INCUBA Science Park - Versionshistorie

Hemik med 5. maj 2026, 07:07

2026-05-05T07:07:22Z

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2026, 09:07
Linje 1:		Linje 1:
	'''INCUBA''' (Innovation Network Center for University and Businesses of Aarhus) tog sin begyndelse i sommeren 1984. På det tidspunkt lancerede [[Aarhus Kommune]]s Erhvervskontaktudvalg ~~ideen~~ om en forskerpark i Aarhus.		'''INCUBA''' (Innovation Network Center for University and Businesses of Aarhus) tog sin begyndelse i sommeren 1984. På det tidspunkt lancerede [[Aarhus Kommune]]s Erhvervskontaktudvalg idéen om en forskerpark i Aarhus.

	~~Ideen~~ om på den måde at anspore forskere til at starte egne virksomheder var ikke set før i Danmark, og der forestod derfor et stort arbejde med at skabe interesse for projektet. Det lykkedes i løbet af et halvt år at samle en kreds af interesserede virksomheder, institutioner og organisationer, der ville bakke projektet op. Denne kreds stiftede i marts 1985 Foreningen Forskerparken i Aarhus og foreningen kunne i oktober 1985 etablere et egentligt projektsekretariat med støtte fra fonde og Teknologirådet. Aarhus Kommunes Erhvervschef, Erik Jantzen, blev headhuntet til at stå i spidsen for projektsekretariatet.		Idéen om på den måde at anspore forskere til at starte egne virksomheder var ikke set før i Danmark, og der forestod derfor et stort arbejde med at skabe interesse for projektet. Det lykkedes i løbet af et halvt år at samle en kreds af interesserede virksomheder, institutioner og organisationer, der ville bakke projektet op. Denne kreds stiftede i marts 1985 Foreningen Forskerparken i Aarhus og foreningen kunne i oktober 1985 etablere et egentligt projektsekretariat med støtte fra fonde og Teknologirådet. Aarhus Kommunes Erhvervschef, Erik Jantzen, blev headhuntet til at stå i spidsen for projektsekretariatet.

	Den 10. december 1997 flyttede de første 10 iværksættere ind i et midlertidigt lejemål på 900 m2 i [[FDB fabrikkerne\|FDB]]s gamle Krydderimølle på [[Sønderhøj]] [[Sønderhøj 14\|14]] i [[Viby]]. Driften blev finansieret af huslejeindtægter samt årlige sponsorater fra større lokale virksomheder og banker bl.a. Grundfos, Pressalit, Cowi og Den Danske Bank.		Den 10. december 1997 flyttede de første ti iværksættere ind i et midlertidigt lejemål på 900 m<sup>2</sup> i [[FDB fabrikkerne\|FDB]]s gamle Krydderimølle på [[Sønderhøj]] [[Sønderhøj 14\|14]] i [[Viby]]. Driften blev finansieret af huslejeindtægter samt årlige sponsorater fra større lokale virksomheder og banker bl.a. Grundfos, Pressalit, Cowi og Den Danske Bank.

	I juni måned 1999 flyttede de 22 af de 23 virksomheder ind det nyrenoverede Rebslageri, [[Sønderhøj 46]]. Af det 5.000 m2 store hus blev de første 3.000 m2 taget i brug med det samme, og de resterende 2.000 m2, som oprindeligt var aftalt til overtagelse successivt over 3 år, blev hurtigt udlejet.		I juni måned 1999 flyttede de 22 af de 23 virksomheder ind det nyrenoverede Rebslageri, [[Sønderhøj 46]]. Af det 5.000 m<sup>2</sup> store hus blev de første 3.000 m<sup>2</sup> taget i brug med det samme, og de resterende 2.000 m<sup>2</sup>, som oprindeligt var aftalt til overtagelse successivt over tre år, blev hurtigt udlejet.

	I maj 2002 tog [[Forskerpark Aarhus]] første spadestik til Danmarks første biomedicinske forskerpark ved [[Skejby Sygehus]]. Forskerpark Skejby åbnede dørene for første etape på 3.600 ~~kvm~~ i januar 2004.		I maj 2002 tog [[Forskerpark Aarhus]] første spadestik til Danmarks første biomedicinske forskerpark ved [[Skejby Sygehus]]. Forskerpark Skejby åbnede dørene for første etape på 3.600 m<sup>2</sup> i januar 2004.

