Jens Perregaard (1880-1953) - Versionshistorie

Hemik med 21. okt. 2024, 10:38

2024-10-21T10:38:58Z

SBC: /* Kommunalvalget 1943 og et eftermæle */

2024-05-05T16:22:27Z

Kommunalvalget 1943 og et eftermæle

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2024, 18:22
Linje 28:		Linje 28:

	===Kommunalvalget 1943 og et eftermæle===		===Kommunalvalget 1943 og et eftermæle===
	Perregaard havde fået smag for det lokalpolitiske arbejde, og når nu socialdemokraterne ikke ville stille ham op, så kunne han selv finde en løsning for at få indfriet de politiske ambitioner: Han stillede op på en ~~Uafhængig~~ arbejderliste. De tre kredse i byen gav dog ikke valg, men blot 1736 stemmer til listens to kandidater. Det er næste umuligt at se, hvad listen politisk gik ud på, da hverken byens borgerlige aviser eller Demokraten ønskede at omtale listen eller Perregaards initiativ. Det blev blot til en enkelt karikaturtegning. Heller ikke på Hustømrernes generalforsamling, blev initiativet fra den tidligere fagforeningsformand omtalt. Han skulle kort og godt ties ihjel.		Perregaard havde fået smag for det lokalpolitiske arbejde, og når nu socialdemokraterne ikke ville stille ham op, så kunne han selv finde en løsning for at få indfriet de politiske ambitioner: Han stillede op på en uafhængig arbejderliste. De tre kredse i byen gav dog ikke valg, men blot 1736 stemmer til listens to kandidater. Det er næste umuligt at se, hvad listen politisk gik ud på, da hverken byens borgerlige aviser eller Demokraten ønskede at omtale listen eller Perregaards initiativ. Det blev blot til en enkelt karikaturtegning. Heller ikke på Hustømrernes generalforsamling blev initiativet fra den tidligere fagforeningsformand omtalt. Han skulle kort og godt ties ihjel.

	3. august 1953 døde Jens Perregaard. Da havde han allerede i flere år været tavs. En nekrolog blev det dog til i [[Demokraten]]. Her lød karakteristikken, at han gennem hele livet havde været ''”impulsiv og opfarende over alle grænser”''. Den fortsatte med at konstatere, at han ''”busede lige på og manglede diplomatiske evner”''. Men, avisen fremførte også at den aarhusianske arbejderbevægelse skyldte ham tak for de mange frodige initiativer og den flittige indsats, han havde ydet i sine velmagtsdage.		3. august 1953 døde Jens Perregaard. Da havde han allerede i flere år været tavs. En nekrolog blev det dog til i [[Demokraten]]. Her lød karakteristikken, at han gennem hele livet havde været ''”impulsiv og opfarende over alle grænser”''. Den fortsatte med at konstatere, at han ''”busede lige på og manglede diplomatiske evner”''. Men, avisen fremførte også at den aarhusianske arbejderbevægelse skyldte ham tak for de mange frodige initiativer og den flittige indsats, han havde ydet i sine velmagtsdage.

Uffe: fjernede gamle koordinator til hans bolig.

2024-01-26T11:37:13Z

fjernede gamle koordinator til hans bolig.

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2024, 13:37
Linje 57:		Linje 57:
	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]

	~~<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.175112 longitude=10.221100>~~
	{
	~~"type": "Feature",~~
	~~"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.221100, 56.175112] },~~
	~~"properties": {~~
	~~"marker-symbol": "marker",~~
	~~"marker-size": "medium",~~
	~~"marker-color": "0050d0"~~
	}
	}
	~~</mapframe>~~

	~~<!-- Koordinatet er på hans bolig -->~~

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:46:42Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:46
Linje 58:		Linje 58:
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.175112~~\|10.221100~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.175112 longitude=10.221100>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.221100, 56.175112] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

	<!-- Koordinatet er på hans bolig -->		<!-- Koordinatet er på hans bolig -->

Hhoej med 8. nov. 2018, 09:40

2018-11-08T09:40:21Z

← Ældre version		Versionen fra 8. nov. 2018, 11:40
Linje 4:		Linje 4:
	Født 18. april 1880 i Borbjerg, Ringkøbing amt, død 3. august 1953 i Aarhus.		Født 18. april 1880 i Borbjerg, Ringkøbing amt, død 3. august 1953 i Aarhus.

