Johanne Luise Heiberg og Aarhus - Versionshistorie

Hemik: /* Et Kristenmenneske */

2025-04-04T10:43:25Z

Et Kristenmenneske

← Ældre version		Versionen fra 4. apr. 2025, 12:43
Linje 48:		Linje 48:

	===== Et Kristenmenneske =====		===== Et Kristenmenneske =====
	Lidt omkring kom hun også, og ved disse lejligheder lod hun sig transportere af landauer med kusk, lejet hos [[Jens Christian Dyhr \| J.Chr. Dyhrs Befordringsselskab]], der annoncerede med at være det eleganteste i byen. Sammen med Anna og sin niece [[Sophie Pætges (1845-1914)\|Sophie Pætges]], der drev en børnehave i Aarhus, besøgte hun bl.a. [[Marselisborgskovene\|Marselisborg Skov]], en tur, som i landauer fra Belvedere kostede 10 kr.		Lidt omkring kom hun også, og ved disse lejligheder lod hun sig transportere af landauer med kusk, lejet hos [[Jens Christian Dyhr \| J. Chr. Dyhrs Befordringsselskab]], der annoncerede med at være det eleganteste i byen. Sammen med Anna og sin niece [[Sophie Pætges (1845-1914)\|Sophie Pætges]], der drev en børnehave i Aarhus, besøgte hun bl.a. [[Marselisborgskovene\|Marselisborg Skov]], en tur, som i landauer fra Belvedere kostede 10 kr.

	Til gudstjeneste i [[Aarhus Domkirke]] kom hun også; ”man maa dog vise, at man er et Christenmenneske.” Stiftsprovst [[Hans Sørensen (1831-1903)\|Hans Sørensen]], der i Aarhus var kendt som et venligt og engageret gemyt, men i hendes øjne en ”som mig synes ikke tiltalende Skikkelse, men her lader man til at være fornøjet med samme Prædikant, saa det er jo godt – for ham.” Efter prædikenen kørte de en tur i byen.		Til gudstjeneste i [[Aarhus Domkirke]] kom hun også; ”man maa dog vise, at man er et Christenmenneske.” Stiftsprovst [[Hans Sørensen (1831-1903)\|Hans Sørensen]], der i Aarhus var kendt som et venligt og engageret gemyt, men i hendes øjne en ”som mig synes ikke tiltalende Skikkelse, men her lader man til at være fornøjet med samme Prædikant, saa det er jo godt – for ham.” Efter prædikenen kørte de en tur i byen.

Hemik med 4. apr. 2025, 10:40

2025-04-04T10:40:48Z

Vis ændringer

Phillip Stadsarkivet med 10. apr. 2024, 09:08

2024-04-10T09:08:42Z

← Ældre version		Versionen fra 10. apr. 2024, 11:08
Linje 28:		Linje 28:

	===== På Sindssygeanstalten =====		===== På Sindssygeanstalten =====
	Efter mødet med kaptajnen lejede Johanne Luise Heiberg en drosche og tog på udflugt til [[Psykiatrisk Hospital i Risskov\|Jydske Asyl]] i Risskov. Hun ville hilse på husbestyrerinden hos overlægen [[Harald Selmer]], nemlig Luise Wiehe, der var søster til hendes nære samspiller i elskerfaget på Det Kgl Teater, Michael Wiehe. Wiehe var død i 1864, men Johanne Luise Heiberg havde bevaret varme relationer til flere af hans slægtninge. Men både overlægen og husbestyrerinden var bortrejst for sommeren. Selvom Johanne Luise Heiberg ikke havde megen lyst til at ''”see de ulykkelige Mennesker, som der sukke under Sjælens Tryk”'', lod hun sig overtale af kusken til at se ”hvor de Stakler blive begravede, der ere bukkede under for deres Lidelser, og denne var virkelig Værd at see, saa rørende smuk var den an-lagt og vedligeholdt, og hvor der var en skjøn Udsigt over Havet.” Det var dog desværre netop mens hun nød den smukke udsigt, at hun fik et maveonde og straks måtte køres tilbage til hotellet, hvor hun blev i sengen til og med næste dag, og således gik glip af at se malerisamlingen.		Efter mødet med kaptajnen lejede Johanne Luise Heiberg en drosche og tog på udflugt til [[Psykiatrisk Hospital i Risskov\|Jydske Asyl]] i Risskov. Hun ville hilse på husbestyrerinden hos overlægen [[Harald Selmer (1814-1879)\|Harald Selmer]], nemlig Luise Wiehe, der var søster til hendes nære samspiller i elskerfaget på Det Kgl Teater, Michael Wiehe. Wiehe var død i 1864, men Johanne Luise Heiberg havde bevaret varme relationer til flere af hans slægtninge. Men både overlægen og husbestyrerinden var bortrejst for sommeren. Selvom Johanne Luise Heiberg ikke havde megen lyst til at ''”see de ulykkelige Mennesker, som der sukke under Sjælens Tryk”'', lod hun sig overtale af kusken til at se ”hvor de Stakler blive begravede, der ere bukkede under for deres Lidelser, og denne var virkelig Værd at see, saa rørende smuk var den an-lagt og vedligeholdt, og hvor der var en skjøn Udsigt over Havet.” Det var dog desværre netop mens hun nød den smukke udsigt, at hun fik et maveonde og straks måtte køres tilbage til hotellet, hvor hun blev i sengen til og med næste dag, og således gik glip af at se malerisamlingen.

