Ingerslevs Plads - Versionshistorie

Hemik med 13. jan. 2026, 09:06

2026-01-13T09:06:16Z

← Ældre version		Versionen fra 13. jan. 2026, 11:06
Linje 54:		Linje 54:
	*Jyllands-Posten, den 5. marts 1903		*Jyllands-Posten, den 5. marts 1903
	*Demokraten, den 23. maj 1903		*Demokraten, den 23. maj 1903
	Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018
	*AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard		*AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard

	[[Kategori:Torve & pladser]]		[[Kategori:Torve & pladser]]

Hemik med 28. maj 2025, 08:11

2025-05-28T08:11:28Z

MiaGulvadJørgensen: /* Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 */

2024-01-03T14:36:03Z

Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 16:36
Linje 39:		Linje 39:

	=== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ===		=== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ===
	Karréejendommene er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne [[Thorkel Møller]] og [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], begge tidligere medarbejdere hos [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]].		Karréejendommene [[Ingerslevs Plads 2-4]] og Ingerslevs Plads 1A-5 er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne [[Thorkel Møller]] og [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], begge tidligere medarbejdere hos [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]].

	== Ingerslevs Plads på AarhusArkivet ==		== Ingerslevs Plads på AarhusArkivet ==

Phillip Stadsarkivet med 22. sep. 2022, 11:11

2022-09-22T11:11:24Z

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2022, 13:11
Linje 16:		Linje 16:
	Ingerslevs Plads var en del af en gennemarbejdet [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan\|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896.		Ingerslevs Plads var en del af en gennemarbejdet [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan\|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896.

	Det var den første egentlige byplan i byens historie, men Kampmann og Ambts plan var egentlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen\|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.		Det var den første egentlige byplan i byens historie, men Kampmann og Ambts plan var egentlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)\|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.

	Byplanen præsenterede en stor forandring af Frederiksbjerg. Ingerslevs Boulevard skulle strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade\|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.		Byplanen præsenterede en stor forandring af Frederiksbjerg. Ingerslevs Boulevard skulle strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade\|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.

SBC: /* Torvehandlen kom til Frederiksbjerg */

2022-07-06T10:49:16Z

Torvehandlen kom til Frederiksbjerg

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2022, 12:49
Linje 36:		Linje 36:
	Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”.		Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”.

	Ingerslevs Plads var de første mange uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både [[N.J. Fjordsgades Skole]] og [[Ingerslevs Boulevards Skole]].		Ingerslevs Plads var de første mange år uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både [[N.J. Fjordsgades Skole]] og [[Ingerslevs Boulevards Skole]].

	=== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ===		=== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ===

Laura B.: /* Kampen med haveejerne */

2022-07-06T07:31:27Z

Kampen med haveejerne

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2022, 09:31
Linje 21:		Linje 21:

	===Kampen med haveejerne===		===Kampen med haveejerne===
	I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder.		I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende Aarhus HF & VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder.

	Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.		Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.

Laura B.: /* En del af en storstilet byplan */

2022-07-06T06:41:13Z

En del af en storstilet byplan

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2022, 08:41
Linje 14:		Linje 14:
	===En del af en storstilet byplan===		===En del af en storstilet byplan===
	[[Fil:Udkast til bebyggelse - Ambt og Kampmann.JPG\|350px\|thumb\|right\|Udklip af bygningsinspektør Hack Kampmanns og stadsingeniør Charles Ambts plan fremlagt i april 1898. Udsnittet viser Ingerslevs Plads i midten af boulevarden. Planen blev dog senere ændret. Kilde: Det kongelige Bibliotek. ]]		[[Fil:Udkast til bebyggelse - Ambt og Kampmann.JPG\|350px\|thumb\|right\|Udklip af bygningsinspektør Hack Kampmanns og stadsingeniør Charles Ambts plan fremlagt i april 1898. Udsnittet viser Ingerslevs Plads i midten af boulevarden. Planen blev dog senere ændret. Kilde: Det kongelige Bibliotek. ]]
	Ingerslevs Plads var en del af en ~~nøje gennemtænkt~~ [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan\|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896.		Ingerslevs Plads var en del af en gennemarbejdet [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan\|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896.

