Hotel Royal - Versionshistorie

Hemik med 5. maj 2026, 08:25

2026-05-05T08:25:56Z

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2026, 10:25
Linje 36:		Linje 36:

	===Store forandringer===		===Store forandringer===
	[[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1915.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hotel Royal, Marmorsalen med palmehaven. Ukendt fotograf, 1915, Den Gamle Bys ~~billedsamlingen~~.]]		[[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1915.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hotel Royal, Marmorsalen med palmehaven. Ukendt fotograf, 1915, Den Gamle Bys billedsamling.]]

	Indtil 1897 var hotellet i familien Larsens eje. Ved den første gæstgiver Niels Larsens død i 1850 overtog enken og senere sønnen, Fredrik Larsen, hotellet. I 1873 solgte Frederik Larsen hotellet til sin bror, [[Carl Larsen (1837-1897)\|Carl Larsen]], og restauratør [[A. Vincent]]. I 1876 blev Carl Larsen eneejer, men solgte i 1894 hotellet til sin brorsøn, [[Viggo Frederik Sofus Larsen]]. Denne afhændede i 1897 hotellet til [[Aktieselskabet Hotel Royal]]. Hermed var familiens engagement i hotellet definitivt slut, og der indledtes en periode med mange skift i både ejerskab og administration af den daglige drift.		Indtil 1897 var hotellet i familien Larsens eje. Ved den første gæstgiver Niels Larsens død i 1850 overtog enken og senere sønnen, Fredrik Larsen, hotellet. I 1873 solgte Frederik Larsen hotellet til sin bror, [[Carl Larsen (1837-1897)\|Carl Larsen]], og restauratør [[A. Vincent]]. I 1876 blev Carl Larsen eneejer, men solgte i 1894 hotellet til sin brorsøn, [[Viggo Frederik Sofus Larsen]]. Denne afhændede i 1897 hotellet til [[Aktieselskabet Hotel Royal]]. Hermed var familiens engagement i hotellet definitivt slut, og der indledtes en periode med mange skift i både ejerskab og administration af den daglige drift.
Linje 43:		Linje 43:

	===Med på noderne===		===Med på noderne===
	I 1970'erne var tiderne tilsyneladende ikke til store luksushoteller, hvorfor Hotel Royal en overgang var truet af lukning. Lukningen afværgedes dog, og i stedet ~~spilledes der på~~ at bruge hotellet til en række nye aktiviteter. Til hotellets nyere historie hører således en glorværdig - om end kort - musikalsk periode. I 1972, hvor [[Tagskægget\|Jazzhus Tagskægget]] forpagtede Marmorsalen, forsøgte man sig med at indrette jazzrestauranten Royal Birdland i hotellets lokaler. Det lykkedes da også at få store udenlandske musikere ~~og orkestre~~ som Count Basie og Duke Ellington til at gæste Aarhus frem til 1973. Dette år omdannedes Marmorsalen til diskotek og biograf, og det var dermed slut med koncerterne.		I 1970'erne var tiderne tilsyneladende ikke til store luksushoteller, hvorfor Hotel Royal en overgang var truet af lukning. Lukningen afværgedes dog, og i stedet valgte man at bruge hotellet til en række nye aktiviteter. Til hotellets nyere historie hører således en glorværdig - om end kort - musikalsk periode. I 1972, hvor [[Tagskægget\|Jazzhus Tagskægget]] forpagtede Marmorsalen, forsøgte man sig med at indrette jazzrestauranten Royal Birdland i hotellets lokaler. Det lykkedes da også at få store udenlandske musikere som Count Basie, Duke Ellington, Dave Brubek, Charles Mingus, Dexter Gorden og mange andre til at gæste Aarhus frem til 1973. Dette år omdannedes Marmorsalen til diskotek og biograf, og det var dermed slut med koncerterne.

	I disse år førte Hotel Royal en ejermæssigt noget omskiftelig tilværelse, hovedsageligt som garni-hotel. Dette fortsatte indtil hotellet i 1983 blev overtaget af den nuværende ejer, [[Jens Richard Pedersen]]. Ved hans overtagelse var hotellet så medtaget, at det blev besluttet, at en totalrenovering var nødvendig. I 1984 genåbnede hotellet og i 1991 etableredes det internationale [[Royal Casino]] i bygningen. Hotel Royal fremstod herefter som et både moderne og luksuriøst etablissement med god belægning og en ganske velbesøgt restaurant. Senere blev hotellet overdraget til Jens Richard Pedersens søn, [[Mads Richard Aggerholm Pedersen]].		I disse år førte Hotel Royal en ejermæssigt noget omskiftelig tilværelse, hovedsageligt som garni-hotel. Dette fortsatte indtil hotellet i 1983 blev overtaget af den nuværende ejer, [[Jens Richard Pedersen]]. Ved hans overtagelse var hotellet så medtaget, at det blev besluttet, at en totalrenovering var nødvendig. I 1984 genåbnede hotellet og i 1991 etableredes det internationale [[Royal Casino]] i bygningen. Hotel Royal fremstod herefter som et både moderne og luksuriøst etablissement med god belægning og en ganske velbesøgt restaurant. Senere blev hotellet overdraget til Jens Richard Pedersens søn [[Mads Richard Aggerholm Pedersen]].

	I 2022 overtog hotelkoncernen Bühlmann Hotels (baseret i Aalborg) driften (som forpagtere) af Hotel Royal. Efter endnu en gennemgribende renovering åbnede hotellet igen i foråret 2024, og i det tidlige forår 2026 blev det meddelt, at Hotel Royal er sat til salg for næsten 500 millioner kroner.		I 2022 overtog hotelkoncernen Bühlmann Hotels (baseret i Aalborg) driften som forpagtere af Hotel Royal. Efter endnu en gennemgribende renovering åbnede hotellet igen i foråret 2024, og i det tidlige forår 2026 blev det meddelt, at Hotel Royal er sat til salg for næsten 500 millioner kroner.