	Den 1. maj 2006 stod det nye hus på [[Katrinebjerg]] klar til at tage imod 42 af de ca. 75 virksomheder, der valgte at flytte med fra Viby. Samtidig blev navnet ændret fra Udviklingsparken til IT-Huset Katrinebjerg. De 10.000 m2 blev ret hurtigt fyldt op, og i slutningen af året er man tæt på 100% udlejning.		Den 1. maj 2006 stod det nye hus på [[Katrinebjerg]] klar til at tage imod 42 af de ca. 75 virksomheder, der valgte at flytte med fra Viby. Samtidig blev navnet ændret fra Udviklingsparken til IT-Huset Katrinebjerg. De 10.000 m<sup>2</sup> blev ret hurtigt fyldt op, og i slutningen af året er man tæt på 100 % udlejning.

	Den 1. juni 2007 fusionerede Forskerpark Aarhus, Forskerpark Skejby og IT-Huset Katrinebjerg under fællesnavnet '''INCUBA Science Park'''.		Den 1. juni 2007 fusionerede Forskerpark Aarhus, Forskerpark Skejby og IT-Huset Katrinebjerg under fællesnavnet '''INCUBA Science Park'''.

AnneLund med 30. maj 2023, 11:32

2023-05-30T11:32:53Z

← Ældre version		Versionen fra 30. maj 2023, 13:32
Linje 3:		Linje 3:
	Ideen om på den måde at anspore forskere til at starte egne virksomheder var ikke set før i Danmark, og der forestod derfor et stort arbejde med at skabe interesse for projektet. Det lykkedes i løbet af et halvt år at samle en kreds af interesserede virksomheder, institutioner og organisationer, der ville bakke projektet op. Denne kreds stiftede i marts 1985 Foreningen Forskerparken i Aarhus og foreningen kunne i oktober 1985 etablere et egentligt projektsekretariat med støtte fra fonde og Teknologirådet. Aarhus Kommunes Erhvervschef, Erik Jantzen, blev headhuntet til at stå i spidsen for projektsekretariatet.		Ideen om på den måde at anspore forskere til at starte egne virksomheder var ikke set før i Danmark, og der forestod derfor et stort arbejde med at skabe interesse for projektet. Det lykkedes i løbet af et halvt år at samle en kreds af interesserede virksomheder, institutioner og organisationer, der ville bakke projektet op. Denne kreds stiftede i marts 1985 Foreningen Forskerparken i Aarhus og foreningen kunne i oktober 1985 etablere et egentligt projektsekretariat med støtte fra fonde og Teknologirådet. Aarhus Kommunes Erhvervschef, Erik Jantzen, blev headhuntet til at stå i spidsen for projektsekretariatet.

	Den 10. december 1997 flyttede de første 10 iværksættere ind i et midlertidigt lejemål på 900 m2 i [[FDB]]s gamle Krydderimølle på [[Sønderhøj]] [[Sønderhøj 14\|14]] i [[Viby]]. Driften blev finansieret af huslejeindtægter samt årlige sponsorater fra større lokale virksomheder og banker bl.a. Grundfos, Pressalit, Cowi og Den Danske Bank.		Den 10. december 1997 flyttede de første 10 iværksættere ind i et midlertidigt lejemål på 900 m2 i [[FDB fabrikkerne\|FDB]]s gamle Krydderimølle på [[Sønderhøj]] [[Sønderhøj 14\|14]] i [[Viby]]. Driften blev finansieret af huslejeindtægter samt årlige sponsorater fra større lokale virksomheder og banker bl.a. Grundfos, Pressalit, Cowi og Den Danske Bank.

	I juni måned 1999 flyttede de 22 af de 23 virksomheder ind det nyrenoverede Rebslageri, [[Sønderhøj 46]]. Af det 5.000 m2 store hus blev de første 3.000 m2 taget i brug med det samme, og de resterende 2.000 m2, som oprindeligt var aftalt til overtagelse successivt over 3 år, blev hurtigt udlejet.		I juni måned 1999 flyttede de 22 af de 23 virksomheder ind det nyrenoverede Rebslageri, [[Sønderhøj 46]]. Af det 5.000 m2 store hus blev de første 3.000 m2 taget i brug med det samme, og de resterende 2.000 m2, som oprindeligt var aftalt til overtagelse successivt over 3 år, blev hurtigt udlejet.

