Johan Georg Frederik Colding (1833-1907) - Versionshistorie

Hemik med 6. nov. 2025, 08:16

2025-11-06T08:16:50Z

← Ældre version		Versionen fra 6. nov. 2025, 10:16
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Johan Georg Frederik Colding (1833-1907).jpg\|thumbnail\|Johan Georg Frederik Colding]]		[[Fil:Johan Georg Frederik Colding (1833-1907).jpg\|thumbnail\|Johan Georg Frederik Colding]]
	'''Johan Georg Frederik Colding''' (født den 9. januar 1833 i København, død den 19. februar 1907 i København) var kaptajn, oberst samt medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1873 til den 3. december 1874. [[Højestbeskattede]].		'''Johan Georg Frederik Colding''' (født den 9. januar 1833 i København, død den 19. februar 1907 i København) var kaptajn, oberst samt medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1873 til den 3. december 1874 som en af Aarhus' [[Højestbeskattede\|højestbeskattede]] borgere.

	Han var søn af kemiker og farveribestyrer Christian Ludvig Colding og hustru Johanne Suckow.		Han var søn af kemiker og farveribestyrer Christian Ludvig Colding og hustru Johanne Suckow.

	~~Gift~~ første gang med Johanne Marie Larsen, født den 26. april 1826 i København, død den 25. oktober 1899 i København.		Han blev gift første gang med Johanne Marie Larsen (født den 26. april 1826 i København, død den 25. oktober 1899 i København).
	Gift anden gang med Kirstine Elise Dorthea Hansen, født den 7. september 1855 i Vejle, datter af daglejer Jørgen Hansen og hustru Johanne Henriette Pedersen.		Gift anden gang med Kirstine Elise Dorthea Hansen (født den 7. september 1855 i Vejle), datter af daglejer Jørgen Hansen og hustru Johanne Henriette Pedersen.

	===Karriere===		===Karriere===
	Colding gik på Landkadetakademiet 1850-51, blev sekondløjtnant ~~sidstnævnte år~~ og premierløjtnant 1864 efter 1857-1863 at have været på den militære højskole, hvor han gennemgik generalstabsafdelingen. I 1864 deltog han i Dybbøls forsvar. 1870 kom han som kaptajn til 14. bataljon i Aarhus, men allerede i 1874 blev han forsat til København, hvor han til 1878 gjorde tjeneste dels i generalstaben, dels i Krigsministeriet. 1878-1882 var han stabschef ved 2. Sjællandske Brigade. 1882 blev han udnævnt til oberstløjtnant og chef for 29. Bataljon i Viborg. I 1886 kom han på ny til København, nu som chef for 17. Bataljon. Her virkede han til 1892, da han som oberst og chef for 7. regiment kom til Fredericia. Han afgik i 1898.		Colding gik på Landkadetakademiet i 1850-51, blev sekondløjtnant i 1851 og premierløjtnant i 1864 efter i 1857-1863 at have været på den militære højskole, hvor han gennemgik generalstabsafdelingen. I 1864 deltog han i Dybbøls forsvar. 1870 kom han som kaptajn til 14. bataljon i Aarhus, men allerede i 1874 blev han forsat til København, hvor han til 1878 gjorde tjeneste dels i generalstaben, dels i Krigsministeriet. 1878-1882 var han stabschef ved 2. Sjællandske Brigade. 1882 blev han udnævnt til oberstløjtnant og chef for 29. Bataljon i Viborg. I 1886 kom han på ny til København, nu som chef for 17. Bataljon. Her virkede han til 1892, da han som oberst og chef for 7. regiment kom til Fredericia. Han afgik i 1898.

	===Politik===		===Politik===
	Ved siden af sine militære interesser viste Colding sig stærkt interesseret i alle politiske spørgsmål, særlig dog forsvarssagen og Københavns befæstning. I Aarhus var han medlem af byrådet fra den 6. januar 1873 til den 10. december 1874. I den forbindelse var han formand for [[Brolægningsudvalget]] 1873-74 samt i udvalget for vejvæsenet 1873-74.		Ved siden af sine militære interesser viste Colding sig stærkt interesseret i alle politiske spørgsmål, særlig dog forsvarssagen og Københavns befæstning. I Aarhus var han medlem af byrådet fra den 6. januar 1873 til den 10. december 1874. I den forbindelse var han formand for [[Brolægningsudvalget]] 1873-74 samt i udvalget for vejvæsenet 1873-74.

