Jens Ulrik Gerdes (1818-1897) - Versionshistorie

Hemik med 4. nov. 2024, 08:04

2024-11-04T08:04:06Z

← Ældre version		Versionen fra 4. nov. 2024, 10:04
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Jens Ulrik Gerdes (1818-1897).jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Jens Ulrik Gerdes. Ukendt skaber, 1867. Affotograferingen findes i Den Gamle By.]]		[[Fil:Jens Ulrik Gerdes (1818-1897).jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Jens Ulrik Gerdes. Ukendt skaber, 1867. Affotograferingen findes i Den Gamle By.]]

	'''Jens Ulrik Gerdes''' var købmand og grosserer, samt medlem af [[Aarhus Byråd]] i 1867-1870.		'''Jens Ulrik Gerdes''' (født den 4. januar 1818 i Kalundborg, død den 10. april 1897 på Løvballegård, Hatting sogn, Vejle amt) var købmand og grosserer samt medlem af [[Aarhus Byråd]] i perioden 1867-1870.

	~~Født 4~~. ~~januar 1818 i Kalundborg, død 10. april 1897 på Løvballegård, Hatting sogn, Vejle amt~~.		Han var søn af herredsfuldmægtig og købmand Jens Chr. Gerdes og hustru Johanne Margrethe Bøjesen.

	~~Søn af herredsfuldmægtig og købmand Jens Chr. Gerdes og hustru Johanne Margrethe Bøjesen.~~		Gift den 6. november 1846 i Hühnerau i Schlesien med komtesse Constance von Fromberg, født den 23. august 1827 i Hühnerau i Schlesien, død den 16. august 1904 i Aarhus, datter af baron von Fromberg og hustru Modeste Röse. Ægteskabet var ikke en dans på roser, for det siges, at hun inden ægteskabet med Jens Ulrik Gerdes havde været forlovet med en tysk officer. Hendes forældre mente dog ikke, at forholdet var godt nok, så hun blev tvunget til at tage den velhavende danske købmand i stedet.

	Gift den 6. november 1846 i Hühnerau i Schlesien med komtesse Constance von Fromberg, født 23. august 1827 i Hühnerau i Schlesien, død 16. august 1904 i Aarhus, datter af baron von Fromberg og hustru Modeste Röse. Ægteskabet var ikke en dans på roser, for det siges, at hun inden ægteskabet med Jens Ulrik Gerdes havde været forlovet med en tysk officer. Hendes forældre mente dog ikke, at forholdet var godt nok, så hun blev tvunget til at tage den velhavende, danske købmand i stedet.

	===Købmand og kolonialhandel===		===Købmand og kolonialhandel===
Linje 28:		Linje 26:
	Meulengrachts bygninger på [[Lille Torv]] bestod af pragtpalæ af en købmandsgård fra 1816, et pakhus [[Badstuegade 1]] fra 1809 og en lav bygning, der forbandt de to. Forhuset på Lille Torv 2 blev senere ombygget og tilføjet balkon af Jens Ulrik Gerdes, og hele købmandsgården inkl. pakhus blev fredet i 1970.		Meulengrachts bygninger på [[Lille Torv]] bestod af pragtpalæ af en købmandsgård fra 1816, et pakhus [[Badstuegade 1]] fra 1809 og en lav bygning, der forbandt de to. Forhuset på Lille Torv 2 blev senere ombygget og tilføjet balkon af Jens Ulrik Gerdes, og hele købmandsgården inkl. pakhus blev fredet i 1970.