	===== Hvorledes man har det i det Hotel =====		===== Hvorledes man har det i det Hotel =====

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Hans Sørensen" to "Hans Sørensen (1831-1903)"

2023-04-18T05:48:02Z

Text replacement - "Hans Sørensen" to "Hans Sørensen (1831-1903)"

← Ældre version		Versionen fra 18. apr. 2023, 07:48
Linje 49:		Linje 49:
	Lidt omkring kom hun også, og ved disse lejligheder lod hun sig transportere af landauer med kusk, lejet hos [[Jens Christian Dyhr \| J.Chr. Dyhrs Befordringsselskab]], der annoncerede med at være det eleganteste i byen. Sammen med Anna og sin niece [[Sophie Pætges (1845-1914)]], der drev en børnehave i Aarhus, besøgte hun bl.a. [[Marselisborgskovene\|Marselisborg Skov]], en tur, som i landauer fra Belvedere kostede 10 kr.		Lidt omkring kom hun også, og ved disse lejligheder lod hun sig transportere af landauer med kusk, lejet hos [[Jens Christian Dyhr \| J.Chr. Dyhrs Befordringsselskab]], der annoncerede med at være det eleganteste i byen. Sammen med Anna og sin niece [[Sophie Pætges (1845-1914)]], der drev en børnehave i Aarhus, besøgte hun bl.a. [[Marselisborgskovene\|Marselisborg Skov]], en tur, som i landauer fra Belvedere kostede 10 kr.

	Til gudstjeneste i [[Aarhus Domkirke]] kom hun også; ”man maa dog vise, at man er et Christenmenneske.” Stiftsprovst [[Hans Sørensen]], der i Aarhus var kendt som et venligt og engageret gemyt, men i hendes øjne en ”som mig synes ikke tiltalende Skikkelse, men her lader man til at være fornøjet med samme Prædikant, saa det er jo godt – for ham.” Efter prædikenen kørte de en tur i byen.		Til gudstjeneste i [[Aarhus Domkirke]] kom hun også; ”man maa dog vise, at man er et Christenmenneske.” Stiftsprovst [[Hans Sørensen (1831-1903)]], der i Aarhus var kendt som et venligt og engageret gemyt, men i hendes øjne en ”som mig synes ikke tiltalende Skikkelse, men her lader man til at være fornøjet med samme Prædikant, saa det er jo godt – for ham.” Efter prædikenen kørte de en tur i byen.

	I begyndelsen af juli måtte Johanne Luise så småt forberede sig på at forlade Aarhus igen, selvom roen og freden ved bugten bekom hende vel. I sine breve våndede hun sig ved at skulle foretage den lange rejse til Hankø i Norge, hvor døtrene ville hen. Ikke mindst frygtede den ærkekøbenhavnske Frue for at dø langt væk fra sit hjem. Men selvom hun prøvede at undslå sig, og hendes helbred ikke var det bedste, fik de granvoksne ”pigebørn” også denne gang deres vilje. Og at lade dem rejse alene uden deres ”Mamse” gik ikke an. Hun havde pengene og - trods sin inderlige kærlighed til pigerne - ikke meget tiltro til, at de kunne opføre sig dannet, hvis ikke de havde en anstandsdame med.		I begyndelsen af juli måtte Johanne Luise så småt forberede sig på at forlade Aarhus igen, selvom roen og freden ved bugten bekom hende vel. I sine breve våndede hun sig ved at skulle foretage den lange rejse til Hankø i Norge, hvor døtrene ville hen. Ikke mindst frygtede den ærkekøbenhavnske Frue for at dø langt væk fra sit hjem. Men selvom hun prøvede at undslå sig, og hendes helbred ikke var det bedste, fik de granvoksne ”pigebørn” også denne gang deres vilje. Og at lade dem rejse alene uden deres ”Mamse” gik ikke an. Hun havde pengene og - trods sin inderlige kærlighed til pigerne - ikke meget tiltro til, at de kunne opføre sig dannet, hvis ikke de havde en anstandsdame med.

