Jørgen Jensen Vroue (1836-1926) - Versionshistorie

Hemik med 29. okt. 2024, 11:58

2024-10-29T11:58:31Z

← Ældre version		Versionen fra 29. okt. 2024, 13:58
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Jørgen_Jensen-Vroue.jpg\|200px\|thumb\|right\|Tømrermester Jørgen Jensen Vroue]]		[[Fil:Jørgen_Jensen-Vroue.jpg\|200px\|thumb\|right\|Tømrermester Jørgen Jensen Vroue]]

	~~Tømrermester~~ '''Jørgen Jensen Vroue''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 4. januar 1888 - 31. december 1893. Dannebrogsmand.		'''Jørgen Jensen Vroue''' (født ca. den 19. april 1836 i Vroue sogn, Viborg amt, død den 22. april 1926 i Aarhus) var tømrermester og medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 4. januar 1888 til den 31. december 1893. Dannebrogsmand.

	~~Født ca. 19. april 1836~~ i ~~Vroue sogn, Viborg amt, død 22. april 1926~~ i ~~Aarhus.~~		Han deltog i krigen i 1864, for hvilken han modtog Erindringsmedaljen og flyttede til Aarhus som tømrermester den 10. februar 1874.
	~~Deltog i krigen~~ 1864, for hvilken han modtog Erindringsmedaljen og flyttede til Aarhus som tømrermester den 10. februar 1874.
	== Familie ==		== Familie ==
	Forældre: husmand Jens Andersen og hustru Kirsten Jensdatter.		Forældre: husmand Jens Andersen og hustru Kirsten Jensdatter.
	Gift 14. maj 1865 i Aarhus med Sophia Maria Henriette Moratsch, født 30. oktober 1838 i Lütjenburg, Tyskland (Slesvig), død 4. februar 1906 i Aarhus.		Gift den 14. maj 1865 i Aarhus med Sophia Maria Henriette Moratsch, født den 30. oktober 1838 i Lütjenburg, Tyskland (Slesvig), død den 4. februar 1906 i Aarhus.

	==Uddannelse==		==Uddannelse==
Linje 13:		Linje 12:

	==Foreningslivet==		==Foreningslivet==
	Efter krigen vendte han tilbage til Aarhus og var i 1871 med til at starte [[Tømrersvendenes Fagforening]]. Han blev herefter kasserer i den første bestyrelse. I 1874 tog han borgerskab som tømrermester og var i 1880 med til at stifte [[Aarhus Tømrermesterforening]] og blev også her medlem af den første bestyrelse. Senere blev han udnævnt til æresmedlem. Han blev ligeledes medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Grundejerforening]], var en tid dens formand, ligesom han var medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Håndværkerforening]], hvor han som formand for byggeudvalget ledede opførelsen af foreningens bygning i [[Paradisgade]]. Senere oprettede han et legat til fordel for håndværkerforeningen og udnævntes 1909 til æresmedlem.		Efter krigen vendte han tilbage til Aarhus og var i 1871 med til at starte [[Tømrersvendenes Fagforening]]. Han blev herefter kasserer i den første bestyrelse. I 1874 tog han borgerskab som tømrermester og var i 1880 med til at stifte [[Aarhus Tømrermesterforening]] og blev også her medlem af den første bestyrelse. Senere blev han udnævnt til æresmedlem. Han blev ligeledes medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Grundejerforening]], var en tid dens formand, ligesom han var medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Håndværkerforening]], hvor han som formand for byggeudvalget ledede opførelsen af foreningens bygning i [[Paradisgade]]. Senere oprettede han et legat til fordel for håndværkerforeningen og udnævntes i 1909 til æresmedlem.
	Vroue var endelig medlem af bestyrelsen for [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn \|Våbenbrødreforeningen]], for den borgerlige sygekasse og for [[Aarhus Bikube]].		Vroue var endelig medlem af bestyrelsen for [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn \|Våbenbrødreforeningen]], for den borgerlige sygekasse og for [[Aarhus Bikube]].

