Kapsejlads på Aarhusbugten - Versionshistorie

Hemik med 24. nov. 2025, 09:36

2025-11-24T09:36:08Z

AndersBuch med 24. maj 2024, 16:13

2024-05-24T16:13:24Z

← Ældre version		Versionen fra 24. maj 2024, 18:13
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Kapsejlads-paa-Aarhusbugten-1866-carl-baagoe.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejladsen på Aarhusbugten d. 29. august 1866, tegnet af Carl Baagø. Fra venstre: den engelske dommerbåd, dampskibet 'Pioneer' ejet af overingeniør Fr.J. Rowan<ref>Danmarks Jernbanemuseum: "En personlig beretning om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn"[https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>), 'Viking' (engelsk), 'Princess' (engelsk), 'Caroline' (dansk), 'Rover' (engelsk), 'Coquette' (dansk) og 'Viking' (norsk) samt passagerskibene 'Vidar' og 'Vigilant'.]]		[[Fil:Kapsejlads-paa-Aarhusbugten-1866-carl-baagoe.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejladsen på Aarhusbugten d. 29. august 1866, tegnet af Carl Baagø. Fra venstre: den engelske dommerbåd, dampskibet 'Pioneer' (ejet af overingeniør [[Frederick James Rowan\|Fr.J. Rowan]]<ref>Danmarks Jernbanemuseum: "En personlig beretning om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn"[https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>), 'Viking' (engelsk), 'Princess' (engelsk), 'Caroline' (dansk), 'Rover' (engelsk), 'Coquette' (dansk) og 'Viking' (norsk) samt passagerskibene 'Vidar' og 'Vigilant'.]]

	'''Kapsejlads''' har fundet sted på [[Aarhusbugten]], der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866.		'''Kapsejlads''' har fundet sted på [[Aarhusbugten]], der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866.

AndersBuch med 24. maj 2024, 16:12

2024-05-24T16:12:33Z

← Ældre version		Versionen fra 24. maj 2024, 18:12
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Kapsejlads-paa-Aarhusbugten-1866-carl-baagoe.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejladsen på Aarhusbugten d. 29. august 1866, tegnet af Carl Baagø. Fra venstre: den engelske dommerbåd, dampskibet 'Pioneer', 'Viking' (engelsk), 'Princess' (engelsk), 'Caroline' (dansk), 'Rover' (engelsk), 'Coquette' (dansk) og 'Viking' (norsk) samt passagerskibene 'Vidar' og 'Vigilant'.]]		[[Fil:Kapsejlads-paa-Aarhusbugten-1866-carl-baagoe.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejladsen på Aarhusbugten d. 29. august 1866, tegnet af Carl Baagø. Fra venstre: den engelske dommerbåd, dampskibet 'Pioneer' ejet af overingeniør Fr.J. Rowan<ref>Danmarks Jernbanemuseum: "En personlig beretning om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn"[https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>), 'Viking' (engelsk), 'Princess' (engelsk), 'Caroline' (dansk), 'Rover' (engelsk), 'Coquette' (dansk) og 'Viking' (norsk) samt passagerskibene 'Vidar' og 'Vigilant'.]]

	'''Kapsejlads''' har fundet sted på [[Aarhusbugten]], der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866.		'''Kapsejlads''' har fundet sted på [[Aarhusbugten]], der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866.

AndersBuch: stavefejl

2024-03-23T18:49:02Z

stavefejl

← Ældre version		Versionen fra 23. mar. 2024, 20:49
Linje 6:		Linje 6:
	Den første kapsejlads på Aarhusbugten fandt sted onsdag den 29. august 1866, og havde været planlagt et lille års tid. Den blev blandt andet arrangeret af [[Johan Michael Andreas Müller\|toldinspektør J.M.A. Müller]] fra Aarhus, overingeniør [[Frederick James Rowan\|Fr.J. Rowan]] fra Randers og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen\|M. Simesen]] fra [[Ludvigsholm]].		Den første kapsejlads på Aarhusbugten fandt sted onsdag den 29. august 1866, og havde været planlagt et lille års tid. Den blev blandt andet arrangeret af [[Johan Michael Andreas Müller\|toldinspektør J.M.A. Müller]] fra Aarhus, overingeniør [[Frederick James Rowan\|Fr.J. Rowan]] fra Randers og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen\|M. Simesen]] fra [[Ludvigsholm]].
	[[Fil:000481796 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejlads på Aarhusbugten iagttages af publikum på Kystpromenaden ved Aarhus Lystbådehavn. Fotograf Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000481796 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejlads på Aarhusbugten iagttages af publikum på Kystpromenaden ved Aarhus Lystbådehavn. Fotograf Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
	~~Kapsejlads~~ blev delt op i fem forskellige, hvori man kunne vinde forskellige præmier. De forskellige løb var for 1) lystfartøjer, 2) alle slags sejlbåde af max. 45 fods længde, 3) sejlbåde fra 20 til 25 fods længde, 4) sejlbåde under 20 fod og 5) robåde. I sidstnævnte var der en tre præmier til den første båd af tre forskellige tyer, der kom først ind over målstregen; den første robåd med fire årer, den første robåd med to årer og den første robåd med to årer, der blev roet af kun én mand. Dommeren af hele begivenheden blev bestemt af udvalget for kapsejladsen til at være kaptajnløjtnant Jean Tuxen, som også havde været kampdommer i den rent danske kapsejlads i Nyborg d. 2. juli 1866.		Kapsejladsen blev delt op i fem forskellige, hvori man kunne vinde forskellige præmier. De forskellige løb var for 1) lystfartøjer, 2) alle slags sejlbåde af max. 45 fods længde, 3) sejlbåde fra 20 til 25 fods længde, 4) sejlbåde under 20 fod og 5) robåde. I sidstnævnte var der en tre præmier til den første båd af tre forskellige tyer, der kom først ind over målstregen; den første robåd med fire årer, den første robåd med to årer og den første robåd med to årer, der blev roet af kun én mand. Dommeren af hele begivenheden blev bestemt af udvalget for kapsejladsen til at være kaptajnløjtnant Jean Tuxen, som også havde været kampdommer i den rent danske kapsejlads i Nyborg d. 2. juli 1866.

