Kannikegade 16 - Versionshistorie

Hemik med 24. nov. 2025, 10:01

2025-11-24T10:01:21Z

JanneMarieBarslev med 7. jan. 2025, 12:23

2025-01-07T12:23:16Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jan. 2025, 14:23
Linje 12:		Linje 12:
	\|ombygget=		\|ombygget=
	\|nedrevet=		\|nedrevet=
	\|arkitekt=		\|arkitekt=[[Hack Kampmann (1856-1920)]]
	\|bygherre=		\|bygherre=
	\|totalentreprenoer=		\|totalentreprenoer=

JanneMarieBarslev med 7. jan. 2025, 12:22

2025-01-07T12:22:03Z

← Ældre version		Versionen fra 7. jan. 2025, 14:22
Linje 1:		Linje 1:
	{{Infoboks-bygning		{{Infoboks-bygning
	\|titel= Kannikegade 16		\|titel= Kannikegade 16
	\|billede=Fil:~~000504383~~ l.jpg		\|billede=Fil:000508180 l.jpg
	\|billedtekst= Posthuset i Kannikegade. Fotograf Jørn Timm, 1981, Aarhus Stadsarkiv.		\|billedtekst= Posthuset i Kannikegade. Fotograf Jørn Timm, 1981, Aarhus Stadsarkiv.
	\|bygningsnavn=		\|bygningsnavn=

JanneMarieBarslev med 7. jan. 2025, 12:21

2025-01-07T12:21:47Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-<div class="tright">{{#display_map:
+{{Infoboks-bygning
-.15555640027769,10.210885252197047~[[Kannikegade 16]];
+|titel= Kannikegade 16
-|width=378
+|billede=Fil:000504383 l.jpg
-|height=200
+|billedtekst= Posthuset i Kannikegade. Fotograf Jørn Timm, 1981, Aarhus Stadsarkiv.
-|zoom=16
+|bygningsnavn=
-|center=56.15555640027769,10.210885252197047
+|motto=
-|align=right
+|bygningstype= Etageejendom
-}}</div>
+|arkitektur=
 '''Kannikegade 16''' er en adresse i Aarhus Midtby, der især er kendetegnet ved at have rummet det [[Teatret i Kannikegade|forhenværende Aarhus Teater]] i mange år.

MiaGulvadJørgensen med 15. sep. 2022, 11:39

2022-09-15T11:39:41Z

← Ældre version		Versionen fra 15. sep. 2022, 13:39
Linje 70:		Linje 70:
	*Sejrs sedler, 1910-04-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008141		*Sejrs sedler, 1910-04-26, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000008141
	*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Aarhus Amt, søgeord: "Langballe", "Marzetta"		*Dansk Demografisk Database, Folketællinger, Simpel søgning, Aarhus Amt, søgeord: "Langballe", "Marzetta"

