle bindingsværksbygning er således en smukt bevaret repræsentant for en købmandsgård fra 1700-tallet, opført i bindingsværk med forhus og sidehus. Dertil kommer resterne af den middelalderlige kælder. Men derudover er Klostergade 58 med sit bindingsværk og tydelige historiske præg med til at formidle Klostergades oprindelige karakter, hvor gadens bygninger med tilhørende baggårde udgør en vigtig del af Aarhus’ ældre bydel.

	=== Se også ===		== Se også ==
	* [[Fredede bygninger i Aarhus\|Oversigt over fredede ejendomme i Aarhus]]		* [[Fredede bygninger i Aarhus\|Oversigt over fredede ejendomme i Aarhus]]
	* [[Klostergadekvarteret]]		* [[Klostergadekvarteret]]

Phillip Stadsarkivet med 11. jan. 2023, 08:11

2023-01-11T08:11:00Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2023, 10:11
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Klostergade 58''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Erhvevsbygninger'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Klostergade 58''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Erhvevsbygninger'']]

	'''Klostergade 58''' er en adresse på [[Klostergade]], hvorpå der ´ ligger en bindingsværksbygning fra 1700-tallet med rødmalede egetræsbjælker og pudset gult murværk. Med sin placering mellem en anden gammel bindingsværksbygning i [[Klostergade 60]] og stor smuk 1800-tals købmandsgård i [[Klostergade 56]] og med [[Vor Frue Kloster]] på den anden side af gaden er dette stykke af Klostergade en lille tidslomme. Ejendommen blev fredet i 1970.		'''Klostergade 58''' er en adresse på [[Klostergade]], hvorpå der ligger en bindingsværksbygning fra 1700-tallet med rødmalede egetræsbjælker og pudset gult murværk. Med sin placering mellem en anden gammel bindingsværksbygning i [[Klostergade 60]] og stor smuk 1800-tals købmandsgård i [[Klostergade 56]] og med [[Vor Frue Kloster]] på den anden side af gaden er dette stykke af Klostergade en lille tidslomme. Ejendommen blev fredet i 1970.

	=== Gavlhusene forsvandt ===		=== Gavlhusene forsvandt ===

Phillip Stadsarkivet med 11. jan. 2023, 08:10

2023-01-11T08:10:48Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jan. 2023, 10:10
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:000202035 l.jpg\|~~550px~~\|thumb\|right\|Den smukke 1700-tals bindingsværksgård på Klostergade 58 blev fredet i 1970. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000202035 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den smukke 1700-tals bindingsværksgård på Klostergade 58 blev fredet i 1970. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Klostergade 58''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Erhvevsbygninger'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Klostergade 58''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Erhvevsbygninger'']]

	På '''Klostergade 58''' ligger en bindingsværksbygning fra 1700-tallet med rødmalede egetræsbjælker og pudset gult murværk. Med sin placering mellem en anden gammel bindingsværksbygning i [[Klostergade ~~60\|nr.~~ 60]] og stor smuk 1800-tals købmandsgård i [[Klostergade ~~56\|nr.~~ 56]] og med [[Vor Frue Kloster]] på den anden side af gaden er dette stykke af [[Klostergade]] en lille tidslomme. Ejendommen blev fredet i 1970.		'''Klostergade 58''' er en adresse på [[Klostergade]], hvorpå der ´ ligger en bindingsværksbygning fra 1700-tallet med rødmalede egetræsbjælker og pudset gult murværk. Med sin placering mellem en anden gammel bindingsværksbygning i [[Klostergade 60]] og stor smuk 1800-tals købmandsgård i [[Klostergade 56]] og med [[Vor Frue Kloster]] på den anden side af gaden er dette stykke af Klostergade en lille tidslomme. Ejendommen blev fredet i 1970.

