Julius Høegh-Guldberg (1779-1861) - Versionshistorie

Hemik med 4. okt. 2024, 06:34

2024-10-04T06:34:29Z

← Ældre version		Versionen fra 4. okt. 2024, 08:34
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Gravsten Høegh-Guldberg.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gravminde over Høegh-Guldbergfamilien i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Gravsten Høegh-Guldberg.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gravminde over Høegh-Guldbergfamilien i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Julius Høegh-Guldberg''' (født 4. april 1779 i København, død 30. november 1861 i Aarhus), oberst, udskrivningschef og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 3. januar 1840 til 8. januar 1852, formand 1842-43. Ridder af Dannebrog 1809, Dannebrogsmand 1859.		'''Julius Høegh-Guldberg''' (født den 4. april 1779 i København, død den 30. november 1861 i Aarhus) var oberst, udskrivningschef og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] fra den 3. januar 1840 til den 8. januar 1852, formand 1842-43. Ridder af Dannebrog 1809, Dannebrogsmand 1859.

	Julius Høegh-Guldberg var søn af statsminister og senere [[Aarhus Stift#Stiftamtmand\|Stiftamtmand i Aarhus]] [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)\|Ove Høegh-Guldberg]] og hustru Lucie Emmerentze Nørlem.		Julius Høegh-Guldberg var søn af statsminister og senere [[Aarhus Stift#Stiftamtmand\|Stiftamtmand i Aarhus]] [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)\|Ove Høegh-Guldberg]] og hustru Lucie Emmerentze Nørlem.

	Gift første ~~gang 22~~. februar 1805 i Aarhus med Margrethe Pallene Hahn, født 16. maj 1782 i Aarhus, død 1. september 1835 i Aarhus, datter af landfysikus, dr.med. Johan Christopher Ditlev Hahn og hustru Mette Sophie Bering.<br>Gift anden ~~gang 29~~. maj 1841 i Aarhus med Cathrine Johanne Emilie Friis, født 21. juni 1813 i Odense, død 18. juli 1899 i Aarhus, datter af fhv. stabskaptajn, bogholder Johan Christopher Gotthold Friis og hustru Jensine Nielsine Engelsted.		Gift første gang den 22. februar 1805 i Aarhus med Margrethe Pallene Hahn, født den 16. maj 1782 i Aarhus, død den 1. september 1835 i Aarhus, datter af landfysikus, dr.med. Johan Christopher Ditlev Hahn og hustru Mette Sophie Bering.<br>Gift anden gang den 29. maj 1841 i Aarhus med Cathrine Johanne Emilie Friis, født den 21. juni 1813 i Odense, død den 18. juli 1899 i Aarhus, datter af fhv. stabskaptajn, bogholder Johan Christopher Gotthold Friis og hustru Jensine Nielsine Engelsted.

	===Privatliv og karriere===		===Privatliv og karriere===

Hemik: /* Andre initiativer */

2024-07-09T08:12:36Z

Andre initiativer

← Ældre version		Versionen fra 9. jul. 2024, 10:12
Linje 44:		Linje 44:
	Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] og var aktiv i arbejdet med Prins Frederik Ferdinands Tegneskole, forløberen for [[Aarhus Tekniske Skole\|Aarhus Teknisk Skole]], i dag AARHUS TECH. Han var også med ved oprettelsen af [[Spare- og Lånekassen]].		Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] og var aktiv i arbejdet med Prins Frederik Ferdinands Tegneskole, forløberen for [[Aarhus Tekniske Skole\|Aarhus Teknisk Skole]], i dag AARHUS TECH. Han var også med ved oprettelsen af [[Spare- og Lånekassen]].

	En erindring om Julius Høegh-Guldberg, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, beskriver ham som ~~følgende~~:		En erindring om Julius Høegh-Guldberg, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, beskriver ham som følger:

	: ''"Oberst Høegh-Guldberg boede i Aarhus i en lang Aarrække... Han var en begavet Mand med stor Aandslivlighed og høit anseet. Den mest levende Interesse nærede han for alle Byens Anliggender. Ved alle samfundsvenlige Foretagender var han med. Ved sin store Intelligens og sit varme Hjerte udrettede han særdeles meget. af Ydre var han en meget smuk gammel Mand; hans Væsen i høi Grad vindende og sympathetisk. Han var af dem, som igen Uvenner have."''		: ''"Oberst Høegh-Guldberg boede i Aarhus i en lang Aarrække... Han var en begavet Mand med stor Aandslivlighed og høit anseet. Den mest levende Interesse nærede han for alle Byens Anliggender. Ved alle samfundsvenlige Foretagender var han med. Ved sin store Intelligens og sit varme Hjerte udrettede han særdeles meget. af Ydre var han en meget smuk gammel Mand; hans Væsen i høi Grad vindende og sympathetisk. Han var af dem, som igen Uvenner have."''

