Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier - Versionshistorie

Phillip Stadsarkivet: /* De tre delområder af Industrihavnen */

2023-01-09T11:13:27Z

De tre delområder af Industrihavnen

← Ældre version		Versionen fra 9. jan. 2023, 13:13
Linje 43:		Linje 43:
	På Kornpier ses også typiske industrielle havnedetaljer som jernbanespor, blandede asfalt, granit og betonbelægninger samt fortøjningspullerter. Disse elementer har også bevaringsværdi, idet de fortæller om områdets funktionelle historie		På Kornpier ses også typiske industrielle havnedetaljer som jernbanespor, blandede asfalt, granit og betonbelægninger samt fortøjningspullerter. Disse elementer har også bevaringsværdi, idet de fortæller om områdets funktionelle historie

	Den ældste bebyggelse på Kornpier er siloanlægget "De Fem Søstre". Det er tegnet af arkitekt [[Hjalmar Kjær]] og ingeniør [[Jørgen Christensen]]. Bygningsanlægget er opdelt i fem fag inspireret af historiske gavlhuse – deraf navnet. De ’vælske gavle’ er inspireret af renæssancens gavlhuse, og ligesom på f.eks. gavlhusene i Holland ses luger og hejseværk øverst. Hele dette anlæg, såvel siloer som toetages pakhusbygninger, er jernbeton og fremstår hvidmalet. "De Fem Søstre" er et meget fint eksempel på landbrugsindustrien i Danmark og vidner om forholdet mellem landbrug, handel og industri. Det samlede siloanlæg, der er beliggende på begge sider af Sydhavnsgade (forbundet med en lang overdækket gangbro), er af høj arkitektonisk kvalitet, og det bidrager i høj grad til Århus Havns karakter. Bygningskonstruktionerne var samtidig en moderne ingeniørmæssig bedrift i datiden, hvilket set med nutidens øjne gør det til et betydningsfuldt eksempel på 1920'ernes funktionalistiske arkitektur. Dette anlæg har meget høj bevaringsværdi. Siloanlægget ”De 5 søstre” er da også udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen som nationalt industriminde. De øvrige siloer er ikke på samme måde gennemarbejdede som arkitektur. De har dog en for danske havne typisk skulpturel karakter, der fortjener at tilkendes værdi og betydning i et fremtidsperspektiv for Kornpier, idet man måske kan imødese en transformation af området til nye formål.		Den ældste bebyggelse på Kornpier er siloanlægget "De Fem Søstre". Det er tegnet af arkitekt [[Hjalmar Kjær (1872-1933)\|Hjalmar Kjær]] og ingeniør [[Jørgen Christensen]]. Bygningsanlægget er opdelt i fem fag inspireret af historiske gavlhuse – deraf navnet. De ’vælske gavle’ er inspireret af renæssancens gavlhuse, og ligesom på f.eks. gavlhusene i Holland ses luger og hejseværk øverst. Hele dette anlæg, såvel siloer som toetages pakhusbygninger, er jernbeton og fremstår hvidmalet. "De Fem Søstre" er et meget fint eksempel på landbrugsindustrien i Danmark og vidner om forholdet mellem landbrug, handel og industri. Det samlede siloanlæg, der er beliggende på begge sider af Sydhavnsgade (forbundet med en lang overdækket gangbro), er af høj arkitektonisk kvalitet, og det bidrager i høj grad til Århus Havns karakter. Bygningskonstruktionerne var samtidig en moderne ingeniørmæssig bedrift i datiden, hvilket set med nutidens øjne gør det til et betydningsfuldt eksempel på 1920'ernes funktionalistiske arkitektur. Dette anlæg har meget høj bevaringsværdi. Siloanlægget ”De 5 søstre” er da også udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen som nationalt industriminde. De øvrige siloer er ikke på samme måde gennemarbejdede som arkitektur. De har dog en for danske havne typisk skulpturel karakter, der fortjener at tilkendes værdi og betydning i et fremtidsperspektiv for Kornpier, idet man måske kan imødese en transformation af området til nye formål.

