Johannes Magnus Mørk (1827-1889) - Versionshistorie

Hemik med 9. okt. 2025, 08:25

2025-10-09T08:25:17Z

← Ældre version		Versionen fra 9. okt. 2025, 10:25
Linje 2:		Linje 2:
	'''Johannes Magnus Mørk''' (født den 20. marts 1827 i Aarhus, død den 17. juni 1889 i København) var købmand, politiker, redaktør samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] senere [[Aarhus Byråd\|byrådet]] fra den 17. januar 1856 til den 17. juni 1889. Viceformand fra den 14. januar 1857. Formand fra den 20. januar 1860-1868 for partiet [[Højre]]. Ridder af Dannebrog 1864, Dannebrogsmand 1888.		'''Johannes Magnus Mørk''' (født den 20. marts 1827 i Aarhus, død den 17. juni 1889 i København) var købmand, politiker, redaktør samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] senere [[Aarhus Byråd\|byrådet]] fra den 17. januar 1856 til den 17. juni 1889. Viceformand fra den 14. januar 1857. Formand fra den 20. januar 1860-1868 for partiet [[Højre]]. Ridder af Dannebrog 1864, Dannebrogsmand 1888.

	~~Forældre: Købmand~~ Peter Mørch og hustru Severine Gjern.		Han var søn af købmand Peter Mørch og hustru Severine Gjern.
	Gift den 7. juli 1853 i Aarhus med Rosalie Søegaard, født den 2. september 1825 i Aarhus, død den 20. februar 1902 i Aarhus, datter af købmand, rådmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)\|Søren J. Søegaard]] og hustru Marian(n)e Bærentz.		Gift den 7. juli 1853 i Aarhus med Rosalie Søegaard (født den 2. september 1825 i Aarhus, død den 20. februar 1902 i Aarhus), datter af købmand, rådmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)\|Søren J. Søegaard]] og hustru Marian(n)e Bærentz.

	===Karriere===		===Karriere===
Linje 18:		Linje 18:

	===Mørks eftermæle i Aarhus===		===Mørks eftermæle i Aarhus===
	Mørks popularitet i byen ses af modstanderbladenes udtalelser ved hans død. [[Demokraten]] skrev, at Mørk ''gennem Aarhuus Stiftstidende opnåede at faa slaaet fast, at han var en forsonlig Mand, og da Folk kunne gaa til ham med alt og altid finde et venligt og forekommende Svar, så opnaaede han at blive den populæreste Mand i Aarhus''. Også [[Århus Amtstidende]] fastslog, at ''faa eller ingen har som han haft Rod i det brede Lag af Befolkningen her i Byen''. Mørk, der døde pludseligt under et besøg i København, blev begravet på byrådets foranstaltning og bekostning.		Mørks popularitet i byen ses af modstanderbladenes udtalelser ved hans død. [[Demokraten]] skrev, at Mørk ''"gennem Aarhuus Stiftstidende opnåede at faa slaaet fast, at han var en forsonlig Mand, og da Folk kunne gaa til ham med alt og altid finde et venligt og forekommende Svar, så opnaaede han at blive den populæreste Mand i Aarhus"''. Også [[Århus Amtstidende]] fastslog, at ''"faa eller ingen har som han haft Rod i det brede Lag af Befolkningen her i Byen"''. Mørk, der døde pludseligt under et besøg i København, blev begravet på byrådets foranstaltning og bekostning.

	I 1898 blev [[J.M. Mørks Gade]] opkaldt efter ham.		I 1898 blev [[J.M. Mørks Gade]] opkaldt efter ham.

Hemik med 11. okt. 2024, 07:16

2024-10-11T07:16:52Z

Klaus Dahl Thomsen med 22. dec. 2018, 18:07

2018-12-22T18:07:18Z

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2018, 20:07
Linje 3:		Linje 3:

	Født 20. marts 1827 i Aarhus, død 17. juni 1889 i København.		Født 20. marts 1827 i Aarhus, død 17. juni 1889 i København.
	Forældre: ~~købmand~~ Peter Mørch og hustru Severine Gjern.		Forældre: Købmand Peter Mørch og hustru Severine Gjern.
	Gift 7. juli 1853 i Aarhus med Rosalie Søegaard, født 2. september 1825 i Aarhus, død 20. februar 1902 i Aarhus, datter af købmand, rådmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)\|Søren J. Søegaard]] og hustru Marian(n)e Bærentz.		Gift 7. juli 1853 i Aarhus med Rosalie Søegaard, født 2. september 1825 i Aarhus, død 20. februar 1902 i Aarhus, datter af købmand, rådmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)\|Søren J. Søegaard]] og hustru Marian(n)e Bærentz.


