Jacob Matthiesen (1602-1660) - Versionshistorie

Hemik med 10. okt. 2024, 06:49

2024-10-10T06:49:26Z

← Ældre version		Versionen fra 10. okt. 2024, 08:49
Linje 1:		Linje 1:
	'''Jacob Matthiesen''' var biskop over [[Aarhus Stift]] i perioden 1645-1660.		'''Jacob Matthiesen''' (født den 17. oktober 1602 i Aarhus, død den 3. juni 1660 i Aarhus) var biskop over [[Aarhus Stift]] i perioden 1645-1660.

	~~Født 17~~. ~~oktober 1602 i Aarhus~~, ~~død 3. juni 1660~~ i Aarhus.		Han var søn af Christian IV’s livlæge [[Matthias Jacobæus (1569-1636)]] og Ingeborg Jensdatter Ægidia (ca. 1584-1614), datter af den tidligere biskop i Aarhus [[Jens Gjødesen (1550-1626)]].

	~~Søn af Christian IV’s livlæge [[Matthias Jacobæus (1569-1636)]] og Ingeborg Jensdatter Ægidia~~ (~~ca. 1584~~-~~1614~~), datter af ~~den tidligere biskop i Aarhus [[Jens Gjødesen~~ (~~1550~~-~~1626~~)]].		Gift i 1632 med Anna Bartholin (1613-1682), datter af lægen og teologen Caspar Bartholin (1585-1629). Gennem sin hustru blev Jacob Matthiesen stamfader til Jacobæusslægten.

	~~Gift~~ i ~~1632 med Anna Bartholin~~ (~~1613~~-~~1682~~), ~~datter af lægen~~ og ~~teologen Caspar Bartholin~~ (~~1585~~-~~1629~~). ~~Gennem sin hustru blev~~ Jacob ~~Matthisen stamfader til Jacobæusslægten~~.		Jacob Matthiesen startede sin uddannelse på [[Aarhus Katedralskole\|Aarhus Skole]], men kom i 1619 på Odense Skole, hvorfra han sendtes til Københavns Universitet i 1621. Som student fik han Sjællands biskop Jesper Rasmussen Brochmand (1585-1652) som velynder, og i 1623 blev han optaget i den lærde kreds omkring [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)]], som ansatte ham hos sig i Odense og på slottet [[Rosenholm]]. Her arbejdede Jacob Matthiesen som Rosenkrantz' sekretær og huslærer for fire unge adelskvinder.

	Jacob Matthiesen startede sin uddannelse på [[Aarhus Katedralskole\|Aarhus Skole]], men kom i 1619 i Odense Skole, hvorfra han sendtes til Københavns Universitet i 1621. Som student fik han Sjællands biskop Jesper Rasmussen Brochmand (1585-1652) som velynder, og i 1623 blev han optaget i den lærde kreds omkring [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)]], som ansatte ham hos sig i Odense og på slottet [[Rosenholm]]. Her arbejdede Jacob Matthiesen som Rosenkrantz' sekretær og huslærer for fire unge adelskvinder.		I 1624 rejste han efter Rosenkrantz’ anvisning til Wittenberg, hvor han særligt kastede sig over matematiske studier, som han allerede havde begyndt på Rosenholm. Han følte sig frastødt af det vilde studenterliv, der

	1624 rejste han efter Rosenkrantz’ anvisning til Wittenberg, hvor han særligt kastede sig over matematiske studier, som han allerede havde begyndt på Rosenholm. Han følte sig frastødt af det vilde studenterliv, der
	gik op i druk og udsvævelser, hvilket han valgte at holde sig fra. Han trak sig tilbage til en lille kreds		gik op i druk og udsvævelser, hvilket han valgte at holde sig fra. Han trak sig tilbage til en lille kreds
	af landsmænd, som rummede flere senere betydningsfulde mænd.		af landsmænd, som rummede flere senere betydningsfulde mænd.

	I 1626 rejste han til Rostock og derfra Harderwijk i Holland, hvor han fortsatte sine matematiske studier. Derefter ~~opholdte~~ han sig en tid i Leiden ~~rejste~~, indtil han i 1629 rejste til England og studerede i London og Cambridge. I 1630 blev han professor ved Københavns Universitet og i 1631 blev han magister. Han fik hurtigt et omdømme som en af tidens bedste ''latinister'', og Christian IV, som havde brug for en dygtig latiner, tilbød ham en plads i Kancelliet. Jacob Matthiesen foretrak dog at blive i sin stilling ved		I 1626 rejste han til Rostock og derfra Harderwijk i Holland, hvor han fortsatte sine matematiske studier. Derefter opholdt han sig en tid i Leiden, indtil han i 1629 rejste til England og studerede i London og Cambridge. I 1630 blev han professor ved Københavns Universitet, og i 1631 blev han magister. Han fik hurtigt et omdømme som en af tidens bedste ''latinister'', og Christian IV, som havde brug for en dygtig latiner, tilbød ham en plads i Kancelliet. Jacob Matthiesen foretrak dog at blive i sin stilling ved
	universitetet, hvor han havde en betydelig indtægt som forfatter.		universitetet, hvor han havde en betydelig indtægt som forfatter.