	=== Bygninger på Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier - Oversigtskort ===		=== Bygninger på Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier - Oversigtskort ===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Kategori:Strand & bugt" to "Kategori:Kyst, strand & bugt"

2022-05-05T10:51:25Z

Text replacement - "Kategori:Strand & bugt" to "Kategori:Kyst, strand & bugt"

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 12:51
Linje 82:		Linje 82:
	* Aarhus Stiftstidende. Der blev brugt 87,000 Kvart-tønder Cement. 09-04-1936.		* Aarhus Stiftstidende. Der blev brugt 87,000 Kvart-tønder Cement. 09-04-1936.

	[[Kategori:~~Strand~~ & bugt]]		[[Kategori:Kyst, strand & bugt]]
	[[Kategori:Byer & bydele]]		[[Kategori:Byer & bydele]]
	[[Kategori:Håndværk & industri]]		[[Kategori:Håndværk & industri]]

MiaGulvadJørgensen med 1. apr. 2022, 09:29

2022-04-01T09:29:24Z

← Ældre version		Versionen fra 1. apr. 2022, 11:29
Linje 81:		Linje 81:
	* Arkitektfagligt bidrag til projektet WaVE. 3 vandrelaterede kulturmiljøer i Aarhus - “Waterfronts of Aarhus”. Ved Arkitekt maa Lars Nicolai Bock. 2020.		* Arkitektfagligt bidrag til projektet WaVE. 3 vandrelaterede kulturmiljøer i Aarhus - “Waterfronts of Aarhus”. Ved Arkitekt maa Lars Nicolai Bock. 2020.
	* Aarhus Stiftstidende. Der blev brugt 87,000 Kvart-tønder Cement. 09-04-1936.		* Aarhus Stiftstidende. Der blev brugt 87,000 Kvart-tønder Cement. 09-04-1936.

			[[Kategori:Strand & bugt]]
			[[Kategori:Byer & bydele]]
			[[Kategori:Håndværk & industri]]

SBC: /* Baggrundshistorie */

2022-03-09T11:10:06Z

Baggrundshistorie

← Ældre version		Versionen fra 9. mar. 2022, 13:10
Linje 11:		Linje 11:
	Åens udmunding og Mindet er nærmest synonym med Aarhus' forbindelse til vand, og dette område har igennem historien vist sig at være et af de mest udviklingsorienterede områder i byen. Fra Åhavnens oprindelse til de store moler og moderne anløbsbroer har havneområdet ud for Mindet været et vigtigt redskab for mange af byens forskellige erhverv. Industrihavnen er indenfor denne geografiske afgrænsning et resultat af flere omlægninger og udvidelser af havnearealerne, men det til trods består meget af områdets autenticitet endnu blandt de mange forskelligartede bygninger og industriprægede anlæg.		Åens udmunding og Mindet er nærmest synonym med Aarhus' forbindelse til vand, og dette område har igennem historien vist sig at være et af de mest udviklingsorienterede områder i byen. Fra Åhavnens oprindelse til de store moler og moderne anløbsbroer har havneområdet ud for Mindet været et vigtigt redskab for mange af byens forskellige erhverv. Industrihavnen er indenfor denne geografiske afgrænsning et resultat af flere omlægninger og udvidelser af havnearealerne, men det til trods består meget af områdets autenticitet endnu blandt de mange forskelligartede bygninger og industriprægede anlæg.

	Mellemarmen og Kornpier er en del af [[Aarhus Havn]], og hvor der før var masser af traditionel havneaktivitet er Mellemarmen stille og roligt blevet omdannet til et mere kreativt og erhvervsrelateret område. Det er den aarhusianske ~~byggematador~~ [[Olav de Linde]] der står som facilitator for udlejning af kontorer og bygninger på Mellemarmen.		Mellemarmen og Kornpier er en del af [[Aarhus Havn]], og hvor der før var masser af traditionel havneaktivitet er Mellemarmen stille og roligt blevet omdannet til et mere kreativt og erhvervsrelateret område. Det er den aarhusianske byudvikler [[Olav de Linde]], der står som facilitator for udlejning af kontorer og bygninger på Mellemarmen.