	Forældre: ~~Gårdejer~~ Lars Perregaard og hustru Nielsine Petersen.		Forældre: gårdejer Lars Perregaard og hustru Nielsine Petersen.
	Gift 17. juli 1906 med Andrea Adsersdatter Damtoft, født 15. marts 1877 i Mejrup sogn, Ringkøbing amt, død 5. juni 1945 i Aarhus, datter af gårdejer Adser Damtoft og hustru Christine.		Gift 17. juli 1906 med Andrea Adsersdatter Damtoft, født 15. marts 1877 i Mejrup sogn, Ringkøbing amt, død 5. juni 1945 i Aarhus, datter af gårdejer Adser Damtoft og hustru Christine.

Linje 55:		Linje 55:
	[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]		[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]
	[[Kategori: Håndværk & industri]]		[[Kategori: Håndværk & industri]]
			[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]

	{{#coordinates:primary\|56.175112\|10.221100}}		{{#coordinates:primary\|56.175112\|10.221100}}

	<!-- Koordinatet er på hans bolig -->		<!-- Koordinatet er på hans bolig -->

Hhoej: /* I modvind */

2018-10-02T07:18:02Z

I modvind

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2018, 09:18
Linje 25:		Linje 25:
	Det gav ballade, og gjorde det lokale skolevæsen berømt i hele landet. Få år senere fulgte endnu en politisk brøler, idet han i 1930 udtalte, at ''”de arbejdsløse skulle under kontrol, samt at de, der ikke ville kontrolleres, skulle indfanges med en lasso og uskadeliggøres”''. Lettere blev det ikke for partiet, at han endog offentligt havde kritiseret regeringens socialminister, K.K. Steincke. Balladen medførte, at han blev ekskluderet af partiet. Yderligere havde fagforeningen krævet, at han skulle fremlægge en liste over sine mange lejligheder. Dem var der efterhånden en del af, og den oversigt blev indklæbet i forhandlingsprotokollen.		Det gav ballade, og gjorde det lokale skolevæsen berømt i hele landet. Få år senere fulgte endnu en politisk brøler, idet han i 1930 udtalte, at ''”de arbejdsløse skulle under kontrol, samt at de, der ikke ville kontrolleres, skulle indfanges med en lasso og uskadeliggøres”''. Lettere blev det ikke for partiet, at han endog offentligt havde kritiseret regeringens socialminister, K.K. Steincke. Balladen medførte, at han blev ekskluderet af partiet. Yderligere havde fagforeningen krævet, at han skulle fremlægge en liste over sine mange lejligheder. Dem var der efterhånden en del af, og den oversigt blev indklæbet i forhandlingsprotokollen.

	I 1932 blev han dog genoptaget i partiet, og i de lokale vittighedsblad ”Vaskebrættet” kunne byens borger se en tegning, hvor byens borgmester, [[H.P. Christensen]], med en rød malerkost spørger forsamlingen: ''”Er han nu rød nok? ”''. Det var han, men snart efter blev han igen ekskluderet. Hans tid i den lokale fagforening var også forbi. I stedet fik han en opgave som rejsesekretær for hovedforbundet. Her var han igen for bramfri og initiativrig og i 1939 var det slut.		I 1932 blev han dog genoptaget i partiet, og i de lokale vittighedsblad ”Vaskebrættet” kunne byens borger se en tegning, hvor byens borgmester, [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]], med en rød malerkost spørger forsamlingen: ''”Er han nu rød nok? ”''. Det var han, men snart efter blev han igen ekskluderet. Hans tid i den lokale fagforening var også forbi. I stedet fik han en opgave som rejsesekretær for hovedforbundet. Her var han igen for bramfri og initiativrig og i 1939 var det slut.