Phillip Stadsarkivet med 24. jan. 2023, 14:53

2023-01-24T14:53:32Z

← Ældre version		Versionen fra 24. jan. 2023, 16:53
Linje 35:		Linje 35:
	Efter knap tre dages ophold i Aarhus var det med udelt fryd, at Johanne Luise Heiberg med døtre forlod Aarhus for at tage toget videre til Silkeborg. Herfra kunne hun en uges tid senere veltilfreds se tilbage på de overståede strabadser og berette i et brev til Krieger om sit ophold i Jyllands hovedstad - under overskriften: ''”Johanne Luises Jammers-Minde.”''		Efter knap tre dages ophold i Aarhus var det med udelt fryd, at Johanne Luise Heiberg med døtre forlod Aarhus for at tage toget videre til Silkeborg. Herfra kunne hun en uges tid senere veltilfreds se tilbage på de overståede strabadser og berette i et brev til Krieger om sit ophold i Jyllands hovedstad - under overskriften: ''”Johanne Luises Jammers-Minde.”''

	[[Fil:Ext. Belvedere 2a.jpg\|300px\|thumb\|left\|.Badepensionatet Belvedere i Risskov, hvor Fru Heiberg boede på førstesalen i 1889.]]		[[Fil:Ext. Belvedere 2a.jpg\|300px\|thumb\|left\|Badepensionatet Belvedere i Risskov, hvor Fru Heiberg boede på førstesalen i 1889.]]
	[[Fil:Belvedere regninger.jpg\|300px\|thumb\|left\|.De heibergske damers regninger for opholdet på Belvedere.]]		[[Fil:Belvedere regninger.jpg\|300px\|thumb\|left\|De heibergske damers regninger for opholdet på Belvedere.]]
	[[Fil:Riis skov 1880.jpg\|300px\|thumb\|right\|.Riis Skov som den tog sig ud på et maleri fra 1880.]]		[[Fil:Riis skov 1880.jpg\|300px\|thumb\|right\|Riis Skov som den tog sig ud på et maleri fra 1880.]]
	[[Fil:Hans sørensen.jpg\|300px\|thumb\|right\|.Stiftsprovst Hans Sørensen, som Fru Heiberg fandt utiltalende.]]		[[Fil:Hans sørensen.jpg\|300px\|thumb\|right\|Stiftsprovst Hans Sørensen, som Fru Heiberg fandt utiltalende.]]
	===== Løglugt =====		===== Løglugt =====
	Der skulle gå 18 år, før fru Heiberg igen satte sine ben i Aarhus. Det var 1889. Hun var nu 76 år, ankom med toget og undlod at indlogere sig på Hotel Royal. I stedet boede hun på badepensionatet Belvedere i Risskov, der lå hvor nu villaen ”Skovhuset” ligger. Med sig havde hun adoptivdatteren Anna, sin stuepige, ”Majoren” (sit transportable lokum) og ikke mindst sin hund Bob, ”hele Husets stolthed.”		Der skulle gå 18 år, før fru Heiberg igen satte sine ben i Aarhus. Det var 1889. Hun var nu 76 år, ankom med toget og undlod at indlogere sig på Hotel Royal. I stedet boede hun på badepensionatet Belvedere i Risskov, der lå hvor nu villaen ”Skovhuset” ligger. Med sig havde hun adoptivdatteren Anna, sin stuepige, ”Majoren” (sit transportable lokum) og ikke mindst sin hund Bob, ”hele Husets stolthed.”
Linje 61:		Linje 61:

	[[Fil:Julie dahl.jpg\|300px\|thumb\|left\|De heibergske damers regning for vasketøj hos Julie Dahls vaskeri i Mejlgade.]]		[[Fil:Julie dahl.jpg\|300px\|thumb\|left\|De heibergske damers regning for vasketøj hos Julie Dahls vaskeri i Mejlgade.]]
	[[Fil:Banegården ca 1890.jpg\|300px\|thumb\|right\|.Pladsen ved Aarhus Banegård ca. 1890. Foran bygningen ses foruden en omnibus også en landauer, af den type Fru Heiberg blev befordret rundt i Aarhus med.]]		[[Fil:Banegården ca 1890.jpg\|300px\|thumb\|right\|Pladsen ved Aarhus Banegård ca. 1890. Foran bygningen ses foruden en omnibus også en landauer, af den type Fru Heiberg blev befordret rundt i Aarhus med.]]
	===== At rejse med rent linned og Guds hjælp =====		===== At rejse med rent linned og Guds hjælp =====
	Inden afrejsen måtte der vaskes og ordnes, og hun og Anna sendte tøj til Julie Dahls vaskeri i [[Mejlgade]] 43. Her fik Fruen vasket for 60 øre linned, mens Anna brugte 5,32 kr. Efter knap seks uger på Belvedere i Risskov blev det lille selskab, nu uden Bob, d. 13. juli kørt standsmæssigt til Aarhus Banegård i en af Dyhr´s landauere. Bagagen blev, som ved ankomsten, fragtet i en separat vogn. Herfra tog de toget til Aalborg og videre derfra over Gøteborg til Hankø i Norge.		Inden afrejsen måtte der vaskes og ordnes, og hun og Anna sendte tøj til Julie Dahls vaskeri i [[Mejlgade]] 43. Her fik Fruen vasket for 60 øre linned, mens Anna brugte 5,32 kr. Efter knap seks uger på Belvedere i Risskov blev det lille selskab, nu uden Bob, d. 13. juli kørt standsmæssigt til Aarhus Banegård i en af Dyhr´s landauere. Bagagen blev, som ved ankomsten, fragtet i en separat vogn. Herfra tog de toget til Aalborg og videre derfra over Gøteborg til Hankø i Norge.

Phillip Stadsarkivet med 24. jan. 2023, 14:51

2023-01-24T14:51:35Z

MiaGulvadJørgensen med 12. maj 2022, 12:59

2022-05-12T12:59:13Z

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 14:59
Linje 22:		Linje 22:
	[[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Rådhus 1857 -1941]]		[[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Rådhus 1857 -1941]]
	===== Brødrene Weis =====		===== Brødrene Weis =====
	De heibergske damer ankom til Aarhus tidligt tirsdag morgen og lod sig indlogere på [[Hotel Royal]]. Herfra sendte Fruen et bud til møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], som hun havde kendt fra sin ungdom. Mølleren og hans hustru var begge kunstnerisk anlagte og store støtter for kunsten. De var imidlertid rejst til Schweiz for sommeren. I stedet opsøgte Johanne Luise Heiberg møllerens bror, lægen [[Hans Christian Weis]], der boede i Mejlgade 134. De var undtagelsesvis i byen, men residerede i øvrigt på deres landejendom [[Åby Østergård]], hvor de inviterede hende ud. Fru Heiberg mente at kunne se på lægefruen, at et sådan spontant besøg af fine folk ikke bekom hende vel, så hun takkede høfligt nej til invitationen. Aftalen blev derfor, at Weis dagen efter ville give hende og pigerne en rundvisning i [[Aarhus Museum\|Malerisamlingen]], der holdt til på loftet af [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]. Brødrene Weis havde begge været aldeles aktive i etableringen af dette første egentlige kunstmuseum i Aarhus.		De heibergske damer ankom til Aarhus tidligt tirsdag morgen og lod sig indlogere på [[Hotel Royal]]. Herfra sendte Fruen et bud til møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], som hun havde kendt fra sin ungdom. Mølleren og hans hustru var begge kunstnerisk anlagte og store støtter for kunsten. De var imidlertid rejst til Schweiz for sommeren. I stedet opsøgte Johanne Luise Heiberg møllerens bror, lægen [[Hans Christian Weis (1811-1882)]], der boede i Mejlgade 134. De var undtagelsesvis i byen, men residerede i øvrigt på deres landejendom [[Åby Østergård]], hvor de inviterede hende ud. Fru Heiberg mente at kunne se på lægefruen, at et sådan spontant besøg af fine folk ikke bekom hende vel, så hun takkede høfligt nej til invitationen. Aftalen blev derfor, at Weis dagen efter ville give hende og pigerne en rundvisning i [[Aarhus Museum\|Malerisamlingen]], der holdt til på loftet af [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]. Brødrene Weis havde begge været aldeles aktive i etableringen af dette første egentlige kunstmuseum i Aarhus.

