Jøder i Aarhus - Versionshistorie

Hemik med 6. jan. 2026, 11:45

2026-01-06T11:45:41Z

MiaGulvadJørgensen: /* "Aarhus er ikke så tom, at man behøver at modtage en jødisk tobaksspinder." */

2024-04-22T12:01:11Z

"Aarhus er ikke så tom, at man behøver at modtage en jødisk tobaksspinder."

← Ældre version		Versionen fra 22. apr. 2024, 14:01
Linje 33:		Linje 33:

	Noget af deres modvilje stammede tilsyneladende fra en jøde ved navn Simon, som de huskede således:		Noget af deres modvilje stammede tilsyneladende fra en jøde ved navn Simon, som de huskede således:
	: ''”Vi har endnu i Minde, hvorledes Simon Jøde, foruden at han var Aarsag til den første Konfusion i Købmands-Societetet, gjorde en Bankerot paa nogle Tusinde Rigsdaler, hvorved mange Kristne her i Byen led meget over deres Kræfter”. Der har givetvis også været kristne, ~~aarhusuianske~~ borgere, der var gået fallit, men de satte trumf på ved at hævde, at ”Daglig Erfaring gier tilkende, at de er et Slags Folk, der er for at ville bedrage de kristne.”''		: ''”Vi har endnu i Minde, hvorledes Simon Jøde, foruden at han var Aarsag til den første Konfusion i Købmands-Societetet, gjorde en Bankerot paa nogle Tusinde Rigsdaler, hvorved mange Kristne her i Byen led meget over deres Kræfter”.''

			Der har givetvis også været kristne, aarhusianske borgere, der var gået fallit, men de satte trumf på ved at hævde, at ''”Daglig Erfaring gier tilkende, at de er et Slags Folk, der er for at ville bedrage de kristne.”''

	==== Tag til Skanderborg ====		==== Tag til Skanderborg ====

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:20Z

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 80:		Linje 80:
	\|}		\|}

	==Se også==		=== Se også ===
	*[[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]] for en liste over jødiske borgere begravet i Aarhus.		*[[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]] for en liste over jødiske borgere begravet i Aarhus.

MiaGulvadJørgensen med 10. okt. 2023, 08:51

2023-10-10T08:51:16Z

← Ældre version		Versionen fra 10. okt. 2023, 10:51
Linje 10:		Linje 10:
	[[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg\|350px\|thumb\|right\|Synagogen i Hartvig Philip Rées gård i [[Vestergade 11]]. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)\|Visby]] i ca. 1850]]		[[Fil:Vestergade 11, 1850.jpeg\|350px\|thumb\|right\|Synagogen i Hartvig Philip Rées gård i [[Vestergade 11]]. Malet af [[Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926)\|Visby]] i ca. 1850]]

	'''Den jødiske ~~befolkning~~''' – eller Det Mosaiske Troessamfund – som det nogle gange omtales, har været en minoritet i befolkningen gennem hele Aarhus' historie.		'''Den jødiske menighed''' – eller Det Mosaiske Troessamfund – som det nogle gange omtales, har været en minoritet i befolkningen gennem hele Aarhus' historie.

	=== Jøderne i Danmark ===		=== Jøderne i Danmark ===

MiaGulvadJørgensen: /* Den jødiske gravplads */

2023-10-09T06:27:26Z

Den jødiske gravplads

← Ældre version		Versionen fra 9. okt. 2023, 08:27
Linje 70:		Linje 70:

	=== Den jødiske gravplads ===		=== Den jødiske gravplads ===
	I 1824 grundlagdes [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård\|Det Mosaiske Troessamfunds begravelsesplads]] ved det nuværende [[Frederiks Allé]]. Den fungerede som gravplads for jøder i Aarhus og omegn frem til 1905, hvor den sidste begravelse der fandt sted. Jødiske kirkegårde kaldes også ''bet olam'', Evighedens ~~Have~~. Ved kirkegårdens oprettelse indgik magistraten en aftale med byens jødiske menighed om, at den aldrig må sløjfes.		I 1824 grundlagdes [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård\|Det Mosaiske Troessamfunds begravelsesplads]] ved det nuværende [[Frederiks Allé]]. Den fungerede som gravplads for jøder i Aarhus og omegn frem til 1905, hvor den sidste begravelse der fandt sted. Jødiske kirkegårde kaldes også ''bet olam'', Evighedens Hus. Ved kirkegårdens oprettelse indgik magistraten en aftale med byens jødiske menighed om, at den aldrig må sløjfes.