	Da Lyngbykredsen ved kammerherre Sophus Rosens død blev ledig, blev Colding hans efterfølger i Folketinget i 1892. Både ved suppleringsvalget og ved det ordinære valg tre måneder senere var den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] malermester J. Jensen hans modkandidat. Ved valget i 1895, hvor Fr. Borgbjerg var opstillet, manglede denne kun 200 stemmer i at besejre Colding. I 1898 overtog proprietær E.G. Piper hans plads i tinget. Om kampen med Borgbjerg skrev Dagens Nyheder i sin nekrolog: ~~»Oberst~~ Colding havde som modstander cand. Borgbjerg, der var ny mand i Socialdemokratiets rækker, og som førte agitationen med megen skarphed. Som en måske noget for stærk modsætning hertil virkede Georg Coldings elskværdige ~~godmodighed«~~. At Colding måske - i al fald i sine yngre dage - mente noget andet om sig selv, derom vidner en udtalelse, han fremsatte i Aarhus Byråd ved sit afskedsmøde 10. ~~dec.~~ 1874. Colding takkede kollegerne for godt samarbejde og sluttede ifølge [[Aarhuus Stiftstidende]]s referat med at sige, at ~~»han~~ troede sig overbevist om at have gjort sit bedste til gavn for forhandlingerne. Var han ved enkelte sager dreven frem til en noget stærk varme i sine ytringer, turde han sige, at denne varme skyldtes sagen og aldrig personlige ~~hensyn«~~.		Da Lyngbykredsen ved kammerherre Sophus Rosens død blev ledig, blev Colding hans efterfølger i Folketinget i 1892. Både ved suppleringsvalget og ved det ordinære valg tre måneder senere var den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] malermester J. Jensen hans modkandidat. Ved valget i 1895, hvor Fr. Borgbjerg var opstillet, manglede denne kun 200 stemmer i at besejre Colding. I 1898 overtog proprietær E.G. Piper hans plads i tinget. Om kampen med Borgbjerg skrev Dagens Nyheder i sin nekrolog: ''"Oberst Colding havde som modstander cand. Borgbjerg, der var ny mand i Socialdemokratiets rækker, og som førte agitationen med megen skarphed. Som en måske noget for stærk modsætning hertil virkede Georg Coldings elskværdige godmodighed"''. At Colding måske - i al fald i sine yngre dage - mente noget andet om sig selv, derom vidner en udtalelse, han fremsatte i Aarhus Byråd ved sit afskedsmøde den 10. december 1874. Colding takkede kollegerne for godt samarbejde og sluttede ifølge [[Aarhuus Stiftstidende]]s referat med at sige, at ''"han troede sig overbevist om at have gjort sit bedste til gavn for forhandlingerne. Var han ved enkelte sager dreven frem til en noget stærk varme i sine ytringer, turde han sige, at denne varme skyldtes sagen og aldrig personlige hensyn"''.

	===Coldings titler===		===Coldings titler===

Hemik med 7. nov. 2024, 11:25

2024-11-07T11:25:18Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2024, 13:25
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Johan Georg Frederik Colding (1833-1907).jpg\|thumbnail\|Johan Georg Frederik Colding]]		[[Fil:Johan Georg Frederik Colding (1833-1907).jpg\|thumbnail\|Johan Georg Frederik Colding]]
	~~Kaptajn, oberst~~ '''Johan Georg Frederik Colding''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 6. januar 1873 - 3. december 1874. [[Højestbeskattede]].		'''Johan Georg Frederik Colding''' (født den 9. januar 1833 i København, død den 19. februar 1907 i København) var kaptajn, oberst samt medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1873 til den 3. december 1874. [[Højestbeskattede]].

			Han var søn af kemiker og farveribestyrer Christian Ludvig Colding og hustru Johanne Suckow.

	~~Født 9. januar 1833 i København, død 19. febuar 1907 i København.~~		Gift første gang med Johanne Marie Larsen, født den 26. april 1826 i København, død den 25. oktober 1899 i København.
	~~Forældre: Kemiker og farveribestyrer Christian Ludvig Colding og hustru Johanne Suckow.~~		Gift anden gang med Kirstine Elise Dorthea Hansen, født den 7. september 1855 i Vejle, datter af daglejer Jørgen Hansen og hustru Johanne Henriette Pedersen.