	Kapsejladsen kunne overværes fra kajen på [[Aarhus Havn]], men der blev også sørget for at dampskibene ''Vigilant'' og ''Vidar'' tog publikummere med ud på vandet. Hele dagen bød vejret dog på øsende regn, men det afholdt ikke et stort antal mennesker i at møde op og følge med. Med regnen fulgte en frisk østenvind, som til gengæld var gunstig for sejlerne.		Kapsejladsen kunne overværes fra kajen på [[Aarhus Havn]], men der blev også sørget for at dampskibene ''Vigilant'' og ''Vidar'' tog publikummere med ud på vandet. Hele dagen bød vejret dog på øsende regn, men det afholdt ikke et stort antal mennesker i at møde op og følge med. Med regnen fulgte en frisk østenvind, som til gengæld var gunstig for sejlerne.

AndersBuch med 3. mar. 2024, 17:02

2024-03-03T17:02:34Z

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2024, 19:02
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Kapsejlads-paa-Aarhusbugten-1866-carl-baagoe.jpg\|350px\|thumb\|right\|~~Kapsejlads~~ på Aarhusbugten d. 29. august 1866, tegnet af Carl Baagø. Fra venstre: den engelske dommerbåd, dampskibet 'Pioneer', 'Viking' (engelsk), 'Princess' (engelsk), 'Caroline' (dansk), 'Rover' (engelsk), 'Coquette' (dansk) og 'Viking' (norsk) samt passagerskibene 'Vidar' og 'Vigilant'.]]		[[Fil:Kapsejlads-paa-Aarhusbugten-1866-carl-baagoe.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejladsen på Aarhusbugten d. 29. august 1866, tegnet af Carl Baagø. Fra venstre: den engelske dommerbåd, dampskibet 'Pioneer', 'Viking' (engelsk), 'Princess' (engelsk), 'Caroline' (dansk), 'Rover' (engelsk), 'Coquette' (dansk) og 'Viking' (norsk) samt passagerskibene 'Vidar' og 'Vigilant'.]]

	'''Kapsejlads''' har fundet sted på [[Aarhusbugten]], der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866.		'''Kapsejlads''' har fundet sted på [[Aarhusbugten]], der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866.

AndersBuch: /* Den første kapsejlads i 1866 */

2024-03-03T17:01:48Z

Den første kapsejlads i 1866

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2024, 19:01
Linje 4:		Linje 4:

	===Den første kapsejlads i 1866===		===Den første kapsejlads i 1866===
	Den første kapsejlads på Aarhusbugten fandt sted onsdag den 29. august 1866, og havde været planlagt et lille års tid. Den blev blandt andet arrangeret af [[Johan Michael Andreas Müller\|toldinspektør J.M.A. Müller]] fra Aarhus, overingeniør [[Frederick James Rowan\|Fr.J. Rowan]] fra Randers og kaptajn M. Simesen fra [[Ludvigsholm]].		Den første kapsejlads på Aarhusbugten fandt sted onsdag den 29. august 1866, og havde været planlagt et lille års tid. Den blev blandt andet arrangeret af [[Johan Michael Andreas Müller\|toldinspektør J.M.A. Müller]] fra Aarhus, overingeniør [[Frederick James Rowan\|Fr.J. Rowan]] fra Randers og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen\|M. Simesen]] fra [[Ludvigsholm]].
	[[Fil:000481796 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejlads på Aarhusbugten iagttages af publikum på Kystpromenaden ved Aarhus Lystbådehavn. Fotograf Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000481796 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejlads på Aarhusbugten iagttages af publikum på Kystpromenaden ved Aarhus Lystbådehavn. Fotograf Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Kapsejlads blev delt op i fem forskellige, hvori man kunne vinde forskellige præmier. De forskellige løb var for 1) lystfartøjer, 2) alle slags sejlbåde af max. 45 fods længde, 3) sejlbåde fra 20 til 25 fods længde, 4) sejlbåde under 20 fod og 5) robåde. I sidstnævnte var der en tre præmier til den første båd af tre forskellige tyer, der kom først ind over målstregen; den første robåd med fire årer, den første robåd med to årer og den første robåd med to årer, der blev roet af kun én mand. Dommeren af hele begivenheden blev bestemt af udvalget for kapsejladsen til at være kaptajnløjtnant Jean Tuxen, som også havde været kampdommer i den rent danske kapsejlads i Nyborg d. 2. juli 1866.		Kapsejlads blev delt op i fem forskellige, hvori man kunne vinde forskellige præmier. De forskellige løb var for 1) lystfartøjer, 2) alle slags sejlbåde af max. 45 fods længde, 3) sejlbåde fra 20 til 25 fods længde, 4) sejlbåde under 20 fod og 5) robåde. I sidstnævnte var der en tre præmier til den første båd af tre forskellige tyer, der kom først ind over målstregen; den første robåd med fire årer, den første robåd med to årer og den første robåd med to årer, der blev roet af kun én mand. Dommeren af hele begivenheden blev bestemt af udvalget for kapsejladsen til at være kaptajnløjtnant Jean Tuxen, som også havde været kampdommer i den rent danske kapsejlads i Nyborg d. 2. juli 1866.