JanneMarieBarslev med 4. mar. 2022, 08:19

2022-03-04T08:19:14Z

← Ældre version		Versionen fra 4. mar. 2022, 10:19
Linje 1:		Linje 1:
	INCUBA (Innovation Network Center for University and Businesses of Aarhus) tog sin begyndelse i sommeren 1984. På det tidspunkt lancerede Aarhus ~~Kommunes~~ Erhvervskontaktudvalg ideen om en forskerpark i Aarhus.		'''INCUBA''' (Innovation Network Center for University and Businesses of Aarhus) tog sin begyndelse i sommeren 1984. På det tidspunkt lancerede [[Aarhus Kommune]]s Erhvervskontaktudvalg ideen om en forskerpark i Aarhus.

	Ideen om på den måde at anspore forskere til at starte egne virksomheder var ikke set før i Danmark, og der forestod derfor et stort arbejde med at skabe interesse for projektet. Det lykkedes i løbet af et halvt år at samle en kreds af interesserede virksomheder, institutioner og organisationer, der ville bakke projektet op. Denne kreds stiftede i marts 1985 Foreningen Forskerparken i Aarhus og foreningen kunne i oktober 1985 etablere et egentligt projektsekretariat med støtte fra fonde og Teknologirådet. Aarhus Kommunes Erhvervschef, Erik Jantzen, blev headhuntet til at stå i spidsen for projektsekretariatet.		Ideen om på den måde at anspore forskere til at starte egne virksomheder var ikke set før i Danmark, og der forestod derfor et stort arbejde med at skabe interesse for projektet. Det lykkedes i løbet af et halvt år at samle en kreds af interesserede virksomheder, institutioner og organisationer, der ville bakke projektet op. Denne kreds stiftede i marts 1985 Foreningen Forskerparken i Aarhus og foreningen kunne i oktober 1985 etablere et egentligt projektsekretariat med støtte fra fonde og Teknologirådet. Aarhus Kommunes Erhvervschef, Erik Jantzen, blev headhuntet til at stå i spidsen for projektsekretariatet.

	Den 10. december 1997 flyttede de første 10 iværksættere ind i et midlertidigt lejemål på 900 m2 i ~~FDBs~~ gamle Krydderimølle på Sønderhøj 14 i Viby. Driften blev finansieret af huslejeindtægter samt årlige sponsorater fra større lokale virksomheder og banker bl.a. Grundfos, Pressalit, Cowi og Den Danske Bank.		Den 10. december 1997 flyttede de første 10 iværksættere ind i et midlertidigt lejemål på 900 m2 i [[FDB]]s gamle Krydderimølle på [[Sønderhøj]] [[Sønderhøj 14\|14]] i [[Viby]]. Driften blev finansieret af huslejeindtægter samt årlige sponsorater fra større lokale virksomheder og banker bl.a. Grundfos, Pressalit, Cowi og Den Danske Bank.

	I juni måned 1999 flyttede de 22 af de 23 virksomheder ind det nyrenoverede Rebslageri, Sønderhøj 46. Af det 5.000 m2 store hus blev de første 3.000 m2 taget i brug med det samme, og de resterende 2.000 m2, som oprindeligt var aftalt til overtagelse successivt over 3 år, blev hurtigt udlejet.		I juni måned 1999 flyttede de 22 af de 23 virksomheder ind det nyrenoverede Rebslageri, [[Sønderhøj 46]]. Af det 5.000 m2 store hus blev de første 3.000 m2 taget i brug med det samme, og de resterende 2.000 m2, som oprindeligt var aftalt til overtagelse successivt over 3 år, blev hurtigt udlejet.

	I maj 2002 tog Forskerpark Aarhus første spadestik til Danmarks første biomedicinske forskerpark ved Skejby Sygehus. Forskerpark Skejby åbnede dørene for første etape på 3.600 kvm i januar 2004.		I maj 2002 tog [[Forskerpark Aarhus]] første spadestik til Danmarks første biomedicinske forskerpark ved [[Skejby Sygehus]]. Forskerpark Skejby åbnede dørene for første etape på 3.600 kvm i januar 2004.

	Den 1. maj 2006 stod det nye hus på Katrinebjerg klar til at tage imod 42 af de ca. 75 virksomheder, der valgte at flytte med fra Viby. Samtidig blev navnet ændret fra Udviklingsparken til IT-Huset Katrinebjerg. De 10.000 m2 blev ret hurtigt fyldt op, og i slutningen af året er man tæt på 100% udlejning.		Den 1. maj 2006 stod det nye hus på [[Katrinebjerg]] klar til at tage imod 42 af de ca. 75 virksomheder, der valgte at flytte med fra Viby. Samtidig blev navnet ændret fra Udviklingsparken til IT-Huset Katrinebjerg. De 10.000 m2 blev ret hurtigt fyldt op, og i slutningen af året er man tæt på 100% udlejning.