	Gift 1. gang med Johanne Marie Larsen, født 26. april 1826 i København, død 25. oktober 1899 i København.
	Gift 2. gang med Kirstine Elise Dorthea Hansen, født 7. september 1855 i Vejle, datter af daglejer Jørgen Hansen og hustru Johanne Henriette Pedersen.

	===Karriere===		===Karriere===
	Colding gik på Landkadetakademiet 1850-51, blev sekondløjtnant sidstnævnte år og premierløjtnant 1864 efter 1857-1863 at have været på den militære højskole, hvor han gennemgik generalstabsafdelingen. I 1864 deltog han i Dybbøls forsvar. 1870 kom han som kaptajn til 14. bataljon i Aarhus; men allerede 1874 blev han forsat til København, hvor han til 1878 gjorde tjeneste dels i generalstaben, dels i Krigsministeriet. 1878-1882 var han stabschef ved 2. Sjællandske Brigade. 1882 blev han udnævnt til oberstløjtnant og chef for 29. Bataljon i Viborg; 1886 kom han på ny til København, nu som chef for 17. Bataljon. Her virkede han til 1892, da han som oberst og chef for 7. regiment kom til Fredericia. Han afgik i 1898.		Colding gik på Landkadetakademiet 1850-51, blev sekondløjtnant sidstnævnte år og premierløjtnant 1864 efter 1857-1863 at have været på den militære højskole, hvor han gennemgik generalstabsafdelingen. I 1864 deltog han i Dybbøls forsvar. 1870 kom han som kaptajn til 14. bataljon i Aarhus, men allerede i 1874 blev han forsat til København, hvor han til 1878 gjorde tjeneste dels i generalstaben, dels i Krigsministeriet. 1878-1882 var han stabschef ved 2. Sjællandske Brigade. 1882 blev han udnævnt til oberstløjtnant og chef for 29. Bataljon i Viborg. I 1886 kom han på ny til København, nu som chef for 17. Bataljon. Her virkede han til 1892, da han som oberst og chef for 7. regiment kom til Fredericia. Han afgik i 1898.


	===Politik===		===Politik===
	Ved siden af sine militære interesser viste Colding sig stærkt interesseret i alle politiske spørgsmål særlig dog forsvarssagen og Københavns befæstning. I Aarhus var han medlem af byrådet fra 6. januar 1873 til 10. december 1874. I den forbindelse var han formand for [[Brolægningsudvalget]] 1873-74, samt i udvalget for vejvæsenet 1873-74.		Ved siden af sine militære interesser viste Colding sig stærkt interesseret i alle politiske spørgsmål, særlig dog forsvarssagen og Københavns befæstning. I Aarhus var han medlem af byrådet fra den 6. januar 1873 til den 10. december 1874. I den forbindelse var han formand for [[Brolægningsudvalget]] 1873-74 samt i udvalget for vejvæsenet 1873-74.