	=== Gavlhusene forsvandt ===		=== Gavlhusene forsvandt ===
Linje 35:		Linje 35:
	Den fine gamle bindingsværksbygning er således en smukt bevaret repræsentant for en købmandsgård fra 1700-tallet, opført i bindingsværk med forhus og sidehus. Dertil kommer resterne af den middelalderlige kælder. Men derudover er Klostergade 58 med sit bindingsværk og tydelige historiske præg med til at formidle Klostergades oprindelige karakter, hvor gadens bygninger med tilhørende baggårde udgør en vigtig del af Aarhus’ ældre bydel.		Den fine gamle bindingsværksbygning er således en smukt bevaret repræsentant for en købmandsgård fra 1700-tallet, opført i bindingsværk med forhus og sidehus. Dertil kommer resterne af den middelalderlige kælder. Men derudover er Klostergade 58 med sit bindingsværk og tydelige historiske præg med til at formidle Klostergades oprindelige karakter, hvor gadens bygninger med tilhørende baggårde udgør en vigtig del af Aarhus’ ældre bydel.

	===~~Læs mere~~===		=== Se også ===
	* [[Fredede bygninger i Aarhus\|Oversigt over fredede ejendomme i Aarhus]]		* [[Fredede bygninger i Aarhus\|Oversigt over fredede ejendomme i Aarhus]]
			* [[Klostergadekvarteret]]

	==~~Litteratur & kilder~~==		== Klostergade 58 på Aarhusarkivet ==

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=45639 Se arkivalier omhandlende Klostergade 58 på AarhusArkivet]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=45639 Se arkivalier omhandlende Klostergade 58 på AarhusArkivet]}}

			== Litteratur og kilder ==
	* [https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097392 Fredningssag på Klostergade 58]		* [https://www.kulturarv.dk/fbb/sagvis.pub?sag=1097392 Fredningssag på Klostergade 58]

	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Maja1293 med 3. maj 2022, 09:30

2022-05-03T09:30:00Z

← Ældre version		Versionen fra 3. maj 2022, 11:30
Linje 10:		Linje 10:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''~~Mejlgade 45~~''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Erhvevsbygninger'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Klostergade 58''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Erhvevsbygninger'']]

	På '''Klostergade 58''' ligger en bindingsværksbygning fra 1700-tallet med rødmalede egetræsbjælker og pudset gult murværk. Med sin placering mellem en anden gammel bindingsværksbygning i [[Klostergade 60\|nr. 60]] og stor smuk 1800-tals købmandsgård i [[Klostergade 56\|nr. 56]] og med [[Vor Frue Kloster]] på den anden side af gaden er dette stykke af [[Klostergade]] en lille tidslomme. Ejendommen blev fredet i 1970.		På '''Klostergade 58''' ligger en bindingsværksbygning fra 1700-tallet med rødmalede egetræsbjælker og pudset gult murværk. Med sin placering mellem en anden gammel bindingsværksbygning i [[Klostergade 60\|nr. 60]] og stor smuk 1800-tals købmandsgård i [[Klostergade 56\|nr. 56]] og med [[Vor Frue Kloster]] på den anden side af gaden er dette stykke af [[Klostergade]] en lille tidslomme. Ejendommen blev fredet i 1970.

JanneMarieBarslev med 28. apr. 2022, 07:37

2022-04-28T07:37:16Z

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 09:37
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Mejlgade 45''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Erhvevsbygninger'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Mejlgade 45''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Erhvevsbygninger'']]

	På '''Klostergade 58''' ligger en bindingsværksbygning fra 1700-tallet med rødmalede egetræsbjælker og pudset gult murværk. Med sin placering mellem en anden gammel bindingsværksbygning i nr. 60 og stor smuk 1800-tals købmandsgård i nr. 56 og med [[Vor Frue Kloster]] på den anden side af gaden er dette stykke af [[Klostergade]] en lille tidslomme. Ejendommen blev fredet i 1970.		På '''Klostergade 58''' ligger en bindingsværksbygning fra 1700-tallet med rødmalede egetræsbjælker og pudset gult murværk. Med sin placering mellem en anden gammel bindingsværksbygning i [[Klostergade 60\|nr. 60]] og stor smuk 1800-tals købmandsgård i [[Klostergade 56\|nr. 56]] og med [[Vor Frue Kloster]] på den anden side af gaden er dette stykke af [[Klostergade]] en lille tidslomme. Ejendommen blev fredet i 1970.

