JORTON A/S - Versionshistorie

Hemik med 13. apr. 2026, 08:16

2026-04-13T08:16:32Z

Hemik med 28. nov. 2025, 07:37

2025-11-28T07:37:03Z

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:32Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 45:		Linje 45:
	I dag beskæftiger JORTON ca. 450 medarbejdere, og havde i 2021 en omsætning på ca. 1,25 milliarder kr.		I dag beskæftiger JORTON ca. 450 medarbejdere, og havde i 2021 en omsætning på ca. 1,25 milliarder kr.

	== Se også ==		=== Se også ===
	*[[Hustømrerne A/S]]		*[[Hustømrerne A/S]]

Skjold Andreas Arendt med 20. sep. 2022, 08:11

2022-09-20T08:11:36Z

← Ældre version		Versionen fra 20. sep. 2022, 10:11
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:JORTON hovedkvarter.jpg\|thumb\|JORTON's hovedkvarter ved Robert Fultons Vej. Foto: Egon G. Christensen, 1979, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:JORTON hovedkvarter.jpg\|thumb\|JORTON's hovedkvarter ved Robert Fultons Vej. Foto: Egon G. Christensen, 1979, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''JORTON A/S''' er en entreprenørvirksomhed med aktiviteter i hele landet. ~~Den~~ blev dannet i 1932 som en andelsvirksomhed og beskæftigede sig i lang tid hovedsageligt med at bygge andelsboliger, før ~~virksomheden~~ bredte sig ud til brobyggeri, ejerboliger, mm. Virksomhedens hovedkvarter ligger i Aarhus på [[Robert Fultonsvej]] 16.		'''JORTON A/S''' er en entreprenørvirksomhed med aktiviteter i hele landet. Virksomheden blev dannet i 1932 som en andelsvirksomhed og beskæftigede sig i lang tid hovedsageligt med at bygge andelsboliger, før den bredte sig ud til brobyggeri, ejerboliger, mm. Virksomhedens hovedkvarter ligger i Aarhus på [[Robert Fultonsvej]] 16.

	=== Andelsselskab i Aarhus ===		=== Andelsselskab i Aarhus ===

Skjold Andreas Arendt med 19. sep. 2022, 11:34

2022-09-19T11:34:55Z

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2022, 13:34
Linje 3:		Linje 3:
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=17		\|zoom=12
	\|center=56.21036128346642, 10.181903423196408		\|center=56.21036128346642, 10.181903423196408
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>

	~~Virksomheden er startet 17~~. ~~marts 1932 og er~~, ~~som de fleste af de kooperative virksomheder~~, ~~startet med baggrund i fagbevægelsen, - her [[Jord og Betonarbejdernes Fagforening~~]]~~, som var blevet stiftet 16. september 1919.~~		[[Fil:JORTON hovedkvarter.jpg\|thumb\|JORTON's hovedkvarter ved Robert Fultons Vej. Foto: Egon G. Christensen, 1979, Aarhus Stadsarkiv.]]

	~~Forretningens formål:~~		'''JORTON A/S''' er en entreprenørvirksomhed med aktiviteter i hele landet. Den blev dannet i 1932 som en andelsvirksomhed og beskæftigede sig i lang tid hovedsageligt med at bygge andelsboliger, før virksomheden bredte sig ud til brobyggeri, ejerboliger, mm. Virksomhedens hovedkvarter ligger i Aarhus på [[Robert Fultonsvej]] 16.
	::''.~~...~~at ~~opretholde en forretning for udførelse af entreprenørarbejde m.m.~~, ~~tillige ved samarbejde med arbejderpartiets øvrige cooperative foreninger~~, ~~at styrke den cooperative bevægelse og skabe de bedst mulige arbejdsvilkår~~.''

	~~Som forretningsfører og formand valgtes~~ [[~~Anker Rønde~~]] ~~som på daværende tidspunkt var kasserer i Jord og Betonarbejdernes Fagforening. Nogle år efter overtog Aage Sørensen begge poster~~.

	Jord og ~~Beton stod bag realiseringen af Sydjyllands~~ - ~~Planen~~, - et ~~samarbejde med flere boligforeninger~~ om at ~~bygge massevis af boliger efter~~ en ~~rationel metode~~.		=== Andelsselskab i Aarhus ===
			JORTON A/S eller ”Jord- og Betonarbejdernes Cooperative Forretning i Aarhus” som det dengang hed, blev oprettet d. 17. marts 1932 på en ekstraordinær generalforsamling i [[Jord- og Betonarbejdernes Fagforening i Aarhus (1919-)\|Jord- og Betonarbejdernes Fagforening]]. Der var økonomisk krise og stor arbejdsløshed, og med inspiration fra Hustømrerne, der i 1919 havde dannet et andelsselskab, tog man beslutningen om at danne sig eget selskab. Fagforeningens medlemmer kunne købe en andel i selskabet for 25 kr., et ikke uanseeligt beløb, der blev betalt i portioner over flere år.

	~~Jord~~ og ~~Beton A/S skiftede~~ i ~~1998 navn~~ til ~~Jorton A/S~~.		Til at begynde med udførte selskabet forskellige småopgaver – støbning af kloakrør, tagbyggerier og jordarbejde. I 1934 forlod den første formand [[Anker Rønde]] selskabet, og han blev efterfulgt af [[Aage Sørensen]], der helt frem til 1966 skulle stå i spidsen for selskabet både som bestyrelsesformand og forretningsfører, og lede det fra at være en lille andelsvirksomhed til at være et stort entreprenørselskab.

	~~Firmaet beskæftiger sig~~ med ~~jord-~~, ~~kloak-~~, ~~beton-, murer- og fjernvarmearbejde~~. ~~Ligesom det udfører reparations-~~, ~~bygnings-~~ og ~~betonrenoveringsarbejde~~.		I 1936 fik selskabet sin første større opgave med byggeriet af dagbladet [[Demokraten\|Demokratens]] nye hovedkvarter på [[Rådhuspladsen]]. Det blev et springbræt til flere og større opgaver, f.eks. [[Marselisgården]], der blev bygget for [[Arbejdernes Andelsboligforening]] i 1938. Aage Sørensen investerede løbende i ny teknologi, der gjorde at selskabet kunne underbyde andre virksomheder og få flere opgaver.

	~~Adresse: [[Robert Fultonsvej]] 16~~, ~~8200 [[Aarhus N]]~~		Efter lav omsætning under krigen, ledte de gode konjunkturer i efterkrigstiden til en større efterspørgsel på nye boliger, og boligbyggeri udgjorde en stadig større andel af JORTON’s omsætning.

			I begyndelsen af 1960’erne foretog virksomheden et spring i ambitioner da det fik byggeopgaver på Sydjyllandsplanen, et stort anlagt projekt for montageboligbyggeri. Det var ikke bare selskabets første opgave uden for Aarhus, men også en større opgave end de før havde antaget. Det var svært at anskaffe den store mængde beton som projektet krævede, men den evigt entreprenante Aage Sørensen fandt i 1961 på at stifte søsterselskabet [[A/S Boligbeton]], der på en fabrik i Løsning opført i 1963 skulle lave betonelementer til boligbyggeri. Boligbeton, der bl.a. har leveret beton til [[Gellerupparken]], er sammen med JORTON stadig en del af [[JBH-gruppen]].

