Jørgen Victor Esmann (1827-1904) - Versionshistorie

Hemik med 6. nov. 2025, 08:20

2025-11-06T08:20:24Z

Hemik med 10. okt. 2024, 09:36

2024-10-10T09:36:34Z

← Ældre version		Versionen fra 10. okt. 2024, 11:36
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Jørgen Victor Esmann (1827-1904).jpg\|thumbnail\|350px\|right\|Portrætfoto af Jørgen Victor Esmann. Fotograf Viggo Emil Svendsen, 1889, Den Gamle Bys billedarkiv.]]		[[Fil:Jørgen Victor Esmann (1827-1904).jpg\|thumbnail\|350px\|right\|Portrætfoto af Jørgen Victor Esmann. Fotograf Viggo Emil Svendsen, 1889, Den Gamle Bys billedarkiv.]]

	'''Jørgen Victor Esmann''' var sagfører, branddirektør, kreditforeningsdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra 6. januar 1873 til 1883 samt Ridder af Dannebrog fra 1884.		'''Jørgen Victor Esmann''' (født den 7. september 1827 på Lønborggård, Lønborg sogn, Ringkøbing Amt, død den 2. april 1904 i Aarhus) var sagfører, branddirektør, kreditforeningsdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1873 til 1883 samt Ridder af Dannebrog fra 1884.

	~~Født 7~~. ~~sepember 1827 på Lønborggård, Lønborg sogn, Ringkøbing Amt, død 2. april 1904 i Aarhus.~~		Han var søn af godsforvalter og senere amtsforvalter David Borgen Esmann og hustru Sophie Louise Ulrikke Schmidth.

	~~Søn af godsforvalter og senere amtsforvalter David Borgen Esmann og hustru Sophie Louise Ulrikke Schmidth.~~		Gift den 15. maj 1857 i Aarhus med Laura Christiane Hammershøj (født den 20. december 1835 i Aarhus, død den 6. marts 1889 i Aarhus), datter af købmand [[Jens Pedersen Hammershøj (1796-1868)\|Jens Pedersen Hammershøj]] og hustru Louise Magdalene Scheibye.

	Gift 15. maj 1857 i Aarhus med Laura Christiane Hammershøj (født 20. december 1835 i Aarhus, død 6. marts 1889 i Aarhus), datter af købmand [[Jens Pedersen Hammershøj (1796-1868)\|Jens Pedersen Hammershøj]] og hustru Louise Magdalene Scheibye.

	===Esmanns juridiske karriere===		===Esmanns juridiske karriere===
Linje 21:		Linje 19:
	"Kammerråden", som Esmann blev kaldt, var en kendt skikkelse i byens liv - også i figurlig forstand. Herom skrev [[Aarhuus Stiftstidende]] i sin nekrolog over Esmann: ''"Ingen kunne, selv på afstand, undgå at lægge mærke til den høje skikkelse, som holdt sig rank og ret lige til det sidste, og kom man nærmere, følte man sig tiltrukken af det alvorlige, markerede ansigt, omrammet af et kraftigt, i hans alderdom sølvhvidt hår og skæg"''.		"Kammerråden", som Esmann blev kaldt, var en kendt skikkelse i byens liv - også i figurlig forstand. Herom skrev [[Aarhuus Stiftstidende]] i sin nekrolog over Esmann: ''"Ingen kunne, selv på afstand, undgå at lægge mærke til den høje skikkelse, som holdt sig rank og ret lige til det sidste, og kom man nærmere, følte man sig tiltrukken af det alvorlige, markerede ansigt, omrammet af et kraftigt, i hans alderdom sølvhvidt hår og skæg"''.

	Esmann blev valgt til medlem af Aarhus Byråd 6. januar 1873 af de [[Højestbeskattede\|højestbeskattede borgere i Aarhus]]. Han fik et betydeligt arbejdsområde, særligt inden for fattig- og skolevæsenet, og han dækkede det dygtigt. I sit virke kom det ham til gode, at han var skolet i offentlige forhold, og som forhandlingsleder i flere udvalg var han rolig og håndfast.		Esmann blev valgt til medlem af Aarhus Byråd den 6. januar 1873 af de [[Højestbeskattede\|højestbeskattede borgere i Aarhus]]. Han fik et betydeligt arbejdsområde, særligt inden for fattig- og skolevæsenet, og han dækkede det dygtigt. I sit virke kom det ham til gode, at han var skolet i offentlige forhold, og som forhandlingsleder i flere udvalg var han rolig og håndfast.

