Jægergårdsgade - Versionshistorie

Hemik med 13. jan. 2026, 09:26

2026-01-13T09:26:15Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jan. 2026, 11:26
Linje 109:		Linje 109:
	*Preben Rasmussens udklipssamling		*Preben Rasmussens udklipssamling
	* Kurt Lundskov, ”Det gamle Aarhus” fra 2011		* Kurt Lundskov, ”Det gamle Aarhus” fra 2011
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	[[Kategori:Det 20. århundrede]]		[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Hemik med 27. nov. 2025, 08:12

2025-11-27T08:12:55Z

JanneMarieBarslev med 14. okt. 2024, 05:36

2024-10-14T05:36:28Z

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2024, 07:36
Linje 40:		Linje 40:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Luftfoto jaegergaardsgade sdfi.JPG\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto af Jægergårdsgade. 2023.<br> Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.]]		[[Fil:Luftfoto jaegergaardsgade sdfi.JPG\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto af Jægergårdsgade. 2023.<br> Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.]]
			[[Fil:Jægergårdsgade set mod Frederiks Alle, 1908. Ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Jægergårdsgade set mod [[Frederiks Allé]] i 1908.]]
			[[Fil:Århus Oliefabrik, 1906, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Århus Oliemølle, 1906.]]
			[[Fil:Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med Familien Rosenstedt foran, 1915, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med familien Rosenstedt foran, 1915.]]
	'''Jægergårdsgade''' (tidl. Jægergårdsvej) ligger i bykvarteret [[Frederiksbjerg]]. Gaden går fra [[Sydhavnsgade]] på [[Aarhus Havn\|havnen]] til [[Frederiks Allé]] over en strækning på 1100 meter.		'''Jægergårdsgade''' (tidl. Jægergårdsvej) ligger i bykvarteret [[Frederiksbjerg]]. Gaden går fra [[Sydhavnsgade]] på [[Aarhus Havn\|havnen]] til [[Frederiks Allé]] over en strækning på 1100 meter.

	=== Jægergården ===		=== Jægergården og Centralværkstedet ===
	~~Gaden var oprindeligt navngivet "Jægergaardsvej" efter skovriddergården "[[Jægergården\|Jægergård]]", som blev opført i 1724. Gården lå på herregården [[Marselisborg\|Marselisborgs jorder]]~~ og skulle oprindelig tjene som bolig for herregårdsskytten. Den lå ud for [[Marselisborg Allé]] og kom gennem tiderne til at fungere som skovriderbolig, traktørsted, værtshus, privatbolig, epidemilazaret, stiftamtmandsbolig og privatbolig for M.P. Bruun og blev i ~~1885 overtaget af DSB~~ til ~~administrationsbygning. Sluttelig blev den nedrevet~~ i ~~1910 for at give plads til DSB’s Centralværksteder~~.		Jægergårdsgade strækker sig over 1100 meter og går fra Sydhavnhavnsgade i øst til Frederiks Allé i vest.

	~~Indtil 1923 hed vejen Jægergaardsvej og førte fra~~ [[~~Frederiks Allé~~]] ~~til~~ [[~~Marselisborg Allé~~]]~~. Det var~~ en ~~markvej anlagt~~ af ~~[[Mads Pagh Bruun]]~~, ~~som havde~~ en ~~[[Sukkerhuset\|klædefabrik]] lidt fra vejen~~.		Frem til 1924, hvor [[Frederiksbjerg Grundejerforening]] bad [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om en navneændring af gaden hed Jægergårdsgade '''Jægergaardsvej''', og selv om det er svært at forestille sig i dag, har her faktisk engang ligget en jægergård.

	~~Jærgergårdsvejen skiftede~~ i ~~1924 navn~~ til ~~Jægergårdsgade~~. ~~Frederiksbjerg Grundejerforening bad~~ [[~~Aarhus Byråd~~\|~~byrådet~~]] ~~om at få ændret navnet~~.		[[Jægergården]], der blev opført i 1724, lå på [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborgs]] jorder, der dengang hørte under [[Viby Sogn]], og fungerede som bolig for herregårdsskytten. Gården lå ud for [[Marselisborg Allé]] og har gennem tiderne fungeret som både skovriderbolig, traktørsted, værtshus, epidemilazaret og stiftamtmandsbolig. I 1843 solgte godsejer, [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)]], på Marselisborg Jægergården til købmand [[Anders Malling]], der flyttede ind på gården. Efter få år erkendte han, at det ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’ og flyttede derfor tilbage til byen. I 1857 blev Jægergården privatbolig for fabrikant [[Mads Pagh Bruun (1809-1884)\|Mads Pagh Bruun]], og under hans tid var den et samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.

	[[~~Fil:Jægergårdsgade set mod Frederiks Alle, 1908~~. ~~Ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Jægergårdsgade set mod~~ [[~~Frederiks Allé~~]] i ~~1908.~~]]		Bruun døde i 1884, og året efter blev Jægergården overtaget af DSB, som brugte ejendommen som administrationsbygning for [[Centralværkstedet]]. I 1910 opførte DSB en ny administrationsbygning – den i dag fredede ejendom på [[Jægergårdsgade 97]] – og den gamle Jægergård blev nedrevet for at gøre plads til Centralværkstedets udvidelser. Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, hvorefter Aarhus Kommune opførte en [[Jægergården (kommunal administrationsbygning)\|ny administrationsbygning]] på samme grund, som den gamle gård havde ligget, og også med navnet Jægergården.
	~~[[Fil:Århus Oliefabrik~~, ~~1906~~, ~~ukendt fotograf~~.~~jpg\|350px\|thumb\|right\|Århus Oliemølle, 1906.]]~~

