Jul. A. Jørgensens Kiks- og Biscuitfabrik - Versionshistorie

Hemik med 15. apr. 2025, 08:27

2025-04-15T08:27:13Z

← Ældre version		Versionen fra 15. apr. 2025, 10:27
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Julius a jørgensen.jpg\|250px\|thumb\|right\|[[Julius Albert Jørgensen]]]]		[[Fil:Julius a jørgensen.jpg\|250px\|thumb\|right\|[[Julius Albert Jørgensen]]]]

	[[Julius Albert Jørgensen]] ~~(1874-1943)~~ blev født i Silkeborg og fik uddannelse i København som urtekræmmer og ekspeditør. Med lånestøtte fra Nordisk ~~kaffekompagni~~ kunne han i 1902 overtage Jacob Jacobsens kaffe en gros og detailforretning i [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 27\|27]] i ~~Århus~~. Forretningen var i fremgang, og efterhånden fik ~~the~~ og chokolade en væsentlig stilling i det oprindelig meget kaffeprægede varesortiment. I 1907 begyndte Jul. A. Jørgensen at sælge småkager, som blev leveret af hjemmebager J. Jensen i [[Kongsvang]]. Salget af småkager gik godt, og der blev indrettet et kælderbageri hos både Jul. A. Jørgensen og J. Hansen. Efter at hjælpemaskiner var anskaffet, kunne produktionen øges til 50 dåser kager (150 kg) om dagen. Derefter købte Jul. A. Jørgensen en ejendom i [[Herluf Trolles Gade]] 7 og indrettede den med to bageovne til produktion af småkager, kransekagestænger, m.m. I 1914 begyndte en egentlig industriel kageproduktion, da Jul. A. Jørgensen anskaffede en kiksekagemaskine og en kulfyret kiksovn med meterlange transportkæder. I 1917 afhændede han butikken i [[Guldsmedgade]] og helligede sig erhvervet som kagebager og sukkervarefabrikant.		[[Julius Albert Jørgensen]] blev født i Silkeborg og fik uddannelse i København som urtekræmmer og ekspeditør. Med lånestøtte fra Nordisk Kaffekompagni kunne han i 1902 overtage Jacob Jacobsens kaffe en gros og detailforretning i [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 27\|27]] i Aarhus. Forretningen var i fremgang, og efterhånden fik te og chokolade en væsentlig stilling i det oprindelig meget kaffeprægede varesortiment. I 1907 begyndte Jul. A. Jørgensen at sælge småkager, som blev leveret af hjemmebager J. Jensen i [[Kongsvang]]. Salget af småkager gik godt, og der blev indrettet et kælderbageri hos både Jul. A. Jørgensen og J. Hansen. Efter at hjælpemaskiner var anskaffet, kunne produktionen øges til 50 dåser kager (150 kg) om dagen. Derefter købte Jul. A. Jørgensen en ejendom i [[Herluf Trolles Gade]] 7 og indrettede den med to bageovne til produktion af småkager, kransekagestænger, m.m. I 1914 begyndte en egentlig industriel kageproduktion, da Jul. A. Jørgensen anskaffede en kiksekagemaskine og en kulfyret kiksovn med meterlange transportkæder. I 1917 afhændede han butikken i [[Guldsmedgade]] og helligede sig erhvervet som kagebager og sukkervarefabrikant.

	[[Fil:Jørgensens Kaffehandel (Ukendt) 1909.jpg\|300px\|thumb\|right\|Jul. A. Jørgensens Kaffehandel i [[Guldsmedgade 27]], 1909.]]		[[Fil:Jørgensens Kaffehandel (Ukendt) 1909.jpg\|300px\|thumb\|right\|Jul. A. Jørgensens Kaffehandel i [[Guldsmedgade 27]], 1909.]]
Linje 14:		Linje 14:
	}}</div>		}}</div>