	==Vroues opfindelser==		==Vroues opfindelser==
	Han var meget interesseret i alle nye opfindelser og opnåede allerede som svend et rejsestipendium til at besøge verdensudstillingen i Wien 1873. Senere forsømte han ikke at besøge de store udstillinger i København, Paris, Stockholm osv. Han konstruerede selv en »redningsstige«, som fik hædersdiplom på udstillingen i København, og som han afhændede til flere købstæders brandvæsen, også i Norge, ligesom han opfandt et »patentstillads«. Han var desuden utrættelig i arbejdet for bygningen af [[Sct. Clemens Bro]] og fremkom med flere projekter, som byrådet dog ikke gik ind for.		Han var meget interesseret i alle nye opfindelser og opnåede allerede som svend et rejsestipendium til at besøge verdensudstillingen i Wien i 1873. Senere forsømte han ikke at besøge de store udstillinger i København, Paris, Stockholm osv. Han konstruerede selv en »redningsstige«, som fik hædersdiplom på udstillingen i København, og som han afhændede til flere købstæders brandvæsen, også i Norge, ligesom han opfandt et »patentstillads«. Han var desuden utrættelig i arbejdet for bygningen af [[Sct. Clemens Bro]] og fremkom med flere projekter, som byrådet dog ikke gik ind for.

	==Politik==		==Politik==
	Vroue var selv medlem af byrådet 1888-93, men gjorde sig ikke meget gældende i de offentlige møder, hvorimod han tog ivrigt del i udvalgsarbejdet og ofte fremkom med forslag og planer, ''"der måske ikke alle var lige gennemførlige, men som bar vidnesbyrd om, at han tog sin byrådsvirksomhed alvorligt og samvittighedsfuldt"''. Særlig interesserede han sig for udarbejdelsen af nye projekter til kommunale bygninger, men var oftest "for ængstelig og beskeden til at fremsætte dem i byrådssalen".		Vroue var selv medlem af byrådet i perioden 1888-93, men gjorde sig ikke meget gældende i de offentlige møder, hvorimod han tog ivrigt del i udvalgsarbejdet og ofte fremkom med forslag og planer, ''"der måske ikke alle var lige gennemførlige, men som bar vidnesbyrd om, at han tog sin byrådsvirksomhed alvorligt og samvittighedsfuldt"''. Særlig interesserede han sig for udarbejdelsen af nye projekter til kommunale bygninger, men var oftest "for ængstelig og beskeden til at fremsætte dem i byrådssalen".

	==Medlem af eller byens repræsentant i==		==Medlem af eller byens repræsentant i==

Amanda R med 20. feb. 2023, 10:59

2023-02-20T10:59:59Z

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2023, 12:59
Linje 9:		Linje 9:
	Gift 14. maj 1865 i Aarhus med Sophia Maria Henriette Moratsch, født 30. oktober 1838 i Lütjenburg, Tyskland (Slesvig), død 4. februar 1906 i Aarhus.		Gift 14. maj 1865 i Aarhus med Sophia Maria Henriette Moratsch, født 30. oktober 1838 i Lütjenburg, Tyskland (Slesvig), død 4. februar 1906 i Aarhus.

	==~~Karriere~~==		==Uddannelse==
	Vroue stod først i karetmagerlære, derefter i snedker- og tømrerlære, og i 1861 kom han som svend til Aarhus, hvor han en tid gik på [[Aarhus Teknisk Skole\|Teknisk Skole]]. Sin værnepligt aftjente Vroue i Kiel og søgte samtidig sproglig og teknisk uddannelse. I krigen 1864 var han med som befalingsmand både ved Danevirke og Dybbøl.		Vroue stod først i karetmagerlære, derefter i snedker- og tømrerlære, og i 1861 kom han som svend til Aarhus, hvor han en tid gik på [[Aarhus Teknisk Skole\|Teknisk Skole]]. Sin værnepligt aftjente Vroue i Kiel og søgte samtidig sproglig og teknisk uddannelse. I krigen 1864 var han med som befalingsmand både ved Danevirke og Dybbøl.