AndersBuch: /* Den første kapsejlads */

2024-03-03T16:56:49Z

Den første kapsejlads

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2024, 18:56
Linje 3:		Linje 3:
	'''Kapsejlads''' har fundet sted på [[Aarhusbugten]], der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866.		'''Kapsejlads''' har fundet sted på [[Aarhusbugten]], der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866.

	===Den første kapsejlads===		===Den første kapsejlads i 1866===
	Den første kapsejlads på Aarhusbugten fandt sted onsdag den 29. august 1866, og havde været planlagt et lille års tid. Den blev blandt andet arrangeret af [[Johan Michael Andreas Müller\|toldinspektør J.M.A. Müller]] fra Aarhus, overingeniør Fr. J. Rowan fra Randers og kaptajn M. Simesen fra [[Ludvigsholm]].		Den første kapsejlads på Aarhusbugten fandt sted onsdag den 29. august 1866, og havde været planlagt et lille års tid. Den blev blandt andet arrangeret af [[Johan Michael Andreas Müller\|toldinspektør J.M.A. Müller]] fra Aarhus, overingeniør [[Frederick James Rowan\|Fr.J. Rowan]] fra Randers og kaptajn M. Simesen fra [[Ludvigsholm]].
	[[Fil:000481796 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejlads på Aarhusbugten iagttages af publikum på Kystpromenaden ved Aarhus Lystbådehavn. Fotograf Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000481796 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejlads på Aarhusbugten iagttages af publikum på Kystpromenaden ved Aarhus Lystbådehavn. Fotograf Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Kapsejlads blev delt op i fem forskellige, hvori man kunne vinde forskellige præmier. De forskellige løb var for 1) lystfartøjer, 2) alle slags sejlbåde af max. 45 fods længde, 3) sejlbåde fra 20 til 25 fods længde, 4) sejlbåde under 20 fod og 5) robåde. I sidstnævnte var der en tre præmier til den første båd af tre forskellige tyer, der kom først ind over målstregen; den første robåd med fire årer, den første robåd med to årer og den første robåd med to årer, der blev roet af kun én mand. Dommeren af hele begivenheden blev bestemt af udvalget for kapsejladsen til at være kaptajnløjtnant Jean Tuxen, som også havde været kampdommer ~~kampsejlads~~ i Nyborg d. 2. juli 1866.		Kapsejlads blev delt op i fem forskellige, hvori man kunne vinde forskellige præmier. De forskellige løb var for 1) lystfartøjer, 2) alle slags sejlbåde af max. 45 fods længde, 3) sejlbåde fra 20 til 25 fods længde, 4) sejlbåde under 20 fod og 5) robåde. I sidstnævnte var der en tre præmier til den første båd af tre forskellige tyer, der kom først ind over målstregen; den første robåd med fire årer, den første robåd med to årer og den første robåd med to årer, der blev roet af kun én mand. Dommeren af hele begivenheden blev bestemt af udvalget for kapsejladsen til at være kaptajnløjtnant Jean Tuxen, som også havde været kampdommer i den rent danske kapsejlads i Nyborg d. 2. juli 1866.