	===Politik og foreninger===		===Politik og foreninger===
	Da han i 1883 blev administrerende direktør for [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]], ønskede Esmann at udtræde af byrådet. Der var delte meninger om sagen, men resultatet blev, at Esmann fortsatte sin periode i byrådet ud, dvs. til valget 6. januar 1885.		Da han i 1883 blev administrerende direktør for [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]], ønskede Esmann at udtræde af byrådet. Der var delte meninger om sagen, men resultatet blev, at Esmann fortsatte sin periode i byrådet ud, dvs. til valget den 6. januar 1885.

	Esmann var i 1876-1904 medlem af repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og 1881-1887 af bestyrelsen for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. Hans store fritidsinteresse var jagt. Endelig sad han i en årrække i bestyrelsen for [[Ryombanen\|Aarhus-Ryomgård Jernbaneselskab]].		Esmann var i 1876-1904 medlem af repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og 1881-1887 af bestyrelsen for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. Hans store fritidsinteresse var jagt. Endelig sad han i en årrække i bestyrelsen for [[Ryombanen\|Aarhus-Ryomgård Jernbaneselskab]].

MiaGulvadJørgensen med 15. mar. 2024, 07:39

2024-03-15T07:39:37Z

← Ældre version		Versionen fra 15. mar. 2024, 09:39
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Jørgen Victor Esmann (1827-1904).jpg\|thumbnail\|350px\|right\|Portrætfoto af Jørgen Victor Esmann. Fotograf Viggo Emil Svendsen, 1889, Den Gamle Bys billedarkiv.]]		[[Fil:Jørgen Victor Esmann (1827-1904).jpg\|thumbnail\|350px\|right\|Portrætfoto af Jørgen Victor Esmann. Fotograf Viggo Emil Svendsen, 1889, Den Gamle Bys billedarkiv.]]

	~~Sagfører, branddirektør, kreditforeningsdirektør~~ '''Jørgen Victor Esmann''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 6. januar 1873-1883~~. [[Højestbeskattede]]~~.		'''Jørgen Victor Esmann''' var sagfører, branddirektør, kreditforeningsdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra 6. januar 1873 til 1883 samt Ridder af Dannebrog fra 1884.

	Født 7. sepember 1827 på Lønborggård, Lønborg sogn, Ringkøbing ~~amt~~, død 2. april 1904 i Aarhus.		Født 7. sepember 1827 på Lønborggård, Lønborg sogn, Ringkøbing Amt, død 2. april 1904 i Aarhus.

	~~Forældre: Godsforvalter,~~ senere amtsforvalter David Borgen Esmann og hustru Sophie Louise Ulrikke Schmidth.		Søn af godsforvalter og senere amtsforvalter David Borgen Esmann og hustru Sophie Louise Ulrikke Schmidth.
	Gift 15. maj 1857 i Aarhus med Laura Christiane Hammershøj, født 20. december 1835 i Aarhus, død 6. marts 1889 i Aarhus, datter af købmand Jens Pedersen Hammershøj og hustru Louise Magdalene Scheibye.
			Gift 15. maj 1857 i Aarhus med Laura Christiane Hammershøj (født 20. december 1835 i Aarhus, død 6. marts 1889 i Aarhus), datter af købmand [[Jens Pedersen Hammershøj (1796-1868)\|Jens Pedersen Hammershøj]] og hustru Louise Magdalene Scheibye.

	===Esmanns juridiske karriere===		===Esmanns juridiske karriere===
	Som dansk jurist gennemløb Esmann en normal karriere. Han begyndte 1842-43 på Ringkøbing Amtskontor og fortsatte derefter til ~~1846 på~~ amtskontoret i Aalborg. Sidstnævnte år tog han forberedelseseksamen, og året efter i 1847, blev han exam.jur. I 1848 blev han fuldmægtig i Aarhus ved Hads og Ning herreder og i 1851 ved Aarhus Stiftamt. Her blev han i 1857 stiftsrevisor. I 1869 tog han bestalling som sagfører; men han praktiserede på grund af sine andre gøremål kun i beskedent omfang. Alligevel påtog han sig i tidens løb et par tillidshverv for sin stand, nemlig ~~1871-86~~ som bestyrelsesmedlem i Den almindelige Sagførerforening og ~~1886-96~~ som medlem af og formand for Sagførerrådet for 4. sagførerkreds~~. Allerede 1860 var Esmann blevet branddirektør for [[Hasle]], [[Vester Lisbjerg]], [[Framlev]] og Ning herreder samt en del af [[Sabro~~ - ~~Fårup Kommune\|Sabro herred]]~~.		Som dansk jurist gennemløb Esmann en normal karriere. Han begyndte i 1842-43 på Ringkøbing Amtskontor og fortsatte derefter til amtskontoret i Aalborg i 1846. Sidstnævnte år tog han forberedelseseksamen, og året efter, i 1847, blev han exam.jur.