Amanda R med 20. feb. 2023, 10:58

2023-02-20T10:58:56Z

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2023, 12:58
Linje 4:		Linje 4:

	Født ca. 19. april 1836 i Vroue sogn, Viborg amt, død 22. april 1926 i Aarhus.		Født ca. 19. april 1836 i Vroue sogn, Viborg amt, død 22. april 1926 i Aarhus.
			Deltog i krigen 1864, for hvilken han modtog Erindringsmedaljen og flyttede til Aarhus som tømrermester den 10. februar 1874.
			== Familie ==
	Forældre: husmand Jens Andersen og hustru Kirsten Jensdatter.		Forældre: husmand Jens Andersen og hustru Kirsten Jensdatter.
	Gift 14. maj 1865 i Aarhus med Sophia Maria Henriette Moratsch, født 30. oktober 1838 i Lütjenburg, Tyskland (Slesvig), død 4. februar 1906 i Aarhus.		Gift 14. maj 1865 i Aarhus med Sophia Maria Henriette Moratsch, født 30. oktober 1838 i Lütjenburg, Tyskland (Slesvig), død 4. februar 1906 i Aarhus.
	~~Deltog i krigen 1864, for hvilken han modtog Erindringsmedaljen og flyttede til Aarhus som tømrermester den 10. februar 1874.~~

	===Karriere===		==Karriere==
	Vroue stod først i karetmagerlære, derefter i snedker- og tømrerlære, og i 1861 kom han som svend til Aarhus, hvor han en tid gik på [[Aarhus Teknisk Skole\|Teknisk Skole]]. Sin værnepligt aftjente Vroue i Kiel og søgte samtidig sproglig og teknisk uddannelse. I krigen 1864 var han med som befalingsmand både ved Danevirke og Dybbøl.		Vroue stod først i karetmagerlære, derefter i snedker- og tømrerlære, og i 1861 kom han som svend til Aarhus, hvor han en tid gik på [[Aarhus Teknisk Skole\|Teknisk Skole]]. Sin værnepligt aftjente Vroue i Kiel og søgte samtidig sproglig og teknisk uddannelse. I krigen 1864 var han med som befalingsmand både ved Danevirke og Dybbøl.

	===Foreningslivet===		==Foreningslivet==
	Efter krigen vendte han tilbage til Aarhus og var i 1871 med til at starte [[Tømrersvendenes Fagforening]]. Han blev herefter kasserer i den første bestyrelse. I 1874 tog han borgerskab som tømrermester og var i 1880 med til at stifte [[Aarhus Tømrermesterforening]] og blev også her medlem af den første bestyrelse. Senere blev han udnævnt til æresmedlem. Han blev ligeledes medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Grundejerforening]], var en tid dens formand, ligesom han var medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Håndværkerforening]], hvor han som formand for byggeudvalget ledede opførelsen af foreningens bygning i [[Paradisgade]]. Senere oprettede han et legat til fordel for håndværkerforeningen og udnævntes 1909 til æresmedlem.		Efter krigen vendte han tilbage til Aarhus og var i 1871 med til at starte [[Tømrersvendenes Fagforening]]. Han blev herefter kasserer i den første bestyrelse. I 1874 tog han borgerskab som tømrermester og var i 1880 med til at stifte [[Aarhus Tømrermesterforening]] og blev også her medlem af den første bestyrelse. Senere blev han udnævnt til æresmedlem. Han blev ligeledes medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Grundejerforening]], var en tid dens formand, ligesom han var medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Håndværkerforening]], hvor han som formand for byggeudvalget ledede opførelsen af foreningens bygning i [[Paradisgade]]. Senere oprettede han et legat til fordel for håndværkerforeningen og udnævntes 1909 til æresmedlem.
	Vroue var endelig medlem af bestyrelsen for [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn \|Våbenbrødreforeningen]], for den borgerlige sygekasse og for [[Aarhus Bikube]].		Vroue var endelig medlem af bestyrelsen for [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn \|Våbenbrødreforeningen]], for den borgerlige sygekasse og for [[Aarhus Bikube]].