	Da Lyngbykredsen ved kammerherre Sophus Rosens død blev ledig, blev Colding hans efterfølger i Folketinget 1892. Både ved suppleringsvalget og ved det ordinære valg tre måneder senere var den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] malermester J. Jensen hans modkandidat. Ved valget 1895, hvor Fr. Borgbjerg var opstillet, manglede denne kun 200 stemmer i at besejre Colding. I 1898 overtog proprietær E. G. Piper hans plads i tinget. Om kampen med Borgbjerg skrev Dagens Nyheder i sin nekrolog: »Oberst Colding havde som modstander cand. Borgbjerg, der var ny mand i Socialdemokratiets rækker, og som førte agitationen med megen skarphed. Som en måske noget for stærk modsætning hertil virkede Georg Coldings elskværdige godmodighed«. At Colding måske - i al fald i sine yngre dage - mente noget andet om sig selv, derom vidner en udtalelse, han fremsatte i Aarhus Byråd ved sit afskedsmøde 10. dec. 1874. Colding takkede kollegerne for godt samarbejde og sluttede ifølge [[Aarhuus Stiftstidende]]s referat med at sige, at »han troede sig overbevist om at have gjort sit bedste til gavn for forhandlingerne. Var han ved enkelte sager dreven frem til en noget stærk varme i sine ytringer, turde han sige, at denne varme skyldtes sagen og aldrig personlige hensyn«.		Da Lyngbykredsen ved kammerherre Sophus Rosens død blev ledig, blev Colding hans efterfølger i Folketinget i 1892. Både ved suppleringsvalget og ved det ordinære valg tre måneder senere var den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] malermester J. Jensen hans modkandidat. Ved valget i 1895, hvor Fr. Borgbjerg var opstillet, manglede denne kun 200 stemmer i at besejre Colding. I 1898 overtog proprietær E.G. Piper hans plads i tinget. Om kampen med Borgbjerg skrev Dagens Nyheder i sin nekrolog: »Oberst Colding havde som modstander cand. Borgbjerg, der var ny mand i Socialdemokratiets rækker, og som førte agitationen med megen skarphed. Som en måske noget for stærk modsætning hertil virkede Georg Coldings elskværdige godmodighed«. At Colding måske - i al fald i sine yngre dage - mente noget andet om sig selv, derom vidner en udtalelse, han fremsatte i Aarhus Byråd ved sit afskedsmøde 10. dec. 1874. Colding takkede kollegerne for godt samarbejde og sluttede ifølge [[Aarhuus Stiftstidende]]s referat med at sige, at »han troede sig overbevist om at have gjort sit bedste til gavn for forhandlingerne. Var han ved enkelte sager dreven frem til en noget stærk varme i sine ytringer, turde han sige, at denne varme skyldtes sagen og aldrig personlige hensyn«.

	===Coldings titler===		===Coldings titler===
Linje 27:		Linje 24:
	* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
	* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.


	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Militærpersonale]]		[[Kategori: Militærpersonale]]

Hhoej: /* Litteratur og Kilder */

2019-04-09T08:36:31Z

Litteratur og Kilder

← Ældre version		Versionen fra 9. apr. 2019, 10:36
Linje 30:		Linje 30:

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Militærpersonale]]		[[Kategori: Militærpersonale]]

Klaus Dahl Thomsen med 22. dec. 2018, 16:54

2018-12-22T16:54:39Z

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2018, 18:54
Linje 4:		Linje 4:

	Født 9. januar 1833 i København, død 19. febuar 1907 i København.		Født 9. januar 1833 i København, død 19. febuar 1907 i København.
	Forældre: ~~kemiker~~ og farveribestyrer Christian Ludvig Colding og hustru Johanne Suckow.		Forældre: Kemiker og farveribestyrer Christian Ludvig Colding og hustru Johanne Suckow.

	Gift 1. gang med Johanne Marie Larsen, født 26. april 1826 i København, død 25. oktober 1899 i København.		Gift 1. gang med Johanne Marie Larsen, født 26. april 1826 i København, død 25. oktober 1899 i København.

Hhoej: /* Karriere */

2018-11-02T08:00:18Z

Karriere

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2018, 10:00
Linje 10:		Linje 10:

	===Karriere===		===Karriere===
	Colding gik på Landkadetakademiet 1850-51, blev sekondløjtnant sidstnævnte år og premierløjtnant 1864 efter 1857-63 at have været på den militære højskole, hvor han gennemgik generalstabsafdelingen. I 1864 deltog han i Dybbøls forsvar. 1870 kom han som kaptajn til 14. bataljon i Aarhus; men allerede 1874 blev han forsat til København, hvor han til 1878 gjorde tjeneste dels i generalstaben, dels i Krigsministeriet. 1878-82 var han stabschef ved 2. Sjællandske Brigade. 1882 blev han udnævnt til oberstløjtnant og chef for 29. Bataljon i Viborg; 1886 kom han på ny til København, nu som chef for 17. Bataljon. Her virkede han til 1892, da han som oberst og chef for 7. regiment kom til Fredericia. Han afgik i 1898.		Colding gik på Landkadetakademiet 1850-51, blev sekondløjtnant sidstnævnte år og premierløjtnant 1864 efter 1857-1863 at have været på den militære højskole, hvor han gennemgik generalstabsafdelingen. I 1864 deltog han i Dybbøls forsvar. 1870 kom han som kaptajn til 14. bataljon i Aarhus; men allerede 1874 blev han forsat til København, hvor han til 1878 gjorde tjeneste dels i generalstaben, dels i Krigsministeriet. 1878-1882 var han stabschef ved 2. Sjællandske Brigade. 1882 blev han udnævnt til oberstløjtnant og chef for 29. Bataljon i Viborg; 1886 kom han på ny til København, nu som chef for 17. Bataljon. Her virkede han til 1892, da han som oberst og chef for 7. regiment kom til Fredericia. Han afgik i 1898.