	=== Aarhus Oliefabrik ===		=== Aarhus Oliefabrik ===
	~~I 1872~~ blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som [[Århus Oliefabrik]]. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. ~~I folkemunde blev den faldt ”oliemøllen.”~~ Fabrikken voksede med tiden, og mellem 1915-1918 byggede ~~Århus Oliefabrik~~ et nyt anlæg på [[Aarhus Havn\|havnen]].		Gadestykke øst for [[M.P. Bruuns Gade]] blev præget af forskellige former for industri. Udover Centralværkstedet blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt i 1872 ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som [[Århus Oliefabrik]] - eller blot ”Oliemøllen”. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. Fabrikken voksede med tiden og udvidede på området ved Jægergårdsgade lige som den mellem 1915-1918 byggede et stort, nyt anlæg på [[Aarhus Havn\|havnen]]. Først i 1996 blev det store fabriksanlæg ved Jægergårdsgade nedrevet og i 2003 åbnede [[Bruuns Galleri]] på oliefabrikkens gamle grund.

			===Slagtehuset===
			For enden af Jægergårdsgade lå fra 1895 byens [[Aarhus Offentlige Slagtehus\|offentlige slagtehus]]. Slagtehuset betød både en betydelig forbedring af og kontrol med kødkvaliteten, men også handel med kvæg og heste blev flyttet fra byens andre torve til slagtehusets markedsplads. I forbindelse med flytningen af kvæghandelen blev i 1907 på slagtehusets grund opført en restaurant, som kunne beværte og tjene som forhandlingslokaler for kvægtorvets mange handlende. Restauranten fik det passende navn [[Kohalen]] og findes fortsat i dag med adresse på nr. 164A.

	=== ~~Boligbyggeri~~ ===		=== Travl handelsgade ===
	~~I 1870 var der 300 beboere på~~ Frederiksbjerg~~. Bydelen var en del~~ af ~~[[Viby]] sogn~~, ~~hvilket gjorde det besværligt at have virksomhed~~ i Aarhus. ~~Der var også problemer med transporten, da der kun var få forbindelsesveje ind~~ til ~~Aarhus midtby~~. ~~I 1874 besluttede~~ [[~~Aarhus Byråd~~]] ~~sig for at købe de 88 tønder land, som lå syd for banen. Dette førte til, at man byggede en ny bro,~~ [[~~Bruunsbro~~]], ~~over banen. Efter broen blev taget~~ i ~~anvendelse, voksede Frederiksbjerg hurtigt~~, det ~~samme gjorde Jægergårdsgade. I de første år efter broens opførelse var de fleste huse opført~~ i Jægergårdsgade ~~mindre huse i ét plan. Mange af dem blev senere ombygget eller erstattet af større byggerier~~.		Frederiksbjerg er et af byens ”nye” kvarterer, der opstod i kølvandet på den eksplosive befolkningstilvækst Aarhus oplevede fra midten af 1800-tallet og frem, hvor indbyggertallet voksede fra ca. 7.800 i 1850 til godt 50.000 indbyggere i 1901. Jægergårdsgade fungerede som forbindelsesvej mellem landevejen mod Skanderborg ([[Frederiks Allé]]) og Hads Herreds Vej ([[Strandvejen]]), og efterhånden som indbyggertallet i Aarhus steg, gjorde trafikken det i Jægergårdsgade også, og gadens vestlige del udviklede sig hurtigt til at være en travl beboelses- og forretningsgade.

	=== ~~Forretningsgade~~ ===		===Apotek, biograf og spøg og skæmt===
	[[~~Fil:Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med Familien Rosenstedt foran, 1915, ukendt fotograf~~.~~jpg~~\|~~350px~~\|~~thumb~~\|~~right\|Jægergårdsgade 37~~, ~~Frederiksbjergs Vaffelhus med familien Rosenstedt foran, 1915~~.]]		I år 1900 fik gaden sit efter apotek, da [[Sct. Pauls Apotek\|Sct. Pauls Apothek]] blev indviet i en smuk, ny bygning i palæstil på [[Jægergårdsgade 79\|nr. 79]] tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)\|Rudolf Frimodt Clausen]]. R.F. Clausen var en af byens helt store arkitekter, og han står blandt meget andet også bag [[Marselisborg Gymnasium]] samt flere af karréejendommene rundt om [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. I dag drives der restaurant og cocktailbar i det gamle apotek – stadig under samme navn.

	~~Jærgergårdsgade har gennem tiden udviklet~~ sig ~~til at være en livlig forretningsgade~~. ~~Det skyldes~~ blandt ~~andet, at den største del af trafikken sydpå gik gennem gaden~~.		Godt et halvt århundrede senere fik Jægergårdsgade også en topmoderne biograf med flere sale, da [[Folketeatret]] slog dørene op i en ny, stor ejendom, der strakte sig over husnumrene [[Jægergårdsgade 64-70\|64-70]]. Biografen lukkede i 2002 og i dag holder blandt [[Netto]] til i ejendommen.

