Karmeliterklostret - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

2022-11-16T11:30:50Z

Text replacement - "Kirker i Aarhus" to "Kirker i Aarhus Kommune"

← Ældre version		Versionen fra 16. nov. 2022, 13:30
Linje 14:		Linje 14:

	===Se også===		===Se også===
	*Andre historiske, kristne bygninger og kirkegårde under [[Kirker i Aarhus]]		*Andre historiske, kristne bygninger og kirkegårde under [[Kirker i Aarhus Kommune]]

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Jens Iversen Lange" to "Jens Iversen Lange (-1482)"

2022-11-14T12:02:52Z

Text replacement - "Jens Iversen Lange" to "Jens Iversen Lange (-1482)"

← Ældre version		Versionen fra 14. nov. 2022, 14:02
Linje 1:		Linje 1:
	'''Karmeliterklostret''' var et kloster i Aarhus, der i sin samtid også blev kaldt '''Jomfru Marias kloster''' og '''Skt. Jørgens kloster'''. Det lå på [[Brobjerg]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] i perioden 1482-1541. Karmeliterklostret var indviet til tiggerordenen karmeliterne og var ét af fire sådanne klostre i Danmark.		'''Karmeliterklostret''' var et kloster i Aarhus, der i sin samtid også blev kaldt '''Jomfru Marias kloster''' og '''Skt. Jørgens kloster'''. Det lå på [[Brobjerg]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] i perioden 1482-1541. Karmeliterklostret var indviet til tiggerordenen karmeliterne og var ét af fire sådanne klostre i Danmark.

	Klostret opstod, efter biskop [[Jens Iversen Lange ( - 1482)~~\|Jens Iversen Lange~~]] i et pantebrev fra 1482 skænkede karmeliterordnen et kapel, der var indviet til Skt. Jørgen, Skt. Knud konge og Skt. Knud hertug, og som tilhørte bispestolen. Ordenen tog imod gaven og sørgede for, at der blev holdt gudstjenester i kapellet. Samtidig gav paven sin tilladelse til, at munkene byggede et kloster samme sted med bland andet kirkegård, klokker og klokketårn. Skt. Jørgen blev klostrets og kapellets skytshelgen, hvorfor sidstnævnte også blev kaldt '''Skt. Jørgens Kapel'''.		Klostret opstod, efter biskop [[Jens Iversen Lange (-1482)]] i et pantebrev fra 1482 skænkede karmeliterordnen et kapel, der var indviet til Skt. Jørgen, Skt. Knud konge og Skt. Knud hertug, og som tilhørte bispestolen. Ordenen tog imod gaven og sørgede for, at der blev holdt gudstjenester i kapellet. Samtidig gav paven sin tilladelse til, at munkene byggede et kloster samme sted med bland andet kirkegård, klokker og klokketårn. Skt. Jørgen blev klostrets og kapellets skytshelgen, hvorfor sidstnævnte også blev kaldt '''Skt. Jørgens Kapel'''.

	Klostret var færdigbygget inden 1498, da en bog, der blev trykt dette år, omtaler det som sådan. Af bogen fremgår det desuden, at jomfru Maria, Skt. Jørgen, Skt. Knud konge og Skt. Knud hertug "stod" i dets kirke. Det vil sige, at der fandtes ét eller flere altre med figurer eller billeder af helgenerne.		Klostret var færdigbygget inden 1498, da en bog, der blev trykt dette år, omtaler det som sådan. Af bogen fremgår det desuden, at jomfru Maria, Skt. Jørgen, Skt. Knud konge og Skt. Knud hertug "stod" i dets kirke. Det vil sige, at der fandtes ét eller flere altre med figurer eller billeder af helgenerne.

