Hotel Marselis - Versionshistorie

Hemik med 27. aug. 2024, 07:41

2024-08-27T07:41:11Z

← Ældre version		Versionen fra 27. aug. 2024, 09:41
Linje 22:		Linje 22:
	Det blev i sidste ende murermester [[Anker Jakobsen (1900-1983)\|Anker Jakobsen]], der fik gennemført planer om et hotelbyggeri i strand- og skovkanten. I juli 1965 købte han en tønde land tæt ved [[Varna Pavillonen]] af [[Aarhus Byråd]]. Beslutningen om salget af den store naturskønne strandgrund faldt på et lukket byrådsmøde, og da forhandlingsprotokollen ikke findes, kan vi kun gisne om, hvad der er blevet sagt på dette møde.		Det blev i sidste ende murermester [[Anker Jakobsen (1900-1983)\|Anker Jakobsen]], der fik gennemført planer om et hotelbyggeri i strand- og skovkanten. I juli 1965 købte han en tønde land tæt ved [[Varna Pavillonen]] af [[Aarhus Byråd]]. Beslutningen om salget af den store naturskønne strandgrund faldt på et lukket byrådsmøde, og da forhandlingsprotokollen ikke findes, kan vi kun gisne om, hvad der er blevet sagt på dette møde.

	Det lykkedes murermesteren at få hevet alle tilladelser fra fredningsmyndighederne i hus, og vejen var nu banet for at opføre det længe ventede hotel. Hotellets opførelse skete dog ikke uden protester. På grunden lå allerede skovfogedhuset [[Frydenlund (hus)\|Frydenlund]] og [[Villa Varna]], og det er ~~formodentligt~~ derfor, at Jakobsen fik sin byggetilladelse. Jakobsen ville ~~egentligt~~ have revet Villa Varna ned, men da byrådet modsatte sig dette, måtte bygningen indarbejdes i det nye byggeri.		Det lykkedes murermesteren at få hevet alle tilladelser fra fredningsmyndighederne i hus, og vejen var nu banet for at opføre det længe ventede hotel. Hotellets opførelse skete dog ikke uden protester. På grunden lå allerede skovfogedhuset [[Frydenlund (hus)\|Frydenlund]] og [[Villa Varna]], og det er formodentlig derfor, at Jakobsen fik sin byggetilladelse. Jakobsen ville egentlig have revet Villa Varna ned, men da byrådet modsatte sig dette, måtte bygningen indarbejdes i det nye byggeri.

	Jakobsen var en af en byens helt store bygmestre, og han stod blandt andet bag butikstorvet på [[Langenæs]], det store boligkompleks [[Kildegården]] for enden af [[Marselis Boulevard]], og endelig var han en af de førende til at bygge underjordiske parkeringsanlæg. Sidstnævnte bragte ham i problemer, da han i 1966 ved Vestre Landsret blev dømt for at være ansvarlig for, at det over 500 år gamle Aalborg Kloster slog revner, da Jakobsen tæt ved var ved at opføre en parkeringskælder.		Jakobsen var en af byens helt store bygmestre, og han stod blandt andet bag butikstorvet på [[Langenæs]], det store boligkompleks [[Kildegården]] for enden af [[Marselis Boulevard]], og endelig var han en af de førende til at bygge underjordiske parkeringsanlæg. Sidstnævnte bragte ham i problemer, da han i 1966 ved Vestre Landsret blev dømt for at være ansvarlig for, at det over 500 år gamle Aalborg Kloster slog revner, da Jakobsen tæt ved var ved at opføre en parkeringskælder.

	=== Unikke mursten ===		=== Unikke mursten ===
Linje 33:		Linje 33:
	Foran hotellet blev opført en stor vandinstallation i samme mursten, som hotellet var opført i. Sammenkrøbet ovenpå sad skulpturen kaldet Marselispigen udført af billedhugger Anker Hoffmann.		Foran hotellet blev opført en stor vandinstallation i samme mursten, som hotellet var opført i. Sammenkrøbet ovenpå sad skulpturen kaldet Marselispigen udført af billedhugger Anker Hoffmann.