	I 1638 blev ~~han Matthisen~~ hofpræst og i 1640 opnåede han en doktorgrad i teologi.		I 1638 blev Matthiesen hofpræst, og i 1640 opnåede han en doktorgrad i teologi.

	I 1645 blev han biskop i Aarhus, hvor han nød stor anseelse for sin veltalenhed og ofte blev hyret som taler ved vielser og begravelser, hvilket bragte ham store indtægter. Da Frederik III i 1653 tilbød ham Sjællands bispestol, foretrak ~~Matthisen~~ at blive i Aarhus og med henvisning til sin tiltagende svagelighed, som til sidst forårsagede hans død i 1660.		I 1645 blev han biskop i Aarhus, hvor han nød stor anseelse for sin veltalenhed og ofte blev hyret som taler ved vielser og begravelser, hvilket bragte ham store indtægter. Da Frederik III i 1653 tilbød ham Sjællands bispestol, foretrak Matthiesen at blive i Aarhus med henvisning til sin tiltagende svagelighed, som til sidst forårsagede hans død i 1660.

	===Se også===		===Se også===

MiaGulvadJørgensen med 20. jan. 2023, 10:50

2023-01-20T10:50:07Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jan. 2023, 12:50
Linje 3:		Linje 3:
	Født 17. oktober 1602 i Aarhus, død 3. juni 1660 i Aarhus.		Født 17. oktober 1602 i Aarhus, død 3. juni 1660 i Aarhus.

	Søn af Christian IV’s livlæge~~, Dr.~~ Matthias ~~Jacobsen~~ (-1636) og Ingeborg Jensdatter (-1614), datter af den tidligere biskop i Aarhus [[Jens Gjødesen (1550-1626)]].		Søn af Christian IV’s livlæge [[Matthias Jacobæus (1569-1636)]] og Ingeborg Jensdatter Ægidia (ca. 1584-1614), datter af den tidligere biskop i Aarhus [[Jens Gjødesen (1550-1626)]].

	Gift i 1632 med Anna Bartholin (-1682), datter af lægen og teologen Caspar Bartholin (1585-1629). Gennem sin hustru blev Jacob Matthisen stamfader til Jacobæusslægten.		Gift i 1632 med Anna Bartholin (1613-1682), datter af lægen og teologen Caspar Bartholin (1585-1629). Gennem sin hustru blev Jacob Matthisen stamfader til Jacobæusslægten.

	Jacob Matthiesen startede sin uddannelse på [[Aarhus Katedralskole\|Aarhus Skole]], men kom i 1619 i Odense Skole, hvorfra han sendtes til Københavns Universitet i 1621. Som student fik han Sjællands biskop Jesper Rasmussen Brochmand (1585-1652) som velynder, og i 1623 blev han optaget i den lærde kreds omkring [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)]], som ansatte ham hos sig i Odense og på slottet Rosenholm. Her arbejdede Jacob Matthiesen som Rosenkrantz' sekretær og huslærer for fire unge adelskvinder.		Jacob Matthiesen startede sin uddannelse på [[Aarhus Katedralskole\|Aarhus Skole]], men kom i 1619 i Odense Skole, hvorfra han sendtes til Københavns Universitet i 1621. Som student fik han Sjællands biskop Jesper Rasmussen Brochmand (1585-1652) som velynder, og i 1623 blev han optaget i den lærde kreds omkring [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)]], som ansatte ham hos sig i Odense og på slottet [[Rosenholm]]. Her arbejdede Jacob Matthiesen som Rosenkrantz' sekretær og huslærer for fire unge adelskvinder.