MiaGulvadJørgensen med 2. aug. 2022, 08:44

2022-08-02T08:44:51Z

← Ældre version		Versionen fra 2. aug. 2022, 10:44
Linje 12:		Linje 12:

	I 1922 foretog [[Jyllands-Posten]] udgravninger af en gammel købmandsgård, der lå sammesteds, og fandt i den forbindelse flere genstande, der hang sammen med fundene fra 1907. Herefter blev yderligere arkæologiske undersøgelser foretaget med forankring i [[Moesgård Museum\|Århus Museum]] og bibliotekar [[Ejler Haugsted]], hvorigennem det de følgende år blev muligt at danne sig et indtryk af klostrets arkitektoniske profil. Arbejdet lettedes af, at klostrets plan og mål viste sig at være de samme som det bevarede karmeliterkloster i Helsingør.		I 1922 foretog [[Jyllands-Posten]] udgravninger af en gammel købmandsgård, der lå sammesteds, og fandt i den forbindelse flere genstande, der hang sammen med fundene fra 1907. Herefter blev yderligere arkæologiske undersøgelser foretaget med forankring i [[Moesgård Museum\|Århus Museum]] og bibliotekar [[Ejler Haugsted]], hvorigennem det de følgende år blev muligt at danne sig et indtryk af klostrets arkitektoniske profil. Arbejdet lettedes af, at klostrets plan og mål viste sig at være de samme som det bevarede karmeliterkloster i Helsingør.

			===Se også===
			*Andre historiske, kristne bygninger og kirkegårde under [[Kirker i Aarhus]]

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

MiaGulvadJørgensen med 2. aug. 2022, 08:11

2022-08-02T08:11:27Z

← Ældre version		Versionen fra 2. aug. 2022, 10:11
Linje 1:		Linje 1:
	'''Karmeliterklostret''' var et kloster i Aarhus, der i sin samtid også blev kaldt '''Jomfru Marias kloster''' og '''Skt. Jørgens kloster'''. Det lå på [[Brobjerg]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] i perioden 1482-1541. Karmeliterklostret var indviet til tiggerordenen karmeliterne og var ét af fire sådanne klostre i Danmark.		'''Karmeliterklostret''' var et kloster i Aarhus, der i sin samtid også blev kaldt '''Jomfru Marias kloster''' og '''Skt. Jørgens kloster'''. Det lå på [[Brobjerg]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] i perioden 1482-1541. Karmeliterklostret var indviet til tiggerordenen karmeliterne og var ét af fire sådanne klostre i Danmark.

	Klostret opstod, efter biskop [[Jens Iversen Lange ( - 1482)\|Jens Iversen Lange]] i et pantebrev fra 1482 skænkede karmeliterordnen et kapel, der var indviet til Skt. Jørgen, Skt. Knud konge og Skt. Knud hertug, og som tilhørte bispestolen. Ordenen tog imod gaven og sørgede for, at der blev holdt gudstjenester i kapellet. Samtidig gav paven sin tilladelse til, at munkene byggede et kloster samme sted med bland andet kirkegård, klokker og klokketårn. Skt. Jørgen blev kapellets ~~og klostrets~~ skytshelgen.		Klostret opstod, efter biskop [[Jens Iversen Lange ( - 1482)\|Jens Iversen Lange]] i et pantebrev fra 1482 skænkede karmeliterordnen et kapel, der var indviet til Skt. Jørgen, Skt. Knud konge og Skt. Knud hertug, og som tilhørte bispestolen. Ordenen tog imod gaven og sørgede for, at der blev holdt gudstjenester i kapellet. Samtidig gav paven sin tilladelse til, at munkene byggede et kloster samme sted med bland andet kirkegård, klokker og klokketårn. Skt. Jørgen blev klostrets og kapellets skytshelgen, hvorfor sidstnævnte også blev kaldt '''Skt. Jørgens Kapel'''.

	Klostret var færdigbygget inden 1498, da en bog, der blev trykt dette år, omtaler det som sådan. Af bogen fremgår det desuden, at jomfru Maria, Skt. Jørgen, Skt. Knud konge og Skt. Knud hertug "stod" i dets kirke. Det vil sige, at der fandtes ét eller flere altre med figurer eller billeder af helgenerne.		Klostret var færdigbygget inden 1498, da en bog, der blev trykt dette år, omtaler det som sådan. Af bogen fremgår det desuden, at jomfru Maria, Skt. Jørgen, Skt. Knud konge og Skt. Knud hertug "stod" i dets kirke. Det vil sige, at der fandtes ét eller flere altre med figurer eller billeder af helgenerne.