	=== Antal jøder i Aarhus jvf. folketællingerne 1834 - 1890 ===		=== Antal jøder i Aarhus jvf. folketællingerne 1834 - 1890 ===

MiaGulvadJørgensen: /* Den jødiske gravplads */

2023-10-05T05:54:44Z

Den jødiske gravplads

← Ældre version		Versionen fra 5. okt. 2023, 07:54
Linje 70:		Linje 70:

	=== Den jødiske gravplads ===		=== Den jødiske gravplads ===
	I 1824 grundlagdes [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård\|Det Mosaiske Troessamfunds begravelsesplads]] ved det nuværende [[Frederiks Allé]]. Den fungerede som gravplads for jøder i Aarhus og omegn frem til 1905, hvor den sidste begravelse der fandt sted. Jødiske kirkegårde kaldes også ''~~bel otam~~'', Evighedens Have. Ved kirkegårdens oprettelse indgik magistraten en aftale med byens jødiske menighed om, at den aldrig må sløjfes.		I 1824 grundlagdes [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård\|Det Mosaiske Troessamfunds begravelsesplads]] ved det nuværende [[Frederiks Allé]]. Den fungerede som gravplads for jøder i Aarhus og omegn frem til 1905, hvor den sidste begravelse der fandt sted. Jødiske kirkegårde kaldes også ''bet olam'', Evighedens Have. Ved kirkegårdens oprettelse indgik magistraten en aftale med byens jødiske menighed om, at den aldrig må sløjfes.

	=== Antal jøder i Aarhus jvf. folketællingerne 1834 - 1890 ===		=== Antal jøder i Aarhus jvf. folketællingerne 1834 - 1890 ===

MiaGulvadJørgensen med 12. sep. 2023, 11:49

2023-09-12T11:49:07Z

← Ældre version		Versionen fra 12. sep. 2023, 13:49
Linje 58:		Linje 58:
	[[Fil:Mos1.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved [[Frederiks Allé]].]]		[[Fil:Mos1.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård ved [[Frederiks Allé]].]]

	=== ~~Synagogen i Vestergade~~ ===		=== Aarhus' første synagoger ===
			Den første synagoge, der blev oprettet i Aarhus, lå på [[Store Torv 8]]. Gården på adressen var ejet og beboet af den jødiske købmand, Philip Meyer Levisohn, der d. 18. november 1803 fik bevilling til at starte den op. Bevillingen lød som følgende:

			: ''Philip Meyer Levissohn, bevilling til en Jødesynagoges Holdelse i Aarhus<br>GV. At vi, efter Philip Meyer Levissohn af den jødiske Menighed i VK Aarhuus ... hans herom all. gjorte Ansøgning og Begjæring, all. have bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tilllade, at samtlige i bemelde Aarhus værende Jøders Synagoge maae holdes sammesteds i de af ham dertil i hans eget hus indrettede Værelser, og de ikke paa noget andet Sted holde deres Gudstjeneste; ligesom og at han maae være den, der i Byen værende jødiske Menigheds Forstander. Forbydende tl:''

			Allerede i 1807 solgte Levisohn dog sin gård, og synagogen kunne formodentlig ikke fortsætte - i hvert fald ikke her.

	I 1820'erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge på førstesalen i den nybyggede sidebygning i [[Vestergade 11\|sin gård]] i [[Vestergade]] (senere [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Mønsteds gård]]). Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong Frederik VI og bar mitzvah'er, var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede.		I 1820'erne oprettede Hartvig Philip Rée en synagoge på førstesalen i den nybyggede sidebygning i [[Vestergade 11\|sin gård]] i [[Vestergade]] (senere [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Mønsteds gård]]). Rée stod selv for gudstjenesterne, forfattede salmer og liturgier og var desuden aktiv og meget anerkendt i den jødisk-teologiske debat på landsplan. Det var ikke kun jøder, der kom i synagogen. Ved højtider, såsom fejringer af kong Frederik VI og bar mitzvah'er, var der mange repræsentanter for byens øvrighed til stede.