	Hotellet skulle ~~både~~ henvende sig til både turister og konferencer og gerne til dem, der havde lidt ekstra penge på lommen. Alle værelser fik havudsigt, og ~~samtidigt~~ fik hvert eneste værelse eget toilet og bad, hvilket ikke var standarden tilbage i 1960’erne. Det gamle skovfogedhus blev indrettet som bolig for hotellets direktør, Frank Busse, og hans hustru, der også var ansat på hotellet. Frydenlunds længe blev bolig for hotellets oldfrue og elever. Den gamle rigmandsvilla, Villa Varna, blev sammenbygget med hotellet og indrettet til gæster med en dagligstue, selskabslokaler, konferencerum og en bar.		Hotellet skulle henvende sig til både turister og konferencer og gerne til dem, der havde lidt ekstra penge på lommen. Alle værelser fik havudsigt, og samtidig fik hvert eneste værelse eget toilet og bad, hvilket ikke var standarden tilbage i 1960’erne. Det gamle skovfogedhus blev indrettet som bolig for hotellets direktør, Frank Busse, og hans hustru, der også var ansat på hotellet. Frydenlunds længe blev bolig for hotellets oldfrue og elever. Den gamle rigmandsvilla, Villa Varna, blev sammenbygget med hotellet og indrettet til gæster med en dagligstue, selskabslokaler, konferencerum og en bar.

	=== Indvielsesmenu med gåselever og portvinsgelé ===		=== Indvielsesmenu med gåselever og portvinsgelé ===
	12. maj 1967 var Jakobsen klar til at byde de første hotelgæster velkommen. Dagen forinden havde byens spidser været til indvielsesfest, og over to dage kunne gæster for 48 kr. deltage i en festmiddag, hvor dresscoden var smoking. Menuen stod i øvrigt på ~~klarsuppe~~ med ærter og marv, krabbesalat Marselis, ægte gåselever, tunge og portvinsgelé, lammesteg, compot og salat, isbombe Siciliana og mocca.		Den 12. maj 1967 var Jakobsen klar til at byde de første hotelgæster velkommen. Dagen forinden havde byens spidser været til indvielsesfest, og over to dage kunne gæster for 48 kr. deltage i en festmiddag, hvor dresscoden var smoking. Menuen stod i øvrigt på klar suppe med ærter og marv, krabbesalat Marselis, ægte gåselever, tunge og portvinsgelé, lammesteg, compot og salat, isbombe Siciliana og mocca.

	Anker Jakobsen fulgte dagligt med i driften, og kort før sin død 1983 var han med til at udvide hotellet med en ny fløj med 30 ekstra værelser.		Anker Jakobsen fulgte dagligt med i driften, og kort før sin død 1983 var han med til at udvide hotellet med en ny fløj med 30 ekstra værelser.

Phillip Stadsarkivet med 12. aug. 2024, 13:19

2024-08-12T13:19:30Z

← Ældre version		Versionen fra 12. aug. 2024, 15:19
Linje 47:		Linje 47:
	* [[Hoteller i Aarhus]]		* [[Hoteller i Aarhus]]

	== ~~Hotel Marselis i~~ AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=110005 Hotel Marselis]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=110005 Hotel Marselis]}}

Phillip Stadsarkivet med 12. aug. 2024, 13:14

2024-08-12T13:14:38Z

← Ældre version		Versionen fra 12. aug. 2024, 15:14
Linje 44:		Linje 44:
	Hotellet forblev i familien Jakobsens eje indtil 2001, hvor det blev opkøbt af hotelkæden Helnan International A/S og fik sit nuværende navn; Helnan Marselis Hotel.		Hotellet forblev i familien Jakobsens eje indtil 2001, hvor det blev opkøbt af hotelkæden Helnan International A/S og fik sit nuværende navn; Helnan Marselis Hotel.

			=== Se også ===
			* [[Hoteller i Aarhus]]

	== Hotel Marselis i AarhusArkivet ==		== Hotel Marselis i AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=~~hotel+marselis Se arkivalier omhandlende~~ Hotel Marselis]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=110005 Hotel Marselis]}}

	~~<big>Se også</big>~~
	~~----~~
	* [[Hoteller i Aarhus]]

	==Litteratur og kilder==		== Litteratur og kilder ==
	* Demokraten 02.07.1965, 25.04.1966, 11.06.1966, 28.10.1966		* Demokraten 02.07.1965, 25.04.1966, 11.06.1966, 28.10.1966
	* Jyllands-Posten 22.01.1991, 02.03.2002		* Jyllands-Posten 22.01.1991, 02.03.2002
Linje 60:		Linje 58:
	* "Friis & Moltke - Gennemgang af tegnestuen Friis & Moltkes byggerier fra 1950'erne til 1990'erne. Af Poul Erik Skriver, 1997, Arkitektens Forlag.		* "Friis & Moltke - Gennemgang af tegnestuen Friis & Moltkes byggerier fra 1950'erne til 1990'erne. Af Poul Erik Skriver, 1997, Arkitektens Forlag.
	* Mogens Weinreich, "Da byen omsider fik et hotel ved Strandvejen"		* Mogens Weinreich, "Da byen omsider fik et hotel ved Strandvejen"