MiaGulvadJørgensen: MiaGulvadJørgensen flyttede siden Karmeliterklosteret til Karmeliterklostret: Fejl i titlen

2022-08-02T08:07:17Z

MiaGulvadJørgensen flyttede siden Karmeliterklosteret til Karmeliterklostret: Fejl i titlen

← Ældre version		Versionen fra 2. aug. 2022, 10:07
(Ingen forskel)

MiaGulvadJørgensen med 2. aug. 2022, 07:50

2022-08-02T07:50:30Z

← Ældre version		Versionen fra 2. aug. 2022, 09:50
Linje 1:		Linje 1:
	~~I den gamle bydel~~ [[Brobjerg]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] lå i perioden ~~1460~~ - 1541 ~~et kloster der~~ var indviet til tiggerordenen karmeliterne~~. Klosteret~~ var et af fire sådanne klostre i Danmark~~, og man blev første gang opmærksom på eksistensen af en gammel middelalderlig bygning på grunden i Århus, da man i forbindelse med et byggeprojekt i 1907 foretog udgravninger~~.		'''Karmeliterklostret''' var et kloster i Aarhus, der i sin samtid også blev kaldt '''Jomfru Marias kloster''' og '''Skt. Jørgens kloster'''. Det lå på [[Brobjerg]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] i perioden 1482-1541. Karmeliterklostret var indviet til tiggerordenen karmeliterne og var ét af fire sådanne klostre i Danmark.

	~~I forbindelse med~~ [[~~Jyllands~~-~~Posten~~]]~~s udgravning~~ i ~~1922 af den gamle købmandsgårds grund~~, ~~fandt man yderligere genstande~~, der ~~hang sammen med de tidligere. Herefter~~ blev ~~yderligere arkæologiske undersøgelser forankret~~ i ~~[[Moesgård Museum\|Århus Museum]] ved [[Ejler Haugsted]]~~. ~~De følgende års undersøgelser gjorde det muligt~~ at ~~danne sig~~ et ~~indtryk af klosterets arkitektoniske profil~~. ~~Ikke mindst fordi klosterets plan~~ og ~~mål viste sig de samme som det bevarede karmeliterkloster i Helsingør~~.		Klostret opstod, efter biskop [[Jens Iversen Lange ( - 1482)\|Jens Iversen Lange]] i et pantebrev fra 1482 skænkede karmeliterordnen et kapel, der var indviet til Skt. Jørgen, Skt. Knud konge og Skt. Knud hertug, og som tilhørte bispestolen. Ordenen tog imod gaven og sørgede for, at der blev holdt gudstjenester i kapellet. Samtidig gav paven sin tilladelse til, at munkene byggede et kloster samme sted med bland andet kirkegård, klokker og klokketårn. Skt. Jørgen blev kapellets og klostrets skytshelgen.

	~~Der~~ var ~~således tale om et stort klosteranlæg i fire fløje~~. ~~Hele kompleksets længde målte 55 meter~~, ~~kirkefløjen fra vest til øst 52 meter~~, ~~klostergården fra syd til nord 19 meter og fra øst til vest 26 meter~~. ~~De tre af anlæggets klosterfløje har indeholdt refugium~~, ~~beboelsesceller mv~~., og ~~den fjerde fløj har udgjort selve kirken~~. ~~En korsgang har omgivet den rektangulære klostergård,~~ i ~~hvis midte klosterbrønden har befundet sig~~. ~~Korsgangen har dannet forbindelsesgang mellem kirken og de tre klosterfløje~~.		Klostret var færdigbygget inden 1498, da en bog, der blev trykt dette år, omtaler det som sådan. Af bogen fremgår det desuden, at jomfru Maria, Skt. Jørgen, Skt. Knud konge og Skt. Knud hertug "stod" i dets kirke. Det vil sige, at der fandtes ét eller flere altre med figurer eller billeder af helgenerne.

	~~Klosteret~~ fik en kort ~~levetid~~. ~~Som~~ et ~~resultat~~ af ~~reformationen~~ blev det ~~således inddraget for at indgå~~ i ~~kronens gods~~. Og i ~~1541 fik borgerne~~ i Århus ~~tilladelse til~~ at ~~forsyne~~ sig ~~med byggematerialer fra~~ det ~~nu nedlagte og forladte kloster. Med tiden fandt nye bebyggelser vej til den gamle klostergrund~~.		Der var tale om et stort klosteranlæg i fire fløje. Hele kompleksets længde målte 55 meter, kirkefløjen fra vest til øst 52 meter, klostergården fra syd til nord 19 meter og fra øst til vest 26 meter. De tre af anlæggets klosterfløje har indeholdt refugium, beboelsesceller mv., og den fjerde fløj har udgjort selve kirken. En korsgang har omgivet den rektangulære klostergård, i hvis midte klosterbrønden har befundet sig. Korsgangen har dannet forbindelsesgang mellem kirken og de tre klosterfløje.