Linje 90:		Linje 96:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* Rasmus Nielsens erindringsbog ”Aarhus i ~~1840´erne”~~, 2. udg. 1959		* Rasmus Nielsens erindringsbog ”Aarhus i 1840'erne”, 2. udg. 1959
			*ArkivalierOnline, Danske Kancelli, 3. Departement: Registrant (1800-1848), 1803 - Nr. 683 - 18. November 1803 opslag 166 / 374, https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=21882976#421812,77627560


	[[Kategori: Håndværk & industri]]		[[Kategori: Håndværk & industri]]
	~~[[Kategori: Personer]]~~
	[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]		[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
	[[Kategori: 1660-1814]]		[[Kategori: 1660-1814]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

MiaGulvadJørgensen med 10. maj 2022, 07:26

2022-05-10T07:26:26Z

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 09:26
Linje 73:		Linje 73:
	\| 53 \|\| 48 \|\| 40 \|\| 45 \|\| 12		\| 53 \|\| 48 \|\| 40 \|\| 45 \|\| 12
	\|}		\|}

			==Se også==
			*[[Det Mosaiske Troessamfunds Begravelsesplads]] for en liste over jødiske borgere begravet i Aarhus.

	== Litteratur om jøder i Danmark ==		== Litteratur om jøder i Danmark ==
Linje 88:		Linje 91:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* Rasmus Nielsens erindringsbog ”Aarhus i 1840´erne”, 2. udg. 1959		* Rasmus Nielsens erindringsbog ”Aarhus i 1840´erne”, 2. udg. 1959


	[[Kategori: Håndværk & industri]]		[[Kategori: Håndværk & industri]]

MiaGulvadJørgensen med 5. maj 2022, 09:08

2022-05-05T09:08:26Z

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 11:08
Linje 90:		Linje 90:


	~~[[Kategori: Historiske personer]]~~
	[[Kategori: Håndværk & industri]]		[[Kategori: Håndværk & industri]]
	[[Kategori: ~~Erhvervsfolk~~]]		[[Kategori: Personer]]
	[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]		[[Kategori: Folkekultur & dagligliv]]
	[[Kategori: 1660-1814]]		[[Kategori: 1660-1814]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]

SBC: /* Den jødiske gravplads */

2022-05-02T10:52:26Z

Den jødiske gravplads

← Ældre version		Versionen fra 2. maj 2022, 12:52
Linje 64:		Linje 64:

	=== Den jødiske gravplads ===		=== Den jødiske gravplads ===
	I 1824 grundlagdes [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård]] ved det nuværende [[Frederiks Allé]]. Den fungerede som gravplads for jøder i Aarhus og omegn frem til 1905, hvor den sidste begravelse der fandt sted. Jødiske kirkegårde kaldes også ''bel otam'', Evighedens Have. Ved kirkegårdens oprettelse indgik magistraten en aftale med byens jødiske menighed om, at den aldrig må sløjfes.		I 1824 grundlagdes [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård\|Det Mosaiske Troessamfunds begravelsesplads]] ved det nuværende [[Frederiks Allé]]. Den fungerede som gravplads for jøder i Aarhus og omegn frem til 1905, hvor den sidste begravelse der fandt sted. Jødiske kirkegårde kaldes også ''bel otam'', Evighedens Have. Ved kirkegårdens oprettelse indgik magistraten en aftale med byens jødiske menighed om, at den aldrig må sløjfes.