			=== Koncern og krise ===
			I Aage Sørensens sidste år som direktør undergik JORTON store forandringer. Under andelsselskabets gamle vedtægter stod de oprindelige andelsindehavere med en stor risiko i det tilfælde at selskabet gik konkurs, da der var krav om solidarisk ansvar. Derfor blev det i 1965 besluttet at omlægge selskabet til et andelsselskab med begrænset ansvar, og det fik navnet Jord og Beton – Århus A.m.b.a. For at bibeholde en del andelstankens værdier i selskabet, oprettede man en understøttelsesfond, der skulle tage sig af medarbejdere med en anciennitet på 10 år, pensionerede medarbejdere og enker. Fondens hovedopgave var dog som medejer af JORTON at varetage medarbejdernes interesse i driften af selskabet. De gamle andelshavere overgav deres andele og stemmeret til denne fond, og fonden fik til gengæld to mand i bestyrelsen og vetoret over vedtægtsændringer og evt. overdragelser til nye ejere. Fonden, der i dag hedder Medarbejderfonden JORTON er i dag den største aktieindehaver i JBH-gruppen og ejer sammen med sine to søsterfonde Medarbejderfonden Hustømrerne og Støttefonden Boligbeton 88,6% af aktierne i gruppen.

			Den anden store forandring var at JORTON i 1968 blev en del af den nyoprettede LEA-koncern, styret af boligselskabet [[A/S Totalea]], der stod bag Sydjyllandsplanen. Selvom Aage Sørensen i 1966 var blevet afløst som direktør af [[Knud Krogh]], der først blev ansat som ingeniør i virksomheden i 1954, så var dette stadig Sørensens projekt. Målet var at knytte entreprenørselskabet JORTON direkte sammen med kunderne i boligselskabet og på denne måde få bedre adgang til de store byggeopgaver. Udover JORTON og Totalea, bestod koncernen af [[A/S Danalea]], en projekterende arkitektvirksomhed oprettet i 1968, og fra 1970, [[A/S Casalea]], der skulle bygge enfamiliehuse på fabrik, som derefter kunne fragtes ud til byggepladsen i moduler, samles og skalmures.

			I 1968 blev [[Børge Møller]], der havde været ansat som bogholder i selskabet siden 1952, direktør i JORTON sammen med Knud Krogh, men deres forhold til koncernens ledelse var uklart. Den første tid i koncernen gik dog godt, men hurtigt begyndte problemer at opstå. Den økonomiske vækst i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne førte til at færre ville bo i de etagebyggerier som JORTON specialerede sig i. I stedet foretrak de et parcelhus i forstæderne, noget der blev mere realistisk i takt med at biler blev mere almindelige og at hustandsindtægterne sted da flere kvinder kom på arbejdsmarkedet. Den virkelige krise for selskabet ramte dog først med oliekrisen fra 1973, der satte en stopper for boligbyggeriet.

			JORTON forsøgte at komme igennem krisen med en række forskellige initiativer: De kiggede mod udlandet og begyndte på boligbyggeri i Irak, Tyskland og Nigeria, projekter der havde varierende succes. Mere succesfuldt var en nyorientering hjemme i Danmark, hvor JORTON begyndte at byde ind på entrepriser uden for boligsektoren, heriblandt motorvejsbroer og støbning af gasledninger. Der blev også oprettet lokalafdelinger uden for Aarhus i Odense, Aabenraa, Esbjerg og Kolding, for bedre at kunne pleje lokale kontrakter og øge chancen for at blive indbudt til licitationer. Tidligere havde 80% af JORTON omsætning ligget i boligbyggeriet, men dette tal var i 1976 faldet til 12%.

			På trods af den delvise succes uden for boligsektoren, var der alligevel krise i selskabet. I 1972 havde det beskæftiget omkring 450 medarbejdere, men i 1979 var dette tal faldet til 260. Særligt problematisk var JORTON’s position i LEA-koncernen, der var skabt med formålet at bygge boliger og derfor, i modsætning til JORTON selv, ikke kunne klare sig igennem krisen. Det førte til store uenigheder mellem ledelsen i JORTON, hvis mål var at holde JORTON ovenvande, og koncernens lederskab, der gerne ville have adgang til JORTON’s midler for at redde de andre selskaber i koncernen. Det endte dog med at JORTON’s lederskab vandt armlægningen, ikke mindst pga. JORTON’s understøttelsesfonds vetoret. JORTON overlevede mens Casalea gik i betalingsstandsning i 1983 og Danalea gik konkurs i 1985. I 1986 byttede Totalea og JORTON plads, således at JORTON nu var moderselskab, mens Totalea fortsatte som et skuffeselskab indtil det endeligt blev lukket i 1991.

			=== JORTON i dag ===
			I 1986 var selskabet således på ny blevet selvstændig og Børge Møller, der havde ledt det sikkert igennem urolighederne, trak sig som direktør i 1987. Den nye ledelse var et triumvirat bestående af administrerende direktør [[Niels Lauritzen]], økonomidirektør [[Egon Christensen]] og teknisk direktør [[Torsten Klein Mikkelsen]]. Den nye ledelse fortsatte linjen med at favne bredt, og undgå at satse alt på det konjunkturafhængige boligbyggeri. Der blev således bygget både boliger (nu også for første gang ejerlejligheder), broer, gasanlæg, mm.

			JORTON begyndte nu selv at få en række datterselskaber. Allerede i 1982 var [[Hustømrerne A/S]], der var løbet ind i vanskeligheder pga. krisen, lagt ind under JORTON. I 1988 erhvervede JORTON bl.a. Blikas-Aalborg A/S, og etablerede sig for første gang i Aalborg. Flere af disse datterselskaber havde dog ingen aktivitet, og i 1995-1996 blev de alle, på nær Hustømrerne A/S, lukket.

			JORTON (som fik dette navn efter en navnekonkurrence blandt medarbejderne i 1996) fortsatte med at trives, og med færdiggørelsen af storebæltsforbindelsen i 1998, begyndte man at udføre opgaver på Sjælland, og blev således en landsdækkende virksomhed.

			I 2001 reorganiseredes selskabet igen, og man oprettede holdingselskabet JORTON Holding A/S, med JORTON og Hustømrerne som datterselskaber. I 2007 fik JBH-gruppen den form den har i dag, da A/S Boligbeton kom til som et tredje selskab.

			I dag beskæftiger JORTON ca. 450 medarbejdere, og havde i 2021 en omsætning på ca. 1,25 milliarder kr.

