Katolsk Vor Frue Kirke - Versionshistorie

Hemik med 24. nov. 2025, 10:23

2025-11-24T10:23:03Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:58Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 28:		Linje 28:
	Aarhus har også en anden Vor Frue Kirke, nemlig [[Vor Frue Kirke]] på [[Frue Kirkeplads]].		Aarhus har også en anden Vor Frue Kirke, nemlig [[Vor Frue Kirke]] på [[Frue Kirkeplads]].

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Kirker i Aarhus Kommune]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:31:07Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:31
Linje 29:		Linje 29:

	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	== Katolsk Vor Frue Kirke på AarhusArkivet ==		== Katolsk Vor Frue Kirke på AarhusArkivet ==

MiaGulvadJørgensen med 11. nov. 2022, 09:22

2022-11-11T09:22:05Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2022, 11:22
Linje 11:		Linje 11:
	[[Fil:Katolsk Vor Frue kirke 1902.jpg\|thumb\|350px\|right\|Katolsk Vor Frue kirke i Ryesgade. Ca. 1902, Den Gamle Bys Billedsamling.]]		[[Fil:Katolsk Vor Frue kirke 1902.jpg\|thumb\|350px\|right\|Katolsk Vor Frue kirke i Ryesgade. Ca. 1902, Den Gamle Bys Billedsamling.]]

	~~Den Romersk~~-~~Katolske Kirke~~ i Aarhus er beliggende på [[Ryesgade]] 26. Den er opført i årene 1877-1880 efter tegninger af [[Franz Schmitz]]. Murerarbejdet blev forestået af murermester Madsen. I årene 1964-1965 blev den restaureret ved [[Carl R. Frederiksen]]. Den katolske missionsstation i Aarhus blev grundlagt i 1873, og man overvejede i menigheden tidligt at opføre en ny kirke som centrum for den katolske missionsstation.		'''Katolsk Vor Frue Kirke''' er en romersk-katolske kirke i Aarhus beliggende på [[Ryesgade]] 26. Den er opført i årene 1877-1880 efter tegninger af [[Franz Schmitz]]. Murerarbejdet blev forestået af murermester Madsen. I årene 1964-1965 blev den restaureret ved [[Carl R. Frederiksen]]. Den katolske missionsstation i Aarhus blev grundlagt i 1873, og man overvejede i menigheden tidligt at opføre en ny kirke som centrum for den katolske missionsstation.

	=== Kirkens opførelse og udseende ===		=== Kirkens opførelse og udseende ===
	Det blev pater [[Augustin Sträter]], der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus. Med en velkommen pengegave på lommen rejste han til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på fundamentstøbningen, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tårn på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade.		Det blev pater [[Augustin Sträter]], der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus. Med en velkommen pengegave på lommen rejste han til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på fundamentstøbningen, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tårn på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade.

	Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber [[Edelbrock]] i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.		Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.

	Da [[Aarhus Hovedbanegård~~\|banegården~~]] blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab, og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.		Da [[Aarhus Hovedbanegård]] blev bygget, og [[Ryesgade]] derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab, og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.