Hhoej: /* Karriere */

2018-09-19T13:03:56Z

Karriere

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2018, 15:03
Linje 10:		Linje 10:

	===Karriere===		===Karriere===
	Colding gik på Landkadetakademiet 1850-51, blev sekondløjtnant sidstnævnte år og premierløjtnant 1864 efter 1857-63 at have været på den militære højskole, hvor han gennemgik generalstabsafdelingen. I 1864 deltog han i Dybbøls forsvar. 1870 kom han som kaptajn til 14. bataljon i Aarhus; men allerede 1874 blev han forsat til København, hvor han til 1878 gjorde tjeneste dels i generalstaben, dels i Krigsministeriet. 1878-82 var han stabschef ved 2. Sjællandske Brigade. 1882 blev han udnævnt til oberstløjtnant og chef for 29. Bataljon i Viborg; 1886 kom han på ny til København, nu som chef for 17. Bataljon. Her virkede han til 1892, da han som oberst og chef for 7. regiment kom til Fredericia. Han afgik 1898.		Colding gik på Landkadetakademiet 1850-51, blev sekondløjtnant sidstnævnte år og premierløjtnant 1864 efter 1857-63 at have været på den militære højskole, hvor han gennemgik generalstabsafdelingen. I 1864 deltog han i Dybbøls forsvar. 1870 kom han som kaptajn til 14. bataljon i Aarhus; men allerede 1874 blev han forsat til København, hvor han til 1878 gjorde tjeneste dels i generalstaben, dels i Krigsministeriet. 1878-82 var han stabschef ved 2. Sjællandske Brigade. 1882 blev han udnævnt til oberstløjtnant og chef for 29. Bataljon i Viborg; 1886 kom han på ny til København, nu som chef for 17. Bataljon. Her virkede han til 1892, da han som oberst og chef for 7. regiment kom til Fredericia. Han afgik i 1898.


	===Politik===		===Politik===
	Ved siden af sine militære interesser viste Colding sig stærkt interesseret i alle politiske spørgsmål særlig dog forsvarssagen og Københavns befæstning. I Aarhus var han medlem af byrådet fra 6. januar 1873 til 10. december 1874. I den forbindelse var han formand for [[Brolægningsudvalget]] 1873-74, samt i udvalget for vejvæsenet 1873-74.		Ved siden af sine militære interesser viste Colding sig stærkt interesseret i alle politiske spørgsmål særlig dog forsvarssagen og Københavns befæstning. I Aarhus var han medlem af byrådet fra 6. januar 1873 til 10. december 1874. I den forbindelse var han formand for [[Brolægningsudvalget]] 1873-74, samt i udvalget for vejvæsenet 1873-74.

Hhoej med 5. sep. 2018, 11:19

2018-09-05T11:19:10Z

← Ældre version		Versionen fra 5. sep. 2018, 13:19
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Johan Georg Frederik Colding (1833-1907).jpg\|thumbnail\|Johan Georg Frederik Colding]]		[[Fil:Johan Georg Frederik Colding (1833-1907).jpg\|thumbnail\|Johan Georg Frederik Colding]]
	Kaptajn, oberst '''Johan Georg Frederik Colding''', medlem af [[Aarhus Byråd~~\|byrådet~~]] 6. ~~jan.~~ 1873 - 3. ~~dec.~~ 1874. [[Højestbeskattede]].		Kaptajn, oberst '''Johan Georg Frederik Colding''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 6. januar 1873 - 3. december 1874. [[Højestbeskattede]].


	Født 9. ~~jan.~~ 1833 i København, død 19. ~~feb.~~ 1907 i København.		Født 9. januar 1833 i København, død 19. febuar 1907 i København.
	Forældre: kemiker og farveribestyrer Christian Ludvig Colding og hustru Johanne Suckow.		Forældre: kemiker og farveribestyrer Christian Ludvig Colding og hustru Johanne Suckow.