	=== Gavlhusene forsvandt ===		=== Gavlhusene forsvandt ===

JanneMarieBarslev med 28. apr. 2022, 07:36

2022-04-28T07:36:20Z

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 09:36
Linje 9:		Linje 9:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>


	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Mejlgade 45''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Erhvevsbygninger'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Mejlgade 45''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Erhvevsbygninger'']]

	På '''Klostergade 58''' ligger bindingsværksbygning fra 1700-tallet med rødmalede egetræsbjælker og pudset gult murværk. Med sin placering mellem en anden gammel bindingsværksbygning i nr. 60 og stor smuk 1800-tals købmandsgård i nr. 56 og med [[Vor Frue Kloster]] på den anden side af gaden er dette stykke af [[Klostergade]] en lille tidslomme. Ejendommen blev fredet i 1970.		På '''Klostergade 58''' ligger en bindingsværksbygning fra 1700-tallet med rødmalede egetræsbjælker og pudset gult murværk. Med sin placering mellem en anden gammel bindingsværksbygning i nr. 60 og stor smuk 1800-tals købmandsgård i nr. 56 og med [[Vor Frue Kloster]] på den anden side af gaden er dette stykke af [[Klostergade]] en lille tidslomme. Ejendommen blev fredet i 1970.

	=== Gavlhusene forsvandt ===		=== Gavlhusene forsvandt ===

JanneMarieBarslev med 28. apr. 2022, 07:29

2022-04-28T07:29:49Z

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 09:29
Linje 9:		Linje 9:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>


			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Mejlgade 45''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Erhvevsbygninger'']]

	På '''Klostergade 58''' ligger bindingsværksbygning fra 1700-tallet med rødmalede egetræsbjælker og pudset gult murværk. Med sin placering mellem en anden gammel bindingsværksbygning i nr. 60 og stor smuk 1800-tals købmandsgård i nr. 56 og med [[Vor Frue Kloster]] på den anden side af gaden er dette stykke af [[Klostergade]] en lille tidslomme. Ejendommen blev fredet i 1970.		På '''Klostergade 58''' ligger bindingsværksbygning fra 1700-tallet med rødmalede egetræsbjælker og pudset gult murværk. Med sin placering mellem en anden gammel bindingsværksbygning i nr. 60 og stor smuk 1800-tals købmandsgård i nr. 56 og med [[Vor Frue Kloster]] på den anden side af gaden er dette stykke af [[Klostergade]] en lille tidslomme. Ejendommen blev fredet i 1970.

JanneMarieBarslev med 28. apr. 2022, 07:29

2022-04-28T07:29:18Z

← Ældre version		Versionen fra 28. apr. 2022, 09:29
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:000202035 l.jpg\|~~350px~~\|thumb\|right\|Den smukke 1700-tals bindingsværksgård på Klostergade 58 blev fredet i 1970. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000202035 l.jpg\|550px\|thumb\|right\|Den smukke 1700-tals bindingsværksgård på Klostergade 58 blev fredet i 1970. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:

← Ældre version		Versionen fra 14. aug. 2025, 10:32
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:000202035 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den smukke 1700-tals bindingsværksgård på Klostergade 58 blev fredet i 1970. Fotograf Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000202035 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den smukke 1700-tals bindingsværksgård på Klostergade 58 blev fredet i 1970. <br>Fotograf: Ib Nicolajsen, 2015, Aarhus Stadsarkiv.]]

	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
Linje 10:		Linje 10:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|~~'''~~Klostergade 58~~'''~~ hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>~~''Erhvevsbygninger''~~]]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|Klostergade 58 hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>Erhvervsbygninger]]

	'''Klostergade 58''' er en adresse på [[Klostergade]], hvorpå der ligger en bindingsværksbygning fra 1700-tallet med rødmalede egetræsbjælker og pudset gult murværk. Med sin placering mellem en anden gammel bindingsværksbygning i [[Klostergade 60]] og stor smuk 1800-tals købmandsgård i [[Klostergade 56]] og med [[Vor Frue Kloster]] på den anden side af gaden er dette stykke af Klostergade en lille tidslomme. Ejendommen blev fredet i 1970.		'''Klostergade 58''' er en adresse på [[Klostergade]], hvorpå der ligger en bindingsværksbygning fra 1700-tallet med rødmalede egetræsbjælker og pudset gult murværk. Med sin placering mellem en anden gammel bindingsværksbygning i [[Klostergade 60]] og stor smuk 1800-tals købmandsgård i [[Klostergade 56]] og med [[Vor Frue Kloster]] på den anden side af gaden er dette stykke af Klostergade en lille tidslomme. Ejendommen blev fredet i 1970.