	I folkemunde blev købmandsgården kaldt ''"Gerdes gård"''. Under den tyske besættelse i 1864 havde den kommanderende preussiske general, Vogel von Falckenstein, sit hovedkvarter på gården, men opholdet måtte ikke have været ~~særligt~~ behageligt for generalen. Årsagen var, at fru Gerdes opfattede sig selv som dansker, selvom hun var tyskfødt, og derfor lærte hun sin søn fædrelandssange, som han gik rundt og sang foran generalen. Derudover viste generalen fru Gerdes den ære at give hende et fotografi af sig selv, men det rev hun i stykker og smed i kakkelovnen. Generalen fandt derpå et andet sted at bo.		I folkemunde blev købmandsgården kaldt "Gerdes' gård". Under den tyske besættelse i 1864 havde den kommanderende preussiske general, Vogel von Falckenstein, sit hovedkvarter på gården, men opholdet måtte ikke have været særlig behageligt for generalen. Årsagen var, at fru Gerdes opfattede sig selv som dansker, selvom hun var tyskfødt, og derfor lærte hun sin søn fædrelandssange, som han gik rundt og sang foran generalen. Derudover viste generalen fru Gerdes den ære at give hende et fotografi af sig selv, men det rev hun i stykker og smed i kakkelovnen. Generalen fandt derpå et andet sted at bo.

	Dermed fik byen en ny heltinde, og historien nåede også til kongens København. Da kong Christian 9. og dronning Louise året efter kom til Aarhus, tog de, som andre kongelige før dem, ophold i Gerdes’ gård. Fru Gerdes gav de et guldarmbånd med billeder af kongefamilien i en vedhængende medaljon. Det smed hun nok ikke i kakkelovnen.		Dermed fik byen en ny heltinde, og historien nåede også til kongens København. Da kong Christian 9. og dronning Louise året efter kom til Aarhus, tog de - som andre kongelige før dem - ophold i Gerdes’ gård. Fru Gerdes gav de et guldarmbånd med billeder af kongefamilien i en vedhængende medaljon. Det smed hun nok ikke i kakkelovnen.

	Efter krigen kom der nyt besøg til Jens Ulrik Gerdes, men denne gang var det meget fornemt, for det var Christian IX og dronning Louise, der logerede der for en stund. Ved deres afsked fik Jens Ulrik Gerdes en kostbar gulddåse og fru Gerdes et guldarmbånd af dronning Louise.		Efter krigen kom der nyt besøg til Jens Ulrik Gerdes, men denne gang var det meget fornemt, for det var Christian 9. og dronning Louise, der logerede der for en stund. Ved deres afsked fik Jens Ulrik Gerdes en kostbar gulddåse og fru Gerdes et guldarmbånd af dronning Louise.

	===Formue og fallit===		===Formue og fallit===
	Jens Ulrik Gerdes blev tysk og portugisisk vicekonsul. Alt så først ud til at gå godt for ham, men i 1870 gik han fallit. Samme år bad han sig fritaget for sit hverv på ~~Rådhuset~~, hvilket blev godkendt. Heldigvis var Jens Ulrik Gerdes en god og flittig købmand, så inden sin død havde han vendt fallitten til en formue.		Jens Ulrik Gerdes blev tysk og portugisisk vicekonsul. Alt så først ud til at gå godt for ham, men i 1870 gik han fallit. Samme år bad han sig fritaget for sit hverv på rådhuset, hvilket blev godkendt. Heldigvis var Jens Ulrik Gerdes en god og flittig købmand, så inden sin død havde han vendt fallitten til en formue.

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

MiaGulvadJørgensen med 11. nov. 2021, 12:17

2021-11-11T12:17:52Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2021, 14:17
Linje 37:		Linje 37:
	Jens Ulrik Gerdes blev tysk og portugisisk vicekonsul. Alt så først ud til at gå godt for ham, men i 1870 gik han fallit. Samme år bad han sig fritaget for sit hverv på Rådhuset, hvilket blev godkendt. Heldigvis var Jens Ulrik Gerdes en god og flittig købmand, så inden sin død havde han vendt fallitten til en formue.		Jens Ulrik Gerdes blev tysk og portugisisk vicekonsul. Alt så først ud til at gå godt for ham, men i 1870 gik han fallit. Samme år bad han sig fritaget for sit hverv på Rådhuset, hvilket blev godkendt. Heldigvis var Jens Ulrik Gerdes en god og flittig købmand, så inden sin død havde han vendt fallitten til en formue.

