Ingerslevs Boulevard - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 27. nov. 2024, 07:48

2024-11-27T07:48:26Z

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2024, 09:48
Linje 8:		Linje 8:
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Ingerslevs Boulevard, 1909, ukendt fotograf.jpg\|thumb\|right\|350px\|Ingerslevs Boulevard i 1909 med [[N.J. Fjordsgades Skole]] under opførelse til venstre i billedet og [[Ingerslevs Boulevards Skole]] i baggrunden. Til venste ses [[Amtssygehuset]].]]		[[Fil:Ingerslevs Boulevard, 1909, ukendt fotograf.jpg\|thumb\|right\|350px\|Ingerslevs Boulevard i 1909 med [[N.J. Fjordsgades Skole]] under opførelse til venstre i billedet og [[Ingerslevs Boulevards Skole]] i baggrunden. Til venste ses [[Amtssygehuset]].]]
			[[Fil:Bykort, Frederiksbjerg, 1900.jpg\|thumb\|right\|350px\|Udsnit over bykort over Aarhus ca. 1900. På kortet ses den projekterede Ingerslevs Boulevard med udspring ved [[Hans Broges Gade]] og slutning hvor [[Lundingsgade]] i dag støder sammen med boulevarden.]]
			[[Fil:Ingerslevs Boulevard 1952, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|350px\|Hvor den østlige ende af Ingerslevs Boulevard er domineret af forskellige offentlige byggerier, dominerer store, ensartede beboelseskarreer boulevardens vestlige ende. På billedet besigtiger områdets nysgerrige drenge skaderne efter en vinterstorm i februar 1952.]]
	'''Ingerslevs Boulevard''' er en boulevard beliggende i bydelen [[Frederiksbjerg]]. Gaden blev anlagt i 1903 og går fra [[Ingerslevs Plads]] til [[Harald Jensens Plads]].		'''Ingerslevs Boulevard''' er en boulevard beliggende i bydelen [[Frederiksbjerg]]. Gaden blev anlagt i 1903 og går fra [[Ingerslevs Plads]] til [[Harald Jensens Plads]].

Linje 20:		Linje 22:

	=== Nye gader – nye navne ===		=== Nye gader – nye navne ===
	[[Fil:Bykort, Frederiksbjerg, 1900.jpg\|thumb\|left\|350px\|Udsnit over bykort over Aarhus ca. 1900. På kortet ses den projekterede Ingerslevs Boulevard med udspring ved [[Hans Broges Gade]] og slutning hvor [[Lundingsgade]] i dag støder sammen med boulevarden.]]

	Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område, og Ingerslevs Boulevard var med dets beplantede midterrabat kronen på værket. Boulevarden skulle strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Her for enden skulle som point-de-vue opføres en stor monumental offentlig bygning, mens der langs boulevarden skulle opføres fornemme beboelsesejendomme. Dele af planen blev realiseret – andre ikke. Den store offentlige bygning kom aldrig, ligesom byrådet også valgte at skrotte boulevardstykket op mod Hans Broges Gade. I stedet kom her en mere indsnævret udgave i [[Odensegade]]. Til gengæld blev boulevarden i 1912 forlænget i den vestlige ende, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] - ved det nuværende Harald Jensens Plads.		Kampmann og Ambt havde store planer for det nye område, og Ingerslevs Boulevard var med dets beplantede midterrabat kronen på værket. Boulevarden skulle strække sig fra [[Hans Broges Gade]] ned til området, hvor [[Skt. Lukas Kirke]] ligger i dag. Her for enden skulle som point-de-vue opføres en stor monumental offentlig bygning, mens der langs boulevarden skulle opføres fornemme beboelsesejendomme. Dele af planen blev realiseret – andre ikke. Den store offentlige bygning kom aldrig, ligesom byrådet også valgte at skrotte boulevardstykket op mod Hans Broges Gade. I stedet kom her en mere indsnævret udgave i [[Odensegade]]. Til gengæld blev boulevarden i 1912 forlænget i den vestlige ende, så den kom til at gå ned til [[de Mezas Vej]] - ved det nuværende Harald Jensens Plads.

