Kasino-Teatret - Versionshistorie

CarolineHaugaard med 3. jun. 2026, 09:19

2026-06-03T09:19:20Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2026, 11:19
Linje 15:		Linje 15:
	Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier.		Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier.

	Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. Siden 1982 har teatret Svalegangen haft til huse i bygningen.		Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede [[Danmarks Radio i Aarhus\|Danmarks Radio]] ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. Siden 1982 har teatret '''Svalegangen''' haft til huse i bygningen.

CarolineHaugaard med 3. jun. 2026, 09:18

2026-06-03T09:18:20Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2026, 11:18
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:000381205 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000381205 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Teatret [[Svalegangen]] i det gamle [[Kasino-Teatret]] i [[Rosenkrantzgade]]. Bygningen er opført i år 1900 som et varieté-teater efter tegninger af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel (1851-1930)]]. Fotograf Anita Strømberg Kimborg, 1995, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.		'''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus. I dag ligger teatret [[Svalegangen]] i bygningen.

	Kasino-teater blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. Det blev opført efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|S.F. Kühnel]]. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.		Kasino-teater blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. Det blev opført efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|S.F. Kühnel]]. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.
Linje 15:		Linje 15:
	Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier.		Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier.

	Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio.		Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio. Siden 1982 har teatret Svalegangen haft til huse i bygningen.

	~~Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.~~

	=== Storbyvarieté med "American Bar" ===		=== Storbyvarieté med "American Bar" ===

CarolineHaugaard med 3. jun. 2026, 08:05

2026-06-03T08:05:39Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2026, 10:05
Linje 27:		Linje 27:
	=== Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===		=== Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===
	Den 10. december 1940 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhus Stiftstidende]] i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: "''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''".		Den 10. december 1940 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhus Stiftstidende]] i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: "''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''".
	To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. ~~Direktør [[Chr.~~ Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.		To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Christian Glatved, der var direktør for en række sommerrevyer, var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.

	=== Det folkelige teater ===		=== Det folkelige teater ===

CarolineHaugaard med 3. jun. 2026, 07:29

2026-06-03T07:29:51Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2026, 09:29
Linje 35:		Linje 35:

	==== "En munter pendant til den litterære borg" ====		==== "En munter pendant til den litterære borg" ====
	Ved åbningen af '''Det ~~Nye~~ Casino''' i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.		Ved åbningen af '''Det Ny Casino''' i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.

	I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.		I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.

CarolineHaugaard med 3. jun. 2026, 07:25

2026-06-03T07:25:48Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2026, 09:25
Linje 64:		Linje 64:
	*Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/		*Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/
	*John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110		*John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110
			*Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1990, "Kasino"
	*Slaegtsbibliotek.dk, "Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994", Side 49-80		*Slaegtsbibliotek.dk, "Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994", Side 49-80

	[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]		[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
	[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]		[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]

CarolineHaugaard med 3. jun. 2026, 06:48

2026-06-03T06:48:25Z

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2026, 08:48
Linje 35:		Linje 35:

	==== "En munter pendant til den litterære borg" ====		==== "En munter pendant til den litterære borg" ====
	Ved åbningen af ~~det nye ”~~'''Casino'''” i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.		Ved åbningen af '''Det Nye Casino''' i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.

	I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede ~~'''~~Det Ny Casino~~'''~~ i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.		I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede Det Ny Casino i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.

	=== En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===		=== En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===

CarolineHaugaard med 3. jun. 2026, 06:47

2026-06-03T06:47:02Z

CarolineHaugaard med 2. jun. 2026, 12:08

2026-06-02T12:08:03Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jun. 2026, 14:08
Linje 18:		Linje 18:

	Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.		Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.


	=== Storbyvarieté med "American Bar" ===		=== Storbyvarieté med "American Bar" ===
Linje 24:		Linje 23:

	=== Marinius Olsens teaterdrøm ===		=== Marinius Olsens teaterdrøm ===
	Historien om Teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)\|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. ~~'''~~Marinius Olsen~~'''~~ var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt Menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i Kystpavillonen. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke blot lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino” - der var tegnet af arkitekt Kühnel. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke.		Historien om Teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)\|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt Menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i Kystpavillonen. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke blot lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12\|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino” - der var tegnet af arkitekt Kühnel. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke.

	=== Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===		=== Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===
	Den 10. december 1940 skrev Aarhus Stiftstidende i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: "''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''".		Den 10. december 1940 skrev Aarhus Stiftstidende i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: "''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''".
	To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør [[Chr. Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.		To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør [[Chr. Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.