	=== Bevillingshavere og bestyrere ===		=== Bevillingshavere og bestyrere ===

Hemik med 5. maj 2026, 07:41

2026-05-05T07:41:59Z

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2026, 09:41
Linje 17:		Linje 17:

	=== Baggrundshistorie ===		=== Baggrundshistorie ===
	Grunden mellem Store Torv, Bispegade og Rosensgade, hvor Hotel Royal i dag står, var i sin tid delt op i tre forskellige grunde med hver sin gård. På grunden ud til Store Torv lå den såkaldte ”[[Kongens Gård]]”, der var opført i 1798. Gården havde et grundmuret forhus ud til torvet og en sidebygning i bindingsværk til Bispegade. Den fungerede som leje- og privatbolig frem til, at den i 1837 blev købt af gæstgiver [[Niels Larsen]], der indrettede den som gæstgivergården, Hotel Royal, med inspiration fra gårdens gamle navn.		Grunden mellem Store Torv, Bispegade og Rosensgade, hvor Hotel Royal i dag står, var i sin tid delt op i tre forskellige grunde med hver sin gård. På grunden ud til Store Torv lå den såkaldte '[[Kongens Gård]]', der var opført i 1798. Gården havde et grundmuret forhus ud til torvet og en sidebygning i bindingsværk til Bispegade. Den fungerede som leje- og privatbolig frem til, at den i 1837 blev købt af gæstgiver [[Niels Larsen]], der indrettede den som gæstgivergården, Hotel Royal, med inspiration fra gårdens gamle navn.

	Den 23. maj 1838 indrykkede den nye gæstgiver en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]], hvori han bekendtgjorde, at hotellet den 24. maj ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”. På daværende tidspunkt var der kun ét andet logihus i Aarhus, [[Fullings gæstgiveri]] på [[Svinetorvet]]. Den 11. juli samme år trykkede Aarhus Stiftstidendes en anmeldelse af Hotel Royal, hvor man kunne læse, at man i Aarhus endelig havde fået en rummelig og velindrettet gæstgivergård, og at man på Hotel Royal for en billig betaling desuden kunne få den propreste opvartning, som ikke stod tilbage for de fleste af hotellerne i hovedstaden.		Den 23. maj 1838 indrykkede den nye gæstgiver en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]], hvori han bekendtgjorde, at hotellet den 24. maj ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”. På daværende tidspunkt var der kun ét andet logihus i Aarhus, [[Fullings gæstgiveri]] på [[Svinetorvet]]. Den 11. juli samme år trykkede Aarhus Stiftstidendes en anmeldelse af Hotel Royal, hvor man kunne læse, at man i Aarhus endelig havde fået en rummelig og velindrettet gæstgivergård, og at man på Hotel Royal for en billig betaling desuden kunne få den propreste opvartning, som ikke stod tilbage for de fleste af hotellerne i hovedstaden.
Linje 26:		Linje 26:

	===Støj fra møddingen===		===Støj fra møddingen===
	Lutter idyl var det dog ikke på Hotel Royal. Tidens store skuespillerinde [[Johanne Luise Heiberg og Aarhus\|Johanne Luise Heiberg]] skrev i 1871 – sikkert noget morgengnavent på grund af en forfærdelige overfart fra Sjælland – til vennen, daværende justitsminister A.F. Krieger, at hun kl. 5 blev vækket af en grovsmed, der hamrede løs, larm fra brændehugning og hesteskoning, karlenes banden og skrigen samt en hane, der skændtes med en mægtig kalkun og galede i vilden sky. Bedre blev det ikke, at der i gården lå den største og mest ildelugtende mødding, hun nogensinde havde set. Men maden var god, måtte primadonnaen indrømme. I 1878 kunne man således få en Dyrskuemiddag med en halv flaske vin for tre kroner. Det hed sig, at ”det var en særdeles spendid Anretning, hvorom man samledes i ublandet Gemytlighed uden indblanding af Politik eller andre rivninger”.		Lutter idyl var det dog ikke på Hotel Royal. Tidens store skuespillerinde [[Johanne Luise Heiberg og Aarhus\|Johanne Luise Heiberg]] skrev i 1871 – sikkert noget morgengnavent på grund af en forfærdelige overfart fra Sjælland – til vennen, daværende justitsminister A.F. Krieger, at hun kl. 5 blev vækket af en grovsmed, der hamrede løs, larm fra brændehugning og hesteskoning, karlenes banden og skrigen samt en hane, der skændtes med en mægtig kalkun og galede i vilden sky. Bedre blev det ikke, at der i gården lå den største og mest ildelugtende mødding, hun nogensinde havde set. Men maden var god, måtte primadonnaen indrømme. I 1878 kunne man således få en Dyrskuemiddag med en halv flaske vin for tre kroner. Det hed sig, at ''”det var en særdeles spendid Anretning, hvorom man samledes i ublandet Gemytlighed uden indblanding af Politik eller andre rivninger”''.

	===Stedet for de rejsende===		===Stedet for de rejsende===
	Trods de noget landlige og fortrædelige omgivelser var det mindst lige så let at finde positive udtalelser om Hotel Royal, og hotellet blev med tiden de rejsendes foretrukne opholdssted. Internationalt opbyggede hotellet også et godt ry. I 1866 - to år efter, at tyske tropper havde været indkvarteret på stedet - citerede Aarhus Stiftstidende et tysk blads skildring af Aarhus, hvor der stod, at byen havde et hotel, der ”i enhver verdensstad ville høre til de første gæstgivergårde. Vinduesrækken i det store hjørnehus er næppe til at tælle, og i de talrige sale finder man den fortrinligste buffet og de bedste drikkevarer”.		Trods de noget landlige og fortrædelige omgivelser var det mindst lige så let at finde positive udtalelser om Hotel Royal, og hotellet blev med tiden de rejsendes foretrukne opholdssted. Internationalt opbyggede hotellet også et godt ry. I 1866 - to år efter, at tyske tropper havde været indkvarteret på stedet - citerede Aarhus Stiftstidende et tysk blads skildring af Aarhus, hvor der stod, at byen havde et hotel, der ''”i enhver verdensstad ville høre til de første gæstgivergårde. Vinduesrækken i det store hjørnehus er næppe til at tælle, og i de talrige sale finder man den fortrinligste buffet og de bedste drikkevarer”''.