	===Karriere===		===Karriere===
	Både på fædrene og mødrene side stammede Mørk fra ansete ~~Århus~~-købmandsslægter, og han videreførte selv traditionen med en handelsuddannelse. Han så sig dog mere om i verden end normalt for datidens provinskøbmænd. Efter at have gennemgået den nyoprettede [[Den videnskabelige Realskole\|videnskabelige realskole]] i Aarhus og udstået et par års læretid, rejste han til udlandet. Her var han først ansat hos [[Henrik Pontoppidan (1814-1901\|Henrik Pontoppidan]] i Hamburg og senere hos Anders Westenholz i London. Efter 5-6 år vendte Mørk tilbage til Aarhus efter rejser i Skotland, Frankrig og Tyskland. I 1852 tog han borgerskab som købmand i byen. I 1854 dannede han sammen med svogeren [[Frederich Wilhelm Kiørboe (1821-1909)\|F.W. Kiørboe]] handelshuset 'Kiørboe & Mørk', som fik til huse i [[Vestergade 11]], den senere [[Otto Mønsted Aarhus - OMA\|Mønstedske]] gård, der var købt for 42.000 rdlr. I 1856 ophævedes kompagniskabet, da Kiørboe flyttede til København, og Mørk fortsatte forretningen alene. Den økonomiske krise 1857 slog ham ud, og han opgav derefter butikshandelen. Han havde en tid kulimport og et korntørringsanlæg men blev snart helt optaget af sine offentlige hverv. Dog var han til sin død formand for Aktieselskabet De danske Cikoriefabriker.		Både på fædrene og mødrene side stammede Mørk fra ansete Aarhus-købmandsslægter, og han videreførte selv traditionen med en handelsuddannelse. Han så sig dog mere om i verden end normalt for datidens provinskøbmænd. Efter at have gennemgået den nyoprettede [[Den videnskabelige Realskole\|videnskabelige realskole]] i Aarhus og udstået et par års læretid, rejste han til udlandet. Her var han først ansat hos [[Henrik Pontoppidan (1814-1901\|Henrik Pontoppidan]] i Hamburg og senere hos Anders Westenholz i London. Efter 5-6 år vendte Mørk tilbage til Aarhus efter rejser i Skotland, Frankrig og Tyskland. I 1852 tog han borgerskab som købmand i byen. I 1854 dannede han sammen med svogeren [[Frederich Wilhelm Kiørboe (1821-1909)\|F.W. Kiørboe]] handelshuset 'Kiørboe & Mørk', som fik til huse i [[Vestergade 11]], den senere [[Otto Mønsted Aarhus - OMA\|Mønstedske]] gård, der var købt for 42.000 rdlr. I 1856 ophævedes kompagniskabet, da Kiørboe flyttede til København, og Mørk fortsatte forretningen alene. Den økonomiske krise 1857 slog ham ud, og han opgav derefter butikshandelen. Han havde en tid kulimport og et korntørringsanlæg men blev snart helt optaget af sine offentlige hverv. Dog var han til sin død formand for Aktieselskabet De danske Cikoriefabriker.

	===Politik===		===Politik===
Linje 17:		Linje 17:

	===Andre poster===		===Andre poster===
	Naturligvis var han også uden for byrådet engageret i byens udvikling. Han var medlem af bestyrelsen for [[Århus Museum]], [[Aarhus Teknisk Skole\|Teknisk Skole]] m.fl.. Hans private interesser gik i litterær retning og han ejede et betydeligt bibliotek og havde selv en smidig pen, der undertiden blev taget i brug til officielle opgaver. Eksempelvis skrev han teksten til den kantate, der blev afsunget ved den første jyske industriudstillings åbning 1876 i ~~Århus~~, samt det delikate hverv at skrive sang til en festlighed under Frederik VII's og grevinde Danners besøg i 1861.		Naturligvis var han også uden for byrådet engageret i byens udvikling. Han var medlem af bestyrelsen for [[Århus Museum]], [[Aarhus Teknisk Skole\|Teknisk Skole]] m.fl.. Hans private interesser gik i litterær retning og han ejede et betydeligt bibliotek og havde selv en smidig pen, der undertiden blev taget i brug til officielle opgaver. Eksempelvis skrev han teksten til den kantate, der blev afsunget ved den første jyske industriudstillings åbning 1876 i Aarhus, samt det delikate hverv at skrive sang til en festlighed under Frederik VII's og grevinde Danners besøg i 1861.