Linje 37:		Linje 37:

	Endnu et offentligt byggeri blev opført ved Boulevarden i 1968 da [[Aarhus Svømmestadion]] stod færdig. I første omgang fungerede svømmestadionet som friluftsbad, der i vinterhalvåret blev overdækket med en kunststofboble – først i 1986 fik svømmestadionet fast tag. I forbindelse med svømmestadionet blev også opført en boldspilshal.		Endnu et offentligt byggeri blev opført ved Boulevarden i 1968 da [[Aarhus Svømmestadion]] stod færdig. I første omgang fungerede svømmestadionet som friluftsbad, der i vinterhalvåret blev overdækket med en kunststofboble – først i 1986 fik svømmestadionet fast tag. I forbindelse med svømmestadionet blev også opført en boldspilshal.

	[[Fil:Ingerslevs Boulevard 1952, Børge Venge.jpg\|thumb\|right\|350px\|Hvor den østlige ende af Ingerslevs Boulevard er domineret af forskellige offentlige byggerier, dominerer store, ensartede beboelseskarreer boulevardens vestlige ende. På billedet besigtiger områdets nysgerrige drenge skaderne efter en vinterstorm i februar 1952.]]

	Den østlige del af Ingerslevs Boulevard er således i dag præget af større offentlige byggerier, og efter sommerferien åbner endnu et af slagsen dørene op for publikum. På grunden af det gamle amtssygehus er Frederiksbjerg Skole pt. under opførelse – en ny og moderne bygning opført med mursten fra stedets tidligere bygninger.		Den østlige del af Ingerslevs Boulevard er således i dag præget af større offentlige byggerier, og efter sommerferien åbner endnu et af slagsen dørene op for publikum. På grunden af det gamle amtssygehus er Frederiksbjerg Skole pt. under opførelse – en ny og moderne bygning opført med mursten fra stedets tidligere bygninger.

Phillip Stadsarkivet med 20. dec. 2022, 10:07

2022-12-20T10:07:19Z

← Ældre version		Versionen fra 20. dec. 2022, 12:07
Linje 7:		Linje 7:
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
	[[Fil:Ingerslevs Boulevard, 1909, ukendt fotograf.jpg\|thumb\|right\|~~400px~~\|Ingerslevs Boulevard i 1909 med [[N.J. Fjordsgades Skole]] under opførelse til venstre i billedet og [[Ingerslevs Boulevards Skole]] i baggrunden. Til venste ses [[Amtssygehuset]].]]		[[Fil:Ingerslevs Boulevard, 1909, ukendt fotograf.jpg\|thumb\|right\|350px\|Ingerslevs Boulevard i 1909 med [[N.J. Fjordsgades Skole]] under opførelse til venstre i billedet og [[Ingerslevs Boulevards Skole]] i baggrunden. Til venste ses [[Amtssygehuset]].]]
	'''Ingerslevs Boulevard''' er en boulevard beliggende i bydelen [[Frederiksbjerg]]. Gaden blev anlagt i 1903 og går fra [[Ingerslevs Plads]] til [[Harald Jensens Plads]].		'''Ingerslevs Boulevard''' er en boulevard beliggende i bydelen [[Frederiksbjerg]]. Gaden blev anlagt i 1903 og går fra [[Ingerslevs Plads]] til [[Harald Jensens Plads]].

Phillip Stadsarkivet med 20. dec. 2022, 10:07

2022-12-20T10:07:04Z

← Ældre version		Versionen fra 20. dec. 2022, 12:07
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.1445745915198, 10.19513570283976~Ingerslevs Boulevard;
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.1445745915198, 10.19513570283976
			\|align=right
			}}</div>
	[[Fil:Ingerslevs Boulevard, 1909, ukendt fotograf.jpg\|thumb\|right\|400px\|Ingerslevs Boulevard i 1909 med [[N.J. Fjordsgades Skole]] under opførelse til venstre i billedet og [[Ingerslevs Boulevards Skole]] i baggrunden. Til venste ses [[Amtssygehuset]].]]		[[Fil:Ingerslevs Boulevard, 1909, ukendt fotograf.jpg\|thumb\|right\|400px\|Ingerslevs Boulevard i 1909 med [[N.J. Fjordsgades Skole]] under opførelse til venstre i billedet og [[Ingerslevs Boulevards Skole]] i baggrunden. Til venste ses [[Amtssygehuset]].]]
			'''Ingerslevs Boulevard''' er en boulevard beliggende i bydelen [[Frederiksbjerg]]. Gaden blev anlagt i 1903 og går fra [[Ingerslevs Plads]] til [[Harald Jensens Plads]].
	'''Ingerslevs Boulevard''' er en boulevard~~, der ligger på~~ [[Frederiksbjerg]]. Gaden blev anlagt i 1903 og går fra [[Ingerslevs Plads]] til [[Harald Jensens Plads]].