			[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

MiaGulvadJørgensen: /* Fra borgmesterbolig til klubhus */

2022-09-15T11:22:12Z

Fra borgmesterbolig til klubhus

← Ældre version		Versionen fra 15. sep. 2022, 13:22
Linje 21:		Linje 21:
	Niels Rohdes gård og grund stod til salg over en længere periode og endte på offentlig auktion. Den blev købt af [[Kronprindsens Klub]], der i juli 1799 kunne bekendtgøre, ''"At Klubbens Billard og Bibliotek er henflyttet i dets nye Gaard paa Kannikegade..."'' Klubbens nye gård bestod dog ikke kun af Kannikegade 16, men også bygningerne på hver af adressens sider, nemlig [[Kannikegade 14]] og [[Kannikegade 18]]. De blev dog alle regnet som én stor ejendom, så klubben havde plads til både at indrette selskabslokaler med plads til deres aktiviteter samt en beboelseslejlighed til klubværten. I folketællingen 1801 kan man dermed se klubvært Hendrik Langballe boende på matriklen sammen med sin hustru og deres fire børn samt fem tjenestefolk. I 1810 overtog den italienske gæstgiver, Lorenzo Marzetta, rollen som klubvært og flyttede ind i samme lejlighed. I Aarhus Stiftstidende annoncerede han sin flytning og opsummerede sit nye hverv med følgende:		Niels Rohdes gård og grund stod til salg over en længere periode og endte på offentlig auktion. Den blev købt af [[Kronprindsens Klub]], der i juli 1799 kunne bekendtgøre, ''"At Klubbens Billard og Bibliotek er henflyttet i dets nye Gaard paa Kannikegade..."'' Klubbens nye gård bestod dog ikke kun af Kannikegade 16, men også bygningerne på hver af adressens sider, nemlig [[Kannikegade 14]] og [[Kannikegade 18]]. De blev dog alle regnet som én stor ejendom, så klubben havde plads til både at indrette selskabslokaler med plads til deres aktiviteter samt en beboelseslejlighed til klubværten. I folketællingen 1801 kan man dermed se klubvært Hendrik Langballe boende på matriklen sammen med sin hustru og deres fire børn samt fem tjenestefolk. I 1810 overtog den italienske gæstgiver, Lorenzo Marzetta, rollen som klubvært og flyttede ind i samme lejlighed. I Aarhus Stiftstidende annoncerede han sin flytning og opsummerede sit nye hverv med følgende:

	: ''"At jeg er flyttet fra det store Torv til Kronprindsens Klub her i Aarhuus, tager jeg mig den Friehed at bekiendtgøre for mine Velyndere; hvor jeg i Stuen til Gaden paa høire Haand, skienker for honette Folk af Byen alle Formiddage; derimod haves ingen Adgang om Eftermiddagen for andre, end de som af mig have modtaget Entreebilletter, eller honette Fremmede fra Landet, hvilke jeg forpligter mig til at opvarte med alle Slags Drikkevare til billigste Priser.<br>Aarhuus, den 6. October 1810<br>~~Lorentz~~ Marzetta.''		: ''"At jeg er flyttet fra det store Torv til Kronprindsens Klub her i Aarhuus, tager jeg mig den Friehed at bekiendtgøre for mine Velyndere; hvor jeg i Stuen til Gaden paa høire Haand, skienker for honette Folk af Byen alle Formiddage; derimod haves ingen Adgang om Eftermiddagen for andre, end de som af mig have modtaget Entreebilletter, eller honette Fremmede fra Landet, hvilke jeg forpligter mig til at opvarte med alle Slags Drikkevare til billigste Priser.<br>Aarhuus, den 6. October 1810<br>Lorentzo Marzetta."''

	Gården på Kannikegade 14-18 forblev i klubbens eje, indtil de i januar 1815 slog sig sammen med [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]] og blev til selskabet [[Polyhymnia]], som overtog ejerskabet af hele grunden. Der var som sådan ikke tale om et egentligt ejerskifte, da Kronprindsens Klub og dets medlemmer indgik i Polyhymnia, og Lorenzo Marzetta gled direkte over i posten som klubvært for Polyhymnia, men formelt set stod der dog et andet navn på skødet.		Gården på Kannikegade 14-18 forblev i klubbens eje, indtil de i januar 1815 slog sig sammen med [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]] og blev til selskabet [[Polyhymnia]], som overtog ejerskabet af hele grunden. Der var som sådan ikke tale om et egentligt ejerskifte, da Kronprindsens Klub og dets medlemmer indgik i Polyhymnia, og Lorenzo Marzetta gled direkte over i posten som klubvært for Polyhymnia, men formelt set stod der dog et andet navn på skødet.

