Johan Johnsen Honnens (1797-1876) - Versionshistorie

Hemik med 7. okt. 2025, 07:00

2025-10-07T07:00:00Z

← Ældre version		Versionen fra 7. okt. 2025, 09:00
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Gravsten Honnens.jpg\|350px\|thumb\|right\|Johan Johnsen Honnens og Juliane Marie Honnens gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:Gravsten Honnens.jpg\|350px\|thumb\|right\|Johan Johnsen Honnens og Juliane Marie Honnens gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''Johan Johnsen Honnens''' var kammerherre, generalløjtnant og generalinspektør over kavaleriet. Desuden blev udnævnt ridder af Dannebrog i 1836, modtog sølvkorset i 1851 og i 1862 blev han kommandør af Dannebrog.		'''Johan Johnsen Honnens''' (født den 21. marts 1797 i Oldenswort Slesvig, død den 14. januar 1876) var kammerherre, generalløjtnant og generalinspektør over kavaleriet. Desuden blev han udnævnt til ridder af Dannebrog i 1836, modtog sølvkorset i 1851 og i 1862 blev han kommandør af Dannebrog.

	~~Født den 21. marts 1797~~ i ~~Oldenswort~~ Slesvig~~, død den 14. januar 1876~~.		Han var søn af premierløjtnant Johan Friederich Honnens og hustru Maria Elisabeth Johnsen, begge født i Slesvig.

	~~Søn af premierløjtnant Johan Friederich Honnens og hustru Maria Elisabeth Johnsen, begge født i Slesvig.~~		Han blev gift med [[Juliane Marie Honnens (1798-1859)\|Juliane Marie Honnens]], født Thøgersdatter von Arenstorff (født den 2. januar 1798 på Dronningborg Gods, Dronningborg, Randers, død under koleraepidemien i 1859). Sammen fik de seks børn, blandt andet hofjægermester Tycoe (Thyco) Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg samt kammerjunker og major Gustav Honnens.

	~~Gift~~ med [[Juliane Marie Honnens (1798-1859)\|Juliane Marie Honnens]] f. Thøgersdatter von Arenstorff, født den 2. januar 1798 på Dronningborg Gods, Dronningborg, Randers, død under koleraepidemien i 1859. Sammen fik de seks børn, blandt andet hofjægermester Tycoe (Thyco) Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg samt kammerjunker og major Gustav Honnens.

	=== Militær karriere ===		=== Militær karriere ===
Linje 25:		Linje 23:
	Han overtog kort efter en stilling som major ved 6. Dragonregiment og var i de to første krigsår ofte forpostkommandør (oberstløjtnants anciennitet reserveredes til ham 1849). I slaget ved Isted førte han reserverytteriets avantgarde bestående af to eskadroner, et kompagni og to kanoner, med hvilken styrke han fordrev fjenden fra Bollingsted.		Han overtog kort efter en stilling som major ved 6. Dragonregiment og var i de to første krigsår ofte forpostkommandør (oberstløjtnants anciennitet reserveredes til ham 1849). I slaget ved Isted førte han reserverytteriets avantgarde bestående af to eskadroner, et kompagni og to kanoner, med hvilken styrke han fordrev fjenden fra Bollingsted.

	I 1853 udnævntes han til oberst og chef for 3. Dragonregiment, og 10 år senere blev han forfremmet til generalmajor.		I 1853 udnævntes han til oberst og chef for 3. Dragonregiment, og ti år senere blev han forfremmet til generalmajor.

	Ved begyndelsen af felttoget i 1864 blev han ansat som chef for 1. Kavaleribrigade, der var underlagt 4. Division. Da dennes kommandør, general Cai Hegermann-Lindencrone, i maj blev kommandør for det nørrejyske armékorps, blev kommandoen over divisionen overdraget til Honnens. Han beholdt stillingen til slutningen af november, ~~bort set~~ fra kort tids afbrydelse i juli og august, da general Hegermann atter vendte tilbage.		Ved begyndelsen af felttoget i 1864 blev han ansat som chef for 1. Kavaleribrigade, der var underlagt 4. Division. Da dennes kommandør, general Cai Hegermann-Lindencrone, i maj blev kommandør for det nørrejyske armékorps, blev kommandoen over divisionen overdraget til Honnens. Han beholdt stillingen til slutningen af november, bortset fra kort tids afbrydelse i juli og august, da general Hegermann atter vendte tilbage.