	Navnegruppe med erhvervsmænd og lokalpolitikere på Frederiksbjerg.		Navnegruppe med erhvervsmænd og lokalpolitikere på Frederiksbjerg.
Linje 7:		Linje 14:
	Boulevarden blev påbegyndt anlagt i 1899. I dag lægger boulevarden asfalt til de kendte torvedage onsdage og lørdage og bagagerumsmarked på søndage.		Boulevarden blev påbegyndt anlagt i 1899. I dag lægger boulevarden asfalt til de kendte torvedage onsdage og lørdage og bagagerumsmarked på søndage.

	===Kampmann og Ambt===		=== Kampmann og Ambt ===
	Ingerslevs Boulevard er resultatet af en nøje udtænkt byplan. I april 1898 kunne kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] præsentere deres [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan\|storstilede byplan]] for det ny-indvundne område syd for banegraven – [[Frederiksbjerg]]. Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus, [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)\|Oscar Jørgensen]]s, plan for samme område. Hr. Jørgensens byplan blev dog afvist af [[Aarhus Byråd\|byrådet]], som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.		Ingerslevs Boulevard er resultatet af en nøje udtænkt byplan. I april 1898 kunne kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] præsentere deres [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan\|storstilede byplan]] for det ny-indvundne område syd for banegraven – [[Frederiksbjerg]]. Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus, [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)\|Oscar Jørgensen]]s, plan for samme område. Hr. Jørgensens byplan blev dog afvist af [[Aarhus Byråd\|byrådet]], som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.

	De store landområde syd for banegraven var blevet erhvervet i 1896, da indenrigsminister og godsejer på Marselisborg, [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|H.P. Ingerslev]], to dage før sin død solgte sine store landområder til byen. Store ubebyggede områder der ellers hørte under [[Viby Kommune]], blev med ét en del af Aarhus.		De store landområde syd for banegraven var blevet erhvervet i 1896, da indenrigsminister og godsejer på Marselisborg, [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|H.P. Ingerslev]], to dage før sin død solgte sine store landområder til byen. Store ubebyggede områder der ellers hørte under [[Viby Kommune]], blev med ét en del af Aarhus.

	===Nye gader – nye navne===		=== Nye gader – nye navne ===
	[[Fil:Bykort, Frederiksbjerg, 1900.jpg\|thumb\|left\|350px\|Udsnit over bykort over Aarhus ca. 1900. På kortet ses den projekterede Ingerslevs Boulevard med udspring ved [[Hans Broges Gade]] og slutning hvor [[Lundingsgade]] i dag støder sammen med boulevarden.]]		[[Fil:Bykort, Frederiksbjerg, 1900.jpg\|thumb\|left\|350px\|Udsnit over bykort over Aarhus ca. 1900. På kortet ses den projekterede Ingerslevs Boulevard med udspring ved [[Hans Broges Gade]] og slutning hvor [[Lundingsgade]] i dag støder sammen med boulevarden.]]

Linje 19:		Linje 26:
	Med et helt nyt byområde var der også mange gadenavne, som skulle findes. På et byrådsmøde kort før jul i 1899 kunne [[Marselisborgudvalget]] præsentere de nye vejnavne for byrådet. Den tidligere ejer af området H.P. Ingerslev fik både boulevarden, der dengang var en Allé, og en plads opkaldt efter sig, hvilket byrådet bifaldt. Byrådet modsatte sig dog, at et af vejstykkerne blev kaldt Frihedsalléen – denne blev i stedet til Dalgas Allé (senere [[Dalgas Avenue]]).		Med et helt nyt byområde var der også mange gadenavne, som skulle findes. På et byrådsmøde kort før jul i 1899 kunne [[Marselisborgudvalget]] præsentere de nye vejnavne for byrådet. Den tidligere ejer af området H.P. Ingerslev fik både boulevarden, der dengang var en Allé, og en plads opkaldt efter sig, hvilket byrådet bifaldt. Byrådet modsatte sig dog, at et af vejstykkerne blev kaldt Frihedsalléen – denne blev i stedet til Dalgas Allé (senere [[Dalgas Avenue]]).

	===Skolernes boulevard===		=== Skolernes boulevard ===
	Langs den nyanlagte boulevard skød hurtigt nye bygninger op. I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]]. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen, til de som havde fået deres haver ødelagt.		Langs den nyanlagte boulevard skød hurtigt nye bygninger op. I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]]. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen, til de som havde fået deres haver ødelagt.