	Det var den første egentlige byplan i byens historie ~~– og så alligevel ikke.~~ Kampmann og Ambts plan var ~~nemlig~~ en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen\|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.		Det var den første egentlige byplan i byens historie, men Kampmann og Ambts plan var egentlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen\|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.

	~~Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område~~. Ingerslevs Boulevard skulle ~~oprindeligt~~ strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade\|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.		Byplanen præsenterede en stor forandring af Frederiksbjerg. Ingerslevs Boulevard skulle strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade\|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.

	===Kampen med haveejerne===		===Kampen med haveejerne===

Laura B.: /* Torvehandlen kom til Frederiksbjerg */

2022-07-06T06:35:49Z

Torvehandlen kom til Frederiksbjerg

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2022, 08:35
Linje 32:		Linje 32:
	Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til [[Skt. Pauls Kirkeplads\|Sct. Pauls kirkeplads]], hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.		Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til [[Skt. Pauls Kirkeplads\|Sct. Pauls kirkeplads]], hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.

	Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen [[Demokraten\|~~demokraten~~]]. Her opfordrede han indbyggerne om at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads” og sluttede af med ”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”. Læserbrevet var underskrevet N.P.		Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen [[Demokraten\|Demokraten]]. Her opfordrede han indbyggerne om at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads” og sluttede af med ”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”. Læserbrevet var underskrevet N.P.

	Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”.		Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”.

Laura B.: /* Kampen med haveejerne */

2022-07-06T06:34:40Z

Kampen med haveejerne

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2022, 08:34
Linje 23:		Linje 23:
	I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder.		I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder.

	Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen, til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.		Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.

	===Torvehandlen kom til Frederiksbjerg===		===Torvehandlen kom til Frederiksbjerg===

Laura B. med 6. jul. 2022, 06:32

2022-07-06T06:32:03Z

← Ældre version		Versionen fra 6. jul. 2022, 08:32
Linje 3:		Linje 3:
	'''Ingerslevs Plads''' er en plads, der ligger i bydelen [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene [[Odensegade]] og [[N.J. Fjords Gade]]. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af [[Ingerslevs Boulevard]] i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.		'''Ingerslevs Plads''' er en plads, der ligger i bydelen [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene [[Odensegade]] og [[N.J. Fjords Gade]]. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af [[Ingerslevs Boulevard]] i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.

	Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger. Det vil sige dels 4,5 etages boligejendomme dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.		Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger. Det vil sige dels 4,5 etages boligejendomme og dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.

	Pladsen indgik i stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] byplan fra 1898.		Pladsen indgik i stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] byplan fra 1898.

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2022, 13:11
Linje 16:		Linje 16:
	Ingerslevs Plads var en del af en gennemarbejdet [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan\|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896.		Ingerslevs Plads var en del af en gennemarbejdet [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan\|byplan]], som blev præsenteret af kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og Stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] i 1898. Byplanen dækkede over den sidste del af Marselisborg Gods, som Aarhus Kommune købte af Hans Peter Ingerslev i 1896.

	Det var den første egentlige byplan i byens historie, men Kampmann og Ambts plan var egentlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Jørgensen\|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.		Det var den første egentlige byplan i byens historie, men Kampmann og Ambts plan var egentlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)\|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.

	Byplanen præsenterede en stor forandring af Frederiksbjerg. Ingerslevs Boulevard skulle strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade\|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.		Byplanen præsenterede en stor forandring af Frederiksbjerg. Ingerslevs Boulevard skulle strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantede midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade\|St. Annagade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Stykket mod Hans Broges Gade valgte byrådet dog alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs plads, i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.

← Ældre version		Versionen fra 28. maj 2025, 10:11
Linje 3:		Linje 3:
	'''Ingerslevs Plads''' er en plads, der ligger i bydelen [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene [[Odensegade]] og [[N.J. Fjords Gade]]. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af [[Ingerslevs Boulevard]] i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.		'''Ingerslevs Plads''' er en plads, der ligger i bydelen [[Frederiksbjerg]] i Aarhus. Pladsen ligger ved vejene [[Odensegade]] og [[N.J. Fjords Gade]]. Den blev anlagt i forbindelse med anlæggelsen af [[Ingerslevs Boulevard]] i perioden 1899-1912, men blev i 1957 omlagt med underjordisk garageanlæg.

	Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger. Det vil sige dels 4,5 etages boligejendomme og dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.		Ingerslevs Plads er både mod nord og øst omkranset af forholdsvis høje bygninger. Det vil sige dels 4,5-etages boligejendomme og dels offentlige bygninger - eksempelvis Aarhus HF & VUC. Pladsen er endvidere omgivet af træer og en chaussébelægning, men bruges i betydeligt omfang til overfladeparkering.

	Pladsen indgik i stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] byplan fra 1898.		Pladsen indgik i stadsingeniør [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Ambt]] og arkitekt [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmanns]] byplan fra 1898.

	===Navnets historie===		===Navnets historie===
	I [[Aarhus Stiftstidende]] den 20. februar 1902 kunne man læse, at byrådet nu havde vedtaget at: ”benævne (…) Strækningen fra [[Lundingsgade]] til [[Skt. Anna Gade\|Sct. Annagade]]: Ingerslevs Boulevard. Den aabne Plads, der afslutter denne: Ingerslevs Plads.”		I [[Aarhus Stiftstidende]] den 20. februar 1902 kunne man læse, at byrådet nu havde vedtaget at: ''”benævne (…) Strækningen fra [[Lundingsgade]] til [[Skt. Anna Gade\|Sct. Annagade]]: Ingerslevs Boulevard. Den aabne Plads, der afslutter denne: Ingerslevs Plads.”''

	Ingerslevs Plads blev navngivet efter [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)]], der var en dansk politiker og ejer af [[Marselisborg Gods]]. Ingerslev sørgede for, at [[Aarhus Kommune]] fik forkøbsret på Marselisborg Gods og dets jord ved sin død i 1896. Det betød, at byen kunne vokse mod syd, og at boligområder som [[Marselisborgkvarteret]] kunne vokse frem, mens [[Frederiksbjerg]] kunne vokse sig større.		Ingerslevs Plads blev navngivet efter [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|Hans Peter Ingerslev]], der var en dansk politiker og ejer af [[Marselisborg Gods]]. Ingerslev sørgede for, at [[Aarhus Kommune]] fik forkøbsret på Marselisborg Gods og dets jord ved sin død i 1896. Det betød, at byen kunne vokse mod syd, og at boligområder som [[Marselisborgkvarteret]] kunne vokse frem, mens [[Frederiksbjerg]] kunne vokse sig større.

	===En del af en storstilet byplan===		===En del af en storstilet byplan===
Linje 18:		Linje 18:
	Det var den første egentlige byplan i byens historie, men Kampmann og Ambts plan var egentlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)\|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.		Det var den første egentlige byplan i byens historie, men Kampmann og Ambts plan var egentlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)\|Oscar Jørgensens]] plan for samme område. Jørgensens byplan blev dog afvist af byrådet, som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.

	Byplanen præsenterede en stor forandring af Frederiksbjerg. Ingerslevs Boulevard skulle strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en ~~beplantede~~ midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade~~\|St. Annagade~~]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. ~~Stykket~~ mod Hans Broges Gade ~~valgte byrådet dog~~ alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs ~~plads,~~ i stedet for at ligge midt på boulevarden, kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.		Byplanen præsenterede en stor forandring af Frederiksbjerg. Ingerslevs Boulevard skulle strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Boulevarden skulle udsmykkes med en beplantet midterrabat, mens fornemme beboelsesejendomme og offentlige bygninger skulle opføres langs den. Ingerslevs Plads var tænkt som et punkt midt på boulevarden, hvor gaderne [[Skt. Anna Gade]], [[Montanagade]], [[N.J. Fjords Gade]] og [[Dalgas Avenue]] skulle mødes. Byrådet valgte dog, at stykket mod Hans Broges Gade alligevel ikke skulle høre til boulevarden, og i stedet forlængede man boulevarden mod vest i 1912, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] ved det nuværende [[Harald Jensens Plads]]. Det betød, at Ingerslevs Plads i stedet for at ligge midt på boulevarden kom til at ligge i den østlige ende af boulevarden.