Hemik: /* Vennelystparken */

2024-07-09T08:08:56Z

Vennelystparken

← Ældre version		Versionen fra 9. jul. 2024, 10:08
Linje 33:		Linje 33:
	===Vennelystparken===		===Vennelystparken===
	[[Fil:Vennelystparken ca. 1900.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Vennelystparken 1905 med den gamle generalbolig til venstre i billedet og [[Kommunehospitalet]] til højre i billedet. Ukendt fotograf, Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Vennelystparken ca. 1900.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Vennelystparken 1905 med den gamle generalbolig til venstre i billedet og [[Kommunehospitalet]] til højre i billedet. Ukendt fotograf, Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.]]
	I 1825 begyndte Julius Høegh-Guldberg at leje de såkaldte "Folddumper" uden for [[Studsgades Port]] af [[Aarhus Kommune]]. Foldumperne var et større græsningsområde for ~~det~~ lokale bønders kvæg, som var delt i to af en lille bæk. Området var sumpet og vanskeligt at arbejde med, men Julius Høegh-Guldberg forpligtede sig i lejeaftalen til at beplante området med mindst 3.000 træer, som skulle være i frodig vækst, når aftalen udløb 25 år senere.		I 1825 begyndte Julius Høegh-Guldberg at leje de såkaldte "Folddumper" uden for [[Studsgades Port]] af [[Aarhus Kommune]]. Foldumperne var et større græsningsområde for de lokale bønders kvæg, som var delt i to af en lille bæk. Området var sumpet og vanskeligt at arbejde med, men Julius Høegh-Guldberg forpligtede sig i lejeaftalen til at beplante området med mindst 3.000 træer, som skulle være i frodig vækst, når aftalen udløb 25 år senere.

	Julius Høegh-Guldberg fik hurtigt forskønnet området ved at plante talrige træer og blomster og skabte dermed begyndelsen til anlægget [[Vennelystparken\|Vennelyst]], der dengang blev kaldt ”Guldbergs Have”. Det blev et yndet lystanlæg til spadsereture for byens borgere – både fattige og formuende. Senere fik anlægget sin egen restaurant, hvor der blev afholdt teater og koncerter.		Julius Høegh-Guldberg fik hurtigt forskønnet området ved at plante talrige træer og blomster og skabte dermed begyndelsen til anlægget [[Vennelystparken\|Vennelyst]], der dengang blev kaldt ”Guldbergs Have”. Det blev et yndet lystanlæg til spadsereture for byens borgere – både fattige og formuende. Senere fik anlægget sin egen restaurant, hvor der blev afholdt teater og koncerter.

	I dag er Vennelyst Aarhus’ ældste anlæg, og gaden forbi parken hedder [[Høegh-Guldbergs Gade]] til ære for ophavsmanden.		I dag er Vennelyst Aarhus’ ældste anlæg, og gaden forbi parken hedder [[Høegh-Guldbergs Gade]] til ære for ophavsmanden.

	===Andre initiativer===		===Andre initiativer===

Hemik: /* Privatliv og karriere */

2024-07-09T08:07:37Z

Privatliv og karriere

← Ældre version		Versionen fra 9. jul. 2024, 10:07
Linje 21:		Linje 21:
	Julius Høegh-Guldberg blev født i København i 1779 som søn af statsmanden Ove Høegh-Guldberg. Ove Høegh-Guldberg havde medvirket i kuppet mod Struensee og sad en kort overgang selv på størstedelen af statsmagten. Da han i 1784 overlod magten til en ny konge, blev Ove Høegh-Guldberg og hans familie forflyttet til Aarhus, hvor han blev indsat som stiftamtmand. Julius Høegh-Guldbergs opvækst foregik herefter på en stor gård i [[Vestergade 11]] som en del af byens øverste elite.		Julius Høegh-Guldberg blev født i København i 1779 som søn af statsmanden Ove Høegh-Guldberg. Ove Høegh-Guldberg havde medvirket i kuppet mod Struensee og sad en kort overgang selv på størstedelen af statsmagten. Da han i 1784 overlod magten til en ny konge, blev Ove Høegh-Guldberg og hans familie forflyttet til Aarhus, hvor han blev indsat som stiftamtmand. Julius Høegh-Guldbergs opvækst foregik herefter på en stor gård i [[Vestergade 11]] som en del af byens øverste elite.