Linje 26:		Linje 33:
	På den anden side af boulevarden blev [[Aarhus Amtssygehus]] nye hovedbygning, tegnet af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]], indviet i 1907. Amtssygehuset blev hurtigt for lille, og rykkede derfor i 1935 til nye og større bygninger på [[Vestre Ringgade]]. I starten af 1950’erne blev de gamle hospitalsbygninger omdannet til skole, da [[Sct. Annagades Skole]] blev åbnet. På Ingerslevs Boulevard lå der dermed tre store folkeskoler – alle med elevtal på over 800 elever. 1960’erne bød på udflytning til de mange nye parcelhuskvarterer i forstadskommunerne, hvilket medførte et stort fald i elevtallet. Som konsekvens måtte både Sct. Annagades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole dreje nøglen om i 1973. Ingerslevs Boulevards Skole fortsatte dog som skole, da [[VUC]] kort efter rykkede ind i bygningerne.		På den anden side af boulevarden blev [[Aarhus Amtssygehus]] nye hovedbygning, tegnet af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]], indviet i 1907. Amtssygehuset blev hurtigt for lille, og rykkede derfor i 1935 til nye og større bygninger på [[Vestre Ringgade]]. I starten af 1950’erne blev de gamle hospitalsbygninger omdannet til skole, da [[Sct. Annagades Skole]] blev åbnet. På Ingerslevs Boulevard lå der dermed tre store folkeskoler – alle med elevtal på over 800 elever. 1960’erne bød på udflytning til de mange nye parcelhuskvarterer i forstadskommunerne, hvilket medførte et stort fald i elevtallet. Som konsekvens måtte både Sct. Annagades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole dreje nøglen om i 1973. Ingerslevs Boulevards Skole fortsatte dog som skole, da [[VUC]] kort efter rykkede ind i bygningerne.

	===Jyllands største sogn===		=== Jyllands største sogn ===
	Den intense udbygning af Frederiksbjerg i sidste halvdel af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, gjorde af Skt. Pauls Sogn, som var blevet stiftet i 1978 blot 40 år senere var Jyllands største. En opdeling var nødvendig og Ingerslevs Boulevard blev udpeget som stedet for en ny kirke. Den kom i 1926 da Skt. Lukas Kirke, tegnet af [[Anton Frederiksen]] og [[Kaj Gottlob]], blev indviet. Behovet for en ekstra kirke havde dog været så stort, at krypten allerede var begyndt benyttet i 1923.		Den intense udbygning af Frederiksbjerg i sidste halvdel af 1800-tallet og starten af 1900-tallet, gjorde af Skt. Pauls Sogn, som var blevet stiftet i 1978 blot 40 år senere var Jyllands største. En opdeling var nødvendig og Ingerslevs Boulevard blev udpeget som stedet for en ny kirke. Den kom i 1926 da Skt. Lukas Kirke, tegnet af [[Anton Frederiksen]] og [[Kaj Gottlob]], blev indviet. Behovet for en ekstra kirke havde dog været så stort, at krypten allerede var begyndt benyttet i 1923.

Linje 37:		Linje 44:
	Ved den vestlige del af boulevarden ser bybilledet dog meget anderledes ud. Her er det store ensartede beboelseskarreer, der dominerer. Mange af ejendommene er tegnet af prominente Aarhus-arkitekter blandt andre [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]], som også står bag beboelsesejendommene i [[Park Allé]] og [[Aarhus Idrætspark]].		Ved den vestlige del af boulevarden ser bybilledet dog meget anderledes ud. Her er det store ensartede beboelseskarreer, der dominerer. Mange af ejendommene er tegnet af prominente Aarhus-arkitekter blandt andre [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]], som også står bag beboelsesejendommene i [[Park Allé]] og [[Aarhus Idrætspark]].

	===Torvehandel===		=== Torvehandel ===
	Den i dag berømmede torvehandel på Ingerslevs Boulevard, startede oprindeligt på [[Ingerslevs Plads]] tilbage i 1903.		Den i dag berømmede torvehandel på Ingerslevs Boulevard, startede oprindeligt på [[Ingerslevs Plads]] tilbage i 1903.
	Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både N.J. Fjordsgades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole.		Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både N.J. Fjordsgades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole.