			I 1848 blev han fuldmægtig i Aarhus ved [[Hads Herred\|Hads]] og [[Ning Herred\|Ning]] herreder og i 1851 ved [[Aarhus Stift\|Aarhus Stiftamt]]. Her blev han i 1857 stiftsrevisor.

			I 1860 blev Esmann branddirektør for [[Hasle Herred\|Hasle]], [[Vester Lisbjerg Herred\|Vester Lisbjerg]], [[Framlev]] og [[Ning Herred\|Ning herreder]] samt en del af [[Sabro]] Herred.

			I 1869 tog han bestalling som sagfører, men han praktiserede på grund af sine andre gøremål kun i beskedent omfang. Alligevel påtog han sig i tidens løb et par tillidshverv for sin stand, nemlig som bestyrelsesmedlem i Den almindelige Sagførerforening i 1871-1886 og som medlem af og formand for Sagførerrådet for 4. sagførerkreds 1886-1896.

	===Esmann i Aarhus===		===Esmann i Aarhus===
	~~»Kammerråden«~~, som Esmann ~~kaldtes~~, var en kendt skikkelse i byens liv - også i figurlig forstand. Herom skrev [[Aarhuus Stiftstidende]] i sin nekrolog: ~~»Ingen~~ kunne, selv på afstand, undgå at lægge mærke til den høje skikkelse, som holdt sig rank og ret lige til det sidste, og kom man nærmere, følte man sig tiltrukken af det alvorlige, markerede ansigt, omrammet af et kraftigt, i hans alderdom sølvhvidt hår og ~~skæg«~~. ~~Til~~ medlem af Aarhus Byråd ~~blev Esmann valgt~~ 6. januar 1873 af de ~~højstbeskattede~~. Han fik et betydeligt arbejdsområde ~~særlig~~ inden for fattig- og skolevæsenet~~; men~~ han dækkede det dygtigt, ~~skolet som~~ han var i offentlige forhold, og som forhandlingsleder i flere udvalg var han rolig og håndfast.		"Kammerråden", som Esmann blev kaldt, var en kendt skikkelse i byens liv - også i figurlig forstand. Herom skrev [[Aarhuus Stiftstidende]] i sin nekrolog over Esmann: ''"Ingen kunne, selv på afstand, undgå at lægge mærke til den høje skikkelse, som holdt sig rank og ret lige til det sidste, og kom man nærmere, følte man sig tiltrukken af det alvorlige, markerede ansigt, omrammet af et kraftigt, i hans alderdom sølvhvidt hår og skæg"''.

			Esmann blev valgt til medlem af Aarhus Byråd 6. januar 1873 af de [[Højestbeskattede\|højestbeskattede borgere i Aarhus]]. Han fik et betydeligt arbejdsområde, særligt inden for fattig- og skolevæsenet, og han dækkede det dygtigt. I sit virke kom det ham til gode, at han var skolet i offentlige forhold, og som forhandlingsleder i flere udvalg var han rolig og håndfast.

	===Politik og foreninger===		===Politik og foreninger===
	Da han 1883 blev administrerende direktør for [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]], ønskede ~~han~~ at udtræde af byrådet. Der var ~~i dette~~ delte meninger om ~~spørgsmålet;~~ men resultatet blev, at ~~han~~ fortsatte ~~perioden~~ ud, dvs. til valget 6. januar 1885. Esmann var 1876-1904 medlem af repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og 1881-87 af bestyrelsen for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. Hans store fritidsinteresse var jagt. Endelig sad han i en årrække i bestyrelsen for [[Ryombanen\|Aarhus-Ryomgård Jernbaneselskab]].		Da han i 1883 blev administrerende direktør for [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]], ønskede Esmann at udtræde af byrådet. Der var delte meninger om sagen, men resultatet blev, at Esmann fortsatte sin periode i byrådet ud, dvs. til valget 6. januar 1885.
	I politisk henseende var han stærkt konservativ. Det ses bl.a. ~~deraf~~, at han var repræsentant ~~i Aarhus~~ for [[Augustforeningen]], der virkede i Aarhus 1864-69.
	~~»Esmann~~ var et let og et kvikt hoved med et lyst syn på livet og en velgørende ligevægt i sindet, parret med ikke ringe humor,« skrev Nationaltidende i sin nekrolog. Denne livsholdning bevarede han også i sine sidste tragiske år, hvor koldbrand nødvendiggjorde amputation af begge hans ben. ~~Ridder af Dannebrog 1884.~~		Esmann var i 1876-1904 medlem af repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og 1881-1887 af bestyrelsen for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. Hans store fritidsinteresse var jagt. Endelig sad han i en årrække i bestyrelsen for [[Ryombanen\|Aarhus-Ryomgård Jernbaneselskab]].