	Mellemarmens dannelse trækker tråde tilbage til det havneområde ud for [[Inderhavnen]] der blev kaldt [[Søndre Mole]]. I 1915 besluttede Aarhus Byråd at vedtage en havneudvidelse. Som følge af udvidelsen af oliehavnen blev Søndre Mole omdøbt til Mellemarmen i begyndelsen af 1930'erne. I 1935 færdiggjordes den nordlige afslutning på Mellemarmen såvel som den provisoriske dækmole. Mellemarmen og Kornpier har siden 30'erne stort set bibeholdt sin udformning.		Mellemarmens dannelse trækker tråde tilbage til det havneområde ud for [[Inderhavnen]] der blev kaldt [[Søndre Mole]]. I 1915 besluttede Aarhus Byråd at vedtage en havneudvidelse. Som følge af udvidelsen af oliehavnen blev Søndre Mole omdøbt til Mellemarmen i begyndelsen af 1930'erne. I 1935 færdiggjordes den nordlige afslutning på Mellemarmen såvel som den provisoriske dækmole. Mellemarmen og Kornpier har siden 30'erne stort set bibeholdt sin udformning.

	=== Det arkitektfaglige bidrag ===		=== Det arkitektfaglige bidrag ===

Laura B. med 22. nov. 2021, 11:39

2021-11-22T11:39:56Z

← Ældre version		Versionen fra 22. nov. 2021, 13:39
Linje 72:		Linje 72:
	56.153856339615,10.219335276321125~[[Libaugade 1]]~[[File:\|100px]]		56.153856339615,10.219335276321125~[[Libaugade 1]]~[[File:\|100px]]
	</display_map>		</display_map>

			== Industrihavnen på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Industrihavnen Industrihavnen]}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

Phillip Stadsarkivet med 15. feb. 2021, 09:46

2021-02-15T09:46:03Z

← Ældre version		Versionen fra 15. feb. 2021, 11:46
Linje 6:		Linje 6:
	[[Fil:WaVE.png\|350px\|thumb\|right\|]]		[[Fil:WaVE.png\|350px\|thumb\|right\|]]

	[[Aarhus Stadsarkiv]] tager på vegne af [[Aarhus Kommune]] del i Interreg Europe projektet WaVE, der tager afsæt i ønsket om at styrke og stimulere et øget fokus på kulturarv ved vand i lokale og regionale politikker. Som en del af målet om at intensivere fokus på byens kulturarv ved vand blev det besluttet at udvælge tre større geografiske kulturarvsområder som potentielle kulturmiljøtilføjelser til [[Kulturhistorisk Redegørelse]]. Sammen med de to øvrige kulturmiljøer [[Aarhus Å fra ~~Mindet til~~ Brabrand Sø]], og [[Den historiske havnefront]] skulle Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier dokumenteres og beskrives for at klarlægge værdierne forbundet til områderne.		[[Aarhus Stadsarkiv]] tager på vegne af [[Aarhus Kommune]] del i Interreg Europe projektet WaVE, der tager afsæt i ønsket om at styrke og stimulere et øget fokus på kulturarv ved vand i lokale og regionale politikker. Som en del af målet om at intensivere fokus på byens kulturarv ved vand blev det besluttet at udvælge tre større geografiske kulturarvsområder som potentielle kulturmiljøtilføjelser til [[Kulturhistorisk Redegørelse]]. Sammen med de to øvrige kulturmiljøer [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet]], og [[Den historiske havnefront]] skulle Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier dokumenteres og beskrives for at klarlægge værdierne forbundet til områderne.

	=== Baggrundshistorie ===		=== Baggrundshistorie ===

Phillip Stadsarkivet med 8. feb. 2021, 12:30

2021-02-08T12:30:20Z

← Ældre version		Versionen fra 8. feb. 2021, 14:30
Linje 29:		Linje 29:

	'''Mindet:'''		'''Mindet:'''
	To store bygningsvolumener, en bygning med curtainwall-glasfacade og en bygning i røde teglsten, fanger i overgangen mellem ~~Europa Plads~~ og Mindet øjet og leder ens bevægelse videre ud på havnen. Efter den røde administrationsbygning tegnet af [[C.F. Møller]]s Tegnestue møder man en lavere og ældre bygning fra 1935, Mindet 4. Denne bygning, tidligere kaldt Havnens Varmestue, er for nylig blevet transformeret til nye funktioner. Nyt og gammelt blander sig i overensstemmelse med tidens arkitekturmode. Det tidligere enkle valmede tag er erstattet af en skulpturelt virkende overbygning i metal og glas. De tre markant forskellige bygninger på Mindet danner front mod havnebassinet og adskiller området mod havnebassinet fra et byudviklingsområde bagved mod syd. Længst ude på Mindet ses en stor karakterfuld hvid lagerbygning som tilhører siloanlægget ~~”De fem søstre”~~ på Kornpier. Denne funktionalistiske lagerbygning danner med sin skala en fin overgang til [[Sydhavnsgade]] samt området omkring og langs Bassin 3.		To store bygningsvolumener, en bygning med curtainwall-glasfacade og en bygning i røde teglsten, fanger i overgangen mellem [[Europaplads]] og Mindet øjet og leder ens bevægelse videre ud på havnen. Efter den røde administrationsbygning tegnet af [[C.F. Møller]]s Tegnestue møder man en lavere og ældre bygning fra 1935, [[Mindet 4]]. Denne bygning, tidligere kaldt Havnens Varmestue, er for nylig blevet transformeret til nye funktioner. Nyt og gammelt blander sig i overensstemmelse med tidens arkitekturmode. Det tidligere enkle valmede tag er erstattet af en skulpturelt virkende overbygning i metal og glas. De tre markant forskellige bygninger på Mindet danner front mod havnebassinet og adskiller området mod havnebassinet fra et byudviklingsområde bagved mod syd. Længst ude på Mindet ses en stor karakterfuld hvid lagerbygning som tilhører siloanlægget ”[[De Fem Søstre]]” på Kornpier. Denne funktionalistiske lagerbygning danner med sin skala en fin overgang til [[Sydhavnsgade]] samt området omkring og langs Bassin 3.

	'''Mellemarmen:'''		'''Mellemarmen:'''
	Mellemarmens bebyggelse er organiseret i to rækker langs kajerne og med en vej i midten. Bygningerne i rækkerne er enten placeret med gavle mod kajkanterne eller som langsgående bygninger. Bygningerne har stadig i langt overvejende grad et industrielt havnepræg, hvilket forstærkes af kranerne, der stadig findes i området. Der ses bygninger i rød tegl, betonbygninger, bygninger i betonskeletkonstruktioner med udfyldninger af rød tegl, stålkonstruktioner med stålpladebeklædninger og andre blandede konstruktionsformer. Det samlede indtryk er mangfoldigt og mangeartet – noget har arkitektonisk kvalitet - andet ikke. Men helheden frembyder med sit industrielle blandingspræg en dynamisk diversitet, som fordi den er holdt nede i skala fungerer fint i samspil med havnefronten, midtbyen og multimediehuset [[Dokk1]]. Den industrielle havneatmosfære, der stadig opleves i dag, er absolut bevaringsværdig.		Mellemarmens bebyggelse er organiseret i to rækker langs kajerne og med en vej i midten. Bygningerne i rækkerne er enten placeret med gavle mod kajkanterne eller som langsgående bygninger. Bygningerne har stadig i langt overvejende grad et industrielt havnepræg, hvilket forstærkes af kranerne, der stadig findes i området. Der ses bygninger i rød tegl, betonbygninger, bygninger i betonskeletkonstruktioner med udfyldninger af rød tegl, stålkonstruktioner med stålpladebeklædninger og andre blandede konstruktionsformer. Det samlede indtryk er mangfoldigt og mangeartet – noget har arkitektonisk kvalitet - andet ikke. Men helheden frembyder med sit industrielle blandingspræg en dynamisk diversitet, som fordi den er holdt nede i skala fungerer fint i samspil med havnefronten, midtbyen og multimediehuset [[Dokk1]]. Den industrielle havneatmosfære, der stadig opleves i dag, er absolut bevaringsværdig.