	===Boulevardens udseende===		=== Boulevardens udseende ===
	Ingerslevs Boulevard blev oprindeligt anlagt med elmetræer i fire rækker og et otte meter bredt opholdsareal på midten. I 1940’erne var træerne blevet så store og tætte at boulevardens beboer var begyndte at klage over, at de tog lyset. I 1948 bevilligede byrådet derfor 24.900 kr. – svarende til godt en halv million kroner i dag – til en omlægning af midterrabatten på Ingerslev Boulevard. Den inderste række af træer blev fældet og det samme skete for hver andet af de resterende træer. Til gengæld blev der anlagt flisegange, blomsterbede og opsat bænke.		Ingerslevs Boulevard blev oprindeligt anlagt med elmetræer i fire rækker og et otte meter bredt opholdsareal på midten. I 1940’erne var træerne blevet så store og tætte at boulevardens beboer var begyndte at klage over, at de tog lyset. I 1948 bevilligede byrådet derfor 24.900 kr. – svarende til godt en halv million kroner i dag – til en omlægning af midterrabatten på Ingerslev Boulevard. Den inderste række af træer blev fældet og det samme skete for hver andet af de resterende træer. Til gengæld blev der anlagt flisegange, blomsterbede og opsat bænke.

Linje 49:		Linje 56:
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1118 Ingerslevs Boulevard]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=1118 Ingerslevs Boulevard]}}

	==~~Kilder~~ og ~~litteratur~~==		== Litteratur og kilder ==
	* Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller 01.05.1902, 25.09.1902, 28.02.1952, 31.03.1952,		* Aarhus Byråds Forhandlingsprotokoller 01.05.1902, 25.09.1902, 28.02.1952, 31.03.1952,
	* JP Århus 25.08.1999		* JP Århus 25.08.1999

Phillip Stadsarkivet med 12. dec. 2022, 12:54

2022-12-12T12:54:41Z

← Ældre version		Versionen fra 12. dec. 2022, 14:54
Linje 22:		Linje 22:
	Langs den nyanlagte boulevard skød hurtigt nye bygninger op. I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]]. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen, til de som havde fået deres haver ødelagt.		Langs den nyanlagte boulevard skød hurtigt nye bygninger op. I 1901 afstod byrådet vederlagsfrit et område ved Ingerslevs Plads til [[Teknisk Skole]]. Beslutningen faldt ikke i god jord hos de lejere, som havde havelodder på området, da lejerne blot fik få dage til at rydde deres jordlodder. Sagen endte med at bestyrelsen for Teknisk Skole udbetalte 3 øre pr. kv. Alen, til de som havde fået deres haver ødelagt.

	Arkitekten bag Teknisk Skoles nye bygning var [[Ludvig Adolph Petersen\|L.A. Petersen]], der i samme periode også stod bag tegningerne til områdets første borgerskole, Frederiksbjerg Byskole, senere kaldt [[Ingerslevs Boulevards Skole]], der i 1903 kunne åbne op for områdets børn. Blot syv år senere stod endnu en skolebygning klar på Boulevarden, nemlig [[N.J. Fjordsgades Skole]], som også blev tegnet af L.A. Petersen.		Arkitekten bag Teknisk Skoles nye bygning var [[Ludvig Adolph Petersen (1848-1935)\|L.A. Petersen]], der i samme periode også stod bag tegningerne til områdets første borgerskole, Frederiksbjerg Byskole, senere kaldt [[Ingerslevs Boulevards Skole]], der i 1903 kunne åbne op for områdets børn. Blot syv år senere stod endnu en skolebygning klar på Boulevarden, nemlig [[N.J. Fjordsgades Skole]], som også blev tegnet af L.A. Petersen.