	Gift 1. gang med Johanne Marie Larsen, født 26. april 1826 i København, død 25. ~~okt.~~ 1899 i København.		Gift 1. gang med Johanne Marie Larsen, født 26. april 1826 i København, død 25. oktober 1899 i København.
	Gift 2. gang med Kirstine Elise Dorthea Hansen, født 7. ~~sept.~~ 1855 i Vejle, datter af daglejer Jørgen Hansen og hustru Johanne Henriette Pedersen.		Gift 2. gang med Kirstine Elise Dorthea Hansen, født 7. september 1855 i Vejle, datter af daglejer Jørgen Hansen og hustru Johanne Henriette Pedersen.

	===Karriere===		===Karriere===
	Colding gik på ~~landkadetakademiet~~ 1850-51, blev sekondløjtnant sidstnævnte år og premierløjtnant 1864 efter 1857-63 at have været på den militære højskole, hvor han gennemgik generalstabsafdelingen. I 1864 deltog han i Dybbøls forsvar. 1870 kom han som kaptajn til 14. bataljon i Aarhus; men allerede 1874 blev han forsat til København, hvor han til 1878 gjorde tjeneste dels i generalstaben, dels i Krigsministeriet. 1878-82 var han stabschef ved 2.~~sjællandske brigade~~. 1882 blev han udnævnt til oberstløjtnant og chef for 29. ~~bataljon~~ i Viborg; 1886 kom han på ny til København, nu som chef for 17. ~~bataljon~~. Her virkede han til 1892, da han som oberst og chef for 7. regiment kom til Fredericia. Han afgik 1898.		Colding gik på Landkadetakademiet 1850-51, blev sekondløjtnant sidstnævnte år og premierløjtnant 1864 efter 1857-63 at have været på den militære højskole, hvor han gennemgik generalstabsafdelingen. I 1864 deltog han i Dybbøls forsvar. 1870 kom han som kaptajn til 14. bataljon i Aarhus; men allerede 1874 blev han forsat til København, hvor han til 1878 gjorde tjeneste dels i generalstaben, dels i Krigsministeriet. 1878-82 var han stabschef ved 2. Sjællandske Brigade. 1882 blev han udnævnt til oberstløjtnant og chef for 29. Bataljon i Viborg; 1886 kom han på ny til København, nu som chef for 17. Bataljon. Her virkede han til 1892, da han som oberst og chef for 7. regiment kom til Fredericia. Han afgik 1898.

	===Politik===		===Politik===
	Ved siden af sine militære interesser viste Colding sig stærkt interesseret i alle politiske spørgsmål særlig dog forsvarssagen og Københavns befæstning. I Aarhus var han medlem af byrådet fra 6. ~~jan.~~ 1873 til 10. ~~dec.~~ 1874. I den forbindelse var han formand for [[Brolægningsudvalget]] 1873-74, samt i udvalget for vejvæsenet 1873-74.		Ved siden af sine militære interesser viste Colding sig stærkt interesseret i alle politiske spørgsmål særlig dog forsvarssagen og Københavns befæstning. I Aarhus var han medlem af byrådet fra 6. januar 1873 til 10. december 1874. I den forbindelse var han formand for [[Brolægningsudvalget]] 1873-74, samt i udvalget for vejvæsenet 1873-74.