	===== Den affekterede Kaptajn =====		===== Den affekterede Kaptajn =====

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Andreas Severin Weis" to "Andreas Severin Weis (1815-1889)"

2022-05-11T06:55:44Z

Text replacement - "Andreas Severin Weis" to "Andreas Severin Weis (1815-1889)"

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 08:55
Linje 22:		Linje 22:
	[[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Rådhus 1857 -1941]]		[[Fil:Aarhus Rådhus (ukendt) 1907.jpg\|300px\|thumb\|right\|Aarhus Rådhus 1857 -1941]]
	===== Brødrene Weis =====		===== Brødrene Weis =====
	De heibergske damer ankom til Aarhus tidligt tirsdag morgen og lod sig indlogere på [[Hotel Royal]]. Herfra sendte Fruen et bud til møller [[Andreas Severin Weis]], som hun havde kendt fra sin ungdom. Mølleren og hans hustru var begge kunstnerisk anlagte og store støtter for kunsten. De var imidlertid rejst til Schweiz for sommeren. I stedet opsøgte Johanne Luise Heiberg møllerens bror, lægen [[Hans Christian Weis]], der boede i Mejlgade 134. De var undtagelsesvis i byen, men residerede i øvrigt på deres landejendom [[Åby Østergård]], hvor de inviterede hende ud. Fru Heiberg mente at kunne se på lægefruen, at et sådan spontant besøg af fine folk ikke bekom hende vel, så hun takkede høfligt nej til invitationen. Aftalen blev derfor, at Weis dagen efter ville give hende og pigerne en rundvisning i [[Aarhus Museum\|Malerisamlingen]], der holdt til på loftet af [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]. Brødrene Weis havde begge været aldeles aktive i etableringen af dette første egentlige kunstmuseum i Aarhus.		De heibergske damer ankom til Aarhus tidligt tirsdag morgen og lod sig indlogere på [[Hotel Royal]]. Herfra sendte Fruen et bud til møller [[Andreas Severin Weis (1815-1889)]], som hun havde kendt fra sin ungdom. Mølleren og hans hustru var begge kunstnerisk anlagte og store støtter for kunsten. De var imidlertid rejst til Schweiz for sommeren. I stedet opsøgte Johanne Luise Heiberg møllerens bror, lægen [[Hans Christian Weis]], der boede i Mejlgade 134. De var undtagelsesvis i byen, men residerede i øvrigt på deres landejendom [[Åby Østergård]], hvor de inviterede hende ud. Fru Heiberg mente at kunne se på lægefruen, at et sådan spontant besøg af fine folk ikke bekom hende vel, så hun takkede høfligt nej til invitationen. Aftalen blev derfor, at Weis dagen efter ville give hende og pigerne en rundvisning i [[Aarhus Museum\|Malerisamlingen]], der holdt til på loftet af [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)]]. Brødrene Weis havde begge været aldeles aktive i etableringen af dette første egentlige kunstmuseum i Aarhus.

	===== Den affekterede Kaptajn =====		===== Den affekterede Kaptajn =====

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Sophie Pætges" to "Sophie Pætges (1845-1914)"

2022-05-10T12:11:45Z

Text replacement - "Sophie Pætges" to "Sophie Pætges (1845-1914)"

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 14:11
Linje 48:		Linje 48:

	===== Et Kristenmenneske =====		===== Et Kristenmenneske =====
	Lidt omkring kom hun også, og ved disse lejligheder lod hun sig transportere af landauer med kusk, lejet hos [[Jens Christian Dyhr \| J.Chr. Dyhrs Befordringsselskab]], der annoncerede med at være det eleganteste i byen. Sammen med Anna og sin niece [[Sophie Pætges]], der drev en børnehave i Aarhus, besøgte hun bl.a. [[Marselisborgskovene\|Marselisborg Skov]], en tur, som i landauer fra Belvedere kostede 10 kr.		Lidt omkring kom hun også, og ved disse lejligheder lod hun sig transportere af landauer med kusk, lejet hos [[Jens Christian Dyhr \| J.Chr. Dyhrs Befordringsselskab]], der annoncerede med at være det eleganteste i byen. Sammen med Anna og sin niece [[Sophie Pætges (1845-1914)]], der drev en børnehave i Aarhus, besøgte hun bl.a. [[Marselisborgskovene\|Marselisborg Skov]], en tur, som i landauer fra Belvedere kostede 10 kr.

	Til gudstjeneste i [[Aarhus Domkirke]] kom hun også; ”man maa dog vise, at man er et Christenmenneske.” Stiftsprovst [[Hans Sørensen]], der i Aarhus var kendt som et venligt og engageret gemyt, men i hendes øjne en ”som mig synes ikke tiltalende Skikkelse, men her lader man til at være fornøjet med samme Prædikant, saa det er jo godt – for ham.” Efter prædikenen kørte de en tur i byen.		Til gudstjeneste i [[Aarhus Domkirke]] kom hun også; ”man maa dog vise, at man er et Christenmenneske.” Stiftsprovst [[Hans Sørensen]], der i Aarhus var kendt som et venligt og engageret gemyt, men i hendes øjne en ”som mig synes ikke tiltalende Skikkelse, men her lader man til at være fornøjet med samme Prædikant, saa det er jo godt – for ham.” Efter prædikenen kørte de en tur i byen.