	[[Kategori:Kost & logi]]		[[Kategori:Kost & logi]]
	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

JanneMarieBarslev: /* Hotel Marselis på AarhusArkivet */

2023-04-18T06:05:02Z

Hotel Marselis på AarhusArkivet

← Ældre version		Versionen fra 18. apr. 2023, 08:05
Linje 45:		Linje 45:


	== Hotel Marselis på AarhusArkivet ==		== Hotel Marselis i AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=hotel+marselis Se arkivalier omhandlende Hotel Marselis]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=hotel+marselis Se arkivalier omhandlende Hotel Marselis]}}

JanneMarieBarslev med 29. mar. 2023, 13:42

2023-03-29T13:42:53Z

← Ældre version		Versionen fra 29. mar. 2023, 15:42
Linje 12:		Linje 12:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Strandvejen 25''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Hoteller, gæstgiverier, restaurationer og pensionater'']]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Strandvejen 25''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Hoteller, gæstgiverier, restaurationer og pensionater'']]

	'''Hotel Marselis''', i dag Helnan Marselis Hotel, er beliggende på Strandvejen 25 ved kysten i [[Marselisborgskovene]].		'''Hotel Marselis''', i dag '''Helnan Marselis Hotel''', er beliggende på [[Strandvejen 25]] ved kysten i [[Marselisborgskovene]]. Hotellet blev indviet i 1967 og er tegnet af [[Friis & Moltke]].

	~~I perioden fra slutningen af 1800-tallet frem til midten af 1900-tallet var forslagene mange~~ om et ~~hotel~~ i de ~~naturskønne omgivelser ved siden~~ af ~~Marselisborgskovene~~. ~~Finansielle problemer kom altid i vejen, og det blev kun til bygningen~~ af ~~de to pavilloner ved~~ [[Varna ~~Pavillonen~~\|~~Varna~~]] og [[~~Ørnereden~~]].		===De første planer om et strandhotel===
			På [[Strandvejen]] 25 ligger tre ejendomme, der arkitektonisk stikker i hver sin retning. Her ligger det gamle, idylliske bindingsværkshus [[Frydenlund (hus)\|Frydenlund]], der blev opført i de første år af 1800-tallet som skovfogedbolig under herregården Marselisborg. Ved siden af ligger [[Villa Varna\|den store rigmandsvilla]] med pudset murværk fra 1895 opført for grosserer [[Otto Langballe (1843-1910)\|Langballe]]. Og endelig rummer adressen en stor bygning opført med skarpe linjer i mørke mursten. Tilsammen udgør de tre bygninger Helnan Marselis Hotel.

	~~Først~~ i ~~1965 lykkedes det Murermester~~ [[~~Anker Jakobsen (1900-1983)\|Anker Jakobsen~~]] at ~~gennemføre planen om~~ et ~~hotelbyggeri, da han købte det nydelige bindingsværk ”~~[[~~Frydenlund (hus)\|Frydenlund~~]]”, ~~der skulle være en del af hotellet~~. ~~Ved bebyggelsen~~ af ~~Hotel Marselis~~ var ~~respekten også stor for områdets historie. Hotellets opførelse skete dog ikke uden protester. Men i 1967 blev Hotel Marselis indviet~~, ~~og kritikken af hotellet blev~~ for ~~alvor manet i jorden~~.		Da aftalen om en kommunal overtagelse af de tidligere privatejede [[Marselisborgskovene]] faldt på plads i 1896, begyndte de første tanker om et strandhotel at spire. Omkring 1907 havde [[Turistforeningen for Aarhus og Omegn]] koncession på et badehotel i Marselisborgskovene. Planen var at opføre et sådant ved [[Ørnereden]]. Her blev da også opført en restaurationsbygning i 1910, men økonomien blev aldrig til at opføre et hotel. Frem til midten af 1900-tallet var drømmene om et badehotel oppe at vende flere gange på turistforeningens generalforsamlinger, men det lykkedes aldrig at få skabt økonomisk grobund for dette.