	===Kommunalvalget 1943 og et eftermæle===		===Kommunalvalget 1943 og et eftermæle===

Hhoej: /* Kommunalvalget 1943 og et eftermæle */

2018-09-25T11:11:04Z

Kommunalvalget 1943 og et eftermæle

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2018, 13:11
Linje 28:		Linje 28:

	===Kommunalvalget 1943 og et eftermæle===		===Kommunalvalget 1943 og et eftermæle===
	Perregaard havde fået smag for det lokalpolitiske arbejde, og når nu socialdemokraterne ikke ville stille ham op, så kunne han selv finde en løsning for at få indfriet de politiske ambitioner: Han ~~stille~~ op på en Uafhængig arbejderliste. De tre kredse i byen gav dog ikke valg, men blot 1736 stemmer til listens to kandidater. Det er næste umuligt at se, hvad listen politisk gik ud på, da hverken byens borgerlige aviser eller Demokraten ~~ønske~~ at omtale listen eller Perregaards initiativ. Det blev blot til en enkelt karikaturtegning. Heller ikke på Hustømrernes generalforsamling, blev initiativet fra den tidligere fagforeningsformand omtalt. Han skulle kort og godt ties ihjel.		Perregaard havde fået smag for det lokalpolitiske arbejde, og når nu socialdemokraterne ikke ville stille ham op, så kunne han selv finde en løsning for at få indfriet de politiske ambitioner: Han stillede op på en Uafhængig arbejderliste. De tre kredse i byen gav dog ikke valg, men blot 1736 stemmer til listens to kandidater. Det er næste umuligt at se, hvad listen politisk gik ud på, da hverken byens borgerlige aviser eller Demokraten ønskede at omtale listen eller Perregaards initiativ. Det blev blot til en enkelt karikaturtegning. Heller ikke på Hustømrernes generalforsamling, blev initiativet fra den tidligere fagforeningsformand omtalt. Han skulle kort og godt ties ihjel.

	3. august 1953 døde Jens Perregaard. Da havde han allerede i flere år været tavs. En nekrolog blev det dog til i [[Demokraten]]. Her lød karakteristikken, at han gennem hele livet havde været ''”impulsiv og opfarende over alle grænser”''. Den fortsatte med at konstatere, at han ''”busede lige på og manglede diplomatiske evner”''. Men, avisen fremførte også at den aarhusianske arbejderbevægelse skyldte ham tak for de mange frodige initiativer og den flittige indsats, han havde ydet i sine velmagtsdage.		3. august 1953 døde Jens Perregaard. Da havde han allerede i flere år været tavs. En nekrolog blev det dog til i [[Demokraten]]. Her lød karakteristikken, at han gennem hele livet havde været ''”impulsiv og opfarende over alle grænser”''. Den fortsatte med at konstatere, at han ''”busede lige på og manglede diplomatiske evner”''. Men, avisen fremførte også at den aarhusianske arbejderbevægelse skyldte ham tak for de mange frodige initiativer og den flittige indsats, han havde ydet i sine velmagtsdage.

Hhoej: /* Private initiativer */

2018-09-25T11:07:55Z

Private initiativer

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2018, 13:07
Linje 20:		Linje 20:

	===Private initiativer===		===Private initiativer===
	Jens Perregaard kunne åbenbart ikke få nok, hvilket synes at være forklaringen på, at han på Trøjborg begyndte at bygge for egen regning, selv om Hustømrernes Enkekasse i 1927 allerede kunne oplyse, at den disponerede over 100 lejligheder. Perregaard havde appetit på mere. Han ville også være politiker, så han kunne følge byggeriet tættere på. I 1924 havde han fået sæde i ~~[[Aarhus Byråd\|~~byrådet]] på en suppleantplads og efterfølgende blev han valgt, og fik naturligvis sæde i bl.a. Svendeprøvekommissionen og Udvalget for bygninger og inventar, som det noget bureaukratisk hed. Endelig var der også blevet en plads til ham i [[Skolekommissionen]]. Her stod man overfor at skulle udnævne en ny skoledirektør, en opgave Perregaard tog så alvorligt, at han sendte det berømte telegram til en af ansøgerne med spørgsmålet: ''”Er De medlem af Socialdemokratisk Forbund? Svar omgående: Ja eller nej. ”'' Underskrevet Perregaard, Byrådskontoret.		Jens Perregaard kunne åbenbart ikke få nok, hvilket synes at være forklaringen på, at han på Trøjborg begyndte at bygge for egen regning, selv om Hustømrernes Enkekasse i 1927 allerede kunne oplyse, at den disponerede over 100 lejligheder. Perregaard havde appetit på mere. Han ville også være politiker, så han kunne følge byggeriet tættere på. I 1924 havde han fået sæde i byrådet på en suppleantplads og efterfølgende blev han valgt og fik naturligvis sæde i bl.a. Svendeprøvekommissionen og Udvalget for bygninger og inventar, som det noget bureaukratisk hed. Endelig var der også blevet en plads til ham i [[Skolekommissionen]]. Her stod man overfor at skulle udnævne en ny skoledirektør, en opgave Perregaard tog så alvorligt, at han sendte det berømte telegram til en af ansøgerne med spørgsmålet: ''”Er De medlem af Socialdemokratisk Forbund? Svar omgående: Ja eller nej. ”'' Underskrevet Perregaard, Byrådskontoret.