	===Mørks eftermæle i Aarhus===		===Mørks eftermæle i Aarhus===
	Mørks popularitet i byen ses af modstanderbladenes udtalelser ved hans død. [[Demokraten]] skrev, at Mørk ''gennem Aarhuus Stiftstidende opnåede at ~~få slået~~ fast, at han var en forsonlig ~~mand~~, og da ~~folk~~ kunne gå til ham med alt og altid finde et venligt og forekommende ~~svar~~, så ~~opnåede~~ han at blive den populæreste ~~mand~~ i ~~Århus~~''. Også [[Århus Amtstidende]] fastslog, at ''få eller ingen har som han haft ~~rod~~ i det brede ~~lag~~ af ~~befolkningen~~ her i ~~byen~~''. Mørk der døde pludseligt under et besøg i København, blev begravet på byrådets foranstaltning og bekostning.		Mørks popularitet i byen ses af modstanderbladenes udtalelser ved hans død. [[Demokraten]] skrev, at Mørk ''gennem Aarhuus Stiftstidende opnåede at faa slaaet fast, at han var en forsonlig Mand, og da Folk kunne gaa til ham med alt og altid finde et venligt og forekommende Svar, så opnaaede han at blive den populæreste Mand i Aarhus''. Også [[Århus Amtstidende]] fastslog, at ''faa eller ingen har som han haft Rod i det brede Lag af Befolkningen her i Byen''. Mørk, der døde pludseligt under et besøg i København, blev begravet på byrådets foranstaltning og bekostning.

	I 1898 blev [[J.M. Mørks Gade]] opkaldt efter ham.		I 1898 blev [[J.M. Mørks Gade]] opkaldt efter ham.

Hhoej med 7. nov. 2018, 14:26

2018-11-07T14:26:32Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2018, 16:26
Linje 3:		Linje 3:

	Født 20. marts 1827 i Aarhus, død 17. juni 1889 i København.		Født 20. marts 1827 i Aarhus, død 17. juni 1889 i København.
	Forældre: ~~Købmand~~ Peter Mørch og hustru Severine Gjern.		Forældre: købmand Peter Mørch og hustru Severine Gjern.
	Gift 7. juli 1853 i Aarhus med Rosalie Søegaard, født 2. september 1825 i Aarhus, død 20. februar 1902 i Aarhus, datter af købmand, rådmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)\|Søren J. Søegaard]] og hustru Marian(n)e Bærentz.		Gift 7. juli 1853 i Aarhus med Rosalie Søegaard, født 2. september 1825 i Aarhus, død 20. februar 1902 i Aarhus, datter af købmand, rådmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)\|Søren J. Søegaard]] og hustru Marian(n)e Bærentz.

Linje 42:		Linje 42:

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Hhoej med 29. okt. 2018, 14:19

2018-10-29T14:19:33Z

← Ældre version		Versionen fra 29. okt. 2018, 16:19
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Johannes Magnus Mørk (1827-1889).jpg\|thumbnail\|Johannes Magnus Mørk]]		[[Fil:Johannes Magnus Mørk (1827-1889).jpg\|thumbnail\|Johannes Magnus Mørk]]
	Købmand, politiker, redaktør '''Johannes Magnus Mørk''', medlem af [[~~Aarhus Byråd#~~Aarhus Borgerrepræsentation~~\|Borgerrepræsentationen~~]], senere [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 17. januar 1856 - 17. juni 1889. Viceformand 14. januar 1857. Formand 20. januar 1860-1868 for partiet [[Højre]]. Ridder af Dannebrog 1864, Dannebrogsmand 1888.		Købmand, politiker, redaktør '''Johannes Magnus Mørk''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] senere [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 17. januar 1856 - 17. juni 1889. Viceformand 14. januar 1857. Formand 20. januar 1860-1868 for partiet [[Højre]]. Ridder af Dannebrog 1864, Dannebrogsmand 1888.

	Født 20. marts 1827 i Aarhus, død 17. juni 1889 i København.		Født 20. marts 1827 i Aarhus, død 17. juni 1889 i København.
Linje 25:		Linje 25:

	===Medlem af eller byens repræsentant i...===		===Medlem af eller byens repræsentant i...===
	*[[Kassekomiteen]] 1856-57		* [[Kassekomiteen]] 1856-57
	*[[Budgetkomiteen]] 1856, 1859, 1863 og 1867		* [[Budgetkomiteen]] 1856, 1859, 1863 og 1867
	*Århus amts skoleråd 1856 og 1862		* Århus amts skoleråd 1856 og 1862
	*Kirkeinspektionen for [[Vor Frue Kirke\|Frue sogn]] 1859-60		* Kirkeinspektionen for [[Vor Frue Kirke\|Frue sogn]] 1859-60
	*Kassekomiteen 1861-62		* Kassekomiteen 1861-62
	*Komiteen til forslag om oprettelse af forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse 1863		* Komiteen til forslag om oprettelse af forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse 1863
	*Bestyrelsen for museets kunstsamling 1868-89		* Bestyrelsen for museets kunstsamling 1868-89
	*[[Legatudvalget]] 1869-89		* [[Legatudvalget]] 1869-89
	*[[Skovudvalget]] 1869		* [[Skovudvalget]] 1869
	*[[Forskønnelsesudvalget]] 1876-77		* [[Forskønnelsesudvalget]] 1876-77
	*[[Havneudvalget]] 1876-84		* [[Havneudvalget]] 1876-84
	*Udvalget for skolevæsenet 1880-89		* Udvalget for skolevæsenet 1880-89