	=== Antal jøder i Aarhus jvf. folketællingerne 1834 - 1890 ===		=== Antal jøder i Aarhus jvf. folketællingerne 1834 - 1890 ===

← Ældre version		Versionen fra 6. jan. 2026, 13:45
Linje 13:		Linje 13:

	=== Jøderne i Danmark ===		=== Jøderne i Danmark ===
	Ved folketællingen i 1834 var der ~~2500~~ jøder i København og ~~1600~~ spredt i de danske provinsbyer, heraf 53 i Aarhus. De første jøder kom til Danmark i 1630'erne, hvor Christian IV inviterede de entreprenante sefardiske jøder fra Portugal herop. Det gjorde han for at fremme den temmelig dårlige danske økonomi, idet Riget i høj grad fattedes penge. De sefardiske jøder fik løfte om både skattefrihed og ret til at bære deres særegne klædedragt.		Ved folketællingen i 1834 var der 2.500 jøder i København og 1.600 spredt i de danske provinsbyer, heraf 53 i Aarhus. De første jøder kom til Danmark i 1630'erne, hvor Christian IV inviterede de entreprenante sefardiske jøder fra Portugal herop. Det gjorde han for at fremme den temmelig dårlige danske økonomi, idet Riget i høj grad fattedes penge. De sefardiske jøder fik løfte om både skattefrihed og ret til at bære deres særegne klædedragt.

	I 1657 lempedes de sefardiske jøders rettigheder i Danmark yderligere, da en velhavende jøde forstrak Frederik III med en stor sum penge, som kongen havde brug for til at føre den dyre krig mod Sverige. Da Christian V kom til magten i 1670 stadfæstede han disse rettigheder.		I 1657 lempedes de sefardiske jøders rettigheder i Danmark yderligere, da en velhavende jøde forstrak Frederik III med en stor sum penge, som kongen havde brug for til at føre den dyre krig mod Sverige. Da Christian V kom til magten i 1670, stadfæstede han disse rettigheder.

	I 1685 dannedes den første jødiske menighed i Danmark, og i løbet af 1700-tallet kom der flere jøder til landet. Deres forhold var dog langt fra gunstige; de var udelukkede fra de fleste erhverv, og der var begrænsninger på, hvilke varer de måtte handle med. Da mange af dem var uuddannede, blev den sociale lavstatus fastholdt i og med, at jødiske børn var forment adgang til kristne skoler. Det begrænsede den sociale mobilitet og udvikling op igennem generationerne.		I 1685 dannedes den første jødiske menighed i Danmark, og i løbet af 1700-tallet kom der flere jøder til landet. Deres forhold var dog langt fra gunstige; de var udelukkede fra de fleste erhverv, og der var begrænsninger på, hvilke varer de måtte handle med. Da mange af dem var uuddannede, blev den sociale lavstatus fastholdt, i og med at jødiske børn var forment adgang til kristne skoler. Det begrænsede den sociale mobilitet og udvikling op igennem generationerne.

	I 1788 blev det ved lov bestemt, at jøder kunne optages i laugene via optagelse af læredrenge på tværs af religion, men det ændrede kun meget langsomt udviklingen, da det var de færreste kristne håndværksmestre, der ville give lærepladser til jøder.		I 1788 blev det ved lov bestemt, at jøder kunne optages i laugene via optagelse af læredrenge på tværs af religion, men det ændrede kun meget langsomt udviklingen, da det var de færreste kristne håndværksmestre, der ville give lærepladser til jøder.
Linje 24:		Linje 24:

	=== "Konge, forskån os for jøder" – i Aarhus ===		=== "Konge, forskån os for jøder" – i Aarhus ===
	I sidste halvdel af 1600-tallet havde Aarhus en håndfuld jødiske handelsfolk; de var få og ikke særligt velsete blandt aarhusianerne, og blev næppe i byen længe. For uanset dygtighed var det vanskeligt at drive forretning, hvor ingen ville handle med dem. Da tobaksspinder [[Daniel Berendt]] i 1687 som den første jøde søgte borgerskab i Aarhus, mødte han stor modstand, men fik ikke desto mindre borgerskab. Derpå opsagde den aarhusianske tobaksspinder, Jens Pedersen, sit eget borgerskab, da han ikke ville have borgerskab i en by, der tilstod en jøde samme ret som ham selv. Om han var nervøs for en dygtig konkurrent, eller om der var tale om antisemitisme, kan være svært at afgøre.		I sidste halvdel af 1600-tallet havde Aarhus en håndfuld jødiske handelsfolk; de var få og ikke særligt velsete blandt aarhusianerne, og blev næppe i byen længe. For uanset dygtighed var det vanskeligt at drive forretning, hvor ingen ville handle med dem. Da tobaksspinder [[Daniel Berendt]] i 1687 som den første jøde søgte borgerskab i Aarhus, mødte han stor modstand, men fik ikke desto mindre borgerskab. Derpå opsagde den aarhusianske tobaksspinder Jens Pedersen sit eget borgerskab, da han ikke ville have borgerskab i en by, der tilstod en jøde samme ret som ham selv. Om han var nervøs for en dygtig konkurrent, eller om der var tale om antisemitisme, kan være svært at afgøre.