	Inderst overfor Dokk1 ses i dag en åben flade uden væsentlig bebyggelse. Her er fundet plads til et skulpturelt og fint festival-telt, tegnet af den New York baserede arkitekt Hani Rashid. Teltet er oprindeligt formgivet til at stå på [[Bispetorv]] i Aarhus Festuge.		Inderst overfor Dokk1 ses i dag en åben flade uden væsentlig bebyggelse. Her er fundet plads til et skulpturelt og fint festival-telt, tegnet af den New York baserede arkitekt Hani Rashid. Teltet er oprindeligt formgivet til at stå på [[Bispetorv]] i [[Aarhus Festuge]].
	I forlængelse af Mindets vandside i Mellemarmens indre del ligger et lille prunkløst og enkelt hus i rød tegl.		I forlængelse af Mindets vandside i Mellemarmens indre del ligger et lille prunkløst og enkelt hus i rød tegl.
	På Mellemarmen ses stadig to store kraner, der sammen med reminiscenser af jernbanespor og bevarede fortøjningspullerter fastholder områdets industrielle havnepræg. Dette præg bør søges bevaret i en potentiel fremtidig udvikling.		På Mellemarmen ses stadig to store kraner, der sammen med reminiscenser af jernbanespor og bevarede fortøjningspullerter fastholder områdets industrielle havnepræg. Dette præg bør søges bevaret i en potentiel fremtidig udvikling.
Linje 43:		Linje 43:
	På Kornpier ses også typiske industrielle havnedetaljer som jernbanespor, blandede asfalt, granit og betonbelægninger samt fortøjningspullerter. Disse elementer har også bevaringsværdi, idet de fortæller om områdets funktionelle historie		På Kornpier ses også typiske industrielle havnedetaljer som jernbanespor, blandede asfalt, granit og betonbelægninger samt fortøjningspullerter. Disse elementer har også bevaringsværdi, idet de fortæller om områdets funktionelle historie

	Den ældste bebyggelse på Kornpier er siloanlægget "[[De Fem Søstre]]". Det er tegnet af arkitekt [[Hjalmar Kjær]] og ingeniør [[Jørgen Christensen]]. Bygningsanlægget er opdelt i fem fag inspireret af historiske gavlhuse – deraf navnet. De ’vælske gavle’ er inspireret af renæssancens gavlhuse, og ligesom på f.eks. gavlhusene i Holland ses luger og hejseværk øverst. Hele dette anlæg, såvel siloer som toetages pakhusbygninger, er jernbeton og fremstår hvidmalet. "De Fem Søstre" er et meget fint eksempel på landbrugsindustrien i Danmark og vidner om forholdet mellem landbrug, handel og industri. Det samlede siloanlæg, der er beliggende på begge sider af Sydhavnsgade (forbundet med en lang overdækket gangbro), er af høj arkitektonisk kvalitet, og det bidrager i høj grad til Århus Havns karakter. Bygningskonstruktionerne var samtidig en moderne ingeniørmæssig bedrift i datiden, hvilket set med nutidens øjne gør det til et betydningsfuldt eksempel på 1920'ernes funktionalistiske arkitektur. Dette anlæg har meget høj bevaringsværdi. Siloanlægget ”De 5 søstre” er da også udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen som nationalt industriminde. De øvrige siloer er ikke på samme måde gennemarbejdede som arkitektur. De har dog en for danske havne typisk skulpturel karakter, der fortjener at tilkendes værdi og betydning i et fremtidsperspektiv for Kornpier, idet man måske kan imødese en transformation af området til nye formål.		Den ældste bebyggelse på Kornpier er siloanlægget "De Fem Søstre". Det er tegnet af arkitekt [[Hjalmar Kjær]] og ingeniør [[Jørgen Christensen]]. Bygningsanlægget er opdelt i fem fag inspireret af historiske gavlhuse – deraf navnet. De ’vælske gavle’ er inspireret af renæssancens gavlhuse, og ligesom på f.eks. gavlhusene i Holland ses luger og hejseværk øverst. Hele dette anlæg, såvel siloer som toetages pakhusbygninger, er jernbeton og fremstår hvidmalet. "De Fem Søstre" er et meget fint eksempel på landbrugsindustrien i Danmark og vidner om forholdet mellem landbrug, handel og industri. Det samlede siloanlæg, der er beliggende på begge sider af Sydhavnsgade (forbundet med en lang overdækket gangbro), er af høj arkitektonisk kvalitet, og det bidrager i høj grad til Århus Havns karakter. Bygningskonstruktionerne var samtidig en moderne ingeniørmæssig bedrift i datiden, hvilket set med nutidens øjne gør det til et betydningsfuldt eksempel på 1920'ernes funktionalistiske arkitektur. Dette anlæg har meget høj bevaringsværdi. Siloanlægget ”De 5 søstre” er da også udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen som nationalt industriminde. De øvrige siloer er ikke på samme måde gennemarbejdede som arkitektur. De har dog en for danske havne typisk skulpturel karakter, der fortjener at tilkendes værdi og betydning i et fremtidsperspektiv for Kornpier, idet man måske kan imødese en transformation af området til nye formål.