	Kapsejladsen kunne overværes fra kajen på [[Aarhus Havn]], men der blev også sørget for at dampskibene ''Vigilant'' og ''Vidar'' tog publikummere med ud på vandet. Hele dagen bød vejret dog på øsende regn, men det afholdt ikke et stort antal mennesker i at møde op og følge med. Med regnen fulgte en frisk østenvind, som til gengæld var gunstig for sejlerne.		Kapsejladsen kunne overværes fra kajen på [[Aarhus Havn]], men der blev også sørget for at dampskibene ''Vigilant'' og ''Vidar'' tog publikummere med ud på vandet. Hele dagen bød vejret dog på øsende regn, men det afholdt ikke et stort antal mennesker i at møde op og følge med. Med regnen fulgte en frisk østenvind, som til gengæld var gunstig for sejlerne.
Linje 12:		Linje 12:
	Kapsejladsen var planlagt til at begynde klokken 11 med de to hovedløb for hhv. lystfartøjer og alle slags sejlbåde, men tidspunktet blev udsat til 13.10 på grund af det dårlige vejr. Derefter blev de øvrige løb startet med halve timers mellemrum.		Kapsejladsen var planlagt til at begynde klokken 11 med de to hovedløb for hhv. lystfartøjer og alle slags sejlbåde, men tidspunktet blev udsat til 13.10 på grund af det dårlige vejr. Derefter blev de øvrige løb startet med halve timers mellemrum.

	Blandt de deltagende fartøjer var bl.a. ~~kutteren~~ "Caroline" (ejet af Konsul C.B.Benzon), kutteren "Coquette" (Grosserer Kramer, København), kutteren "Rover" ([[Angel F. Scott]]) og skonnerten "Viking" ([[Frederick James Rowan]]).		Blandt de deltagende fartøjer var bl.a. lystkutteren "Caroline" (ejet af Konsul C.B. Benzon, Stubbekøbing), kutteren "Coquette" (Grosserer Kramer, København), kutteren "Rover" ([[William Angel Scott\|W.A. Scott]]) og skonnerten "Viking" ([[Frederick James Rowan\|Fr.J. Rowan]]).

	I det første løb deltog seks lystfartøjer, og førstepræmien blev vundet af lystkutteren ''Caroline''. I andet løb deltog 12 både, og her vandt beltbåden ''Delphinen'', mens der i tredje løb var syv deltagere, og vinderen blev beltbåden ''Gefion''. Fjerde løb bortfaldt og kaproningen blev opgivet.		I det første løb deltog seks lystfartøjer, og førstepræmien blev vundet af lystkutteren ''Caroline''. I andet løb deltog 12 både, og her vandt beltbåden ''Delphinen'', mens der i tredje løb var syv deltagere, og vinderen blev beltbåden ''Gefion''. Fjerde løb bortfaldt og kaproningen blev opgivet.

AndersBuch: /* Den første kapsejlads */ skibsnavne tilføjet

2024-03-03T15:51:26Z

Den første kapsejlads: skibsnavne tilføjet

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2024, 17:51
Linje 6:		Linje 6:
	Den første kapsejlads på Aarhusbugten fandt sted onsdag den 29. august 1866, og havde været planlagt et lille års tid. Den blev blandt andet arrangeret af [[Johan Michael Andreas Müller\|toldinspektør J.M.A. Müller]] fra Aarhus, overingeniør Fr. J. Rowan fra Randers og kaptajn M. Simesen fra [[Ludvigsholm]].		Den første kapsejlads på Aarhusbugten fandt sted onsdag den 29. august 1866, og havde været planlagt et lille års tid. Den blev blandt andet arrangeret af [[Johan Michael Andreas Müller\|toldinspektør J.M.A. Müller]] fra Aarhus, overingeniør Fr. J. Rowan fra Randers og kaptajn M. Simesen fra [[Ludvigsholm]].
	[[Fil:000481796 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejlads på Aarhusbugten iagttages af publikum på Kystpromenaden ved Aarhus Lystbådehavn. Fotograf Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000481796 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejlads på Aarhusbugten iagttages af publikum på Kystpromenaden ved Aarhus Lystbådehavn. Fotograf Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Kapsejlads blev delt op i fem forskellige, hvori man kunne vinde forskellige præmier. De forskellige løb var for 1) lystfartøjer, 2) alle slags sejlbåde af max. 45 fods længde, 3) sejlbåde fra 20 til 25 fods længde, 4) sejlbåde under 20 fod og 5) robåde. I sidstnævnte var der en tre præmier til den første båd af tre forskellige tyer, der kom først ind over målstregen; den første robåd med fire årer, den første robåd med to årer og den første robåd med to årer, der blev roet af kun én mand. Dommeren af hele begivenheden blev bestemt af udvalget for kapsejladsen til at være kaptajnløjtnant Jean Tuxen.		Kapsejlads blev delt op i fem forskellige, hvori man kunne vinde forskellige præmier. De forskellige løb var for 1) lystfartøjer, 2) alle slags sejlbåde af max. 45 fods længde, 3) sejlbåde fra 20 til 25 fods længde, 4) sejlbåde under 20 fod og 5) robåde. I sidstnævnte var der en tre præmier til den første båd af tre forskellige tyer, der kom først ind over målstregen; den første robåd med fire årer, den første robåd med to årer og den første robåd med to årer, der blev roet af kun én mand. Dommeren af hele begivenheden blev bestemt af udvalget for kapsejladsen til at være kaptajnløjtnant Jean Tuxen, som også havde været kampdommer kampsejlads i Nyborg d. 2. juli 1866.