	== Litteratur og ~~Kilder~~ ==		== Litteratur og kilder ==
	* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
	* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.

MiaGulvadJørgensen med 11. nov. 2021, 12:17

2021-11-11T12:17:32Z

← Ældre version		Versionen fra 11. nov. 2021, 14:17
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil~~:~~Jens Ulrik Gerdes (1818-1897)~~.~~jpg\|thumbnail\|Jens Ulrik~~ Gerdes]]		<div class="tright">{{#display_map:
			56.157800,10.207404~"Gerdes gård" på [[Lille Torv 2]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=17
			\|center=56.157800,10.207404
			\|align=right
			}}</div>

	~~Købmand~~, ~~grosserer~~ '''Jens Ulrik Gerdes''', medlem af [[Aarhus Byråd]] ~~7. januar~~ 1867 - ~~21. april~~ 1870.		[[Fil:Jens Ulrik Gerdes (1818-1897).jpg\|350px\|thumb\|right\|Portræt af Jens Ulrik Gerdes. Ukendt skaber, 1867. Affotograferingen findes i Den Gamle By.]]

			'''Jens Ulrik Gerdes''' var købmand og grosserer, samt medlem af [[Aarhus Byråd]] i 1867-1870.

	Født 4. januar 1818 i Kalundborg, død 10. april 1897 på Løvballegård, Hatting sogn, Vejle amt.		Født 4. januar 1818 i Kalundborg, død 10. april 1897 på Løvballegård, Hatting sogn, Vejle amt.
	~~Forældre: Herredsfuldmægtig og købmand Jens Chr. Gerdes og hustru Johanne Margrethe Bøjesen.~~
	Gift 6. november 1846 i Hühnerau i Schlesien med komtesse Constance von Fromberg, født 23. august 1827 i Hühnerau i Schlesien, død 16. august 1904 i Aarhus, datter af baron von Fromberg og hustru Modeste Röse.

	Ægteskabet var ikke en dans på roser, for det siges at hun inden ægteskabet med ~~J.U.~~ Gerdes havde været forlovet med en tysk officer~~, men hendes~~ forældre mente ikke forholdet var godt nok, så hun blev tvunget til at tage den velhavende danske købmand i stedet.		Søn af herredsfuldmægtig og købmand Jens Chr. Gerdes og hustru Johanne Margrethe Bøjesen.

			Gift den 6. november 1846 i Hühnerau i Schlesien med komtesse Constance von Fromberg, født 23. august 1827 i Hühnerau i Schlesien, død 16. august 1904 i Aarhus, datter af baron von Fromberg og hustru Modeste Röse. Ægteskabet var ikke en dans på roser, for det siges, at hun inden ægteskabet med Jens Ulrik Gerdes havde været forlovet med en tysk officer. Hendes forældre mente dog ikke, at forholdet var godt nok, så hun blev tvunget til at tage den velhavende, danske købmand i stedet.

			===Købmand og kolonialhandel===
			Jens Ulrik Gerdes stod i lære hos købmand [[Jakob Friederich Wilhelm Røse]] i Aarhus. Efter sin læretid gik han i kompagniskab med [[Frederik Bernhard Røse\|Bernhard Røse]], der var søn af J.F.W. Røse, og i 1844 overtog de noget af J.F.W. Røses købmandsforretning på [[Store Torv 3]]. Samarbejdet mellem dem fungerede godt og gnidningsløst, men deres koner forårsagede, at samarbejdet måtte ophøre på venskabelig vis i 1855.