	===I modvind===		===I modvind===

Hhoej: /* Initiativernes mand */

2018-09-25T11:04:20Z

Initiativernes mand

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2018, 13:04
Linje 15:		Linje 15:

	===Initiativernes mand===		===Initiativernes mand===
	Perregaard knoklede på i fagbevægelsen og snart også i eget regi. Det kunne snart være svært at afgøre om han var mester eller svend. Den konflikt skulle siden spidse til. Forinden havde han 1918 dog taget initiativ til etablering af [[Hustømrernes Stiftelse og Enkekasse]], der økonomisk havde sin baggrund i en mindre lotteriseddel. Det var også ham, der i 1919 tog initiativ til stiftelsen af byens ældste boligforening: [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Det første projekt gik ud på at opføre havebyen [[Skovbakken]] ved [[Marienlund]]. De smukke dobbelthuse står der endnu, og i et af dem - [[Dronning Margrethes Vej]] [[Dronning Margrethes Vej 95\|95]] - fik Perregaard bolig helt frem til han faldt bort i 1953. Flere af dem blev opført af [[Hustømrerne A/S]], en kooperativ virksomhed, som han også havde taget initiativ til at stifte, og hvor han i de første år varetog rollen som forretningsfører. Pædagogisk forklarede han svendene, at ''”de ikke måtte tro, at der kunne tjenes mere og bestilles mindre hos Hustømrernes A/S end andre steder, for så gik det galt”''.		Perregaard knoklede på i fagbevægelsen og snart også i eget regi. Det kunne snart være svært at afgøre, om han var mester eller svend. Den konflikt skulle siden spidse til. Forinden havde han i 1918 dog taget initiativ til etablering af [[Hustømrernes Stiftelse og Enkekasse]], der økonomisk havde sin baggrund i en mindre lotteriseddel. Det var også ham, der i 1919 tog initiativ til stiftelsen af byens ældste boligforening: [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Det første projekt gik ud på at opføre havebyen [[Skovbakken]] ved [[Marienlund]]. De smukke dobbelthuse står der endnu, og i et af dem - [[Dronning Margrethes Vej]] [[Dronning Margrethes Vej 95\|95]] - fik Perregaard bolig helt frem til han faldt bort i 1953. Flere af dem blev opført af [[Hustømrerne A/S]], en kooperativ virksomhed, som han også havde taget initiativ til at stifte, og hvor han i de første år varetog rollen som forretningsfører. Pædagogisk forklarede han svendene, at ''”de ikke måtte tro, at der kunne tjenes mere og bestilles mindre hos Hustømrernes A/S end andre steder, for så gik det galt”''.