	Julius Høegh-Guldberg fik en militær uddannelse og karriere og endte som oberst. I 1809 modtog han ~~dannebrogsordenen~~ for sin tjeneste.		Julius Høegh-Guldberg fik en militær uddannelse og karriere og endte som oberst. I 1809 modtog han Dannebrogsordenen for sin tjeneste.

	I 1805 giftede han sig med Magrethe Pallene Hahn, som han fik otte børn med, blandt andet [[Emmerik Lucian Høegh-Guldberg (1807-1881)]]. De boede længe i en gård på [[Frederiksgade 32]]. Til gården hørte en stor have, og Julius Høegh-Guldberg havde en stor interesse for botanik. Den kombinerede han med et ønske om at bidrage til byens fællesskab og begyndte at give unge frugttræer væk til fattige husmænd og skolelærere, der var værdigt trængende. Han dyrkede også en interesse for silkeormsavl og gav æg fra sine silkeorme væk til andre, der havde lyst til at prøve at avle dem selv. Desuden skrev han flere, mindre artikler og annoncer om haverelaterede emner, eksempelvis hvordan man kom af med oldenborrer, der beskadigede haveplanter.		I 1805 giftede han sig med Magrethe Pallene Hahn, som han fik otte børn med, blandt andet [[Emmerik Lucian Høegh-Guldberg (1807-1881)]]. De boede længe i en gård på [[Frederiksgade 32]]. Til gården hørte en stor have, og Julius Høegh-Guldberg havde en stor interesse for botanik. Den kombinerede han med et ønske om at bidrage til byens fællesskab og begyndte at give unge frugttræer væk til fattige husmænd og skolelærere, der var værdigt trængende. Han dyrkede også en interesse for silkeormsavl og gav æg fra sine silkeorme væk til andre, der havde lyst til at prøve at avle dem selv. Desuden skrev han flere, mindre artikler og annoncer om haverelaterede emner, eksempelvis hvordan man kom af med oldenborrer, der beskadigede haveplanter.
Linje 27:		Linje 27:
	I 1835 mistede Julius Høegh-Guldberg sin hustru efter 30 års ægteskab, og året efter modtog han sin afsked fra militæret. Han blev herefter ramt af rastløshed og deltog i mange af byens kommissioner og komitéer.		I 1835 mistede Julius Høegh-Guldberg sin hustru efter 30 års ægteskab, og året efter modtog han sin afsked fra militæret. Han blev herefter ramt af rastløshed og deltog i mange af byens kommissioner og komitéer.

	I 1841 giftede han sig ~~igen~~ med den 35 år yngre Cathrine Johanne Emilie Friis, som han levede med resten af sine dage. Sammen fik de ét barn, sønnen [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)\|Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg]].		I 1841 giftede han sig med den 35 år yngre Cathrine Johanne Emilie Friis, som han levede med resten af sine dage. Sammen fik de ét barn, sønnen [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)\|Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg]].

	Julius Høegh-Guldberg døde i deres hjem i [[Klostergade 14]] den 30. november 1861, 83 år gammel. Han blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]]. I dag ligger [[Rådhusparken]] på kirkegårdens tidligere placering, og her er et gravminde for Høegh-Guldbergfamilien bevaret i den sydlige ende af parken.		Julius Høegh-Guldberg døde i deres hjem i [[Klostergade 14]] den 30. november 1861, 83 år gammel. Han blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]]. I dag ligger [[Rådhusparken]] på kirkegårdens tidligere placering, og her er et gravminde for Høegh-Guldbergfamilien bevaret i den sydlige ende af parken.