	~~===Offentligheden===~~		Jens Ulrik Gerdes etablerede herefter sin egen forretning med kolonialvarer som eksempelvis vine, klæder og andre varer sejlet til byen udefra.
	Jens Ulrik Gerdes ~~stod i lære hos J.F.W. Røse i Aarhus. Efter~~ sin ~~læretid gik han i kompagniskab~~ med ~~Bernhard Røse~~, ~~der var søn af J.F.W. Røse. De overtog i 1844 noget af Bernhard Røses fars købmandsforretning. Samarbejdet mellem dem fungerede godt~~ og ~~gnidningsløst, men det var deres koner der gjorde, at samarbejdet måtte ophøre~~.

	===Lille Torv 2===		===Lille Torv 2===
	I 1855 købte Gerdes købmand [[Harboe Meulengracht]]~~s gård, der lå~~ på [[Lille Torv 2]], hvilket kostede ham 32.000 rigsdaler.		I 1855 købte Jens Ulrik Gerdes købmand [[Harboe Meulengracht (1767-1853)\|Harboe Meulengrachts]] store købmandsgård på [[Lille Torv 2]], hvilket kostede ham 32.000 rigsdaler.
	Meulengrachts bygninger på Lille Torv bestod af købmandsgården fra 1816, pakhus [[Badstuegade]] 1, fra 1809 og den lave bygning mellem de to. Der var en pause i byggeriet efter pakhusets opførelse på grund af økonomiske krisetider under Napoleonskrigene. Pakhuset blev benyttet til at opbevare de varer, Meulengrachts skibe sejlede hjem fra nær og fjern.
	~~Bygningen blev senere ombygget og tilføjet balkon af J.U. Gerdes. Købmandsgården blev fredet i 1970~~.

	I folkemunde blev forretningen kaldt "Gerdes gård". Under den tyske besættelse i 1864 havde den kommanderende preussiske general Vogel von Falckenstein sit hovedkvarter der. Men opholdet måtte ikke have været særligt behageligt for generalen. Årsagen var, ~~at fru. Gerdes opfattede sig selv som dansker~~ og ~~derfor lærte hun sin søn fædrelandssange~~, ~~som han gik rundt og sang. Efter krigen kom~~ der ~~nyt besøg til J.U~~. Gerdes~~; denne gang meget fornemt. Det var Christian IX~~ og ~~dronning Louise, der logerede der for en stund~~. ~~Ved deres afsked fik J.U. Gerdes en kostbar gulddåse og fru Gerdes et guldarmbånd af dronning Louise~~.		Meulengrachts bygninger på [[Lille Torv]] bestod af pragtpalæ af en købmandsgård fra 1816, et pakhus [[Badstuegade 1]] fra 1809 og en lav bygning, der forbandt de to. Forhuset på Lille Torv 2 blev senere ombygget og tilføjet balkon af Jens Ulrik Gerdes, og hele købmandsgården inkl. pakhus blev fredet i 1970.

	J.U. Gerdes blev tysk og portugisisk vicekonsul. Alt så ud til at gå godt for ham, men ~~han gik dog fallit~~ i 1870~~, hvorfor~~ han bad sig fritaget for sit hverv på Rådhuset ~~i 1870~~, hvilket blev godkendt. ~~Men J.U.~~ Gerdes ~~var~~ en god og flittig købmand, så inden sin død havde han vendt fallitten til en formue.		I folkemunde blev købmandsgården kaldt ''"Gerdes gård"''. Under den tyske besættelse i 1864 havde den kommanderende preussiske general, Vogel von Falckenstein, sit hovedkvarter på gården, men opholdet måtte ikke have været særligt behageligt for generalen. Årsagen var, at fru Gerdes opfattede sig selv som dansker, selvom hun var tyskfødt, og derfor lærte hun sin søn fædrelandssange, som han gik rundt og sang foran generalen. Derudover viste generalen fru Gerdes den ære at give hende et fotografi af sig selv, men det rev hun i stykker og smed i kakkelovnen. Generalen fandt derpå et andet sted at bo.

			Dermed fik byen en ny heltinde, og historien nåede også til kongens København. Da kong Christian 9. og dronning Louise året efter kom til Aarhus, tog de, som andre kongelige før dem, ophold i Gerdes’ gård. Fru Gerdes gav de et guldarmbånd med billeder af kongefamilien i en vedhængende medaljon. Det smed hun nok ikke i kakkelovnen.