			== Se også ==
			*[[Hustømrerne A/S]]

			== JORTON A/S på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=JORTON JORTON A/S]}}

			==Litteratur og kilder==
			*Henrik Fode, ''JORTON 1932-2007 – 75 år i byggebranchen'', 2007. [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A26924170 Bestil materiale]

			==Henvisninger==
			*[https://www.jorton.dk/projekter/ JORTON A/S's hjemmeside]
			*[https://jbhfondene.dk/ JBH-fondenes hjemmeside]

	[[Kategori:Kooperation]]		[[Kategori:Kooperation]]
	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]

Skjold Andreas Arendt: Skjold Andreas Arendt flyttede siden Jorton A/S til JORTON A/S: Staves med stort

2022-09-15T09:05:24Z

Skjold Andreas Arendt flyttede siden Jorton A/S til JORTON A/S: Staves med stort

← Ældre version		Versionen fra 15. sep. 2022, 11:05
(Ingen forskel)

JanneMarieBarslev med 14. jun. 2022, 11:36

2022-06-14T11:36:28Z

@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 Adresse: [[Robert Fultonsvej]] 16, 8200 [[Aarhus N]]
 [[Kategori:Kooperation]]
 [[Kategori:Håndværk & industri]]

JanneMarieBarslev med 14. jun. 2022, 11:35

2022-06-14T11:35:58Z

← Ældre version		Versionen fra 14. jun. 2022, 13:35
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.21036128346642, 10.181903423196408~[[Jorton A/S]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=17
			\|center=56.21036128346642, 10.181903423196408
			\|align=right
			}}</div>

	Virksomheden er startet 17. marts 1932 og er, som de fleste af de kooperative virksomheder, startet med baggrund i fagbevægelsen, - her [[Jord og Betonarbejdernes Fagforening]], som var blevet stiftet 16. september 1919.		Virksomheden er startet 17. marts 1932 og er, som de fleste af de kooperative virksomheder, startet med baggrund i fagbevægelsen, - her [[Jord og Betonarbejdernes Fagforening]], som var blevet stiftet 16. september 1919.

Cjk: Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.?)\|(.?)}}" to " { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

2019-05-06T12:48:15Z

Text replacement - "{{#coordinates:primary\|(.*?)\|(.*?)}}" to "<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=$1 longitude=$2> { "type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [$2, $1] }, "properties": { "marker-sy...

← Ældre version		Versionen fra 6. maj 2019, 14:48
Linje 20:		Linje 20:
	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]

	{{#coordinates:~~primary\|~~56.210432~~\|10.182007~~}}		<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.210432 longitude=10.182007>
			{
			"type": "Feature",
			"geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.182007, 56.210432] },
			"properties": {
			"marker-symbol": "marker",
			"marker-size": "medium",
			"marker-color": "0050d0"
			}
			}
			</mapframe>

Venni sale med 23. maj 2016, 07:51

2016-05-23T07:51:35Z

← Ældre version		Versionen fra 23. maj 2016, 09:51
Linje 2:		Linje 2:

	Forretningens formål:		Forretningens formål:
	::''....at opretholde en forretning for udførelse af entreprenørarbejde m.m., tillige ved ~~sanarbejde~~ med arbejderpartiets øvrige cooperative foreninger, at styrke den cooperative bevægelse og skabe de bedst mulige arbejdsvilkår.''		::''....at opretholde en forretning for udførelse af entreprenørarbejde m.m., tillige ved samarbejde med arbejderpartiets øvrige cooperative foreninger, at styrke den cooperative bevægelse og skabe de bedst mulige arbejdsvilkår.''

	Som forretningsfører og formand valgtes [[Anker Rønde]] som på daværende tidspunkt var kasserer i Jord og Betonarbejdernes Fagforening. Nogle år efter overtog Aage Sørensen begge poster.		Som forretningsfører og formand valgtes [[Anker Rønde]] som på daværende tidspunkt var kasserer i Jord og Betonarbejdernes Fagforening. Nogle år efter overtog Aage Sørensen begge poster.
Linje 10:		Linje 10:
	Jord og Beton A/S skiftede i 1998 navn til Jorton A/S.		Jord og Beton A/S skiftede i 1998 navn til Jorton A/S.

	Firmaet beskæftiger sig med jord, kloak, beton, murer og fjernvarmearbejde. Ligesom det udfører reparations, bygnings og betonrenoveringsarbejde.		Firmaet beskæftiger sig med jord-, kloak-, beton-, murer- og fjernvarmearbejde. Ligesom det udfører reparations-, bygnings- og betonrenoveringsarbejde.

	Adresse: [[Robert Fultonsvej]] 16, 8200 [[Aarhus N]]		Adresse: [[Robert Fultonsvej]] 16, 8200 [[Aarhus N]]
Linje 19:		Linje 19:
	[[Kategori:Kooperation]]		[[Kategori:Kooperation]]
	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]

			{{#coordinates:primary\|56.210432\|10.182007}}

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2026, 10:16
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:JORTON hovedkvarter.jpg\|thumb\|JORTON's hovedkvarter ved Robert Fultons Vej. Foto: Egon G. Christensen, 1979, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:JORTON hovedkvarter.jpg\|thumb\|JORTON's hovedkvarter ved Robert Fultons Vej. Foto: Egon G. Christensen, 1979, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''JORTON A/S''' er en entreprenørvirksomhed med aktiviteter i hele landet. Virksomheden blev dannet i 1932 som en andelsvirksomhed og beskæftigede sig i lang tid hovedsageligt med at bygge andelsboliger, før den bredte sig ud til brobyggeri, ejerboliger~~, mm~~. Virksomhedens hovedkvarter ligger ~~i Aarhus~~ på [[Robert Fultons Vej]] 16.		'''JORTON A/S''' er en entreprenørvirksomhed med aktiviteter i hele landet. Virksomheden blev dannet i 1932 som en andelsvirksomhed og beskæftigede sig i lang tid hovedsageligt med at bygge andelsboliger, før den bredte sig ud til brobyggeri, ejerboliger m.m. Virksomhedens hovedkvarter ligger på [[Robert Fultons Vej]] 16 i Aarhus.

	=== Andelsselskab i Aarhus ===		=== Andelsselskab i Aarhus ===
	JORTON A/S eller ~~”Jord~~- og Betonarbejdernes Cooperative Forretning i ~~Aarhus”~~ som det dengang hed, blev oprettet den 17. marts 1932 på en ekstraordinær generalforsamling i [[Jord- og Betonarbejdernes Fagforening i Aarhus (1919-)\|Jord- og Betonarbejdernes Fagforening]]. Der var økonomisk krise og stor arbejdsløshed, og med inspiration fra Hustømrerne, der i 1919 havde dannet et andelsselskab, tog man beslutningen om at danne sit eget selskab. Fagforeningens medlemmer kunne købe en andel i selskabet for 25 kr., et ikke uanseeligt beløb, der blev betalt i portioner over flere år.		JORTON A/S eller 'Jord- og Betonarbejdernes Cooperative Forretning i Aarhus' som det dengang hed, blev oprettet den 17. marts 1932 på en ekstraordinær generalforsamling i [[Jord- og Betonarbejdernes Fagforening i Aarhus (1919-)\|Jord- og Betonarbejdernes Fagforening]]. Der var økonomisk krise og stor arbejdsløshed, og med inspiration fra Hustømrerne, der i 1919 havde dannet et andelsselskab, tog man beslutningen om at danne sit eget selskab. Fagforeningens medlemmer kunne købe en andel i selskabet for 25 kr., et ikke uanseeligt beløb, der blev betalt i portioner over flere år.