MiaGulvadJørgensen med 15. mar. 2024, 10:08

2024-03-15T10:08:25Z

← Ældre version		Versionen fra 15. mar. 2024, 12:08
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>

	[[Fil:Julius-høegh-guldberg.jpg\|thumb\|350px\|right\| Julius Høegh Guldberg med ~~den~~ anden ~~kone~~ Cathrine Friis og to børn.]]		[[Fil:Julius-høegh-guldberg.jpg\|thumb\|350px\|right\|Julius Høegh Guldberg med sin anden hustru, Cathrine Friis, og to af sine børn.]]

	[[Fil:Gravsten Høegh-Guldberg.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gravminde over Høegh-Guldbergfamilien i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Gravsten Høegh-Guldberg.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gravminde over Høegh-Guldbergfamilien i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

MiaGulvadJørgensen: /* Litteratur og kilder */

2022-08-23T09:12:59Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2022, 11:12
Linje 73:		Linje 73:
	* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
	* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
	*Rasmus Nielsen: "Aarhus i ~~1940~~-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.		*Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.
	* Sejrs sedler, 1805-02-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038743		* Sejrs sedler, 1805-02-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038743
	* Sejrs sedler, 1818-10-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038756		* Sejrs sedler, 1818-10-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038756

MiaGulvadJørgensen: /* Andre initiativer */

2022-08-23T08:29:11Z

Andre initiativer

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2022, 10:29
Linje 44:		Linje 44:
	Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] og var aktiv i arbejdet med Prins Frederik Ferdinands Tegneskole, forløberen for [[Aarhus Tekniske Skole\|Aarhus Teknisk Skole]], i dag AARHUS TECH. Han var også med ved oprettelsen af [[Spare- og Lånekassen]].		Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] og var aktiv i arbejdet med Prins Frederik Ferdinands Tegneskole, forløberen for [[Aarhus Tekniske Skole\|Aarhus Teknisk Skole]], i dag AARHUS TECH. Han var også med ved oprettelsen af [[Spare- og Lånekassen]].

	En erindring om ~~Ernst Peter Weis~~, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, beskriver ham som følgende:		En erindring om Julius Høegh-Guldberg, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, beskriver ham som følgende:

	: ''"Oberst Høegh-Guldberg boede i Aarhus i en lang Aarrække... Han var en begavet Mand med stor Aandslivlighed og høit anseet. Den mest levende Interesse nærede han for alle Byens Anliggender. Ved alle samfundsvenlige Foretagender var han med. Ved sin store Intelligens og sit varme Hjerte udrettede han særdeles meget. af Ydre var han en meget smuk gammel Mand; hans Væsen i høi Grad vindende og sympathetisk. Han var af dem, som igen Uvenner have."''		: ''"Oberst Høegh-Guldberg boede i Aarhus i en lang Aarrække... Han var en begavet Mand med stor Aandslivlighed og høit anseet. Den mest levende Interesse nærede han for alle Byens Anliggender. Ved alle samfundsvenlige Foretagender var han med. Ved sin store Intelligens og sit varme Hjerte udrettede han særdeles meget. af Ydre var han en meget smuk gammel Mand; hans Væsen i høi Grad vindende og sympathetisk. Han var af dem, som igen Uvenner have."''

MiaGulvadJørgensen med 23. aug. 2022, 07:58

2022-08-23T07:58:15Z

← Ældre version		Versionen fra 23. aug. 2022, 09:58
Linje 43:		Linje 43:

	Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] og var aktiv i arbejdet med Prins Frederik Ferdinands Tegneskole, forløberen for [[Aarhus Tekniske Skole\|Aarhus Teknisk Skole]], i dag AARHUS TECH. Han var også med ved oprettelsen af [[Spare- og Lånekassen]].		Høegh-Guldberg sad i bestyrelsen for [[Arveprinsesse Carolines Børneasyl]] og var aktiv i arbejdet med Prins Frederik Ferdinands Tegneskole, forløberen for [[Aarhus Tekniske Skole\|Aarhus Teknisk Skole]], i dag AARHUS TECH. Han var også med ved oprettelsen af [[Spare- og Lånekassen]].

			En erindring om Ernst Peter Weis, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, beskriver ham som følgende:

			: ''"Oberst Høegh-Guldberg boede i Aarhus i en lang Aarrække... Han var en begavet Mand med stor Aandslivlighed og høit anseet. Den mest levende Interesse nærede han for alle Byens Anliggender. Ved alle samfundsvenlige Foretagender var han med. Ved sin store Intelligens og sit varme Hjerte udrettede han særdeles meget. af Ydre var han en meget smuk gammel Mand; hans Væsen i høi Grad vindende og sympathetisk. Han var af dem, som igen Uvenner have."''