	På den anden side af boulevarden blev [[Aarhus Amtssygehus]] nye hovedbygning, tegnet af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]], indviet i 1907. Amtssygehuset blev hurtigt for lille, og rykkede derfor i 1935 til nye og større bygninger på [[Vestre Ringgade]]. I starten af 1950’erne blev de gamle hospitalsbygninger omdannet til skole, da [[Sct. Annagades Skole]] blev åbnet. På Ingerslevs Boulevard lå der dermed tre store folkeskoler – alle med elevtal på over 800 elever. 1960’erne bød på udflytning til de mange nye parcelhuskvarterer i forstadskommunerne, hvilket medførte et stort fald i elevtallet. Som konsekvens måtte både Sct. Annagades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole dreje nøglen om i 1973. Ingerslevs Boulevards Skole fortsatte dog som skole, da [[VUC]] kort efter rykkede ind i bygningerne.		På den anden side af boulevarden blev [[Aarhus Amtssygehus]] nye hovedbygning, tegnet af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]], indviet i 1907. Amtssygehuset blev hurtigt for lille, og rykkede derfor i 1935 til nye og større bygninger på [[Vestre Ringgade]]. I starten af 1950’erne blev de gamle hospitalsbygninger omdannet til skole, da [[Sct. Annagades Skole]] blev åbnet. På Ingerslevs Boulevard lå der dermed tre store folkeskoler – alle med elevtal på over 800 elever. 1960’erne bød på udflytning til de mange nye parcelhuskvarterer i forstadskommunerne, hvilket medførte et stort fald i elevtallet. Som konsekvens måtte både Sct. Annagades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole dreje nøglen om i 1973. Ingerslevs Boulevards Skole fortsatte dog som skole, da [[VUC]] kort efter rykkede ind i bygningerne.

Phillip Stadsarkivet med 22. sep. 2022, 11:10

2022-09-22T11:10:59Z

← Ældre version		Versionen fra 22. sep. 2022, 13:10
Linje 8:		Linje 8:

	===Kampmann og Ambt===		===Kampmann og Ambt===
	Ingerslevs Boulevard er resultatet af en nøje udtænkt byplan. I april 1898 kunne kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] præsentere deres [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan\|storstilede byplan]] for det ny-indvundne område syd for banegraven – [[Frederiksbjerg]]. Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus, [[Oscar Jørgensen]]s, plan for samme område. Hr. Jørgensens byplan blev dog afvist af [[Aarhus Byråd\|byrådet]], som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.		Ingerslevs Boulevard er resultatet af en nøje udtænkt byplan. I april 1898 kunne kongelig bygningsinspektør [[Hack Kampmann (1856-1920)\|Hack Kampmann]] og stadsingeniør i København [[Georg Christian Charles Ambt (1847-1919)\|Charles Ambt]] præsentere deres [[Hack Kampmann og Charles Ambts byplan\|storstilede byplan]] for det ny-indvundne område syd for banegraven – [[Frederiksbjerg]]. Det var den første egentlige byplan i byens historie – og så alligevel ikke. Kampmann og Ambts plan var nemlig en videreudvikling af stadsingeniør i Aarhus, [[Oscar Ditlev Emil Jørgensen (1860-1930)\|Oscar Jørgensen]]s, plan for samme område. Hr. Jørgensens byplan blev dog afvist af [[Aarhus Byråd\|byrådet]], som i starten af 1897 i stedet henvendte sig til Kampmann og Ambt.

	De store landområde syd for banegraven var blevet erhvervet i 1896, da indenrigsminister og godsejer på Marselisborg, [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|H.P. Ingerslev]], to dage før sin død solgte sine store landområder til byen. Store ubebyggede områder der ellers hørte under [[Viby Kommune]], blev med ét en del af Aarhus.		De store landområde syd for banegraven var blevet erhvervet i 1896, da indenrigsminister og godsejer på Marselisborg, [[Hans Peter Ingerslev (1831-1896)\|H.P. Ingerslev]], to dage før sin død solgte sine store landområder til byen. Store ubebyggede områder der ellers hørte under [[Viby Kommune]], blev med ét en del af Aarhus.

JanneMarieBarslev med 8. aug. 2022, 05:59

2022-08-08T05:59:55Z

← Ældre version		Versionen fra 8. aug. 2022, 07:59
Linje 36:		Linje 36:

	Ved den vestlige del af boulevarden ser bybilledet dog meget anderledes ud. Her er det store ensartede beboelseskarreer, der dominerer. Mange af ejendommene er tegnet af prominente Aarhus-arkitekter blandt andre [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]], som også står bag beboelsesejendommene i [[Park Allé]] og [[Aarhus Idrætspark]].		Ved den vestlige del af boulevarden ser bybilledet dog meget anderledes ud. Her er det store ensartede beboelseskarreer, der dominerer. Mange af ejendommene er tegnet af prominente Aarhus-arkitekter blandt andre [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]], som også står bag beboelsesejendommene i [[Park Allé]] og [[Aarhus Idrætspark]].

			===Torvehandel===
			Den i dag berømmede torvehandel på Ingerslevs Boulevard, startede oprindeligt på [[Ingerslevs Plads]] tilbage i 1903.
			Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både N.J. Fjordsgades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole.