	Jægergårdsgade ~~fik i 1900 et apotek. Bygningen var opført af~~ [[~~Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)~~]] ~~i palæstil. Apoteket blev kaldt~~ [[~~Sct~~. ~~Pauls Apotek~~]], ~~efter~~ [[~~Skt~~. ~~Pauls Kirke~~]] ~~som allerede lå i kvarteret. Den første apoteker~~ [[~~Holger Skouboe~~]] var ~~den~~, ~~der betalte for byggeriet~~.		I over 75 år var Jægergårdsgade og hjemsted for [[Pariserhuset]] (først med adresse på [[Jægergårdsgade 64\|nr. 64]], herefter [[Jægergårdsgade 60\|nr. 60]] også slutteligt [[Jægergårdsgade 21\|nr. 21]]), der omkring 1944 blev åbnet af Niels V. Korsgaard med salg af hjemmelavede ting som sangskjulere, bordløbere, julekalendere, lys og servietter – det meste fabrikeret af hustruen Irma. Efter få år kunne fru Irma ikke længere følge med, og salget fra forretningen var efterhånden mest importerede varer som masker, fastelavnstønder og nytårskrudt.

	Efter årtusindeskiftet blev Jægergårdsgade en markant forretningsbygning rigere, da [[Bruuns Galleri]] i 2003 åbnede med en masse detailbutikker forbundet til banegårdshallen.		Efter årtusindeskiftet blev Jægergårdsgade en markant forretningsbygning rigere, da [[Bruuns Galleri]] i 2003 åbnede med en masse detailbutikker forbundet til banegårdshallen.

			Den stigende og tungere trafik i Jægergårdsgade var hård ved den gamle brostensbelægning, og op gennem første halvdel af 1900-tallet steg klagerne over den bumlede belægning. Gaden blev dog først asfalteret i 1951 efter blandt andet et hårdt pres på byrådet fra [[Jægergårdsgades Sammenslutning]]. Det færdige resultat blev fejret med flagallé og musik i gaden.

			I dag er der fortsat musik og fest i gaden, når Jægergårdsgade hvert år, den første lørdag i maj, holder Maj Marked.

	=== Adresser og bygninger ===		=== Adresser og bygninger ===

	* [[Jægergårdsgade 2A]].		* [[Jægergårdsgade 2A]].
	* [[Jægergårdsgade 39]].		* [[Jægergårdsgade 39]].

Phillip Stadsarkivet med 20. feb. 2024, 09:59

2024-02-20T09:59:58Z

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2024, 11:59
Linje 88:		Linje 88:
	* [[Jægergårdsgade 148]]. 4 1/2 etages bygning i rødsten med mansardtegltag, to karnapper med kviste samt granitsokkel. Ejendommen er opført i 1912 af tømrermester Richard Jensen, og tegnet af arkitekten [[Thorkel Møller]].		* [[Jægergårdsgade 148]]. 4 1/2 etages bygning i rødsten med mansardtegltag, to karnapper med kviste samt granitsokkel. Ejendommen er opført i 1912 af tømrermester Richard Jensen, og tegnet af arkitekten [[Thorkel Møller]].
	* [[Jægergårdsgade 150]]. 4 1/2 etages hjørneejendom i rødsten med mansardtegltag og karnap fra 2. til 4. etage. Ejendommen er opført i 1911 for F.E. Gaarde og tegnet af arkitekten Christian Frühstück Nielsen.		* [[Jægergårdsgade 150]]. 4 1/2 etages hjørneejendom i rødsten med mansardtegltag og karnap fra 2. til 4. etage. Ejendommen er opført i 1911 for F.E. Gaarde og tegnet af arkitekten Christian Frühstück Nielsen.
	* [[Jægergårdsgade 152]]. ~~Opført~~ som administrationsbygning for [[Aarhus Offentlige Slagtehus]] i 1895.		* [[Jægergårdsgade 152]]. 3-etagers rødstensejendom oprindeligt opført som administrationsbygning for [[Aarhus Offentlige Slagtehus]] i 1895.
	* [[Jægergårdsgade 164A]] (tidl. Jægergårdsgade 152). Rødstensejendom drevet som [[Kohalen\|Restaurant Kohalen]] siden 1907.		* [[Jægergårdsgade 164A]] (tidl. Jægergårdsgade 152). Rødstensejendom drevet som [[Kohalen\|Restaurant Kohalen]] siden 1907.

Phillip Stadsarkivet med 20. feb. 2024, 09:39

2024-02-20T09:39:38Z

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2024, 11:39
Linje 88:		Linje 88:
	* [[Jægergårdsgade 148]]. 4 1/2 etages bygning i rødsten med mansardtegltag, to karnapper med kviste samt granitsokkel. Ejendommen er opført i 1912 af tømrermester Richard Jensen, og tegnet af arkitekten [[Thorkel Møller]].		* [[Jægergårdsgade 148]]. 4 1/2 etages bygning i rødsten med mansardtegltag, to karnapper med kviste samt granitsokkel. Ejendommen er opført i 1912 af tømrermester Richard Jensen, og tegnet af arkitekten [[Thorkel Møller]].
	* [[Jægergårdsgade 150]]. 4 1/2 etages hjørneejendom i rødsten med mansardtegltag og karnap fra 2. til 4. etage. Ejendommen er opført i 1911 for F.E. Gaarde og tegnet af arkitekten Christian Frühstück Nielsen.		* [[Jægergårdsgade 150]]. 4 1/2 etages hjørneejendom i rødsten med mansardtegltag og karnap fra 2. til 4. etage. Ejendommen er opført i 1911 for F.E. Gaarde og tegnet af arkitekten Christian Frühstück Nielsen.
	* [[Jægergårdsgade 152]]. Aarhus Offentlige Slagtehus.		* [[Jægergårdsgade 152]]. Opført som administrationsbygning for [[Aarhus Offentlige Slagtehus]] i 1895.
	* [[Jægergårdsgade 164A]] (tidl. Jægergårdsgade 152). Rødstensejendom drevet som [[Kohalen\|Restaurant Kohalen]] siden 1907.		* [[Jægergårdsgade 164A]] (tidl. Jægergårdsgade 152). Rødstensejendom drevet som [[Kohalen\|Restaurant Kohalen]] siden 1907.