	I 1935 blev firmaet omdannet til et aktieselskab, og kapaciteten blev forøget ved, at Jul. A. Jørgensen købte Reinhard van Hauens fabrik i København. Produktionskapaciteten i København bidrog til at forhindre store kundetab, da fabrikken i ~~Århus~~ brændte ned i 1936. Forskellige alternative produktioner såsom marcipan og ~~marcaroni~~ blev forsøgt, men i det lange løb var det kiks- og biscuit-produktionen der kom til at definere Jul. A. Jørgensens fabrik i ~~Århus~~. Fabrikkens varemærke blev de tynde, runde, sprøde og søde Marie-kiks.		I 1935 blev firmaet omdannet til et aktieselskab, og kapaciteten blev forøget ved, at Jul. A. Jørgensen købte Reinhard van Hauens fabrik i København. Produktionskapaciteten i København bidrog til at forhindre store kundetab, da fabrikken i Aarhus brændte ned i 1936. Forskellige alternative produktioner såsom marcipan og makaroni blev forsøgt, men i det lange løb var det kiks- og biscuit-produktionen, der kom til at definere Jul. A. Jørgensens fabrik i Aarhus. Fabrikkens varemærke blev de tynde, runde, sprøde og søde Marie-kiks.

	Fra 1943 til 1965 var Jul. A. Jørgensens søn, fabrikant Flemming Jørgensen daglig leder af fabrikken. I 1959 var det besluttet at flytte fabrikken til Horsens, og det svenske firma A/B Stockholms Kex-fabrik var blevet opkøbt og demonteret med henblik på genopførelse i den planlagte nye fabrik i Horsens. Nogle af maskinerne fra den svenske fabrik var taget midlertidigt i brug på fabrikken i ~~Århus~~, mens resten var oplagret i Horsens. En eksplosionsagtig brand den 19. september 1959 reducerede fabrikken til en ruindynge, og planen om en flytning til Horsens blev opgivet. Kommunen ville ikke tillade en genopførelse af fabrikken i Herluf ~~Trollesgade~~, men i stedet blev fabriksgrunden i februar 1960 mageskiftet med et areal på 10.600 m2 i Helsingsforsgade 4. På den nye grund blev der opført en højmoderne, næsten fuldautomatisk fabrik med en produktionskapacitet på 180.000 kiks i timen, hvilket var meget mere end forgængerens kapacitet.		Fra 1943 til 1965 var Jul. A. Jørgensens søn, fabrikant Flemming Jørgensen, daglig leder af fabrikken. I 1959 var det besluttet at flytte fabrikken til Horsens, og det svenske firma A/B Stockholms Kex-fabrik var blevet opkøbt og demonteret med henblik på genopførelse i den planlagte nye fabrik i Horsens. Nogle af maskinerne fra den svenske fabrik var taget midlertidigt i brug på fabrikken i Aarhus, mens resten var oplagret i Horsens. En eksplosionsagtig brand den 19. september 1959 reducerede fabrikken til en ruindynge, og planen om en flytning til Horsens blev opgivet. Kommunen ville ikke tillade en genopførelse af fabrikken i [[Herluf Trolles Gade]], men i stedet blev fabriksgrunden i februar 1960 mageskiftet med et areal på 10.600 m<sup>2</sup> i Helsingsforsgade 4. På den nye grund blev der opført en højmoderne, næsten fuldautomatisk fabrik med en produktionskapacitet på 180.000 kiks i timen, hvilket var meget mere end forgængerens kapacitet.