	Der fulgte hurtigt nye initiativer: [[Christiansgade 20\|Jubilæumsbygningen]] på hjørnet af [[Mørksgade]] og [[Christiansgade]], der indeholdt større som mindre lejligheder og kontorer mod gaden. Projektet ville foruden af hævde tømrerne også sikre fagforeningens medlemmer arbejde i en svær tid. Selv om der var fem toværelseslejligheder og fire med tre værelser, så var huslejen for høj for en almindelig tømrersvend. Men også det havde Perregaard en plan for, og få år efter blev det besluttet et bygge et større antal mindre lejligheder på [[Trøjborg]].		Der fulgte hurtigt nye initiativer: [[Christiansgade 20\|Jubilæumsbygningen]] på hjørnet af [[Mørksgade]] og [[Christiansgade]], der indeholdt større som mindre lejligheder og kontorer mod gaden. Projektet ville foruden af hævde tømrerne også sikre fagforeningens medlemmer arbejde i en svær tid. Selv om der var fem toværelseslejligheder og fire med tre værelser, så var huslejen for høj for en almindelig tømrersvend. Men også det havde Perregaard en plan for, og få år efter blev det besluttet et bygge et større antal mindre lejligheder på [[Trøjborg]].

Hhoej: /* Næstformand som 30-årig */

2018-09-25T11:01:43Z

Næstformand som 30-årig

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2018, 13:01
Linje 12:		Linje 12:
	Det var dog i Aarhus han så de bedste fremtidsmuligheder, og i de følgende år fik han rig lejlighed til at vise, hvad han duede til.		Det var dog i Aarhus han så de bedste fremtidsmuligheder, og i de følgende år fik han rig lejlighed til at vise, hvad han duede til.

	Det første skridt var en indmeldelse i [[Hustømrernes Fagforening]]. Her kunne han øjensynligt ikke holde mund, for allerede i 1910, blot 30 år gammel, blev han næstformand, så fulgte kassererposten før han i 1915 blev formand. I den lokale fagbevægelsen var Perregaard blevet en kendt person, der ofte tog ordet. Han fik da også sæde i bestyrelsen af [[Arbejdernes Produktionsforening]], blev formand for sygekassen, og i de følgende år fulgte flere bestyrelsesposter efter.		Det første skridt var en indmeldelse i [[Hustømrerne_A/S\|Hustømrernes Fagforening]]. Her kunne han øjensynligt ikke holde mund, for allerede i 1910, blot 30 år gammel, blev han næstformand, så fulgte kassererposten før han i 1915 blev formand. I den lokale fagbevægelsen var Perregaard blevet en kendt person, der ofte tog ordet. Han fik da også sæde i bestyrelsen af [[Arbejdernes Produktionsforening]], blev formand for sygekassen, og i de følgende år fulgte flere bestyrelsesposter efter.

	===Initiativernes mand===		===Initiativernes mand===

← Ældre version		Versionen fra 21. okt. 2024, 12:38
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Jens Perregaard (1880-1953).jpg\|thumbnail\|Jens Perregaard]]		[[Fil:Jens Perregaard (1880-1953).jpg\|thumbnail\|Jens Perregaard]]
	~~Tømrer~~ '''Jens Perregaard''', medlem af [[Aarhus Byråd]] 14. august 1924 - 31. marts 1933 for [[Socialdemokratiet]].		'''Jens Perregaard''' (født den 18. april 1880 i Borbjerg, Ringkøbing amt, død den 3. august 1953 i Aarhus) var tømrer og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 14. august 1924 til den 31. marts 1933 for [[Socialdemokratiet]].

	~~Født 18. april 1880 i Borbjerg, Ringkøbing amt, død 3. august 1953 i Aarhus~~.

	Forældre: gårdejer Lars Perregaard og hustru Nielsine Petersen.		Forældre: gårdejer Lars Perregaard og hustru Nielsine Petersen.
	Gift 17. juli 1906 med Andrea Adsersdatter Damtoft, født 15. marts 1877 i Mejrup sogn, Ringkøbing amt, død 5. juni 1945 i Aarhus, datter af gårdejer Adser Damtoft og hustru Christine.		Gift den 17. juli 1906 med Andrea Adsersdatter Damtoft, født den 15. marts 1877 i Mejrup sogn, Ringkøbing amt, død den 5. juni 1945 i Aarhus, datter af gårdejer Adser Damtoft og hustru Christine.