	===Politik===		===Politik===
Linje 64:		Linje 68:

	== Julius Høegh-Guldberg på AarhusArkivet ==		== Julius Høegh-Guldberg på AarhusArkivet ==

	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108410 Julius Høegh-Guldberg]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108410 Julius Høegh-Guldberg]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
			* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
	* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
	* ~~Første version af artiklen er efter aftale overført fra web~~-~~opslagsværket~~ "~~Borgere~~ i ~~byens råd"~~, ~~som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside~~.		*Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1940-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.
	* Sejrs sedler, 1805-02-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038743		* Sejrs sedler, 1805-02-23, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038743
	* Sejrs sedler, 1818-10-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038756		* Sejrs sedler, 1818-10-28, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000038756

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Emmerik Lucian Høegh-Guldberg" to "Emmerik Lucian Høegh-Guldberg (1807-1881)"

2022-05-11T10:29:03Z

Text replacement - "Emmerik Lucian Høegh-Guldberg" to "Emmerik Lucian Høegh-Guldberg (1807-1881)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 12:29
Linje 23:		Linje 23:
	Julius Høegh-Guldberg fik en militær uddannelse og karriere og endte som oberst. I 1809 modtog han dannebrogsordenen for sin tjeneste.		Julius Høegh-Guldberg fik en militær uddannelse og karriere og endte som oberst. I 1809 modtog han dannebrogsordenen for sin tjeneste.

	I 1805 giftede han sig med Magrethe Pallene Hahn, som han fik otte børn med, blandt andet [[Emmerik Lucian Høegh-Guldberg]]. De boede længe i en gård på [[Frederiksgade 32]]. Til gården hørte en stor have, og Julius Høegh-Guldberg havde en stor interesse for botanik. Den kombinerede han med et ønske om at bidrage til byens fællesskab og begyndte at give unge frugttræer væk til fattige husmænd og skolelærere, der var værdigt trængende. Han dyrkede også en interesse for silkeormsavl og gav æg fra sine silkeorme væk til andre, der havde lyst til at prøve at avle dem selv. Desuden skrev han flere, mindre artikler og annoncer om haverelaterede emner, eksempelvis hvordan man kom af med oldenborrer, der beskadigede haveplanter.		I 1805 giftede han sig med Magrethe Pallene Hahn, som han fik otte børn med, blandt andet [[Emmerik Lucian Høegh-Guldberg (1807-1881)]]. De boede længe i en gård på [[Frederiksgade 32]]. Til gården hørte en stor have, og Julius Høegh-Guldberg havde en stor interesse for botanik. Den kombinerede han med et ønske om at bidrage til byens fællesskab og begyndte at give unge frugttræer væk til fattige husmænd og skolelærere, der var værdigt trængende. Han dyrkede også en interesse for silkeormsavl og gav æg fra sine silkeorme væk til andre, der havde lyst til at prøve at avle dem selv. Desuden skrev han flere, mindre artikler og annoncer om haverelaterede emner, eksempelvis hvordan man kom af med oldenborrer, der beskadigede haveplanter.

	I 1835 mistede Julius Høegh-Guldberg sin hustru efter 30 års ægteskab, og året efter modtog han sin afsked fra militæret. Han blev herefter ramt af rastløshed og deltog i mange af byens kommissioner og komitéer.		I 1835 mistede Julius Høegh-Guldberg sin hustru efter 30 års ægteskab, og året efter modtog han sin afsked fra militæret. Han blev herefter ramt af rastløshed og deltog i mange af byens kommissioner og komitéer.

MiaGulvadJørgensen med 16. dec. 2021, 11:05

2021-12-16T11:05:53Z

← Ældre version		Versionen fra 16. dec. 2021, 13:05
Linje 9:		Linje 9:

	[[Fil:Julius-høegh-guldberg.jpg\|thumb\|350px\|right\| Julius Høegh Guldberg med den anden kone Cathrine Friis og to børn.]]		[[Fil:Julius-høegh-guldberg.jpg\|thumb\|350px\|right\| Julius Høegh Guldberg med den anden kone Cathrine Friis og to børn.]]