			Den 1. juni 2007 fusionerede Forskerpark Aarhus, Forskerpark Skejby og IT-Huset Katrinebjerg under fællesnavnet '''INCUBA Science Park'''.

			== Litteratur & kilder ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?organisations=108492 Se arkivalier omhandlende INCUBA Science Park på AarhusArkivet]}}

	~~Den 1. juni 2007 fusionerede Forskerpark Aarhus, Forskerpark Skejby og IT-Huset Katrinebjerg under fællesnavnet INCUBA Science Park.~~

	[[Kategori:Videnskab & forskning]]		[[Kategori:Videnskab & forskning]]

Htha2021: Oprettede siden med "INCUBA (Innovation Network Center for University and Businesses of Aarhus) tog sin begyndelse i sommeren 1984. På det tidspunkt lancerede Aarhus Kommunes Erhvervskontaktudvalg ideen om en forskerpark i Aarhus. Ideen om på den måde at anspore forskere til at starte egne virksomheder var ikke set før i Danmark, og der forestod derfor et stort arbejde med at skabe interesse for projektet. Det lykkedes i løbet af et halvt år at samle en kreds af interesserede virks..."

2022-02-24T13:04:04Z

Oprettede siden med "INCUBA (Innovation Network Center for University and Businesses of Aarhus) tog sin begyndelse i sommeren 1984. På det tidspunkt lancerede Aarhus Kommunes Erhvervskontaktudvalg ideen om en forskerpark i Aarhus. Ideen om på den måde at anspore forskere til at starte egne virksomheder var ikke set før i Danmark, og der forestod derfor et stort arbejde med at skabe interesse for projektet. Det lykkedes i løbet af et halvt år at samle en kreds af interesserede virks..."

Ny side

INCUBA (Innovation Network Center for University and Businesses of Aarhus) tog sin begyndelse i sommeren 1984. På det tidspunkt lancerede Aarhus Kommunes Erhvervskontaktudvalg ideen om en forskerpark i Aarhus.

Ideen om på den måde at anspore forskere til at starte egne virksomheder var ikke set før i Danmark, og der forestod derfor et stort arbejde med at skabe interesse for projektet. Det lykkedes i løbet af et halvt år at samle en kreds af interesserede virksomheder, institutioner og organisationer, der ville bakke projektet op. Denne kreds stiftede i marts 1985 Foreningen Forskerparken i Aarhus og foreningen kunne i oktober 1985 etablere et egentligt projektsekretariat med støtte fra fonde og Teknologirådet. Aarhus Kommunes Erhvervschef, Erik Jantzen, blev headhuntet til at stå i spidsen for projektsekretariatet.

Den 10. december 1997 flyttede de første 10 iværksættere ind i et midlertidigt lejemål på 900 m2 i FDBs gamle Krydderimølle på Sønderhøj 14 i Viby. Driften blev finansieret af huslejeindtægter samt årlige sponsorater fra større lokale virksomheder og banker bl.a. Grundfos, Pressalit, Cowi og Den Danske Bank.

I juni måned 1999 flyttede de 22 af de 23 virksomheder ind det nyrenoverede Rebslageri, Sønderhøj 46. Af det 5.000 m2 store hus blev de første 3.000 m2 taget i brug med det samme, og de resterende 2.000 m2, som oprindeligt var aftalt til overtagelse successivt over 3 år, blev hurtigt udlejet.

I maj 2002 tog Forskerpark Aarhus første spadestik til Danmarks første biomedicinske forskerpark ved Skejby Sygehus. Forskerpark Skejby åbnede dørene for første etape på 3.600 kvm i januar 2004.

Den 1. maj 2006 stod det nye hus på Katrinebjerg klar til at tage imod 42 af de ca. 75 virksomheder, der valgte at flytte med fra Viby. Samtidig blev navnet ændret fra Udviklingsparken til IT-Huset Katrinebjerg. De 10.000 m2 blev ret hurtigt fyldt op, og i slutningen af året er man tæt på 100% udlejning.

Den 1. juni 2007 fusionerede Forskerpark Aarhus, Forskerpark Skejby og IT-Huset Katrinebjerg under fællesnavnet INCUBA Science Park.

[[Kategori:Videnskab & forskning]]