			Efter krigen kom der nyt besøg til Jens Ulrik Gerdes, men denne gang var det meget fornemt, for det var Christian IX og dronning Louise, der logerede der for en stund. Ved deres afsked fik Jens Ulrik Gerdes en kostbar gulddåse og fru Gerdes et guldarmbånd af dronning Louise.

			===Formue og fallit===
			Jens Ulrik Gerdes blev tysk og portugisisk vicekonsul. Alt så først ud til at gå godt for ham, men i 1870 gik han fallit. Samme år bad han sig fritaget for sit hverv på Rådhuset, hvilket blev godkendt. Heldigvis var Jens Ulrik Gerdes en god og flittig købmand, så inden sin død havde han vendt fallitten til en formue.

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==
	* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
	* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
			* Sejrs sedler, 1855-07-30, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000026932
			* Sejrs sedler, 1855-07-13, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000026931

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Hhoej: /* Litteratur og Kilder */

2019-04-09T09:19:22Z

Litteratur og Kilder

← Ældre version		Versionen fra 9. apr. 2019, 11:19
Linje 27:		Linje 27:

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Klaus Dahl Thomsen med 22. dec. 2018, 17:14

2018-12-22T17:14:11Z

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2018, 19:14
Linje 4:		Linje 4:

	Født 4. januar 1818 i Kalundborg, død 10. april 1897 på Løvballegård, Hatting sogn, Vejle amt.		Født 4. januar 1818 i Kalundborg, død 10. april 1897 på Løvballegård, Hatting sogn, Vejle amt.
	Forældre: ~~herredsfuldmægtig~~ og købmand Jens Chr. Gerdes og hustru Johanne Margrethe Bøjesen.		Forældre: Herredsfuldmægtig og købmand Jens Chr. Gerdes og hustru Johanne Margrethe Bøjesen.
	Gift 6. november 1846 i Hühnerau i Schlesien med komtesse Constance von Fromberg, født 23. august 1827 i Hühnerau i Schlesien, død 16. august 1904 i Aarhus, datter af baron von Fromberg og hustru Modeste Röse.		Gift 6. november 1846 i Hühnerau i Schlesien med komtesse Constance von Fromberg, født 23. august 1827 i Hühnerau i Schlesien, død 16. august 1904 i Aarhus, datter af baron von Fromberg og hustru Modeste Röse.

	Ægteskabet var ikke en dans på roser, for det siges at hun inden ægteskabet med J.U. Gerdes havde været forlovet med en tysk officer, men hendes forældre mente ikke forholdet var godt nok, så hun blev tvunget til at tage den velhavende danske købmand ~~istedet~~.		Ægteskabet var ikke en dans på roser, for det siges at hun inden ægteskabet med J.U. Gerdes havde været forlovet med en tysk officer, men hendes forældre mente ikke forholdet var godt nok, så hun blev tvunget til at tage den velhavende danske købmand i stedet.

	===Offentligheden===		===Offentligheden===

Hhoej med 2. nov. 2018, 10:26

2018-11-02T10:26:12Z

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2018, 12:26
Linje 4:		Linje 4:

	Født 4. januar 1818 i Kalundborg, død 10. april 1897 på Løvballegård, Hatting sogn, Vejle amt.		Født 4. januar 1818 i Kalundborg, død 10. april 1897 på Løvballegård, Hatting sogn, Vejle amt.
	Forældre: ~~Herredsfuldmægtig~~ og købmand Jens Chr. Gerdes og hustru Johanne Margrethe Bøjesen.		Forældre: herredsfuldmægtig og købmand Jens Chr. Gerdes og hustru Johanne Margrethe Bøjesen.
	Gift 6. november 1846 i Hühnerau i Schlesien med komtesse Constance von Fromberg, født 23. august 1827 i Hühnerau i Schlesien, død 16. august 1904 i Aarhus, datter af baron von Fromberg og hustru Modeste Röse.		Gift 6. november 1846 i Hühnerau i Schlesien med komtesse Constance von Fromberg, født 23. august 1827 i Hühnerau i Schlesien, død 16. august 1904 i Aarhus, datter af baron von Fromberg og hustru Modeste Röse.