	I 1865 udnævntes han til generalinspektør for kavaleriet.		I 1865 udnævntes han til generalinspektør for kavaleriet.
Linje 35:		Linje 33:
	===Familie===		===Familie===
	Johan Johnsen Honnens fik seks børn sammen med sin hustru:		Johan Johnsen Honnens fik seks børn sammen med sin hustru:
	*Hofjægermester Tycoe Friderich Andreas Honnens, f. 16 maj 1830, Skt. Morten, Randers, d. 1 ~~jun~~. 1907, Granslev (77 år)		*Hofjægermester Tycoe Friderich Andreas Honnens, født den 16. maj 1830, Skt. Morten, Randers, død den 1. juni 1907, Granslev (77 år)
	*Gustav Adolf Honnens, f. 17 ~~nov~~. 1832, Skt. Morten, Randers		*Gustav Adolf Honnens, født den 17. november 1832, Skt. Morten, Randers
	*Christiane Ulrikka Petrea Honnens, f. 14 ~~dec~~. 1834, Skt. Morten. Randers		*Christiane Ulrikka Petrea Honnens, født den 14. december 1834, Skt. Morten. Randers
	*Elise Sophie Honnens, f. 16 ~~dec~~. 1836, Skt. Morten, Randers		*Elise Sophie Honnens, født den 16. december 1836, Skt. Morten, Randers
	*Adam Frederik Honnens, f. 31 ~~mar~~. 1839, Skt. Morten, Randers		*Adam Frederik Honnens, født den 31. marts 1839, Skt. Morten, Randers
	*Carl Christian Honnens, f. 14 ~~sep~~. 1841, Skt. Morten, Randers		*Carl Christian Honnens, født den 14. september 1841, Skt. Morten, Randers

	Den ældste søn, Tycoe Friderich Andreas Honnens, blev ligesom sin far uddannet officer og deltog i de to slesvigske krige 1848-50 og 1864.		Den ældste søn, Tycoe Friderich Andreas Honnens, blev ligesom sin far uddannet officer og deltog i de to slesvigske krige i 1848-50 og 1864.

	Tycoe Friderich Andreas Honnens giftede sig med sin kusine, Marie Sophie Dorothea de Lichtenberg, og blev stamfader til slægten Honnens de Lichtenberg. Hans hustru arvede stamhuset Bidstrup, og indtil hendes død administrerede Tycoe Friderich Andreas Honnens hendes besiddelser.		Tycoe Friderich Andreas Honnens giftede sig med sin kusine, Marie Sophie Dorothea de Lichtenberg, og blev stamfader til slægten Honnens de Lichtenberg. Hans hustru arvede stamhuset Bidstrup, og indtil hendes død administrerede Tycoe Friderich Andreas Honnens hendes besiddelser.
	I følge stamhusets statutter antog han i henhold til kongeligt patent ~~det~~ de Lichtenbergske navn og våben. Han og hans efterkommere hedder derfor Honnens de Lichtenberg.		I følge stamhusets statutter antog han i henhold til kongeligt patent de Lichtenbergske navn og våben. Han og hans efterkommere hedder derfor Honnens de Lichtenberg.

	Johan Johnsen Honnens' næstældste søn, Gustav Adolf Honnens, blev kammerjunker byfoged i Randers.		Johan Johnsen Honnens' næstældste søn, Gustav Adolf Honnens, blev kammerjunker og byfoged i Randers.

	===Honnens i Aarhus===		===Honnens i Aarhus===
	Johan Johnsen Honnens brugte det meste af sit liv uden for Aarhus, men kom til byen i omkring midten af 1850'erne. I folketællingen fra 1860 ses han boende på [[Kannikegade]] 18, der lå på hjørnet til [[Skolegade]], hvor den havde [[Skolegade 22\|nr. 22]]. Her boede han med sine to ugifte døtre, Christiane ~~Ulrike~~ Petrea Honnens og Elise Sophie Honnens, en Ordonants-Dragon og tre tjenestefolk. Hans hustru var død under koleraepidemien et år tidligere og er derfor ikke at finde i husstanden.		Johan Johnsen Honnens brugte det meste af sit liv uden for Aarhus, men kom til byen i omkring midten af 1850'erne. I folketællingen fra 1860 ses han boende på [[Kannikegade]] 18, der lå på hjørnet til [[Skolegade]], hvor den havde [[Skolegade 22\|nr. 22]]. Her boede han med sine to ugifte døtre, Christiane Ulrikka Petrea Honnens og Elise Sophie Honnens, en Ordonants-Dragon og tre tjenestefolk. Hans hustru var død under koleraepidemien et år tidligere og er derfor ikke at finde i husstanden.

	Johan Johnsen Honnens flyttede senere igen til København, hvor han henlevede den sidste tid af sit liv.		Johan Johnsen Honnens flyttede senere igen til København, hvor han henlevede den sidste tid af sit liv.

	=== Død i København, begravet i Aarhus ===		=== Død i København, begravet i Aarhus ===
	Johan Johnsen Honnens døde i København den 14. januar 1876 efter et års tiltagende svækkelse, 79 år gammel. I forbindelse med hans død indrykkede [[Aarhus Stiftstidende]] en hædrende annonce til ære for den afdøde. Udover at opridse hans glimrende karriere, skrev avisen også:		Johan Johnsen Honnens døde i København den 14. januar 1876 efter et års tiltagende svækkelse, knap 79 år gammel. I forbindelse med hans død indrykkede [[Aarhus Stiftstidende]] en hædrende annonce til ære for den afdøde. Udover at opridse hans glimrende karriere, skrev avisen også:
	: ''"Igjennem sin militaire Løbebane vandt General Honnens et godt Lov som en rettænkende, human og i høj Grad pligtopfyldende Characteer, og her i vor Kreds lever Mindet om ham som en venlig og selskabelig Mand."''		: ''"Igjennem sin militaire Løbebane vandt General Honnens et godt Lov som en rettænkende, human og i høj Grad pligtopfyldende Characteer, og her i vor Kreds lever Mindet om ham som en venlig og selskabelig Mand."''

