Klintegaarden - Versionshistorie

Hemik med 27. jan. 2026, 09:00

2026-01-27T09:00:03Z

Hemik med 10. okt. 2024, 08:17

2024-10-10T08:17:33Z

← Ældre version		Versionen fra 10. okt. 2024, 10:17
Linje 17:		Linje 17:
	I sin samtid adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.		I sin samtid adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.

	Funktionalistiske huse har ofte fladt tag, store hvide facader og - hvad der især vakte opsigt og åbnede nye muligheder - opført i jernbeton. Det nye materiales bæreevne gjorde, at Klintegaarden i bedste funkisstil blev udstyret med brede vinduespartier og store altaner. Altanerne ud mod Skovvejen var indbyggede og dermed firkantede, men altanerne ud mod bugten vakte opsigt ved at være rundede og i bygningens hjørner ligefrem trekvartcirkelformede. Når man nød den storslåede udsigt fra en hjørnelejlighed, kunne man således se helt fra Riis Skov i nord til ind over Aarhus i vest.		Funktionalistiske huse har ofte fladt tag, store hvide facader og - hvad der især vakte opsigt og åbnede nye muligheder - opført i jernbeton. Det nye materiales bæreevne gjorde, at Klintegaarden i bedste funkisstil blev udstyret med brede vinduespartier og store altaner. Altanerne ud mod Skovvejen var indbyggede og dermed firkantede, men altanerne ud mod bugten vakte opsigt ved at være rundede og i bygningens hjørner ligefrem trekvartcirkelformede. Når man nød den storslåede udsigt fra en hjørnelejlighed, kunne man således se helt fra [[Riis Skov]] i nord til ind over Aarhus i vest.

	Blandt andre eksempler på aarhusianske funkisbyggerier kan nævnes [[Aarhus Rådhus]] fra 1941, samt Ove Christensens fire tidligere byggerier: [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Disse byggerier stod i stærk kontrast til de røde murstensbygninger, som hidtil havde domineret bybilledet. Klintegaarden var ~~vistnok~~ også at regne for Ove Christensens hovedværk, og han flyttede også selv ind, da det stod færdigt. Han gik dog konkurs og måtte sælge Klintegaarden, hvorefter han flyttede til Fredericia.		Blandt andre eksempler på aarhusianske funkisbyggerier kan nævnes [[Aarhus Rådhus]] fra 1941 samt Ove Christensens fire tidligere byggerier: [[Aagården]] på [[Åboulevarden]] 82-84, en ejendom i [[Schleppegrellsgade]] 18A-18B og to ejendomme i [[Carl Bertelsens Gade]] 3-9 og 2-10. Disse byggerier stod i stærk kontrast til de røde murstensbygninger, som hidtil havde domineret bybilledet. Klintegaarden var vist nok også at regne for Ove Christensens hovedværk, og han flyttede også selv ind, da det stod færdigt. Han gik dog konkurs og måtte sælge Klintegaarden, hvorefter han flyttede til Fredericia.

	===Fælleshus i midten===		===Fælleshus i midten===
	Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag ~~Langelinjebyggerier~~, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Peter Kristian Johansen Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.		Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggeriet, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Peter Kristian Johansen Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.

	[[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg\|thumb\|200px\|left\|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden, og som herefter blev brugt til fælleshus. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]		[[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg\|thumb\|200px\|left\|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden, og som herefter blev brugt til fælleshus. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]

	En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I det toetagers fælleshus blev derfor indrettet selskabslokaler med Bing & Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende. For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller evt. fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og Aarhusbugten fra fælles tagterrasser.		En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I det toetagers fælleshus blev derfor indrettet selskabslokaler med Bing & Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende. For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller evt. fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og [[Aarhus Bugt\|Aarhusbugten]] fra fælles tagterrasser.