			Klostret fik dog kun en ganske kort leve tid. Den 14. november 1531 stadfæstede kongen et brev, hvorved munkene overdrog klostret med dets kirke og kirkegård til biskoppen, og 5. november 1541 gav Christian III sin tilladelse til, at Aarhus bys brandlidte borgere nedbrød klostret og dets kirke og benyttede dets sten og tømmer til genopførelse af deres huse. Klostrets nedbrydelse betød, at grunden blev fri til nye bebyggelser, der med tiden blev opført, og klostret blev glemt.

			Man blev første gang opmærksom på eksistensen det gamle middelalderkloster, da man fandt levn derfra i forbindelse med udgravninger, der blev foretaget på grunden under et byggeprojekt i 1907.

			I 1922 foretog [[Jyllands-Posten]] udgravninger af en gammel købmandsgård, der lå sammesteds, og fandt i den forbindelse flere genstande, der hang sammen med fundene fra 1907. Herefter blev yderligere arkæologiske undersøgelser foretaget med forankring i [[Moesgård Museum\|Århus Museum]] og bibliotekar [[Ejler Haugsted]], hvorigennem det de følgende år blev muligt at danne sig et indtryk af klostrets arkitektoniske profil. Arbejdet lettedes af, at klostrets plan og mål viste sig at være de samme som det bevarede karmeliterkloster i Helsingør.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*E. Haugsted, Karmeliterklosteret i Aarhus. Jyllandsposten 1.1.1953.		*E. Haugsted, Karmeliterklosteret i Aarhus. Jyllandsposten 1.1.1953.
	*~~Læs mere~~ om [http://da.~~wikipedia~~.~~org~~/~~wiki~~/~~Karmeliterordenen karmelitterordenen] på Wikipedia~~.		*Nationalmuseet om forsvundne kirker i Aarhus, http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_1329-1358.pdf

	[[Kategori: Indtil 1536]]		[[Kategori: Indtil 1536]]
	[[Kategori:Religion]]		[[Kategori:Religion]]

Mns med 16. okt. 2012, 10:05

2012-10-16T10:05:04Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 12:05
Linje 8:		Linje 8:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*E. Haugsted, Karmeliterklosteret i Aarhus. Jyllandsposten 1.1.1953.		*E. Haugsted, Karmeliterklosteret i Aarhus. Jyllandsposten 1.1.1953.
	*Læs mere om [http://da.wikipedia.org/wiki/Karmeliterordenen karmelitterordenen] på Wikipedia.		*Læs mere om [http://da.wikipedia.org/wiki/Karmeliterordenen karmelitterordenen] på Wikipedia.

Klan med 4. jul. 2012, 11:32

2012-07-04T11:32:26Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jul. 2012, 13:32
Linje 1:		Linje 1:
	~~På det~~ gamle ~~Brojerg~~ mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] lå i perioden 1460 - 1541 et til tiggerordenen karmeliterne ~~indviet kloster~~. Klosteret var et af fire sådanne klostre i Danmark, og man blev første gang opmærksom på eksistensen af en gammel middelalderlig bygning på grunden i Århus, da man i forbindelse med et byggeprojekt i 1907 foretog udgravninger.		I den gamle bydel [[Brobjerg]] mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] lå i perioden 1460 - 1541 et kloster der var indviet til tiggerordenen karmeliterne. Klosteret var et af fire sådanne klostre i Danmark, og man blev første gang opmærksom på eksistensen af en gammel middelalderlig bygning på grunden i Århus, da man i forbindelse med et byggeprojekt i 1907 foretog udgravninger.