	Johan Johnsen Honnens blev ikke begravet i København, selvom han døde der, men blev fragtet til Aarhus, hvor han blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]]. Ceremonien inden begravelsen blev afholdt i [[Aarhus Domkirke]]. Hvorfor, han blev begravet i Aarhus, melder historien ikke noget om, men måske har det været for at blive gravlagt sammen med sin hustru. Deres fælles gravsten blev bevaret, efter Søndre Kirkegård blev nedlagt til fordel for [[Rådhusparken]], og nu kan den ses i den sydlige ende af parken.		Johan Johnsen Honnens blev ikke begravet i København, selvom han døde der, men blev fragtet til Aarhus, hvor han blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]]. Ceremonien inden begravelsen blev afholdt i [[Aarhus Domkirke]]. Hvorfor han blev begravet i Aarhus, melder historien ikke noget om, men måske har det været for at blive gravlagt sammen med sin hustru. Deres fælles gravsten blev bevaret, efter Søndre Kirkegård blev nedlagt til fordel for [[Rådhusparken]], og nu kan den ses i den sydlige ende af parken.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 67:		Linje 65:
	*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1860, Købstæder (1860-1860), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=10115#10115,241231		*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1860, Købstæder (1860-1860), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=10115#10115,241231
	*Sejrs sedler, 1876-01-17, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000037611		*Sejrs sedler, 1876-01-17, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000037611
	*Aarhus Stiftstidende, 1876~~-01-17~~, s. 2.		*Aarhus Stiftstidende, 17.01.1876, s. 2.
	*Aarhus Stiftstidende, 1876~~-01-18~~, s. 3.		*Aarhus Stiftstidende, 18.01.1876, s. 3.

	[[Kategori: Militærpersonale]]		[[Kategori: Militærpersonale]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

MiaGulvadJørgensen: /* Familie */

2024-03-05T13:44:19Z

Familie

← Ældre version		Versionen fra 5. mar. 2024, 15:44
Linje 44:		Linje 44:
	Den ældste søn, Tycoe Friderich Andreas Honnens, blev ligesom sin far uddannet officer og deltog i de to slesvigske krige 1848-50 og 1864.		Den ældste søn, Tycoe Friderich Andreas Honnens, blev ligesom sin far uddannet officer og deltog i de to slesvigske krige 1848-50 og 1864.

	Tycoe Friderich Andreas Honnens giftede sig med sin kusine, Marie Sophie Dorothea de Lichtenberg, og blev stamfader til slægten, Honnens de Lichtenberg. Hans hustru arvede stamhuset, Bidstrup, og indtil hendes død administrerede Tycoe Friderich Andreas Honnens hendes besiddelser.		Tycoe Friderich Andreas Honnens giftede sig med sin kusine, Marie Sophie Dorothea de Lichtenberg, og blev stamfader til slægten Honnens de Lichtenberg. Hans hustru arvede stamhuset Bidstrup, og indtil hendes død administrerede Tycoe Friderich Andreas Honnens hendes besiddelser.
	I følge stamhusets statutter antog han i henhold til kongeligt patent det de Lichtenbergske navn og ~~Våben~~. Han og hans efterkommere hedder derfor Honnens de Lichtenberg.		I følge stamhusets statutter antog han i henhold til kongeligt patent det de Lichtenbergske navn og våben. Han og hans efterkommere hedder derfor Honnens de Lichtenberg.

	Johan Johnsen Honnens' næstældste søn, Gustav Adolf Honnens, blev kammerjunker byfoged i Randers.		Johan Johnsen Honnens' næstældste søn, Gustav Adolf Honnens, blev kammerjunker byfoged i Randers.

MiaGulvadJørgensen med 6. dec. 2021, 07:27

2021-12-06T07:27:53Z

← Ældre version		Versionen fra 6. dec. 2021, 09:27
Linje 16:		Linje 16:
	Søn af premierløjtnant Johan Friederich Honnens og hustru Maria Elisabeth Johnsen, begge født i Slesvig.		Søn af premierløjtnant Johan Friederich Honnens og hustru Maria Elisabeth Johnsen, begge født i Slesvig.