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==

Hhoej med 17. okt. 2018, 12:36

2018-10-17T12:36:42Z

← Ældre version		Versionen fra 17. okt. 2018, 14:36
Linje 8:		Linje 8:

	===Karriere===		===Karriere===
	Både på fædrene og mødrene side stammede Mørk fra ansete Århus-købmandsslægter, og han videreførte selv traditionen med en handelsuddannelse. Han så sig dog mere om i verden end normalt for datidens provinskøbmænd. Efter at have gennemgået den nyoprettede [[Den videnskabelige Realskole\|videnskabelige realskole]] i Aarhus og udstået et par års læretid, rejste han til udlandet. Her var han først ansat hos [[Henrik Pontoppidan (1814-1901\|Henrik Pontoppidan]] i Hamburg og senere hos Anders Westenholz i London. Efter 5-6 år vendte Mørk tilbage til Aarhus efter rejser i Skotland, Frankrig og Tyskland. I 1852 tog han borgerskab som købmand i byen. I 1854 dannede han sammen med svogeren [[Frederich Wilhelm Kiørboe (1821-1909)\|F.W. Kiørboe]] handelshuset 'Kiørboe & Mørk', som fik til huse i [[Vestergade 11]], den senere [[Otto Mønsted\|Mønstedske ~~gård~~]], der var købt for 42.000 rdlr. I 1856 ophævedes kompagniskabet, da Kiørboe flyttede til København, og Mørk fortsatte forretningen alene. Den økonomiske krise 1857 slog ham ud, og han opgav derefter butikshandelen. Han havde en tid kulimport og et korntørringsanlæg men blev snart helt optaget af sine offentlige hverv. Dog var han til sin død formand for Aktieselskabet De danske Cikoriefabriker.		Både på fædrene og mødrene side stammede Mørk fra ansete Århus-købmandsslægter, og han videreførte selv traditionen med en handelsuddannelse. Han så sig dog mere om i verden end normalt for datidens provinskøbmænd. Efter at have gennemgået den nyoprettede [[Den videnskabelige Realskole\|videnskabelige realskole]] i Aarhus og udstået et par års læretid, rejste han til udlandet. Her var han først ansat hos [[Henrik Pontoppidan (1814-1901\|Henrik Pontoppidan]] i Hamburg og senere hos Anders Westenholz i London. Efter 5-6 år vendte Mørk tilbage til Aarhus efter rejser i Skotland, Frankrig og Tyskland. I 1852 tog han borgerskab som købmand i byen. I 1854 dannede han sammen med svogeren [[Frederich Wilhelm Kiørboe (1821-1909)\|F.W. Kiørboe]] handelshuset 'Kiørboe & Mørk', som fik til huse i [[Vestergade 11]], den senere [[Otto Mønsted Aarhus - OMA\|Mønstedske]] gård, der var købt for 42.000 rdlr. I 1856 ophævedes kompagniskabet, da Kiørboe flyttede til København, og Mørk fortsatte forretningen alene. Den økonomiske krise 1857 slog ham ud, og han opgav derefter butikshandelen. Han havde en tid kulimport og et korntørringsanlæg men blev snart helt optaget af sine offentlige hverv. Dog var han til sin død formand for Aktieselskabet De danske Cikoriefabriker.

	===Politik===		===Politik===

Hhoej med 24. sep. 2018, 10:50

2018-09-24T10:50:44Z

← Ældre version		Versionen fra 24. sep. 2018, 12:50
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Johannes Magnus Mørk (1827-1889).jpg\|thumbnail\|Johannes Magnus Mørk]]		[[Fil:Johannes Magnus Mørk (1827-1889).jpg\|thumbnail\|Johannes Magnus Mørk]]
	Købmand, politiker, redaktør '''Johannes Magnus Mørk''', medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]], senere [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 17. januar 1856-17. juni 1889. Viceformand 14. januar 1857. Formand 20. januar 1860-1868 for partiet [[Højre]]. Ridder af Dannebrog 1864, Dannebrogsmand 1888.		Købmand, politiker, redaktør '''Johannes Magnus Mørk''', medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]], senere [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 17. januar 1856 - 17. juni 1889. Viceformand 14. januar 1857. Formand 20. januar 1860-1868 for partiet [[Højre]]. Ridder af Dannebrog 1864, Dannebrogsmand 1888.