	Kapsejladsen kunne overværes fra kajen på [[Aarhus Havn]], men der blev også sørget for at dampskibene ''Vigilant'' og ''Vidar'' tog publikummere med ud på vandet. Hele dagen bød vejret dog på øsende regn, men det afholdt ikke et stort antal mennesker i at møde op og følge med. Med regnen fulgte en frisk østenvind, som til gengæld var gunstig for sejlerne.		Kapsejladsen kunne overværes fra kajen på [[Aarhus Havn]], men der blev også sørget for at dampskibene ''Vigilant'' og ''Vidar'' tog publikummere med ud på vandet. Hele dagen bød vejret dog på øsende regn, men det afholdt ikke et stort antal mennesker i at møde op og følge med. Med regnen fulgte en frisk østenvind, som til gengæld var gunstig for sejlerne.
	[[Fil:000481798 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejlads og festligheder i forbindelse med Aarhus Sejlklubs 75-års jubilæum. På billedet ses gæster og orkester, der fejrer klubben fra kajen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000481798 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejlads og festligheder i forbindelse med Aarhus Sejlklubs 75-års jubilæum. På billedet ses gæster og orkester, der fejrer klubben fra kajen. Fotograf Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Kapsejladsen var planlagt til at begynde klokken 11 med de to hovedløb for hhv. lystfartøjer og alle slags sejlbåde, men tidspunktet blev udsat til 13.10 på grund af det dårlige vejr. Derefter blev de øvrige løb startet med halve timers mellemrum.		Kapsejladsen var planlagt til at begynde klokken 11 med de to hovedløb for hhv. lystfartøjer og alle slags sejlbåde, men tidspunktet blev udsat til 13.10 på grund af det dårlige vejr. Derefter blev de øvrige løb startet med halve timers mellemrum.

			Blandt de deltagende fartøjer var bl.a. kutteren "Caroline" (ejet af Konsul C.B.Benzon), kutteren "Coquette" (Grosserer Kramer, København), kutteren "Rover" ([[Angel F. Scott]]) og skonnerten "Viking" ([[Frederick James Rowan]]).

	I det første løb deltog seks lystfartøjer, og førstepræmien blev vundet af lystkutteren ''Caroline''. I andet løb deltog 12 både, og her vandt beltbåden ''Delphinen'', mens der i tredje løb var syv deltagere, og vinderen blev beltbåden ''Gefion''. Fjerde løb bortfaldt og kaproningen blev opgivet.		I det første løb deltog seks lystfartøjer, og førstepræmien blev vundet af lystkutteren ''Caroline''. I andet løb deltog 12 både, og her vandt beltbåden ''Delphinen'', mens der i tredje løb var syv deltagere, og vinderen blev beltbåden ''Gefion''. Fjerde løb bortfaldt og kaproningen blev opgivet.

AndersBuch: /* Litteratur og kilder */

2024-03-03T15:30:47Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2024, 17:30
Linje 53:		Linje 53:
	* Aarhus Stiftstidende 29.08.1866, side 2		* Aarhus Stiftstidende 29.08.1866, side 2
	* Aarhus Stiftstidende 30.08.1866, side 2		* Aarhus Stiftstidende 30.08.1866, side 2
	* Museumsinspektør Christian Rasmussen, Den Gamle By's blog - Om Aarhus før og nu, d. 13. august 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/ VM i sejlsport og kapsejlads i 1866]		* Museumsinspektør Christian Rasmussen, Den Gamle By's blog - Om Aarhus før og nu, d. 13. august 2018: [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/ VM i sejlsport og kapsejlads i 1866]
	* Mere om 'Caroline' bygget i 1866 af E.C. Benzon [https://caroline-1866.dk/carolines-historie/avisudklip/index.html Caroline 1866-2017]		* Mere om 'Caroline' bygget i 1866 af E.C. Benzon: [https://caroline-1866.dk/carolines-historie/avisudklip/index.html Caroline 1866-2017]

	[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]		[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
	[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]		[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]

AndersBuch: /* Litteratur og kilder */

2024-03-03T15:30:17Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 3. mar. 2024, 17:30
Linje 54:		Linje 54:
	* Aarhus Stiftstidende 30.08.1866, side 2		* Aarhus Stiftstidende 30.08.1866, side 2
	* Museumsinspektør Christian Rasmussen, Den Gamle By's blog - Om Aarhus før og nu, d. 13. august 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/ VM i sejlsport og kapsejlads i 1866]		* Museumsinspektør Christian Rasmussen, Den Gamle By's blog - Om Aarhus før og nu, d. 13. august 2018 [https://blog.dengamleby.dk/aarhus/2018/08/13/vm-i-sejlsport-og-kapsejlads-i-1866/ VM i sejlsport og kapsejlads i 1866]
	* Mere om 'Caroline' bygget i 1866 af E.C. Benzon [https://caroline-1866.dk/carolines-historie/avisudklip/index.html]		* Mere om 'Caroline' bygget i 1866 af E.C. Benzon [https://caroline-1866.dk/carolines-historie/avisudklip/index.html Caroline 1866-2017]