			I politisk henseende var han stærkt konservativ. Det ses bl.a. af, at han var repræsentant for [[Augustforeningen]], der virkede i Aarhus i Aarhus 1864-1869.

			''"Esmann var et let og et kvikt hoved med et lyst syn på livet og en velgørende ligevægt i sindet, parret med ikke ringe humor,"'' skrev Nationaltidende i sin nekrolog over ham. Denne livsholdning bevarede han også i sine sidste tragiske år, hvor koldbrand nødvendiggjorde amputation af begge hans ben.

	===Medlem af eller repræsentant i...===		===Medlem af eller repræsentant i...===
Linje 27:		Linje 39:
	*[[Overformynderiets lånebestyrelse for Århus amtsrådskreds]] 1875-89 og 1900-04		*[[Overformynderiets lånebestyrelse for Århus amtsrådskreds]] 1875-89 og 1900-04
	*[[Skolevæsenet i Aarhus\|Skolekommissionen]] 1879-84		*[[Skolevæsenet i Aarhus\|Skolekommissionen]] 1879-84
	*Udvalget for [[Skolevæsenet]] 1879-84		*Udvalget for [[Skolevæsenet i Aarhus\|Skolevæsenet]] 1879-84
	*~~Århus~~ amts skoleråd 1884-86 og 1890-1902		*Aarhus amts skoleråd 1884-86 og 1890-1902
	*Voldgiftsmand for jagtafløsningen 1878-1902		*Voldgiftsmand for jagtafløsningen 1878-1902
	*Vandsynsmand for de mindre vandløb 1880-1902		*Vandsynsmand for de mindre vandløb 1880-1902
Linje 40:		Linje 52:

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	~~[[Kategori: Politik]]~~

MiaGulvadJørgensen med 19. jan. 2024, 07:30

2024-01-19T07:30:13Z

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2024, 09:30
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Jørgen Victor Esmann (1827-1904).jpg\|thumbnail\|Jørgen Victor Esmann]]		[[Fil:Jørgen Victor Esmann (1827-1904).jpg\|thumbnail\|350px\|right\|Portrætfoto af Jørgen Victor Esmann. Fotograf Viggo Emil Svendsen, 1889, Den Gamle Bys billedarkiv.]]

	Sagfører, branddirektør, kreditforeningsdirektør '''Jørgen Victor Esmann''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 6. januar 1873-1883. [[Højestbeskattede]].		Sagfører, branddirektør, kreditforeningsdirektør '''Jørgen Victor Esmann''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 6. januar 1873-1883. [[Højestbeskattede]].

MiaGulvadJørgensen med 12. maj 2022, 13:29

2022-05-12T13:29:43Z

← Ældre version		Versionen fra 12. maj 2022, 15:29
Linje 9:		Linje 9:

	===Esmanns juridiske karriere===		===Esmanns juridiske karriere===
	Som dansk jurist gennemløb Esmann en normal karriere. Han begyndte 1842-43 på Ringkøbing Amtskontor og fortsatte derefter til 1846 på amtskontoret i Aalborg. Sidstnævnte år tog han forberedelseseksamen, og året efter i 1847, blev han exam.jur. I 1848 blev han fuldmægtig i Aarhus ved Hads og Ning herreder og i 1851 ved Aarhus Stiftamt. Her blev han i 1857 stiftsrevisor. I 1869 tog han bestalling som sagfører; men han praktiserede på grund af sine andre gøremål kun i beskedent omfang. Alligevel påtog han sig i tidens løb et par tillidshverv for sin stand, nemlig 1871-86 som bestyrelsesmedlem i Den almindelige Sagførerforening og 1886-96 som medlem af og formand for Sagførerrådet for 4. sagførerkreds. Allerede 1860 var Esmann blevet branddirektør for [[Hasle]], [[Vester Lisbjerg]], [[~~Harlev - Framlev Kommune\|~~Framlev]] og Ning herreder samt en del af [[Sabro - Fårup Kommune\|Sabro herred]].		Som dansk jurist gennemløb Esmann en normal karriere. Han begyndte 1842-43 på Ringkøbing Amtskontor og fortsatte derefter til 1846 på amtskontoret i Aalborg. Sidstnævnte år tog han forberedelseseksamen, og året efter i 1847, blev han exam.jur. I 1848 blev han fuldmægtig i Aarhus ved Hads og Ning herreder og i 1851 ved Aarhus Stiftamt. Her blev han i 1857 stiftsrevisor. I 1869 tog han bestalling som sagfører; men han praktiserede på grund af sine andre gøremål kun i beskedent omfang. Alligevel påtog han sig i tidens løb et par tillidshverv for sin stand, nemlig 1871-86 som bestyrelsesmedlem i Den almindelige Sagførerforening og 1886-96 som medlem af og formand for Sagførerrådet for 4. sagførerkreds. Allerede 1860 var Esmann blevet branddirektør for [[Hasle]], [[Vester Lisbjerg]], [[Framlev]] og Ning herreder samt en del af [[Sabro - Fårup Kommune\|Sabro herred]].