MiaGulvadJørgensen med 5. maj 2022, 09:06

2022-05-05T09:06:30Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
+[[Fil:Fru Heiberg.jpg|350px|thumb|right|Johanne Luise Heiberg 1812 - 1890. Skuespillerinde, sceneinstruktør, forfatter]]
-[[Fil:Fru Heiberg.jpg|300px|thumb|right|Johanne Luise Heiberg 1812 - 1890. Skuespillerinde, sceneinstruktør, forfatter]]
+[[Fil:Teatret i kannikegade.jpg|350px|thumb|right|Scenerummet på det gamle Aarhus Teater i Kannikegade]]
 Johanne Luise Heiberg blev født 1812 og døde 1890. Igennem mere end et halvt århundrede brillerede hun på Det kongelige Teater som skuespillerinde og siden instruktør.
@@ Linje 8: / Linje 6: @@
 Det skyldes både hendes kunstneriske talent samt det eftermæle hun efterlod sig i værket ”Et Liv gjenoplevet i Erindringen” og hendes hundredvis af bevarede breve, der med sin lidenskab og skarpe menneskesyn uvægerligt indfanger sine læsere.
 ===== Til Jydernes Land =====
 København var hendes hjem, her levede hun sit liv både privat og på scenen. Men de fleste somre rejste hun ud af den beklumrede storby, og i 1871 og 1889 gik sommerrejsen over Aarhus. Herfra skrev hun flittigt til sin nære ven, politikeren A.F. Krieger. Efter sin mand Johan Ludvig Heibergs død i 1860 havde den barnløse enkefru Heiberg adopteret tre moderløse piger fra Vestindien. Sarah, Anna og Lelia var med på hendes ophold i Aarhus i sommeren 1871, hvor de var på gennemrejse til Silkeborg.
@@ Linje 97: / Linje 94: @@
 [http://da.wikipedia.org/wiki/Johanne_Luise_Heiberg | Wikipedia]
-[[kategori: Historiske personer]]
+[[kategori:Kunstnere, forfattere & skuespillere]]
-[[kategori: Det 19. århundrede]]
+[[kategori:Kulturpersoner]]

← Ældre version		Versionen fra 24. jan. 2023, 16:51
Linje 2:		Linje 2:
	[[Fil:Teatret i kannikegade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Scenerummet på det gamle Aarhus Teater i Kannikegade]]		[[Fil:Teatret i kannikegade.jpg\|350px\|thumb\|right\|Scenerummet på det gamle Aarhus Teater i Kannikegade]]

	Johanne Luise Heiberg ~~blev~~ født 1812 ~~og døde~~ 1890~~. Igennem~~ mere end et halvt århundrede ~~brillerede hun~~ på Det kongelige Teater som skuespillerinde og siden instruktør.		'''Johanne Luise Heiberg''' (født 1812, død 1890) brillierede igennem mere end et halvt århundrede på Det kongelige Teater som skuespillerinde og siden instruktør.
	Hele sit voksenliv tilhørte Johanne Luise Heiberg kultureliten. Selv efter hun i 1864 havde trukket sig tilbage fra de skrå brædder, vedblev auraen af storhed at stå om hende, og endnu i dag står hun som et monument over den danske romantik.
	Det skyldes både hendes kunstneriske talent samt det eftermæle hun efterlod sig i værket ”Et Liv gjenoplevet i Erindringen” og hendes hundredvis af bevarede breve, der med sin lidenskab og skarpe menneskesyn uvægerligt indfanger sine læsere.		Hele sit voksenliv tilhørte Johanne Luise Heiberg kultureliten. Selv efter hun i 1864 havde trukket sig tilbage fra de skrå brædder, vedblev auraen af storhed at stå om hende, og endnu i dag står hun som et monument over den danske romantik. Det skyldes både hendes kunstneriske talent samt det eftermæle hun efterlod sig i værket ”Et Liv gjenoplevet i Erindringen” og hendes hundredvis af bevarede breve, der med sin lidenskab og skarpe menneskesyn uvægerligt indfanger sine læsere.