			[[Fil:Gravsten Høegh-Guldberg.jpg\|350px\|thumb\|right\|Gravminde over Høegh-Guldbergfamilien i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Julius Høegh-Guldberg''' (født 4. april 1779 i København, død 30. november 1861 i Aarhus), oberst, udskrivningschef og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 3. januar 1840 til 8. januar 1852, formand 1842-43. Ridder af Dannebrog 1809, Dannebrogsmand 1859.		'''Julius Høegh-Guldberg''' (født 4. april 1779 i København, død 30. november 1861 i Aarhus), oberst, udskrivningschef og medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] 3. januar 1840 til 8. januar 1852, formand 1842-43. Ridder af Dannebrog 1809, Dannebrogsmand 1859.
Linje 14:		Linje 16:
	Julius Høegh-Guldberg var søn af statsminister og senere [[Aarhus Stift#Stiftamtmand\|Stiftamtmand i Aarhus]] [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)\|Ove Høegh-Guldberg]] og hustru Lucie Emmerentze Nørlem.		Julius Høegh-Guldberg var søn af statsminister og senere [[Aarhus Stift#Stiftamtmand\|Stiftamtmand i Aarhus]] [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)\|Ove Høegh-Guldberg]] og hustru Lucie Emmerentze Nørlem.

	Gift første gang 22. februar 1805 i Aarhus med Margrethe Pallene Hahn, født 16. maj 1782 i Aarhus, død 1. september 1835 i Aarhus, datter af landfysikus, dr.med. Johan Christopher Ditlev Hahn og hustru Mette Sophie Bering. ~~Med Margrethe Pallene Hahn fik Julius Høegh-Guldberg otte børn, blandt andet [[Emmerik Lucian Høegh-Guldberg]].~~		Gift første gang 22. februar 1805 i Aarhus med Margrethe Pallene Hahn, født 16. maj 1782 i Aarhus, død 1. september 1835 i Aarhus, datter af landfysikus, dr.med. Johan Christopher Ditlev Hahn og hustru Mette Sophie Bering.<br>Gift anden gang 29. maj 1841 i Aarhus med Cathrine Johanne Emilie Friis, født 21. juni 1813 i Odense, død 18. juli 1899 i Aarhus, datter af fhv. stabskaptajn, bogholder Johan Christopher Gotthold Friis og hustru Jensine Nielsine Engelsted.

	Gift anden gang 29. maj 1841 i Aarhus med Cathrine Johanne Emilie Friis, født 21. juni 1813 i Odense, død 18. juli 1899 i Aarhus, datter af fhv. stabskaptajn, bogholder Johan Christopher Gotthold Friis og hustru Jensine Nielsine Engelsted~~. Med Cathrine Johanne Emilie Friis fik Julius Høegh-Guldberg ét barn, sønnen [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)\|Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg]]~~.

	===Privatliv og karriere===		===Privatliv og karriere===
Linje 23:		Linje 23:
	Julius Høegh-Guldberg fik en militær uddannelse og karriere og endte som oberst. I 1809 modtog han dannebrogsordenen for sin tjeneste.		Julius Høegh-Guldberg fik en militær uddannelse og karriere og endte som oberst. I 1809 modtog han dannebrogsordenen for sin tjeneste.

	I 1805 giftede han sig med Magrethe Pallene Hahn, ~~og de~~ boede længe ~~sammen med deres børn~~ i en gård på [[Frederiksgade 32]]. Til gården hørte en stor have, og Julius Høegh-Guldberg havde en stor interesse for botanik. Den kombinerede han med et ønske om at bidrage til ~~fællesskabet~~ og begyndte at give unge frugttræer væk til fattige husmænd og skolelærere, der var værdigt trængende. Han dyrkede også en interesse for silkeormsavl og gav æg fra sine silkeorme væk til andre, der havde lyst til at prøve at avle dem selv. Desuden skrev han flere mindre artikler og annoncer om haverelaterede emner, eksempelvis hvordan man kom af med oldenborrer, der beskadigede haveplanter.		I 1805 giftede han sig med Magrethe Pallene Hahn, som han fik otte børn med, blandt andet [[Emmerik Lucian Høegh-Guldberg]]. De boede længe i en gård på [[Frederiksgade 32]]. Til gården hørte en stor have, og Julius Høegh-Guldberg havde en stor interesse for botanik. Den kombinerede han med et ønske om at bidrage til byens fællesskab og begyndte at give unge frugttræer væk til fattige husmænd og skolelærere, der var værdigt trængende. Han dyrkede også en interesse for silkeormsavl og gav æg fra sine silkeorme væk til andre, der havde lyst til at prøve at avle dem selv. Desuden skrev han flere, mindre artikler og annoncer om haverelaterede emner, eksempelvis hvordan man kom af med oldenborrer, der beskadigede haveplanter.