	Det var ikke mærkeligt, at hotellet blev mødested for byens bedre borgerskab. Hotellet oplevede som sådan ganske stor belægning, og i 1865 og 1868 blev der råd til at bekoste moderniseringer af facaderne mod Store Torv og [[Bispegyden]].		Det var ikke mærkeligt, at hotellet blev mødested for byens bedre borgerskab. Hotellet oplevede som sådan ganske stor belægning, og i 1865 og 1868 blev der råd til at bekoste moderniseringer af facaderne mod Store Torv og [[Bispegyden]].
Linje 38:		Linje 38:
	[[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1915.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hotel Royal, Marmorsalen med palmehaven. Ukendt fotograf, 1915, Den Gamle Bys billedsamlingen.]]		[[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1915.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hotel Royal, Marmorsalen med palmehaven. Ukendt fotograf, 1915, Den Gamle Bys billedsamlingen.]]

	Indtil 1897 var hotellet i familien Larsens eje. Ved den første gæstgiver Niels Larsens død i 1850 overtog enken og senere sønnen, Fredrik Larsen, hotellet. I 1873 solgte Frederik Larsen hotellet til sin bror, [[Carl Larsen (1837-1897)]], og restauratør [[A. Vincent]]. I 1876 blev Carl Larsen eneejer, men solgte i 1894 hotellet til sin brorsøn [[Viggo Frederik Sofus Larsen]]. Denne afhændede i 1897 hotellet til [[Aktieselskabet Hotel Royal]]. Hermed var familiens engagement i hotellet definitivt slut, og der indledtes en periode med mange skift i både ejerskab og administration af den daglige drift.		Indtil 1897 var hotellet i familien Larsens eje. Ved den første gæstgiver Niels Larsens død i 1850 overtog enken og senere sønnen, Fredrik Larsen, hotellet. I 1873 solgte Frederik Larsen hotellet til sin bror, [[Carl Larsen (1837-1897)\|Carl Larsen]], og restauratør [[A. Vincent]]. I 1876 blev Carl Larsen eneejer, men solgte i 1894 hotellet til sin brorsøn, [[Viggo Frederik Sofus Larsen]]. Denne afhændede i 1897 hotellet til [[Aktieselskabet Hotel Royal]]. Hermed var familiens engagement i hotellet definitivt slut, og der indledtes en periode med mange skift i både ejerskab og administration af den daglige drift.

	Der indledtes tillige en periode med gennemgående forandringer af hotellets fysiske profil. Således blev halvdelen af hotellet med facade mod Store Torv og [[Bispegade]] i 1902 erstattet af en ny bygning i fire etager ved arkitekterne [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)\|Eggert Christoffer Achen]] og [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]]. Den indvendige udsmykning udførtes af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)\|Karl Hansen-Reistrup]]. I 1907 underkastedes restaurationslokalerne en gennemgående fornyelse og i 1909 overtog [[Oluf Christensen]] hotellet, som i 1913 renoverede hotellet, hvor også Palmehaven etableredes. Palmehaven, som også blev kaldt Marmorsalen grundet de iøjnefaldende marmorvægge, blev hurtigt et populært tilholdssted for byens bedre borgerskab efter en aften i det nærliggende [[Aarhus Teater\|teater]]. I 1938 gennemgik baren ligeledes en omfattende renovering. Hotellets seneste omfattende ombygning fandt sted i 1984. I den forbindelse byggedes hotellets vinterhave, Queens Garden, der fungerer som restaurant.		Der indledtes tillige en periode med gennemgående forandringer af hotellets fysiske profil. Således blev halvdelen af hotellet med facade mod Store Torv og [[Bispegade]] i 1902 erstattet af en ny bygning i fire etager ved arkitekterne [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)\|Eggert Christoffer Achen]] og [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]]. Den indvendige udsmykning udførtes af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)\|Karl Hansen-Reistrup]]. I 1907 underkastedes restaurationslokalerne en gennemgående fornyelse og i 1909 overtog [[Oluf Christensen]] hotellet, som i 1913 renoverede hotellet, hvor også Palmehaven etableredes. Palmehaven, som også blev kaldt Marmorsalen grundet de iøjnefaldende marmorvægge, blev hurtigt et populært tilholdssted for byens bedre borgerskab efter en aften i det nærliggende [[Aarhus Teater\|teater]]. I 1938 gennemgik baren ligeledes en omfattende renovering. Hotellets seneste omfattende ombygning fandt sted i 1984. I den forbindelse byggedes hotellets vinterhave, Queens Garden, der fungerer som restaurant.
Linje 45:		Linje 45:
	I 1970'erne var tiderne tilsyneladende ikke til store luksushoteller, hvorfor Hotel Royal en overgang var truet af lukning. Lukningen afværgedes dog, og i stedet spilledes der på at bruge hotellet til en række nye aktiviteter. Til hotellets nyere historie hører således en glorværdig - om end kort - musikalsk periode. I 1972, hvor [[Tagskægget\|Jazzhus Tagskægget]] forpagtede Marmorsalen, forsøgte man sig med at indrette jazzrestauranten Royal Birdland i hotellets lokaler. Det lykkedes da også at få store udenlandske musikere og orkestre som Count Basie og Duke Ellington til at gæste Aarhus frem til 1973. Dette år omdannedes Marmorsalen til diskotek og biograf, og det var dermed slut med koncerterne.		I 1970'erne var tiderne tilsyneladende ikke til store luksushoteller, hvorfor Hotel Royal en overgang var truet af lukning. Lukningen afværgedes dog, og i stedet spilledes der på at bruge hotellet til en række nye aktiviteter. Til hotellets nyere historie hører således en glorværdig - om end kort - musikalsk periode. I 1972, hvor [[Tagskægget\|Jazzhus Tagskægget]] forpagtede Marmorsalen, forsøgte man sig med at indrette jazzrestauranten Royal Birdland i hotellets lokaler. Det lykkedes da også at få store udenlandske musikere og orkestre som Count Basie og Duke Ellington til at gæste Aarhus frem til 1973. Dette år omdannedes Marmorsalen til diskotek og biograf, og det var dermed slut med koncerterne.