Phillip Stadsarkivet med 20. feb. 2024, 08:50

2024-02-20T08:50:44Z

← Ældre version		Versionen fra 20. feb. 2024, 10:50
Linje 88:		Linje 88:
	* [[Jægergårdsgade 148]]. 4 1/2 etages bygning i rødsten med mansardtegltag, to karnapper med kviste samt granitsokkel. Ejendommen er opført i 1912 af tømrermester Richard Jensen, og tegnet af arkitekten [[Thorkel Møller]].		* [[Jægergårdsgade 148]]. 4 1/2 etages bygning i rødsten med mansardtegltag, to karnapper med kviste samt granitsokkel. Ejendommen er opført i 1912 af tømrermester Richard Jensen, og tegnet af arkitekten [[Thorkel Møller]].
	* [[Jægergårdsgade 150]]. 4 1/2 etages hjørneejendom i rødsten med mansardtegltag og karnap fra 2. til 4. etage. Ejendommen er opført i 1911 for F.E. Gaarde og tegnet af arkitekten Christian Frühstück Nielsen.		* [[Jægergårdsgade 150]]. 4 1/2 etages hjørneejendom i rødsten med mansardtegltag og karnap fra 2. til 4. etage. Ejendommen er opført i 1911 for F.E. Gaarde og tegnet af arkitekten Christian Frühstück Nielsen.
			* [[Jægergårdsgade 152]]. Aarhus Offentlige Slagtehus.
	* [[Jægergårdsgade 164A]] (tidl. Jægergårdsgade 152). Rødstensejendom drevet som [[Kohalen\|Restaurant Kohalen]] siden 1907.		* [[Jægergårdsgade 164A]] (tidl. Jægergårdsgade 152). Rødstensejendom drevet som [[Kohalen\|Restaurant Kohalen]] siden 1907.

Phillip Stadsarkivet med 19. feb. 2024, 11:54

2024-02-19T11:54:51Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 <div class="tright">{{#display_map:lines=
-.146810236235545,10.214435241506562:56.14761791484094,10.212297422327401:56.14787725628497,10.211584961285517:56.148010237370656,10.211220574734904:56.14824919116044,10.209343125895591:56.148395086992885,10.208030186632561:56.14843773585883,10.207300009437974:56.148460894500175,10.2065302154507:56.14848537511079,10.205100147386771:56.14848089279705,10.204916416069251:56.148330124561674,10.203940266483489:56.14827052738318,10.203473269287814:56.14821904652169,10.202727840718143:56.14820933477397,10.202200786646717:56.148165355045,10.201204410315317:56.14815267875529,10.200157390709341:56.1480641330127,10.197482226213976:56.14805516828644,10.19708660038428:56.14805813242036,10.196969664619168:56.14806560302513,10.196883833930691:56.148080544230346,10.196815437600812:56.14813059722548,10.196714854762753~Jægergårdsgade~Celebesvej til Frederiks Allé~red~0.40~10
+:56.14813735800553 10.196574237435485
 |width=378
 |height=200

Phillip Stadsarkivet med 19. feb. 2024, 11:46

2024-02-19T11:46:08Z

← Ældre version		Versionen fra 19. feb. 2024, 13:46
Linje 7:		Linje 7:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Luftfoto jaegergaardsgade sdfi.JPG\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto af Jægergårdsgade. 2023.<br> Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.]]		[[Fil:Luftfoto jaegergaardsgade sdfi.JPG\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto af Jægergårdsgade. 2023.<br> Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.]]
	'''Jægergårdsgade''' (tidl. Jægergårdsvej) ligger i bykvarteret [[Frederiksbjerg]]. Gaden går fra [[~~Celebesvej~~]] på [[Aarhus Havn\|havnen]] til [[Frederiks Allé]] over en strækning på 1100 meter.		'''Jægergårdsgade''' (tidl. Jægergårdsvej) ligger i bykvarteret [[Frederiksbjerg]]. Gaden går fra [[Sydhavnsgade]] på [[Aarhus Havn\|havnen]] til [[Frederiks Allé]] over en strækning på 1100 meter.

	=== Jægergården ===		=== Jægergården ===

Phillip Stadsarkivet: /* Boligbyggeri */

2024-02-17T17:49:09Z

Boligbyggeri

← Ældre version		Versionen fra 17. feb. 2024, 19:49
Linje 23:		Linje 23:

	=== Boligbyggeri ===		=== Boligbyggeri ===
	I 1870 var der 300 beboere på [[Frederiksbjerg]]. Bydelen var en del af [[Viby]] sogn, hvilket gjorde det besværligt at have virksomhed i Aarhus. Der var også problemer med transporten, da der kun var få forbindelsesveje ind til Aarhus midtby. I 1874 besluttede [[Aarhus Byråd]] sig for at købe de 88 tønder land, som lå syd for banen. Dette førte til, at man byggede en ny bro, [[Bruunsbro]], over banen. Efter broen blev taget i anvendelse, voksede Frederiksbjerg hurtigt, det samme gjorde Jægergårdsgade. I de første år efter broens opførelse var de fleste huse opført i Jægergårdsgade mindre huse i ét plan. Mange af dem blev senere ombygget eller erstattet af større byggerier.		I 1870 var der 300 beboere på Frederiksbjerg. Bydelen var en del af [[Viby]] sogn, hvilket gjorde det besværligt at have virksomhed i Aarhus. Der var også problemer med transporten, da der kun var få forbindelsesveje ind til Aarhus midtby. I 1874 besluttede [[Aarhus Byråd]] sig for at købe de 88 tønder land, som lå syd for banen. Dette førte til, at man byggede en ny bro, [[Bruunsbro]], over banen. Efter broen blev taget i anvendelse, voksede Frederiksbjerg hurtigt, det samme gjorde Jægergårdsgade. I de første år efter broens opførelse var de fleste huse opført i Jægergårdsgade mindre huse i ét plan. Mange af dem blev senere ombygget eller erstattet af større byggerier.