	Da Lyngbykredsen ved kammerherre Sophus Rosens død blev ledig, blev Colding hans efterfølger i Folketinget 1892. Både ved suppleringsvalget og ved det ordinære valg tre måneder senere var den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] malermester J. Jensen hans modkandidat. Ved valget 1895, hvor Fr. Borgbjerg var opstillet, manglede denne kun 200 stemmer i at besejre Colding. I 1898 overtog proprietær E.G. Piper hans plads i tinget. Om kampen med Borgbjerg skrev Dagens Nyheder i sin nekrolog: »Oberst Colding havde som modstander cand. Borgbjerg, der var ny mand i Socialdemokratiets rækker, og som førte agitationen med megen skarphed. Som en måske noget for stærk modsætning hertil virkede Georg Coldings elskværdige godmodighed«. At Colding måske - i al fald i sine yngre dage - mente noget andet om sig selv, derom vidner en udtalelse, han fremsatte i Aarhus Byråd ved sit afskedsmøde 10. dec. 1874. Colding takkede kollegerne for godt samarbejde og sluttede ifølge [[~~Århuus~~ Stiftstidende]]s referat med at sige, at »han troede sig overbevist om at have gjort sit bedste til gavn for forhandlingerne. Var han ved enkelte sager dreven frem til en noget stærk varme i sine ytringer, turde han sige, at denne varme skyldtes sagen og aldrig personlige hensyn«.		Da Lyngbykredsen ved kammerherre Sophus Rosens død blev ledig, blev Colding hans efterfølger i Folketinget 1892. Både ved suppleringsvalget og ved det ordinære valg tre måneder senere var den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] malermester J. Jensen hans modkandidat. Ved valget 1895, hvor Fr. Borgbjerg var opstillet, manglede denne kun 200 stemmer i at besejre Colding. I 1898 overtog proprietær E. G. Piper hans plads i tinget. Om kampen med Borgbjerg skrev Dagens Nyheder i sin nekrolog: »Oberst Colding havde som modstander cand. Borgbjerg, der var ny mand i Socialdemokratiets rækker, og som førte agitationen med megen skarphed. Som en måske noget for stærk modsætning hertil virkede Georg Coldings elskværdige godmodighed«. At Colding måske - i al fald i sine yngre dage - mente noget andet om sig selv, derom vidner en udtalelse, han fremsatte i Aarhus Byråd ved sit afskedsmøde 10. dec. 1874. Colding takkede kollegerne for godt samarbejde og sluttede ifølge [[Aarhuus Stiftstidende]]s referat med at sige, at »han troede sig overbevist om at have gjort sit bedste til gavn for forhandlingerne. Var han ved enkelte sager dreven frem til en noget stærk varme i sine ytringer, turde han sige, at denne varme skyldtes sagen og aldrig personlige hensyn«.

	===Coldings titler===		===Coldings titler===

Jacob G. med 27. mar. 2018, 07:38

2018-03-27T07:38:42Z

← Ældre version		Versionen fra 27. mar. 2018, 09:38
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Johan Georg Frederik Colding (1833-1907).jpg\|thumbnail\|Johan Georg Frederik Colding]]		[[Fil:Johan Georg Frederik Colding (1833-1907).jpg\|thumbnail\|Johan Georg Frederik Colding]]
	'''Johan Georg Frederik Colding''', ~~Kaptajn og Oberst. Han blev født d. 9~~. jan. ~~1833 i København og han døde d~~. 19. ~~feb~~. ~~1907 i København~~.		Kaptajn, oberst '''Johan Georg Frederik Colding''', medlem af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 6. jan. 1873 - 3. dec. 1874. [[Højestbeskattede]].


	~~'''Offentligheden'''~~		Født 9. jan. 1833 i København, død 19. feb. 1907 i København.
	J. G. ~~F. Colding blev~~ i ~~1864 premierløjtnant og fra 1857 og til 1863 var han på militær højskole~~, ~~her gennemgik han generalstabsafdelingen~~. ~~Der efter voksede han bare i grader, i 1864 deltog han i Dybbøls forsvar~~. ~~6 år sener kom han til at lede 14. bataljon~~ i ~~Aarhus som kaptajn, 4år sener i 1874 kom han til~~ København. ~~I 1882 blev han til oberstløjtnant~~ og ~~chef for den 29. bataljon i Viborg. Han kom tilbage til København som Oberst~~ og ~~chef til ahn tog sin afsked i 1898~~.		Forældre: kemiker og farveribestyrer Christian Ludvig Colding og hustru Johanne Suckow.


	~~'''Politik'''~~		Gift 1. gang med Johanne Marie Larsen, født 26. april 1826 i København, død 25. okt. 1899 i København.
	J. G. F. Colding var medlem af ~~[[Århus Byråd]]~~ fra d. 6. jan. 1873 og til ~~året efter d. 3~~. dec. 1874.		Gift 2. gang med Kirstine Elise Dorthea Hansen, født 7. sept. 1855 i Vejle, datter af daglejer Jørgen Hansen og hustru Johanne Henriette Pedersen.

			===Karriere===
			Colding gik på landkadetakademiet 1850-51, blev sekondløjtnant sidstnævnte år og premierløjtnant 1864 efter 1857-63 at have været på den militære højskole, hvor han gennemgik generalstabsafdelingen. I 1864 deltog han i Dybbøls forsvar. 1870 kom han som kaptajn til 14. bataljon i Aarhus; men allerede 1874 blev han forsat til København, hvor han til 1878 gjorde tjeneste dels i generalstaben, dels i Krigsministeriet. 1878-82 var han stabschef ved 2.sjællandske brigade. 1882 blev han udnævnt til oberstløjtnant og chef for 29. bataljon i Viborg; 1886 kom han på ny til København, nu som chef for 17. bataljon. Her virkede han til 1892, da han som oberst og chef for 7. regiment kom til Fredericia. Han afgik 1898.