	Ni år senere, i 1696, anmodede byens magistrat kongen om at måtte slippe for jøder i byen, da de, der hidtil havde haft forretning i byen, var gået fallit og flyttet pga. fattigdom. Så hvis kongen ville ''"byen for sådanne jøder forskåne, var det byen og købmændene i deres næring meget tjenlig."''		Ni år senere - i 1696 - anmodede byens magistrat kongen om at måtte slippe for jøder i byen, da de, der hidtil havde haft forretning i byen, var gået fallit og flyttet pga. fattigdom. Så hvis kongen ville ''"byen for sådanne jøder forskåne, var det byen og købmændene i deres næring meget tjenlig."''

	==== "Aarhus er ikke så tom, at man behøver at modtage en jødisk tobaksspinder." ====		==== "Aarhus er ikke så tom, at man behøver at modtage en jødisk tobaksspinder." ====
	Fra Fredericia, der havde ~~traditon~~ for at være et åbent samfund hvad jøder angik, søgte tobaksspinder [[Moses Heinrich]] i 1738 om kgl. tilladelse til at bosætte sig i Aarhus. Han fik kongens tilladelse, men da han skulle søge borgerskab hos byens magistrat, opstod der problemer. Godt nok blev han anbefalet som en dygtig og hæderlig mand af borgmestrene, [[Christen Jensen Basballe\| C.J. Basballe]] og [[Peder Jensen Laasbye\| P.J. Laasbye]], men to andre borgere – de senere borgmestre, [[Søren Michelsen Gylling\|S.M. Gylling]] og [[Mogens Andreas Gertsen\|M.A. Gertsen]] (begge tobaksspindere) – henvendte sig til byens handlende for at få en erklæring mod Moses Heinrich med ordene:		Fra Fredericia, der havde tradition for at være et åbent samfund, hvad jøder angik, søgte tobaksspinder [[Moses Heinrich]] i 1738 om kgl. tilladelse til at bosætte sig i Aarhus. Han fik kongens tilladelse, men da han skulle søge borgerskab hos byens magistrat, opstod der problemer. Godt nok blev han anbefalet som en dygtig og hæderlig mand af borgmestrene [[Christen Jensen Basballe\| C.J. Basballe]] og [[Peder Jensen Laasbye\| P.J. Laasbye]], men to andre borgere – de senere borgmestre [[Søren Michelsen Gylling\|S.M. Gylling]] og [[Mogens Andreas Gertsen\|M.A. Gertsen]] (begge tobaksspindere) – henvendte sig til byens handlende for at få en erklæring mod Moses Heinrich med ordene:
	: ''”Aarhus By er, Gud være æret! Ikke saa tom og øde, at den enten har fornøden at peubleres af den jødiske Nation eller til dens Bebyggelse og Konservation trænger til det Slags Folk.”''		: ''”Aarhus By er, Gud være æret! Ikke saa tom og øde, at den enten har fornøden at peubleres af den jødiske Nation eller til dens Bebyggelse og Konservation trænger til det Slags Folk.”''