	~~Helnan Marselis Hotel var~~ Anker ~~Jakobsens helt store livsværk~~, ~~og hotellet skulle derfor skille sig ud. Murermesteren ville ikke bygge~~ et ~~hotel~~ i ~~fabrikslavet mursten~~. ~~Hver og~~ en ~~mursten er derfor håndlavet~~, og der er ~~ikke to sten med samme størrelse eller form~~.		=== Murermesterens livsdrøm ===
			Det blev i sidste ende murermester [[Anker Jakobsen (1900-1983)\|Anker Jakobsen]], der fik gennemført planer om et hotelbyggeri i strand- og skovkanten. I juli 1965 købte han en tønde land tæt ved [[Varna Pavillonen]] af [[Aarhus Byråd]]. Beslutningen om salget af den store naturskønne strandgrund faldt på et lukket byrådsmøde, og da forhandlingsprotokollen ikke findes, kan vi kun gisne om, hvad der er blevet sagt på dette møde.

	~~I 1965 købte murermester [[Anker Jakobsen (1900-1983)\|Anker Jakobsen]] den gamle 'Villa Varna' ved [[Strandvejen]]~~ og det ~~nærliggende skovfogedsted~~ [[Frydenlund (hus)\|Frydenlund]] af [[~~Aarhus Kommune\|Århus Kommune~~]], ~~hvorefter han lod opføre et nyt hotelkompleks. Hotel Marselis~~ er ~~tegnet af arkitekterne [[Friis og Moltke\|Friis og Moltke]]~~. ~~Arkitekten [[Thyge Klemann]] stod for indretningen af Villa Varna. '~~Villa Varna~~' blev ikke revet~~ ned, men ~~i stedet indbygget i hotelkomplekset~~, ~~Hotel Marselis, der blev indviet~~ i ~~1967~~.		Det lykkedes murermesteren at få hevet alle tilladelser fra fredningsmyndighederne i hus, og vejen var nu banet for at opføre det længe ventede hotel. Hotellets opførelse skete dog ikke uden protester. På grunden lå allerede skovfogedhuset [[Frydenlund (hus)\|Frydenlund]] og [[Villa Varna]], og det er formodentligt derfor, at Jakobsen fik sin byggetilladelse. Jakobsen ville egentligt have revet Villa Varna ned, men da byrådet modsatte sig dette, måtte bygningen indarbejdes i det nye byggeri.

	Anker Jakobsen fulgte dagligt med i driften, ~~indtil~~ han ~~blev 80 år~~. ~~Han ejede hotellet indtil sin~~ død~~, hvorefter~~ sønnen, Bent Jakobsen, ~~drev det videre~~. ~~Hotellet~~ blev i ~~familiens eje indtil 2001~~. ~~Sidst~~ i ~~1980’erne~~ blev ~~komplekset udvidet~~ med ~~en ny fløj~~, der ~~blandt andet indbefatter en swimmingpool~~.		Jakobsen var en af en byens helt store bygmestre, og han stod blandt andet bag butikstorvet på [[Langenæs]], det store boligkompleks [[Kildegården]] for enden af [[Marselis Boulevard]], og endelig var han en af de førende til at bygge underjordiske parkeringsanlæg. Sidstnævnte bragte ham i problemer, da han i 1966 ved Vestre Landsret blev dømt for at være ansvarlig for, at det over 500 år gamle Aalborg Kloster slog revner, da Jakobsen tæt ved var ved at opføre en parkeringskælder.

			=== Unikke mursten ===
			Det store nye strandhotel skulle være Jakobsens livsprojekt, og der blev da heller ikke sparet på noget. Som arkitekter hyrede Jakobsen [[Friis & Moltke]], der allerede havde stået bag [[Hotel Tre Ege]] i [[Brabrand]] og Hotel Hvide Hus i Aalborg, samt den aarhusianske arkitekt [[Thyge Klemann (1907-1979)\|Thyge Kleemann]]. Indretningsarkitekt Harbo Sølvsten stod for det indvendige.

