Kannikegade 14 - Versionshistorie

Hemik med 13. jan. 2026, 09:46

2026-01-13T09:46:56Z

JanneMarieBarslev med 5. jul. 2024, 08:04

2024-07-05T08:04:24Z

← Ældre version		Versionen fra 5. jul. 2024, 10:04
Linje 3:		Linje 3:
	'''Kannikegade 14''' er en adresse på [[Kannikegade]] i Aarhus.		'''Kannikegade 14''' er en adresse på [[Kannikegade]] i Aarhus.

	Adressen er mest kendt for at have rummet [[Teatret i Kannikegade\|et af Aarhus' første teatre]] og senere ~~Aarhus Stiftstidendes~~ hovedkvarter.		Adressen er mest kendt for at have rummet [[Teatret i Kannikegade\|et af Aarhus' første teatre]] og senere [[Århus Stiftstidende]]s hovedkvarter. I 2013 fik hotelkæden CABINN A/S tilladelse til at nedrive den ellers bevaringsværdige bygning. Hotelkæden opførte i stedet en ny ejendom på grunden.

	=== Borgerne spiller selv teater ===		=== Borgerne spiller selv teater ===
Linje 31:		Linje 31:

	Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.		Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.

			===Nedrivning===
			I 2013 fik hotelkæden CABINN A/S tilladelse til at nedrive den ellers bevaringsværdige bygning. Hotelkæden opførte i stedet en ny ejendom på grunden.

	==Kannikegade 14 på AarhusArkivet==		==Kannikegade 14 på AarhusArkivet==

MiaGulvadJørgensen med 8. jan. 2024, 10:15

2024-01-08T10:15:02Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2024, 12:15
Linje 3:		Linje 3:
	'''Kannikegade 14''' er en adresse på [[Kannikegade]] i Aarhus.		'''Kannikegade 14''' er en adresse på [[Kannikegade]] i Aarhus.

	Adressen er mest kendt for at have rummet et af Aarhus' første teatre og senere Aarhus Stiftstidendes hovedkvarter.		Adressen er mest kendt for at have rummet [[Teatret i Kannikegade\|et af Aarhus' første teatre]] og senere Aarhus Stiftstidendes hovedkvarter.

	=== Borgerne spiller selv teater ===		=== Borgerne spiller selv teater ===

MiaGulvadJørgensen med 8. jan. 2024, 10:14

2024-01-08T10:14:08Z

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2024, 12:14
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Polyhymnia,1902.jpg\|350px\|thumb\|right\|Prins Christian (X) og prinsesse Alexandrine ankommer til festmiddag i Polyhymnia.]]		[[Fil:Polyhymnia,1902.jpg\|350px\|thumb\|right\|Prins Christian (X) og prinsesse Alexandrine ankommer til festmiddag i Polyhymnia.]]

	~~===~~ Kannikegade 14 ~~– klubbygning og avishus ===~~		'''Kannikegade 14''' er en adresse på [[Kannikegade]] i Aarhus.

	==== Borgerne spiller selv teater ====		Adressen er mest kendt for at have rummet et af Aarhus' første teatre og senere Aarhus Stiftstidendes hovedkvarter.

			=== Borgerne spiller selv teater ===
	Bygningen har først og fremmest rummet den borgerlige klub [[Polyhymnia]] og senere [[Århus Stiftstidende]].		Bygningen har først og fremmest rummet den borgerlige klub [[Polyhymnia]] og senere [[Århus Stiftstidende]].

Linje 18:		Linje 20:
	Bygningen gav også plads til et teater i nr. 16, så borgerskabet stadig kunne optræde på de skrå brædder. I 1822 var det imidlertid slut med borgernes egne forestillinger, og de omrejsende teatertrupper tog endegyldigt over.		Bygningen gav også plads til et teater i nr. 16, så borgerskabet stadig kunne optræde på de skrå brædder. I 1822 var det imidlertid slut med borgernes egne forestillinger, og de omrejsende teatertrupper tog endegyldigt over.

	==== Borgernes klub ====		=== Borgernes klub ===
	Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)]] (1788-1868) ydede lån efter lån. I 1852 købte [[købmand Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]). Det gav alt sammen klubben lidt penge.		Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)]] (1788-1868) ydede lån efter lån. I 1852 købte [[købmand Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]). Det gav alt sammen klubben lidt penge.