Linje 38:		Linje 38:

	==== Tag til Skanderborg ====		==== Tag til Skanderborg ====
	Da stiftamtmanden i Aarhus, [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)\|Ove Høegh-Guldberg]], i 1793 blev præsenteret for en anmodning om borgerskab i byen fra den københavnske jøde, Joseph Levin Wagner, kom han med en lang udredning byggende på, hvad hans ''”erfaring har lært”'' ham om jøder:		Da stiftamtmanden i Aarhus [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)\|Ove Høegh-Guldberg]] i 1793 blev præsenteret for en anmodning om borgerskab i byen fra den københavnske jøde Joseph Levin Wagner, kom han med en lang udredning byggende på, hvad hans ''”erfaring har lært”'' ham om jøder:
	: ''”Hvad Magistraten i hoslagte allerunderd. Har anført forholder sig aldeles (saaledes). Men min Pligt befaler mig at tilføye hvad Erfaring har lært og lærer mig at hvor en Jøde her i Byerne haver Tilladelse at nedsætte sig søge bestandig fleere Jøder til under paaskud enten at besøge eller for deres Højtider, og hvor ordentlig endog den boende Jøde Borger er, er det ham umuligt at forholde, ja endog Politiet at hindre, at disse ankomne jøder løber om med varer og jo kiobe af uberettigede: og dette ikke alleene i Byen men om paa Landet … Hvilket alt er Overtrædelse af de kgl. Anordninger … Jeg maae derfor allerunderd. Bede, at Supplicanten ikke maae tillades at nedsætte sig i Aarhus. Men skulle deres Maj. Da han er født Undersaat og synes mig ogsaa et skikkeligt menenske, ville tillade ham at nedsætte sig her i Stiftet, saa da ingen Jøde boer i Skanderborg og han til mig mundtlig har erklæret dermed at være velfornøyet, saa kunde dette da være mindre skadeligt. Dog jeg vil bede … at han maatte paalægges for denne bevilling at betale til Skanderb. Byens Udskiftning som jeg nu lykkelig denne Sommer har tilendebragt 50 Rdr. For at hielpe paa dermed Omkostningerne.”''		: ''”Hvad Magistraten i hoslagte allerunderd. Har anført forholder sig aldeles (saaledes). Men min Pligt befaler mig at tilføye hvad Erfaring har lært og lærer mig at hvor en Jøde her i Byerne haver Tilladelse at nedsætte sig søge bestandig fleere Jøder til under paaskud enten at besøge eller for deres Højtider, og hvor ordentlig endog den boende Jøde Borger er, er det ham umuligt at forholde, ja endog Politiet at hindre, at disse ankomne jøder løber om med varer og jo kiobe af uberettigede: og dette ikke alleene i Byen men om paa Landet … Hvilket alt er Overtrædelse af de kgl. Anordninger … Jeg maae derfor allerunderd. Bede, at Supplicanten ikke maae tillades at nedsætte sig i Aarhus. Men skulle deres Maj. Da han er født Undersaat og synes mig ogsaa et skikkeligt menenske, ville tillade ham at nedsætte sig her i Stiftet, saa da ingen Jøde boer i Skanderborg og han til mig mundtlig har erklæret dermed at være velfornøyet, saa kunde dette da være mindre skadeligt. Dog jeg vil bede … at han maatte paalægges for denne bevilling at betale til Skanderb. Byens Udskiftning som jeg nu lykkelig denne Sommer har tilendebragt 50 Rdr. For at hielpe paa dermed Omkostningerne.”''

Linje 46:		Linje 46:
	På trods af den umiddelbart ikke særligt imødekommende indstilling til jøder i Aarhus, skete der i årene omkring 1800 en øget tilgang af jøder, der fik borgerskab i byen. De kom primært fra Fredericia, der havde en driftig jødisk befolkning, men også fra andre købstæder og ligeledes fra Tyskland.		På trods af den umiddelbart ikke særligt imødekommende indstilling til jøder i Aarhus, skete der i årene omkring 1800 en øget tilgang af jøder, der fik borgerskab i byen. De kom primært fra Fredericia, der havde en driftig jødisk befolkning, men også fra andre købstæder og ligeledes fra Tyskland.