	=== Gavlhusene forsvandt ===		=== Gavlhusene forsvandt ===
	Indtil 1700-tallet bestod Klostergade 58, som mange andre huse på denne tid, af et gavlhus – altså et hus, hvor gavlen vendte mod gaden og facaden mod gården. Langs bygningen løb en svalegang (en overdækket altangang). Den første skriftlige kilde om ejendommen er et skøde fra 1685, hvor handelsmand Peder Lassen overtog den fra Magdalene Broberg, der selv havde arvet ejendommen fra sin far, dr.jur. Mathias Broberg. Under bygningen findes stadig i dag en kampestenskælder med middelalderligt murværk, men gavlhuset stod formodentligt ~~nok~~ først opført omkring år 1600.		Indtil 1700-tallet bestod Klostergade 58, som mange andre huse på denne tid, af et gavlhus – altså et hus, hvor gavlen vendte mod gaden og facaden mod gården. Langs bygningen løb en svalegang (en overdækket altangang). Den første skriftlige kilde om ejendommen er et skøde fra 1685, hvor handelsmand Peder Lassen overtog den fra Magdalene Broberg, der selv havde arvet ejendommen fra sin far, dr.jur. Mathias Broberg. Under bygningen findes stadig i dag en kampestenskælder med middelalderligt murværk, men gavlhuset stod formodentligt først opført omkring år 1600.

	I 1699 blev gården overtaget af Rasmus Pedersen, der kom fra [[Hjortshøj]], ~~men tog~~ i 1701 borgerskab i Aarhus. Året efter fik han ejendommen i Klostergade ombygget til den bindingsværksejendom med facade mod gaden, som vi ser i dag. Under ombygningen blev dele af gavlhuset revet ned for at gøre plads til det nye forhus. Det resterende af det gamle gavlhus, der tidligere var hovedhuset, er i dag bevaret i det nuværende sidehus.		I 1699 blev gården overtaget af Rasmus Pedersen, der kom fra [[Hjortshøj]], og som i 1701 tog borgerskab i Aarhus. Året efter fik han ejendommen i Klostergade ombygget til den bindingsværksejendom med facade mod gaden, som vi ser i dag. Under ombygningen blev dele af gavlhuset revet ned for at gøre plads til det nye forhus. Det resterende af det gamle gavlhus, der tidligere var hovedhuset, er i dag bevaret i det nuværende sidehus.

	Et lille minde fra ombygningen i 1702 kan findes i muren til sidehuset. Her sidder et stykke træ med inskriptionen K.A.D. 1702. Initialerne K.A.D. står for Karen Andersdatter, der var Rasmus Pedersens hustru. Bjælken har oprindeligt været en del af en portoverligger, men hvordan og hvornår den endte i sidehusets mur vides ikke. Gården blev senere overtaget af Karen og Rasmus’ søn Peder Rasmussen, der i 1934 tog borgerskab i Aarhus som skipper. Med skibet Sct. Peder af Aarhus sejlede han langfart, men døde under en tur til Norge i 1772.		Et lille minde fra ombygningen i 1702 kan findes i muren til sidehuset. Her sidder et stykke træ med inskriptionen K.A.D. 1702. Initialerne K.A.D. står for Karen Andersdatter, der var Rasmus Pedersens hustru. Bjælken har oprindeligt været en del af en portoverligger, men hvordan og hvornår den endte i sidehusets mur vides ikke. Gården blev senere overtaget af Karen og Rasmus’ søn Peder Rasmussen, der i 1934 tog borgerskab i Aarhus som skipper. Med skibet Sct. Peder af Aarhus sejlede han langfart, men døde under en tur til Norge i 1772.
Linje 24:		Linje 24:
	I 1801 var gården driftsmæssigt lagt sammen med nabogården på [[Klostergade 60]] under købmand Jens Bech, der ejede begge ejendomme. Op gennem 1800-tallet var Klostergade 58 ejet af forskellige købmænd som P.C. Brock og Franz Jensen.		I 1801 var gården driftsmæssigt lagt sammen med nabogården på [[Klostergade 60]] under købmand Jens Bech, der ejede begge ejendomme. Op gennem 1800-tallet var Klostergade 58 ejet af forskellige købmænd som P.C. Brock og Franz Jensen.