Linje 25:		Linje 27:
	I 1901 byggede man ved arkitekt [[Thorkel Møller]] to kviste og en fronton i det lange tag og satte en overdækket balkon på, så man kunne ankomme standsmæssigt til klubben og blive sat af vognen i tørvejr. Huset blev pudset, og det var nu ikke længere rødt, men hvidt/gråt. Alle festlokaler blev samlet i stueetagen, og de daglige lokaler og Officersforeningens lokaler rykkede op på førstesalen.		I 1901 byggede man ved arkitekt [[Thorkel Møller]] to kviste og en fronton i det lange tag og satte en overdækket balkon på, så man kunne ankomme standsmæssigt til klubben og blive sat af vognen i tørvejr. Huset blev pudset, og det var nu ikke længere rødt, men hvidt/gråt. Alle festlokaler blev samlet i stueetagen, og de daglige lokaler og Officersforeningens lokaler rykkede op på førstesalen.

	==== Stiftstidende flytter ind ====		=== Stiftstidende flytter ind ===
	Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var [[Århus Stiftstidende]] klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)\|Christian Frühstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og en overgang var huset malet blåt (1991).		Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var [[Århus Stiftstidende]] klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)\|Christian Frühstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og en overgang var huset malet blåt (1991).

Phillip Stadsarkivet med 23. feb. 2023, 14:07

2023-02-23T14:07:10Z

← Ældre version		Versionen fra 23. feb. 2023, 16:07
Linje 26:		Linje 26:

	==== Stiftstidende flytter ind ====		==== Stiftstidende flytter ind ====
	Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var [[Århus Stiftstidende]] klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og en overgang var huset malet blåt (1991).		Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var [[Århus Stiftstidende]] klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)\|Christian Frühstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og en overgang var huset malet blåt (1991).

	Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.		Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Christian Früstück Nielsen" to "Christian Frühstück Nielsen"

2022-05-11T09:53:46Z

Text replacement - "Christian Früstück Nielsen" to "Christian Frühstück Nielsen"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 11:53
Linje 26:		Linje 26:

	==== Stiftstidende flytter ind ====		==== Stiftstidende flytter ind ====
	Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var [[Århus Stiftstidende]] klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian ~~Früstück~~ Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og en overgang var huset malet blåt (1991).		Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var [[Århus Stiftstidende]] klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og en overgang var huset malet blåt (1991).

	Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.		Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Axel Høeg-Hansen" to "Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)"

2022-05-11T07:04:00Z

Text replacement - "Axel Høeg-Hansen" to "Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 09:04
Linje 26:		Linje 26:

	==== Stiftstidende flytter ind ====		==== Stiftstidende flytter ind ====
	Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var [[Århus Stiftstidende]] klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Früstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Høeg-Hansen]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og en overgang var huset malet blåt (1991).		Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var [[Århus Stiftstidende]] klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Früstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og en overgang var huset malet blåt (1991).

	Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.		Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Adolph Frederik Elmquist" to "Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)"

2022-05-11T06:47:58Z

Text replacement - "Adolph Frederik Elmquist" to "Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 08:47
Linje 19:		Linje 19:

	==== Borgernes klub ====		==== Borgernes klub ====
	Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist]] (1788-1868) ydede lån efter lån. I 1852 købte [[købmand Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]). Det gav alt sammen klubben lidt penge.		Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)]] (1788-1868) ydede lån efter lån. I 1852 købte [[købmand Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]). Det gav alt sammen klubben lidt penge.

	I 1851 blev den del af anlægget, der endnu var i Polyhymnias eje, istandsat. Oprindeligt havde den været en ”lang rød Bygning, opført i to etager med den mest tænkelige Overensstemmelse imellem dens enkelte Dele; en Indgang på Midten og fem hvidrammede Fag Vinduer paa hver Side i Stueetagen og elleve Fag paa første Sal.” I det indre rummede bygningen forsamlings- og festlokaler, læsesale og klubværelser.		I 1851 blev den del af anlægget, der endnu var i Polyhymnias eje, istandsat. Oprindeligt havde den været en ”lang rød Bygning, opført i to etager med den mest tænkelige Overensstemmelse imellem dens enkelte Dele; en Indgang på Midten og fem hvidrammede Fag Vinduer paa hver Side i Stueetagen og elleve Fag paa første Sal.” I det indre rummede bygningen forsamlings- og festlokaler, læsesale og klubværelser.

Cjk: Text replacement - "\|10\." to ",10."

2022-03-16T10:27:24Z

Text replacement - "\|10\." to ",10."