	Født 20. marts 1827 i Aarhus, død 17. juni 1889 i København.		Født 20. marts 1827 i Aarhus, død 17. juni 1889 i København.
Linje 28:		Linje 28:
	*[[Budgetkomiteen]] 1856, 1859, 1863 og 1867		*[[Budgetkomiteen]] 1856, 1859, 1863 og 1867
	*Århus amts skoleråd 1856 og 1862		*Århus amts skoleråd 1856 og 1862
	*Kirkeinspektionen for Frue sogn 1859-60		*Kirkeinspektionen for [[Vor Frue Kirke\|Frue sogn]] 1859-60
	*Kassekomiteen 1861-62		*Kassekomiteen 1861-62
	*Komiteen til forslag om oprettelse af forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse 1863		*Komiteen til forslag om oprettelse af forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse 1863

Hhoej: /* Medlem af eller byens repræsentant i... */

2018-09-17T12:46:34Z

Medlem af eller byens repræsentant i...

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2018, 14:46
Linje 27:		Linje 27:
	*[[Kassekomiteen]] 1856-57		*[[Kassekomiteen]] 1856-57
	*[[Budgetkomiteen]] 1856, 1859, 1863 og 1867		*[[Budgetkomiteen]] 1856, 1859, 1863 og 1867
	'Århus amts skoleråd 1856 og 1862		*Århus amts skoleråd 1856 og 1862
	*Kirkeinspektionen for Frue sogn 1859-60		*Kirkeinspektionen for Frue sogn 1859-60
	*Kassekomiteen 1861-62		*Kassekomiteen 1861-62
Linje 36:		Linje 36:
	*[[Forskønnelsesudvalget]] 1876-77		*[[Forskønnelsesudvalget]] 1876-77
	*[[Havneudvalget]] 1876-84		*[[Havneudvalget]] 1876-84
	*Udvalget for skolevæsenet 1880-89		*Udvalget for skolevæsenet 1880-89

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==

Hhoej med 17. sep. 2018, 12:46

2018-09-17T12:46:00Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2018, 14:46
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Johannes Magnus Mørk (1827-1889).jpg\|thumbnail\|Johannes Magnus Mørk]]		[[Fil:Johannes Magnus Mørk (1827-1889).jpg\|thumbnail\|Johannes Magnus Mørk]]
	Købmand, politiker, redaktør '''Johannes Magnus Mørk''', medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]], senere [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 17. ~~jan.~~ 1856-17. juni 1889. Viceformand 14. januar 1857. Formand 20. januar 1860-1868 for partiet [[Højre]]. Ridder af Dannebrog 1864, Dannebrogsmand 1888.		Købmand, politiker, redaktør '''Johannes Magnus Mørk''', medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]], senere [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 17. januar 1856-17. juni 1889. Viceformand 14. januar 1857. Formand 20. januar 1860-1868 for partiet [[Højre]]. Ridder af Dannebrog 1864, Dannebrogsmand 1888.

	Født 20. marts 1827 i Aarhus, død 17. juni 1889 i København.		Født 20. marts 1827 i Aarhus, død 17. juni 1889 i København.

Hhoej med 17. sep. 2018, 12:45

2018-09-17T12:45:41Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2018, 14:45
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Johannes Magnus Mørk (1827-1889).jpg\|thumbnail\|Johannes Magnus Mørk]]		[[Fil:Johannes Magnus Mørk (1827-1889).jpg\|thumbnail\|Johannes Magnus Mørk]]
	Købmand, politiker, redaktør '''Johannes Magnus Mørk''', medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|~~borgerrepræsentationen~~]], senere [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 17. jan. 1856-17. juni 1889. Viceformand 14. ~~jan.~~ 1857. Formand 20. ~~jan.~~ 1860-1868 for partiet [[Højre]]. Ridder af Dannebrog 1864, Dannebrogsmand 1888.		Købmand, politiker, redaktør '''Johannes Magnus Mørk''', medlem af [[Aarhus Byråd#Aarhus Borgerrepræsentation\|Borgerrepræsentationen]], senere [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 17. jan. 1856-17. juni 1889. Viceformand 14. januar 1857. Formand 20. januar 1860-1868 for partiet [[Højre]]. Ridder af Dannebrog 1864, Dannebrogsmand 1888.