			===Politik===
			Ved siden af sine militære interesser viste Colding sig stærkt interesseret i alle politiske spørgsmål særlig dog forsvarssagen og Københavns befæstning. I Aarhus var han medlem af byrådet fra 6. jan. 1873 til 10. dec. 1874. I den forbindelse var han formand for [[Brolægningsudvalget]] 1873-74, samt i udvalget for vejvæsenet 1873-74.

			Da Lyngbykredsen ved kammerherre Sophus Rosens død blev ledig, blev Colding hans efterfølger i Folketinget 1892. Både ved suppleringsvalget og ved det ordinære valg tre måneder senere var den [[Socialdemokratiet\|socialdemokratiske]] malermester J. Jensen hans modkandidat. Ved valget 1895, hvor Fr. Borgbjerg var opstillet, manglede denne kun 200 stemmer i at besejre Colding. I 1898 overtog proprietær E.G. Piper hans plads i tinget. Om kampen med Borgbjerg skrev Dagens Nyheder i sin nekrolog: »Oberst Colding havde som modstander cand. Borgbjerg, der var ny mand i Socialdemokratiets rækker, og som førte agitationen med megen skarphed. Som en måske noget for stærk modsætning hertil virkede Georg Coldings elskværdige godmodighed«. At Colding måske - i al fald i sine yngre dage - mente noget andet om sig selv, derom vidner en udtalelse, han fremsatte i Aarhus Byråd ved sit afskedsmøde 10. dec. 1874. Colding takkede kollegerne for godt samarbejde og sluttede ifølge [[Århuus Stiftstidende]]s referat med at sige, at »han troede sig overbevist om at have gjort sit bedste til gavn for forhandlingerne. Var han ved enkelte sager dreven frem til en noget stærk varme i sine ytringer, turde han sige, at denne varme skyldtes sagen og aldrig personlige hensyn«.

	~~'''Privatliv'''~~		===Coldings titler===
	~~J. G. F. Colding var søn~~ af ~~kemiker og farveribestyrer Christian Ludvig Colding og hustru Johanne Suckow.~~		* Ridder af Dannebrog 1864
	~~J. G. F. Colding blev gift to gange, første gang med Johanne Marie Larsen, hun var født d. 26. april 1826 og hun døde d. 25. okt. 1899 i København~~. ~~Anden gang han giftede sig var med Kirstine Elise Dorthea Hansen, hun var født i Vejle d. 7 sep. 1855. Kirstie var datter~~ af ~~daglejer Jørgen Hansen og hustru Johanne Henriette Pedersen~~.		* Dannebrogsmand 1887
			* Kommandør af Dannebrog 1894
			* Kommandør af 1. grad af Dannebrog 1898.

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==
	[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af ~~Aarhus~~ bys borgerrepræsentation og byråd, ~~side 57]~~		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
			* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.


	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Militærpersonale]]		[[Kategori: Militærpersonale]]

Aadp med 30. jan. 2018, 13:00

2018-01-30T13:00:31Z

← Ældre version		Versionen fra 30. jan. 2018, 15:00
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Johan Georg Frederik Colding (1833-1907).jpg\|thumbnail\|Johan Georg Frederik Colding]]
	'''Johan Georg Frederik Colding''', Kaptajn og Oberst. Han blev født d. 9. jan. 1833 i København og han døde d. 19. feb. 1907 i København.		'''Johan Georg Frederik Colding''', Kaptajn og Oberst. Han blev født d. 9. jan. 1833 i København og han døde d. 19. feb. 1907 i København.

Claire W Jensen med 10. maj 2017, 09:43

2017-05-10T09:43:48Z

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2017, 11:43
Linje 6:		Linje 6:


	'''~~Poletik~~'''		'''Politik'''
	J. G. F. Colding var medlem af [[Århus Byråd]] fra d. 6. jan. 1873 og til året efter d. 3. dec. 1874.		J. G. F. Colding var medlem af [[Århus Byråd]] fra d. 6. jan. 1873 og til året efter d. 3. dec. 1874.