	Den nye fabrik blev indviet i maj 1961, og i oktober samme år blev det meddelt, at ejerskabet over fabrikken per 1. november ville overgå til det amerikanske firma General Foods Corporation. På det tidspunkt havde fabrikken 150 ansatte. Overtagelsen gav fabrikken en tiltrængt ~~kapitaltilførelse~~, men på længere sigt viste det sig, at den medførte forstærket bureaukrati og svækket indfølingsevne over for det danske marked. Sammen med fire andre kiksfabrikker udgjorde fabrikken hele den producerende danske kiks- og biscuitbranche, men alligevel var den i 1971 tæt på at lukke. Den blev i stedet overtaget af Göteborg Kex. I 1976 skiftede fabrikken navn til Göteborgs Kex (Danmark) A/S, og den havde da ca. 120 ansatte. I 1981 blev fabrikken lukket, og produktionen af kiks blev flyttet til Göteborg. I 1982 overtog kødfabrikken Defco Helsingforsgade 4, hvor kødfabrikken, men Defco flyttede til nye bygninger på Gunnar Clausens Vej i Viby, og fabrikken blev nedrevet i 2020.		Den nye fabrik blev indviet i maj 1961, og i oktober samme år blev det meddelt, at ejerskabet over fabrikken per 1. november ville overgå til det amerikanske firma General Foods Corporation. På det tidspunkt havde fabrikken 150 ansatte. Overtagelsen gav fabrikken en tiltrængt kapitaltilførsel, men på længere sigt viste det sig, at den medførte forstærket bureaukrati og svækket indfølingsevne over for det danske marked. Sammen med fire andre kiksfabrikker udgjorde fabrikken hele den producerende danske kiks- og biscuitbranche, men alligevel var den i 1971 tæt på at lukke. Den blev i stedet overtaget af Göteborg Kex. I 1976 skiftede fabrikken navn til Göteborgs Kex (Danmark) A/S, og den havde da ca. 120 ansatte. I 1981 blev fabrikken lukket, og produktionen af kiks blev flyttet til Göteborg. I 1982 overtog kødfabrikken Defco Helsingforsgade 4, hvor kødfabrikken, men Defco flyttede til nye bygninger på Gunnar Clausens Vej i Viby, og fabrikken blev nedrevet i 2020.

	=== Se arkivalier vedr. Julius A. Jørgensen på AarhusArkivet.dk ===		=== Se arkivalier vedr. Julius A. Jørgensen på AarhusArkivet.dk ===

JanneMarieBarslev: JanneMarieBarslev flyttede siden Albert Julius Jørgensens kiksekagefabrik til Jul. A. Jørgensens Kiks- og Biscuitfabrik

2025-01-29T11:51:32Z

JanneMarieBarslev flyttede siden Albert Julius Jørgensens kiksekagefabrik til Jul. A. Jørgensens Kiks- og Biscuitfabrik

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2025, 13:51
(Ingen forskel)

Maja1293 med 2. mar. 2022, 15:33

2022-03-02T15:33:43Z

← Ældre version		Versionen fra 2. mar. 2022, 17:33
Linje 18:		Linje 18:
	Fra 1943 til 1965 var Jul. A. Jørgensens søn, fabrikant Flemming Jørgensen daglig leder af fabrikken. I 1959 var det besluttet at flytte fabrikken til Horsens, og det svenske firma A/B Stockholms Kex-fabrik var blevet opkøbt og demonteret med henblik på genopførelse i den planlagte nye fabrik i Horsens. Nogle af maskinerne fra den svenske fabrik var taget midlertidigt i brug på fabrikken i Århus, mens resten var oplagret i Horsens. En eksplosionsagtig brand den 19. september 1959 reducerede fabrikken til en ruindynge, og planen om en flytning til Horsens blev opgivet. Kommunen ville ikke tillade en genopførelse af fabrikken i Herluf Trollesgade, men i stedet blev fabriksgrunden i februar 1960 mageskiftet med et areal på 10.600 m2 i Helsingsforsgade 4. På den nye grund blev der opført en højmoderne, næsten fuldautomatisk fabrik med en produktionskapacitet på 180.000 kiks i timen, hvilket var meget mere end forgængerens kapacitet.		Fra 1943 til 1965 var Jul. A. Jørgensens søn, fabrikant Flemming Jørgensen daglig leder af fabrikken. I 1959 var det besluttet at flytte fabrikken til Horsens, og det svenske firma A/B Stockholms Kex-fabrik var blevet opkøbt og demonteret med henblik på genopførelse i den planlagte nye fabrik i Horsens. Nogle af maskinerne fra den svenske fabrik var taget midlertidigt i brug på fabrikken i Århus, mens resten var oplagret i Horsens. En eksplosionsagtig brand den 19. september 1959 reducerede fabrikken til en ruindynge, og planen om en flytning til Horsens blev opgivet. Kommunen ville ikke tillade en genopførelse af fabrikken i Herluf Trollesgade, men i stedet blev fabriksgrunden i februar 1960 mageskiftet med et areal på 10.600 m2 i Helsingsforsgade 4. På den nye grund blev der opført en højmoderne, næsten fuldautomatisk fabrik med en produktionskapacitet på 180.000 kiks i timen, hvilket var meget mere end forgængerens kapacitet.