	1800-tallet bød også på nogle bygningsforandringer. I første halvdel af 1800-tallet blev de tre østligste fag over porten hævet, mens sidehuset i midten af 1800-tallet fik tilført et hejseværk. I 1900-tallet var gården især kendt for firmaet [[C. Bøjstrup & Søn]], der drev virksomhed i Klostergade 58 gennem fire generationer. Selvom firmaet i mange år blev betegnet som et sadelmagerværksted, blev der nu aldrig lavet sadler her. De mange ~~Bøjstrup’er~~ udførte gennem tiderne primært polstring af møbler, men derudover blev det også til opgaver i alt fra fremstilling af diskoteksstole til syning af hospitalslifte.		1800-tallet bød også på nogle bygningsforandringer. I første halvdel af 1800-tallet blev de tre østligste fag over porten hævet, mens sidehuset i midten af 1800-tallet fik tilført et hejseværk. I 1900-tallet var gården især kendt for firmaet [[C. Bøjstrup & Søn]], der drev virksomhed i Klostergade 58 gennem fire generationer. Selvom firmaet i mange år blev betegnet som et sadelmagerværksted, blev der nu aldrig lavet sadler her. De mange Bøjstrup'er udførte gennem tiderne primært polstring af møbler, men derudover blev det også til opgaver i alt fra fremstilling af diskoteksstole til syning af hospitalslifte.

	I 1980’erne blev facadens store, moderne butiksruder erstattet med mindre ruder med sprosser, så facaden blev ført tilbage til et mere oprindeligt udseende. Omkring årtusindskiftet gennemgik Klostergade 58 en større renovering, hvor blandt andet et garageanlæg fra 1950’erne blev nedrevet og senere moderne tilføjelser og ombygninger blev udbedret og erstattet med traditionelle byggematerialer.		I 1980’erne blev facadens store, moderne butiksruder erstattet med mindre ruder med sprosser, så facaden blev ført tilbage til et mere oprindeligt udseende. Omkring årtusindskiftet gennemgik Klostergade 58 en større renovering, hvor blandt andet et garageanlæg fra 1950’erne blev nedrevet og senere moderne tilføjelser og ombygninger blev udbedret og erstattet med traditionelle byggematerialer.
Linje 33:		Linje 33:
	Også den hierarkiske opdeling mellem bygningerne er medtaget i fredningssagen. Forhuset har en typisk repræsentativ karakter med tætsiddende, symmetriske vinduer og bindingsværksdetaljer, der udmærker sig i forhold til bag- og sidehusenes mere tilfældige vinduesplacering og beskedne bindingsværk.		Også den hierarkiske opdeling mellem bygningerne er medtaget i fredningssagen. Forhuset har en typisk repræsentativ karakter med tætsiddende, symmetriske vinduer og bindingsværksdetaljer, der udmærker sig i forhold til bag- og sidehusenes mere tilfældige vinduesplacering og beskedne bindingsværk.

	Den fine gamle bindingsværksbygning er således en smukt bevaret repræsentant for en købmandsgård fra 1700-tallet, opført i bindingsværk med forhus og sidehus. Dertil kommer resterne af den middelalderlige kælder. Men derudover er Klostergade 58 med sit bindingsværk og tydelige historiske præg med til at formidle Klostergades oprindelige karakter, hvor gadens bygninger med tilhørende baggårde udgør en vigtig del af ~~Aarhus’~~ ældre bydel.		Den fine gamle bindingsværksbygning er således en smukt bevaret repræsentant for en købmandsgård fra 1700-tallet, opført i bindingsværk med forhus og sidehus. Dertil kommer resterne af den middelalderlige kælder. Men derudover er Klostergade 58 med sit bindingsværk og tydelige historiske præg med til at formidle Klostergades oprindelige karakter, hvor gadens bygninger med tilhørende baggårde udgør en vigtig del af Aarhus' ældre bydel.

	=== Se også ===		=== Se også ===