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 12:27
Linje 45:		Linje 45:

	==Noter==		==Noter==
	{{#coordinates:56.155772\|10.210460}}		{{#coordinates:56.155772,10.210460}}

Cjk: Gendannet til seneste version af Maja1293, fjerner ændringer fra Cjk (diskussion)

2022-03-16T09:23:48Z

Gendannet til seneste version af Maja1293, fjerner ændringer fra Cjk (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:23
Linje 45:		Linje 45:

	==Noter==		==Noter==
	{{#coordinates:56\.~~\d+,~~10\.~~\d+10460~~}}		{{#coordinates:56.155772\|10.210460}}

← Ældre version		Versionen fra 13. jan. 2026, 11:46
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Polyhymnia,1902.jpg\|350px\|thumb\|right\|Prins Christian (X) og prinsesse Alexandrine ankommer til festmiddag i Polyhymnia.]]		[[Fil:Polyhymnia,1902.jpg\|350px\|thumb\|right\|Prins Christian (senere Christian X) og prinsesse Alexandrine ankommer til festmiddag i Polyhymnia.]]

	'''Kannikegade 14''' er en adresse på [[Kannikegade]] i Aarhus.		'''Kannikegade 14''' er en adresse på [[Kannikegade]] i Aarhus.
Linje 6:		Linje 6:

	=== Borgerne spiller selv teater ===		=== Borgerne spiller selv teater ===
	Bygningen har først og fremmest rummet den borgerlige klub [[Polyhymnia]] og senere [[Århus Stiftstidende]].		Bygningen har først og fremmest rummet den borgerlige klub [[Polyhymnia]] og senere Århus Stiftstidende.

	Polyhymnia var handelsborgerskabets, embedsmændenes, officerernes og katedralskolelærernes klub. Klubben opstod i 1814, da [[Kronprindsens Klub]] med rødder tilbage til 1772 og [[Det forenede dramatiske Selskab]] fra 1800 blev slået sammen. Det dramatiske selskab samlede borgerne – høje som lave – på scenen, hvor de kastede sig over verdenslitteraturens klassikere. Aarhus var dog ikke stor nok til to borgerlige sammenslutninger.		Polyhymnia var handelsborgerskabets, embedsmændenes, officerernes og katedralskolelærernes klub. Klubben opstod i 1814, da [[Kronprindsens Klub]] med rødder tilbage til 1772 og [[Det forenede dramatiske Selskab]] fra 1800 blev slået sammen. Det dramatiske selskab samlede borgerne – høje som lave – på scenen, hvor de kastede sig over verdenslitteraturens klassikere. Aarhus var dog ikke stor nok til to borgerlige sammenslutninger.
Linje 12:		Linje 12:
	Polyhymnia flyttede i 1815 ind i de nye klublokaler i [[Kannikegade]]. Det første klubhus lå på hjørnet til [[Skolegade]] (nuværende nr. 18), men hele anlægget svarede til de nuværende nr. 14-18.		Polyhymnia flyttede i 1815 ind i de nye klublokaler i [[Kannikegade]]. Det første klubhus lå på hjørnet til [[Skolegade]] (nuværende nr. 18), men hele anlægget svarede til de nuværende nr. 14-18.

	Kannikegade var i tiden her op til kun sparsomt udbygget. På hjørnegrunden mod den nuværende [[Harald Skovbys Gade]] lå der haver tilhørende stiftsprovsten og den ene residerende kapellan til Domkirken. Fra hjørnet mod [[Skolegade]] og hen mod det sted, hvor nr. 14 senere blev anlagt, strakte sig købmand og rådmand Hasselbalchs gård med en stor have, der gik helt ned til åen. Hasselbalchs gård var i 1796 overgået kortvarigt til borgmester og hospitalsforstander Niels Rohde, som i 1799 solgte den til Kronprindsens Klub. Klubben lejede samtidig de to tilstødende haver, som de senere i 1806 købte.		Kannikegade var i tiden her op til kun sparsomt udbygget. På hjørnegrunden mod den nuværende [[Harald Skovbys Gade]] lå der haver tilhørende stiftsprovsten og den ene residerende kapellan til Domkirken. Fra hjørnet mod Skolegade og hen mod det sted, hvor nr. 14 senere blev anlagt, strakte sig købmand og rådmand Hasselbalchs gård med en stor have, der gik helt ned til åen. Hasselbalchs gård var i 1796 overgået kortvarigt til borgmester og hospitalsforstander [[Niels Rohde (1734 - 1800)\|Niels Rohde]], som i 1799 solgte den til Kronprindsens Klub. Klubben lejede samtidig de to tilstødende haver, som de senere i 1806 købte.