	===Hypermoderne interiør===		===Hypermoderne interiør===
Linje 41:		Linje 41:
	De fleste kiggede mod denne type byggerier med velvilje, fordi de syntes at kunne løse en række af mellemkrigstidens udfordringer. Klintegaarden vidnede først og fremmest om tidens tekniske landvindinger, samtidig med at den fremstod som en solid repræsentant for de nyeste arkitektoniske idealer. For det andet tilgodeså byggeriet en stadig stigende tendens til arbejdende husmødre, som ikke længere behøvede at være hjemmegående for at opretholde husholdning og familie. Den var et bud på, hvordan man i et minisamfund i fællesskab kunne skabe rum for og løsninger af dagligdagens udfordringer i en stadigt travlere hverdag.		De fleste kiggede mod denne type byggerier med velvilje, fordi de syntes at kunne løse en række af mellemkrigstidens udfordringer. Klintegaarden vidnede først og fremmest om tidens tekniske landvindinger, samtidig med at den fremstod som en solid repræsentant for de nyeste arkitektoniske idealer. For det andet tilgodeså byggeriet en stadig stigende tendens til arbejdende husmødre, som ikke længere behøvede at være hjemmegående for at opretholde husholdning og familie. Den var et bud på, hvordan man i et minisamfund i fællesskab kunne skabe rum for og løsninger af dagligdagens udfordringer i en stadigt travlere hverdag.

	Komforten, teknologien og servicen var imidlertid ikke gratis. Selvom bygningens ca. 150 lejligheder, der spændte fra enkeltværelser til 3½-værelses lejligheder, i gennemsnit kun var omkring 50-60 m2, var de så dyre, at kun bedrestillede havde råd til at bebo dem. Blandt klientellet ser vi derfor funktionærer med relativt høje indtægter samt professorer og i enkeltværelserne studenter, tilknyttet det nærliggende [[Aarhus Universitet\|universitet]].		Komforten, teknologien og servicen var imidlertid ikke gratis. Selvom bygningens ca. 150 lejligheder, der spændte fra enkeltværelser til 3½-værelses lejligheder, i gennemsnit kun var omkring 50-60 m<sup>2</sup>, var de så dyre, at kun bedrestillede havde råd til at bebo dem. Blandt klientellet ser vi derfor funktionærer med relativt høje indtægter samt professorer og i enkeltværelserne studenter, tilknyttet det nærliggende [[Aarhus Universitet\|universitet]].

	Blandt andet har den senere statsminister Poul Schlüter beboet et af studenterværelserne på Klintegaarden, mens hans læste på Aarhus Universitet. Derudover var skuespillere fra [[Aarhus Teater]] også flittige brugere af Klintegaarden. Her i blandt kan regnes ~~Poul~~ Hagen, Lise Ringheim og Henning Moritzen, der alle har boet i Klintegaarden.		Blandt andet har den senere statsminister Poul Schlüter beboet et af studenterværelserne på Klintegaarden, mens hans læste på Aarhus Universitet. Derudover var skuespillere fra [[Aarhus Teater]] også flittige brugere af Klintegaarden. Her i blandt kan regnes Paul Hagen, Lise Ringheim og Henning Moritzen, der alle har boet i Klintegaarden.

	[[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg\|thumb\|300px\|right\|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie\|Aarhus Havn]]. Foto: [[Børge Venge]], 1962]]		[[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg\|thumb\|300px\|right\|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie\|Aarhus Havn]]. Foto: [[Børge Venge]], 1962]]
Linje 53:		Linje 53:

	Klintegaarden blev fredet i 2013 som følge af sine arkitektoniske, arkitekturhistoriske og specielle kulturhistoriske værdier.		Klintegaarden blev fredet i 2013 som følge af sine arkitektoniske, arkitekturhistoriske og specielle kulturhistoriske værdier.


	=== Se også ===		=== Se også ===
Linje 60:		Linje 59:
	== Klintegaarden på AarhusArkivet ==		== Klintegaarden på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Klintegaarden Klintegaarden]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Klintegaarden Klintegaarden]}}


	== Kilder ==		== Kilder ==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:45Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 55:		Linje 55:


	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Fredede bygninger i Aarhus]].		* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

Cjk med 7. feb. 2022, 08:42

2022-02-07T08:42:23Z

← Ældre version		Versionen fra 7. feb. 2022, 10:42
Linje 78:		Linje 78:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:56.156454\|10.204620}}		{{#coordinates:56.156454,10.204620}}
	{{#coordinates:56.147478\|10.192435}}		{{#coordinates:56.147478,10.192435}}
	{{#coordinates:56.142774\|10.189192}}		{{#coordinates:56.142774,10.189192}}

JanneMarieBarslev med 12. jan. 2022, 08:37

2022-01-12T08:37:57Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg|thumb|250px|right|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]
@@ Linje 72: / Linje 81: @@
 {{#coordinates:56.147478|10.192435}}
 {{#coordinates:56.142774|10.189192}}

JanneMarieBarslev: /* Popularitet og nytænkning */

2022-01-10T08:38:43Z

Popularitet og nytænkning

← Ældre version		Versionen fra 10. jan. 2022, 10:38
Linje 33:		Linje 33:

	Komforten, teknologien og servicen var imidlertid ikke gratis. Selvom bygningens ca. 150 lejligheder, der spændte fra enkeltværelser til 3½-værelses lejligheder, i gennemsnit kun var omkring 50-60 m2, var de så dyre, at kun bedrestillede havde råd til at bebo dem. Blandt klientellet ser vi derfor funktionærer med relativt høje indtægter samt professorer og i enkeltværelserne studenter, tilknyttet det nærliggende [[Aarhus Universitet\|universitet]].		Komforten, teknologien og servicen var imidlertid ikke gratis. Selvom bygningens ca. 150 lejligheder, der spændte fra enkeltværelser til 3½-værelses lejligheder, i gennemsnit kun var omkring 50-60 m2, var de så dyre, at kun bedrestillede havde råd til at bebo dem. Blandt klientellet ser vi derfor funktionærer med relativt høje indtægter samt professorer og i enkeltværelserne studenter, tilknyttet det nærliggende [[Aarhus Universitet\|universitet]].

			Blandt andet har den senere statsminister Poul Schlüter beboet et af studenterværelserne på Klintegaarden, mens hans læste på Aarhus Universitet. Derudover var skuespillere fra [[Aarhus Teater]] også flittige brugere af Klintegaarden. Her i blandt kan regnes Poul Hagen, Lise Ringheim og Henning Moritzen, der alle har boet i Klintegaarden.

	[[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg\|thumb\|300px\|right\|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie\|Aarhus Havn]]. Foto: [[Børge Venge]], 1962]]		[[Fil:Udsigt fra Klintegaarden. Fotograf Børge Venge 1962.jpg\|thumb\|300px\|right\|Udsigten fra Klintegaarden ud over [[Aarhus Havns Historie\|Aarhus Havn]]. Foto: [[Børge Venge]], 1962]]

Laura B.: /* Bygningens historie */

2021-08-30T06:53:41Z

Bygningens historie

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 08:53
Linje 5:		Linje 5:
	Bygningen blev fredet i 2012.		Bygningen blev fredet i 2012.

	=== Bygningens ~~historie~~===		=== Bygningens arkitektur===
	I sin samtid adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.		I sin samtid adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.

Laura B. med 30. aug. 2021, 06:53

2021-08-30T06:53:08Z

← Ældre version		Versionen fra 30. aug. 2021, 08:53
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg\|thumb\|250px\|right\|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]		[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg\|thumb\|250px\|right\|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]

	'''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]], som på bedste vis falder ind i byens og havnens "landskab". Byggeriet blev tegnet og opført af ingeniør [[Hans Ove Christensen\|Ove Christensen]] og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938. I sin samtid adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.		'''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]], som på bedste vis falder ind i byens og havnens "landskab". Byggeriet blev tegnet og opført af ingeniør [[Hans Ove Christensen\|Ove Christensen]] og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938.

			Bygningen blev fredet i 2012.

			=== Bygningens historie===
			I sin samtid adskilte Klintegaarden sig markant fra gængs byggeskik. Med sine seks etager ragede det op over kvarterets sædvanlige lavere byggerier, og i sin enkle, hvidmalede fremtoning udgjorde Klintegaarden et strålende eksempel på en ny tids arkitektur: funktionalismen.

	Funktionalistiske huse har ofte fladt tag, store hvide facader og - hvad der især vakte opsigt og åbnede nye muligheder - opført i jernbeton. Det nye materiales bæreevne gjorde, at Klintegaarden i bedste funkisstil blev udstyret med brede vinduespartier og store altaner. Altanerne ud mod Skovvejen var indbyggede og dermed firkantede, men altanerne ud mod bugten vakte opsigt ved at være rundede og i bygningens hjørner ligefrem trekvartcirkelformede. Når man nød den storslåede udsigt fra en hjørnelejlighed, kunne man således se helt fra Riis Skov i nord til ind over Aarhus i vest.		Funktionalistiske huse har ofte fladt tag, store hvide facader og - hvad der især vakte opsigt og åbnede nye muligheder - opført i jernbeton. Det nye materiales bæreevne gjorde, at Klintegaarden i bedste funkisstil blev udstyret med brede vinduespartier og store altaner. Altanerne ud mod Skovvejen var indbyggede og dermed firkantede, men altanerne ud mod bugten vakte opsigt ved at være rundede og i bygningens hjørner ligefrem trekvartcirkelformede. Når man nød den storslåede udsigt fra en hjørnelejlighed, kunne man således se helt fra Riis Skov i nord til ind over Aarhus i vest.
Linje 37:		Linje 42:

	Klintegaarden blev fredet i 2013 som følge af sine arkitektoniske, arkitekturhistoriske og specielle kulturhistoriske værdier.		Klintegaarden blev fredet i 2013 som følge af sine arkitektoniske, arkitekturhistoriske og specielle kulturhistoriske værdier.