	I disse år førte Hotel Royal en ejermæssigt noget omskiftelig tilværelse, hovedsageligt som garni-hotel. Dette fortsatte indtil hotellet i 1983 blev overtaget af den nuværende ejer, [[Jens Richard Pedersen]]. Ved hans overtagelse var hotellet så medtaget, at det blev besluttet, at en totalrenovering var nødvendig. I 1984 genåbnede hotellet og i 1991 etableredes det internationale [[Royal Casino]] i bygningen. Hotel Royal ~~fremstår i dag~~ som et både moderne og luksuriøst etablissement med god belægning og en ganske velbesøgt restaurant.		I disse år førte Hotel Royal en ejermæssigt noget omskiftelig tilværelse, hovedsageligt som garni-hotel. Dette fortsatte indtil hotellet i 1983 blev overtaget af den nuværende ejer, [[Jens Richard Pedersen]]. Ved hans overtagelse var hotellet så medtaget, at det blev besluttet, at en totalrenovering var nødvendig. I 1984 genåbnede hotellet og i 1991 etableredes det internationale [[Royal Casino]] i bygningen. Hotel Royal fremstod herefter som et både moderne og luksuriøst etablissement med god belægning og en ganske velbesøgt restaurant. Senere blev hotellet overdraget til Jens Richard Pedersens søn, [[Mads Richard Aggerholm Pedersen]].

			I 2022 overtog hotelkoncernen Bühlmann Hotels (baseret i Aalborg) driften (som forpagtere) af Hotel Royal. Efter endnu en gennemgribende renovering åbnede hotellet igen i foråret 2024, og i det tidlige forår 2026 blev det meddelt, at Hotel Royal er sat til salg for næsten 500 millioner kroner.

	=== Bevillingshavere og bestyrere ===		=== Bevillingshavere og bestyrere ===
Linje 60:		Linje 62:
	* 1924-?: Hoteldirektør O. Nielsen.		* 1924-?: Hoteldirektør O. Nielsen.
	* 1926-1942?: Restauratør F.L. Viltoft.		* 1926-1942?: Restauratør F.L. Viltoft.
	* 1983: Hotellet overtages af Jens Richard Pedersen.		* 1983-: Hotellet overtages af Jens Richard Pedersen.
			* Herefter: Mads Richard Aggerholm Pedersen

	=== Se også ===		=== Se også ===

Hemik: /* Med på noderne */

2024-08-16T06:58:16Z

Med på noderne

← Ældre version		Versionen fra 16. aug. 2024, 08:58
Linje 43:		Linje 43:

	===Med på noderne===		===Med på noderne===
	I 1970'erne var tiderne tilsyneladende ikke til store luksushoteller, hvorfor Hotel Royal en overgang var truet af lukning. Lukningen afværgedes dog, og i stedet spilledes der på at bruge hotellet til række nye aktiviteter. Til hotellets nyere historie hører således en glorværdig - om end kort - musikalsk periode. I 1972, hvor [[Tagskægget\|Jazzhus Tagskægget]] forpagtede Marmorsalen, forsøgte man sig med at indrette jazzrestauranten Royal Birdland i hotellets lokaler. Det lykkedes da også at få store udenlandske musikere og orkestre som Count Basie og Duke Ellington til at gæste Aarhus frem til 1973. Dette år omdannedes Marmorsalen til diskotek og biograf, og det var dermed slut med koncerterne.		I 1970'erne var tiderne tilsyneladende ikke til store luksushoteller, hvorfor Hotel Royal en overgang var truet af lukning. Lukningen afværgedes dog, og i stedet spilledes der på at bruge hotellet til en række nye aktiviteter. Til hotellets nyere historie hører således en glorværdig - om end kort - musikalsk periode. I 1972, hvor [[Tagskægget\|Jazzhus Tagskægget]] forpagtede Marmorsalen, forsøgte man sig med at indrette jazzrestauranten Royal Birdland i hotellets lokaler. Det lykkedes da også at få store udenlandske musikere og orkestre som Count Basie og Duke Ellington til at gæste Aarhus frem til 1973. Dette år omdannedes Marmorsalen til diskotek og biograf, og det var dermed slut med koncerterne.

	I disse år førte Hotel Royal en ~~ejermæssig~~ noget omskiftelig tilværelse, hovedsageligt som garni-hotel. Dette fortsatte indtil hotellet i 1983 blev overtaget af den nuværende ejer, [[Jens Richard Pedersen]]. Ved hans overtagelse var hotellet så medtaget, at det blev besluttet, at en totalrenovering var nødvendig. I 1984 genåbnede hotellet og i 1991 etableredes det internationale [[Royal Casino]] i bygningen. Hotel Royal fremstår i dag som et både moderne og ~~luksuriøs~~ etablissement med god belægning og en ganske velbesøgt restaurant.		I disse år førte Hotel Royal en ejermæssigt noget omskiftelig tilværelse, hovedsageligt som garni-hotel. Dette fortsatte indtil hotellet i 1983 blev overtaget af den nuværende ejer, [[Jens Richard Pedersen]]. Ved hans overtagelse var hotellet så medtaget, at det blev besluttet, at en totalrenovering var nødvendig. I 1984 genåbnede hotellet og i 1991 etableredes det internationale [[Royal Casino]] i bygningen. Hotel Royal fremstår i dag som et både moderne og luksuriøst etablissement med god belægning og en ganske velbesøgt restaurant.