	I forbindelse med [[Jyllands-Posten]]s udgravning i 1922 af den gamle købmandsgårds grund, fandt man yderligere genstande, der hang sammen med de tidligere. Herefter blev yderligere arkæologiske undersøgelser forankret i [[Moesgård Museum\|Århus Museum]] ved [[Ejler Haugsted]]. De følgende års undersøgelser gjorde det muligt at danne sig et indtryk af klosterets arkitektoniske profil. Ikke mindst fordi klosterets plan og mål viste sig de samme som det bevarede karmeliterkloster i Helsingør.		I forbindelse med [[Jyllands-Posten]]s udgravning i 1922 af den gamle købmandsgårds grund, fandt man yderligere genstande, der hang sammen med de tidligere. Herefter blev yderligere arkæologiske undersøgelser forankret i [[Moesgård Museum\|Århus Museum]] ved [[Ejler Haugsted]]. De følgende års undersøgelser gjorde det muligt at danne sig et indtryk af klosterets arkitektoniske profil. Ikke mindst fordi klosterets plan og mål viste sig de samme som det bevarede karmeliterkloster i Helsingør.

Klan: link + sprog

2012-07-04T11:31:03Z

link + sprog

← Ældre version		Versionen fra 4. jul. 2012, 13:31
Linje 1:		Linje 1:
	På det gamle Brojerg mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] lå i perioden 1460 - 1541 et til tiggerordenen ~~[[karmeliter]]ne~~ indviet [[kloster]]. Klosteret var et af fire sådanne klostre i Danmark, og man blev første gang opmærksom på eksistensen af en gammel middelalderlig bygning på grunden i Århus, da man i forbindelse med et byggeprojekt i 1907 foretog udgravninger.		På det gamle Brojerg mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] lå i perioden 1460 - 1541 et til tiggerordenen karmeliterne indviet kloster. Klosteret var et af fire sådanne klostre i Danmark, og man blev første gang opmærksom på eksistensen af en gammel middelalderlig bygning på grunden i Århus, da man i forbindelse med et byggeprojekt i 1907 foretog udgravninger.

	I forbindelse med ~~Jyllandspostens~~ udgravning i 1922 af den gamle ~~Købmandsgårds~~ grund, fandt man yderligere genstande, der hang sammen med de tidligere. Herefter blev yderligere arkæologiske undersøgelser forankret i [[Moesgård Museum\|Århus Museum]] ved [[Ejler Haugsted]]. De følgende års undersøgelser gjorde det muligt at danne sig et indtryk af klosterets arkitektoniske profil. Ikke mindst fordi klosterets plan og mål viste sig de samme som det bevarede karmeliterkloster i Helsingør.		I forbindelse med [[Jyllands-Posten]]s udgravning i 1922 af den gamle købmandsgårds grund, fandt man yderligere genstande, der hang sammen med de tidligere. Herefter blev yderligere arkæologiske undersøgelser forankret i [[Moesgård Museum\|Århus Museum]] ved [[Ejler Haugsted]]. De følgende års undersøgelser gjorde det muligt at danne sig et indtryk af klosterets arkitektoniske profil. Ikke mindst fordi klosterets plan og mål viste sig de samme som det bevarede karmeliterkloster i Helsingør.

	Der var således tale om et stort klosteranlæg i fire fløje. Hele kompleksets længde målte 55 meter, kirkefløjen fra vest til øst 52 meter, klostergården fra syd til nord 19 meter og fra øst til vest 26 meter. De tre af anlæggets klosterfløje har indeholdt refugium, beboelsesceller mv., og den fjerde fløj har udgjort selve kirken. En korsgang har omgivet den rektangulære klostergård, i hvis midte klosterbrønden har befundet sig. Korsgangen har dannet forbindelsesgang mellem kirken og de tre klosterfløje.		Der var således tale om et stort klosteranlæg i fire fløje. Hele kompleksets længde målte 55 meter, kirkefløjen fra vest til øst 52 meter, klostergården fra syd til nord 19 meter og fra øst til vest 26 meter. De tre af anlæggets klosterfløje har indeholdt refugium, beboelsesceller mv., og den fjerde fløj har udgjort selve kirken. En korsgang har omgivet den rektangulære klostergård, i hvis midte klosterbrønden har befundet sig. Korsgangen har dannet forbindelsesgang mellem kirken og de tre klosterfløje.
Linje 9:		Linje 9:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*E. Haugsted, Karmeliterklosteret i Aarhus. Jyllandsposten 1.1.1953.		*E. Haugsted, Karmeliterklosteret i Aarhus. Jyllandsposten 1.1.1953.
			*Læs mere om [http://da.wikipedia.org/wiki/Karmeliterordenen karmelitterordenen] på Wikipedia.