	Den nye fabrik blev indviet i maj 1961, og i oktober samme år blev det meddelt, at ejerskabet over fabrikken per 1. november ville overgå til det amerikanske firma General Foods Corporation. På det tidspunkt havde fabrikken 150 ansatte. Overtagelsen gav fabrikken en tiltrængt kapitaltilførelse, men på længere sigt viste det sig, at den medførte forstærket bureaukrati og svækket indfølingsevne over for det danske marked. Sammen med fire andre kiksfabrikker udgjorde fabrikken hele den producerende danske kiks- og biscuitbranche, men alligevel var den i 1971 tæt på at lukke. Den blev i stedet overtaget af Göteborg Kex. I 1976 skiftede fabrikken navn til Göteborgs Kex (Danmark) A/S, og den havde da ca. 120 ansatte. I 1981 blev fabrikken lukket, og produktionen af kiks blev flyttet til Göteborg. ~~På grunden i~~ Helsingforsgade 4 ~~ligger der i dag~~ kødfabrikken Defco.		Den nye fabrik blev indviet i maj 1961, og i oktober samme år blev det meddelt, at ejerskabet over fabrikken per 1. november ville overgå til det amerikanske firma General Foods Corporation. På det tidspunkt havde fabrikken 150 ansatte. Overtagelsen gav fabrikken en tiltrængt kapitaltilførelse, men på længere sigt viste det sig, at den medførte forstærket bureaukrati og svækket indfølingsevne over for det danske marked. Sammen med fire andre kiksfabrikker udgjorde fabrikken hele den producerende danske kiks- og biscuitbranche, men alligevel var den i 1971 tæt på at lukke. Den blev i stedet overtaget af Göteborg Kex. I 1976 skiftede fabrikken navn til Göteborgs Kex (Danmark) A/S, og den havde da ca. 120 ansatte. I 1981 blev fabrikken lukket, og produktionen af kiks blev flyttet til Göteborg. I 1982 overtog kødfabrikken Defco Helsingforsgade 4, hvor kødfabrikken, men Defco flyttede til nye bygninger på Gunnar Clausens Vej i Viby, og fabrikken blev nedrevet i 2020.

	=== Se arkivalier vedr. Julius A. Jørgensen på AarhusArkivet.dk ===		=== Se arkivalier vedr. Julius A. Jørgensen på AarhusArkivet.dk ===

Maja1293 med 2. mar. 2022, 15:04

2022-03-02T15:04:56Z

← Ældre version		Versionen fra 2. mar. 2022, 17:04
Linje 19:		Linje 19:

	Den nye fabrik blev indviet i maj 1961, og i oktober samme år blev det meddelt, at ejerskabet over fabrikken per 1. november ville overgå til det amerikanske firma General Foods Corporation. På det tidspunkt havde fabrikken 150 ansatte. Overtagelsen gav fabrikken en tiltrængt kapitaltilførelse, men på længere sigt viste det sig, at den medførte forstærket bureaukrati og svækket indfølingsevne over for det danske marked. Sammen med fire andre kiksfabrikker udgjorde fabrikken hele den producerende danske kiks- og biscuitbranche, men alligevel var den i 1971 tæt på at lukke. Den blev i stedet overtaget af Göteborg Kex. I 1976 skiftede fabrikken navn til Göteborgs Kex (Danmark) A/S, og den havde da ca. 120 ansatte. I 1981 blev fabrikken lukket, og produktionen af kiks blev flyttet til Göteborg. På grunden i Helsingforsgade 4 ligger der i dag kødfabrikken Defco.		Den nye fabrik blev indviet i maj 1961, og i oktober samme år blev det meddelt, at ejerskabet over fabrikken per 1. november ville overgå til det amerikanske firma General Foods Corporation. På det tidspunkt havde fabrikken 150 ansatte. Overtagelsen gav fabrikken en tiltrængt kapitaltilførelse, men på længere sigt viste det sig, at den medførte forstærket bureaukrati og svækket indfølingsevne over for det danske marked. Sammen med fire andre kiksfabrikker udgjorde fabrikken hele den producerende danske kiks- og biscuitbranche, men alligevel var den i 1971 tæt på at lukke. Den blev i stedet overtaget af Göteborg Kex. I 1976 skiftede fabrikken navn til Göteborgs Kex (Danmark) A/S, og den havde da ca. 120 ansatte. I 1981 blev fabrikken lukket, og produktionen af kiks blev flyttet til Göteborg. På grunden i Helsingforsgade 4 ligger der i dag kødfabrikken Defco.