	=== Bevillingshavere og bestyrere ===		=== Bevillingshavere og bestyrere ===

Hemik: /* Store forandringer */

2024-08-16T06:56:28Z

Store forandringer

← Ældre version		Versionen fra 16. aug. 2024, 08:56
Linje 38:		Linje 38:
	[[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1915.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hotel Royal, Marmorsalen med palmehaven. Ukendt fotograf, 1915, Den Gamle Bys billedsamlingen.]]		[[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1915.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hotel Royal, Marmorsalen med palmehaven. Ukendt fotograf, 1915, Den Gamle Bys billedsamlingen.]]

	Indtil 1897 var hotellet i familien Larsens eje. Ved den første gæstgiver Niels Larsens død i 1850 overtog enken og senere sønnen, Fredrik Larsen, hotellet. I 1873 solgte Frederik Larsen hotellet til sin bror, [[Carl Larsen (1837-1897)]], og restauratør [[A. Vincent]]. I 1876 blev Carl Larsen eneejer, men solgte i 1894 hotellet til sin brorsøn [[Viggo Frederik Sofus Larsen]]. Denne ~~afhændte~~ i 1897 hotellet til [[Aktieselskabet Hotel Royal]]. Hermed var familiens engagement i hotellet definitivt slut, og der indledtes en periode med mange skift i både ejerskab og administration af den daglige drift.		Indtil 1897 var hotellet i familien Larsens eje. Ved den første gæstgiver Niels Larsens død i 1850 overtog enken og senere sønnen, Fredrik Larsen, hotellet. I 1873 solgte Frederik Larsen hotellet til sin bror, [[Carl Larsen (1837-1897)]], og restauratør [[A. Vincent]]. I 1876 blev Carl Larsen eneejer, men solgte i 1894 hotellet til sin brorsøn [[Viggo Frederik Sofus Larsen]]. Denne afhændede i 1897 hotellet til [[Aktieselskabet Hotel Royal]]. Hermed var familiens engagement i hotellet definitivt slut, og der indledtes en periode med mange skift i både ejerskab og administration af den daglige drift.

	Der indledtes tillige en periode med gennemgående forandringer af hotellets fysiske profil. Således blev halvdelen af hotellet med facade mod Store Torv og [[Bispegade]] i 1902 erstattet af en ny bygning i 4 etager ved arkitekterne [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)\|Eggert Christoffer Achen]] og [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]]. Den indvendige udsmykning udførtes af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)\|Karl Hansen-Reistrup]]. I 1907 underkastedes restaurationslokalerne en gennemgående fornyelse og i 1909 overtog [[Oluf Christensen]] hotellet, som i 1913 renoverede hotellet, hvor også Palmehaven ~~etablederes~~. Palmehaven, som også blev kaldt Marmorsalen grundet de ~~iøjenfaldende~~ marmorvægge, blev hurtigt et populært ~~tilholdsted~~ for byens bedre borgerskab efter en aften i det nærliggende [[Aarhus Teater\|teater]]. I 1938 gennemgik baren ligeledes en omfattende renovering. Hotellets seneste omfattende ombygning fandt sted i 1984. I den forbindelse byggedes hotellets vinterhave, Queens Garden, der fungerer som restaurant.		Der indledtes tillige en periode med gennemgående forandringer af hotellets fysiske profil. Således blev halvdelen af hotellet med facade mod Store Torv og [[Bispegade]] i 1902 erstattet af en ny bygning i fire etager ved arkitekterne [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)\|Eggert Christoffer Achen]] og [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]]. Den indvendige udsmykning udførtes af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)\|Karl Hansen-Reistrup]]. I 1907 underkastedes restaurationslokalerne en gennemgående fornyelse og i 1909 overtog [[Oluf Christensen]] hotellet, som i 1913 renoverede hotellet, hvor også Palmehaven etableredes. Palmehaven, som også blev kaldt Marmorsalen grundet de iøjnefaldende marmorvægge, blev hurtigt et populært tilholdssted for byens bedre borgerskab efter en aften i det nærliggende [[Aarhus Teater\|teater]]. I 1938 gennemgik baren ligeledes en omfattende renovering. Hotellets seneste omfattende ombygning fandt sted i 1984. I den forbindelse byggedes hotellets vinterhave, Queens Garden, der fungerer som restaurant.

	===Med på noderne===		===Med på noderne===

Hemik: /* Stedet for de rejsende */

2024-08-16T06:53:54Z

Stedet for de rejsende

← Ældre version		Versionen fra 16. aug. 2024, 08:53
Linje 29:		Linje 29:

	===Stedet for de rejsende===		===Stedet for de rejsende===
	Trods de noget landlige og fortrædelige omgivelser var det mindst lige så let at finde positive udtalelser om Hotel Royal, og hotellet blev med tiden de rejsendes foretrukne opholdssted. Internationalt opbyggede hotellet ~~sig~~ også et godt ry. I 1866 - to år efter, at tyske tropper havde været indkvarteret på stedet - citerede Aarhus Stiftstidende et tysk blads skildring af Aarhus, hvor der stod, at byen havde et hotel der ”i enhver verdensstad ville høre til de første gæstgivergårde. Vinduesrækken i det store hjørnehus er næppe til at tælle, og i de talrige sale finder man den fortrinligste buffet og de bedste drikkevarer”.		Trods de noget landlige og fortrædelige omgivelser var det mindst lige så let at finde positive udtalelser om Hotel Royal, og hotellet blev med tiden de rejsendes foretrukne opholdssted. Internationalt opbyggede hotellet også et godt ry. I 1866 - to år efter, at tyske tropper havde været indkvarteret på stedet - citerede Aarhus Stiftstidende et tysk blads skildring af Aarhus, hvor der stod, at byen havde et hotel, der ”i enhver verdensstad ville høre til de første gæstgivergårde. Vinduesrækken i det store hjørnehus er næppe til at tælle, og i de talrige sale finder man den fortrinligste buffet og de bedste drikkevarer”.