	=== Forretningsgade ===		=== Forretningsgade ===

Phillip Stadsarkivet med 16. feb. 2024, 13:03

2024-02-16T13:03:04Z

← Ældre version		Versionen fra 16. feb. 2024, 15:03
Linje 48:		Linje 48:
	* [[Jægergårdsgade 97]]. Aarhus Centralværksted Kontorer opført i 1910 efter tegninger af arkitekt Povl Baumann.		* [[Jægergårdsgade 97]]. Aarhus Centralværksted Kontorer opført i 1910 efter tegninger af arkitekt Povl Baumann.
	* [[Jægergårdsgade 99]]. Aarhus Kommunes administrationsbygning "Jægergården" opført i 2001.		* [[Jægergårdsgade 99]]. Aarhus Kommunes administrationsbygning "Jægergården" opført i 2001.
	* [[Jægergårdsgade ~~101B~~]]. Danske Banks domicil i seks etager med 11.400 kvadratmeter kontorer tegnet af Arkitema Architects. Opført 2019.		* [[Jægergårdsgade 101A-P]]. Danske Banks domicil i seks etager med 11.400 kvadratmeter kontorer tegnet af Arkitema Architects. Opført 2019.
	* [[Jægergårdsgade 107]]. Bygning opført i 1946 for Stevedoreklubben efter tegninger af arkitekt P. Kyed Knudsen. Senere benyttet som "Værestedet" for socialt udsatte.		* [[Jægergårdsgade 107]]. Bygning opført i 1946 for Stevedoreklubben efter tegninger af arkitekt P. Kyed Knudsen. Senere benyttet som "Værestedet" for socialt udsatte.
	* [[Jægergårdsgade 130]].		* [[Jægergårdsgade 130]].

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2025, 10:12
Linje 40:		Linje 40:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Luftfoto jaegergaardsgade sdfi.JPG\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto af Jægergårdsgade. 2023.<br> Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.]]		[[Fil:Luftfoto jaegergaardsgade sdfi.JPG\|350px\|thumb\|right\|Luftfoto af Jægergårdsgade. 2023.<br> Kilde: Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.]]
	[[Fil:Jægergårdsgade set mod Frederiks Alle, 1908. Ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Jægergårdsgade set mod [[Frederiks Allé]] i 1908.]]		[[Fil:Jægergårdsgade set mod Frederiks Alle, 1908. Ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Jægergårdsgade set mod [[Frederiks Allé]], 1908.]]
	[[Fil:Århus Oliefabrik, 1906, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Århus Oliemølle, 1906.]]		[[Fil:Århus Oliefabrik, 1906, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Århus Oliemølle, 1906.]]
	[[Fil:Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med Familien Rosenstedt foran, 1915, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med familien Rosenstedt foran, 1915.]]		[[Fil:Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med Familien Rosenstedt foran, 1915, ukendt fotograf.jpg\|350px\|thumb\|right\|Jægergårdsgade 37, Frederiksbjergs Vaffelhus med familien Rosenstedt foran, 1915.]]
	'''Jægergårdsgade''' (~~tidl.~~ Jægergårdsvej) ligger i bykvarteret [[Frederiksbjerg]]. Gaden går fra [[Sydhavnsgade]] på [[Aarhus Havn\|havnen]] til [[Frederiks Allé]] over en strækning på 1100 meter.		'''Jægergårdsgade''' (tidligere Jægergårdsvej) ligger i bykvarteret [[Frederiksbjerg]]. Gaden går fra [[Sydhavnsgade]] på [[Aarhus Havn\|havnen]] til [[Frederiks Allé]] over en strækning på 1100 meter.

	=== Jægergården og Centralværkstedet ===		=== Jægergården og Centralværkstedet ===
	Jægergårdsgade strækker sig over 1100 meter og går fra Sydhavnhavnsgade i øst til Frederiks Allé i vest.		Jægergårdsgade strækker sig over 1100 meter og går fra Sydhavnhavnsgade i øst til Frederiks Allé i vest.

	Frem til 1924, hvor [[Frederiksbjerg Grundejerforening]] bad [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om en navneændring af gaden hed Jægergårdsgade ~~'''~~Jægergaardsvej~~'''~~, og selv om det er svært at forestille sig i dag, har her faktisk engang ligget en jægergård.		Frem til 1924, hvor [[Frederiksbjerg Grundejerforening]] bad [[Aarhus Byråd\|byrådet]] om en navneændring af gaden, hed Jægergårdsgade Jægergaardsvej, og selv om det er svært at forestille sig i dag, har her faktisk engang ligget en jægergård.

