Kantate til Landsudstillingen i Aarhus - Versionshistorie

Hemik med 28. mar. 2025, 11:26

2025-03-28T11:26:05Z

← Ældre version		Versionen fra 28. mar. 2025, 13:26
Linje 1:		Linje 1:
	Til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 foranstaltede Udstillingskomitéen, at der blev lavet en kantate til åbningsfesten den 18. maj 1909.		Til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 foranstaltede Udstillingskomitéen, at der blev lavet en kantate til åbningsfesten den 18. maj 1909.

	Komitéens formand, borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)]], henvendte sig om en tekst til forfatteren L. C. Nielsen, der derefter henvendte sig til komponisten Carl Nielsen. De to kendte hinanden; Carl Nielsen havde kort forinden skrevet musik til den anden Nielsens skuespil "Willemoes".		Komitéens formand, borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)\|Ernst Christopher Lorentz Drechsel]], henvendte sig om en tekst til forfatteren L.C. Nielsen, der derefter henvendte sig til komponisten Carl Nielsen. De to kendte hinanden; Carl Nielsen havde kort forinden skrevet musik til den anden Nielsens skuespil "Willemoes".

	Carl Nielsen var dog ikke meget for opgaven til Aarhus, blandt andet fordi han på det tidspunkt var travlt optaget af en kantate til Københavns Universitet og skrev tilbage:		Carl Nielsen var dog ikke meget for opgaven til Aarhus, blandt andet fordi han på det tidspunkt var travlt optaget af en kantate til Københavns Universitet og skrev tilbage:

	"...Vi vil dog ikke være med til noget af det sædvanlige Ruskomsnusk med Frokost, Hurrabrøl. Kantate, Maskinspektakel og Hestevrinsken; Hver ting til sin Tid og jeg kan i virkeligheden ikke tænke mig at de Godtfolk i Aarhus kan finde på noget udover det sædvanlige Pjask."		''"...Vi vil dog ikke være med til noget af det sædvanlige Ruskomsnusk med Frokost, Hurrabrøl. Kantate, Maskinspektakel og Hestevrinsken; Hver ting til sin Tid og jeg kan i virkeligheden ikke tænke mig at de Godtfolk i Aarhus kan finde på noget udover det sædvanlige Pjask."''

	Flere andre komponister blev spurgt, men senere, da han var på den anden side af sin universitetskantate, indvilgede Carl Nielsen alligevel i at besøge Aarhus for, sammen med L.C. Nielsen, at se på forholdene for Landsudstillingen.		Flere andre komponister blev spurgt, men senere, da han var på den anden side af sin universitetskantate, indvilgede Carl Nielsen alligevel i at besøge Aarhus for - sammen med L.C. Nielsen - at se på forholdene for Landsudstillingen.

	Carl Nielsen påtog sig opgaven, men havde stadig så meget andet at se til, at han delte arbejdet med kantaten med sin elev, Emilius Bangert, så at de hver skrev 3 satser og delte en sats mellem sig.		Carl Nielsen påtog sig opgaven, men havde stadig så meget andet at se til, at han delte arbejdet med kantaten med sin elev, Emilius Bangert, så at de hver skrev tre satser og delte en sats mellem sig.

	På Landsudstillingens åbningsdag regnede det i ét væk, men opførelsen af kantaten blev gennemført og ~~det~~ med Carl Nielsen som dirigent for orkestret og det 150 mand store kor.		På Landsudstillingens åbningsdag regnede det i ét væk, men opførelsen af kantaten blev gennemført - og med Carl Nielsen som dirigent for orkestret og det 150 mand store kor.

	Efter pressens udtalelser at dømme blev kantaten oplevet som pragtfuld, betagende og højtidsfuld. Omgivelserne var også med til at sætte stemningen i vejret; ~~Lige~~ før kantaten satte i gang var kongeparret trådt ind i salen, samtidig med at fregatten Jylland saluterede uden for, sammen med byens skibs- og fabriksfløjter - og domkirkens klokke.		Efter pressens udtalelser at dømme blev kantaten oplevet som pragtfuld, betagende og højtidsfuld. Omgivelserne var også med til at sætte stemningen i vejret; lige før kantaten satte i gang, var kongeparret trådt ind i salen, samtidig med at fregatten Jylland saluterede uden for, sammen med byens skibs- og fabriksfløjter - og domkirkens klokke.