	Gift med Juliane Marie ~~Thøgersdatter~~ Honnens f. von Arenstorff, født den 2. januar 1798 på Dronningborg Gods, Dronningborg, Randers, død under koleraepidemien i 1859. Sammen fik de seks børn, blandt andet hofjægermester Tycoe (Thyco) Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg samt kammerjunker og major Gustav Honnens.		Gift med [[Juliane Marie Honnens (1798-1859)\|Juliane Marie Honnens]] f. Thøgersdatter von Arenstorff, født den 2. januar 1798 på Dronningborg Gods, Dronningborg, Randers, død under koleraepidemien i 1859. Sammen fik de seks børn, blandt andet hofjægermester Tycoe (Thyco) Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg samt kammerjunker og major Gustav Honnens.

	=== Militær karriere ===		=== Militær karriere ===
Linje 44:		Linje 44:
	Den ældste søn, Tycoe Friderich Andreas Honnens, blev ligesom sin far uddannet officer og deltog i de to slesvigske krige 1848-50 og 1864.		Den ældste søn, Tycoe Friderich Andreas Honnens, blev ligesom sin far uddannet officer og deltog i de to slesvigske krige 1848-50 og 1864.

	~~Han~~ giftede sig med sin kusine, Marie Sophie Dorothea de Lichtenberg, og blev stamfader til slægten, Honnens de Lichtenberg. Hans hustru arvede stamhuset, Bidstrup, og indtil hendes død administrerede Tycoe Friderich Andreas Honnens hendes besiddelser.		Tycoe Friderich Andreas Honnens giftede sig med sin kusine, Marie Sophie Dorothea de Lichtenberg, og blev stamfader til slægten, Honnens de Lichtenberg. Hans hustru arvede stamhuset, Bidstrup, og indtil hendes død administrerede Tycoe Friderich Andreas Honnens hendes besiddelser.
	I følge stamhusets statutter antog han i henhold til kongeligt patent det de Lichtenbergske navn og Våben. Han og hans efterkommere hedder derfor Honnens de Lichtenberg.		I følge stamhusets statutter antog han i henhold til kongeligt patent det de Lichtenbergske navn og Våben. Han og hans efterkommere hedder derfor Honnens de Lichtenberg.

Linje 51:		Linje 51:
	===Honnens i Aarhus===		===Honnens i Aarhus===
	Johan Johnsen Honnens brugte det meste af sit liv uden for Aarhus, men kom til byen i omkring midten af 1850'erne. I folketællingen fra 1860 ses han boende på [[Kannikegade]] 18, der lå på hjørnet til [[Skolegade]], hvor den havde [[Skolegade 22\|nr. 22]]. Her boede han med sine to ugifte døtre, Christiane Ulrike Petrea Honnens og Elise Sophie Honnens, en Ordonants-Dragon og tre tjenestefolk. Hans hustru var død under koleraepidemien et år tidligere og er derfor ikke at finde i husstanden.		Johan Johnsen Honnens brugte det meste af sit liv uden for Aarhus, men kom til byen i omkring midten af 1850'erne. I folketællingen fra 1860 ses han boende på [[Kannikegade]] 18, der lå på hjørnet til [[Skolegade]], hvor den havde [[Skolegade 22\|nr. 22]]. Her boede han med sine to ugifte døtre, Christiane Ulrike Petrea Honnens og Elise Sophie Honnens, en Ordonants-Dragon og tre tjenestefolk. Hans hustru var død under koleraepidemien et år tidligere og er derfor ikke at finde i husstanden.

			Johan Johnsen Honnens flyttede senere igen til København, hvor han henlevede den sidste tid af sit liv.

	=== Død i København, begravet i Aarhus ===		=== Død i København, begravet i Aarhus ===
	Johan Johnsen Honnens ~~flyttede senere igen til~~ København~~, hvor han henlevede~~ den ~~sidste tid af sit liv. Han døde~~ 14. januar 1876 efter et års tiltagende svækkelse, 79 år gammel. I forbindelse med hans død indrykkede [[Aarhus Stiftstidende]] en hædrende annonce til ære for den afdøde. Udover at opridse hans glimrende karriere, skrev avisen også:		Johan Johnsen Honnens døde i København den 14. januar 1876 efter et års tiltagende svækkelse, 79 år gammel. I forbindelse med hans død indrykkede [[Aarhus Stiftstidende]] en hædrende annonce til ære for den afdøde. Udover at opridse hans glimrende karriere, skrev avisen også:
	: ''"Igjennem sin militaire Løbebane vandt General Honnens et godt Lov som en rettænkende, human og i høj Grad pligtopfyldende Characteer, og her i vor Kreds lever Mindet om ham som en venlig og selskabelig Mand."''		: ''"Igjennem sin militaire Løbebane vandt General Honnens et godt Lov som en rettænkende, human og i høj Grad pligtopfyldende Characteer, og her i vor Kreds lever Mindet om ham som en venlig og selskabelig Mand."''