	=== Skt. Knuds Skole ===		=== Skt. Knuds Skole ===

MiaGulvadJørgensen med 5. feb. 2021, 13:39

2021-02-05T13:39:22Z

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2021, 15:39
Linje 1:		Linje 1:
	[[~~Fil:~~Katolsk ~~vor frue kirke ca 1928 dgb.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den Romersk-Katolske~~ Kirke ~~i Ryesgade ca. 1928~~]]		<div class="tright">{{#display_map:
	~~<mapframe text="'''Katolsk Vor Frue Kirke''' beliggende i Ryesgade."~~ width=~~350~~ height=200 zoom=15 ~~latitude~~=56.~~151530 longitude=10.204621>~~		56.15153433473081,10.204421145883751~[[Katolsk Vor Frue Kirke]];
	{		\|width=378
	~~"type": "Feature",~~		\|height=200
	~~"geometry": { "type": "Point"~~, ~~"coordinates": [~~10.~~204621, 56.151530] },~~		\|zoom=15
	~~"properties": {~~		\|center=56.15153433473081,10.204421145883751
	~~"title": "Katolsk Vor Frue Kirke",~~		\|align=right
	~~"marker-symbol": "religious-christian",~~		}}</div>
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	</~~mapframe~~>
	Den Romersk - Katolske Kirke i Aarhus er beliggende [[Ryesgade]] 26. Den er opført i årene 1877 - 1880 efter tegninger af [[Franz Schmitz]]. Murerarbejdet blev forestået af murermester Madsen. I årene 1964 - 1965 blev den restaureret ved Carl R. Frederiksen. Den katolske missionsstation i Aarhus blev grundlagt 1873, og man overvejede i menigheden tidligt at opføre en ny kirke som centrum for den katolske missionsstation.

	~~=== Kirkens opførsel og udseende ===~~		[[Fil:Katolsk vor frue erstatning Ca 1880.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade. Efter skitse af Jul. Petersen, ca. 1880.]]
	Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade.		[[Fil:Katolsk Vor Frue kirke 1902.jpg\|thumb\|350px\|right\|Katolsk Vor Frue kirke i Ryesgade. Ca. 1902, Den Gamle Bys Billedsamling.]]
	[[Fil:Katolsk vor frue erstatning Ca 1880.jpg\|350px\|thumb\|~~left~~\|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade ~~1880]]~~
	~~Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads~~. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. ~~Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt~~, ~~hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes~~. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.
	[[Fil:Katolsk Vor Frue kirke 1902.jpg\|thumb\|~~200px~~\|right\|Katolsk Vor Frue kirke i Ryesgade. ~~Omkring~~ 1902]]
	Da [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]] blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab. Og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.

	=== ~~Skt. Knuds Skole~~ ===		Den Romersk-Katolske Kirke i Aarhus er beliggende på [[Ryesgade]] 26. Den er opført i årene 1877-1880 efter tegninger af [[Franz Schmitz]]. Murerarbejdet blev forestået af murermester Madsen. I årene 1964-1965 blev den restaureret ved [[Carl R. Frederiksen]]. Den katolske missionsstation i Aarhus blev grundlagt i 1873, og man overvejede i menigheden tidligt at opføre en ny kirke som centrum for den katolske missionsstation.
	~~I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op~~, ~~og fra 1875 fandt~~ der ~~undervisning sted nord~~ for den ~~senere~~ kirke, ~~ligesom~~ der ~~blev opført en præstebolig~~ i ~~relation~~ til kirken. ~~[[Skt~~. ~~Knuds Skole]]~~, ~~som skolen kom til~~ at ~~hedde, blev drevet af katolske nonner~~ i ~~bygningen ved siden kirken~~.
			=== Kirkens opførelse og udseende ===
			Det blev pater [[Augustin Sträter]], der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus. Med en velkommen pengegave på lommen rejste han til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på fundamentstøbningen, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tårn på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade.

			Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber [[Edelbrock]] i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.

			Da [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]] blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab, og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.

			=== Skt. Knuds Skole ===
			I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op, og fra 1875 fandt der undervisning sted nord for den senere kirke, ligesom der blev opført en præstebolig til kirken. [[Skt. Knuds Skole]], som skolen kom til at hedde, blev drevet af katolske nonner i bygningen ved siden kirken.

	Kirken er smykket med store glasmalerier samt kalkmalerier fra 1940'erne af Birgitte West.		Kirken er smykket med store glasmalerier samt kalkmalerier fra 1940'erne af [[Birgitte West]].