	Om den begivenhedsrige dag skrev Carl Nielsen kortfattet i sin dagbog: "Kantate og Aabningsfest kl. 1. Kl. 7 Kongemiddag. Ved Kaffen kom Kongen hen og takkede mig for Kantaten. Nogle unge Arkitekter var meget begejstrede." Og dagen efter skrev han: "På Udstillingen sammen med de andre hele dagen."		Om den begivenhedsrige dag skrev Carl Nielsen kortfattet i sin dagbog: ''"Kantate og Aabningsfest kl. 1. Kl. 7 Kongemiddag. Ved Kaffen kom Kongen hen og takkede mig for Kantaten. Nogle unge Arkitekter var meget begejstrede."'' Og dagen efter skrev han: ''"På Udstillingen sammen med de andre hele dagen."''

	== Litteratur og henvisninger: ==		== Litteratur og henvisninger: ==

MiaGulvadJørgensen med 11. apr. 2023, 07:48

2023-04-11T07:48:24Z

← Ældre version		Versionen fra 11. apr. 2023, 09:48
Linje 1:		Linje 1:
	Til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 foranstaltede Udstillingskomitéen, at der blev lavet en kantate til åbningsfesten den 18. maj 1909.		Til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 foranstaltede Udstillingskomitéen, at der blev lavet en kantate til åbningsfesten den 18. maj 1909.

	Komitéens formand, borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)]], henvendte sig om en tekst til forfatteren L. C. Nielsen, der derefter henvendte sig til komponisten Carl Nielsen. De to kendte hinanden; Carl ~~nielsen~~ havde kort forinden skrevet musik til den anden Nielsens skuespil "Willemoes".		Komitéens formand, borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)]], henvendte sig om en tekst til forfatteren L. C. Nielsen, der derefter henvendte sig til komponisten Carl Nielsen. De to kendte hinanden; Carl Nielsen havde kort forinden skrevet musik til den anden Nielsens skuespil "Willemoes".

	Carl Nielsen var dog ikke meget for opgaven til Aarhus, blandt andet fordi han på det tidspunkt var travlt optaget af en kantate til Københavns Universitet og skrev tilbage:		Carl Nielsen var dog ikke meget for opgaven til Aarhus, blandt andet fordi han på det tidspunkt var travlt optaget af en kantate til Københavns Universitet og skrev tilbage:
Linje 22:		Linje 22:

	Torben Enghoff: Carl Nielsen - et overblik.		Torben Enghoff: Carl Nielsen - et overblik.

			[[Kategori:Musik]]

MiaGulvadJørgensen med 11. maj 2022, 10:07

2022-05-11T10:07:39Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 12:07
Linje 1:		Linje 1:
	Til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 foranstaltede Udstillingskomitéen, at der blev lavet en kantate til åbningsfesten den 18. maj 1909.		Til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 foranstaltede Udstillingskomitéen, at der blev lavet en kantate til åbningsfesten den 18. maj 1909.

	Komitéens formand, borgmester [[E. Drechsel]], henvendte sig om en tekst til forfatteren L. C. Nielsen, der derefter henvendte sig til komponisten Carl Nielsen. De to kendte hinanden; Carl nielsen havde kort forinden skrevet musik til den anden Nielsens skuespil "Willemoes".		Komitéens formand, borgmester [[Ernst Christopher Lorentz Drechsel (1858-1932)]], henvendte sig om en tekst til forfatteren L. C. Nielsen, der derefter henvendte sig til komponisten Carl Nielsen. De to kendte hinanden; Carl nielsen havde kort forinden skrevet musik til den anden Nielsens skuespil "Willemoes".

	Carl Nielsen var dog ikke meget for opgaven til Aarhus, blandt andet fordi han på det tidspunkt var travlt optaget af en kantate til Københavns Universitet og skrev tilbage:		Carl Nielsen var dog ikke meget for opgaven til Aarhus, blandt andet fordi han på det tidspunkt var travlt optaget af en kantate til Københavns Universitet og skrev tilbage:

LS med 26. maj 2021, 13:06

2021-05-26T13:06:14Z

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2021, 15:06
Linje 1:		Linje 1:
	Til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 foranstaltede Udstillingskomitéen, at der blev lavet en kantate til åbningsfesten den 18. maj 1909.		Til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 foranstaltede Udstillingskomitéen, at der blev lavet en kantate til åbningsfesten den 18. maj 1909.

	Komitéens formand, borgmester Drechsel, henvendte sig om en tekst til forfatteren L. C. Nielsen, der derefter henvendte sig til komponisten Carl Nielsen. De to kendte hinanden; Carl nielsen havde kort forinden skrevet musik til den anden Nielsens skuespil "Willemoes".		Komitéens formand, borgmester [[E. Drechsel]], henvendte sig om en tekst til forfatteren L. C. Nielsen, der derefter henvendte sig til komponisten Carl Nielsen. De to kendte hinanden; Carl nielsen havde kort forinden skrevet musik til den anden Nielsens skuespil "Willemoes".