	Til at begynde med udførte selskabet forskellige småopgaver – støbning af kloakrør, tagbyggerier og jordarbejde. I 1934 forlod den første formand [[Anker Rønde]] selskabet, og han blev efterfulgt af [[Aage Sørensen]], der helt frem til 1966 kom til at stå i spidsen for selskabet - både som bestyrelsesformand og forretningsfører og til at lede det fra at være en lille andelsvirksomhed til at være et stort entreprenørselskab.		Til at begynde med udførte selskabet forskellige småopgaver – støbning af kloakrør, tagbyggerier og jordarbejde. I 1934 forlod den første formand [[Anker Rønde]] selskabet, og han blev efterfulgt af [[Aage Sørensen]], der helt frem til 1966 kom til at stå i spidsen for selskabet - både som bestyrelsesformand og forretningsfører og til at lede det fra at være en lille andelsvirksomhed til at være et stort entreprenørselskab.
Linje 21:		Linje 21:
	Efter lav omsætning under krigen, ledte de gode konjunkturer i efterkrigstiden til en større efterspørgsel på nye boliger, og boligbyggeri udgjorde en stadig større andel af JORTON's omsætning.		Efter lav omsætning under krigen, ledte de gode konjunkturer i efterkrigstiden til en større efterspørgsel på nye boliger, og boligbyggeri udgjorde en stadig større andel af JORTON's omsætning.

	I begyndelsen af 1960’erne foretog virksomheden et spring i ambitioner, da det fik byggeopgaver på Sydjyllandsplanen, et stort anlagt projekt for montageboligbyggeri. Det var ikke bare selskabets første opgave uden for Aarhus, men også en større opgave end det før havde antaget. Det var svært at anskaffe den store mængde beton, som projektet krævede, men den evigt entreprenante Aage Sørensen fandt i 1961 på at stifte søsterselskabet [[A/S Boligbeton]], der på en fabrik i Løsning opført i 1963 skulle lave betonelementer til boligbyggeri. Boligbeton, der bl.a. har leveret beton til [[Gellerupparken]], er sammen med JORTON stadig en del af [[JBH-gruppen]].		I begyndelsen af 1960’erne foretog virksomheden et spring i ambitioner, da det fik byggeopgaver på Sydjyllandsplanen, et stort anlagt projekt for montageboligbyggeri. Det var ikke bare selskabets første opgave uden for Aarhus, men også en større opgave, end det før havde antaget. Det var svært at anskaffe den store mængde beton, som projektet krævede, men den evigt entreprenante Aage Sørensen fandt i 1961 på at stifte søsterselskabet [[A/S Boligbeton]], der på en fabrik i Løsning opført i 1963 skulle lave betonelementer til boligbyggeri. Boligbeton, der bl.a. har leveret beton til [[Gellerupparken]], er sammen med JORTON stadig en del af [[JBH-gruppen]].

	=== Koncern og krise ===		=== Koncern og krise ===
	I Aage Sørensens sidste år som direktør undergik JORTON store forandringer. Under andelsselskabets gamle vedtægter stod de oprindelige andelsindehavere med en stor risiko i det tilfælde, at selskabet gik konkurs, da der var krav om solidarisk ansvar. Derfor blev det i 1965 besluttet at omlægge selskabet til et andelsselskab med begrænset ansvar, og det fik navnet Jord og Beton – Århus A.m.b.a. For at bibeholde en del andelstankens værdier i selskabet oprettede man en understøttelsesfond, der skulle tage sig af medarbejdere med en anciennitet på ti år, pensionerede medarbejdere og enker. Fondens hovedopgave var dog som medejer af JORTON at varetage medarbejdernes interesse i driften af selskabet. De gamle andelshavere overgav deres andele og stemmeret til denne fond, og fonden fik til gengæld to mand i bestyrelsen og vetoret over vedtægtsændringer og evt. overdragelser til nye ejere. Fonden, der i dag hedder Medarbejderfonden JORTON, er i dag den største aktieindehaver i JBH-gruppen og ejer sammen med sine to søsterfonde Medarbejderfonden Hustømrerne og Støttefonden Boligbeton 88,6 % af aktierne i gruppen.		I Aage Sørensens sidste år som direktør undergik JORTON store forandringer. Under andelsselskabets gamle vedtægter stod de oprindelige andelsindehavere med en stor risiko i det tilfælde, at selskabet gik konkurs, da der var krav om solidarisk ansvar. Derfor blev det i 1965 besluttet at omlægge selskabet til et andelsselskab med begrænset ansvar, og det fik navnet Jord og Beton – Århus A.m.b.a. For at bibeholde en del af andelstankens værdier i selskabet oprettede man en understøttelsesfond, der skulle tage sig af medarbejdere med en anciennitet på ti år, pensionerede medarbejdere og enker. Fondens hovedopgave var dog som medejer af JORTON at varetage medarbejdernes interesse i driften af selskabet. De gamle andelshavere overgav deres andele og stemmeret til denne fond, og fonden fik til gengæld to mand i bestyrelsen og vetoret over vedtægtsændringer og evt. overdragelser til nye ejere. Fonden, der i dag hedder Medarbejderfonden JORTON, er i dag den største aktieindehaver i JBH-gruppen og ejer sammen med sine to søsterfonde Medarbejderfonden Hustømrerne og Støttefonden Boligbeton 88,6 % af aktierne i gruppen.

	Den anden store forandring var, at JORTON i 1968 blev en del af den nyoprettede LEA-koncern, styret af boligselskabet [[A/S Totalea]], der stod bag Sydjyllandsplanen. Selvom Aage Sørensen i 1966 var blevet afløst som direktør af [[Knud Krogh]], der først blev ansat som ingeniør i virksomheden i 1954, så var dette stadig Sørensens projekt. Målet var at knytte entreprenørselskabet JORTON direkte sammen med kunderne i boligselskabet og på denne måde få bedre adgang til de store byggeopgaver. Udover JORTON og Totalea bestod koncernen af [[A/S Danalea]], en projekterende arkitektvirksomhed oprettet i 1968, og fra 1970 [[A/S Casalea]], der skulle bygge enfamiliehuse på fabrik, som derefter kunne fragtes ud til byggepladsen i moduler, samles og skalmures.		Den anden store forandring var, at JORTON i 1968 blev en del af den nyoprettede LEA-koncern, styret af boligselskabet [[A/S Totalea]], der stod bag Sydjyllandsplanen. Selvom Aage Sørensen i 1966 var blevet afløst som direktør af [[Knud Krogh]], der først blev ansat som ingeniør i virksomheden i 1954, så var dette stadig Sørensens projekt. Målet var at knytte entreprenørselskabet JORTON direkte sammen med kunderne i boligselskabet og på denne måde få bedre adgang til de store byggeopgaver. Udover JORTON og Totalea bestod koncernen af [[A/S Danalea]], en projekterende arkitektvirksomhed oprettet i 1968, og fra 1970 [[A/S Casalea]], der skulle bygge enfamiliehuse på fabrik, som derefter kunne fragtes ud til byggepladsen i moduler, samles og skalmures.