	Det var ikke mærkeligt at hotellet blev mødested for byens bedre borgerskab. Hotellet oplevede som sådan ganske stor belægning, og i 1865 og 1868 blev der råd til at bekoste moderniseringer af facaderne mod Store Torv og [[Bispegyden]].		Det var ikke mærkeligt, at hotellet blev mødested for byens bedre borgerskab. Hotellet oplevede som sådan ganske stor belægning, og i 1865 og 1868 blev der råd til at bekoste moderniseringer af facaderne mod Store Torv og [[Bispegyden]].

	Hver gang teknikken bragte fremskidtet for samfærdslen nærmere, fulgte Royal hurtigt trop. Så længe transport med heste var den gængse transportform, sørgede hotellet for at have god staldplads til hestene. Og da den første jernbaneforbindelse i 1862 var blevet anlagt mellem Aarhus og Randers, anskaffede hotellet sig en hesteomnibus, som for 16 skilling kørte de rejsende fra banegården til hotellets hovedindgang. Hesteomnibussen var i drift frem til 1907. Senere krævede bilerne næsten den samme omsorg som hestene – ”Vand udvendig og benzin indvendig” stod der i hotellets turistbog fra 1946.		Hver gang teknikken bragte fremskidtet for samfærdslen nærmere, fulgte Royal hurtigt trop. Så længe transport med heste var den gængse transportform, sørgede hotellet for at have god staldplads til hestene. Og da den første jernbaneforbindelse i 1862 var blevet anlagt mellem Aarhus og Randers, anskaffede hotellet sig en hesteomnibus, som for 16 skilling kørte de rejsende fra banegården til hotellets hovedindgang. Hesteomnibussen var i drift frem til 1907. Senere krævede bilerne næsten den samme omsorg som hestene – ”Vand udvendig og benzin indvendig” stod der i hotellets turistbog fra 1946.

Hemik: /* Støj fra møddingen */

2024-08-16T06:51:42Z

Støj fra møddingen

← Ældre version		Versionen fra 16. aug. 2024, 08:51
Linje 26:		Linje 26:

	===Støj fra møddingen===		===Støj fra møddingen===
	Lutter idyl var det dog ikke i Hotel Royal. Tidens store skuespillerinde [[Johanne Luise Heiberg og Aarhus\|Johanne Luise Heiberg]] skrev i 1871 – sikkert noget morgengnavent på grund af en forfærdelige overfart fra Sjælland – til vennen, daværende justitsminister A.F. Krieger, at hun kl. 5 blev vækket af en grovsmed, der hamrede løs, larm fra brændehugning og hesteskoning, karlenes banden og skrigen samt en hane, der skændtes med en mægtig kalkun og galede i vilden sky. Bedre blev det ikke, at der i gården lå den største og mest ildelugtende mødding, hun nogensinde havde set. Men maden var god, måtte primadonnaen indrømme. I 1878 kunne man således få en ~~Dyreskuemiddag~~ med en halv flaske vin for tre kroner. Det hed sig, at ”det var en særdeles spendid Anretning, hvorom man samledes i ublandet Gemytlighed uden indblanding af Politik eller andre rivninger”.		Lutter idyl var det dog ikke på Hotel Royal. Tidens store skuespillerinde [[Johanne Luise Heiberg og Aarhus\|Johanne Luise Heiberg]] skrev i 1871 – sikkert noget morgengnavent på grund af en forfærdelige overfart fra Sjælland – til vennen, daværende justitsminister A.F. Krieger, at hun kl. 5 blev vækket af en grovsmed, der hamrede løs, larm fra brændehugning og hesteskoning, karlenes banden og skrigen samt en hane, der skændtes med en mægtig kalkun og galede i vilden sky. Bedre blev det ikke, at der i gården lå den største og mest ildelugtende mødding, hun nogensinde havde set. Men maden var god, måtte primadonnaen indrømme. I 1878 kunne man således få en Dyrskuemiddag med en halv flaske vin for tre kroner. Det hed sig, at ”det var en særdeles spendid Anretning, hvorom man samledes i ublandet Gemytlighed uden indblanding af Politik eller andre rivninger”.

	===Stedet for de rejsende===		===Stedet for de rejsende===

Hemik: /* Baggrundshistorie */

2024-08-16T06:50:10Z

Baggrundshistorie

← Ældre version		Versionen fra 16. aug. 2024, 08:50
Linje 19:		Linje 19:
	Grunden mellem Store Torv, Bispegade og Rosensgade, hvor Hotel Royal i dag står, var i sin tid delt op i tre forskellige grunde med hver sin gård. På grunden ud til Store Torv lå den såkaldte ”[[Kongens Gård]]”, der var opført i 1798. Gården havde et grundmuret forhus ud til torvet og en sidebygning i bindingsværk til Bispegade. Den fungerede som leje- og privatbolig frem til, at den i 1837 blev købt af gæstgiver [[Niels Larsen]], der indrettede den som gæstgivergården, Hotel Royal, med inspiration fra gårdens gamle navn.		Grunden mellem Store Torv, Bispegade og Rosensgade, hvor Hotel Royal i dag står, var i sin tid delt op i tre forskellige grunde med hver sin gård. På grunden ud til Store Torv lå den såkaldte ”[[Kongens Gård]]”, der var opført i 1798. Gården havde et grundmuret forhus ud til torvet og en sidebygning i bindingsværk til Bispegade. Den fungerede som leje- og privatbolig frem til, at den i 1837 blev købt af gæstgiver [[Niels Larsen]], der indrettede den som gæstgivergården, Hotel Royal, med inspiration fra gårdens gamle navn.