	I 1835 mistede Julius Høegh-Guldberg sin hustru efter 30 års ægteskab, og året efter modtog han sin afsked fra militæret. Han blev herefter ramt af rastløshed og deltog i mange af byens kommissioner og komitéer.		I 1835 mistede Julius Høegh-Guldberg sin hustru efter 30 års ægteskab, og året efter modtog han sin afsked fra militæret. Han blev herefter ramt af rastløshed og deltog i mange af byens kommissioner og komitéer.

	I 1841 giftede han sig igen med den 35 år yngre Cathrine Johanne Emilie Friis, som han levede med resten af sine dage. ~~Han~~ døde i deres hjem i [[Klostergade 14]] den 30. november 1861, 83 år gammel.		I 1841 giftede han sig igen med den 35 år yngre Cathrine Johanne Emilie Friis, som han levede med resten af sine dage. Sammen fik de ét barn, sønnen [[Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg (1842-1901)\|Christopher Julius Emil Høegh-Guldberg]].

			Julius Høegh-Guldberg døde i deres hjem i [[Klostergade 14]] den 30. november 1861, 83 år gammel. Han blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]]. I dag ligger [[Rådhusparken]] på kirkegårdens tidligere placering, og her er et gravminde for Høegh-Guldbergfamilien bevaret i den sydlige ende af parken.

	===Vennelystparken===		===Vennelystparken===
	[[Fil:Vennelystparken ca. 1900.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Vennelystparken 1905 med den gamle generalbolig til venstre i billedet og [[Kommunehospitalet]] til højre i billedet. Ukendt fotograf, Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Vennelystparken ca. 1900.jpg\|350px\|thumb\|right\|Udsigt over Vennelystparken 1905 med den gamle generalbolig til venstre i billedet og [[Kommunehospitalet]] til højre i billedet. Ukendt fotograf, Stadsingeniørens Kontor, Aarhus Stadsarkiv.]]
	I 1825 begyndte Julius Høegh-Guldberg at leje såkaldte "Folddumper" uden for [[Studsgades Port]] af [[Aarhus Kommune]]. Foldumperne var et større græsningsområde for det lokale bønders kvæg, som var delt i to af en lille bæk. Området var sumpet og vanskeligt at arbejde med, men Julius Høegh-Guldberg forpligtede sig i lejeaftalen til at beplante området med mindst 3.000 træer, som skulle være i frodig vækst, når aftalen udløb 25 år senere.		I 1825 begyndte Julius Høegh-Guldberg at leje de såkaldte "Folddumper" uden for [[Studsgades Port]] af [[Aarhus Kommune]]. Foldumperne var et større græsningsområde for det lokale bønders kvæg, som var delt i to af en lille bæk. Området var sumpet og vanskeligt at arbejde med, men Julius Høegh-Guldberg forpligtede sig i lejeaftalen til at beplante området med mindst 3.000 træer, som skulle være i frodig vækst, når aftalen udløb 25 år senere.

	Julius Høegh-Guldberg fik hurtigt forskønnet området ved at plante talrige træer og blomster og skabte dermed begyndelsen til anlægget [[Vennelystparken\|Vennelyst]], der dengang blev kaldt ”Guldbergs Have”. Det blev et yndet lystanlæg til spadsereture for byens borgere – både fattige og formuende. Senere fik anlægget sin egen restaurant, hvor der blev afholdt teater og koncerter.		Julius Høegh-Guldberg fik hurtigt forskønnet området ved at plante talrige træer og blomster og skabte dermed begyndelsen til anlægget [[Vennelystparken\|Vennelyst]], der dengang blev kaldt ”Guldbergs Have”. Det blev et yndet lystanlæg til spadsereture for byens borgere – både fattige og formuende. Senere fik anlægget sin egen restaurant, hvor der blev afholdt teater og koncerter.