	[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]		[[Kategori:Forlystelser, spil & idræt]]
	[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]		[[Kategori:Arrangementer & festtraditioner]]

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2025, 11:36
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Kapsejlads-paa-Aarhusbugten-1866-carl-baagoe.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejladsen på Aarhusbugten d. 29. august 1866, tegnet af Carl Baagø. Fra venstre: den engelske dommerbåd, dampskibet 'Pioneer' (ejet af overingeniør [[Frederick James Rowan\|Fr.J. Rowan]]<ref>Danmarks Jernbanemuseum: "En personlig beretning om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn"[https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>), 'Viking' (engelsk), 'Princess' (engelsk), 'Caroline' (dansk), 'Rover' (engelsk), 'Coquette' (dansk) og 'Viking' (norsk) samt passagerskibene 'Vidar' og 'Vigilant'.]]		[[Fil:Kapsejlads-paa-Aarhusbugten-1866-carl-baagoe.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejladsen på Aarhusbugten den 29. august 1866, tegnet af Carl Baagø. Fra venstre: den engelske dommerbåd, dampskibet 'Pioneer' (ejet af overingeniør [[Frederick James Rowan\|Fr. J. Rowan]]<ref>Danmarks Jernbanemuseum: "En personlig beretning om anlæggelsen af de første jernbaner i Jylland og på Fyn"[https://www.jernbanemuseet.dk/viden/banedok/en-personlig-beretning-om-anlaeggelsen-af-de-foerste-jernbaner-i-jylland-og-paa-fyn/]</ref>), 'Viking' (engelsk), 'Princess' (engelsk), 'Caroline' (dansk), 'Rover' (engelsk), 'Coquette' (dansk) og 'Viking' (norsk) samt passagerskibene 'Vidar' og 'Vigilant'.]]

	'''Kapsejlads''' har fundet sted på [[Aarhusbugten]], der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866.		'''Kapsejlads''' har fundet sted på [[Aarhusbugten]], der har fungeret som en form for søsportsarena, siden 1866.

	===Den første kapsejlads i 1866===		===Den første kapsejlads i 1866===
	Den første kapsejlads på Aarhusbugten fandt sted onsdag den 29. august 1866, og havde været planlagt et lille års tid. Den blev blandt andet arrangeret af [[Johan Michael Andreas Müller\|toldinspektør J.M.A. Müller]] fra Aarhus, overingeniør [[Frederick James Rowan\|Fr.J. Rowan]] fra Randers og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen\|M. Simesen]] fra [[Ludvigsholm]].		Den første kapsejlads på Aarhusbugten fandt sted onsdag den 29. august 1866, og havde været planlagt et lille års tid. Den blev blandt andet arrangeret af [[Johan Michael Andreas Müller\|toldinspektør J.M.A. Müller]] fra Aarhus, overingeniør [[Frederick James Rowan\|Fr. J. Rowan]] fra Randers og kaptajn [[Morten Chr. Gydesen v. Simesen\|M. Simesen]] fra [[Ludvigsholm]].
	[[Fil:000481796 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejlads på Aarhusbugten iagttages af publikum på Kystpromenaden ved Aarhus Lystbådehavn. ~~Fotograf~~ Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000481796 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejlads på Aarhusbugten iagttages af publikum på Kystpromenaden ved Aarhus Lystbådehavn. Foto: Børge Venge, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Kapsejladsen blev delt op i fem forskellige, hvori man kunne vinde forskellige præmier. De forskellige løb var for 1) lystfartøjer, 2) alle slags sejlbåde af ~~max~~. 45 fods længde, 3) sejlbåde fra 20 til 25 fods længde, 4) sejlbåde under 20 fod og 5) robåde. I sidstnævnte var der en tre præmier til den første båd af tre forskellige ~~tyer~~, der kom først ind over målstregen; den første robåd med fire årer, den første robåd med to årer og den første robåd med to årer, der blev roet af kun én mand. Dommeren af hele begivenheden blev bestemt af udvalget for kapsejladsen til at være kaptajnløjtnant Jean Tuxen, som også havde været kampdommer i den rent danske kapsejlads i Nyborg d. 2. juli 1866.		Kapsejladsen blev delt op i fem forskellige, hvori man kunne vinde forskellige præmier. De forskellige løb var for 1) lystfartøjer, 2) alle slags sejlbåde af maks. 45 fods længde, 3) sejlbåde fra 20 til 25 fods længde, 4) sejlbåde under 20 fod og 5) robåde. I sidstnævnte var der tre præmier til den første båd af tre forskellige typer, der kom først ind over målstregen; den første robåd med fire årer, den første robåd med to årer og den første robåd med to årer, der blev roet af kun én mand. Dommeren af hele begivenheden blev bestemt af udvalget for kapsejladsen til at være kaptajnløjtnant Jean Tuxen, som også havde været kampdommer i den rent danske kapsejlads i Nyborg den 2. juli 1866.