	Den 23. maj 1838 indrykkede den nye gæstgiver en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]], hvori han bekendtgjorde, at hotellet den 24. maj ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”. På daværende tidspunkt var der kun ét andet logihus i Aarhus, [[Fullings gæstgiveri]] på [[Svinetorvet]]. D. 11. juli samme år ~~trykte~~ Aarhus Stiftstidendes en anmeldelse af Hotel Royal, hvor man kunne læse, at man i Aarhus endelig havde fået en rummelig og velindrettet gæstgivergård, og at man på Hotel Royal for en billig betaling desuden kunne få den propreste opvartning, som ikke stod tilbage for de fleste af hotellerne i hovedstaden.		Den 23. maj 1838 indrykkede den nye gæstgiver en annonce i [[Aarhus Stiftstidende]], hvori han bekendtgjorde, at hotellet den 24. maj ville være åben for ”både rejsende og byens indvånere”. På daværende tidspunkt var der kun ét andet logihus i Aarhus, [[Fullings gæstgiveri]] på [[Svinetorvet]]. Den 11. juli samme år trykkede Aarhus Stiftstidendes en anmeldelse af Hotel Royal, hvor man kunne læse, at man i Aarhus endelig havde fået en rummelig og velindrettet gæstgivergård, og at man på Hotel Royal for en billig betaling desuden kunne få den propreste opvartning, som ikke stod tilbage for de fleste af hotellerne i hovedstaden.

	I 1839 købte Larsen nabogården ud mod Rosensgade og byggede de to gårde sammen, så hotellet blev udvidet. I 1846 byggede han en ekstra etage på forhuset mod Store Torv.		I 1839 købte Larsen nabogården ud mod Rosensgade og byggede de to gårde sammen, så hotellet blev udvidet. I 1846 byggede han en ekstra etage på forhuset mod Store Torv.

	Larsen døde i 1850, hvorefter enken og to år senere sønnen, [[Frederik Larsen]], overtog hotellet. Den blev igen udvidet i 1857, da Frederik Larsen købte gården mod Bispegade, der havde ligget klemt inde mellem hotellets to bygninger. ~~Denne~~ blev med en ombygning nu ~~også~~ indlemmet i hotellet.		Larsen døde i 1850, hvorefter enken og to år senere sønnen, [[Frederik Larsen]], overtog hotellet. Den blev igen udvidet i 1857, da Frederik Larsen købte gården mod Bispegade, der havde ligget klemt inde mellem hotellets to bygninger. Også denne blev med en ombygning nu indlemmet i hotellet.

	===Støj fra møddingen===		===Støj fra møddingen===

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:38Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 62:		Linje 62:
	* 1983: Hotellet overtages af Jens Richard Pedersen.		* 1983: Hotellet overtages af Jens Richard Pedersen.

	== Se også ==		=== Se også ===
	* [[Hoteller i Aarhus]]		* [[Hoteller i Aarhus]]
	* Bygninger og adresser på [[Store Torv]]		* Bygninger og adresser på [[Store Torv]]

MiaGulvadJørgensen: /* Store forandringer */

2024-01-02T09:53:08Z

Store forandringer

← Ældre version		Versionen fra 2. jan. 2024, 11:53
Linje 38:		Linje 38:
	[[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1915.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hotel Royal, Marmorsalen med palmehaven. Ukendt fotograf, 1915, Den Gamle Bys billedsamlingen.]]		[[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1915.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hotel Royal, Marmorsalen med palmehaven. Ukendt fotograf, 1915, Den Gamle Bys billedsamlingen.]]

	Indtil 1897 var hotellet i familien Larsens eje. Ved den første gæstgiver, Niels Larsens, død i 1850 overtog enken og senere sønnen, Fredrik Larsen, hotellet. I 1873 solgte Frederik Larsen hotellet til sin bror, [[Carl Larsen (1837-1897)]], og restauratør [[A. Vincent]]. I 1876 blev Carl Larsen eneejer, men solgte i 1894 hotellet til sin brorsøn [[Viggo Frederik Sofus Larsen]]. Denne afhændte i 1897 hotellet til [[Aktieselskabet Hotel Royal]]. Hermed var familiens engagement i hotellet definitivt slut, og der indledtes en periode med mange skift i både ejerskab og administration af den daglige drift.		Indtil 1897 var hotellet i familien Larsens eje. Ved den første gæstgiver Niels Larsens død i 1850 overtog enken og senere sønnen, Fredrik Larsen, hotellet. I 1873 solgte Frederik Larsen hotellet til sin bror, [[Carl Larsen (1837-1897)]], og restauratør [[A. Vincent]]. I 1876 blev Carl Larsen eneejer, men solgte i 1894 hotellet til sin brorsøn [[Viggo Frederik Sofus Larsen]]. Denne afhændte i 1897 hotellet til [[Aktieselskabet Hotel Royal]]. Hermed var familiens engagement i hotellet definitivt slut, og der indledtes en periode med mange skift i både ejerskab og administration af den daglige drift.