	[[Kategori: Indtil 1536]]		[[Kategori: Indtil 1536]]
	[[Religion]]		[[Kategori:Religion]]

Sten: Wiki

2012-06-25T17:31:01Z

Wiki

← Ældre version		Versionen fra 25. jun. 2012, 19:31
Linje 1:		Linje 1:
	På det gamle Brojerg mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] lå i perioden 1460 - 1541 et til tiggerordenen ~~karmeliterne~~ indviet kloster. Klosteret var et af fire sådanne klostre I Danmark, og man blev første gang opmærksom på eksistensen af en gammel middelalderlig bygning på grunden i Århus, da man i forbindelse med et byggeprojekt i 1907 foretog udgravninger.		På det gamle Brojerg mellem [[Frederiksgade]] og [[Christiansgade]] lå i perioden 1460 - 1541 et til tiggerordenen [[karmeliter]]ne indviet [[kloster]]. Klosteret var et af fire sådanne klostre i Danmark, og man blev første gang opmærksom på eksistensen af en gammel middelalderlig bygning på grunden i Århus, da man i forbindelse med et byggeprojekt i 1907 foretog udgravninger.

	I ~~1922, i~~ forbindelse med Jyllandspostens udgravning af den gamle Købmandsgårds grund, fandt man yderligere ~~fund~~, der hang sammen med de tidligere. Herefter blev yderligere arkæologiske undersøgelser forankret i [[Moesgård Museum\|Århus Museum]] ved Ejler Haugsted. De følgende års undersøgelser gjorde det muligt at danne sig et indtryk af klosterets arkitektoniske profil. Ikke mindst fordi~~, at~~ klosterets plan og mål viste sig de samme som det bevarede karmeliterkloster i Helsingør. Der var således tale om et stort klosteranlæg i fire fløje. Hele kompleksets længde målte 55 meter, kirkefløjen fra vest til øst 52 meter, klostergården fra syd til nord 19 meter og fra øst til vest 26 meter. De tre af anlæggets klosterfløje har indeholdt refugium, beboelsesceller mv., og den fjerde fløj har udgjort selve kirken. En korsgang har omgivet den rektangulære klostergård, i hvis midte klosterbrønden har befundet sig. Korsgangen har dannet forbindelsesgang mellem kirken og de tre klosterfløje.		I forbindelse med Jyllandspostens udgravning i 1922 af den gamle Købmandsgårds grund, fandt man yderligere genstande, der hang sammen med de tidligere. Herefter blev yderligere arkæologiske undersøgelser forankret i [[Moesgård Museum\|Århus Museum]] ved [[Ejler Haugsted]]. De følgende års undersøgelser gjorde det muligt at danne sig et indtryk af klosterets arkitektoniske profil. Ikke mindst fordi klosterets plan og mål viste sig de samme som det bevarede karmeliterkloster i Helsingør.

			Der var således tale om et stort klosteranlæg i fire fløje. Hele kompleksets længde målte 55 meter, kirkefløjen fra vest til øst 52 meter, klostergården fra syd til nord 19 meter og fra øst til vest 26 meter. De tre af anlæggets klosterfløje har indeholdt refugium, beboelsesceller mv., og den fjerde fløj har udgjort selve kirken. En korsgang har omgivet den rektangulære klostergård, i hvis midte klosterbrønden har befundet sig. Korsgangen har dannet forbindelsesgang mellem kirken og de tre klosterfløje.

	Klosteret fik en kort levetid. Som et resultat af reformationen blev det således inddraget for at indgå i kronens gods. Og i 1541 fik borgerne i Århus tilladelse til at forsyne sig med byggematerialer fra det nu nedlagte og forladte kloster. Med tiden fandt nye bebyggelser vej til den gamle klostergrund.		Klosteret fik en kort levetid. Som et resultat af reformationen blev det således inddraget for at indgå i kronens gods. Og i 1541 fik borgerne i Århus tilladelse til at forsyne sig med byggematerialer fra det nu nedlagte og forladte kloster. Med tiden fandt nye bebyggelser vej til den gamle klostergrund.