MiaGulvadJørgensen: MiaGulvadJørgensen flyttede siden Johan Johnsen Honnens til Johan Johnsen Honnens (1797-1876): Manglende årstal efter navnet i overskriften

2021-12-03T11:48:26Z

MiaGulvadJørgensen flyttede siden Johan Johnsen Honnens til Johan Johnsen Honnens (1797-1876): Manglende årstal efter navnet i overskriften

← Ældre version		Versionen fra 3. dec. 2021, 13:48
(Ingen forskel)

MiaGulvadJørgensen med 3. dec. 2021, 11:48

2021-12-03T11:48:04Z

← Ældre version		Versionen fra 3. dec. 2021, 13:48
Linje 1:		Linje 1:
	'''Johan Johnsen Honnens''' var kammerherre, generalløjtnant og generalinspektør over kavaleriet.		<div class="tright">{{#display_map:
			56.155400163549,10.21130513102703~[[Kannikegade 18]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.155400163549,10.21130513102703
			\|align=right
			}}</div>

			[[Fil:Gravsten Honnens.jpg\|350px\|thumb\|right\|Johan Johnsen Honnens og Juliane Marie Honnens gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.]]

			'''Johan Johnsen Honnens''' var kammerherre, generalløjtnant og generalinspektør over kavaleriet. Desuden blev udnævnt ridder af Dannebrog i 1836, modtog sølvkorset i 1851 og i 1862 blev han kommandør af Dannebrog.

	Født den 21. marts 1797 i Oldenswort Slesvig, død den 14. januar 1876.		Født den 21. marts 1797 i Oldenswort Slesvig, død den 14. januar 1876.
Linje 5:		Linje 16:
	Søn af premierløjtnant Johan Friederich Honnens og hustru Maria Elisabeth Johnsen, begge født i Slesvig.		Søn af premierløjtnant Johan Friederich Honnens og hustru Maria Elisabeth Johnsen, begge født i Slesvig.

	Gift med Juliane Marie Thøgersdatter Honnens f. von Arenstorff, født den 2. januar 1798 på Dronningborg Gods, Dronningborg, Randers, død under koleraepidemien i 1859. Sammen fik de ~~fem~~ børn, blandt andet hofjægermester Tycoe (Thyco) Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg samt kammerjunker og major Gustav Honnens.		Gift med Juliane Marie Thøgersdatter Honnens f. von Arenstorff, født den 2. januar 1798 på Dronningborg Gods, Dronningborg, Randers, død under koleraepidemien i 1859. Sammen fik de seks børn, blandt andet hofjægermester Tycoe (Thyco) Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg samt kammerjunker og major Gustav Honnens.

	=== Militær karriere ===		=== Militær karriere ===
Linje 23:		Linje 34:

	===Familie===		===Familie===
	1. Honnens, Hofjægermester Tycoe ~~(Thyco)~~ Friderich Andreas (1830-1907), Skt. Morten, Randers, ~~gift med Marie~~ Sophie ~~Dorothea Hansdatter de Lichtenberg~~.		Johan Johnsen Honnens fik seks børn sammen med sin hustru:
			*Hofjægermester Tycoe Friderich Andreas Honnens, f. 16 maj 1830, Skt. Morten, Randers, d. 1 jun. 1907, Granslev (77 år)
			*Gustav Adolf Honnens, f. 17 nov. 1832, Skt. Morten, Randers
			*Christiane Ulrikka Petrea Honnens, f. 14 dec. 1834, Skt. Morten. Randers
			*Elise Sophie Honnens, f. 16 dec. 1836, Skt. Morten, Randers
			*Adam Frederik Honnens, f. 31 mar. 1839, Skt. Morten, Randers
			*Carl Christian Honnens, f. 14 sep. 1841, Skt. Morten, Randers

	~~Far til Hans Henrik Honnens de Lichtenberg; Juliane Marie Preetzmann; Sophus Honnens de Lichtenberg; Regitze~~ Honnens de ~~Lichtenberg; Gerhard Honnens de Lichtenberg, Kaptajn, Kammerjunker~~.		Den ældste søn, Tycoe Friderich Andreas Honnens, blev ligesom sin far uddannet officer og deltog i de to slesvigske krige 1848-50 og 1864.

	Han ~~uddannedes som faderen~~ til ~~officer og deltog i~~ de ~~to slesvigske krige 1848-50 og 1864~~.		Han giftede sig med sin kusine, Marie Sophie Dorothea de Lichtenberg, og blev stamfader til slægten, Honnens de Lichtenberg. Hans hustru arvede stamhuset, Bidstrup, og indtil hendes død administrerede Tycoe Friderich Andreas Honnens hendes besiddelser.
	Hans hustru arvede ~~Stamhuset~~ Bidstrup, og indtil hendes død administrerede ~~han~~ hendes besiddelser.		I følge stamhusets statutter antog han i henhold til kongeligt patent det de Lichtenbergske navn og Våben. Han og hans efterkommere hedder derfor Honnens de Lichtenberg.
	I følge stamhusets statutter antog han i henhold til kongeligt patent det de Lichtenbergske navn og Våben. Han og hans ~~efterkommmere~~ hedder derfor Honnens de Lichtenberg~~. (Ejer af Bidstrup 1867-1892)~~.

	2. søn: Gustav Honnens		Johan Johnsen Honnens' næstældste søn, Gustav Adolf Honnens, blev kammerjunker byfoged i Randers.