	===Næstformand som 30-årig===		===Næstformand som 30-årig===
	[[Fil:Hustømrernes Fagforening, ca 1915.jpg\|thumb\|right\|300px\|Jens Perregard (nr. to fra højre) på udflugt i [[Marselisborgskovene]] med [[Hustømrernes Fagforening]] omkring 1915.]]		[[Fil:Hustømrernes Fagforening, ca 1915.jpg\|thumb\|right\|300px\|Jens Perregard (nr. to fra højre) på udflugt i [[Marselisborgskovene]] med [[Hustømrernes Fagforening]] omkring 1915.]]
	I 1901 blev der udstedt et svendebrev til en 21 årig tømrer, der var kommet til Aarhus fra Vestjylland. Her foregik der ikke nok for den unge ambitiøse svend, der snarere så store muligheder i den by, der netop havde rundet de 50.000 indbyggere og havde store planer for fremtiden. Han fandt dog hurtigt ud af, at lønnen var højere i København, så her valgte den unge Jens at arbejde om sommeren, mens han om vinteren vendte tilbage til Aarhus for at sikre sig en uddannelse på byens [[Teknisk Skole\|tekniske skole]] som bygningskonstruktør.		I 1901 blev der udstedt et svendebrev til en 21-årig tømrer, der var kommet til Aarhus fra Vestjylland. Her foregik der ikke nok for den unge ambitiøse svend, der snarere så store muligheder i den by, der netop havde rundet de 50.000 indbyggere og havde store planer for fremtiden. Han fandt dog hurtigt ud af, at lønnen var højere i København, så her valgte den unge Jens at arbejde om sommeren, mens han om vinteren vendte tilbage til Aarhus for at sikre sig en uddannelse på byens [[Teknisk Skole\|tekniske skole]] som bygningskonstruktør.
	Det var dog i Aarhus han så de bedste fremtidsmuligheder, og i de følgende år fik han rig lejlighed til at vise, hvad han duede til.		Det var dog i Aarhus, han så de bedste fremtidsmuligheder, og i de følgende år fik han rig lejlighed til at vise, hvad han duede til.

	Det første skridt var en indmeldelse i [[Hustømrerne_A/S\|Hustømrernes Fagforening]]. Her kunne han øjensynligt ikke holde mund, for allerede i 1910, blot 30 år gammel, blev han næstformand, så fulgte kassererposten før han i 1915 blev formand. I den lokale fagbevægelsen var Perregaard blevet en kendt person, der ofte tog ordet. Han fik da også sæde i bestyrelsen af [[Arbejdernes Produktionsforening]], blev formand for sygekassen, og i de følgende år fulgte flere bestyrelsesposter efter.		Det første skridt var en indmeldelse i [[Hustømrerne_A/S\|Hustømrernes Fagforening]]. Her kunne han øjensynligt ikke holde mund, for allerede i 1910 - blot 30 år gammel - blev han næstformand, så fulgte kassererposten, før han i 1915 blev formand. I den lokale fagbevægelsen var Perregaard blevet en kendt person, der ofte tog ordet. Han fik da også sæde i bestyrelsen af [[Arbejdernes Produktionsforening]], blev formand for sygekassen, og i de følgende år fulgte flere bestyrelsesposter efter.

	===Initiativernes mand===		===Initiativernes mand===
	Perregaard knoklede på i fagbevægelsen og snart også i eget regi. Det kunne snart være svært at afgøre, om han var mester eller svend. Den konflikt skulle siden spidse til. Forinden havde han i 1918 dog taget initiativ til etablering af [[Hustømrernes Stiftelse og Enkekasse]], der økonomisk havde sin baggrund i en mindre lotteriseddel. Det var også ham, der i 1919 tog initiativ til stiftelsen af byens ældste boligforening: [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Det første projekt gik ud på at opføre havebyen [[Skovbakken]] ved [[Marienlund]]. De smukke dobbelthuse står der endnu, og i et af dem - [[Dronning Margrethes Vej]] [[Dronning Margrethes Vej 95\|95]] - fik Perregaard bolig helt frem til han faldt bort i 1953. Flere af dem blev opført af [[Hustømrerne A/S]], en kooperativ virksomhed, som han også havde taget initiativ til at stifte, og hvor han i de første år varetog rollen som forretningsfører. Pædagogisk forklarede han svendene, at ''”de ikke måtte tro, at der kunne tjenes mere og bestilles mindre hos Hustømrernes A/S end andre steder, for så gik det galt”''.		Perregaard knoklede på i fagbevægelsen og snart også i eget regi. Det kunne snart være svært at afgøre, om han var mester eller svend. Den konflikt skulle siden spidse til. Forinden havde han i 1918 dog taget initiativ til etablering af [[Hustømrernes Stiftelse og Enkekasse]], der økonomisk havde sin baggrund i en mindre lotteriseddel. Det var også ham, der i 1919 tog initiativ til stiftelsen af byens ældste boligforening: [[Arbejdernes Andelsboligforening]]. Det første projekt gik ud på at opføre havebyen [[Skovbakken]] ved [[Marienlund]]. De smukke dobbelthuse står der endnu, og i et af dem - [[Dronning Margrethes Vej]] [[Dronning Margrethes Vej 95\|95]] - fik Perregaard bolig, helt frem til han faldt bort i 1953. Flere af dem blev opført af [[Hustømrerne A/S]], en kooperativ virksomhed, som han også havde taget initiativ til at stifte, og hvor han i de første år varetog rollen som forretningsfører. Pædagogisk forklarede han svendene, at ''”de ikke måtte tro, at der kunne tjenes mere og bestilles mindre hos Hustømrernes A/S end andre steder, for så gik det galt”''.