			Murermesteren ville ikke have et hotel opført med almindelige fabrikslavede mursten. Hans hotel skulle være helt unikt, og derfor blev hver og en af de mokkafarvede mursten håndlavet, så ikke to sten fik nøjagtigt samme størrelse eller form. Den arkitektoniske stil er den såkaldte brutalistiske, selvom det mest er betonbyggerier, man bruger den stilbetegnelse om, hvor byggematerialerne har fået lov at stå i deres rå form. Her er ikke pudset nogle vægge – hverken udvendigt eller indvendigt. Ud mod Strandvejen virker den kaffebrune facade lukket, og vinduer er få og små. Noget, som vakte kritik blandt nogle i samtiden. Indvendigt danner brede murpiller og bærende vægge nicher, der sammen med de mørke mursten er med til at give hotellet et intimt præg. På murpillerne findes desuden motiver i farvet keramik udført af billedkunstner Jørgen Glud. At det hele ikke bliver mørkt og dystert, sørger de store vinduespartier, der strækker sig fra gulv til loft ud mod kysten, for.

			Foran hotellet blev opført en stor vandinstallation i samme mursten, som hotellet var opført i. Sammenkrøbet ovenpå sad skulpturen kaldet Marselispigen udført af billedhugger Anker Hoffmann.

			Hotellet skulle både henvende sig til både turister og konferencer og gerne til dem, der havde lidt ekstra penge på lommen. Alle værelser fik havudsigt, og samtidigt fik hvert eneste værelse eget toilet og bad, hvilket ikke var standarden tilbage i 1960’erne. Det gamle skovfogedhus blev indrettet som bolig for hotellets direktør, Frank Busse, og hans hustru, der også var ansat på hotellet. Frydenlunds længe blev bolig for hotellets oldfrue og elever. Den gamle rigmandsvilla, Villa Varna, blev sammenbygget med hotellet og indrettet til gæster med en dagligstue, selskabslokaler, konferencerum og en bar.

			=== Indvielsesmenu med gåselever og portvinsgelé ===
			12. maj 1967 var Jakobsen klar til at byde de første hotelgæster velkommen. Dagen forinden havde byens spidser været til indvielsesfest, og over to dage kunne gæster for 48 kr. deltage i en festmiddag, hvor dresscoden var smoking. Menuen stod i øvrigt på klarsuppe med ærter og marv, krabbesalat Marselis, ægte gåselever, tunge og portvinsgelé, lammesteg, compot og salat, isbombe Siciliana og mocca.

			Anker Jakobsen fulgte dagligt med i driften, og kort før sin død 1983 var han med til at udvide hotellet med en ny fløj med 30 ekstra værelser.

			Ved Anker Jakobsens død overtog sønnen, Bent Jakobsen, ejerskabet og driften af hotellet. I 1987 blev Karen Melson dog ansat som administrerende direktør som aflastning for Bent Jakobsen. Melson satte gang i en omfattende renovering af hotellet og en helt ny tilbygning med swimmingpool, sauna, fitnessfaciliteter og en stor ny bar kaldet Beach Club. Hele herligheden stod klar til indvielse i januar 1991. Den nye hoteludvidelse blev bygget ind i skrænten og ligger således delvist under jorden. Byrådet gav i forbindelse med udvidelsen dispensation fra kommunalplanen. Som ved de tidligere udvidelser var det Friis & Moltke, der stod for tegningerne.

			Hotellet forblev i familien Jakobsens eje indtil 2001, hvor det blev opkøbt af hotelkæden Helnan International A/S og fik sit nuværende navn; Helnan Marselis Hotel.

	~~I 2001 blev hotellet opkøbt af hotelkæden Helnan International A/S og fik navnet ''Helnan Marselis Hotel''.~~

	== Hotel Marselis på AarhusArkivet ==		== Hotel Marselis på AarhusArkivet ==

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2023-03-24T09:21:19Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 24. mar. 2023, 11:21
Linje 34:		Linje 34:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			* Demokraten 02.07.1965, 25.04.1966, 11.06.1966, 28.10.1966
			* Jyllands-Posten 22.01.1991, 02.03.2002
			* Århus Onsdag 10.06.1987
	* Århus Stiftstidende 02.07.1965, 01.10.1966, 10.05.1967, 11.05.1967, 20.08.1982, 11.05.1983, 07.11.1986, 30.08.1987, 13.06.1989, 16.08.1989, 02.05.1990, 29.07.1990, 19.01.1991,		* Århus Stiftstidende 02.07.1965, 01.10.1966, 10.05.1967, 11.05.1967, 20.08.1982, 11.05.1983, 07.11.1986, 30.08.1987, 13.06.1989, 16.08.1989, 02.05.1990, 29.07.1990, 19.01.1991,
	* Århus Onsdag 10.06.1987
	* Jyllands-Posten 22.01.1991
	* Jyllands-Posten 2.3.2002
	* Helnan Marselis Hotels hjemmeside: https://www.helnan.dk/marselis/historie/.		* Helnan Marselis Hotels hjemmeside: https://www.helnan.dk/marselis/historie/.
	* "Friis & Moltke - Gennemgang af tegnestuen Friis & Moltkes byggerier fra 1950'erne til 1990'erne. Af Poul Erik Skriver, 1997, Arkitektens Forlag.		* "Friis & Moltke - Gennemgang af tegnestuen Friis & Moltkes byggerier fra 1950'erne til 1990'erne. Af Poul Erik Skriver, 1997, Arkitektens Forlag.