	=== Bygninger på Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier - Oversigtskort ===		=== Bygninger på Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier - Oversigtskort ===

Phillip Stadsarkivet med 8. feb. 2021, 11:12

2021-02-08T11:12:04Z

← Ældre version		Versionen fra 8. feb. 2021, 13:12
Linje 14:		Linje 14:

	Mellemarmens dannelse trækker tråde tilbage til det havneområde ud for [[Inderhavnen]] der blev kaldt [[Søndre Mole]]. I 1915 besluttede Aarhus Byråd at vedtage en havneudvidelse. Som følge af udvidelsen af oliehavnen blev Søndre Mole omdøbt til Mellemarmen i begyndelsen af 1930'erne. I 1935 færdiggjordes den nordlige afslutning på Mellemarmen såvel som den provisoriske dækmole. Mellemarmen og Kornpier har siden 30'erne stort set bibeholdt sin udformning.		Mellemarmens dannelse trækker tråde tilbage til det havneområde ud for [[Inderhavnen]] der blev kaldt [[Søndre Mole]]. I 1915 besluttede Aarhus Byråd at vedtage en havneudvidelse. Som følge af udvidelsen af oliehavnen blev Søndre Mole omdøbt til Mellemarmen i begyndelsen af 1930'erne. I 1935 færdiggjordes den nordlige afslutning på Mellemarmen såvel som den provisoriske dækmole. Mellemarmen og Kornpier har siden 30'erne stort set bibeholdt sin udformning.

			=== Det arkitektfaglige bidrag ===

			'''Helheden:'''
			Den gamle industrihaven bestående af Mindet, Mellemarmen og Kornpier fremviser markante ensembler af bygninger – store og små – nogle endda særdeles dominerende for den arkitektoniske oplevelse på denne del af havnen. De tre områder kan ses i en sammenhæng men også som tre delområder i den gamle industrihavn. Bebyggelsen ved Mindet er tættest på bymidten og opleves som et overgangsområde, der fører ud til de to andre områder (Mellemarmen og Kornpier), som forgrener sig i Y-form ud fra [[Mindegade]]s overgang til Sydhavnsgade.

			'''Set fra byen:'''
			Set fra byen er det særligt de høje siloer og skorstene, der fanger øjet. De fortæller om havnefunktionen i området og adskiller sig væsentligt fra midtbyens øvrige arkitektur og bygninger. Den øvrige bebyggelse er nede i en skala, der angående højde på mange måder matcher bymidtens ældre bebyggelse.

			'''Set fra havnerummet:'''
			Bevæger man sig længere ud på havnen, eller sejler man omkring Mellemarmen og Kornpier i båd, opleves bebyggelserne på en anden måde. Herfra rejser de store siloer sig som markante volumener, ind imellem med nærmest skulpturel virkning på grund af deres lukkede homogene formsprog. Igen er det de højeste bygninger, der fanger øjet, og ikke mindst de lyse eller hvide former kan have en fin virkning, idet de ses som store formelementer, der nærmest ’sejler’ på vandet – kun hævet ’et trin’ (kajkanten) over havnens vandspejl.

			==== De tre delområder af Industrihavnen ====

			'''Mindet:'''
			To store bygningsvolumener, en bygning med curtainwall-glasfacade og en bygning i røde teglsten, fanger i overgangen mellem Europa Plads og Mindet øjet og leder ens bevægelse videre ud på havnen. Efter den røde administrationsbygning tegnet af [[C.F. Møller]]s Tegnestue møder man en lavere og ældre bygning fra 1935, Mindet 4. Denne bygning, tidligere kaldt Havnens Varmestue, er for nylig blevet transformeret til nye funktioner. Nyt og gammelt blander sig i overensstemmelse med tidens arkitekturmode. Det tidligere enkle valmede tag er erstattet af en skulpturelt virkende overbygning i metal og glas. De tre markant forskellige bygninger på Mindet danner front mod havnebassinet og adskiller området mod havnebassinet fra et byudviklingsområde bagved mod syd. Længst ude på Mindet ses en stor karakterfuld hvid lagerbygning som tilhører siloanlægget ”De fem søstre” på Kornpier. Denne funktionalistiske lagerbygning danner med sin skala en fin overgang til [[Sydhavnsgade]] samt området omkring og langs Bassin 3.