	Der indledtes tillige en periode med gennemgående forandringer af hotellets fysiske profil. Således blev halvdelen af hotellet med facade mod Store Torv og [[Bispegade]] i 1902 erstattet af en ny bygning i 4 etager ved arkitekterne [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)\|Eggert Christoffer Achen]] og [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]]. Den indvendige udsmykning udførtes af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)\|Karl Hansen-Reistrup]]. I 1907 underkastedes restaurationslokalerne en gennemgående fornyelse og i 1909 overtog [[Oluf Christensen]] hotellet, som i 1913 renoverede hotellet, hvor også Palmehaven etablederes. Palmehaven, som også blev kaldt Marmorsalen grundet de iøjenfaldende marmorvægge, blev hurtigt et populært tilholdsted for byens bedre borgerskab efter en aften i det nærliggende [[Aarhus Teater\|teater]]. I 1938 gennemgik baren ligeledes en omfattende renovering. Hotellets seneste omfattende ombygning fandt sted i 1984. I den forbindelse byggedes hotellets vinterhave, Queens Garden, der fungerer som restaurant.		Der indledtes tillige en periode med gennemgående forandringer af hotellets fysiske profil. Således blev halvdelen af hotellet med facade mod Store Torv og [[Bispegade]] i 1902 erstattet af en ny bygning i 4 etager ved arkitekterne [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)\|Eggert Christoffer Achen]] og [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]]. Den indvendige udsmykning udførtes af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)\|Karl Hansen-Reistrup]]. I 1907 underkastedes restaurationslokalerne en gennemgående fornyelse og i 1909 overtog [[Oluf Christensen]] hotellet, som i 1913 renoverede hotellet, hvor også Palmehaven etablederes. Palmehaven, som også blev kaldt Marmorsalen grundet de iøjenfaldende marmorvægge, blev hurtigt et populært tilholdsted for byens bedre borgerskab efter en aften i det nærliggende [[Aarhus Teater\|teater]]. I 1938 gennemgik baren ligeledes en omfattende renovering. Hotellets seneste omfattende ombygning fandt sted i 1984. I den forbindelse byggedes hotellets vinterhave, Queens Garden, der fungerer som restaurant.

MiaGulvadJørgensen: /* Store forandringer */

2023-11-27T12:57:07Z

Store forandringer

← Ældre version		Versionen fra 27. nov. 2023, 14:57
Linje 38:		Linje 38:
	[[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1915.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hotel Royal, Marmorsalen med palmehaven. Ukendt fotograf, 1915, Den Gamle Bys billedsamlingen.]]		[[Fil:Hotel Royal (Ukendt) 1915.jpg\|350px\|thumb\|right\|Hotel Royal, Marmorsalen med palmehaven. Ukendt fotograf, 1915, Den Gamle Bys billedsamlingen.]]

	Indtil 1897 var hotellet i familien Larsens eje. Ved den første gæstgiver, Niels Larsens, død i 1850 overtog enken og senere sønnen, Fredrik Larsen, hotellet. I 1873 solgte Frederik Larsen hotellet til sin bror, [[Carl Larsen]], og restauratør [[A. Vincent]]. I 1876 blev Carl Larsen eneejer, men solgte i 1894 hotellet til sin brorsøn [[Viggo Frederik Sofus Larsen]]. Denne afhændte i 1897 hotellet til [[Aktieselskabet Hotel Royal]]. Hermed var familiens engagement i hotellet definitivt slut, og der indledtes en periode med mange skift i både ejerskab og administration af den daglige drift.		Indtil 1897 var hotellet i familien Larsens eje. Ved den første gæstgiver, Niels Larsens, død i 1850 overtog enken og senere sønnen, Fredrik Larsen, hotellet. I 1873 solgte Frederik Larsen hotellet til sin bror, [[Carl Larsen (1837-1897)]], og restauratør [[A. Vincent]]. I 1876 blev Carl Larsen eneejer, men solgte i 1894 hotellet til sin brorsøn [[Viggo Frederik Sofus Larsen]]. Denne afhændte i 1897 hotellet til [[Aktieselskabet Hotel Royal]]. Hermed var familiens engagement i hotellet definitivt slut, og der indledtes en periode med mange skift i både ejerskab og administration af den daglige drift.

	Der indledtes tillige en periode med gennemgående forandringer af hotellets fysiske profil. Således blev halvdelen af hotellet med facade mod Store Torv og [[Bispegade]] i 1902 erstattet af en ny bygning i 4 etager ved arkitekterne [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)\|Eggert Christoffer Achen]] og [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]]. Den indvendige udsmykning udførtes af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)\|Karl Hansen-Reistrup]]. I 1907 underkastedes restaurationslokalerne en gennemgående fornyelse og i 1909 overtog [[Oluf Christensen]] hotellet, som i 1913 renoverede hotellet, hvor også Palmehaven etablederes. Palmehaven, som også blev kaldt Marmorsalen grundet de iøjenfaldende marmorvægge, blev hurtigt et populært tilholdsted for byens bedre borgerskab efter en aften i det nærliggende [[Aarhus Teater\|teater]]. I 1938 gennemgik baren ligeledes en omfattende renovering. Hotellets seneste omfattende ombygning fandt sted i 1984. I den forbindelse byggedes hotellets vinterhave, Queens Garden, der fungerer som restaurant.		Der indledtes tillige en periode med gennemgående forandringer af hotellets fysiske profil. Således blev halvdelen af hotellet med facade mod Store Torv og [[Bispegade]] i 1902 erstattet af en ny bygning i 4 etager ved arkitekterne [[Eggert Christoffer Achen (1853-1913)\|Eggert Christoffer Achen]] og [[Thorkel Luplau Møller (1868-1946)\|Thorkel Møller]]. Den indvendige udsmykning udførtes af [[Frederik Carl Kristian Hansen Reistrup (1863-1929)\|Karl Hansen-Reistrup]]. I 1907 underkastedes restaurationslokalerne en gennemgående fornyelse og i 1909 overtog [[Oluf Christensen]] hotellet, som i 1913 renoverede hotellet, hvor også Palmehaven etablederes. Palmehaven, som også blev kaldt Marmorsalen grundet de iøjenfaldende marmorvægge, blev hurtigt et populært tilholdsted for byens bedre borgerskab efter en aften i det nærliggende [[Aarhus Teater\|teater]]. I 1938 gennemgik baren ligeledes en omfattende renovering. Hotellets seneste omfattende ombygning fandt sted i 1984. I den forbindelse byggedes hotellets vinterhave, Queens Garden, der fungerer som restaurant.