	Kapsejladsen kunne overværes fra kajen på [[Aarhus Havn]], men der blev også sørget for at dampskibene ''Vigilant'' og ''Vidar'' tog publikummere med ud på vandet. Hele dagen bød vejret dog på øsende regn, men det afholdt ikke et stort antal mennesker i at møde op og følge med. Med regnen fulgte en frisk østenvind, som til gengæld var gunstig for sejlerne.		Kapsejladsen kunne overværes fra kajen på [[Aarhus Havn]], men der blev også sørget for, at dampskibene 'Vigilant' og 'Vidar' tog publikummere med ud på vandet. Hele dagen bød vejret dog på øsende regn, men det afholdt ikke et stort antal mennesker fra at møde op og følge med. Med regnen fulgte en frisk østenvind, som til gengæld var gunstig for sejlerne.
	[[Fil:000481798 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejlads og festligheder i forbindelse med Aarhus Sejlklubs 75-års jubilæum. På billedet ses gæster og orkester, der fejrer klubben fra kajen. ~~Fotograf~~ Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000481798 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Kapsejlads og festligheder i forbindelse med Aarhus Sejlklubs 75-års jubilæum. På billedet ses gæster og orkester, der fejrer klubben fra kajen. <br>Foto: Ib Hansen, 1954, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Kapsejladsen var planlagt til at begynde klokken 11 med de to hovedløb for hhv. lystfartøjer og alle slags sejlbåde, men tidspunktet blev udsat til 13.10 på grund af det dårlige vejr. Derefter blev de øvrige løb startet med halve timers mellemrum.		Kapsejladsen var planlagt til at begynde klokken 11 med de to hovedløb for hhv. lystfartøjer og alle slags sejlbåde, men tidspunktet blev udsat til klokken 13.10 på grund af det dårlige vejr. Derefter blev de øvrige løb startet med halve timers mellemrum.

	Blandt de deltagende fartøjer var bl.a. lystkutteren "Caroline" (ejet af ~~Konsul~~ C.B. Benzon, Stubbekøbing), kutteren "Coquette" (~~Grosserer~~ Kramer, København), kutteren "Rover" ([[William Angel Scott\|W.A. Scott]]) og skonnerten "Viking" ([[Frederick James Rowan\|Fr.J. Rowan]]).		Blandt de deltagende fartøjer var bl.a. lystkutteren 'Caroline' (ejet af konsul C.B. Benzon, Stubbekøbing), kutteren 'Coquette' (grosserer Kramer, København), kutteren 'Rover' ([[William Angel Scott\|W.A. Scott]]) og skonnerten 'Viking' ([[Frederick James Rowan\|Fr.J. Rowan]]).

	I det første løb deltog seks lystfartøjer, og førstepræmien blev vundet af lystkutteren ''Caroline''. I andet løb deltog 12 både, og her vandt beltbåden ''Delphinen'', mens der i tredje løb var syv deltagere, og vinderen blev beltbåden ''Gefion''. Fjerde løb bortfaldt og kaproningen blev opgivet.		I det første løb deltog seks lystfartøjer, og førstepræmien blev vundet af lystkutteren 'Caroline'. I andet løb deltog 12 både, og her vandt beltbåden 'Delphinen', mens der i tredje løb var syv deltagere, og vinderen blev beltbåden 'Gefion'. Fjerde løb bortfaldt, og kaproningen blev opgivet.

	Man havde regnet med, at sejladsen ville være afsluttet klokken 18, men den blev nærmere 19, før alle deltagerne var kommet i land. Derefter var arrangeret et festmåltid for deltagerne og andre, der havde tilmeldt sig, på [[Hotel Royal]]. Flere herrer fra Aarhus' bedre borgerskab var med til bords, herunder stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)\|Torkild Christian Dahl]], borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]], mange af kommunalbestyrelsens medlemmer, general Wilster og oberstløjtnant Ankjær samt adskillige officerer. Kapsejladsens arrangører og dommer var selvfølgelig også med. Det blev holdt mange hyldesttaler og skålet i massevis, og klokken var langt over midnat, før de sidste gæster forlod stedet.		Man havde regnet med, at sejladsen ville være afsluttet klokken 18, men den blev nærmere 19, før alle deltagerne var kommet i land. Derefter var arrangeret et festmåltid for deltagerne og andre, der havde tilmeldt sig, på [[Hotel Royal]]. Flere herrer fra Aarhus' bedre borgerskab var med til bords, herunder stiftamtmand [[Torkild Christian Dahl (1807-1872)\|Torkild Christian Dahl]], borgmester [[Ulrich Christian von Schmidten (1815-1886)\|Ulrich Christian von Schmidten]], mange af kommunalbestyrelsens medlemmer, general Wilster og oberstløjtnant Ankjær samt adskillige officerer. Kapsejladsens arrangører og dommer var selvfølgelig også med. Det blev holdt mange hyldesttaler og skålet i massevis, og klokken var langt over midnat, før de sidste gæster forlod stedet.