	===== Til Jydernes Land =====		===== Til Jydernes Land =====
Linje 28:		Linje 28:

	===== På Sindssygeanstalten =====		===== På Sindssygeanstalten =====
	Efter mødet med kaptajnen lejede Johanne Luise Heiberg en drosche og tog på udflugt til [[Psykiatrisk Hospital \| Jydske Asyl]] i Risskov. Hun ville hilse på husbestyrerinden hos overlægen [[Harald Selmer]], nemlig Luise Wiehe, der var søster til hendes nære samspiller i elskerfaget på Det Kgl Teater, Michael Wiehe. Wiehe var død i 1864, men Johanne Luise Heiberg havde bevaret varme relationer til flere af hans slægtninge. Men både overlægen og husbestyrerinden var bortrejst for sommeren. Selvom Johanne Luise Heiberg ikke havde megen lyst til at ''”see de ulykkelige Mennesker, som der sukke under Sjælens Tryk”'', lod hun sig overtale af kusken til at se ”hvor de Stakler blive begravede, der ere bukkede under for deres Lidelser, og denne var virkelig Værd at see, saa rørende smuk var den an-lagt og vedligeholdt, og hvor der var en skjøn Udsigt over Havet.” Det var dog desværre netop mens hun nød den smukke udsigt, at hun fik et maveonde og straks måtte køres tilbage til hotellet, hvor hun blev i sengen til og med næste dag, og således gik glip af at se malerisamlingen.		Efter mødet med kaptajnen lejede Johanne Luise Heiberg en drosche og tog på udflugt til [[Psykiatrisk Hospital i Risskov\|Jydske Asyl]] i Risskov. Hun ville hilse på husbestyrerinden hos overlægen [[Harald Selmer]], nemlig Luise Wiehe, der var søster til hendes nære samspiller i elskerfaget på Det Kgl Teater, Michael Wiehe. Wiehe var død i 1864, men Johanne Luise Heiberg havde bevaret varme relationer til flere af hans slægtninge. Men både overlægen og husbestyrerinden var bortrejst for sommeren. Selvom Johanne Luise Heiberg ikke havde megen lyst til at ''”see de ulykkelige Mennesker, som der sukke under Sjælens Tryk”'', lod hun sig overtale af kusken til at se ”hvor de Stakler blive begravede, der ere bukkede under for deres Lidelser, og denne var virkelig Værd at see, saa rørende smuk var den an-lagt og vedligeholdt, og hvor der var en skjøn Udsigt over Havet.” Det var dog desværre netop mens hun nød den smukke udsigt, at hun fik et maveonde og straks måtte køres tilbage til hotellet, hvor hun blev i sengen til og med næste dag, og således gik glip af at se malerisamlingen.

	===== Hvorledes man har det i det Hotel =====		===== Hvorledes man har det i det Hotel =====
Linje 34:		Linje 34:

	Efter knap tre dages ophold i Aarhus var det med udelt fryd, at Johanne Luise Heiberg med døtre forlod Aarhus for at tage toget videre til Silkeborg. Herfra kunne hun en uges tid senere veltilfreds se tilbage på de overståede strabadser og berette i et brev til Krieger om sit ophold i Jyllands hovedstad - under overskriften: ''”Johanne Luises Jammers-Minde.”''		Efter knap tre dages ophold i Aarhus var det med udelt fryd, at Johanne Luise Heiberg med døtre forlod Aarhus for at tage toget videre til Silkeborg. Herfra kunne hun en uges tid senere veltilfreds se tilbage på de overståede strabadser og berette i et brev til Krieger om sit ophold i Jyllands hovedstad - under overskriften: ''”Johanne Luises Jammers-Minde.”''


	[[Fil:Ext. Belvedere 2a.jpg\|300px\|thumb\|left\|.Badepensionatet Belvedere i Risskov, hvor Fru Heiberg boede på førstesalen i 1889.]]		[[Fil:Ext. Belvedere 2a.jpg\|300px\|thumb\|left\|.Badepensionatet Belvedere i Risskov, hvor Fru Heiberg boede på førstesalen i 1889.]]
Linje 60:		Linje 59:

	Fru Heiberg selv kom også galt afsted på Belvedere, da hun faldt ned af trapperne. For at berolige de to adoptivdøtre hjemme i København, skyndte hun sig at fortælle, at ''”en Plet paa Næsen og lidt blaat paa Kinden blev hele Følgen heraf, og da min Forfængelighed har sagt farvel, saa har jeg ikke taget mig dette Onde nær.”'' Hendes helbred havde det – alderen til trods – ellers så nogenlunde, og den eneste form for medicin hun indtog, var den obligatoriske morgenøl. På hendes bevarede regninger fra Belvedere ses det, at hun startede hver dag med ½ liter hvidtøl á 15 øre.		Fru Heiberg selv kom også galt afsted på Belvedere, da hun faldt ned af trapperne. For at berolige de to adoptivdøtre hjemme i København, skyndte hun sig at fortælle, at ''”en Plet paa Næsen og lidt blaat paa Kinden blev hele Følgen heraf, og da min Forfængelighed har sagt farvel, saa har jeg ikke taget mig dette Onde nær.”'' Hendes helbred havde det – alderen til trods – ellers så nogenlunde, og den eneste form for medicin hun indtog, var den obligatoriske morgenøl. På hendes bevarede regninger fra Belvedere ses det, at hun startede hver dag med ½ liter hvidtøl á 15 øre.