			=== Se arkivalier vedr. Julius A. Jørgensen på AarhusArkivet.dk ===
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Jul.+A.+J%C3%B8rgensen Jul. A. Jørgensen]}}

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Maja1293 med 2. mar. 2022, 14:56

2022-03-02T14:56:42Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-[[Fil:Julius a jørgensen.jpg|300px|thumb|right|[[Julius Albert Jørgensen]]]]
+[[Fil:Julius a jørgensen.jpg|250px|thumb|right|[[Julius Albert Jørgensen]]]]
-[[Julius Albert Jørgensen]] (1874-1943) blev født i Silkeborg og fik uddannelse i København som urtekræmmer og ekspeditør. Med lånestøtte fra Nordisk kaffekompagni kunne han i 1902 overtage Jacob Jacobsens kaffe en gros og detailforretning i [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 27|27]] i Århus. Forretningen var i fremgang, og efterhånden fik the og chokolade en væsentlig stilling i det oprindelig meget kaffeprægede varesortiment. I 1907 begyndte Jul. A. Jørgensen at sælge småkager, som blev leveret af hjemmebager J. Jensen i [[Kongsvang]]. Salget af småkager gik godt, og der blev indrettet et kælderbageri hos både Jul. A. Jørgensen og J. Hansen. Efter at hjælpemaskiner var anskaffet, kunne produktionen øges til 50 dåser kager (150 kg) om dagen. Derefter købte Jul. A. Jørgensen en ejendom i [[Herluf Trollesgade]] 7 og indrettede den med to bageovne til produktion af småkager, kransekagestænger, m.m. I 1914 begyndte en egentlig industriel kageproduktion, da Jul. A. Jørgensen anskaffede en kiksekagemaskine og en kulfyret kiksovn med meterlange transportkæder. I 1917 afhændede han butikken i [[Guldsmedgade]] og helligede sig erhvervet som kagebager og sukkervarefabrikant.
+[[Julius Albert Jørgensen]] (1874-1943) blev født i Silkeborg og fik uddannelse i København som urtekræmmer og ekspeditør. Med lånestøtte fra Nordisk kaffekompagni kunne han i 1902 overtage Jacob Jacobsens kaffe en gros og detailforretning i [[Guldsmedgade]] [[Guldsmedgade 27|27]] i Århus. Forretningen var i fremgang, og efterhånden fik the og chokolade en væsentlig stilling i det oprindelig meget kaffeprægede varesortiment. I 1907 begyndte Jul. A. Jørgensen at sælge småkager, som blev leveret af hjemmebager J. Jensen i [[Kongsvang]]. Salget af småkager gik godt, og der blev indrettet et kælderbageri hos både Jul. A. Jørgensen og J. Hansen. Efter at hjælpemaskiner var anskaffet, kunne produktionen øges til 50 dåser kager (150 kg) om dagen. Derefter købte Jul. A. Jørgensen en ejendom i [[Herluf Trolles Gade]] 7 og indrettede den med to bageovne til produktion af småkager, kransekagestænger, m.m. I 1914 begyndte en egentlig industriel kageproduktion, da Jul. A. Jørgensen anskaffede en kiksekagemaskine og en kulfyret kiksovn med meterlange transportkæder. I 1917 afhændede han butikken i [[Guldsmedgade]] og helligede sig erhvervet som kagebager og sukkervarefabrikant.
-[[Fil:Jørgensens Kaffehandel (Ukendt) 1909.jpg|300px|thumb|left|Jul. A. Jørgensens Kaffehandel i [[Guldsmedgade 27]], 1909.]]
+[[Fil:Jørgensens Kaffehandel (Ukendt) 1909.jpg|300px|thumb|right|Jul. A. Jørgensens Kaffehandel i [[Guldsmedgade 27]], 1909.]]
 I 1935 blev firmaet omdannet til et aktieselskab, og kapaciteten blev forøget ved, at Jul. A. Jørgensen købte Reinhard van Hauens fabrik i København. Produktionskapaciteten i København bidrog til at forhindre store kundetab, da fabrikken i Århus brændte ned i 1936. Forskellige alternative produktioner såsom marcipan og marcaroni blev forsøgt, men i det lange løb var det kiks- og biscuit-produktionen der kom til at definere Jul. A. Jørgensens fabrik i Århus. Fabrikkens varemærke blev de tynde, runde, sprøde og søde Marie-kiks.
@@ Linje 10: / Linje 19: @@
 Den nye fabrik blev indviet i maj 1961, og i oktober samme år blev det meddelt, at ejerskabet over fabrikken per 1. november ville overgå til det amerikanske firma General Foods Corporation. På det tidspunkt havde fabrikken 150 ansatte. Overtagelsen gav fabrikken en tiltrængt kapitaltilførelse, men på længere sigt viste det sig, at den medførte forstærket bureaukrati og svækket indfølingsevne over for det danske marked. Sammen med fire andre kiksfabrikker udgjorde fabrikken hele den producerende danske kiks- og biscuitbranche, men alligevel var den i 1971 tæt på at lukke. Den blev i stedet overtaget af Göteborg Kex. I 1976 skiftede fabrikken navn til Göteborgs Kex (Danmark) A/S, og den havde da ca. 120 ansatte. I 1981 blev fabrikken lukket, og produktionen af kiks blev flyttet til Göteborg. På grunden i Helsingforsgade 4 ligger der i dag kødfabrikken Defco.
 ==Litteratur og kilder==
@@ Linje 28: / Linje 36: @@
 [[Kategori:Håndværk & industri]]
 [[Kategori: Det 20. århundrede]]