	For almenbefolkningen havde overdriftsbestyrelsen ved [[Aarhus Hovedbanegård\|Aarhus Banegård]] arrangeret en ekstra togafgang, der gik fra Aarhus ~~kl.~~ 21 og til Randers og Viborg samt alle mellemstationer.		For almenbefolkningen havde overdriftsbestyrelsen ved [[Aarhus Hovedbanegård\|Aarhus Banegård]] arrangeret en ekstra togafgang, der gik fra Aarhus klokken 21 og til Randers og Viborg samt alle mellemstationer.

	Blandt de mange deltagere ved den første kapsejlads i Aarhus fandt man både folk fra alle dele af landet, men også nordmænd, svenskere og englændere. Til gengæld deltog kun få aarhusianere, herunder skipper H.J. Jensen med sin smakjolle ''Harald'', lodsmand Frederik Bornholm i Aarhus Havns lodsbåd nr. 1 (kragjolle) og fisker Mads Peter Rasmussen med sin sejlbåd.		Blandt de mange deltagere ved den første kapsejlads i Aarhus fandt man både folk fra alle dele af landet, men også nordmænd, svenskere og englændere. Til gengæld deltog kun få aarhusianere, herunder skipper H.J. Jensen med sin smakjolle 'Harald', lodsmand Frederik Bornholm i Aarhus Havns lodsbåd nr. 1 (kragjolle) og fisker Mads Peter Rasmussen med sin sejlbåd.

	===Kapsejladsen bider sig fast i Aarhus===		===Kapsejladsen bider sig fast i Aarhus===
	I sommeren 1867 - nærmere ~~bestem~~ 17. juli - var der igen kapsejlads i Aarhus. Ligesom året før, var det Müller, Rowan og Simesen, der arrangerede begivenhederne, men denne gang havde de "forenet dem med flere". Reglerne var blevet skærpet og antallet af deltagende skibe var blevet større.		I sommeren 1867 - nærmere bestemt 17. juli - var der igen kapsejlads i Aarhus. Ligesom året før, var det Müller, Rowan og Simesen, der arrangerede begivenhederne, men denne gang havde de "forenet dem med flere". Reglerne var blevet skærpet og antallet af deltagende skibe var blevet større.

	Også i 1868 var der kapsejlads på Aarhusbugten, men denne gang var det Dansk Forening for Lystsejlads, der havde taget initiativet, og det var kun fartøjer, der var indregistreret i foreningen, der måtte deltage. Herefter fulgte nogle år uden kapsejlads i Aarhus. Maske havde de tre år i træk været for meget og forårsaget et dyk i interessen.		Også i 1868 var der kapsejlads på Aarhusbugten, men denne gang var det Dansk Forening for Lystsejlads, der havde taget initiativet, og det var kun fartøjer, der var indregistreret i foreningen, der måtte deltage. Herefter fulgte nogle år uden kapsejlads i Aarhus. Maske havde de tre år i træk været for meget og forårsaget et dyk i interessen.
Linje 33:		Linje 33:

	===Ulykke og genoprejsning===		===Ulykke og genoprejsning===
	Ved kapsejladsen i 1888 skete en ulykke, som gjorde Aarhus Sejlklub ondt i flere år. Under krydset mellem to mærkefartøjer sank båden ''Marion'', og to af de ombordværende, sagfører A. Jensen og fisker Frands Frandsen, druknede til trods for, at båden ''Mågen'' med det samme sejlede til deres undsætning. Det lykkedes kun at redde en dreng, der havde fået heldigt fat i en trosse.		Ved kapsejladsen i 1888 skete en ulykke, som gjorde Aarhus Sejlklub ondt i flere år. Under krydset mellem to mærkefartøjer sank båden 'Marion', og to af de ombordværende - sagfører A. Jensen og fisker Frands Frandsen - druknede til trods for, at båden 'Mågen' med det samme sejlede til deres undsætning. Det lykkedes kun at redde en dreng, der havde fået heldigt fat i en trosse.

	I 1889 forsøgte man sig igen med en kapsejlads, men på grund af særligt dårligt vejr, var den ingen succes. I de følgende år indstillede Aarhus Sejlklub fuldstændig sin virksomhed. Først i 1894 forsøgte man sig igen med en kapsejlads med klubbens egne skibe, som i alt		I 1889 forsøgte man sig igen med en kapsejlads, men på grund af særligt dårligt vejr, var den ingen succes. I de følgende år indstillede Aarhus Sejlklub fuldstændig sin virksomhed. Først i 1894 forsøgte man sig igen med en kapsejlads med klubbens egne skibe, som i alt
	kun omfattede 12 fartøjer.		kun omfattede 12 fartøjer.

	Aarhus Sejlklub kom sig oven på ulykken og de inaktive år og stortrivedes igen ved århundredeskiftet. I 1908 ~~afholdte~~ de endda ''"den mest vellykkede kapsejlads ... i mange år"''.		Aarhus Sejlklub kom sig oven på ulykken og de inaktive år og stortrivedes igen ved århundredeskiftet. I 1908 afholdt de endda ''"den mest vellykkede kapsejlads ... i mange år"''.

	===Lystbådehavnen===		===Lystbådehavnen===