	[[Fil:Julie dahl.jpg\|300px\|thumb\|left\|De heibergske damers regning for vasketøj hos Julie Dahls vaskeri i Mejlgade.]]		[[Fil:Julie dahl.jpg\|300px\|thumb\|left\|De heibergske damers regning for vasketøj hos Julie Dahls vaskeri i Mejlgade.]]
	[[Fil:Banegården ca 1890.jpg\|300px\|thumb\|right\|.Pladsen ved Aarhus Banegård ca. 1890. Foran bygningen ses foruden en omnibus også en landauer, af den type Fru Heiberg blev befordret rundt i Aarhus med.]]		[[Fil:Banegården ca 1890.jpg\|300px\|thumb\|right\|.Pladsen ved Aarhus Banegård ca. 1890. Foran bygningen ses foruden en omnibus også en landauer, af den type Fru Heiberg blev befordret rundt i Aarhus med.]]

	===== At rejse med rent linned og Guds hjælp =====		===== At rejse med rent linned og Guds hjælp =====
	Inden afrejsen måtte der vaskes og ordnes, og hun og Anna sendte tøj til Julie Dahls vaskeri i [[Mejlgade]] 43. Her fik Fruen vasket for 60 øre linned, mens Anna brugte 5,32 kr. Efter knap seks uger på Belvedere i Risskov blev det lille selskab, nu uden Bob, d. 13. juli kørt standsmæssigt til Aarhus Banegård i en af Dyhr´s landauere. Bagagen blev, som ved ankomsten, fragtet i en separat vogn. Herfra tog de toget til Aalborg og videre derfra over Gøteborg til Hankø i Norge.		Inden afrejsen måtte der vaskes og ordnes, og hun og Anna sendte tøj til Julie Dahls vaskeri i [[Mejlgade]] 43. Her fik Fruen vasket for 60 øre linned, mens Anna brugte 5,32 kr. Efter knap seks uger på Belvedere i Risskov blev det lille selskab, nu uden Bob, d. 13. juli kørt standsmæssigt til Aarhus Banegård i en af Dyhr´s landauere. Bagagen blev, som ved ankomsten, fragtet i en separat vogn. Herfra tog de toget til Aalborg og videre derfra over Gøteborg til Hankø i Norge.
Linje 72:		Linje 69:
	At rejsen til Aarhus blev foretaget så relativt kort før hendes død kan være grunden til, at netop regningerne fra opholdet i Aarhus – sikkert ved et tilfælde – stort set er de eneste af deres slags, der er bevarede i hendes privatarkiv på Rigsarkivet.		At rejsen til Aarhus blev foretaget så relativt kort før hendes død kan være grunden til, at netop regningerne fra opholdet i Aarhus – sikkert ved et tilfælde – stort set er de eneste af deres slags, der er bevarede i hendes privatarkiv på Rigsarkivet.

	== ~~Kilder~~ og ~~Litteratur~~ ==		== Litteratur og kilder ==

	*Johanne Luise Heiberg: Et liv genoplevet i Erindringen I-V. 4. rev. udg. 1944. Ved Aage Friis, Just Rahbek, Robert Neiiendam og Elisabeth Hude'		* Johanne Luise Heiberg: Et liv genoplevet i Erindringen I-V. 4. rev. udg. 1944. Ved Aage Friis, Just Rahbek, Robert Neiiendam og Elisabeth Hude'

	*Johanne Luise Heiberg og Andreas Frederik Krieger : en Samling Breve 1860-1889. 2 bind. Ved Aage Friis og P. Munch. (1915)		* Johanne Luise Heiberg og Andreas Frederik Krieger : en Samling Breve 1860-1889. 2 bind. Ved Aage Friis og P. Munch. (1915)

	*Breve fra og til Johanne Luise Heiberg, I-II, udg. af Just Rahbek, 1955.		* Breve fra og til Johanne Luise Heiberg, I-II, udg. af Just Rahbek, 1955.

	*Marianne Ninna Philipsen: Den dæmoniske lidenskab. Kbh. 2005		* Marianne Ninna Philipsen: Den dæmoniske lidenskab. Kbh. 2005

	== Eksterne links ==		== Eksterne links ==