	===Esmann i Aarhus===		===Esmann i Aarhus===

Hhoej: /* Litteratur og Kilder */

2019-04-09T09:09:51Z

Litteratur og Kilder

← Ældre version		Versionen fra 9. apr. 2019, 11:09
Linje 40:		Linje 40:

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]

Klaus Dahl Thomsen med 22. dec. 2018, 16:52

2018-12-22T16:52:28Z

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2018, 18:52
Linje 12:		Linje 12:

	===Esmann i Aarhus===		===Esmann i Aarhus===
	»Kammerråden«, som Esmann kaldtes, var en kendt skikkelse i byens liv - også i figurlig forstand. Herom skrev [[~~Århuus~~ Stiftstidende]] i sin nekrolog: »Ingen kunne, selv på afstand, undgå at lægge mærke til den høje skikkelse, som holdt sig rank og ret lige til det sidste, og kom man nærmere, følte man sig tiltrukken af det alvorlige, markerede ansigt, omrammet af et kraftigt, i hans alderdom sølvhvidt hår og skæg«. Til medlem af Aarhus Byråd blev Esmann valgt 6. januar 1873 af de højstbeskattede. Han fik et betydeligt arbejdsområde særlig inden for fattig- og skolevæsenet; men han dækkede det dygtigt, skolet som han var i offentlige forhold, og som forhandlingsleder i flere udvalg var han rolig og håndfast.		»Kammerråden«, som Esmann kaldtes, var en kendt skikkelse i byens liv - også i figurlig forstand. Herom skrev [[Aarhuus Stiftstidende]] i sin nekrolog: »Ingen kunne, selv på afstand, undgå at lægge mærke til den høje skikkelse, som holdt sig rank og ret lige til det sidste, og kom man nærmere, følte man sig tiltrukken af det alvorlige, markerede ansigt, omrammet af et kraftigt, i hans alderdom sølvhvidt hår og skæg«. Til medlem af Aarhus Byråd blev Esmann valgt 6. januar 1873 af de højstbeskattede. Han fik et betydeligt arbejdsområde særlig inden for fattig- og skolevæsenet; men han dækkede det dygtigt, skolet som han var i offentlige forhold, og som forhandlingsleder i flere udvalg var han rolig og håndfast.

	===Politik og foreninger===		===Politik og foreninger===

Klaus Dahl Thomsen med 22. dec. 2018, 16:50

2018-12-22T16:50:21Z

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2018, 18:50
Linje 5:		Linje 5:
	Født 7. sepember 1827 på Lønborggård, Lønborg sogn, Ringkøbing amt, død 2. april 1904 i Aarhus.		Født 7. sepember 1827 på Lønborggård, Lønborg sogn, Ringkøbing amt, død 2. april 1904 i Aarhus.

	Forældre: ~~odsforvalter~~, senere amtsforvalter David Borgen Esmann og hustru Sophie Louise Ulrikke Schmidth.		Forældre: Godsforvalter, senere amtsforvalter David Borgen Esmann og hustru Sophie Louise Ulrikke Schmidth.
	Gift 15. maj 1857 i Aarhus med Laura Christiane Hammershøj, født 20. december 1835 i Aarhus, død 6. marts 1889 i Aarhus, datter af købmand Jens Pedersen Hammershøj og hustru Louise Magdalene Scheibye.		Gift 15. maj 1857 i Aarhus med Laura Christiane Hammershøj, født 20. december 1835 i Aarhus, død 6. marts 1889 i Aarhus, datter af købmand Jens Pedersen Hammershøj og hustru Louise Magdalene Scheibye.