			'''Mellemarmen:'''
			Mellemarmens bebyggelse er organiseret i to rækker langs kajerne og med en vej i midten. Bygningerne i rækkerne er enten placeret med gavle mod kajkanterne eller som langsgående bygninger. Bygningerne har stadig i langt overvejende grad et industrielt havnepræg, hvilket forstærkes af kranerne, der stadig findes i området. Der ses bygninger i rød tegl, betonbygninger, bygninger i betonskeletkonstruktioner med udfyldninger af rød tegl, stålkonstruktioner med stålpladebeklædninger og andre blandede konstruktionsformer. Det samlede indtryk er mangfoldigt og mangeartet – noget har arkitektonisk kvalitet - andet ikke. Men helheden frembyder med sit industrielle blandingspræg en dynamisk diversitet, som fordi den er holdt nede i skala fungerer fint i samspil med havnefronten, midtbyen og multimediehuset [[Dokk1]]. Den industrielle havneatmosfære, der stadig opleves i dag, er absolut bevaringsværdig.

			Inderst overfor Dokk1 ses i dag en åben flade uden væsentlig bebyggelse. Her er fundet plads til et skulpturelt og fint festival-telt, tegnet af den New York baserede arkitekt Hani Rashid. Teltet er oprindeligt formgivet til at stå på [[Bispetorv]] i Aarhus Festuge.
			I forlængelse af Mindets vandside i Mellemarmens indre del ligger et lille prunkløst og enkelt hus i rød tegl.
			På Mellemarmen ses stadig to store kraner, der sammen med reminiscenser af jernbanespor og bevarede fortøjningspullerter fastholder områdets industrielle havnepræg. Dette præg bør søges bevaret i en potentiel fremtidig udvikling.
			[[Fil:De fem soestre Waldermar Riis Knudsen.jpg\|350px\|thumb\|right\|Det nybyggede industrimonument "De Fem Søstre" på Kornpier.<br>Fotograf: Waldermar Riis Knudsen, 1927.]]
			'''Kornpier:'''
			Bebyggelsen på Kornpier domineres af et ensemble af høje bygninger sammenstillet med en lavere del mod nordøst. Disse er alle bygget med havnebaserede silofunktioner og er stadig i brug. Samlet set udgør ensemblet næsten en skulptur i havnelandskabet, men kikker man på de enkelte bygninger, er der tale om forskellige arkitektoniske og kulturhistoriske betydninger og værdier.
			Siloerne ligger i to rækker og danner en indre gade. Dette træk er typisk for en sådan silopier og bør ses som en værdi og et aktiv i forbindelse med potentiel udvikling af området.
			På Kornpier ses også typiske industrielle havnedetaljer som jernbanespor, blandede asfalt, granit og betonbelægninger samt fortøjningspullerter. Disse elementer har også bevaringsværdi, idet de fortæller om områdets funktionelle historie

			Den ældste bebyggelse på Kornpier er siloanlægget "[[De Fem Søstre]]". Det er tegnet af arkitekt [[Hjalmar Kjær]] og ingeniør [[Jørgen Christensen]]. Bygningsanlægget er opdelt i fem fag inspireret af historiske gavlhuse – deraf navnet. De ’vælske gavle’ er inspireret af renæssancens gavlhuse, og ligesom på f.eks. gavlhusene i Holland ses luger og hejseværk øverst. Hele dette anlæg, såvel siloer som toetages pakhusbygninger, er jernbeton og fremstår hvidmalet. "De Fem Søstre" er et meget fint eksempel på landbrugsindustrien i Danmark og vidner om forholdet mellem landbrug, handel og industri. Det samlede siloanlæg, der er beliggende på begge sider af Sydhavnsgade (forbundet med en lang overdækket gangbro), er af høj arkitektonisk kvalitet, og det bidrager i høj grad til Århus Havns karakter. Bygningskonstruktionerne var samtidig en moderne ingeniørmæssig bedrift i datiden, hvilket set med nutidens øjne gør det til et betydningsfuldt eksempel på 1920'ernes funktionalistiske arkitektur. Dette anlæg har meget høj bevaringsværdi. Siloanlægget ”De 5 søstre” er da også udpeget af Slots- og Kulturstyrelsen som nationalt industriminde. De øvrige siloer er ikke på samme måde gennemarbejdede som arkitektur. De har dog en for danske havne typisk skulpturel karakter, der fortjener at tilkendes værdi og betydning i et fremtidsperspektiv for Kornpier, idet man måske kan imødese en transformation af området til nye formål.