	===Aarhus Vor Frue Kirke===		===Aarhus Vor Frue Kirke===
Linje 34:		Linje 30:
	== Se også ==		== Se også ==
	* [[Kirker i Aarhus]]		* [[Kirker i Aarhus]]

			== Katolsk Vor Frue Kirke på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Katolsk+Vor+Frue+Kirke Katolsk Vor Frue Kirke]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		* Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Preben Hahn Thomsen, 100 år i Århus - Den katolske menighed og skole 1873 - 1973. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D00146307 Bestil materiale]		* Preben Hahn Thomsen, 100 år i Århus - Den katolske menighed og skole 1873 - 1973. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D00146307 Bestil materiale]
	*Den Katholske Kirke i Aarhus,i: Illustreret Tidende 1880 - 181 årg. 22.		* Den Katholske Kirke i Aarhus,i: Illustreret Tidende 1880 - 181 årg. 22.
	*Viggo J. V. Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 2. Aarh [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91230909 Bestil materiale]		* Viggo J. V. Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 2. Aarh [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91230909 Bestil materiale]
	*''J.P. Trap'': Kongeriget Danmark. VII bind. 1926		* ''J.P. Trap'': Kongeriget Danmark. VII bind. 1926
	*''Jens Clausen'' (red): Aarhus gennem Tiderne. Bind IV. 1941		* ''Jens Clausen'' (red): Aarhus gennem Tiderne. Bind IV. 1941
	*Katolsk Vor Frue menigheds [http://www.katolsk-aarhus.dk hjemmeside]		* Katolsk Vor Frue menigheds [http://www.katolsk-aarhus.dk hjemmeside]

	[[Kategori:Kirker]]		[[Kategori:Kirker]]

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:45:09Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:45
Linje 37:		Linje 37:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Preben Hahn Thomsen, 100 år i Århus - Den katolske menighed og skole 1873 - 1973. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A00146307~~ Bestil materiale]		*Preben Hahn Thomsen, 100 år i Århus - Den katolske menighed og skole 1873 - 1973. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D00146307 Bestil materiale]
	*Den Katholske Kirke i Aarhus,i: Illustreret Tidende 1880 - 181 årg. 22.		*Den Katholske Kirke i Aarhus,i: Illustreret Tidende 1880 - 181 årg. 22.
	*Viggo J. V. Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 2. Aarh [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A91230909~~ Bestil materiale]		*Viggo J. V. Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 2. Aarh [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91230909 Bestil materiale]
	*''J.P. Trap'': Kongeriget Danmark. VII bind. 1926		*''J.P. Trap'': Kongeriget Danmark. VII bind. 1926
	*''Jens Clausen'' (red): Aarhus gennem Tiderne. Bind IV. 1941		*''Jens Clausen'' (red): Aarhus gennem Tiderne. Bind IV. 1941

Phillip Stadsarkivet med 23. apr. 2019, 08:28

2019-04-23T08:28:50Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2019, 10:28
Linje 15:		Linje 15:

	=== Kirkens opførsel og udseende ===		=== Kirkens opførsel og udseende ===
	Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.		Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade.
			[[Fil:Katolsk vor frue erstatning Ca 1880.jpg\|350px\|thumb\|left\|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade 1880]]
			Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.
	[[Fil:Katolsk Vor Frue kirke 1902.jpg\|thumb\|200px\|right\|Katolsk Vor Frue kirke i Ryesgade. Omkring 1902]]		[[Fil:Katolsk Vor Frue kirke 1902.jpg\|thumb\|200px\|right\|Katolsk Vor Frue kirke i Ryesgade. Omkring 1902]]
	Da [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]] blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab. Og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.		Da [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]] blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab. Og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.
	~~[[Fil:Katolsk vor frue erstatning Ca 1880.jpg\|350px\|thumb\|left\|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade 1880]]~~
	=== Skt. Knuds Skole ===		=== Skt. Knuds Skole ===
	I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op, og fra 1875 fandt der undervisning sted nord for den senere kirke, ligesom der blev opført en præstebolig i relation til kirken. [[Skt. Knuds Skole]], som skolen kom til at hedde, blev drevet af katolske nonner i bygningen ved siden kirken.		I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op, og fra 1875 fandt der undervisning sted nord for den senere kirke, ligesom der blev opført en præstebolig i relation til kirken. [[Skt. Knuds Skole]], som skolen kom til at hedde, blev drevet af katolske nonner i bygningen ved siden kirken.