	===Esmanns juridiske karriere===		===Esmanns juridiske karriere===
	Som dansk jurist gennemløb Esmann en normal karriere. Han begyndte 1842-43 på Ringkøbing Amtskontor og fortsatte derefter til 1846 på amtskontoret i Aalborg. Sidstnævnte år tog han forberedelseseksamen, og året efter i 1847, blev han exam.jur. I 1848 blev han fuldmægtig i Aarhus ved Hads og Ning herreder og i 1851 ved ~~Århus~~ Stiftamt. Her blev han i 1857 stiftsrevisor. I 1869 tog han bestalling som sagfører; men han praktiserede på grund af sine andre gøremål kun i beskedent omfang. Alligevel påtog han sig i tidens løb et par tillidshverv for sin stand, nemlig 1871-86 som bestyrelsesmedlem i Den almindelige Sagførerforening og 1886-96 som medlem af og formand for Sagførerrådet for 4. sagførerkreds. Allerede 1860 var Esmann blevet branddirektør for [[Hasle]], [[Vester Lisbjerg]], [[Harlev - Framlev Kommune\|Framlev]] og Ning herreder samt en del af [[Sabro - Fårup Kommune\|Sabro herred]].		Som dansk jurist gennemløb Esmann en normal karriere. Han begyndte 1842-43 på Ringkøbing Amtskontor og fortsatte derefter til 1846 på amtskontoret i Aalborg. Sidstnævnte år tog han forberedelseseksamen, og året efter i 1847, blev han exam.jur. I 1848 blev han fuldmægtig i Aarhus ved Hads og Ning herreder og i 1851 ved Aarhus Stiftamt. Her blev han i 1857 stiftsrevisor. I 1869 tog han bestalling som sagfører; men han praktiserede på grund af sine andre gøremål kun i beskedent omfang. Alligevel påtog han sig i tidens løb et par tillidshverv for sin stand, nemlig 1871-86 som bestyrelsesmedlem i Den almindelige Sagførerforening og 1886-96 som medlem af og formand for Sagførerrådet for 4. sagførerkreds. Allerede 1860 var Esmann blevet branddirektør for [[Hasle]], [[Vester Lisbjerg]], [[Harlev - Framlev Kommune\|Framlev]] og Ning herreder samt en del af [[Sabro - Fårup Kommune\|Sabro herred]].

	===Esmann i Aarhus===		===Esmann i Aarhus===
Linje 16:		Linje 16:
	===Politik og foreninger===		===Politik og foreninger===
	Da han 1883 blev administrerende direktør for [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]], ønskede han at udtræde af byrådet. Der var i dette delte meninger om spørgsmålet; men resultatet blev, at han fortsatte perioden ud, dvs. til valget 6. januar 1885. Esmann var 1876-1904 medlem af repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og 1881-87 af bestyrelsen for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. Hans store fritidsinteresse var jagt. Endelig sad han i en årrække i bestyrelsen for [[Ryombanen\|Aarhus-Ryomgård Jernbaneselskab]].		Da han 1883 blev administrerende direktør for [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]], ønskede han at udtræde af byrådet. Der var i dette delte meninger om spørgsmålet; men resultatet blev, at han fortsatte perioden ud, dvs. til valget 6. januar 1885. Esmann var 1876-1904 medlem af repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og 1881-87 af bestyrelsen for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. Hans store fritidsinteresse var jagt. Endelig sad han i en årrække i bestyrelsen for [[Ryombanen\|Aarhus-Ryomgård Jernbaneselskab]].
	I politisk henseende var han stærkt konservativ. Det ses bl.a. deraf, at han var repræsentant i Aarhus for [[Augustforeningen]], der virkede i ~~Århus~~ 1864-69.		I politisk henseende var han stærkt konservativ. Det ses bl.a. deraf, at han var repræsentant i Aarhus for [[Augustforeningen]], der virkede i Aarhus 1864-69.
	»Esmann var et let og et kvikt hoved med et lyst syn på livet og en velgørende ligevægt i sindet, parret med ikke ringe humor,« skrev Nationaltidende i sin nekrolog. Denne livsholdning bevarede han også i sine sidste tragiske år, hvor koldbrand nødvendiggjorde amputation af begge hans ben. Ridder af Dannebrog 1884.		»Esmann var et let og et kvikt hoved med et lyst syn på livet og en velgørende ligevægt i sindet, parret med ikke ringe humor,« skrev Nationaltidende i sin nekrolog. Denne livsholdning bevarede han også i sine sidste tragiske år, hvor koldbrand nødvendiggjorde amputation af begge hans ben. Ridder af Dannebrog 1884.