	===Kampen med haveejerne===		===Kampen med haveejerne===
	I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende Aarhus HF & VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder.		I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]] – det nuværende Aarhus HF & VUC. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder.

	Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.		Den 27. august 1902 kunne man i [[Aarhus Stiftstidende]] læse, at sagen bevægede sig ind i byrådet. På dagsordenen for den kommende dags byrådsmøde stod der, at man ville drøfte: ''”Andragende fra forskellige haveejere om Erstatning for Afstaaelse af Jord i Anledning af Teknisk Skoles Opførelse paa Ingerslevs Plads”''. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen til de lejere, som havde fået deres haver ødelagt.

	===Torvehandlen kom til Frederiksbjerg===		===Torvehandlen kom til Frederiksbjerg===
	[[Fil:Torvedag på Ingerslevs Plads.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den første torvehandel fandt sted på Ingerslevs Plads 30 maj 1903. I 1952 blev torvehandlen flyttet til den nuværende placering på Ingerslevs Boulevard. Foto: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle Bys billedarkiv, 1936]]		[[Fil:Torvedag på Ingerslevs Plads.jpg\|350px\|thumb\|right\|Den første torvehandel fandt sted på Ingerslevs Plads den 30. maj 1903. I 1952 blev torvehandlen flyttet til den nuværende placering på Ingerslevs Boulevard. Foto: Aage Fredslund Andersen, Den Gamle Bys billedarkiv, 1936]]
	[[Fil:Ingerslevs Plads Torvehandel.jpg\|350px\|thumb\|right\|Torvehandler sælger frugt til kvinde på Ingerslevs Plads set mod øst. I baggrunden nummer 1B med mejeriudsalg fra Mejeriet Vesterbro til højre for opgangen. Til venstre Christian Jørgensens Cigarforretning og V. Snoghøjs Kolonialhandel (nummer 1A). Foto: Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1932 ~ 1936]]		[[Fil:Ingerslevs Plads Torvehandel.jpg\|350px\|thumb\|right\|Torvehandler sælger frugt til kvinde på Ingerslevs Plads set mod øst. I baggrunden nummer 1B med mejeriudsalg fra Mejeriet Vesterbro til højre for opgangen. Til venstre Christian Jørgensens Cigarforretning og V. Snoghøjs Kolonialhandel (nummer 1A). Foto: Aage Fredslund Andersens fotosamling (1884-1957), AarhusArkivet, Aarhus Stadsarkiv, 1932~1936]]
	Før anlæggelsen af Ingerslevs Plads skulle indbyggerne på Frederiksbjerg handle på [[Store Torv]], hvis de skulle handle med de produkter, som kom fra landområderne omkring byen. Den 4. december 1902 gav byrådet dog lov til, at der måtte holdes torvedage på den nyopførte plads. Det var Frederiksbjerg Handels-og Industriforening, som havde indsendt en anmodning om dette til byrådet. Byrådet meddelte i den forbindelse, at der ”fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted på Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage”.		Før anlæggelsen af Ingerslevs Plads skulle indbyggerne i Frederiksbjerg handle på [[Store Torv]], hvis de skulle handle med de produkter, som kom fra landområderne omkring byen. Den 4. december 1902 gav byrådet dog lov til, at der måtte holdes torvedage på den nyopførte plads. Det var Frederiksbjerg Handels- og Industriforening, som havde indsendt en anmodning om dette til byrådet. Byrådet meddelte i den forbindelse, at der ”fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted på Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage”.

	Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til [[Skt. Pauls Kirkeplads~~\|Sct. Pauls kirkeplads~~]], hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.		Der var uenighed blandt borgere og politikere om hensigtsmæssigheden eller nytten af at etablere et torv på Frederiksbjerg. Flere borgere så eksempelvis hellere, at handlen blev rykket til [[Skt. Pauls Kirkeplads]], hvilket fik andre til at frygte, om uenigheden ville betyde, at området slet ikke ville få torvehandel.

	Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen [[Demokraten\|Demokraten]]. Her opfordrede han indbyggerne om at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads” og sluttede af med ”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”. Læserbrevet var underskrevet N.P.		Den 26. maj 1903 skrev en engageret borger derfor et læserbrev til avisen [[Demokraten\|Demokraten]]. Her opfordrede han indbyggerne til at bakke op om den torvehandel, der ville begynde på pladsen nogle dage senere: ''”Lad os derfor alle herude paa Frederiksbjerg i Gærningen vise, at vi er taknemmelige for dette Gode, som vi saaledes har opnaaet herved at vi alle gøre vort Indkøb af Landboernes Produkter paa vort eget Torv, til hvilket vi saa godt som alle have langt lette Adgang end ved at gøre vore Indkøb paa Store Torv”''. Borgeren tilføjede, at de indenbys handlende formentlig ville ''”finde deres Fordel ved at forhandle deres Varer fra Ingerslevs Plads”'' og sluttede af med: ''”Kom nu alle og gør et Forsøg Lørdag den 30. maj 1903”''. Læserbrevet var underskrevet N.P.

	Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”.		Af Demokraten den 23. maj 1903 fremgik det af en notits, at ''”Torvehandelen paa Frederiksbjerg tager sin Begyndelse Lørdag d. 30. Maj paa Ingerslevs Plads. Alle, saavel Sælgere som Købere, der vil støtte Frederiksbjerg, anmodes indtrængende om at give Møde, da det jo nu er Beboerne paa Bjerget, der bestemmer om Torvehandelen skal blive til Virkelighed”''.

	Ingerslevs Plads var de første mange år uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. ~~Samtidigt~~ blev det ~~påbudt~~ fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både [[N.J. Fjordsgades Skole]] og [[Ingerslevs Boulevards Skole]].		Ingerslevs Plads var de første mange år uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet. Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden, der også går under navnet Ingerslevs Torv. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[F. Vestergaards Gade]]. Samtidig blev det fra politiets side påbudt at anlægge fodgængerovergange ud for både [[N.J. Fjordsgades Skole]] og [[Ingerslevs Boulevards Skole]].

	=== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ===		=== Ingerslevs Plads 2-4 og 1 A-5 ===
	Karréejendommene [[Ingerslevs Plads 2-4]] og Ingerslevs Plads 1A-5 er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne [[Thorkel Møller]] og [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)]], begge tidligere medarbejdere hos [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]].		Karréejendommene [[Ingerslevs Plads 2-4]] og Ingerslevs Plads 1A-5 er stilmæssigt inspireret af den såkaldte engelske nybarokke arkitektur og er tegnet af arkitekterne [[Thorkel Møller]] og [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Johannes Høeg-Hansen]], begge tidligere medarbejdere hos [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]].

	== Ingerslevs Plads på AarhusArkivet ==		== Ingerslevs Plads på AarhusArkivet ==
Linje 47:		Linje 47:
	*Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).		*Kommuneatlas Aarhus, I og II (1. udgave 1997, revideret frem til 2012).
	*Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979		*Frederiksbjerg Øst Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979
	*Demokraten (Århus), 26. maj 1903, Mediestream - Demokraten (Århus) (1884-1974), 26. maj 1903 (statsbiblioteket.dk)		*Demokraten (Århus), 26. maj 1903, Mediestream - Demokraten (Århus) (1884-1974), den 26. maj 1903 (statsbiblioteket.dk)
	*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1902), byrådsmødet den 4. december 1902		*Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 455-1902), byrådsmødet den 4. december 1902
	*Aarhus Stiftstidende, d. 20. februar 1902		*Aarhus Stiftstidende, den 20. februar 1902
	*Aarhus Stiftstidende, d. 27. august 1902		*Aarhus Stiftstidende, den 27. august 1902
	*Aarhus Amtstidende, d. 3. marts 1903		*Aarhus Amtstidende, den 3. marts 1903
	*Jyllands-Posten, d. 5. marts 1903		*Jyllands-Posten, den 5. marts 1903
	*Demokraten, d. 23. maj 1903		*Demokraten, den 23. maj 1903
	Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018		Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
	*AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard		*AarhusWiki, Ingerslevs Boulevard

	[[Kategori:Torve & pladser]]		[[Kategori:Torve & pladser]]