			== Se også ==
			* [[Fredede bygninger i Aarhus]].

			== Klintegaarden på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Klintegaarden Klintegaarden]}}


	== Kilder ==		== Kilder ==
Linje 48:		Linje 61:
	* Bodil Olesen: "Klintegaarden: Nye boformer og boligvaner i 1930'rnes Danmark", i: Bue Beck: ''Dit Århus'', Aarhus, 1990		* Bodil Olesen: "Klintegaarden: Nye boformer og boligvaner i 1930'rnes Danmark", i: Bue Beck: ''Dit Århus'', Aarhus, 1990
	* "Klintegaarden i Aarhus", i: ''Byggeforum: Økonomisk-teknisk tidsskrift for bygge- og boligforhold'', oktober 1938		* "Klintegaarden i Aarhus", i: ''Byggeforum: Økonomisk-teknisk tidsskrift for bygge- og boligforhold'', oktober 1938
			* Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/

	[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori: Ejendomme & bygningsværker]]

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:48:29Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:48
Linje 56:		Linje 56:
	{{#coordinates:56.147478\|10.192435}}		{{#coordinates:56.147478\|10.192435}}
	{{#coordinates:56.142774\|10.189192}}		{{#coordinates:56.142774\|10.189192}}
	{{#coordinates:~~primary\|~~56.167882~~\|10.219360~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.167882 longitude=10.219360>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.219360, 56.167882] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

	<!-- Koordinaterne er på Åboulevarden 82, Scleppegrellsgade 18A, Carl Bertelsens Gade 3, Skovvejen 44 -->		<!-- Koordinaterne er på Åboulevarden 82, Scleppegrellsgade 18A, Carl Bertelsens Gade 3, Skovvejen 44 -->

JanneMarieBarslev: /* Fælleshus i midten */

2018-02-21T12:29:40Z

Fælleshus i midten

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2018, 14:29
Linje 8:		Linje 8:

	===Fælleshus i midten===		===Fælleshus i midten===
	Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggerier, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.		Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggerier, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Peter Kristian Johansen Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.

	[[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg\|thumb\|200px\|left\|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden, og som herefter blev brugt til fælleshus. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]		[[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg\|thumb\|200px\|left\|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden, og som herefter blev brugt til fælleshus. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]

← Ældre version		Versionen fra 27. jan. 2026, 11:00
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg\|thumb\|250px\|right\|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]		[[Fil:Klintegaarden, foto af Per Ryolf.jpg\|thumb\|250px\|right\|Klintegaarden set fra Skovvejen. Foto: Per Ryolf, 2013]]

	'''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]], som på bedste vis falder ind i byens og havnens "landskab". Byggeriet blev tegnet og opført af ingeniør [[Hans Ove Christensen\|Ove Christensen]] og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938.		'''Klintegaarden''' er et bygningskompleks i Aarhus ved [[Skovvejen]], som på bedste vis falder ind i byens og havnens 'landskab'. Byggeriet blev tegnet og opført af ingeniør [[Hans Ove Christensen\|Ove Christensen]] og stod færdigt i etaper i perioden 1936-1938.

	Bygningen blev fredet i 2012.		Bygningen blev fredet i 2012.
Linje 24:		Linje 24:
	Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggeriet, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Peter Kristian Johansen Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.		Klintegaarden består af to nyopførte ejendomme - den ene med facade ud mod Skovvejen, den anden oven over skrænten bag Langelinjebyggeriet, der stammer fra de sidste par årtier. På grunden, hvor Klintegaarden kom til at ligge, lå der allerede to herskabsvillaer fra slutningen af 1890'erne. I stedet for at rive dem ned blev de kalket hvide og tænkt ind i det nye funktionalistiske byggeri. Den ene villa, som før havde tilhørt overretssagfører [[Peter Kristian Johansen Stampe]], blev bygget sammen med den hovedbygning, der har facade ud mod Skovvejen. Men den anden blev stående midt i gårdarealet og indrettet til fælleshus til beboernes fri disposition.