	===Aarhus' første teaterbygning===		===Aarhus' første teaterbygning===

MiaGulvadJørgensen med 15. sep. 2022, 10:51

2022-09-15T10:51:42Z

← Ældre version		Versionen fra 15. sep. 2022, 12:51
Linje 37:		Linje 37:

	===Forfald, nedrivning og nybyg===		===Forfald, nedrivning og nybyg===
	J.P. Miller døde i 1864, hvorefter teatret blev overtaget af [[Parmo ~~Carl~~ Petersen]], som Miller havde testamenteret bygningen til. Petersen havde i mange år været en af Millers skuespillere. Han overlod dog den daglige ledelse af teatret til [[Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900)\|Sophus Birck]], der til sidst købte det af ham i 1871.		J.P. Miller døde i 1864, hvorefter teatret blev overtaget af [[Parmo Petersen]], som Miller havde testamenteret bygningen til. Petersen havde i mange år været en af Millers skuespillere. Han overlod dog den daglige ledelse af teatret til [[Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900)\|Sophus Birck]], der til sidst købte det af ham i 1871.

	Under Bircks ledelse begyndte teatret at komme under skarp kritik og fik endda øgenavnet ''Svedekassen'', fordi teatersalens gasbelysning og dårlige ventilation opvarmede rummet til ubehagelige temperaturer. Teatret forfaldt langsomt og blandt borger voksede en idé om et helt nyt teater andetsteds frem. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes, og teaterprojekt begyndte at skride roligt frem. Den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for den nye teaterbygning på [[Bispetorvet]], og den 15. september 1900 blev det nye [[Aarhus Teater]] indviet med dets første teaterforestillingerne ''Erasmus Montanus'' og ''Prinsessen på ærten''.		Under Bircks ledelse begyndte teatret at komme under skarp kritik og fik endda øgenavnet ''Svedekassen'', fordi teatersalens gasbelysning og dårlige ventilation opvarmede rummet til ubehagelige temperaturer. Teatret forfaldt langsomt og blandt borger voksede en idé om et helt nyt teater andetsteds frem. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes, og teaterprojekt begyndte at skride roligt frem. Den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for den nye teaterbygning på [[Bispetorvet]], og den 15. september 1900 blev det nye [[Aarhus Teater]] indviet med dets første teaterforestillingerne ''Erasmus Montanus'' og ''Prinsessen på ærten''.

MiaGulvadJørgensen: /* Aarhus' første teaterbygning */

2022-09-15T09:45:46Z

Aarhus' første teaterbygning

← Ældre version		Versionen fra 15. sep. 2022, 11:45
Linje 28:		Linje 28:
	Polyhymnia splittede tilsyneladende grunden i to. På den vestlige del byggede de i 1816 Aarhus' første rigtige teaterbygning. På den anden østlige del indrettede de klubhus og - ligesom Kronprindsens Klub havde gjort det - et hjem til selskabets vært og dennes husholdning, som fik plads i Kannikegade 16. [[Lorenzo Marzetta]] beholdte både titlen og lejligheden frem til sin død i 1843. Herefter overtog [[Ludvig Heinrich Roose]].		Polyhymnia splittede tilsyneladende grunden i to. På den vestlige del byggede de i 1816 Aarhus' første rigtige teaterbygning. På den anden østlige del indrettede de klubhus og - ligesom Kronprindsens Klub havde gjort det - et hjem til selskabets vært og dennes husholdning, som fik plads i Kannikegade 16. [[Lorenzo Marzetta]] beholdte både titlen og lejligheden frem til sin død i 1843. Herefter overtog [[Ludvig Heinrich Roose]].

	I 1851 købte teaterdirektør Jens Peter Miller Polyhymnias teaterbygning og overtog den ved april flyttetid i 1852. Allerede samme år begyndte planerne om en større istandsættelse af teatret, og i 1854 var det fleste forberedelser på plads. Den 10. februar dette år kunne man læse i Aarhus Stiftstidende, at:		I 1851 købte teaterdirektør [[Jens Peter Miller (1800-1864)\|Jens Peter Miller]] Polyhymnias teaterbygning og overtog den ved april flyttetid i 1852. Allerede samme år begyndte planerne om en større istandsættelse af teatret, og i 1854 var det fleste forberedelser på plads. Den 10. februar dette år kunne man læse i Aarhus Stiftstidende, at:

	: ''"Det vil sikkert glæde Publikum at erfare, at planen til at ombygge og indrette vort Theater paa en tidssvarende Maade nu rykker Opfyldelsen nær. Hr. kgl. Bygningsinspecteur Thielemann har nemlig, efter Eierens, Hr. Directeur Millers Ønske, leveret Tegning, og Hr. Schrøder Overslag over Udgifterne, og begge Dele ere i alt Væsentligt vedtagne, og vil saaledes Arbeidet paabegyndes til Foraaret, saa at vi til Efteraaret ville være i Besiddelse af Behagelig - et godt Theater - som vi hidtil altfor længe have maattet savne. Vi have Tegningen liggende for os, og see deraf, at Huset vil blive forsynet med en rummelig Vestibule, nye Trapper, en ny Hovedindgang osv. Selve Salen vil blive afdelt i Nr. Parquet og Parterre, og i den paabyggede Etage, foruden Galleri, flerre større og mindre Loger osv. Den dygtige Architekts Smag og Indsigt er desuden Borgen for, at det vil blive saa smukt og hensigtmæssigt som muligt."''		: ''"Det vil sikkert glæde Publikum at erfare, at planen til at ombygge og indrette vort Theater paa en tidssvarende Maade nu rykker Opfyldelsen nær. Hr. kgl. Bygningsinspecteur Thielemann har nemlig, efter Eierens, Hr. Directeur Millers Ønske, leveret Tegning, og Hr. Schrøder Overslag over Udgifterne, og begge Dele ere i alt Væsentligt vedtagne, og vil saaledes Arbeidet paabegyndes til Foraaret, saa at vi til Efteraaret ville være i Besiddelse af Behagelig - et godt Theater - som vi hidtil altfor længe have maattet savne. Vi have Tegningen liggende for os, og see deraf, at Huset vil blive forsynet med en rummelig Vestibule, nye Trapper, en ny Hovedindgang osv. Selve Salen vil blive afdelt i Nr. Parquet og Parterre, og i den paabyggede Etage, foruden Galleri, flerre større og mindre Loger osv. Den dygtige Architekts Smag og Indsigt er desuden Borgen for, at det vil blive saa smukt og hensigtmæssigt som muligt."''

MiaGulvadJørgensen med 15. sep. 2022, 09:43

2022-09-15T09:43:09Z

← Ældre version		Versionen fra 15. sep. 2022, 11:43
Linje 1:		Linje 1:
	<div class="tright">{{#display_map:		<div class="tright">{{#display_map:
	56.15555640027769,10.210885252197047~[[Kannikegade 16]];		56.15555640027769,10.210885252197047~[[Kannikegade 16]];
	~~56.15688389397746,10.209376758625599~[[Store Torv 1/Skt. Clemens Torv 2]];~~
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=16		\|zoom=16
	\|center=56.~~15626548028261~~,10.~~209951009512416~~		\|center=56.15555640027769,10.210885252197047
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

MiaGulvadJørgensen med 14. sep. 2022, 06:32

2022-09-14T06:32:23Z

← Ældre version		Versionen fra 14. sep. 2022, 08:32
Linje 35:		Linje 35:
	Byggeriet gik planmæssigt og i oktober stod teatret færdigt - noget var nybygget, og noget var grundigt istandsat. Om det udelukkede gjaldt selve teatret i nummer 14, eller om også dets hovedindgang og værtsboligen i nummer 16 fik en overhaling, er svært at sige.		Byggeriet gik planmæssigt og i oktober stod teatret færdigt - noget var nybygget, og noget var grundigt istandsat. Om det udelukkede gjaldt selve teatret i nummer 14, eller om også dets hovedindgang og værtsboligen i nummer 16 fik en overhaling, er svært at sige.

	Under J.P. Miller gik teatret ~~gik~~ en storhedstid i møde, og adskillige annoncer og notitser i Aarhus Stiftstidende vidner om borgernes begejstring for teaterbygningen såvel som de forestillinger, der blev opført deri.		Under J.P. Miller gik teatret en storhedstid i møde, og adskillige annoncer og notitser i Aarhus Stiftstidende vidner om borgernes begejstring for teaterbygningen såvel som de forestillinger, der blev opført deri.