	[[Jægergården]], der blev opført i 1724, lå på [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborgs]] jorder, der dengang hørte under [[Viby Sogn]], og fungerede som bolig for herregårdsskytten. Gården lå ud for [[Marselisborg Allé]] og har gennem tiderne fungeret som både skovriderbolig, traktørsted, værtshus, epidemilazaret og stiftamtmandsbolig. I 1843 solgte godsejer, [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)]], på Marselisborg Jægergården til købmand [[Anders Malling]], der flyttede ind på gården. Efter få år erkendte han, at det ikke var noget for ham at bo ~~’så~~ langt uden for ~~byen’~~ og flyttede derfor tilbage til byen. I 1857 blev Jægergården privatbolig for fabrikant [[Mads Pagh Bruun (1809-1884)\|Mads Pagh Bruun]], og under hans tid var den et samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.		[[Jægergården]], der blev opført i 1724, lå på [[Marselisborg Gods\|herregården Marselisborgs]] jorder, der dengang hørte under [[Viby Sogn]] og fungerede som bolig for herregårdsskytten. Gården lå ud for [[Marselisborg Allé]] og har gennem tiderne fungeret som både skovriderbolig, traktørsted, værtshus, epidemilazaret og stiftamtmandsbolig. I 1843 solgte godsejer [[Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864)\|Caspar Peter Rothe Ingerslev]] på Marselisborg Jægergården til købmand [[Anders Malling]], der flyttede ind på gården. Efter få år erkendte han, at det ikke var noget for ham at bo "så langt uden for byen" og flyttede derfor tilbage til byen. I 1857 blev Jægergården privatbolig for fabrikant [[Mads Pagh Bruun (1809-1884)\|Mads Pagh Bruun]], og under hans tid var den et samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.

	Bruun døde i 1884, og året efter blev Jægergården overtaget af DSB, som brugte ejendommen som administrationsbygning for [[Centralværkstedet]]. I 1910 opførte DSB en ny administrationsbygning – den i dag fredede ejendom på [[Jægergårdsgade 97]] ~~– og den~~ gamle Jægergård blev nedrevet for at gøre plads til Centralværkstedets udvidelser. Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, hvorefter Aarhus Kommune opførte en [[Jægergården (kommunal administrationsbygning)\|ny administrationsbygning]] på samme grund, som den gamle gård havde ligget~~, og~~ også med navnet Jægergården.		Bruun døde i 1884, og året efter blev Jægergården overtaget af DSB, som brugte ejendommen som administrationsbygning for [[Centralværkstedet]]. I 1910 opførte DSB en ny administrationsbygning – den i dag fredede ejendom på [[Jægergårdsgade 97]]. Den gamle Jægergård blev nedrevet for at gøre plads til Centralværkstedets udvidelser. Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, hvorefter Aarhus Kommune opførte en [[Jægergården (kommunal administrationsbygning)\|ny administrationsbygning]] på samme grund, som den gamle gård havde ligget - også med navnet Jægergården.

	=== ~~Aarhus~~ Oliefabrik ===		=== Århus Oliefabrik ===
	Gadestykke øst for [[M.P. Bruuns Gade]] blev præget af forskellige former for industri. Udover Centralværkstedet blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt i 1872 ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som [[Århus Oliefabrik]] - eller blot ~~”Oliemøllen”~~. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. Fabrikken voksede med tiden og udvidede på området ved Jægergårdsgade lige som den mellem 1915-1918 byggede et stort, nyt anlæg på [[Aarhus Havn\|havnen]]. Først i 1996 blev det store fabriksanlæg ved Jægergårdsgade nedrevet og i 2003 åbnede [[Bruuns Galleri]] på oliefabrikkens gamle grund.		Gadestykke øst for [[M.P. Bruuns Gade]] blev præget af forskellige former for industri. Udover Centralværkstedet blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt i 1872 ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som [[Århus Oliefabrik]] - eller blot Oliemøllen. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. Fabrikken voksede med tiden og udvidede på området ved Jægergårdsgade lige som den mellem 1915-1918 byggede et stort, nyt anlæg på [[Aarhus Havn\|havnen]]. Først i 1996 blev det store fabriksanlæg ved Jægergårdsgade nedrevet, og i 2003 åbnede [[Bruuns Galleri]] på oliefabrikkens gamle grund.

	===Slagtehuset===		===Slagtehuset===
Linje 61:		Linje 61:

	=== Travl handelsgade ===		=== Travl handelsgade ===
	Frederiksbjerg er et af byens ~~”nye”~~ kvarterer, der opstod i kølvandet på den eksplosive befolkningstilvækst Aarhus oplevede fra midten af 1800-tallet og frem, hvor indbyggertallet voksede fra ca. ~~7.800~~ i 1850 til godt 50.000 indbyggere i 1901. Jægergårdsgade fungerede som forbindelsesvej mellem landevejen mod Skanderborg ([[Frederiks Allé]]) og Hads Herreds Vej ([[Strandvejen]]), og efterhånden som indbyggertallet i Aarhus steg, gjorde trafikken det i Jægergårdsgade også, og gadens vestlige del udviklede sig hurtigt til at være en travl beboelses- og forretningsgade.		Frederiksbjerg er et af byens 'nye' kvarterer, der opstod i kølvandet på den eksplosive befolkningstilvækst, Aarhus oplevede fra midten af 1800-tallet og frem, hvor indbyggertallet voksede fra ca. 7800 i 1850 til godt 50.000 indbyggere i 1901. Jægergårdsgade fungerede som forbindelsesvej mellem landevejen mod Skanderborg ([[Frederiks Allé]]) og Hads Herreds Vej ([[Strandvejen]]), og efterhånden som indbyggertallet i Aarhus steg, gjorde trafikken det i Jægergårdsgade også, og gadens vestlige del udviklede sig hurtigt til at være en travl beboelses- og forretningsgade.