	Født 20. marts 1827 i Aarhus, død 17. juni 1889 i København.		Født 20. marts 1827 i Aarhus, død 17. juni 1889 i København.
	Forældre: Købmand Peter Mørch og hustru Severine Gjern.		Forældre: Købmand Peter Mørch og hustru Severine Gjern.
	Gift 7. juli 1853 i Aarhus med Rosalie Søegaard, født 2. ~~sept.~~ 1825 i Aarhus, død 20. ~~feb.~~ 1902 i Aarhus, datter af købmand, rådmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)\|Søren J. Søegaard]] og hustru Marian(n)e Bærentz.		Gift 7. juli 1853 i Aarhus med Rosalie Søegaard, født 2. september 1825 i Aarhus, død 20. februar 1902 i Aarhus, datter af købmand, rådmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)\|Søren J. Søegaard]] og hustru Marian(n)e Bærentz.


	===Karriere===		===Karriere===
	Både på fædrene og mødrene side stammede Mørk fra ansete Århus-købmandsslægter, og han videreførte selv traditionen med en handelsuddannelse. Han så sig dog mere om i verden end normalt for datidens provinskøbmænd. Efter at have gennemgået den nyoprettede [[Den videnskabelige Realskole\|videnskabelige realskole]] i Aarhus og udstået et par års læretid, rejste han til udlandet. Her var han først ansat hos [[Henrik Pontoppidan (1814-1901\|Henrik Pontoppidan]] i Hamburg og senere hos Anders Westenholz i London. Efter 5-6 år vendte Mørk tilbage til Aarhus efter rejser i Skotland, Frankrig og Tyskland. I 1852 tog han borgerskab som købmand i byen. I 1854 dannede han sammen med svogeren [[Frederich Wilhelm Kiørboe (1821-1909)\|F.W. Kiørboe]] handelshuset 'Kiørboe & Mørk', som fik til huse i [[Vestergade 11]], den senere [[Otto Mønsted\|Mønstedske gård]], der var købt for 42.000 rdlr. I 1856 ophævedes kompagniskabet, da Kiørboe flyttede til København, og Mørk fortsatte forretningen alene. Den økonomiske krise 1857 slog ham ud, og han opgav derefter butikshandelen. Han havde en tid kulimport og et korntørringsanlæg, men blev snart helt optaget af sine offentlige hverv. Dog var han til sin død formand for Aktieselskabet De danske Cikoriefabriker.		Både på fædrene og mødrene side stammede Mørk fra ansete Århus-købmandsslægter, og han videreførte selv traditionen med en handelsuddannelse. Han så sig dog mere om i verden end normalt for datidens provinskøbmænd. Efter at have gennemgået den nyoprettede [[Den videnskabelige Realskole\|videnskabelige realskole]] i Aarhus og udstået et par års læretid, rejste han til udlandet. Her var han først ansat hos [[Henrik Pontoppidan (1814-1901\|Henrik Pontoppidan]] i Hamburg og senere hos Anders Westenholz i London. Efter 5-6 år vendte Mørk tilbage til Aarhus efter rejser i Skotland, Frankrig og Tyskland. I 1852 tog han borgerskab som købmand i byen. I 1854 dannede han sammen med svogeren [[Frederich Wilhelm Kiørboe (1821-1909)\|F.W. Kiørboe]] handelshuset 'Kiørboe & Mørk', som fik til huse i [[Vestergade 11]], den senere [[Otto Mønsted\|Mønstedske gård]], der var købt for 42.000 rdlr. I 1856 ophævedes kompagniskabet, da Kiørboe flyttede til København, og Mørk fortsatte forretningen alene. Den økonomiske krise 1857 slog ham ud, og han opgav derefter butikshandelen. Han havde en tid kulimport og et korntørringsanlæg men blev snart helt optaget af sine offentlige hverv. Dog var han til sin død formand for Aktieselskabet De danske Cikoriefabriker.

	===Politik===		===Politik===
Linje 24:		Linje 25:

	===Medlem af eller byens repræsentant i...===		===Medlem af eller byens repræsentant i...===
	[[Kassekomiteen]] 1856-57, [[Budgetkomiteen]] 1856, 1859, 1863 og 1867, Århus amts skoleråd 1856 og 1862, Kirkeinspektionen for Frue sogn 1859-60, Kassekomiteen 1861-62, Komiteen til forslag om oprettelse af forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse 1863, Bestyrelsen for museets kunstsamling 1868-89, [[Legatudvalget]] 1869-89, [[Skovudvalget]] 1869, [[Forskønnelsesudvalget]] 1876-77, [[Havneudvalget]] 1876-84, Udvalget for skolevæsenet 1880-89.		*[[Kassekomiteen]] 1856-57
			*[[Budgetkomiteen]] 1856, 1859, 1863 og 1867
			'Århus amts skoleråd 1856 og 1862
			*Kirkeinspektionen for Frue sogn 1859-60
			*Kassekomiteen 1861-62
			*Komiteen til forslag om oprettelse af forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse 1863
			*Bestyrelsen for museets kunstsamling 1868-89
			*[[Legatudvalget]] 1869-89
			*[[Skovudvalget]] 1869
			*[[Forskønnelsesudvalget]] 1876-77
			*[[Havneudvalget]] 1876-84
			*Udvalget for skolevæsenet 1880-89