	=== Det folkelige teater ===		=== Det folkelige teater ===
Linje 42:		Linje 40:

	=== En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===		=== En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===
	I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)\|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. ~~'''~~Sejr~~'''~~ fandt den ganske særlig – en bygning med en bevæget og bemærkelsesværdig historie.		I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)\|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt den ganske særlig – en bygning med en bevæget og bemærkelsesværdig historie.

	Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteatret.		Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteatret.

	At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en ofte alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.		At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en ofte alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.




	=== Direktører og forpagtere ===		=== Direktører og forpagtere ===
Linje 64:		Linje 59:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Aarhus Amtstidende, 31. oktober 1942, "Den gik ikke paa Kasino - Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow"
			*Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, "KASINO"
			*Aarhus Stiftstidende, 10. december 1940, i anledning af teatrets 40-års jubilæum
	*Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/		*Dansk film og teater om Kasino-Teatret, https://danskfilmogteater.dk/kasino-teatret-aarhus/
	*Aarhus Stiftstidende, 6. december 1900, Side 3, "KASINO"
	*John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110		*John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 108-110
			*Slaegtsbibliotek.dk, "Den Gamle By - Danmarks Købstadsmuseum, 1994", Side 49-80

	[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]		[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
	[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]		[[Kategori: Forlystelser, spil & idræt]]

CarolineHaugaard med 2. jun. 2026, 10:58

2026-06-02T10:58:05Z

Vis ændringer

CarolineHaugaard med 2. jun. 2026, 09:36

2026-06-02T09:36:49Z

← Ældre version		Versionen fra 2. jun. 2026, 11:36
Linje 12:		Linje 12:
	Teatret blev opført i år 1900 efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|S.F. Kühnel]]. Det blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.		Teatret blev opført i år 1900 efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|S.F. Kühnel]]. Det blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.

	Kasino-Teatret ~~havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier og~~ var et kendt forlystelsessted i Aarhus~~. Teatret havde dog~~ flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943.		Kasino-Teatret var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio.

	Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio.

	Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.		Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.

	~~=== En folkelige pendant til Aarhus teater ===~~
	Hvor Aarhus Teater var byens repræsentative scene, fungerede Kasino som det mere folkelige alternativ og stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater. Aarhus Teater er også tegnet ater tegnet af Hack Kampmann, kongelig bygningsinspektør. Kühnel og Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast godt minde om hinanden i dets smukke og detaljeret udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne stod lidt i baggrunden. Og noget tyder på, at dette også kunne mærkes i den offentlige debat. På en såkaldt Sejrs seddel omtales diskussionen om Kampmanns nye teaterbygning. Her skriver Kühnel, at flere havde ønsket en arkitektkonkurrence, men at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.

	=== Landets første operetteteater ===		=== Landets første operetteteater ===
	Det var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.		Det var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.
	Kasino-Teatret havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier og ~~var~~ et ~~kendt forlystelsessted~~ i Aarhus.		Kasino-Teatret havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier.

			==== Det folkelige teater ====
			I 1900 blev Aarhus Teater indviet og denne fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på flere måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]].

			S. F. Kühnel og H. Kampmanns arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets storslåede og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have betydet, at Kühnell i eftertidens øjne har stået lidt i baggrunden af Kampmann. Og noget tyder på, at dette også kunne mærkes i den offentlige debat. [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)\|Emanuel Jensen Sejr]] gengav på en af sine Sejrs sedler en omtalt diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning. Her skriver Kühnel, at flere havde ønsket en arkitektkonkurrence, men at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.

	=== Storbyvarieté med "American Bar" ===		=== Storbyvarieté med "American Bar" ===

← Ældre version		Versionen fra 3. jun. 2026, 08:47
Linje 10:		Linje 10:
	'''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.		'''Kasino-Teatret''' var et varietéteater i [[Rosenkrantzgade]] 21 i Aarhus.

	~~Teatret blev opført i år 1900 efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|S.F. Kühnel]]. Det~~ blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.		Kasino-teater blev indviet den 7. december 1900 med [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)]] som bygherre og direktør. Det blev opført efter tegning af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel\|S.F. Kühnel]]. På indvielsesaftenen kunne man se teatrets første forestilling for mellem 35 øre og 1 krone og 25 øre alt efter, hvor man sad i salen.