	I 1968 blev [[Børge Møller]], der havde været ansat som bogholder i selskabet siden 1952, direktør i JORTON sammen med Knud Krogh, men deres forhold til koncernens ledelse var uklart. Den første tid i koncernen gik dog godt, men hurtigt begyndte problemer at opstå. Den økonomiske vækst i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne førte til, at færre ville bo i de etagebyggerier, som JORTON specialerede sig i. I stedet foretrak de et parcelhus i forstæderne, noget der blev mere realistisk i takt med, at biler blev mere almindelige, og at ~~hustandsindtægterne~~ steg, fordi flere kvinder kom på arbejdsmarkedet. Den virkelige krise for selskabet ramte dog først med oliekrisen fra 1973, der satte en stopper for boligbyggeriet.		I 1968 blev [[Børge Møller]], der havde været ansat som bogholder i selskabet siden 1952, direktør i JORTON sammen med Knud Krogh, men deres forhold til koncernens ledelse var uklart. Den første tid i koncernen gik dog godt, men hurtigt begyndte problemer at opstå. Den økonomiske vækst i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne førte til, at færre ville bo i de etagebyggerier, som JORTON specialerede sig i. I stedet foretrak de et parcelhus i forstæderne, noget der blev mere realistisk i takt med, at biler blev mere almindelige, og at husstandsindtægterne steg, fordi flere kvinder kom på arbejdsmarkedet. Den virkelige krise for selskabet ramte dog først med oliekrisen fra 1973, der satte en stopper for boligbyggeriet.

	JORTON forsøgte at komme igennem krisen med en række forskellige initiativer: De kiggede mod udlandet og begyndte på boligbyggeri i Irak, Tyskland og Nigeria, projekter, der havde varierende succes. Mere succesfuldt var en nyorientering hjemme i Danmark, hvor JORTON begyndte at byde ind på entrepriser uden for boligsektoren, heriblandt motorvejsbroer og støbning af gasledninger. Der blev også oprettet lokalafdelinger uden for Aarhus: i Odense, Aabenraa, Esbjerg og Kolding for bedre at kunne pleje lokale kontrakter og øge chancen for at blive indbudt til licitationer. Tidligere havde 80 % af JORTON's omsætning ligget i boligbyggeriet, men dette tal var i 1976 faldet til 12 %.		JORTON forsøgte at komme igennem krisen med en række forskellige initiativer: De kiggede mod udlandet og begyndte på boligbyggeri i Irak, Tyskland og Nigeria, projekter, der havde varierende succes. Mere succesfuldt var en nyorientering hjemme i Danmark, hvor JORTON begyndte at byde ind på entrepriser uden for boligsektoren, heriblandt motorvejsbroer og støbning af gasledninger. Der blev også oprettet lokalafdelinger uden for Aarhus: i Odense, Aabenraa, Esbjerg og Kolding for bedre at kunne pleje lokale kontrakter og øge chancen for at blive indbudt til licitationer. Tidligere havde 80 % af JORTON's omsætning ligget i boligbyggeriet, men dette tal var i 1976 faldet til 12 %.

	På trods af den delvise succes uden for boligsektoren var der alligevel krise i selskabet. I 1972 havde det beskæftiget omkring 450 medarbejdere, men i 1979 var dette tal faldet til 260. Særlig problematisk var JORTON’s position i LEA-koncernen, der var skabt med det formål at bygge boliger og derfor - i modsætning til JORTON selv - ikke kunne klare sig igennem krisen. Det førte til store uenigheder mellem ledelsen i JORTON, hvis mål var at holde JORTON oven vande, og koncernens lederskab, der gerne ville have adgang til JORTON’s midler for at redde de andre selskaber i koncernen. Det endte dog med at JORTON's lederskab vandt armlægningen, ikke mindst pga. JORTON's understøttelsesfonds vetoret. JORTON overlevede, mens Casalea gik i betalingsstandsning i 1983. To år senere gik Danalea konkurs. I i 1986 byttede Totalea og JORTON plads, således at JORTON nu var moderselskab, mens Totalea fortsatte som et skuffeselskab, indtil det blev endeligt lukket i 1991.		På trods af den delvise succes uden for boligsektoren var der alligevel krise i selskabet. I 1972 havde det beskæftiget omkring 450 medarbejdere, men i 1979 var dette tal faldet til 260. Særlig problematisk var JORTON’s position i LEA-koncernen, der var skabt med det formål at bygge boliger og derfor - i modsætning til JORTON selv - ikke kunne klare sig igennem krisen. Det førte til store uenigheder mellem ledelsen i JORTON, hvis mål var at holde JORTON oven vande, og koncernens lederskab, der gerne ville have adgang til JORTON’s midler for at redde de andre selskaber i koncernen. Det endte dog med at JORTON's lederskab vandt armlægningen - ikke mindst pga. JORTON's understøttelsesfonds vetoret. JORTON overlevede, mens Casalea gik i betalingsstandsning i 1983. To år senere gik Danalea konkurs. I 1986 byttede Totalea og JORTON plads, således at JORTON nu var moderselskab, mens Totalea fortsatte som et skuffeselskab, indtil det blev endeligt lukket i 1991.

	=== JORTON i dag ===		=== JORTON i dag ===
	I 1986 var selskabet således på ny blevet selvstændigt, og Børge Møller, der havde ledt det sikkert igennem urolighederne, trak sig som direktør i 1987. Den nye ledelse var et triumvirat bestående af administrerende direktør [[Niels Lauritzen]], økonomidirektør [[Egon Christensen]] og teknisk direktør [[Torsten Klein Mikkelsen]]. Den nye ledelse fortsatte linjen med at favne bredt og undgå at satse alt på det konjunkturafhængige boligbyggeri. Der blev således bygget både boliger (nu også for første gang ejerlejligheder), broer, gasanlæg mm.		I 1986 var selskabet således på ny blevet selvstændigt, og Børge Møller, der havde ledt det sikkert igennem urolighederne, trak sig som direktør i 1987. Den nye ledelse var et triumvirat bestående af administrerende direktør [[Niels Lauritzen]], økonomidirektør [[Egon Christensen]] og teknisk direktør [[Torsten Klein Mikkelsen]]. Den nye ledelse fortsatte linjen med at favne bredt og undgå at satse alt på det konjunkturafhængige boligbyggeri. Der blev således bygget både boliger (nu også for første gang ejerlejligheder), broer, gasanlæg m.m.

	JORTON begyndte nu selv at få en række datterselskaber. Allerede i 1982 var [[Hustømrerne A/S]], der var løbet ind i vanskeligheder pga. krisen, lagt ind under JORTON. I 1988 erhvervede JORTON bl.a. Blikas-Aalborg A/S og etablerede sig for første gang i Aalborg. Flere af disse datterselskaber havde dog ingen aktivitet, og i 1995-1996 blev de alle - på nær Hustømrerne A/S - lukket.		JORTON begyndte nu selv at få en række datterselskaber. Allerede i 1982 var [[Hustømrerne A/S]], der var løbet ind i vanskeligheder pga. krisen, lagt ind under JORTON. I 1988 erhvervede JORTON bl.a. Blikas-Aalborg A/S og etablerede sig for første gang i Aalborg. Flere af disse datterselskaber havde dog ingen aktivitet, og i 1995-1996 blev de alle - på nær Hustømrerne A/S - lukket.