	Carl Nielsen var dog ikke meget for opgaven til Aarhus, blandt andet fordi han på det tidspunkt var travlt optaget af en kantate til Københavns Universitet og skrev tilbage:		Carl Nielsen var dog ikke meget for opgaven til Aarhus, blandt andet fordi han på det tidspunkt var travlt optaget af en kantate til Københavns Universitet og skrev tilbage:
Linje 15:		Linje 15:
	Efter pressens udtalelser at dømme blev kantaten oplevet som pragtfuld, betagende og højtidsfuld. Omgivelserne var også med til at sætte stemningen i vejret; Lige før kantaten satte i gang var kongeparret trådt ind i salen, samtidig med at fregatten Jylland saluterede uden for, sammen med byens skibs- og fabriksfløjter - og domkirkens klokke.		Efter pressens udtalelser at dømme blev kantaten oplevet som pragtfuld, betagende og højtidsfuld. Omgivelserne var også med til at sætte stemningen i vejret; Lige før kantaten satte i gang var kongeparret trådt ind i salen, samtidig med at fregatten Jylland saluterede uden for, sammen med byens skibs- og fabriksfløjter - og domkirkens klokke.

	Om den begivenhedsrige dag skrev Carl Nielsen kortfattet i sin dagbog: "Kantate og Aabningsfest kl. 1. Kl. 7 Kongemiddag. Ved Kaffen kom Kongen hen og takkede mig for Kantaten. Nogle unge ~~Arkiteker~~ var meget begejstrede." Og dagen efter skrev han: "På Udstillingen sammen med de andre hele dagen."		Om den begivenhedsrige dag skrev Carl Nielsen kortfattet i sin dagbog: "Kantate og Aabningsfest kl. 1. Kl. 7 Kongemiddag. Ved Kaffen kom Kongen hen og takkede mig for Kantaten. Nogle unge Arkitekter var meget begejstrede." Og dagen efter skrev han: "På Udstillingen sammen med de andre hele dagen."

	== Litteratur og henvisninger: ==		== Litteratur og henvisninger: ==

LS med 26. maj 2021, 13:04

2021-05-26T13:04:29Z

← Ældre version		Versionen fra 26. maj 2021, 15:04
Linje 1:		Linje 1:
	Til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 foranstaltede Udstillingskomitéen at der blev lavet en kantate til åbningsfesten den 18. maj 1909.		Til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 foranstaltede Udstillingskomitéen, at der blev lavet en kantate til åbningsfesten den 18. maj 1909.

	Komitéens formand, borgmester Drechsel, henvendte sig om en tekst til forfatteren L. C. Nielsen, der derefter henvendte sig til komponisten Carl Nielsen. De to kendte hinanden; Carl nielsen havde kort forinden skrevet musik til den anden Nielsens skuespil "Willemoes".		Komitéens formand, borgmester Drechsel, henvendte sig om en tekst til forfatteren L. C. Nielsen, der derefter henvendte sig til komponisten Carl Nielsen. De to kendte hinanden; Carl nielsen havde kort forinden skrevet musik til den anden Nielsens skuespil "Willemoes".
Linje 6:		Linje 6:

	"...Vi vil dog ikke være med til noget af det sædvanlige Ruskomsnusk med Frokost, Hurrabrøl. Kantate, Maskinspektakel og Hestevrinsken; Hver ting til sin Tid og jeg kan i virkeligheden ikke tænke mig at de Godtfolk i Aarhus kan finde på noget udover det sædvanlige Pjask."		"...Vi vil dog ikke være med til noget af det sædvanlige Ruskomsnusk med Frokost, Hurrabrøl. Kantate, Maskinspektakel og Hestevrinsken; Hver ting til sin Tid og jeg kan i virkeligheden ikke tænke mig at de Godtfolk i Aarhus kan finde på noget udover det sædvanlige Pjask."
	Flere andre komponister blev spurgt, men senere, da han var på den anden side af sin universitetskantate, indvilgede Carl Nielsen alligevel i at besøge Aarhus for, sammen med L.C. Nielsen, at se på forholdene for Landsudstillingen.