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==

← Ældre version		Versionen fra 11. okt. 2024, 09:16
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Johannes Magnus Mørk (1827-1889).jpg\|thumbnail\|Johannes Magnus Mørk]]		[[Fil:Johannes Magnus Mørk (1827-1889).jpg\|thumbnail\|Johannes Magnus Mørk]]
	~~Købmand, politiker, redaktør~~ '''Johannes Magnus Mørk''', medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] senere [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 17. januar 1856 - 17. juni 1889. Viceformand 14. januar 1857. Formand 20. januar 1860-1868 for partiet [[Højre]]. Ridder af Dannebrog 1864, Dannebrogsmand 1888.		'''Johannes Magnus Mørk''' (født den 20. marts 1827 i Aarhus, død den 17. juni 1889 i København) var købmand, politiker, redaktør samt medlem af [[Aarhus Borgerrepræsentation]] senere [[Aarhus Byråd\|byrådet]] fra den 17. januar 1856 til den 17. juni 1889. Viceformand fra den 14. januar 1857. Formand fra den 20. januar 1860-1868 for partiet [[Højre]]. Ridder af Dannebrog 1864, Dannebrogsmand 1888.

	~~Født 20. marts 1827 i Aarhus, død 17. juni 1889 i København.~~
	Forældre: Købmand Peter Mørch og hustru Severine Gjern.		Forældre: Købmand Peter Mørch og hustru Severine Gjern.
	Gift 7. juli 1853 i Aarhus med Rosalie Søegaard, født 2. september 1825 i Aarhus, død 20. februar 1902 i Aarhus, datter af købmand, rådmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)\|Søren J. Søegaard]] og hustru Marian(n)e Bærentz.		Gift den 7. juli 1853 i Aarhus med Rosalie Søegaard, født den 2. september 1825 i Aarhus, død den 20. februar 1902 i Aarhus, datter af købmand, rådmand [[Søren Jensen Søegaard (1779-1843)\|Søren J. Søegaard]] og hustru Marian(n)e Bærentz.


	===Karriere===		===Karriere===
	Både på fædrene og mødrene side stammede Mørk fra ansete Aarhus-købmandsslægter, og han videreførte selv traditionen med en handelsuddannelse. Han så sig dog mere om i verden end normalt for datidens provinskøbmænd. Efter at have gennemgået den nyoprettede [[Den videnskabelige Realskole\|videnskabelige realskole]] i Aarhus og udstået et par års læretid, rejste han til udlandet. Her var han først ansat hos [[~~Henrik~~ Pontoppidan (1814-1901\|~~Henrik~~ Pontoppidan]] i Hamburg og senere hos Anders Westenholz i London. Efter 5-6 år vendte Mørk tilbage til Aarhus efter rejser i Skotland, Frankrig og Tyskland. I 1852 tog han borgerskab som købmand i byen. I 1854 dannede han sammen med svogeren [[Frederich Wilhelm Kiørboe (1821-1909)\|F.W. Kiørboe]] handelshuset 'Kiørboe & Mørk', som fik til huse i [[Vestergade 11]], den senere [[Otto Mønsted Aarhus - OMA\|Mønstedske]] gård, der var købt for 42.000 rdlr. I 1856 ophævedes kompagniskabet, da Kiørboe flyttede til København, og Mørk fortsatte forretningen alene. Den økonomiske krise 1857 slog ham ud, og han opgav derefter butikshandelen. Han havde en tid kulimport og et korntørringsanlæg men blev snart helt optaget af sine offentlige hverv. Dog var han til sin død formand for Aktieselskabet De danske Cikoriefabriker.		Både på fædrene og mødrene side stammede Mørk fra ansete Aarhus-købmandsslægter, og han videreførte selv traditionen med en handelsuddannelse. Han så sig dog mere om i verden end normalt for datidens provinskøbmænd. Efter at have gennemgået den nyoprettede [[Den videnskabelige Realskole\|videnskabelige realskole]] i Aarhus og udstået et par års læretid, rejste han til udlandet. Her var han først ansat hos [[Hendrik Pontoppidan (1814-1901)\|Hendrik Pontoppidan]] i Hamburg og senere hos Anders Westenholz i London. Efter fem-seks år vendte Mørk tilbage til Aarhus efter rejser i Skotland, Frankrig og Tyskland. I 1852 tog han borgerskab som købmand i byen. I 1854 dannede han sammen med svogeren [[Frederich Wilhelm Kiørboe (1821-1909)\|F.W. Kiørboe]] handelshuset 'Kiørboe & Mørk', som fik til huse i [[Vestergade 11]], den senere [[Otto Mønsted Aarhus - OMA\|Mønstedske]] gård, der var købt for 42.000 rdlr. I 1856 ophævedes kompagniskabet, da Kiørboe flyttede til København, og Mørk fortsatte forretningen alene. Den økonomiske krise 1857 slog ham ud, og han opgav derefter butikshandelen. Han havde en tid kulimport og et korntørringsanlæg, men blev snart helt optaget af sine offentlige hverv. Dog var han til sin død formand for Aktieselskabet De danske Cikoriefabriker.