	Kasino~~-teater~~ var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.		Kasino var landets første egentlige operetteteater - en musikalsk komedie, der blander sang, iørefaldende musik, dans og tæt dialog.
	Kasino~~-Teatret~~ havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier.		Kasino havde gennem årene forskellige typer optrædener med eksempelvis jonglører, operasang, kunstcykling, operetter, varieté og folkekomedier.

	Kasino~~-Teatret~~ var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio.		Kasino var et kendt forlystelsessted i Aarhus, men oplevede gang på gang flere perioder med økonomiske vanskeligheder og måtte lukke i februar 1943. Efter lukningen blev bygningen brugt som restaurant, varieté og jazzklub med optrædener fra udenlandske stjerner som Stan Getz og Gerry Mulligan. I 1962 flyttede Danmarks Radio ind i lokalerne og brugte dem til studier, hvor der blev produceret både tv og radio.

	Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.		Siden 1982 har teatret [[Svalegangen]] haft til huse i bygningerne.
Linje 23:		Linje 23:

	=== Marinius Olsens teaterdrøm ===		=== Marinius Olsens teaterdrøm ===
	Historien om ~~Teatret~~ i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)\|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt ~~Menneske~~. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i Kystpavillonen. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke ~~blot~~ lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12\|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino” ~~- der var tegnet af~~ arkitekt ~~Kühnel~~. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke.		Historien om teatret i Rosenkrantzgade begynder i 1899, da det blev opkøbt af [[Christian Marinius Carl Ludvig Olsen (1865-1912)\|Christian Marinius Carl Ludvig Olsen]]. Marinius Olsen var kommet til byen 11 år forinden som et ganske ungt menneske. Her havde han sunget ved 10 øres forestillinger i [[Kystpavillonen]]. Han var blevet en kendt og vellidt skikkelse i Aarhus – en mand med et skævt og vennesælt smil, som ikke kun lyste fra scenen, men var synligt overalt i bybilledet. I folkelig gunst og popularitet konkurrerede han med [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Peter Sabroe]]. Begge havde deres virke i [[Østergade 12\|Østergades Forsamlingsbygning]], hvor M. Olsen i den lille sal forberedte aftenens forestillinger og etablerede en varieté i gammeldags sangerindestil. Her fremførte han blandt andet sin berømte vise om, hvordan Aarhus burde forandres. Med voksende ambitioner købte M. Olsen i 1899 grunden i Rosenkrantzgade og opførte ”Kasino”, med den dygtige Kühnel som sin arkitekt. Teatret blev indviet den 7. december 1900 med en – efter datidens målestok – pompøs festforestilling. Kasino-varieteen trivedes godt i de første år, men så begyndte det at gå ned ad bakke.

	=== Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===		=== Økonomiske vanskeligheder, krig og dårlige rutebilsforbindelser ===
	Den 10. december 1940 skrev Aarhus Stiftstidende i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: "''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''".		Den 10. december 1940 skrev [[Århus Stiftstidende\|Aarhus Stiftstidende]] i anledning af Kasino-teatrets 40-års jubilæum, at fødselsdagen blev markeret på en dyster baggrund: "''Fra den 15. december lukker teatret som scene og blev i stedet omdannet til danserestaurant''".
	To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør [[Chr. Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.		To år senere, den 31. oktober 1942, skrev Aarhus Amtstidende overskriften: ”''Det gik ikke paa Kasino – Ophører at være Teater, men genåbner på mandag med Kæmpeshow.''” Avisen konstaterede, at tiden arbejdede imod revyteatre og folkekomedier. Direktør [[Chr. Glatved]] var dog kommet til Kasino-teatret med store forhåbninger og med en revy, der både i udstyr og indhold lå over gennemsnittet. De første uger var besøget stort, men siden ebbede det ud. Dårlige tog- og rutebilforbindelser, luftalarmer og krigstidens uroligheder gjorde det vanskeligt for det trofaste publikum at finde vej til teatret.

Linje 32:		Linje 32:
	I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]].		I 1900 blev [[Aarhus Teater]] indviet og fungerede som byens repræsentative scene, hvorimod Kasino-teatret blev et mere folkeligt alternativ. Kasino stod på mange måder i kontrast til det kongelige teaterideal, som var repræsenteret ved Aarhus Teater - der tilmed var tegnet af den kgl. bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]].