	Carl Nielsen delte arbejdet med sin elev, Emilius Bangert, så at de hver skrev 3 satser og delte en sats mellem sig.		Flere andre komponister blev spurgt, men senere, da han var på den anden side af sin universitetskantate, indvilgede Carl Nielsen alligevel i at besøge Aarhus for, sammen med L.C. Nielsen, at se på forholdene for Landsudstillingen.
	På Landsudstillingens åbningsdag regnede det i ét væk, men opførelsen af kantaten blev gennemført og det med Carl Nielsen som dirigent orkestret og det 150 mand store kor.
			Carl Nielsen påtog sig opgaven, men havde stadig så meget andet at se til, at han delte arbejdet med kantaten med sin elev, Emilius Bangert, så at de hver skrev 3 satser og delte en sats mellem sig.

			På Landsudstillingens åbningsdag regnede det i ét væk, men opførelsen af kantaten blev gennemført og det med Carl Nielsen som dirigent for orkestret og det 150 mand store kor.

	Efter pressens udtalelser at dømme blev kantaten oplevet som pragtfuld, betagende og højtidsfuld. Omgivelserne var også med til at sætte stemningen i vejret; Lige før kantaten satte i gang var kongeparret trådt ind i salen, samtidig med at fregatten Jylland saluterede uden for, sammen med byens skibs- og fabriksfløjter - og domkirkens klokke.		Efter pressens udtalelser at dømme blev kantaten oplevet som pragtfuld, betagende og højtidsfuld. Omgivelserne var også med til at sætte stemningen i vejret; Lige før kantaten satte i gang var kongeparret trådt ind i salen, samtidig med at fregatten Jylland saluterede uden for, sammen med byens skibs- og fabriksfløjter - og domkirkens klokke.

LS: Oprettede siden med "Til Landsudstillingen i Aarhus i 1909 foranstaltede Udstillingskomitéen at der blev lavet en kantate til åbningsfesten den 18. maj 1909. Komitéens formand, borgmeste..."

2021-05-26T13:00:28Z

Oprettede siden med "Til Landsudstillingen i Aarhus i 1909 foranstaltede Udstillingskomitéen at der blev lavet en kantate til åbningsfesten den 18. maj 1909. Komitéens formand, borgmeste..."

Ny side

Til [[Landsudstillingen i Aarhus]] i 1909 foranstaltede Udstillingskomitéen at der blev lavet en kantate til åbningsfesten den 18. maj 1909.

Komitéens formand, borgmester Drechsel, henvendte sig om en tekst til forfatteren L. C. Nielsen, der derefter henvendte sig til komponisten Carl Nielsen. De to kendte hinanden; Carl nielsen havde kort forinden skrevet musik til den anden Nielsens skuespil "Willemoes".

Carl Nielsen var dog ikke meget for opgaven til Aarhus, blandt andet fordi han på det tidspunkt var travlt optaget af en kantate til Københavns Universitet og skrev tilbage:

"...Vi vil dog ikke være med til noget af det sædvanlige Ruskomsnusk med Frokost, Hurrabrøl. Kantate, Maskinspektakel og Hestevrinsken; Hver ting til sin Tid og jeg kan i virkeligheden ikke tænke mig at de Godtfolk i Aarhus kan finde på noget udover det sædvanlige Pjask."
Flere andre komponister blev spurgt, men senere, da han var på den anden side af sin universitetskantate, indvilgede Carl Nielsen alligevel i at besøge Aarhus for, sammen med L.C. Nielsen, at se på forholdene for Landsudstillingen.

Carl Nielsen delte arbejdet med sin elev, Emilius Bangert, så at de hver skrev 3 satser og delte en sats mellem sig.
På Landsudstillingens åbningsdag regnede det i ét væk, men opførelsen af kantaten blev gennemført og det med Carl Nielsen som dirigent orkestret og det 150 mand store kor.

Efter pressens udtalelser at dømme blev kantaten oplevet som pragtfuld, betagende og højtidsfuld. Omgivelserne var også med til at sætte stemningen i vejret; Lige før kantaten satte i gang var kongeparret trådt ind i salen, samtidig med at fregatten Jylland saluterede uden for, sammen med byens skibs- og fabriksfløjter - og domkirkens klokke.

Om den begivenhedsrige dag skrev Carl Nielsen kortfattet i sin dagbog: "Kantate og Aabningsfest kl. 1. Kl. 7 Kongemiddag. Ved Kaffen kom Kongen hen og takkede mig for Kantaten. Nogle unge Arkiteker var meget begejstrede." Og dagen efter skrev han: "På Udstillingen sammen med de andre hele dagen."

== Litteratur og henvisninger: ==

Johan Bender: Nielsens kantate. Tilblivelsen af Carl Nielsens kantate til Landsudstillingen 1909. https://www.publimus.dk/sites/default/files/wp/pdf/Publimus-18.pdf

Torben Enghoff: Carl Nielsen - et overblik.