	===Forfald, nedrivning og nybyg===		===Forfald, nedrivning og nybyg===

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2025, 12:01
Linje 2:		Linje 2:
	\|titel= Kannikegade 16		\|titel= Kannikegade 16
	\|billede=Fil:000508180 l.jpg		\|billede=Fil:000508180 l.jpg
	\|billedtekst= Posthuset i Kannikegade. ~~Fotograf~~ Jørn Timm, 1981, Aarhus Stadsarkiv.		\|billedtekst= Posthuset i Kannikegade. <br>Foto: Jørn Timm, 1981, Aarhus Stadsarkiv.
	\|bygningsnavn=		\|bygningsnavn=
	\|motto=		\|motto=
Linje 37:		Linje 37:
	Før vores [[Bygningsnumre i Aarhus\|nutidige husnummersystem]] blev indført i 1869, havde Kannikegade 16 husnummeret 7B og lå på matrikel nr. 780. Før 1827 gjaldt helt andre numre og betegnelser.		Før vores [[Bygningsnumre i Aarhus\|nutidige husnummersystem]] blev indført i 1869, havde Kannikegade 16 husnummeret 7B og lå på matrikel nr. 780. Før 1827 gjaldt helt andre numre og betegnelser.

	Hen mod slutningen af 1600-tallet bestod matriklen tilsyneladende kun af haver tilhørende forskellige borgere, herunder formodentlig dem der ejede gårdene på hjørnet til [[Skolegade]] og hjørnet til [[Skt. Clemens Torv]].		Hen mod slutningen af 1600-tallet bestod matriklen tilsyneladende kun af haver tilhørende forskellige borgere - herunder formodentlig dem, der ejede gårdene på hjørnet til [[Skolegade]] og hjørnet til [[Skt. Clemens Torv]].

	===Fra borgmesterbolig til klubhus===		===Fra borgmesterbolig til klubhus===
	I slutningen af 1700-tallet var gården på hjørnet til Skolegade ejet af borgmester og hospitalsforstander [[Niels Rohde (1734 - 1800)\|Niels Rohde]], der i sin tid havde arvet den i 1794 efter byfoged [[Georg Hass]]. I 1797 satte han gården til salg. Det annoncerede han i [[Aarhus Stiftstidende]] med en grundig beskrivelse af sin ejendom, hvor man kunne læse, at der udover gårdens hovedbygning var ''"et Sidehuus til Haven 9 Fag een Etage, hvorudi er tvende Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer og Brøgerse"'', hvilket ~~formodentlig~~ svarer til Kannikegade 16. Derudover var der flere andre mindre bygninger på Rohdes store grund.		I slutningen af 1700-tallet var gården på hjørnet til Skolegade ejet af borgmester og hospitalsforstander [[Niels Rohde (1734 - 1800)\|Niels Rohde]], der i sin tid havde arvet den i 1794 efter byfoged [[Georg Hass]]. I 1797 satte han gården til salg. Det annoncerede han i [[Aarhus Stiftstidende]] med en grundig beskrivelse af sin ejendom, hvor man kunne læse, at der udover gårdens hovedbygning var ''"et Sidehuus til Haven 9 Fag een Etage, hvorudi er tvende Værelser, foruden Kiøkken, Spisekammer og Brøgerse"'', hvilket formentlig svarer til Kannikegade 16. Derudover var der flere andre mindre bygninger på Rohdes store grund.