	=== Bygninger på Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier - Oversigtskort ===		=== Bygninger på Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier - Oversigtskort ===

Phillip Stadsarkivet med 5. feb. 2021, 12:52

2021-02-05T12:52:22Z

← Ældre version		Versionen fra 5. feb. 2021, 14:52
Linje 13:		Linje 13:
	Mellemarmen og Kornpier er en del af [[Aarhus Havn]], og hvor der før var masser af traditionel havneaktivitet er Mellemarmen stille og roligt blevet omdannet til et mere kreativt og erhvervsrelateret område. Det er den aarhusianske byggematador [[Olav de Linde]] der står som facilitator for udlejning af kontorer og bygninger på Mellemarmen.		Mellemarmen og Kornpier er en del af [[Aarhus Havn]], og hvor der før var masser af traditionel havneaktivitet er Mellemarmen stille og roligt blevet omdannet til et mere kreativt og erhvervsrelateret område. Det er den aarhusianske byggematador [[Olav de Linde]] der står som facilitator for udlejning af kontorer og bygninger på Mellemarmen.

			Mellemarmens dannelse trækker tråde tilbage til det havneområde ud for [[Inderhavnen]] der blev kaldt [[Søndre Mole]]. I 1915 besluttede Aarhus Byråd at vedtage en havneudvidelse. Som følge af udvidelsen af oliehavnen blev Søndre Mole omdøbt til Mellemarmen i begyndelsen af 1930'erne. I 1935 færdiggjordes den nordlige afslutning på Mellemarmen såvel som den provisoriske dækmole. Mellemarmen og Kornpier har siden 30'erne stort set bibeholdt sin udformning.

	=== Bygninger på Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier - Oversigtskort ===		=== Bygninger på Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier - Oversigtskort ===
Linje 47:		Linje 47:
	* https://stadsarkiv.aarhus.dk/byhistorie/wave/		* https://stadsarkiv.aarhus.dk/byhistorie/wave/
	* Arkitektfagligt bidrag til projektet WaVE. 3 vandrelaterede kulturmiljøer i Aarhus - “Waterfronts of Aarhus”. Ved Arkitekt maa Lars Nicolai Bock. 2020.		* Arkitektfagligt bidrag til projektet WaVE. 3 vandrelaterede kulturmiljøer i Aarhus - “Waterfronts of Aarhus”. Ved Arkitekt maa Lars Nicolai Bock. 2020.
			* Aarhus Stiftstidende. Der blev brugt 87,000 Kvart-tønder Cement. 09-04-1936.

Phillip Stadsarkivet med 4. feb. 2021, 11:01

2021-02-04T11:01:58Z

← Ældre version		Versionen fra 4. feb. 2021, 13:01
Linje 11:		Linje 11:
	Åens udmunding og Mindet er nærmest synonym med Aarhus' forbindelse til vand, og dette område har igennem historien vist sig at være et af de mest udviklingsorienterede områder i byen. Fra Åhavnens oprindelse til de store moler og moderne anløbsbroer har havneområdet ud for Mindet været et vigtigt redskab for mange af byens forskellige erhverv. Industrihavnen er indenfor denne geografiske afgrænsning et resultat af flere omlægninger og udvidelser af havnearealerne, men det til trods består meget af områdets autenticitet endnu blandt de mange forskelligartede bygninger og industriprægede anlæg.		Åens udmunding og Mindet er nærmest synonym med Aarhus' forbindelse til vand, og dette område har igennem historien vist sig at være et af de mest udviklingsorienterede områder i byen. Fra Åhavnens oprindelse til de store moler og moderne anløbsbroer har havneområdet ud for Mindet været et vigtigt redskab for mange af byens forskellige erhverv. Industrihavnen er indenfor denne geografiske afgrænsning et resultat af flere omlægninger og udvidelser af havnearealerne, men det til trods består meget af områdets autenticitet endnu blandt de mange forskelligartede bygninger og industriprægede anlæg.

			Mellemarmen og Kornpier er en del af [[Aarhus Havn]], og hvor der før var masser af traditionel havneaktivitet er Mellemarmen stille og roligt blevet omdannet til et mere kreativt og erhvervsrelateret område. Det er den aarhusianske byggematador [[Olav de Linde]] der står som facilitator for udlejning af kontorer og bygninger på Mellemarmen.