Phillip Stadsarkivet med 23. apr. 2019, 08:28

2019-04-23T08:28:08Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2019, 10:28
Linje 14:		Linje 14:
	Den Romersk - Katolske Kirke i Aarhus er beliggende [[Ryesgade]] 26. Den er opført i årene 1877 - 1880 efter tegninger af [[Franz Schmitz]]. Murerarbejdet blev forestået af murermester Madsen. I årene 1964 - 1965 blev den restaureret ved Carl R. Frederiksen. Den katolske missionsstation i Aarhus blev grundlagt 1873, og man overvejede i menigheden tidligt at opføre en ny kirke som centrum for den katolske missionsstation.		Den Romersk - Katolske Kirke i Aarhus er beliggende [[Ryesgade]] 26. Den er opført i årene 1877 - 1880 efter tegninger af [[Franz Schmitz]]. Murerarbejdet blev forestået af murermester Madsen. I årene 1964 - 1965 blev den restaureret ved Carl R. Frederiksen. Den katolske missionsstation i Aarhus blev grundlagt 1873, og man overvejede i menigheden tidligt at opføre en ny kirke som centrum for den katolske missionsstation.


	~~[[Fil:Katolsk vor frue erstatning Ca 1880.jpg\|350px\|thumb\|left\|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade 1880]]~~
	=== Kirkens opførsel og udseende ===		=== Kirkens opførsel og udseende ===
	Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.		Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.
	[[Fil:Katolsk Vor Frue kirke 1902.jpg\|thumb\|200px\|right\|Katolsk Vor Frue kirke i Ryesgade. Omkring 1902]]		[[Fil:Katolsk Vor Frue kirke 1902.jpg\|thumb\|200px\|right\|Katolsk Vor Frue kirke i Ryesgade. Omkring 1902]]
	Da [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]] blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab. Og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.		Da [[Aarhus Hovedbanegård\|banegården]] blev bygget, og Ryesgade derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab. Og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.
			[[Fil:Katolsk vor frue erstatning Ca 1880.jpg\|350px\|thumb\|left\|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade 1880]]
	=== Skt. Knuds Skole ===		=== Skt. Knuds Skole ===
	I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op, og fra 1875 fandt der undervisning sted nord for den senere kirke, ligesom der blev opført en præstebolig i relation til kirken. [[Skt. Knuds Skole]], som skolen kom til at hedde, blev drevet af katolske nonner i bygningen ved siden kirken.		I relation til kirkegerningen tog menigheden tillige skolegerningen op, og fra 1875 fandt der undervisning sted nord for den senere kirke, ligesom der blev opført en præstebolig i relation til kirken. [[Skt. Knuds Skole]], som skolen kom til at hedde, blev drevet af katolske nonner i bygningen ved siden kirken.

Phillip Stadsarkivet med 23. apr. 2019, 08:27

2019-04-23T08:27:50Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2019, 10:27
Linje 15:		Linje 15:


	[[Fil:~~Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade (Ukendt)~~ 1880.jpg\|350px\|thumb\|~~right~~\|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade 1880]]		[[Fil:Katolsk vor frue erstatning Ca 1880.jpg\|350px\|thumb\|left\|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade 1880]]
	=== Kirkens opførsel og udseende ===		=== Kirkens opførsel og udseende ===
	Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.		Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.