	===Vroues opfindelser===		==Vroues opfindelser==
	Han var meget interesseret i alle nye opfindelser og opnåede allerede som svend et rejsestipendium til at besøge verdensudstillingen i Wien 1873. Senere forsømte han ikke at besøge de store udstillinger i København, Paris, Stockholm osv. Han konstruerede selv en »redningsstige«, som fik hædersdiplom på udstillingen i København, og som han afhændede til flere købstæders brandvæsen, også i Norge, ligesom han opfandt et »patentstillads«. Han var desuden utrættelig i arbejdet for bygningen af [[Sct. Clemens Bro]] og fremkom med flere projekter, som byrådet dog ikke gik ind for.		Han var meget interesseret i alle nye opfindelser og opnåede allerede som svend et rejsestipendium til at besøge verdensudstillingen i Wien 1873. Senere forsømte han ikke at besøge de store udstillinger i København, Paris, Stockholm osv. Han konstruerede selv en »redningsstige«, som fik hædersdiplom på udstillingen i København, og som han afhændede til flere købstæders brandvæsen, også i Norge, ligesom han opfandt et »patentstillads«. Han var desuden utrættelig i arbejdet for bygningen af [[Sct. Clemens Bro]] og fremkom med flere projekter, som byrådet dog ikke gik ind for.

	===Politik===		==Politik==
	Vroue var selv medlem af byrådet 1888-93, men gjorde sig ikke meget gældende i de offentlige møder, hvorimod han tog ivrigt del i udvalgsarbejdet og ofte fremkom med forslag og planer, ''"der måske ikke alle var lige gennemførlige, men som bar vidnesbyrd om, at han tog sin byrådsvirksomhed alvorligt og samvittighedsfuldt"''. Særlig interesserede han sig for udarbejdelsen af nye projekter til kommunale bygninger, men var oftest "for ængstelig og beskeden til at fremsætte dem i byrådssalen".		Vroue var selv medlem af byrådet 1888-93, men gjorde sig ikke meget gældende i de offentlige møder, hvorimod han tog ivrigt del i udvalgsarbejdet og ofte fremkom med forslag og planer, ''"der måske ikke alle var lige gennemførlige, men som bar vidnesbyrd om, at han tog sin byrådsvirksomhed alvorligt og samvittighedsfuldt"''. Særlig interesserede han sig for udarbejdelsen af nye projekter til kommunale bygninger, men var oftest "for ængstelig og beskeden til at fremsætte dem i byrådssalen".

	===Medlem af eller byens repræsentant i ~~...=~~==		==Medlem af eller byens repræsentant i==
	*Brolægningsudvalget 1888-90		*Brolægningsudvalget 1888-90
	*Udvalget for vejvæsenet 1888-90		*Udvalget for vejvæsenet 1888-90

Amanda R med 8. feb. 2023, 12:35

2023-02-08T12:35:48Z

← Ældre version		Versionen fra 8. feb. 2023, 14:35
Linje 27:		Linje 27:
	*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat\|Bygningskommissionen]] 1888-99		*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat\|Bygningskommissionen]] 1888-99
	*Brandkommissionen 1891-93, herudover taksationsmand		*Brandkommissionen 1891-93, herudover taksationsmand

			== Jørgen Jensen Vroue på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=108632 Se arkivalier omhandlende Jørgen Jensen Vroue i AarhusArkivet]}}

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==

Cjk: Text replacement - "\|10\." to ",10."

2022-03-16T10:26:33Z

Text replacement - "\|10\." to ",10."

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 12:26
Linje 36:		Linje 36:
	[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]		[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

	{{#coordinates:56.160097\|10.209663}}		{{#coordinates:56.160097,10.209663}}

	<!-- Koordinaterne er på Paradisgade 7, hvor han må have opholdt sig i forbindelse med Haandværkerforeningen -->		<!-- Koordinaterne er på Paradisgade 7, hvor han må have opholdt sig i forbindelse med Haandværkerforeningen -->

Cjk: Gendannet til seneste version af Hhoej, fjerner ændringer fra Cjk (diskussion)