	Niels Rohdes gård og grund stod til salg over en længere periode og endte på offentlig auktion. Den blev købt af [[Kronprindsens Klub]], der i juli 1799 kunne bekendtgøre, ''"At Klubbens Billard og Bibliotek er henflyttet i dets nye Gaard paa Kannikegade..."'' Klubbens nye gård bestod dog ikke kun af Kannikegade 16, men også bygningerne på hver af adressens sider, nemlig [[Kannikegade 14]] og [[Kannikegade 18]]. De blev dog alle regnet som én stor ejendom, så klubben havde plads til både at indrette selskabslokaler med plads til deres aktiviteter samt en beboelseslejlighed til klubværten. I folketællingen 1801 kan man dermed se klubvært Hendrik Langballe boende på matriklen sammen med ~~sin~~ hustru og deres fire børn samt fem tjenestefolk. I 1810 overtog den italienske gæstgiver, Lorenzo Marzetta, rollen som klubvært og flyttede ind i samme lejlighed. I Aarhus Stiftstidende annoncerede han sin flytning og opsummerede sit nye hverv med følgende:		Niels Rohdes gård og grund stod til salg over en længere periode og endte på offentlig auktion. Den blev købt af [[Kronprindsens Klub]], der i juli 1799 kunne bekendtgøre, ''"At Klubbens Billard og Bibliotek er henflyttet i dets nye Gaard paa Kannikegade..."'' Klubbens nye gård bestod dog ikke kun af Kannikegade 16, men også af bygningerne på hver af adressens sider, nemlig [[Kannikegade 14]] og [[Kannikegade 18]]. De blev dog alle regnet som én stor ejendom, så klubben havde plads til både at indrette selskabslokaler med plads til deres aktiviteter samt en beboelseslejlighed til klubværten. I folketællingen i 1801 kan man dermed se klubvært Hendrik Langballe boende på matriklen sammen med hans hustru og deres fire børn samt fem tjenestefolk. I 1810 overtog den italienske gæstgiver Lorenzo Marzetta rollen som klubvært og flyttede ind i samme lejlighed. I Aarhus Stiftstidende annoncerede han sin flytning og opsummerede sit nye hverv med følgende:

	: ''"At jeg er flyttet fra det store Torv til Kronprindsens Klub her i Aarhuus, tager jeg mig den Friehed at bekiendtgøre for mine Velyndere; hvor jeg i Stuen til Gaden paa høire Haand, skienker for honette Folk af Byen alle Formiddage; derimod haves ingen Adgang om Eftermiddagen for andre, end de som af mig have modtaget Entreebilletter, eller honette Fremmede fra Landet, hvilke jeg forpligter mig til at opvarte med alle Slags Drikkevare til billigste Priser.<br>Aarhuus, den 6. October 1810<br>Lorentzo Marzetta."''		: ''"At jeg er flyttet fra det store Torv til Kronprindsens Klub her i Aarhuus, tager jeg mig den Friehed at bekiendtgøre for mine Velyndere; hvor jeg i Stuen til Gaden paa høire Haand, skienker for honette Folk af Byen alle Formiddage; derimod haves ingen Adgang om Eftermiddagen for andre, end de som af mig have modtaget Entreebilletter, eller honette Fremmede fra Landet, hvilke jeg forpligter mig til at opvarte med alle Slags Drikkevare til billigste Priser.<br>Aarhuus, den 6. October 1810<br>Lorentzo Marzetta."''

	Gården på Kannikegade 14-18 forblev i klubbens eje, indtil de i januar 1815 slog sig sammen med [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]] og blev til selskabet [[Polyhymnia]], som overtog ejerskabet af hele grunden. Der var som sådan ikke tale om et egentligt ejerskifte, da Kronprindsens Klub og dets medlemmer indgik i Polyhymnia, og Lorenzo Marzetta gled direkte over i posten som klubvært for Polyhymnia, men formelt set stod der dog et andet navn på skødet.		Gården på Kannikegade 14-18 forblev i klubbens eje, indtil den i januar 1815 slog sig sammen med [[Det forenede dramatiske Selskab i Aarhus]] og blev til selskabet [[Polyhymnia]], som overtog ejerskabet af hele grunden. Der var som sådan ikke tale om et egentligt ejerskifte, da Kronprindsens Klub og dets medlemmer indgik i Polyhymnia, og Lorenzo Marzetta gled direkte over i posten som klubvært for Polyhymnia, men formelt set stod der dog et andet navn på skødet.