Phillip Stadsarkivet med 23. apr. 2019, 08:23

2019-04-23T08:23:18Z

← Ældre version		Versionen fra 23. apr. 2019, 10:23
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:~~Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade (Ukendt) 1880~~.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade ~~1880~~]]		[[Fil:Katolsk vor frue kirke ca 1928 dgb.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade ca. 1928]]
	<mapframe text="'''Katolsk Vor Frue Kirke''' beliggende i Ryesgade." width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.151530 longitude=10.204621>		<mapframe text="'''Katolsk Vor Frue Kirke''' beliggende i Ryesgade." width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.151530 longitude=10.204621>
	{		{
Linje 14:		Linje 14:
	Den Romersk - Katolske Kirke i Aarhus er beliggende [[Ryesgade]] 26. Den er opført i årene 1877 - 1880 efter tegninger af [[Franz Schmitz]]. Murerarbejdet blev forestået af murermester Madsen. I årene 1964 - 1965 blev den restaureret ved Carl R. Frederiksen. Den katolske missionsstation i Aarhus blev grundlagt 1873, og man overvejede i menigheden tidligt at opføre en ny kirke som centrum for den katolske missionsstation.		Den Romersk - Katolske Kirke i Aarhus er beliggende [[Ryesgade]] 26. Den er opført i årene 1877 - 1880 efter tegninger af [[Franz Schmitz]]. Murerarbejdet blev forestået af murermester Madsen. I årene 1964 - 1965 blev den restaureret ved Carl R. Frederiksen. Den katolske missionsstation i Aarhus blev grundlagt 1873, og man overvejede i menigheden tidligt at opføre en ny kirke som centrum for den katolske missionsstation.

	~~[[Fil:Katolsk vor frue kirke ca 1928 dgb.jpg\|260px\|thumb\|right\|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade ca. 1928]]~~

			[[Fil:Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade (Ukendt) 1880.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade 1880]]
	=== Kirkens opførsel og udseende ===		=== Kirkens opførsel og udseende ===
	Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.		Det blev pater Augustin Sträter, der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus, og som med en velkommen pengegave på lommen rejste til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på den fundamentstøbning, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tån på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade. Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med dets 40 meter i længde og 7 meter i bredde dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.
Linje 49:		Linje 49:
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	~~{{#coordinates:primary\|56.151516\|10.204600}}~~

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2025, 12:23
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Katolsk vor frue erstatning Ca 1880.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade. Efter skitse af Jul. Petersen, ca. 1880.]]		[[Fil:Katolsk vor frue erstatning Ca 1880.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den Romersk-Katolske Kirke i Ryesgade. <br>Efter skitse af Jul. Petersen, ca. 1880.]]
	[[Fil:Katolsk Vor Frue kirke 1902.jpg\|thumb\|350px\|right\|Katolsk Vor Frue kirke i Ryesgade. Ca. ~~1902,~~ Den Gamle Bys Billedsamling.]]		[[Fil:Katolsk Vor Frue kirke 1902.jpg\|thumb\|350px\|right\|Katolsk Vor Frue kirke i Ryesgade, ca. 1902. <br>Den Gamle Bys Billedsamling.]]

	'''Katolsk Vor Frue Kirke''' er en romersk-katolske kirke i Aarhus beliggende på [[Ryesgade]] 26. Den er opført i årene 1877-1880 efter tegninger af [[Franz Schmitz]]. Murerarbejdet blev forestået af murermester Madsen. I årene 1964-1965 blev den restaureret ved [[Carl R. Frederiksen]]. Den katolske missionsstation i Aarhus blev grundlagt i 1873, og man overvejede i menigheden tidligt at opføre en ny kirke som centrum for den katolske missionsstation.		'''Katolsk Vor Frue Kirke''' er en romersk-katolske kirke i Aarhus beliggende på [[Ryesgade]] 26. Den er opført i årene 1877-1880 efter tegninger af [[Franz Schmitz]]. Murerarbejdet blev forestået af murermester Madsen. I årene 1964-1965 blev den restaureret ved [[Carl R. Frederiksen]]. Den katolske missionsstation i Aarhus blev grundlagt i 1873, og man overvejede i menigheden tidligt at opføre en ny kirke som centrum for den katolske missionsstation.