	Ægteskabet var ikke en dans på roser, for det siges at hun inden ægteskabet med J. U. Gerdes havde været forlovet med en tysk officer, men hendes forældre mente ikke forholdet var godt nok, så hun blev tvunget til at tage den velhavende danske købmand istedet.		Ægteskabet var ikke en dans på roser, for det siges at hun inden ægteskabet med J.U. Gerdes havde været forlovet med en tysk officer, men hendes forældre mente ikke forholdet var godt nok, så hun blev tvunget til at tage den velhavende danske købmand istedet.

	===Offentligheden===		===Offentligheden===

Hhoej: /* Lille Torv 2 */

2018-09-19T15:21:25Z

Lille Torv 2

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2018, 17:21
Linje 14:		Linje 14:
	===Lille Torv 2===		===Lille Torv 2===
	I 1855 købte Gerdes købmand [[Harboe Meulengracht]]s gård, der lå på [[Lille Torv 2]], hvilket kostede ham 32.000 rigsdaler.		I 1855 købte Gerdes købmand [[Harboe Meulengracht]]s gård, der lå på [[Lille Torv 2]], hvilket kostede ham 32.000 rigsdaler.
	Meulengrachts bygninger på Lille Torv bestod af købmandsgården fra 1816, pakhus (Badstuegade 1) fra 1809 og den lave bygning mellem de to. Der var en pause i byggeriet efter pakhusets opførelse på grund af økonomiske krisetider under Napoleonskrigene. Pakhuset blev benyttet til at opbevare de varer, Meulengrachts skibe sejlede hjem fra nær og fjern.		Meulengrachts bygninger på Lille Torv bestod af købmandsgården fra 1816, pakhus [[Badstuegade]] 1, fra 1809 og den lave bygning mellem de to. Der var en pause i byggeriet efter pakhusets opførelse på grund af økonomiske krisetider under Napoleonskrigene. Pakhuset blev benyttet til at opbevare de varer, Meulengrachts skibe sejlede hjem fra nær og fjern.
	Bygningen blev senere ombygget og tilføjet balkon af J. U. Gerdes. Købmandsgården blev fredet i 1970.		Bygningen blev senere ombygget og tilføjet balkon af J.U. Gerdes. Købmandsgården blev fredet i 1970.

	I folkemunde blev forretningen kaldt "Gerdes gård". Under den tyske besættelse i 1864 havde den kommanderende preussiske general Vogel von Falckenstein sit hovedkvarter der. Men opholdet måtte ikke have været særligt behageligt for generalen. Årsagen var, at fru. Gerdes opfattede sig selv som dansker og derfor lærte hun sin søn fædrelandssange, som han gik rundt og sang. Efter krigen kom der nyt besøg til J. U. Gerdes; denne gang meget fornemt. Det var Christian IX og dronning Louise, der logerede der for en stund. Ved deres afsked fik J. U. Gerdes en kostbar gulddåse og fru Gerdes et guldarmbånd af dronning Louise.		I folkemunde blev forretningen kaldt "Gerdes gård". Under den tyske besættelse i 1864 havde den kommanderende preussiske general Vogel von Falckenstein sit hovedkvarter der. Men opholdet måtte ikke have været særligt behageligt for generalen. Årsagen var, at fru. Gerdes opfattede sig selv som dansker og derfor lærte hun sin søn fædrelandssange, som han gik rundt og sang. Efter krigen kom der nyt besøg til J.U. Gerdes; denne gang meget fornemt. Det var Christian IX og dronning Louise, der logerede der for en stund. Ved deres afsked fik J.U. Gerdes en kostbar gulddåse og fru Gerdes et guldarmbånd af dronning Louise.