Hhoej: /* Esmann i Aarhus */

2018-11-02T09:43:41Z

Esmann i Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2018, 11:43
Linje 12:		Linje 12:

	===Esmann i Aarhus===		===Esmann i Aarhus===
	»Kammerråden«, som Esmann kaldtes, var en kendt skikkelse i byens liv - også i figurlig forstand. Herom skrev [[Århuus Stiftstidende]] i sin nekrolog: »Ingen kunne, selv på afstand, undgå at lægge mærke til den høje skikkelse, som holdt sig rank og ret lige til det sidste, og kom man nærmere, følte man sig tiltrukken af det alvorlige, markerede ansigt, omrammet af et kraftigt, i hans alderdom sølvhvidt hår og skæg«. Til medlem af Aarhus Byråd blev Esmann valgt 6. ~~jan.~~ 1873 af de højstbeskattede. Han fik et betydeligt arbejdsområde særlig inden for fattig- og skolevæsenet; men han dækkede det dygtigt, skolet som han var i offentlige forhold, og som forhandlingsleder i flere udvalg var han rolig og håndfast.		»Kammerråden«, som Esmann kaldtes, var en kendt skikkelse i byens liv - også i figurlig forstand. Herom skrev [[Århuus Stiftstidende]] i sin nekrolog: »Ingen kunne, selv på afstand, undgå at lægge mærke til den høje skikkelse, som holdt sig rank og ret lige til det sidste, og kom man nærmere, følte man sig tiltrukken af det alvorlige, markerede ansigt, omrammet af et kraftigt, i hans alderdom sølvhvidt hår og skæg«. Til medlem af Aarhus Byråd blev Esmann valgt 6. januar 1873 af de højstbeskattede. Han fik et betydeligt arbejdsområde særlig inden for fattig- og skolevæsenet; men han dækkede det dygtigt, skolet som han var i offentlige forhold, og som forhandlingsleder i flere udvalg var han rolig og håndfast.

	===Politik og foreninger===		===Politik og foreninger===

Hhoej med 2. nov. 2018, 09:40

2018-11-02T09:40:23Z

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2018, 11:40
Linje 5:		Linje 5:
	Født 7. sepember 1827 på Lønborggård, Lønborg sogn, Ringkøbing amt, død 2. april 1904 i Aarhus.		Født 7. sepember 1827 på Lønborggård, Lønborg sogn, Ringkøbing amt, død 2. april 1904 i Aarhus.

	Forældre: ~~Godsforvalter~~, senere amtsforvalter David Borgen Esmann og hustru Sophie Louise Ulrikke Schmidth.		Forældre: odsforvalter, senere amtsforvalter David Borgen Esmann og hustru Sophie Louise Ulrikke Schmidth.
	Gift 15. maj 1857 i Aarhus med Laura Christiane Hammershøj, født 20. december 1835 i Aarhus, død 6. marts 1889 i Aarhus, datter af købmand Jens Pedersen Hammershøj og hustru Louise Magdalene Scheibye.		Gift 15. maj 1857 i Aarhus med Laura Christiane Hammershøj, født 20. december 1835 i Aarhus, død 6. marts 1889 i Aarhus, datter af købmand Jens Pedersen Hammershøj og hustru Louise Magdalene Scheibye.

← Ældre version		Versionen fra 6. nov. 2025, 10:20
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Jørgen Victor Esmann (1827-1904).jpg\|thumbnail\|350px\|right\|Portrætfoto af Jørgen Victor Esmann. ~~Fotograf~~ Viggo Emil Svendsen, 1889, Den Gamle Bys billedarkiv.]]		[[Fil:Jørgen Victor Esmann (1827-1904).jpg\|thumbnail\|350px\|right\|Portrætfoto af Jørgen Victor Esmann. Foto: Viggo Emil Svendsen, 1889, Den Gamle Bys billedarkiv.]]

	'''Jørgen Victor Esmann''' (født den 7. september 1827 på Lønborggård, Lønborg sogn, Ringkøbing Amt, død den 2. april 1904 i Aarhus) var sagfører, branddirektør, kreditforeningsdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1873 til 1883 samt ~~Ridder~~ af Dannebrog fra 1884.		'''Jørgen Victor Esmann''' (født den 7. september 1827 på Lønborggård, Lønborg sogn, Ringkøbing Amt, død den 2. april 1904 i Aarhus) var sagfører, branddirektør, kreditforeningsdirektør og medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 6. januar 1873 til 1883 samt ridder af Dannebrog fra 1884.

	Han var søn af godsforvalter og senere amtsforvalter David Borgen Esmann og hustru Sophie Louise Ulrikke Schmidth.		Han var søn af godsforvalter og senere amtsforvalter David Borgen Esmann og hustru Sophie Louise Ulrikke Schmidth.

	~~Gift~~ den 15. maj 1857 i Aarhus med Laura Christiane Hammershøj (født den 20. december 1835 i Aarhus, død den 6. marts 1889 i Aarhus), datter af købmand [[Jens Pedersen Hammershøj (1796-1868)\|Jens Pedersen Hammershøj]] og hustru Louise Magdalene Scheibye.		Han blev gift den 15. maj 1857 i Aarhus med Laura Christiane Hammershøj (født den 20. december 1835 i Aarhus, død den 6. marts 1889 i Aarhus), datter af købmand [[Jens Pedersen Hammershøj (1796-1868)\|Jens Pedersen Hammershøj]] og hustru Louise Magdalene Scheibye.