2022-03-16T09:23:32Z

Gendannet til seneste version af Hhoej, fjerner ændringer fra Cjk (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:23
Linje 36:		Linje 36:
	[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]		[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

	{{#coordinates:56\.~~\d+,~~10.209663}}		{{#coordinates:56.160097\|10.209663}}

	<!-- Koordinaterne er på Paradisgade 7, hvor han må have opholdt sig i forbindelse med Haandværkerforeningen -->		<!-- Koordinaterne er på Paradisgade 7, hvor han må have opholdt sig i forbindelse med Haandværkerforeningen -->

Cjk: Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1"

2022-03-16T09:14:39Z

Text replacement - "#coordinates:56\.\d+\|1" to "#coordinates:56\.\d+,1"

← Ældre version		Versionen fra 16. mar. 2022, 11:14
Linje 36:		Linje 36:
	[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]		[[Kategori: Arkitekter & bygmestre]]

	{{#coordinates:56.~~160097\|~~10.209663}}		{{#coordinates:56\.\d+,10.209663}}

	<!-- Koordinaterne er på Paradisgade 7, hvor han må have opholdt sig i forbindelse med Haandværkerforeningen -->		<!-- Koordinaterne er på Paradisgade 7, hvor han må have opholdt sig i forbindelse med Haandværkerforeningen -->

Hhoej: /* Foreningslivet */

2018-11-13T08:45:39Z

Foreningslivet

← Ældre version		Versionen fra 13. nov. 2018, 10:45
Linje 12:		Linje 12:

	===Foreningslivet===		===Foreningslivet===
	Efter krigen vendte han tilbage til Aarhus og var i 1871 med til at starte [[Tømrersvendenes Fagforening]]. Han blev kasserer ~~herefter~~ i den første bestyrelse. I 1874 tog han borgerskab som tømrermester og var i 1880 med til at stifte [[Aarhus Tømrermesterforening]] og blev også her medlem af den første bestyrelse~~, senere~~ blev han udnævnt til æresmedlem. Han blev ligeledes medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Grundejerforening]], var en tid dens formand, ligesom han var medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Håndværkerforening]], hvor han som formand for byggeudvalget ledede opførelsen af foreningens bygning i [[Paradisgade]]. Senere oprettede han et legat til fordel for håndværkerforeningen og udnævntes 1909 til æresmedlem.		Efter krigen vendte han tilbage til Aarhus og var i 1871 med til at starte [[Tømrersvendenes Fagforening]]. Han blev herefter kasserer i den første bestyrelse. I 1874 tog han borgerskab som tømrermester og var i 1880 med til at stifte [[Aarhus Tømrermesterforening]] og blev også her medlem af den første bestyrelse. Senere blev han udnævnt til æresmedlem. Han blev ligeledes medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Grundejerforening]], var en tid dens formand, ligesom han var medlem af bestyrelsen for [[Aarhus Håndværkerforening]], hvor han som formand for byggeudvalget ledede opførelsen af foreningens bygning i [[Paradisgade]]. Senere oprettede han et legat til fordel for håndværkerforeningen og udnævntes 1909 til æresmedlem.
	Vroue var endelig medlem af bestyrelsen for [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn \|Våbenbrødreforeningen]], for den borgerlige sygekasse og for [[Aarhus Bikube]].		Vroue var endelig medlem af bestyrelsen for [[Våbenbrødreforeningen for Aarhus og Omegn \|Våbenbrødreforeningen]], for den borgerlige sygekasse og for [[Aarhus Bikube]].

	===Vroues opfindelser===		===Vroues opfindelser===

Hhoej med 13. nov. 2018, 08:44

2018-11-13T08:44:24Z

← Ældre version		Versionen fra 13. nov. 2018, 10:44
Linje 4:		Linje 4:

	Født ca. 19. april 1836 i Vroue sogn, Viborg amt, død 22. april 1926 i Aarhus.		Født ca. 19. april 1836 i Vroue sogn, Viborg amt, død 22. april 1926 i Aarhus.
	Forældre: ~~Husmand~~ Jens Andersen og hustru Kirsten Jensdatter.		Forældre: husmand Jens Andersen og hustru Kirsten Jensdatter.
	Gift 14. maj 1865 i Aarhus med Sophia Maria Henriette Moratsch, født 30. oktober 1838 i Lütjenburg, Tyskland (Slesvig), død 4. februar 1906 i Aarhus.		Gift 14. maj 1865 i Aarhus med Sophia Maria Henriette Moratsch, født 30. oktober 1838 i Lütjenburg, Tyskland (Slesvig), død 4. februar 1906 i Aarhus.
	Deltog i krigen 1864, for hvilken han modtog Erindringsmedaljen og flyttede til Aarhus som tømrermester den 10. februar 1874.		Deltog i krigen 1864, for hvilken han modtog Erindringsmedaljen og flyttede til Aarhus som tømrermester den 10. februar 1874.

Hhoej med 28. sep. 2018, 09:21

2018-09-28T09:21:48Z

← Ældre version		Versionen fra 28. sep. 2018, 11:21
Linje 5:		Linje 5:
	Født ca. 19. april 1836 i Vroue sogn, Viborg amt, død 22. april 1926 i Aarhus.		Født ca. 19. april 1836 i Vroue sogn, Viborg amt, død 22. april 1926 i Aarhus.
	Forældre: Husmand Jens Andersen og hustru Kirsten Jensdatter.		Forældre: Husmand Jens Andersen og hustru Kirsten Jensdatter.
	Gift 14. maj 1865 i Aarhus med Sophia Maria Henriette Moratsch, født 30. ~~okt.~~ 1838 i Lütjenburg, Tyskland (Slesvig), død 4. ~~feb.~~ 1906 i Aarhus.		Gift 14. maj 1865 i Aarhus med Sophia Maria Henriette Moratsch, født 30. oktober 1838 i Lütjenburg, Tyskland (Slesvig), død 4. februar 1906 i Aarhus.
	Deltog i krigen 1864, for hvilken han modtog Erindringsmedaljen og flyttede til Aarhus som tømrermester den 10. februar 1874.		Deltog i krigen 1864, for hvilken han modtog Erindringsmedaljen og flyttede til Aarhus som tømrermester den 10. februar 1874.


	===Karriere===		===Karriere===
Linje 22:		Linje 21:
	Vroue var selv medlem af byrådet 1888-93, men gjorde sig ikke meget gældende i de offentlige møder, hvorimod han tog ivrigt del i udvalgsarbejdet og ofte fremkom med forslag og planer, ''"der måske ikke alle var lige gennemførlige, men som bar vidnesbyrd om, at han tog sin byrådsvirksomhed alvorligt og samvittighedsfuldt"''. Særlig interesserede han sig for udarbejdelsen af nye projekter til kommunale bygninger, men var oftest "for ængstelig og beskeden til at fremsætte dem i byrådssalen".		Vroue var selv medlem af byrådet 1888-93, men gjorde sig ikke meget gældende i de offentlige møder, hvorimod han tog ivrigt del i udvalgsarbejdet og ofte fremkom med forslag og planer, ''"der måske ikke alle var lige gennemførlige, men som bar vidnesbyrd om, at han tog sin byrådsvirksomhed alvorligt og samvittighedsfuldt"''. Særlig interesserede han sig for udarbejdelsen af nye projekter til kommunale bygninger, men var oftest "for ængstelig og beskeden til at fremsætte dem i byrådssalen".

	===Medlem af eller byens repræsentant i...===		===Medlem af eller byens repræsentant i ...===
	Brolægningsudvalget 1888-90, Udvalget for vejvæsenet 1888-90, Svendeprøvekommissionen 1888-93, [[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat\|Bygningskommissionen]] 1888-99, Brandkommissionen 1891-93, herudover taksationsmand.		*Brolægningsudvalget 1888-90
			*Udvalget for vejvæsenet 1888-90
			*Svendeprøvekommissionen 1888-93
			*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat\|Bygningskommissionen]] 1888-99
			*Brandkommissionen 1891-93, herudover taksationsmand

	== Litteratur og Kilder ==		== Litteratur og Kilder ==