	===Honnens i Aarhus===		===Honnens i Aarhus===
	Johan Johnsen Honnens brugte det meste af sit liv uden for Aarhus, men ~~boede i~~ byen i 1860~~. Her havde~~ han ~~adresse~~ [[Kannikegade]] 18, der lå på hjørnet til [[Skolegade]], hvor den havde [[Skolegade 22\|nr. 22]]. Her boede han med sine to ugifte døtre, Christiane Ulrike Petrea Honnens og Elise Sophie Honnens, en Ordonants-Dragon og tre tjenestefolk.		Johan Johnsen Honnens brugte det meste af sit liv uden for Aarhus, men kom til byen i omkring midten af 1850'erne. I folketællingen fra 1860 ses han boende på [[Kannikegade]] 18, der lå på hjørnet til [[Skolegade]], hvor den havde [[Skolegade 22\|nr. 22]]. Her boede han med sine to ugifte døtre, Christiane Ulrike Petrea Honnens og Elise Sophie Honnens, en Ordonants-Dragon og tre tjenestefolk. Hans hustru var død under koleraepidemien et år tidligere og er derfor ikke at finde i husstanden.

	=== Død i København, begravet i Aarhus ===		=== Død i København, begravet i Aarhus ===
	Johan Johnsen Honnens ~~var i 1859 blevet kommandør af Dannebrog~~, og han ~~blev i 1861 udnævnt til kammerherre. Honnens~~ henlevede nu den sidste tid af sit liv i København, hvor han ~~døde 14~~. ~~januar 1876~~.		Johan Johnsen Honnens flyttede senere igen til København, hvor han henlevede den sidste tid af sit liv. Han døde 14. januar 1876 efter et års tiltagende svækkelse, 79 år gammel. I forbindelse med hans død indrykkede [[Aarhus Stiftstidende]] en hædrende annonce til ære for den afdøde. Udover at opridse hans glimrende karriere, skrev avisen også:
			: ''"Igjennem sin militaire Løbebane vandt General Honnens et godt Lov som en rettænkende, human og i høj Grad pligtopfyldende Characteer, og her i vor Kreds lever Mindet om ham som en venlig og selskabelig Mand."''

			Johan Johnsen Honnens blev ikke begravet i København, selvom han døde der, men blev fragtet til Aarhus, hvor han blev begravet på den nu nedlagte [[Søndre Kirkegård]]. Ceremonien inden begravelsen blev afholdt i [[Aarhus Domkirke]]. Hvorfor, han blev begravet i Aarhus, melder historien ikke noget om, men måske har det været for at blive gravlagt sammen med sin hustru. Deres fælles gravsten blev bevaret, efter Søndre Kirkegård blev nedlagt til fordel for [[Rådhusparken]], og nu kan den ses i den sydlige ende af parken.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 44:		Linje 63:
	*Dansk Biografisk Leksikon om Johan Johnsen Honnens, http://runeberg.org/dbl/8/0070.html		*Dansk Biografisk Leksikon om Johan Johnsen Honnens, http://runeberg.org/dbl/8/0070.html
	*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi		*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi
			*Rigsarkivets arkivalieronline, Folketælling 1860, Købstæder (1860-1860), Århus, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=10115#10115,241231
			*Sejrs sedler, 1876-01-17, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000037611
			*Aarhus Stiftstidende, 1876-01-17, s. 2.
			*Aarhus Stiftstidende, 1876-01-18, s. 3.

	[[Kategori: Militærpersonale]]		[[Kategori: Militærpersonale]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

MiaGulvadJørgensen med 3. dec. 2021, 10:32

2021-12-03T10:32:23Z

← Ældre version		Versionen fra 3. dec. 2021, 12:32
Linje 1:		Linje 1:
	~~Kammerherre, Generalløjtnant, Generalinspektør over Kavaleriet~~ Johan Johnsen Honnens		'''Johan Johnsen Honnens''' var kammerherre, generalløjtnant og generalinspektør over kavaleriet.
	~~(1797-1876)~~

	~~John Johnsen Honnens blev født~~ den 1797, Oldenswort Slesvig.		Født den 21. marts 1797 i Oldenswort Slesvig, død den 14. januar 1876.
	~~Forældre: Honnens, Johan Friederich, Johnsen, Maria Elisabeth, begge født i Slesvig~~

	~~=== Familie ===~~		Søn af premierløjtnant Johan Friederich Honnens og hustru Maria Elisabeth Johnsen, begge født i Slesvig.

	~~John blev gift~~ med Juliane Marie Thøgersdatter Honnens ~~(født~~ von Arenstorff), ~~f. 1798.~~		Gift med Juliane Marie Thøgersdatter Honnens f. von Arenstorff, født den 2. januar 1798 på Dronningborg Gods, Dronningborg, Randers, død under koleraepidemien i 1859. Sammen fik de fem børn, blandt andet hofjægermester Tycoe (Thyco) Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg samt kammerjunker og major Gustav Honnens.
	~~Juliane blev~~ født den 2. januar 1798~~, i~~ Dronningborg Gods, Dronningborg, Randers~~. Hun døde~~ under koleraepidemien 1859.
	~~De havde 2 sønner:~~ Thyco Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg ~~- Hofjægermester,~~ kammerjunker og ~~Major~~ Gustav Honnens.