	'''Kühnel''' og '''Kampmann''' var begge store arkitekter i perioden. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne ~~måske~~ har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino~~-teatret~~ og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges ~~var~~ der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.		'''Kühnel''' og '''Kampmann''' var begge store arkitekter i perioden, hvilket de to teatre også afspejler. Deres arkitektoniske udtryk kan ved første øjekast ligne hinanden i dets store, smukke og detaljerede udtryk. Kampmanns position og anseelse kan have haft betydning for, at Kühnel i eftertidens øjne muligvis har stået lidt i baggrunden af denne. Sådan var det ikke i begyndelse af 1900-tallet, hvor både Kasino og Aarhus Teater blev opført. På dette tidspunkt vidste alle hvem Kühnel var og der var stor opbakning omkring ham som arkitekt. Faktisk var det sådan, at da Aarhus Teater skulle tegnes og bygges opstod der diskussion omkring Kampmanns nye teaterbygning - der var flere, der ønskede Kühnel som arkitekt for teaterbygningen, eller i det mindste en arkitektkonkurrence. Kühnel responderede på dette og svarede, at Kampmann efter hans mening burde fortsætte arbejdet, da han sikkert ville “løse Opgaven paa en for Alle tilfredsstillende Maade”.

	==== "En munter pendant til den litterære borg" ====		==== "En munter pendant til den litterære borg" ====
	Ved åbningen af det nye ~~”Casino”~~ i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.		Ved åbningen af det nye ”'''Casino'''” i Rosenkrantzgade blev der udgivet en artikel, som beskrev stedet som en nødvendighed i det aarhusianske forlystelsesliv – en ”''munter pendant til den litterære borg dernede på Torvet''”. Artiklen understregede, at Casinos hovedformål var at more folk uden bagtanker. Midt i en trist og ensformig tid kunne man her finde smil og latter. Begejstringen for teatret levede videre, og i 1952 bragte avisen et stort billede af den nyrenoverede teatersal med overskriften: ”''Så smukt er der blevet i Det ny Casino Aarhus – Teatret, hvor man kan li’ at komme''”.

	I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede '''Det Ny Casino''' i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.		I en udklipssamling af [[Preben Rasmussens samling\|Preben Rasmussen]] noteres det i 1959, at [[A/S Fotorama]] – som på det tidspunkt ejede '''Det Ny Casino''' i Rosenkrantzgade – havde haft planer om at omdanne det gamle teater til en dansehal for ungdommen, men havde måtte opgive denne drøm. Samtidig stod det klart, at bygningens dage som traditionelt teater var talte.

	=== En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===		=== En helt særlig bygning med en bemærkelsesværdig historie ===
	I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)\|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt ~~den~~ ganske særlig – ~~en bygning med~~ en bevæget og bemærkelsesværdig historie.		I 1960 skrev [[Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)\|Emanuel Sejr]] i sine skildringer af gamle aarhusianske gader, at teaterbygningen i Rosenkrantzgade var den eneste i området, der for alvor skilte sig ud. Sejr fandt bygningen ganske særlig – samt havde den en bevæget og bemærkelsesværdig historie.

	Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte ~~revyteatret~~.		Samlet set tegner historien om Kasino-teatret et billede af et teater, der fra begyndelsen var tænkt som byens folkelige modstykke til Aarhus Teater. Hvor Aarhus Teater repræsenterede det dannelsesorienterede og kunstnerisk ambitiøse teater, blev Kasino den muntre pendant: et sted for revy, varieté og umiddelbar underholdning uden bagtanker. Under Marinius Olsens initiativ blev Kasino et samlingspunkt for latter og folkelig forlystelse, og gennem årtier indtog teatret en central rolle i det aarhusianske kulturliv. Avisernes omtale af teatret viser en stor kærlighed til stedet, men understreger også de vanskeligheder, som tidens skiftende vilkår – ikke mindst under krigen – påførte revyteater.

	At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en ~~ofte~~ alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.		At bygningen senere mistede sin funktion som teater, ændrer ikke ved dens betydning. Kasino stod som et kulturelt alternativ og et frirum i en alvorstung samtid. Historien afspejler spændingen mellem det fine og det folkelige i byens teaterliv – og vidner om, at begge dele var nødvendige for at skabe en levende kulturby.

	=== Direktører og forpagtere ===		=== Direktører og forpagtere ===