	===Apotek, biograf og spøg og skæmt===		===Apotek, biograf og spøg og skæmt===
	I år 1900 fik gaden sit ~~efter~~ apotek, da [[Sct. Pauls Apotek\|Sct. Pauls Apothek]] blev indviet i en smuk, ny bygning i palæstil på [[Jægergårdsgade 79\|nr. 79]] tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)\|Rudolf Frimodt Clausen]]. R.F. Clausen var en af byens helt store arkitekter, og han står blandt meget andet også bag [[Marselisborg Gymnasium]] samt flere af karréejendommene rundt om [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. I dag drives der restaurant og cocktailbar i det gamle apotek – stadig under samme navn.		I år 1900 fik gaden sit eget apotek, da [[Sct. Pauls Apotek\|Sct. Pauls Apothek]] blev indviet i en smuk, ny bygning i palæstil på [[Jægergårdsgade 79\|nr. 79]] tegnet af arkitekt [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)\|Rudolf Frimodt Clausen]]. R.F. Clausen var en af byens helt store arkitekter, og han står blandt meget andet også bag [[Marselisborg Gymnasium]] samt flere af karréejendommene rundt om [[Skt. Pauls Kirkeplads]]. I dag drives der restaurant og cocktailbar i det gamle apotek – stadig under samme navn.

	Godt et halvt århundrede senere fik Jægergårdsgade også en topmoderne biograf med flere sale, da [[Folketeatret]] slog dørene op i en ny, stor ejendom, der strakte sig over husnumrene [[Jægergårdsgade 64-70\|64-70]]. Biografen lukkede i 2002 og i dag holder blandt [[Netto]] til i ejendommen.		Godt et halvt århundrede senere fik Jægergårdsgade også en topmoderne biograf med flere sale, da [[Folketeatret]] slog dørene op i en ny, stor ejendom, der strakte sig over husnumrene [[Jægergårdsgade 64-70\|64-70]]. Biografen lukkede i 2002, og i dag holder blandt andet dagligvarebutikken [[Netto]] til i ejendommen.

	I over 75 år var Jægergårdsgade og hjemsted for [[Pariserhuset]] (først med adresse på [[Jægergårdsgade 64\|nr. 64]], herefter [[Jægergårdsgade 60\|nr. 60]] ~~også~~ slutteligt [[Jægergårdsgade 21\|nr. 21]]), der omkring 1944 blev åbnet af Niels V. Korsgaard med salg af hjemmelavede ting som sangskjulere, bordløbere, julekalendere, lys og servietter – det meste fabrikeret af hustruen Irma. Efter få år kunne fru Irma ikke længere følge med, og salget fra forretningen var efterhånden mest importerede varer som masker, fastelavnstønder og nytårskrudt.		I over 75 år var Jægergårdsgade også hjemsted for [[Pariserhuset]] (først med adresse på [[Jægergårdsgade 64\|nr. 64]], herefter [[Jægergårdsgade 60\|nr. 60]] og slutteligt [[Jægergårdsgade 21\|nr. 21]]), der omkring 1944 blev åbnet af Niels V. Korsgaard med salg af hjemmelavede ting som sangskjulere, bordløbere, julekalendere, lys og servietter – det meste fabrikeret af hustruen Irma. Efter få år kunne fru Irma ikke længere følge med, og salget fra forretningen var efterhånden mest importerede varer som masker, fastelavnstønder og nytårskrudt.