	=== Kirkens opførelse og udseende ===		=== Kirkens opførelse og udseende ===
	Det blev pater [[Augustin Sträter]], der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus. Med en velkommen pengegave på lommen rejste han til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på fundamentstøbningen, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje slanke tårn på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade.		Det blev pater [[Augustin Sträter]], der på forudseende vis udså sig en byggegrund på Ryesgade, dengang blot en græsmark i udkanten af Aarhus. Med en velkommen pengegave på lommen rejste han til Köln for at finde en arkitekt til at tegne den kirke, der skulle rejses på fundamentstøbningen, som man optimistisk og utålmodigt allerede havde rejst. I Köln lykkedes det Sträter at overtale arkitekt Schmitz, der havde bidraget til opførelsen af Köln Domkirke - på dette tidspunkt verdens største kirke i gotisk stil - til at levere de arkitektoniske tegninger til projektet. Netop gotikken havde arkitekterne på dette tidspunkt et godt øje til, ikke mindst når det gjaldt opførelsen af nye kirkebygninger, og det var derfor naturligt at også kirken i Ryesgade blev bygget med de gotiske stiltræk for øje. Med kirkens høje, slanke tårn på 53 meter støttet af stræbepiller og kronet af et slankt irgrønt kobberspir præsterede man et visuelt pejlemærke, der i samtiden hævede sig langt over de omkringliggende bygninger. Og i det hele taget var tanken, at den gotiske kirkes kæmpekrop skulle hæve og hævde sig blandt de uanseelige huse i Ryesgade.

	Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med ~~dets~~ 40 meter i ~~længde~~ og 7 meter i ~~bredde~~ dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.		Med dens 500 siddepladser var der således også tale om en anseelig kirke, hvor den på det tidspunkt relativt lille menighed sagtens kunne finde plads. Den treskibede kirke blev rigt udsmykket med stiliseret løvværk og blomster, engle og djævle, drager og fugle, ligesom glasmalerierne ikke mindst kredsende om bebudelsen, Jesu fødsel og himmelkroningen tiltrak sig behørig opmærksomhed. Det gotisk hvælvede kirkerum fremstod med sine 40 meter i længden og syv meter i bredden dertil langt og smalt, hvormed dets gotiske udtryk forstærkedes. Det i samtiden så visuelt karakteristiske ydre blev forlenet med lyden fra de til kirken fire indkøbte klokker støbt hos klokkestøber Edelbrock i Sydtyskland. Klangen fra disse føjede sig til det generelle indtryk af kirken, der i første omgang var præget af skepsis blandt byens borgere, men som efterhånden blev stadig mere positiv.

	Da [[Aarhus Hovedbanegård]] blev bygget, og [[Ryesgade]] derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab, og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.		Da [[Aarhus Hovedbanegård]] blev bygget, og [[Ryesgade]] derfor også udvidet, kom kirken til at finde sig selv i et andet forhold til det omgivende bylandskab, og kirken er i dag placeret midt i det pulserende strøgliv.
Linje 39:		Linje 39:
	* Den Katholske Kirke i Aarhus,i: Illustreret Tidende 1880 - 181 årg. 22.		* Den Katholske Kirke i Aarhus,i: Illustreret Tidende 1880 - 181 årg. 22.
	* Viggo J. V. Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 2. Aarh [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91230909 Bestil materiale]		* Viggo J. V. Holstein - Ratlou, Aarhus - Historisk Topografisk Beskrivelse med Biografier bd. 2. Aarh [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D91230909 Bestil materiale]
	* ''J.P. Trap'': Kongeriget Danmark. VII bind. 1926		* J.P. Trap: Kongeriget Danmark. VII bind. 1926
	* ''Jens Clausen'' (red): Aarhus gennem Tiderne. Bind IV. 1941		* Jens Clausen (red): Aarhus gennem Tiderne. Bind IV. 1941
	* Katolsk Vor Frue menigheds [http://www.katolsk-aarhus.dk hjemmeside]		* Katolsk Vor Frue menigheds [http://www.katolsk-aarhus.dk hjemmeside]