			=== Militær karriere ===
			Johan Johnsen Honnens kom i 1809 ind på militærinstituttet i Rendsborg, og efter at dette blev ophævet 1811, blev han landkadet i København i 1812 og tog officerseksamen. I 1813 udnævntes han til sekondløjtnant i rytteriet og blev ansat ved Jyske Regiment lette Dragoner. Dette lå dengang i Holsten og hørte til Davouts korps, men efter freden i Kiel kom det til Randers, hvor Honnens forblev i garnison lige til udbruddet af Treårskrigen 1848.

			Han forfremmedes i den tid til premierløjtnant i 1822, til ritmester i 1829 og havde lige erholdt majorsgraden, da han som eskadronschef ved 5. Dragonregiment rykkede i felten og deltog i kampen ved Bov.

			Han overtog kort efter en stilling som major ved 6. Dragonregiment og var i de to første krigsår ofte forpostkommandør (oberstløjtnants anciennitet reserveredes til ham 1849). I slaget ved Isted førte han reserverytteriets avantgarde bestående af to eskadroner, et kompagni og to kanoner, med hvilken styrke han fordrev fjenden fra Bollingsted.

			I 1853 udnævntes han til oberst og chef for 3. Dragonregiment, og 10 år senere blev han forfremmet til generalmajor.

			Ved begyndelsen af felttoget i 1864 blev han ansat som chef for 1. Kavaleribrigade, der var underlagt 4. Division. Da dennes kommandør, general Cai Hegermann-Lindencrone, i maj blev kommandør for det nørrejyske armékorps, blev kommandoen over divisionen overdraget til Honnens. Han beholdt stillingen til slutningen af november, bort set fra kort tids afbrydelse i juli og august, da general Hegermann atter vendte tilbage.

			I 1865 udnævntes han til generalinspektør for kavaleriet.

			Efter en kort tid at have stået til rådighed for 2. Generalkommando søgte Honnens i 1866 sin afsked fra tjenesten, hvilken tilstodes ham, og samtidig fik han generalløjtnants karakter.

			===Familie===
	1. Honnens, Hofjægermester Tycoe (Thyco) Friderich Andreas (1830-1907), Skt. Morten, Randers, gift med Marie Sophie Dorothea Hansdatter de Lichtenberg.		1. Honnens, Hofjægermester Tycoe (Thyco) Friderich Andreas (1830-1907), Skt. Morten, Randers, gift med Marie Sophie Dorothea Hansdatter de Lichtenberg.

Linje 22:		Linje 33:
	2. søn: Gustav Honnens		2. søn: Gustav Honnens

	=== ~~Flot militær karriere~~ ===		===Honnens i Aarhus===
			Johan Johnsen Honnens brugte det meste af sit liv uden for Aarhus, men boede i byen i 1860. Her havde han adresse [[Kannikegade]] 18, der lå på hjørnet til [[Skolegade]], hvor den havde [[Skolegade 22\|nr. 22]]. Her boede han med sine to ugifte døtre, Christiane Ulrike Petrea Honnens og Elise Sophie Honnens, en Ordonants-Dragon og tre tjenestefolk.

	~~I 1809 kom han ind på militærinstituttet i Rendsborg~~, ~~og efter at dette var ophævet 1811, blev han landkadet i København 1812 og tog officerseksamen, hvorefter han~~ i ~~1813 udnævntes til sekondløjtnant~~ i ~~rytteriet og blev ansat ved Jyske Regiment lette Dragoner~~. ~~Dette~~ lå ~~dengang i Holsten og hørte til Davouts korps, men efter freden i Kiel kom det~~ til ~~Randers~~, hvor ~~Honnens forblev i garnison lige til udbruddet af Treårskrigen 1848.~~

	~~Han forfremmedes i~~ den ~~tid til premierløjtnant 1822, til ritmester 1829 og~~ havde ~~lige erholdt majorsgraden, da han som eskadronschef ved 5~~. ~~Dragonregiment rykkede i felten og deltog i kampen ved Bov~~.