			J.U. Gerdes blev tysk og portugisisk vicekonsul. Alt så ud til at gå godt for ham, men han gik dog fallit i 1870, hvorfor han bad sig fritaget for sit hverv på Rådhuset i 1870, hvilket blev godkendt. Men J.U. Gerdes var en god og flittig købmand, så inden sin død havde han vendt fallitten til en formue.

	J. U. Gerdes blev tysk og portugisisk vicekonsul. Alt så ud til at gå godt for ham, men han gik dog fallit i 1870, hvorfor han bad sig fritaget for sit hverv på Rådhuset i 1870, hvilket blev godkendt. Men J. U. Gerdes var en god og flittig købmand, så inden sin død havde han vendt fallitten til en formue.

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==
	* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.

Hhoej: /* Offentligheden */

2018-09-19T15:19:01Z

Offentligheden

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2018, 17:19
Linje 10:		Linje 10:

	===Offentligheden===		===Offentligheden===
	Jens Ulrik Gerdes stod i lære hos J.F.W. Røse i Aarhus. Efter sin læretid gik han i kompagniskab med Bernhard Røse, der var søn af J.F W. Røse. De overtog i 1844 noget af Bernhard Røses fars købmandsforretning. Samarbejdet mellem dem fungerede godt og gnidningsløst, men det var deres koner der gjorde, at samarbejdet måtte ophøre.		Jens Ulrik Gerdes stod i lære hos J.F.W. Røse i Aarhus. Efter sin læretid gik han i kompagniskab med Bernhard Røse, der var søn af J.F.W. Røse. De overtog i 1844 noget af Bernhard Røses fars købmandsforretning. Samarbejdet mellem dem fungerede godt og gnidningsløst, men det var deres koner der gjorde, at samarbejdet måtte ophøre.

	===Lille Torv 2===		===Lille Torv 2===

Hhoej: /* Offentligheden */

2018-09-19T15:18:44Z

Offentligheden

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2018, 17:18
Linje 10:		Linje 10:

	===Offentligheden===		===Offentligheden===
	Jens Ulrik Gerdes stod i lære hos J. F. W. Røse i Aarhus. Efter sin læretid gik han i kompagniskab med Bernhard Røse, der var søn af J. F. W. Røse. De overtog i 1844 noget af Bernhard Røses fars købmandsforretning. Samarbejdet mellem dem fungerede godt og gnidningsløst, men det var deres koner der gjorde, at samarbejdet måtte ophøre.		Jens Ulrik Gerdes stod i lære hos J.F.W. Røse i Aarhus. Efter sin læretid gik han i kompagniskab med Bernhard Røse, der var søn af J.F W. Røse. De overtog i 1844 noget af Bernhard Røses fars købmandsforretning. Samarbejdet mellem dem fungerede godt og gnidningsløst, men det var deres koner der gjorde, at samarbejdet måtte ophøre.

	===Lille Torv 2===		===Lille Torv 2===

Hhoej med 19. sep. 2018, 15:18

2018-09-19T15:18:15Z

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2018, 17:18
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Jens Ulrik Gerdes (1818-1897).jpg\|thumbnail\|Jens Ulrik Gerdes]]		[[Fil:Jens Ulrik Gerdes (1818-1897).jpg\|thumbnail\|Jens Ulrik Gerdes]]

	Købmand, grosserer '''Jens Ulrik Gerdes''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 7. januar 1867-21. april 1870.		Købmand, grosserer '''Jens Ulrik Gerdes''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 7. januar 1867 - 21. april 1870.

	Født 4. januar 1818 i Kalundborg, død 10. april 1897 på Løvballegård, Hatting sogn, Vejle amt.		Født 4. januar 1818 i Kalundborg, død 10. april 1897 på Løvballegård, Hatting sogn, Vejle amt.