	===Boulevardens udseende===		===Boulevardens udseende===

Laura B.: /* Torvehandlen */

2022-07-01T08:32:09Z

Torvehandlen

← Ældre version		Versionen fra 1. jul. 2022, 10:32
Linje 36:		Linje 36:

	Ved den vestlige del af boulevarden ser bybilledet dog meget anderledes ud. Her er det store ensartede beboelseskarreer, der dominerer. Mange af ejendommene er tegnet af prominente Aarhus-arkitekter blandt andre [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]], som også står bag beboelsesejendommene i [[Park Allé]] og [[Aarhus Idrætspark]].		Ved den vestlige del af boulevarden ser bybilledet dog meget anderledes ud. Her er det store ensartede beboelseskarreer, der dominerer. Mange af ejendommene er tegnet af prominente Aarhus-arkitekter blandt andre [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]], som også står bag beboelsesejendommene i [[Park Allé]] og [[Aarhus Idrætspark]].

	~~===Torvehandlen===~~
	Efter et andragende til byrådet fra [[Frederiksbjerg Handels- og Industriforening]] blev der 4. december 1902 givet tilladelse til ''”at der fra det kommende Foraar maatte finde Torvehandel Sted paa Ingerslevs Plads paa Købstadens sædvanlige Torvedage.”'' Den første torvehandel fandt sted 30. maj 1903 på Ingerslevs Plads og ikke ved Boulevarden, som tilfældet er det i dag.

	Ingerslevs Plads mellem Fjordsgades Skole, Teknisk Skole og ejendommene på Odensegade var de første mange år åbent uden trafikregulering. Dette skabte ofte kaotiske situationer i forbindelse med torvedage, når trafik skulle passere torvet.

	Først i forbindelse med byrådets budgetforhandlinger i 1952 blev det besluttet at flytte torvehandlen fra pladsen til den bilfri midterrabat på boulevarden. Til gengæld blev Ingerslevs Plads gravet op, og der blev anlagt underjordisk parkering på pladsen, så pladsen fik sit nuværende udseende. For at imødekomme torvehandlen blev midterarealet på boulevarden asfalteret ned til [[Vestergaards Gade]]. Samtidigt blev det påbudt fra politiets side at anlægge fodgængerovergange ud for både N.J. Fjordsgades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole.

	===Boulevardens udseende===		===Boulevardens udseende===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Frimodt Clausen" to "Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)"

2022-05-16T11:50:24Z

Text replacement - "Frimodt Clausen" to "Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 13:50
Linje 24:		Linje 24:
	Arkitekten bag Teknisk Skoles nye bygning var [[Ludvig Adolph Petersen\|L.A. Petersen]], der i samme periode også stod bag tegningerne til områdets første borgerskole, Frederiksbjerg Byskole, senere kaldt [[Ingerslevs Boulevards Skole]], der i 1903 kunne åbne op for områdets børn. Blot syv år senere stod endnu en skolebygning klar på Boulevarden, nemlig [[N.J. Fjordsgades Skole]], som også blev tegnet af L.A. Petersen.		Arkitekten bag Teknisk Skoles nye bygning var [[Ludvig Adolph Petersen\|L.A. Petersen]], der i samme periode også stod bag tegningerne til områdets første borgerskole, Frederiksbjerg Byskole, senere kaldt [[Ingerslevs Boulevards Skole]], der i 1903 kunne åbne op for områdets børn. Blot syv år senere stod endnu en skolebygning klar på Boulevarden, nemlig [[N.J. Fjordsgades Skole]], som også blev tegnet af L.A. Petersen.