	Der fulgte hurtigt nye initiativer: [[Christiansgade 20\|Jubilæumsbygningen]] på hjørnet af [[Mørksgade]] og [[Christiansgade]], der indeholdt større som mindre lejligheder og kontorer mod gaden. Projektet ville foruden af hævde tømrerne også sikre fagforeningens medlemmer arbejde i en svær tid. Selv om der var fem toværelseslejligheder og fire med tre værelser, så var huslejen for høj for en almindelig tømrersvend. Men også det havde Perregaard en plan for, og få år efter blev det besluttet et bygge et større antal mindre lejligheder på [[Trøjborg]].		Der fulgte hurtigt nye initiativer: [[Christiansgade 20\|Jubilæumsbygningen]] på hjørnet af [[Mørksgade]] og [[Christiansgade]], der indeholdt større som mindre lejligheder og kontorer mod gaden. Projektet ville foruden af hævde tømrerne også sikre fagforeningens medlemmer arbejde i en svær tid. Selv om der var fem toværelseslejligheder og fire med tre værelser, så var huslejen for høj for en almindelig tømrersvend. Men også det havde Perregaard en plan for, og få år efter blev det besluttet et bygge et større antal mindre lejligheder på [[Trøjborg]].
Linje 25:		Linje 23:
	Det gav ballade, og gjorde det lokale skolevæsen berømt i hele landet. Få år senere fulgte endnu en politisk brøler, idet han i 1930 udtalte, at ''”de arbejdsløse skulle under kontrol, samt at de, der ikke ville kontrolleres, skulle indfanges med en lasso og uskadeliggøres”''. Lettere blev det ikke for partiet, at han endog offentligt havde kritiseret regeringens socialminister, K.K. Steincke. Balladen medførte, at han blev ekskluderet af partiet. Yderligere havde fagforeningen krævet, at han skulle fremlægge en liste over sine mange lejligheder. Dem var der efterhånden en del af, og den oversigt blev indklæbet i forhandlingsprotokollen.		Det gav ballade, og gjorde det lokale skolevæsen berømt i hele landet. Få år senere fulgte endnu en politisk brøler, idet han i 1930 udtalte, at ''”de arbejdsløse skulle under kontrol, samt at de, der ikke ville kontrolleres, skulle indfanges med en lasso og uskadeliggøres”''. Lettere blev det ikke for partiet, at han endog offentligt havde kritiseret regeringens socialminister, K.K. Steincke. Balladen medførte, at han blev ekskluderet af partiet. Yderligere havde fagforeningen krævet, at han skulle fremlægge en liste over sine mange lejligheder. Dem var der efterhånden en del af, og den oversigt blev indklæbet i forhandlingsprotokollen.