	Den første klubbygning blev således opført af Kronprindsens Klub. Den havde et forhus på 16 fag og med to etager i grundmur til gaden; der var også et egetræbindingsværkshus til gården. Der var tillige nogle mindre sidehuse og en garage. I haven var der kegleplads og en promenade, som længe var borgerskabets yndlingssøndagsbeskæftigelse.		Den første klubbygning blev således opført af Kronprindsens Klub. Den havde et forhus på 16 fag og med to etager i grundmur til gaden; der var også et egetræbindingsværkshus til gården. Der var tillige nogle mindre sidehuse og en garage. I haven var der kegleplads og en promenade, som længe var borgerskabets yndlingssøndagsbeskæftigelse.
Linje 21:		Linje 21:

	=== Borgernes klub ===		=== Borgernes klub ===
	Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)]] ~~(1788-1868)~~ ydede lån efter lån. I 1852 købte [[~~købmand~~ Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]). Det gav alt sammen klubben lidt penge.		Polyhymnia var herefter en ren selskabelig forening frem til nedlæggelsen i 1978. Teaterrummet blev i 1851-1853 udskilt fra driften og lejet ud til teaterdirektører. Polyhymnia manglede altid penge, selvom Stiftstidendes redaktør [[Adolph Frederik Elmquist (1788-1868)\|Adolph Frederik Elmquist]] ydede lån efter lån. I 1852 købte købmand [[Agerup]] hjørnegrunden mod Skolegade, hvor den gamle klubbygning havde ligget. Teatret blev revet ned i 1901, og det gav plads til Post- og Telegrafbygningen ([[Aarhus Telegrafstation]]). Det gav alt sammen klubben lidt penge.

	I 1851 blev den del af anlægget, der endnu var i Polyhymnias eje, istandsat. Oprindeligt havde den været en ”lang rød Bygning, opført i to etager med den mest tænkelige Overensstemmelse imellem dens enkelte Dele; en Indgang på Midten og fem hvidrammede Fag Vinduer paa hver Side i Stueetagen og elleve Fag paa første ~~Sal~~.” I det indre rummede bygningen forsamlings- og festlokaler, læsesale og klubværelser.		I 1851 blev den del af anlægget, der endnu var i Polyhymnias eje, istandsat. Oprindeligt havde den været en ''”lang rød Bygning, opført i to etager med den mest tænkelige Overensstemmelse imellem dens enkelte Dele; en Indgang på Midten og fem hvidrammede Fag Vinduer paa hver Side i Stueetagen og elleve Fag paa første Sal”.'' I det indre rummede bygningen forsamlings- og festlokaler, læsesale og klubværelser.

	I 1901 byggede man ved arkitekt [[Thorkel Møller]] to kviste og en fronton i det lange tag og satte en overdækket balkon på, så man kunne ankomme standsmæssigt til klubben og blive sat af vognen i tørvejr. Huset blev pudset, og det var nu ikke længere rødt, men hvidt/gråt. Alle festlokaler blev samlet i stueetagen, og de daglige lokaler og Officersforeningens lokaler rykkede op på førstesalen.		I 1901 byggede man ved arkitekt [[Thorkel Møller]] to kviste og en fronton i det lange tag og satte en overdækket balkon på, så man kunne ankomme standsmæssigt til klubben og blive sat af vognen i tørvejr. Huset blev pudset, og det var nu ikke længere rødt, men hvidt/gråt. Alle festlokaler blev samlet i stueetagen, og de daglige lokaler og Officersforeningens lokaler rykkede op på førstesalen.

	=== Stiftstidende flytter ind ===		=== Stiftstidende flytter ind ===
	Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var [[Århus Stiftstidende]] klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)\|Christian Frühstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og en overgang var huset malet blåt (1991).		Borgerskabets klub havde efterhånden kendt sine bedste dage og kunne ikke få driften af det store hus til at løbe rundt. I 1915 var Århus Stiftstidende klar til at overtage det efter at have ladet huset ombygge igen. Denne gang skete det ved arkitekt [[Christian Frühstück Nielsen (1878-1956)\|Christian Frühstück Nielsen]], og i 1936 var det arkitekten [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Johannes Høeg-Hansen]], der satte en tredje etage på huset. Siden den tid er der sket flere forandringer, blandt andet opsat en ekstra etage, og en overgang var huset malet blåt (1991).

	Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.		Da var avisens dage i bygningen talte. Der var ellers i disse lokaler, at avisen en overgang var provinsens største dagblad. Århus Stiftstidende rykkede ud i 1989, og huset blev først til bank, siden til hotel.