	1810'erne var et begivenhedsrigt årti for jøder i Danmark. Den økonomiske krise som følge af krig og statsbankerotten i 1813 skabte utryghed og en øget nationalfølelse, som bl.a. gik ud over den jødiske del af befolkningen. I den ~~såkaldt "~~litterære jødefejde" i 1813 beskyldtes jøderne for at være ansvarlige for landets dårlige økonomi. Fejden, som primært foregik i litterære kredse i København og bestod af indlæg i aviser og tidsskrifter samt diverse forsvarsskrifter, havde næppe den store betydning i Aarhus. Det var dog først i 1849, at jøderne med Grundloven fik fastslået deres absolutte borgerret til fri religionsudøvelse. Samtidig fik jøderne lov til at deltage i politik.		1810'erne var et begivenhedsrigt årti for jøder i Danmark. Den økonomiske krise som følge af krig og statsbankerotten i 1813 skabte utryghed og en øget nationalfølelse, som bl.a. gik ud over den jødiske del af befolkningen. I den såkaldte 'litterære jødefejde' i 1813 beskyldtes jøderne for at være ansvarlige for landets dårlige økonomi. Fejden, som primært foregik i litterære kredse i København og bestod af indlæg i aviser og tidsskrifter samt diverse forsvarsskrifter, havde næppe den store betydning i Aarhus. Det var dog først i 1849, at jøderne med Grundloven fik fastslået deres absolutte borgerret til fri religionsudøvelse. Samtidig fik jøderne lov til at deltage i politik.

	Det fik derimod [[Frederik VI\|Frederik VIs]] kongelige anordning af 29. marts 1814, der afskaffede en stor del af lovene om jøderne, forbød "jøde" som nedsættende betegnelse og gav tilladelse til, at jøderne måtte afholde vielser, gudstjenester ~~o.a.~~ religiøse handlinger. Anordningen kom til at markere fundamentet for Mosaisk Troessamfund, og Frederik VI fik også i Aarhus en høj stjerne hos byens jøder herfor.		Det fik derimod [[Frederik VI\|Frederik VIs]] kongelige anordning af 29. marts 1814, der afskaffede en stor del af lovene om jøderne, forbød 'jøde' som nedsættende betegnelse og gav tilladelse til, at jøderne måtte afholde vielser, gudstjenester og andre religiøse handlinger. Anordningen kom til at markere fundamentet for Mosaisk Troessamfund, og Frederik VI fik også i Aarhus en høj stjerne hos byens jøder herfor.

	Afslutningen på den litterære jødefejde og anordningen af 1814 betød dog ikke, at den kriseramte befolkning fredede jøderne som prügelknabe. I 1819 udbrød den voldsomme korporlige jødefejde i København, og dønningerne herfra ramte også Aarhus, omend kun i form af skrækken for en tilsvarende fejde i Aarhus.		Afslutningen på den litterære jødefejde og anordningen af 1814 betød dog ikke, at den kriseramte befolkning fredede jøderne som prügelknabe. I 1819 udbrød den voldsomme korporlige jødefejde i København, og dønningerne herfra ramte også Aarhus, omend kun i form af skrækken for en tilsvarende fejde i Aarhus.

	=== Driftige og dygtige borgere ===		=== Driftige og dygtige borgere ===
	I 1810 kom [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]] til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han udvidede snart forretningen bl.a. ved at starte en saffiansfabrik og et farveri samt etablere en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i ~~hvert fald~~ højest beskattede – borger og blev den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt [[De eligerede borgere\|de eligerede]] i [[Aarhus Borgerrepræsentation\|byens råd]].		I 1810 kom [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Hartvig Philip Rée]] til Aarhus og fik borgerskab som købmand. Han udvidede snart forretningen - bl.a. ved at starte en saffiansfabrik og et farveri samt etablere en rederivirksomhed. I 1818 var han byens rigeste – i alle tilfælde højest beskattede – borger og blev den første jøde i Danmark, der blev optaget blandt [[De eligerede borgere\|de eligerede]] i [[Aarhus Borgerrepræsentation\|byens råd]].