	===Aarhus' første teaterbygning===		===Aarhus' første teaterbygning===
	Polyhymnia splittede tilsyneladende grunden i to. På den vestlige del byggede de i 1816 Aarhus' første rigtige teaterbygning. På den anden østlige del indrettede de klubhus og - ligesom Kronprindsens Klub havde gjort det - et hjem til selskabets vært og dennes husholdning, som fik plads i Kannikegade 16. [[Lorenzo Marzetta]] ~~beholdte~~ både titlen og lejligheden frem til sin død i 1843. Herefter overtog [[Ludvig Heinrich Roose]].		Polyhymnia splittede tilsyneladende grunden i to. På den vestlige del byggede de i 1816 Aarhus' første rigtige teaterbygning. På den anden østlige del indrettede de klubhus og - ligesom Kronprindsens Klub havde gjort det - et hjem til selskabets vært og dennes husholdning, som fik plads i Kannikegade 16. [[Lorenzo Marzetta]] beholdt både titlen og lejligheden frem til sin død i 1843. Herefter overtog [[Ludvig Heinrich Roose]].

	I 1851 købte teaterdirektør [[Jens Peter Miller (1800-1864)\|Jens Peter Miller]] Polyhymnias teaterbygning og overtog den ved april flyttetid i 1852. Allerede samme år begyndte planerne om en større istandsættelse af teatret, og i 1854 var det fleste forberedelser på plads. Den 10. februar dette år kunne man læse i Aarhus Stiftstidende~~, at~~:		I 1851 købte teaterdirektør [[Jens Peter Miller (1800-1864)\|Jens Peter Miller]] Polyhymnias teaterbygning og overtog den ved april flyttetid i 1852. Allerede samme år begyndte planerne om en større istandsættelse af teatret, og i 1854 var det fleste forberedelser på plads. Den 10. februar dette år kunne man læse i Aarhus Stiftstidende:

	: ''"Det vil sikkert glæde Publikum at erfare, at planen til at ombygge og indrette vort Theater paa en tidssvarende Maade nu rykker Opfyldelsen nær. Hr. kgl. Bygningsinspecteur Thielemann har nemlig, efter Eierens, Hr. Directeur Millers Ønske, leveret Tegning, og Hr. Schrøder Overslag over Udgifterne, og begge Dele ere i alt Væsentligt vedtagne, og vil saaledes Arbeidet paabegyndes til Foraaret, saa at vi til Efteraaret ville være i Besiddelse af Behagelig - et godt Theater - som vi hidtil altfor længe have maattet savne. Vi have Tegningen liggende for os, og see deraf, at Huset vil blive forsynet med en rummelig Vestibule, nye Trapper, en ny Hovedindgang osv. Selve Salen vil blive afdelt i Nr. Parquet og Parterre, og i den paabyggede Etage, foruden Galleri, flerre større og mindre Loger osv. Den dygtige Architekts Smag og Indsigt er desuden Borgen for, at det vil blive saa smukt og hensigtmæssigt som muligt."''		: ''"Det vil sikkert glæde Publikum at erfare, at planen til at ombygge og indrette vort Theater paa en tidssvarende Maade nu rykker Opfyldelsen nær. Hr. kgl. Bygningsinspecteur Thielemann har nemlig, efter Eierens, Hr. Directeur Millers Ønske, leveret Tegning, og Hr. Schrøder Overslag over Udgifterne, og begge Dele ere i alt Væsentligt vedtagne, og vil saaledes Arbeidet paabegyndes til Foraaret, saa at vi til Efteraaret ville være i Besiddelse af Behagelig - et godt Theater - som vi hidtil altfor længe have maattet savne. Vi have Tegningen liggende for os, og see deraf, at Huset vil blive forsynet med en rummelig Vestibule, nye Trapper, en ny Hovedindgang osv. Selve Salen vil blive afdelt i Nr. Parquet og Parterre, og i den paabyggede Etage, foruden Galleri, flerre større og mindre Loger osv. Den dygtige Architekts Smag og Indsigt er desuden Borgen for, at det vil blive saa smukt og hensigtmæssigt som muligt."''