	Han overtog kort efter en stilling som major ved 6. Dragonregiment og benyttedes i de to første krigsår ofte som forpostkommandør (oberstløjtnants anciennitet reserveredes ham 1849); i slaget ved Isted førte han ~~reserverytteriets avantgarde, bestående af~~ to ~~eskadroner~~, ~~et kompagni~~ og ~~to kanoner~~, ~~med hvilken styrke han fordrev fjenden fra Bollingsted.~~
	~~I 1853 udnævntes han til oberst og chef for 3. Dragonregiment, 10 år senere forfremmedes han til generalmajor.~~

	~~Ved begyndelsen af felttoget 1864 blev han ansat som chef for 1. Kavaleribrigade, der var underlagt 4. Division. Da dennes kommandør, general Cai Hegermann~~-~~Lindencrone, i maj blev kommandør for det nørrejyske armékorps, overdroges kommandoen over divisionen til Honnens, som med kort tids afbrydelse i juli~~ og ~~august, da general Hegermann atter vendte tilbage, beholdt denne stilling til slutningen af november~~
	~~I 1865 udnævntes han til generalinspektør for kavaleriet.~~
	~~Efter en kort tid at have stået til rådighed for 2. Generalkommando søgte Honnens i 1866 sin afsked fra tjenesten, hvilken tilstodes ham, i det der samtidig tillagdes ham generalløjtnants karakter~~.

	=== ~~Døde~~ i København, begravet i Aarhus ===		=== Død i København, begravet i Aarhus ===
			Johan Johnsen Honnens var i 1859 blevet kommandør af Dannebrog, og han blev i 1861 udnævnt til kammerherre. Honnens henlevede nu den sidste tid af sit liv i København, hvor han døde 14. januar 1876.

	~~Han var i 1859 blevet kommandør af Dannebrog~~, ~~og i 1861 udnævnt til kammerherre~~. Honnens ~~henlevede nu den sidste tid af sit liv i København~~, ~~hvor han døde 14~~. ~~januar 1876~~.		==Litteratur og kilder==
			*Geni om Johan Johnsen Honnens, https://www.geni.com/people/Johan-Honnens/6000000017136795124
			*Anders Aner om Johan Johnsen Honnens, https://www.andersaner.dk/getperson.php?personID=I2210&tree=Tree1
			*Dansk Biografisk Leksikon om Johan Johnsen Honnens, http://runeberg.org/dbl/8/0070.html
			*Bygnings- og matrikelnummer omregner: http://www.folketimidten.dk/nrsoeg.cgi

	[[Kategori: Militærpersonale]]		[[Kategori: Militærpersonale]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

LS med 4. jan. 2018, 10:51

2018-01-04T10:51:31Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2018, 12:51
Linje 7:		Linje 7:
	=== Familie ===		=== Familie ===

	John blev gift med Juliane Marie Thøgersdatter ~~Honnes~~ (født von Arenstorff), f. 1798.		John blev gift med Juliane Marie Thøgersdatter Honnens (født von Arenstorff), f. 1798.
	Juliane blev født den 2. januar 1798, i Dronningborg Gods, Dronningborg, Randers. Hun døde under koleraepidemien 1859.		Juliane blev født den 2. januar 1798, i Dronningborg Gods, Dronningborg, Randers. Hun døde under koleraepidemien 1859.
	De havde 2 sønner: Thyco Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg - Hofjægermester, kammerjunker og Major Gustav Honnens.		De havde 2 sønner: Thyco Frederik Andreas Honnens de Lichtenberg - Hofjægermester, kammerjunker og Major Gustav Honnens.

LS med 4. jan. 2018, 08:38

2018-01-04T08:38:20Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2018, 10:38
Linje 18:		Linje 18:
	Han uddannedes som faderen til officer og deltog i de to slesvigske krige 1848-50 og 1864.		Han uddannedes som faderen til officer og deltog i de to slesvigske krige 1848-50 og 1864.
	Hans hustru arvede Stamhuset Bidstrup, og indtil hendes død administrerede han hendes besiddelser.		Hans hustru arvede Stamhuset Bidstrup, og indtil hendes død administrerede han hendes besiddelser.
	I følge stamhusets statutter antog han i henhold til kongeligt patent det de Lichtenbergske navn og Våben. Han og hans efterkommmere hedder derfor Honnens de Lichtenberg. (Ejer af Bidstrup 1867-1892.		I følge stamhusets statutter antog han i henhold til kongeligt patent det de Lichtenbergske navn og Våben. Han og hans efterkommmere hedder derfor Honnens de Lichtenberg. (Ejer af Bidstrup 1867-1892).

	2. søn: Gustav Honnens		2. søn: Gustav Honnens

LS med 4. jan. 2018, 08:37

2018-01-04T08:37:22Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2018, 10:37
Linje 41:		Linje 41:

	[[Kategori: Militærpersonale]]		[[Kategori: Militærpersonale]]
	[[Kategori: 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

LS med 4. jan. 2018, 08:37

2018-01-04T08:37:00Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jan. 2018, 10:37
Linje 39:		Linje 39:

	Han var i 1859 blevet kommandør af Dannebrog, og i 1861 udnævnt til kammerherre. Honnens henlevede nu den sidste tid af sit liv i København, hvor han døde 14. januar 1876.		Han var i 1859 blevet kommandør af Dannebrog, og i 1861 udnævnt til kammerherre. Honnens henlevede nu den sidste tid af sit liv i København, hvor han døde 14. januar 1876.

			[[Kategori: Militærpersonale]]
			[[Kategori: 19. århundrede]]