	I det hele taget blev jøderne stadig mere velsete i byen. I en erindring om Aarhus i 1840'erne kan man læse: ''”Der var ikke mange jødiske Familier i Aarhus, men af dem var der nogle, der hørte til Byens største Handlende, nemlig Familierne [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Rée]] og [[Magnus Lazarus (1806-1891)\|Lazarus]]. Begge disse Familiers Overhoveder drev betydelige Forretninger og vare overordentlig ansete for deres Hæderlighed og noble Tænkemåde. Foruden disse var der endnu et par mindre Handlende, men ogsaa disse hørte til Byens bedste Borgere.”''		I det hele taget blev jøderne stadig mere velsete i byen. I en erindring om Aarhus i 1840'erne kan man læse: ''”Der var ikke mange jødiske Familier i Aarhus, men af dem var der nogle, der hørte til Byens største Handlende, nemlig Familierne [[Hartvig Philip Rée (1778-1859)\|Rée]] og [[Magnus Lazarus (1806-1891)\|Lazarus]]. Begge disse Familiers Overhoveder drev betydelige Forretninger og vare overordentlig ansete for deres Hæderlighed og noble Tænkemåde. Foruden disse var der endnu et par mindre Handlende, men ogsaa disse hørte til Byens bedste Borgere.”''
Linje 61:		Linje 61:

	=== Aarhus' første synagoger ===		=== Aarhus' første synagoger ===
	Den første synagoge, der blev oprettet i Aarhus, lå på [[Store Torv 8]]. Gården på adressen var ejet og beboet af den jødiske købmand, Philip Meyer Levisohn, der d. 18. november 1803 fik bevilling til at starte den op. Bevillingen lød som ~~følgende~~:		Den første synagoge, der blev oprettet i Aarhus, lå på [[Store Torv 8]]. Gården på adressen var ejet og beboet af den jødiske købmand, Philip Meyer Levisohn, der den 18. november 1803 fik bevilling til at starte den op. Bevillingen lød som følger:

	: ''Philip Meyer Levissohn, bevilling til en Jødesynagoges Holdelse i Aarhus<br>GV. At vi, efter Philip Meyer Levissohn af den jødiske Menighed i VK Aarhuus ... hans herom all. gjorte Ansøgning og Begjæring, all. have bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tilllade, at samtlige i bemelde Aarhus værende Jøders Synagoge maae holdes sammesteds i de af ham dertil i hans eget hus indrettede Værelser, og de ikke paa noget andet Sted holde deres Gudstjeneste; ligesom og at han maae være den, der i Byen værende jødiske Menigheds Forstander. Forbydende tl:''		: ''Philip Meyer Levissohn, bevilling til en Jødesynagoges Holdelse i Aarhus<br>GV. At vi, efter Philip Meyer Levissohn af den jødiske Menighed i VK Aarhuus ... hans herom all. gjorte Ansøgning og Begjæring, all. have bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tilllade, at samtlige i bemelde Aarhus værende Jøders Synagoge maae holdes sammesteds i de af ham dertil i hans eget hus indrettede Værelser, og de ikke paa noget andet Sted holde deres Gudstjeneste; ligesom og at han maae være den, der i Byen værende jødiske Menigheds Forstander. Forbydende tl:''
Linje 72:		Linje 72:

	=== Den jødiske gravplads ===		=== Den jødiske gravplads ===
	I 1824 grundlagdes [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård\|Det Mosaiske Troessamfunds begravelsesplads]] ved ~~det~~ nuværende [[Frederiks Allé]]. Den fungerede som gravplads for jøder i Aarhus og omegn frem til 1905, hvor den sidste begravelse ~~der~~ fandt sted. Jødiske kirkegårde kaldes også ''bet olam'', Evighedens Hus. Ved kirkegårdens oprettelse indgik magistraten en aftale med byens jødiske menighed om, at den aldrig må sløjfes.		I 1824 grundlagdes [[Det Mosaiske Troessamfunds kirkegård\|Det Mosaiske Troessamfunds begravelsesplads]] ved den nuværende [[Frederiks Allé]]. Den fungerede som gravplads for jøder i Aarhus og omegn frem til 1905, hvor den sidste begravelse dér fandt sted. Jødiske kirkegårde kaldes også 'bet olam', Evighedens Hus. Ved kirkegårdens oprettelse indgik magistraten en aftale med byens jødiske menighed om, at den aldrig må sløjfes.

	=== Antal jøder i Aarhus ~~jvf~~. folketællingerne 1834 - 1890 ===		=== Antal jøder i Aarhus jf. folketællingerne 1834-1890 ===
	{\| class="wikitable"		{\| class="wikitable"
	\|-		\|-