	JORTON (som fik dette navn efter en navnekonkurrence blandt medarbejderne i 1996) fortsatte med at trives, og med færdiggørelsen af ~~storebæltsforbindelsen~~ i 1998, begyndte man at udføre opgaver på Sjælland, og blev således en landsdækkende virksomhed.		JORTON (som fik dette navn efter en navnekonkurrence blandt medarbejderne i 1996) fortsatte med at trives, og med færdiggørelsen af Storebæltsforbindelsen i 1998 begyndte man at udføre opgaver på Sjælland og blev således en landsdækkende virksomhed.

	I 2001 reorganiseredes selskabet igen, og man oprettede holdingselskabet JORTON Holding A/S med JORTON og Hustømrerne som datterselskaber. I 2007 fik JBH-gruppen den form, den har i dag, da A/S Boligbeton kom til som et tredje selskab.		I 2001 reorganiseredes selskabet igen, og man oprettede holdingselskabet JORTON Holding A/S med JORTON og Hustømrerne som datterselskaber. I 2007 fik JBH-gruppen den form, den har i dag, da A/S Boligbeton kom til som et tredje selskab.

	I dag beskæftiger JORTON ca. 450 medarbejdere, og havde i 2021 en omsætning på ca. 1,25 milliarder kr.		I dag beskæftiger JORTON ca. 450 medarbejdere og havde i 2021 en omsætning på ca. 1,25 milliarder kr.

	=== Se også ===		=== Se også ===

← Ældre version		Versionen fra 28. nov. 2025, 09:37
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:JORTON hovedkvarter.jpg\|thumb\|JORTON's hovedkvarter ved Robert Fultons Vej. Foto: Egon G. Christensen, 1979, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:JORTON hovedkvarter.jpg\|thumb\|JORTON's hovedkvarter ved Robert Fultons Vej. Foto: Egon G. Christensen, 1979, Aarhus Stadsarkiv.]]

	'''JORTON A/S''' er en entreprenørvirksomhed med aktiviteter i hele landet. Virksomheden blev dannet i 1932 som en andelsvirksomhed og beskæftigede sig i lang tid hovedsageligt med at bygge andelsboliger, før den bredte sig ud til brobyggeri, ejerboliger, mm. Virksomhedens hovedkvarter ligger i Aarhus på [[Robert ~~Fultonsvej~~]] 16.		'''JORTON A/S''' er en entreprenørvirksomhed med aktiviteter i hele landet. Virksomheden blev dannet i 1932 som en andelsvirksomhed og beskæftigede sig i lang tid hovedsageligt med at bygge andelsboliger, før den bredte sig ud til brobyggeri, ejerboliger, mm. Virksomhedens hovedkvarter ligger i Aarhus på [[Robert Fultons Vej]] 16.

	=== Andelsselskab i Aarhus ===		=== Andelsselskab i Aarhus ===
	JORTON A/S eller ”Jord- og Betonarbejdernes Cooperative Forretning i Aarhus” som det dengang hed, blev oprettet d. 17. marts 1932 på en ekstraordinær generalforsamling i [[Jord- og Betonarbejdernes Fagforening i Aarhus (1919-)\|Jord- og Betonarbejdernes Fagforening]]. Der var økonomisk krise og stor arbejdsløshed, og med inspiration fra Hustømrerne, der i 1919 havde dannet et andelsselskab, tog man beslutningen om at danne ~~sig~~ eget selskab. Fagforeningens medlemmer kunne købe en andel i selskabet for 25 kr., et ikke uanseeligt beløb, der blev betalt i portioner over flere år.		JORTON A/S eller ”Jord- og Betonarbejdernes Cooperative Forretning i Aarhus” som det dengang hed, blev oprettet den 17. marts 1932 på en ekstraordinær generalforsamling i [[Jord- og Betonarbejdernes Fagforening i Aarhus (1919-)\|Jord- og Betonarbejdernes Fagforening]]. Der var økonomisk krise og stor arbejdsløshed, og med inspiration fra Hustømrerne, der i 1919 havde dannet et andelsselskab, tog man beslutningen om at danne sit eget selskab. Fagforeningens medlemmer kunne købe en andel i selskabet for 25 kr., et ikke uanseeligt beløb, der blev betalt i portioner over flere år.

	Til at begynde med udførte selskabet forskellige småopgaver – støbning af kloakrør, tagbyggerier og jordarbejde. I 1934 forlod den første formand [[Anker Rønde]] selskabet, og han blev efterfulgt af [[Aage Sørensen]], der helt frem til 1966 ~~skulle~~ stå i spidsen for selskabet både som bestyrelsesformand og forretningsfører, og lede det fra at være en lille andelsvirksomhed til at være et stort entreprenørselskab.		Til at begynde med udførte selskabet forskellige småopgaver – støbning af kloakrør, tagbyggerier og jordarbejde. I 1934 forlod den første formand [[Anker Rønde]] selskabet, og han blev efterfulgt af [[Aage Sørensen]], der helt frem til 1966 kom til at stå i spidsen for selskabet - både som bestyrelsesformand og forretningsfører og til at lede det fra at være en lille andelsvirksomhed til at være et stort entreprenørselskab.

	I 1936 fik selskabet sin første større opgave med byggeriet af dagbladet [[Demokraten\|Demokratens]] nye hovedkvarter på [[Rådhuspladsen]]. Det blev et springbræt til flere og større opgaver, f.eks. [[Marselisgården]], der blev bygget for [[Arbejdernes Andelsboligforening]] i 1938. Aage Sørensen investerede løbende i ny teknologi, der gjorde at selskabet kunne underbyde andre virksomheder og få flere opgaver.		I 1936 fik selskabet sin første større opgave med byggeriet af dagbladet [[Demokraten\|Demokratens]] nye hovedkvarter på [[Rådhuspladsen]]. Det blev et springbræt til flere og større opgaver, f.eks. [[Marselisgården]], der blev bygget for [[Arbejdernes Andelsboligforening]] i 1938. Aage Sørensen investerede løbende i ny teknologi, der gjorde, at selskabet kunne underbyde andre virksomheder og få flere opgaver.

	Efter lav omsætning under krigen, ledte de gode konjunkturer i efterkrigstiden til en større efterspørgsel på nye boliger, og boligbyggeri udgjorde en stadig større andel af ~~JORTON’s~~ omsætning.		Efter lav omsætning under krigen, ledte de gode konjunkturer i efterkrigstiden til en større efterspørgsel på nye boliger, og boligbyggeri udgjorde en stadig større andel af JORTON's omsætning.