	===Esmanns juridiske karriere===		===Esmanns juridiske karriere===
Linje 19:		Linje 19:
	"Kammerråden", som Esmann blev kaldt, var en kendt skikkelse i byens liv - også i figurlig forstand. Herom skrev [[Aarhuus Stiftstidende]] i sin nekrolog over Esmann: ''"Ingen kunne, selv på afstand, undgå at lægge mærke til den høje skikkelse, som holdt sig rank og ret lige til det sidste, og kom man nærmere, følte man sig tiltrukken af det alvorlige, markerede ansigt, omrammet af et kraftigt, i hans alderdom sølvhvidt hår og skæg"''.		"Kammerråden", som Esmann blev kaldt, var en kendt skikkelse i byens liv - også i figurlig forstand. Herom skrev [[Aarhuus Stiftstidende]] i sin nekrolog over Esmann: ''"Ingen kunne, selv på afstand, undgå at lægge mærke til den høje skikkelse, som holdt sig rank og ret lige til det sidste, og kom man nærmere, følte man sig tiltrukken af det alvorlige, markerede ansigt, omrammet af et kraftigt, i hans alderdom sølvhvidt hår og skæg"''.

	Esmann blev valgt til medlem af Aarhus Byråd den 6. januar 1873 af de [[Højestbeskattede\|højestbeskattede borgere i Aarhus]]. Han fik et betydeligt arbejdsområde, særligt inden for fattig- og skolevæsenet, og han dækkede det dygtigt. I sit virke kom det ham til gode, at han var skolet i offentlige forhold, og som forhandlingsleder i flere udvalg var han rolig og håndfast.		Esmann blev valgt til medlem af Aarhus Byråd den 6. januar 1873 af de [[Højestbeskattede\|højestbeskattede]] borgere i Aarhus. Han fik et betydeligt arbejdsområde, særligt inden for fattig- og skolevæsenet, og han dækkede det dygtigt. I sit virke kom det ham til gode, at han var skolet i offentlige forhold, og som forhandlingsleder i flere udvalg var han rolig og håndfast.

	===Politik og foreninger===		===Politik og foreninger===
	Da han i 1883 blev administrerende direktør for [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]], ønskede Esmann at udtræde af byrådet. Der var delte meninger om sagen, men resultatet blev, at Esmann fortsatte sin periode i byrådet ud, ~~dvs.~~ til valget den 6. januar 1885.		Da han i 1883 blev administrerende direktør for [[Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening]], ønskede Esmann at udtræde af byrådet. Der var delte meninger om sagen, men resultatet blev, at Esmann fortsatte sin periode i byrådet ud, det vil sige til valget den 6. januar 1885.

	Esmann var i 1876-1904 medlem af repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og 1881-1887 af bestyrelsen for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. Hans store fritidsinteresse var jagt. Endelig sad han i en årrække i bestyrelsen for [[Ryombanen\|Aarhus-Ryomgård Jernbaneselskab]].		Esmann var i 1876-1904 medlem af repræsentantskabet for [[Aarhuus Privatbank]] og 1881-1887 af bestyrelsen for [[Aarhus Borgerlige Skydeselskab]]. Hans store fritidsinteresse var jagt. Endelig sad han i en årrække i bestyrelsen for [[Ryombanen\|Aarhus-Ryomgård Jernbaneselskab]].
Linje 30:		Linje 30:
	''"Esmann var et let og et kvikt hoved med et lyst syn på livet og en velgørende ligevægt i sindet, parret med ikke ringe humor,"'' skrev Nationaltidende i sin nekrolog over ham. Denne livsholdning bevarede han også i sine sidste tragiske år, hvor koldbrand nødvendiggjorde amputation af begge hans ben.		''"Esmann var et let og et kvikt hoved med et lyst syn på livet og en velgørende ligevægt i sindet, parret med ikke ringe humor,"'' skrev Nationaltidende i sin nekrolog over ham. Denne livsholdning bevarede han også i sine sidste tragiske år, hvor koldbrand nødvendiggjorde amputation af begge hans ben.

	===Medlem af eller repræsentant i...===		===Medlem af eller repræsentant i ...===
	*[[Århus_kommunes_markvæsen\|Markdirektionen]] 1864-68		*[[Århus_kommunes_markvæsen\|Markdirektionen]] 1864-68
	*Udvalget for fattigvæsenet 1873-78		*Udvalget for fattigvæsenet 1873-78