	===Politik===		===Politik===
	Allerede 1854 indvalgtes han i borgerrepræsentationen og blev trods sin unge alder dens formand 1858. Fra 1861-73 var han medlem af Folketinget, og det var for en stor del hans fortjeneste, at Aarhus blev hovedstation på den ~~østjydske~~ længdebane og ikke måtte nøjes med en stikbane fra [[Brabrand]]. Tidligt blev Mørk politisk medarbejder ved [[Århus Stiftstidende]], hvor han også refererede byrådsforhandlingerne. Da han i 1873 udtrådte af Folketinget, blev han bladets ansvarshavende redaktør.		Allerede i 1854 indvalgtes han i [[Aarhus Borgerrepræsentation\|borgerrepræsentationen]] og blev trods sin unge alder dens formand 1858. Fra 1861-73 var han medlem af Folketinget, og det var for en stor del hans fortjeneste, at Aarhus blev hovedstation på den østjyske længdebane og ikke måtte nøjes med en stikbane fra [[Brabrand]]. Tidligt blev Mørk politisk medarbejder ved [[Århus Stiftstidende]], hvor han også refererede byrådsforhandlingerne. Da han i 1873 udtrådte af Folketinget, blev han bladets ansvarshavende redaktør.

	===Mørks politiske indflydelse i Aarhus===		===Mørks politiske indflydelse i Aarhus===
	Hverken som politiker eller bladmand var det de store linjer, der interesserede Mørk mest. Han var realpolitiker og det var de enkelte konkrete sager, små såvel som store, han gik ind for. Især var alt der angik Aarhus i hans store interesse. Han var i alle forhold lokalpatriot, og han forstod at skrive om de lokale spørgsmål, så alle ~~århusianere~~ forstod ham. Derfor blev han også genvalgt til byrådet med store stemmetal. Da han i 1881 havde været medlem i 25 år, stiftede daværende og tidligere medlemmer af rådet 'J.M. Mørks ~~jubilæumslegat~~' som anerkendelse af hans kommunale indsats.		Hverken som politiker eller bladmand var det de store linjer, der interesserede Mørk mest. Han var realpolitiker, og det var de enkelte konkrete sager - små såvel som store - han gik ind for. Især var alt, der angik Aarhus, hans store interesse. Han var i alle forhold lokalpatriot, og han forstod at skrive om de lokale spørgsmål, så alle aarhusianere forstod ham. Derfor blev han også genvalgt til byrådet med store stemmetal. Da han i 1881 havde været medlem i 25 år, stiftede daværende og tidligere medlemmer af rådet 'J.M. Mørks Jubilæumslegat' som anerkendelse af hans kommunale indsats.

	===Andre poster===		===Andre poster===
	Naturligvis var han også uden for byrådet engageret i byens udvikling. Han var medlem af bestyrelsen for [[~~Århus~~ Museum]], [[Aarhus Teknisk Skole\|Teknisk Skole]] m.fl.. Hans private interesser gik i litterær retning og han ejede et betydeligt bibliotek og havde selv en smidig pen, der undertiden blev taget i brug til officielle opgaver. Eksempelvis skrev han teksten til den kantate, der blev afsunget ved den første jyske industriudstillings åbning 1876 i Aarhus, ~~samt~~ det delikate hverv at skrive sang til en festlighed under Frederik VII's og grevinde Danners besøg i 1861.		Naturligvis var han også uden for byrådet engageret i byens udvikling. Han var medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Museum]], [[Aarhus Teknisk Skole\|Teknisk Skole]] m.fl. Hans private interesser gik i litterær retning, og han ejede et betydeligt bibliotek og havde selv en smidig pen, der undertiden blev taget i brug til officielle opgaver. Eksempelvis skrev han teksten til den kantate, der blev afsunget ved den første jyske industriudstillings åbning 1876 i Aarhus, ligesom han fik det delikate hverv at skrive sang til en festlighed under Frederik VII og grevinde Danners besøg i 1861.

	===Mørks eftermæle i Aarhus===		===Mørks eftermæle i Aarhus===