	I begyndelsen af 1960’erne foretog virksomheden et spring i ambitioner da det fik byggeopgaver på Sydjyllandsplanen, et stort anlagt projekt for montageboligbyggeri. Det var ikke bare selskabets første opgave uden for Aarhus, men også en større opgave end de før havde antaget. Det var svært at anskaffe den store mængde beton som projektet krævede, men den evigt entreprenante Aage Sørensen fandt i 1961 på at stifte søsterselskabet [[A/S Boligbeton]], der på en fabrik i Løsning opført i 1963 skulle lave betonelementer til boligbyggeri. Boligbeton, der bl.a. har leveret beton til [[Gellerupparken]], er sammen med JORTON stadig en del af [[JBH-gruppen]].		I begyndelsen af 1960’erne foretog virksomheden et spring i ambitioner, da det fik byggeopgaver på Sydjyllandsplanen, et stort anlagt projekt for montageboligbyggeri. Det var ikke bare selskabets første opgave uden for Aarhus, men også en større opgave end det før havde antaget. Det var svært at anskaffe den store mængde beton, som projektet krævede, men den evigt entreprenante Aage Sørensen fandt i 1961 på at stifte søsterselskabet [[A/S Boligbeton]], der på en fabrik i Løsning opført i 1963 skulle lave betonelementer til boligbyggeri. Boligbeton, der bl.a. har leveret beton til [[Gellerupparken]], er sammen med JORTON stadig en del af [[JBH-gruppen]].

	=== Koncern og krise ===		=== Koncern og krise ===
	I Aage Sørensens sidste år som direktør undergik JORTON store forandringer. Under andelsselskabets gamle vedtægter stod de oprindelige andelsindehavere med en stor risiko i det tilfælde at selskabet gik konkurs, da der var krav om solidarisk ansvar. Derfor blev det i 1965 besluttet at omlægge selskabet til et andelsselskab med begrænset ansvar, og det fik navnet Jord og Beton – Århus A.m.b.a. For at bibeholde en del andelstankens værdier i selskabet, oprettede man en understøttelsesfond, der skulle tage sig af medarbejdere med en anciennitet på 10 år, pensionerede medarbejdere og enker. Fondens hovedopgave var dog som medejer af JORTON at varetage medarbejdernes interesse i driften af selskabet. De gamle andelshavere overgav deres andele og stemmeret til denne fond, og fonden fik til gengæld to mand i bestyrelsen og vetoret over vedtægtsændringer og evt. overdragelser til nye ejere. Fonden, der i dag hedder Medarbejderfonden JORTON er i dag den største aktieindehaver i JBH-gruppen og ejer sammen med sine to søsterfonde Medarbejderfonden Hustømrerne og Støttefonden Boligbeton 88,6% af aktierne i gruppen.		I Aage Sørensens sidste år som direktør undergik JORTON store forandringer. Under andelsselskabets gamle vedtægter stod de oprindelige andelsindehavere med en stor risiko i det tilfælde, at selskabet gik konkurs, da der var krav om solidarisk ansvar. Derfor blev det i 1965 besluttet at omlægge selskabet til et andelsselskab med begrænset ansvar, og det fik navnet Jord og Beton – Århus A.m.b.a. For at bibeholde en del andelstankens værdier i selskabet oprettede man en understøttelsesfond, der skulle tage sig af medarbejdere med en anciennitet på ti år, pensionerede medarbejdere og enker. Fondens hovedopgave var dog som medejer af JORTON at varetage medarbejdernes interesse i driften af selskabet. De gamle andelshavere overgav deres andele og stemmeret til denne fond, og fonden fik til gengæld to mand i bestyrelsen og vetoret over vedtægtsændringer og evt. overdragelser til nye ejere. Fonden, der i dag hedder Medarbejderfonden JORTON, er i dag den største aktieindehaver i JBH-gruppen og ejer sammen med sine to søsterfonde Medarbejderfonden Hustømrerne og Støttefonden Boligbeton 88,6 % af aktierne i gruppen.

	Den anden store forandring var at JORTON i 1968 blev en del af den nyoprettede LEA-koncern, styret af boligselskabet [[A/S Totalea]], der stod bag Sydjyllandsplanen. Selvom Aage Sørensen i 1966 var blevet afløst som direktør af [[Knud Krogh]], der først blev ansat som ingeniør i virksomheden i 1954, så var dette stadig Sørensens projekt. Målet var at knytte entreprenørselskabet JORTON direkte sammen med kunderne i boligselskabet og på denne måde få bedre adgang til de store byggeopgaver. Udover JORTON og Totalea, bestod koncernen af [[A/S Danalea]], en projekterende arkitektvirksomhed oprettet i 1968, og fra 1970, [[A/S Casalea]], der skulle bygge enfamiliehuse på fabrik, som derefter kunne fragtes ud til byggepladsen i moduler, samles og skalmures.		Den anden store forandring var, at JORTON i 1968 blev en del af den nyoprettede LEA-koncern, styret af boligselskabet [[A/S Totalea]], der stod bag Sydjyllandsplanen. Selvom Aage Sørensen i 1966 var blevet afløst som direktør af [[Knud Krogh]], der først blev ansat som ingeniør i virksomheden i 1954, så var dette stadig Sørensens projekt. Målet var at knytte entreprenørselskabet JORTON direkte sammen med kunderne i boligselskabet og på denne måde få bedre adgang til de store byggeopgaver. Udover JORTON og Totalea bestod koncernen af [[A/S Danalea]], en projekterende arkitektvirksomhed oprettet i 1968, og fra 1970 [[A/S Casalea]], der skulle bygge enfamiliehuse på fabrik, som derefter kunne fragtes ud til byggepladsen i moduler, samles og skalmures.

	I 1968 blev [[Børge Møller]], der havde været ansat som bogholder i selskabet siden 1952, direktør i JORTON sammen med Knud Krogh, men deres forhold til koncernens ledelse var uklart. Den første tid i koncernen gik dog godt, men hurtigt begyndte problemer at opstå. Den økonomiske vækst i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne førte til at færre ville bo i de etagebyggerier som JORTON specialerede sig i. I stedet foretrak de et parcelhus i forstæderne, noget der blev mere realistisk i takt med at biler blev mere almindelige og at hustandsindtægterne ~~sted da~~ flere kvinder kom på arbejdsmarkedet. Den virkelige krise for selskabet ramte dog først med oliekrisen fra 1973, der satte en stopper for boligbyggeriet.		I 1968 blev [[Børge Møller]], der havde været ansat som bogholder i selskabet siden 1952, direktør i JORTON sammen med Knud Krogh, men deres forhold til koncernens ledelse var uklart. Den første tid i koncernen gik dog godt, men hurtigt begyndte problemer at opstå. Den økonomiske vækst i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne førte til, at færre ville bo i de etagebyggerier, som JORTON specialerede sig i. I stedet foretrak de et parcelhus i forstæderne, noget der blev mere realistisk i takt med, at biler blev mere almindelige, og at hustandsindtægterne steg, fordi flere kvinder kom på arbejdsmarkedet. Den virkelige krise for selskabet ramte dog først med oliekrisen fra 1973, der satte en stopper for boligbyggeriet.