	I 1932 blev han dog genoptaget i partiet, og i de lokale vittighedsblad ”Vaskebrættet” kunne byens ~~borger~~ se en tegning, hvor byens borgmester, [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]], med en rød malerkost spørger forsamlingen: ''”Er han nu rød nok? ”''. Det var han, men snart efter blev han igen ekskluderet. Hans tid i den lokale fagforening var også forbi. I stedet fik han en opgave som rejsesekretær for hovedforbundet. Her var han igen for bramfri og initiativrig og i 1939 var det slut.		I 1932 blev han dog genoptaget i partiet, og i det lokale vittighedsblad ”Vaskebrættet” kunne byens borgere se en tegning, hvor byens borgmester, [[Hans Peder Christensen (1869-1945)\|H.P. Christensen]], med en rød malerkost spørger forsamlingen: ''”Er han nu rød nok? ”''. Det var han, men snart efter blev han igen ekskluderet. Hans tid i den lokale fagforening var også forbi. I stedet fik han en opgave som rejsesekretær for hovedforbundet. Her var han igen for bramfri og initiativrig, og i 1939 var det slut.

	===Kommunalvalget 1943 og et eftermæle===		===Kommunalvalget 1943 og et eftermæle===
	Perregaard havde fået smag for det lokalpolitiske arbejde, og når nu socialdemokraterne ikke ville stille ham op, så kunne han selv finde en løsning for at få indfriet de politiske ambitioner: Han stillede op på en uafhængig arbejderliste. De tre kredse i byen gav dog ikke valg, men blot 1736 stemmer til listens to kandidater. Det er ~~næste~~ umuligt at se, hvad listen politisk gik ud på, da hverken byens borgerlige aviser eller Demokraten ønskede at omtale listen eller Perregaards initiativ. Det blev blot til en enkelt karikaturtegning. Heller ikke på Hustømrernes generalforsamling blev initiativet fra den tidligere fagforeningsformand omtalt. Han skulle kort og godt ties ihjel.		Perregaard havde fået smag for det lokalpolitiske arbejde, og når nu socialdemokraterne ikke ville stille ham op, så kunne han selv finde en løsning for at få indfriet de politiske ambitioner: Han stillede op på en uafhængig arbejderliste. De tre kredse i byen gav dog ikke valg, men blot 1736 stemmer til listens to kandidater. Det er næsten umuligt at se, hvad listen politisk gik ud på, da hverken byens borgerlige aviser eller Demokraten ønskede at omtale listen eller Perregaards initiativ. Det blev blot til en enkelt karikaturtegning. Heller ikke på Hustømrernes generalforsamling blev initiativet fra den tidligere fagforeningsformand omtalt. Han skulle kort og godt ties ihjel.

	3. august 1953 døde Jens Perregaard. Da havde han allerede i flere år været tavs. En nekrolog blev det dog til i [[Demokraten]]. Her lød karakteristikken, at han gennem hele livet havde været ''”impulsiv og opfarende over alle grænser”''. Den fortsatte med at konstatere, at han ''”busede lige på og manglede diplomatiske evner”''. Men, avisen fremførte også at den aarhusianske arbejderbevægelse skyldte ham tak for de mange frodige initiativer og den flittige indsats, han havde ydet i sine velmagtsdage.		Den 3. august 1953 døde Jens Perregaard. Da havde han allerede i flere år været tavs. En nekrolog blev det dog til i [[Demokraten]]. Her lød karakteristikken, at han gennem hele livet havde været ''”impulsiv og opfarende over alle grænser”''. Den fortsatte med at konstatere, at han ''”busede lige på og manglede diplomatiske evner”''. Men, avisen fremførte også at den aarhusianske arbejderbevægelse skyldte ham tak for de mange frodige initiativer og den flittige indsats, han havde ydet i sine velmagtsdage.

	Begravelsen fandt sted i stilhed og først annonceret, da den havde fundet sted og underskrevet ”Børnene”. I fagbevægelsen havde det ellers været sædvane, at man hyldede afdøde kammerater med fanebærer og fagforeningsfanen, men heller ikke den var til stede ved Jens Perregaards begravelse.		Begravelsen fandt sted i stilhed og først annonceret, da den havde fundet sted og underskrevet ”Børnene”. I fagbevægelsen havde det ellers været sædvane, at man hyldede afdøde kammerater med fanebærer og fagforeningsfanen, men heller ikke den var til stede ved Jens Perregaards begravelse.