	På den anden side af boulevarden blev [[Aarhus Amtssygehus]] nye hovedbygning, tegnet af [[Rudolf Frimodt Clausen~~\|Frimodt Clausen~~]], indviet i 1907. Amtssygehuset blev hurtigt for lille, og rykkede derfor i 1935 til nye og større bygninger på [[Vestre Ringgade]]. I starten af 1950’erne blev de gamle hospitalsbygninger omdannet til skole, da [[Sct. Annagades Skole]] blev åbnet. På Ingerslevs Boulevard lå der dermed tre store folkeskoler – alle med elevtal på over 800 elever. 1960’erne bød på udflytning til de mange nye parcelhuskvarterer i forstadskommunerne, hvilket medførte et stort fald i elevtallet. Som konsekvens måtte både Sct. Annagades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole dreje nøglen om i 1973. Ingerslevs Boulevards Skole fortsatte dog som skole, da [[VUC]] kort efter rykkede ind i bygningerne.		På den anden side af boulevarden blev [[Aarhus Amtssygehus]] nye hovedbygning, tegnet af [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]], indviet i 1907. Amtssygehuset blev hurtigt for lille, og rykkede derfor i 1935 til nye og større bygninger på [[Vestre Ringgade]]. I starten af 1950’erne blev de gamle hospitalsbygninger omdannet til skole, da [[Sct. Annagades Skole]] blev åbnet. På Ingerslevs Boulevard lå der dermed tre store folkeskoler – alle med elevtal på over 800 elever. 1960’erne bød på udflytning til de mange nye parcelhuskvarterer i forstadskommunerne, hvilket medførte et stort fald i elevtallet. Som konsekvens måtte både Sct. Annagades Skole og Ingerslevs Boulevards Skole dreje nøglen om i 1973. Ingerslevs Boulevards Skole fortsatte dog som skole, da [[VUC]] kort efter rykkede ind i bygningerne.

	===Jyllands største sogn===		===Jyllands største sogn===

MiaGulvadJørgensen med 13. apr. 2022, 12:03

2022-04-13T12:03:21Z

← Ældre version		Versionen fra 13. apr. 2022, 14:03
Linje 35:		Linje 35:
	Den østlige del af Ingerslevs Boulevard er således i dag præget af større offentlige byggerier, og efter sommerferien åbner endnu et af slagsen dørene op for publikum. På grunden af det gamle amtssygehus er Frederiksbjerg Skole pt. under opførelse – en ny og moderne bygning opført med mursten fra stedets tidligere bygninger.		Den østlige del af Ingerslevs Boulevard er således i dag præget af større offentlige byggerier, og efter sommerferien åbner endnu et af slagsen dørene op for publikum. På grunden af det gamle amtssygehus er Frederiksbjerg Skole pt. under opførelse – en ny og moderne bygning opført med mursten fra stedets tidligere bygninger.

	Ved den vestlige del af boulevarden ser bybilledet dog meget anderledes ud. Her er det store ensartede beboelseskarreer, der dominerer. Mange af ejendommene er tegnet af prominente Aarhus-arkitekter blandt andre [[Axel Johannes Høeg-Hansen\|Høeg-Hansen]], som også står bag beboelsesejendommene i [[Park Allé]] og [[Aarhus Idrætspark]].		Ved den vestlige del af boulevarden ser bybilledet dog meget anderledes ud. Her er det store ensartede beboelseskarreer, der dominerer. Mange af ejendommene er tegnet af prominente Aarhus-arkitekter blandt andre [[Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947)\|Axel Høeg-Hansen]], som også står bag beboelsesejendommene i [[Park Allé]] og [[Aarhus Idrætspark]].

	===Torvehandlen===		===Torvehandlen===

Laura B. med 24. nov. 2021, 12:57

2021-11-24T12:57:58Z

← Ældre version		Versionen fra 24. nov. 2021, 14:57
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Ingerslevs Boulevard, 1909, ukendt fotograf.jpg\|thumb\|right\|400px\|Ingerslevs Boulevard i 1909 med [[N.J. Fjordsgades Skole]] under opførelse til venstre i billedet og [[Ingerslevs Boulevards Skole]] i baggrunden. Til venste ses [[Amtssygehuset]].]]		[[Fil:Ingerslevs Boulevard, 1909, ukendt fotograf.jpg\|thumb\|right\|400px\|Ingerslevs Boulevard i 1909 med [[N.J. Fjordsgades Skole]] under opførelse til venstre i billedet og [[Ingerslevs Boulevards Skole]] i baggrunden. Til venste ses [[Amtssygehuset]].]]

	'''Ingerslevs Boulevard''' er en ~~gade~~, der ligger på [[Frederiksbjerg]]. Gaden blev anlagt i 1903 og går fra [[Ingerslevs Plads]] til [[Harald Jensens Plads]].		'''Ingerslevs Boulevard''' er en boulevard, der ligger på [[Frederiksbjerg]]. Gaden blev anlagt i 1903 og går fra [[Ingerslevs Plads]] til [[Harald Jensens Plads]].

	Navnegruppe med erhvervsmænd og lokalpolitikere på Frederiksbjerg.		Navnegruppe med erhvervsmænd og lokalpolitikere på Frederiksbjerg.