	JORTON forsøgte at komme igennem krisen med en række forskellige initiativer: De kiggede mod udlandet og begyndte på boligbyggeri i Irak, Tyskland og Nigeria, projekter der havde varierende succes. Mere succesfuldt var en nyorientering hjemme i Danmark, hvor JORTON begyndte at byde ind på entrepriser uden for boligsektoren, heriblandt motorvejsbroer og støbning af gasledninger. Der blev også oprettet lokalafdelinger uden for Aarhus i Odense, Aabenraa, Esbjerg og Kolding, for bedre at kunne pleje lokale kontrakter og øge chancen for at blive indbudt til licitationer. Tidligere havde 80% af JORTON omsætning ligget i boligbyggeriet, men dette tal var i 1976 faldet til 12%.		JORTON forsøgte at komme igennem krisen med en række forskellige initiativer: De kiggede mod udlandet og begyndte på boligbyggeri i Irak, Tyskland og Nigeria, projekter, der havde varierende succes. Mere succesfuldt var en nyorientering hjemme i Danmark, hvor JORTON begyndte at byde ind på entrepriser uden for boligsektoren, heriblandt motorvejsbroer og støbning af gasledninger. Der blev også oprettet lokalafdelinger uden for Aarhus: i Odense, Aabenraa, Esbjerg og Kolding for bedre at kunne pleje lokale kontrakter og øge chancen for at blive indbudt til licitationer. Tidligere havde 80 % af JORTON's omsætning ligget i boligbyggeriet, men dette tal var i 1976 faldet til 12 %.

	På trods af den delvise succes uden for boligsektoren, var der alligevel krise i selskabet. I 1972 havde det beskæftiget omkring 450 medarbejdere, men i 1979 var dette tal faldet til 260. ~~Særligt~~ problematisk var JORTON’s position i LEA-koncernen, der var skabt med ~~formålet~~ at bygge boliger og derfor, i modsætning til JORTON selv, ikke kunne klare sig igennem krisen. Det førte til store uenigheder mellem ledelsen i JORTON, hvis mål var at holde JORTON ~~ovenvande~~, og koncernens lederskab, der gerne ville have adgang til JORTON’s midler for at redde de andre selskaber i koncernen. Det endte dog med at ~~JORTON’s~~ lederskab vandt armlægningen, ikke mindst pga. ~~JORTON’s~~ understøttelsesfonds vetoret. JORTON overlevede mens Casalea gik i betalingsstandsning i 1983 og Danalea ~~gik~~ konkurs ~~i 1985~~. I 1986 byttede Totalea og JORTON plads, således at JORTON nu var moderselskab, mens Totalea fortsatte som et skuffeselskab indtil det endeligt ~~blev~~ lukket i 1991.		På trods af den delvise succes uden for boligsektoren var der alligevel krise i selskabet. I 1972 havde det beskæftiget omkring 450 medarbejdere, men i 1979 var dette tal faldet til 260. Særlig problematisk var JORTON’s position i LEA-koncernen, der var skabt med det formål at bygge boliger og derfor - i modsætning til JORTON selv - ikke kunne klare sig igennem krisen. Det førte til store uenigheder mellem ledelsen i JORTON, hvis mål var at holde JORTON oven vande, og koncernens lederskab, der gerne ville have adgang til JORTON’s midler for at redde de andre selskaber i koncernen. Det endte dog med at JORTON's lederskab vandt armlægningen, ikke mindst pga. JORTON's understøttelsesfonds vetoret. JORTON overlevede, mens Casalea gik i betalingsstandsning i 1983. To år senere gik Danalea konkurs. I i 1986 byttede Totalea og JORTON plads, således at JORTON nu var moderselskab, mens Totalea fortsatte som et skuffeselskab, indtil det blev endeligt lukket i 1991.

	=== JORTON i dag ===		=== JORTON i dag ===
	I 1986 var selskabet således på ny blevet ~~selvstændig~~ og Børge Møller, der havde ledt det sikkert igennem urolighederne, trak sig som direktør i 1987. Den nye ledelse var et triumvirat bestående af administrerende direktør [[Niels Lauritzen]], økonomidirektør [[Egon Christensen]] og teknisk direktør [[Torsten Klein Mikkelsen]]. Den nye ledelse fortsatte linjen med at favne bredt, og undgå at satse alt på det konjunkturafhængige boligbyggeri. Der blev således bygget både boliger (nu også for første gang ejerlejligheder), broer, gasanlæg, mm.		I 1986 var selskabet således på ny blevet selvstændigt, og Børge Møller, der havde ledt det sikkert igennem urolighederne, trak sig som direktør i 1987. Den nye ledelse var et triumvirat bestående af administrerende direktør [[Niels Lauritzen]], økonomidirektør [[Egon Christensen]] og teknisk direktør [[Torsten Klein Mikkelsen]]. Den nye ledelse fortsatte linjen med at favne bredt og undgå at satse alt på det konjunkturafhængige boligbyggeri. Der blev således bygget både boliger (nu også for første gang ejerlejligheder), broer, gasanlæg mm.

	JORTON begyndte nu selv at få en række datterselskaber. Allerede i 1982 var [[Hustømrerne A/S]], der var løbet ind i vanskeligheder pga. krisen, lagt ind under JORTON. I 1988 erhvervede JORTON bl.a. Blikas-Aalborg A/S, og etablerede sig for første gang i Aalborg. Flere af disse datterselskaber havde dog ingen aktivitet, og i 1995-1996 blev de alle, på nær Hustømrerne A/S, lukket.		JORTON begyndte nu selv at få en række datterselskaber. Allerede i 1982 var [[Hustømrerne A/S]], der var løbet ind i vanskeligheder pga. krisen, lagt ind under JORTON. I 1988 erhvervede JORTON bl.a. Blikas-Aalborg A/S og etablerede sig for første gang i Aalborg. Flere af disse datterselskaber havde dog ingen aktivitet, og i 1995-1996 blev de alle - på nær Hustømrerne A/S - lukket.

	JORTON (som fik dette navn efter en navnekonkurrence blandt medarbejderne i 1996) fortsatte med at trives, og med færdiggørelsen af storebæltsforbindelsen i 1998, begyndte man at udføre opgaver på Sjælland, og blev således en landsdækkende virksomhed.		JORTON (som fik dette navn efter en navnekonkurrence blandt medarbejderne i 1996) fortsatte med at trives, og med færdiggørelsen af storebæltsforbindelsen i 1998, begyndte man at udføre opgaver på Sjælland, og blev således en landsdækkende virksomhed.

	I 2001 reorganiseredes selskabet igen, og man oprettede holdingselskabet JORTON Holding A/S, med JORTON og Hustømrerne som datterselskaber. I 2007 fik JBH-gruppen den form den har i dag, da A/S Boligbeton kom til som et tredje selskab.		I 2001 reorganiseredes selskabet igen, og man oprettede holdingselskabet JORTON Holding A/S med JORTON og Hustømrerne som datterselskaber. I 2007 fik JBH-gruppen den form, den har i dag, da A/S Boligbeton kom til som et tredje selskab.

	I dag beskæftiger JORTON ca. 450 medarbejdere, og havde i 2021 en omsætning på ca. 1,25 milliarder kr.		I dag beskæftiger JORTON ca. 450 medarbejdere, og havde i 2021 en omsætning på ca. 1,25 milliarder kr.