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:45:11Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:45
Linje 14:		Linje 14:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Anders Thornvig Sørensen og overført fra Århus Leksikon
	*Henrik Vedel-Smith, "Jul. A. Jørgensen – småkager og Marie kiks", i: Ib Gejl (red.), De skabte Århus: 12 foretagere og deres værk, Århus 1991, s. 113-122. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07304137~~ Bestil materiale]		*Henrik Vedel-Smith, "Jul. A. Jørgensen – småkager og Marie kiks", i: Ib Gejl (red.), De skabte Århus: 12 foretagere og deres værk, Århus 1991, s. 113-122. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07304137 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 199. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22312294~~ Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: Erhverv og arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 157-214, især s. 199. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22312294 Bestil materiale]
	*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 132. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A21139580~~ Bestil materiale]		*Erik Korr Johansen, "Byens liv: På arbejde", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens Historie bd. 4: 1945-1995, Århus 1995, s. 117-169, især s. 132. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D21139580 Bestil materiale]
	*"Jul. A. Jørgensen bliver del af verdens-koncern", Århus Stiftstidende 1.11.1961.		*"Jul. A. Jørgensen bliver del af verdens-koncern", Århus Stiftstidende 1.11.1961.
	*"Stor fare for lukning af Jul. A. Jørgensens biscuit og kiksfabrik", Demokraten 1.5.1971.		*"Stor fare for lukning af Jul. A. Jørgensens biscuit og kiksfabrik", Demokraten 1.5.1971.

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:40:51Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:40
Linje 29:		Linje 29:
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

	{{#coordinates:56.159749\|10.207637}}{{#coordinates:56.172398\|10.218836}}{{#coordinates:~~primary\|~~56.170972~~\|10.194229~~}}		{{#coordinates:56.159749\|10.207637}}{{#coordinates:56.172398\|10.218836}}<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.170972 longitude=10.194229>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.194229, 56.170972] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

Venni sale: /* Litteratur og kilder */

2016-03-29T13:34:12Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 29. mar. 2016, 15:34
Linje 28:		Linje 28:
	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

			{{#coordinates:56.159749\|10.207637}}{{#coordinates:56.172398\|10.218836}}{{#coordinates:primary\|56.170972\|10.194229}}

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-03-07T11:20:09Z