	Byggeriet gik planmæssigt og i oktober stod teatret færdigt - noget var nybygget, og noget var grundigt istandsat. Om det udelukkede gjaldt selve teatret i nummer 14, eller om også dets hovedindgang og værtsboligen i nummer 16 fik en overhaling, er svært at sige.		Byggeriet gik planmæssigt, og i oktober stod teatret færdigt - noget var nybygget, og noget var grundigt istandsat. Om det udelukkede gjaldt selve teatret i nummer 14, eller om også dets hovedindgang og værtsboligen i nummer 16 fik en overhaling, er svært at sige.

	Under J.P. Miller gik teatret en storhedstid i møde, og adskillige annoncer og notitser i Aarhus Stiftstidende vidner om borgernes begejstring for teaterbygningen såvel som de forestillinger, der blev opført deri.		Under J.P. Miller gik teatret en storhedstid i møde, og adskillige annoncer og notitser i Aarhus Stiftstidende vidner om borgernes begejstring for teaterbygningen såvel som de forestillinger, der blev opført deri.
Linje 62:		Linje 62:
	J.P. Miller døde i 1864, hvorefter teatret blev overtaget af [[Parmo Petersen]], som Miller havde testamenteret bygningen til. Petersen havde i mange år været en af Millers skuespillere. Han overlod dog den daglige ledelse af teatret til [[Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900)\|Sophus Birck]], der til sidst købte det af ham i 1871.		J.P. Miller døde i 1864, hvorefter teatret blev overtaget af [[Parmo Petersen]], som Miller havde testamenteret bygningen til. Petersen havde i mange år været en af Millers skuespillere. Han overlod dog den daglige ledelse af teatret til [[Sophus Christian Emanuel Birck (1835-1900)\|Sophus Birck]], der til sidst købte det af ham i 1871.

	Under Bircks ledelse begyndte teatret at komme under skarp kritik og fik endda øgenavnet ''Svedekassen'', fordi teatersalens gasbelysning og dårlige ventilation opvarmede rummet til ubehagelige temperaturer. Teatret forfaldt langsomt og blandt ~~borger~~ voksede en idé om et helt nyt teater andetsteds frem. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes, og teaterprojekt begyndte at skride roligt frem. Den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for den nye teaterbygning på [[Bispetorvet]], og den 15. september 1900 blev det nye [[Aarhus Teater]] indviet med ~~dets~~ første ~~teaterforestillingerne '~~'Erasmus Montanus'' og ''Prinsessen på ærten''.		Under Bircks ledelse begyndte teatret at komme under skarp kritik og fik endda øgenavnet 'Svedekassen', fordi teatersalens gasbelysning og dårlige ventilation opvarmede rummet til ubehagelige temperaturer. Teatret forfaldt langsomt, og blandt borgerne voksede en idé om et helt nyt teater andetsteds frem. Nogle af byens førende borgere dannede derfor et aktieselskab for at få planerne til at lykkes, og teaterprojekt begyndte at skride roligt frem. Den 12. august 1898 blev grundstenen lagt for den nye teaterbygning på [[Bispetorvet]], og den 15. september 1900 blev det nye [[Aarhus Teater]] indviet med sine første teaterforestillinger, 'Erasmus Montanus' og 'Prinsessen på ærten'.

	I mellemtiden var det dog allerede blevet slut med Bircks ejendomme på Kannikegade, da han solgte dem til den danske stat i marts 1900, som nedrev dem straks ~~bagefter~~. På Kannikegade 16 opførtes i stedet en [[Postpalæet\|post- og telegrafbygning]], og det er den bygning, der ligger der i dag.		I mellemtiden var det dog allerede blevet slut med Bircks ejendomme på Kannikegade, da han solgte dem til den danske stat i marts 1900, som nedrev dem straks efter. På Kannikegade 16 opførtes i stedet en [[Postpalæet\|post- og telegrafbygning]], og det er den bygning, der ligger der i dag.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==