	Efter årtusindeskiftet blev Jægergårdsgade en markant forretningsbygning rigere, da [[Bruuns Galleri]] i 2003 åbnede med en masse detailbutikker forbundet til banegårdshallen.		Efter årtusindeskiftet blev Jægergårdsgade en markant forretningsbygning rigere, da [[Bruuns Galleri]] i 2003 åbnede med en masse detailbutikker forbundet til banegårdshallen.
Linje 80:		Linje 80:
	* [[Jægergårdsgade 39]].		* [[Jægergårdsgade 39]].
	* [[Jægergårdsgade 42-44]].		* [[Jægergårdsgade 42-44]].
	* [[Jægergårdsgade 60]]. ~~4 etages~~ ejendom af rødsten, inspireret af den italienske ~~neo-renæssance~~. Bygningen er opført i 1899 for Rasmus Nielsen. <br>I denne ejendom har spøg- og skæmt-forretningen ''[[Pariserhuset]]'' haft til huse fra 1957 til 1992; den startede i nr. 64 i 1944 og flyttede i 1992 til ''Jægergårdsgade 21''.		* [[Jægergårdsgade 60]]. Fireetagers ejendom af rødsten, inspireret af den italienske neorenæssance. Bygningen er opført i 1899 for Rasmus Nielsen. <br>I denne ejendom har spøg- og skæmt-forretningen [[Pariserhuset]] haft til huse fra 1957 til 1992; den startede i nr. 64 i 1944 og flyttede i 1992 til Jægergårdsgade 21.
	* [[Jægergårdsgade 61]].		* [[Jægergårdsgade 61]].
	* [[Jægergårdsgade 62]]. ~~3 1/2~~ etages hvidmalet ejendom med tegltag og to kviste og karnap på anden etage. Ejendommen er opført i 1923 for Svinth og tegnet af arkitekten Alf Skjøt Petersen.		* [[Jægergårdsgade 62]]. 3½-etages hvidmalet ejendom med tegltag og to kviste og karnap på anden etage. Ejendommen er opført i 1923 for Svinth og tegnet af arkitekten Alf Skjøt Petersen.
	* [[Jægergårdsgade 71]].		* [[Jægergårdsgade 71]].
	* [[Jægergårdsgade 78]]. Fotograf Johansens Ejendom. ~~2-etages~~ vaaningshus med delvis beboelse i kælder samt en latrinebygning opført i 1898.		* [[Jægergårdsgade 78]]. Fotograf Johansens Ejendom. Toetagers vaaningshus med delvis beboelse i kælder samt en latrinebygning opført i 1898.
	* [[Jægergårdsgade 81]]. ~~3 1/2 etages~~ bygning, bygget med rødsten og tegltag med tre ovenlysvinduer samt skorsten. Ejendommen er opført i 1884 af murermester Carstensen.		* [[Jægergårdsgade 81]]. 3½-etagers bygning, bygget med rødsten og tegltag med tre ovenlysvinduer samt skorsten. Ejendommen er opført i 1884 af murermester Carstensen.
	* [[Jægergårdsgade 83]]. Opført 1890 af [[Arbejdernes Byggeforening]] efter tegninger af arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)\|A.J. Müllertz]]. Deler adresse med [[Fredericiagade 39]].		* [[Jægergårdsgade 83]]. Opført 1890 af [[Arbejdernes Byggeforening]] efter tegninger af arkitekt [[Agathon Just Müllertz (1842-1909)\|A.J. Müllertz]]. Deler adresse med [[Fredericiagade 39]].
	* [[Jægergårdsgade 97]]. Aarhus Centralværksted Kontorer opført i 1910 efter tegninger af arkitekt Povl Baumann.		* [[Jægergårdsgade 97]]. Aarhus Centralværksted Kontorer opført i 1910 efter tegninger af arkitekt Povl Baumann.
	* [[Jægergårdsgade 99]]. Aarhus Kommunes administrationsbygning "Jægergården" opført i 2001.		* [[Jægergårdsgade 99]]. Aarhus Kommunes administrationsbygning 'Jægergården' opført i 2001.
	* [[Jægergårdsgade 101A-P]]. Danske Banks domicil i seks etager med 11.400 ~~kvadratmeter~~ kontorer tegnet af Arkitema Architects. Opført 2019.		* [[Jægergårdsgade 101A-P]]. Danske Banks domicil i seks etager med 11.400 m<sup>2</sup> kontorer tegnet af Arkitema Architects. Opført i 2019.
	* [[Jægergårdsgade 107]]. Bygning opført i 1946 for Stevedoreklubben efter tegninger af arkitekt P. Kyed Knudsen. Senere benyttet som "Værestedet" for socialt udsatte.		* [[Jægergårdsgade 107]]. Bygning opført i 1946 for Stevedoreklubben efter tegninger af arkitekt P. Kyed Knudsen. Senere benyttet som 'Værestedet' for socialt udsatte.
	* [[Jægergårdsgade 130]].		* [[Jægergårdsgade 130]].
	* [[Jægergårdsgade 142]]. ~~4,5~~ etagers hjørneejendom bygget i gule blændersten med mansardskifertag, muligvis tegnet af [[Rudolf Frimodt Clausen ~~(1861-1950)]]~~.		* [[Jægergårdsgade 142]]. 4½-etagers hjørneejendom bygget i gule blændersten med mansardskifertag, muligvis tegnet af Rudolf Frimodt Clausen.
	* [[Jægergårdsgade 144]]. ~~4,5 etages~~ hjørneejendom med mansardtegltag og nybarokke stilelementer. Ejendommen er opført i 1912 af murermester N. Nielsen og tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|M. B. Fritz]].		* [[Jægergårdsgade 144]]. 4½-etagers hjørneejendom med mansardtegltag og nybarokke stilelementer. Ejendommen er opført i 1912 af murermester N. Nielsen og tegnet af arkitekt [[Marcus Bech Fritz (1868-1942)\|M.B. Fritz]].
	* [[Jægergårdsgade 148]]. ~~4 1/2 etages~~ bygning i rødsten med mansardtegltag, to karnapper med kviste samt granitsokkel. Ejendommen er opført i 1912 af tømrermester Richard Jensen, og tegnet af arkitekten [[Thorkel Møller]].		* [[Jægergårdsgade 148]]. 4½-etagers bygning i rødsten med mansardtegltag, to karnapper med kviste samt granitsokkel. Ejendommen er opført i 1912 af tømrermester Richard Jensen og tegnet af arkitekten [[Thorkel Møller]].
	* [[Jægergårdsgade 150]]. ~~4 1/2 etages~~ hjørneejendom i rødsten med mansardtegltag og karnap fra 2. til 4. etage. Ejendommen er opført i 1911 for F.E. Gaarde og tegnet af arkitekten Christian Frühstück Nielsen.		* [[Jægergårdsgade 150]]. 4½-etagers hjørneejendom i rødsten med mansardtegltag og karnap fra 2. til 4. etage. Ejendommen er opført i 1911 for F.E. Gaarde og tegnet af arkitekten Christian Frühstück Nielsen.
	* [[Jægergårdsgade 152]]. ~~3-etagers~~ rødstensejendom oprindeligt opført som administrationsbygning for [[Aarhus Offentlige Slagtehus]] i 1895.		* [[Jægergårdsgade 152]]. Treetagers rødstensejendom oprindeligt opført som administrationsbygning for Aarhus Offentlige Slagtehus i 1895.
	* [[Jægergårdsgade 164A]] (tidl. Jægergårdsgade 152). Rødstensejendom drevet som ~~[[Kohalen\|~~Restaurant Kohalen]] siden 1907.		* [[Jægergårdsgade 164A]] (tidl. Jægergårdsgade 152). Rødstensejendom drevet som Restaurant Kohalen siden 1907.

	=== Se også ===		=== Se også ===