	[[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg\|thumb\|200px\|left\|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden, og som herefter blev brugt til fælleshus. Fotografi fra indvielsesåret. Foto: Thomas Pedersen, 1936]]		[[Fil:Parti af gårdmiljø i Klintegaarden, Fotograf Thomas Pedersen 1936.jpg\|thumb\|200px\|left\|Parti af gårdmiljø i Klintegaarden. T.v. ses en af de to villaer fra 1800-tallet, som blev integreret i Klintegaarden, og som herefter blev brugt til fælleshus. Fotografi fra indvielsesåret. <br>Foto: Thomas Pedersen, 1936]]

	En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I det toetagers fælleshus blev derfor indrettet selskabslokaler med Bing & Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende. For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller evt. fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og [[Aarhus Bugt\|Aarhusbugten]] fra fælles tagterrasser.		En af Ove Christensens overordnede intentioner med Klintegaarden var at skabe et byggeri, der byggede på fællesskab. I det toetagers fælleshus blev derfor indrettet selskabslokaler med Bing & Grøndahl-service til 24 personer, billardsaloner til mændene, legestuer til børnene og gæsteværelser, som kunne lejes for billige penge i tilfælde af udenbys besøgende. For at aflaste hverdagens besværligheder kunne man i en pension med tilhørende fællesspisestue bestille mad eller evt. fuld pension, ligesom man kunne købe sig til hushjælp. Uden for villaen var der indrettet en harmonisk og fredfyldt gårdhave, smukt udstyret med springvand og majestætiske løvtræer, som stammede fra de gamle herskabsvillaers haver. På taget kunne man nyde udsigten ud over havnen og [[Aarhus Bugt\|Aarhusbugten]] fra fælles tagterrasser.
Linje 32:		Linje 32:

	===Minisamfund med deleøkonomi===		===Minisamfund med deleøkonomi===
	Ove Christensens vision var at opføre et byggeri, hvor beboerne levede tæt sammen i et pænt og trygt miljø, hvor børnene kunne færdes ubekymret, og hvor dagligdagen ikke skulle være en lang række af huslige pligter. Klintegaarden skulle være et minisamfund med albuerum og mærkbar komfort, der var gjort mulig ved fælles indsats. Indretningen af de fælles bekvemmeligheder var nemlig inkluderet i huslejen. Ejendommens kollektive islæt var en meget anderledes måde at tænke beboelse på end i den almindelige husførelse og udmærkede mere end noget andet Klintegaarden mellem ~~Aarhus’~~ øvrige byggerier.		Ove Christensens vision var at opføre et byggeri, hvor beboerne levede tæt sammen i et pænt og trygt miljø, hvor børnene kunne færdes ubekymret, og hvor dagligdagen ikke skulle være en lang række af huslige pligter. Klintegaarden skulle være et minisamfund med albuerum og mærkbar komfort, der var gjort mulig ved fælles indsats. Indretningen af de fælles bekvemmeligheder var nemlig inkluderet i huslejen. Ejendommens kollektive islæt var en meget anderledes måde at tænke beboelse på end i den almindelige husførelse og udmærkede mere end noget andet Klintegaarden mellem Aarhus' øvrige byggerier.

	Klintegaarden høstede pga. sit kollektive element stor opmærksomhed i samtiden, og i de første år blev ejendommen ligefrem en aarhusiansk turistattraktion. I en udlejningsbrochure fra slutningen af 1930'erne kunne man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''		Klintegaarden høstede pga. sit kollektive element stor opmærksomhed i samtiden, og i de første år blev ejendommen ligefrem en aarhusiansk turistattraktion. I en udlejningsbrochure fra slutningen af 1930'erne kunne man læse: ''”Uden Overdrivelse maa Klintegaarden karakteriseres som et af Nutidens mest moderne Boligkomplekser, der paa afgørende Maade adskiller sig fra almindeligt Boligbyggeri, baade hvad angaar selve det bygningstekniske og den gennemførte Service, der er etableret for Lejerne.”''

	[[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg\|thumb\|300px\|right\|Gårdmiljøet i Klintegaarden. Foto: Poul Pedersen, 1986]]		[[Fil:Klintegaarden, Poul Pedersen 1986.jpg\|thumb\|300px\|right\|Gårdmiljøet i Klintegaarden. <br>Foto: Poul Pedersen, 1986]]

	===Popularitet og nytænkning===		===Popularitet og nytænkning===