	1624 rejste han efter Rosenkrantz’ anvisning til Wittenberg, hvor han særligt kastede sig over matematiske studier, som han allerede havde begyndt på Rosenholm. Han følte sig frastødt af det vilde studenterliv, der		1624 rejste han efter Rosenkrantz’ anvisning til Wittenberg, hvor han særligt kastede sig over matematiske studier, som han allerede havde begyndt på Rosenholm. Han følte sig frastødt af det vilde studenterliv, der

MiaGulvadJørgensen: Oprettede siden med "'''Jacob Matthiesen''' var biskop over Aarhus Stift i perioden 1645-1660. Født 17. oktober 1602 i Aarhus, død 3. juni 1660 i Aarhus. Søn af Christian IV’s livlæge, Dr. Matthias Jacobsen (-1636) og Ingeborg Jensdatter (-1614), datter af den tidligere biskop i Aarhus Jens Gjødesen (1550-1626). Gift i 1632 med Anna Bartholin (-1682), datter af lægen og teologen Caspar Bartholin (1585-1629). Gennem sin hustru blev Jacob Matthisen stamfader til Jacobæuss..."

2023-01-20T09:44:02Z

Oprettede siden med "'''Jacob Matthiesen''' var biskop over Aarhus Stift i perioden 1645-1660. Født 17. oktober 1602 i Aarhus, død 3. juni 1660 i Aarhus. Søn af Christian IV’s livlæge, Dr. Matthias Jacobsen (-1636) og Ingeborg Jensdatter (-1614), datter af den tidligere biskop i Aarhus Jens Gjødesen (1550-1626). Gift i 1632 med Anna Bartholin (-1682), datter af lægen og teologen Caspar Bartholin (1585-1629). Gennem sin hustru blev Jacob Matthisen stamfader til Jacobæuss..."

Ny side

'''Jacob Matthiesen''' var biskop over [[Aarhus Stift]] i perioden 1645-1660.

Født 17. oktober 1602 i Aarhus, død 3. juni 1660 i Aarhus.

Søn af Christian IV’s livlæge, Dr. Matthias Jacobsen (-1636) og Ingeborg Jensdatter (-1614), datter af den tidligere biskop i Aarhus [[Jens Gjødesen (1550-1626)]].

Gift i 1632 med Anna Bartholin (-1682), datter af lægen og teologen Caspar Bartholin (1585-1629). Gennem sin hustru blev Jacob Matthisen stamfader til Jacobæusslægten.

Jacob Matthiesen startede sin uddannelse på [[Aarhus Katedralskole|Aarhus Skole]], men kom i 1619 i Odense Skole, hvorfra han sendtes til Københavns Universitet i 1621. Som student fik han Sjællands biskop Jesper Rasmussen Brochmand (1585-1652) som velynder, og i 1623 blev han optaget i den lærde kreds omkring [[Holger Rosenkrantz (1574-1642)]], som ansatte ham hos sig i Odense og på slottet Rosenholm. Her arbejdede Jacob Matthiesen som Rosenkrantz' sekretær og huslærer for fire unge adelskvinder.

1624 rejste han efter Rosenkrantz’ anvisning til Wittenberg, hvor han særligt kastede sig over matematiske studier, som han allerede havde begyndt på Rosenholm. Han følte sig frastødt af det vilde studenterliv, der
gik op i druk og udsvævelser, hvilket han valgte at holde sig fra. Han trak sig tilbage til en lille kreds
af landsmænd, som rummede flere senere betydningsfulde mænd.

I 1626 rejste han til Rostock og derfra Harderwijk i Holland, hvor han fortsatte sine matematiske studier. Derefter opholdte han sig en tid i Leiden rejste, indtil han i 1629 rejste til England og studerede i London og Cambridge. I 1630 blev han professor ved Københavns Universitet og i 1631 blev han magister. Han fik hurtigt et omdømme som en af tidens bedste ''latinister'', og Christian IV, som havde brug for en dygtig latiner, tilbød ham en plads i Kancelliet. Jacob Matthiesen foretrak dog at blive i sin stilling ved
universitetet, hvor han havde en betydelig indtægt som forfatter.

I 1638 blev han Matthisen hofpræst og i 1640 opnåede han en doktorgrad i teologi.

I 1645 blev han biskop i Aarhus, hvor han nød stor anseelse for sin veltalenhed og ofte blev hyret som taler ved vielser og begravelser, hvilket bragte ham store indtægter. Da Frederik III i 1653 tilbød ham Sjællands bispestol, foretrak Matthisen at blive i Aarhus og med henvisning til sin tiltagende svagelighed, som til sidst forårsagede hans død i 1660.

===Se også===
*[[Aarhus Stift]]

==Litteratur og kilder==
*Dansk biografisk Lexicon på runeberg.org, http://runeberg.org/dbl/11/0191.html

[[Kategori:Gejstlige & kirkeligt ansatte]]