JanneMarieBarslev med 24. mar. 2023, 08:56

2023-03-24T08:56:38Z

← Ældre version		Versionen fra 24. mar. 2023, 10:56
Linje 37:		Linje 37:
	* Århus Onsdag 10.06.1987		* Århus Onsdag 10.06.1987
	* Jyllands-Posten 22.01.1991		* Jyllands-Posten 22.01.1991
	* Mogens Weinreich, "Da byen omsider fik et hotel ved Strandvejen"
	* Jyllands-Posten 2.3.2002		* Jyllands-Posten 2.3.2002
	* Helnan Marselis Hotels hjemmeside: https://www.helnan.dk/marselis/historie/.		* Helnan Marselis Hotels hjemmeside: https://www.helnan.dk/marselis/historie/.
			* "Friis & Moltke - Gennemgang af tegnestuen Friis & Moltkes byggerier fra 1950'erne til 1990'erne. Af Poul Erik Skriver, 1997, Arkitektens Forlag.
			* Mogens Weinreich, "Da byen omsider fik et hotel ved Strandvejen"


	[[Kategori:Kost & logi]]		[[Kategori:Kost & logi]]
	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2023-03-23T09:28:18Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 23. mar. 2023, 11:28
Linje 34:		Linje 34:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* Århus Stiftstidende 02.07.1965, 01.10.1966, 10.05.1967, 11.05.1967, 20.08.1982, 11.05.1983, 07.11.1986,		* Århus Stiftstidende 02.07.1965, 01.10.1966, 10.05.1967, 11.05.1967, 20.08.1982, 11.05.1983, 07.11.1986, 30.08.1987, 13.06.1989, 16.08.1989, 02.05.1990, 29.07.1990, 19.01.1991,
	* Århus Onsdag 10.06.1987		* Århus Onsdag 10.06.1987
			* Jyllands-Posten 22.01.1991
	* Mogens Weinreich, "Da byen omsider fik et hotel ved Strandvejen"		* Mogens Weinreich, "Da byen omsider fik et hotel ved Strandvejen"
	* Jyllands-Posten 2.3.2002		* Jyllands-Posten 2.3.2002

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2023-03-23T09:14:16Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 23. mar. 2023, 11:14
Linje 34:		Linje 34:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* Århus Stiftstidende 02.07.1965, 01.10.1966, 10.05.1967, 11.05.1967, 20.08.1982, 11.05.1983		* Århus Stiftstidende 02.07.1965, 01.10.1966, 10.05.1967, 11.05.1967, 20.08.1982, 11.05.1983, 07.11.1986,
			* Århus Onsdag 10.06.1987
	* Mogens Weinreich, "Da byen omsider fik et hotel ved Strandvejen"		* Mogens Weinreich, "Da byen omsider fik et hotel ved Strandvejen"
	* Jyllands-Posten 2.3.2002		* Jyllands-Posten 2.3.2002

JanneMarieBarslev med 23. mar. 2023, 09:05

2023-03-23T09:05:49Z

← Ældre version		Versionen fra 23. mar. 2023, 11:05
Linje 34:		Linje 34:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* Århus Stiftstidende 02.07.1965, 01.10.1966, 10.05.1967, 11.05.1967,		* Århus Stiftstidende 02.07.1965, 01.10.1966, 10.05.1967, 11.05.1967, 20.08.1982, 11.05.1983
	* Mogens Weinreich, "Da byen omsider fik et hotel ved Strandvejen"		* Mogens Weinreich, "Da byen omsider fik et hotel ved Strandvejen"
	* Jyllands-Posten 2.3.2002		* Jyllands-Posten 2.3.2002