Hotel Jylland - Versionshistorie

Hemik med 8. jan. 2026, 11:39

2026-01-08T11:39:16Z

MiaGulvadJørgensen: Fjerner version 73152 af MiaGulvadJørgensen (diskussion)

2022-10-20T10:45:35Z

Fjerner version 73152 af MiaGulvadJørgensen (diskussion)

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2022, 12:45
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Hotel Jylland før.jpg\|500px\|thumb\|right\|Hotel Jylland på hjørner af [[Studsgade]] og [[Nørreport]].]]		[[Fil:Hotel Jylland før.jpg\|500px\|thumb\|right\|Hotel Jylland på hjørner af [[Studsgade]] og [[Nørreport]].]]

	'''Hotel Jylland''' lå på [[Studsgade]] 35-37, tidligere nr. 173, på hjørnet af Studsgade og [[Fægyden]] - i dag en del af [[Nørreport]]. Fægyden var en meget smal gade, hvilket gjorde, at man ikke kunne åbne vinduerne i den nederste del af Hotel Jylland ud mod gaden, da det ville stoppe færdsel i gyden. Hotellet havde gennem tiden mange forskellige ejere og derfor en noget kringlet ejerhistorie.		'''Hotel Jylland''' lå på [[Studsgade]] 64-66, tidligere nr. 173, på hjørnet af Studsgade og [[Fægyden]] - i dag en del af [[Nørreport]]. Fægyden var en meget smal gade, hvilket gjorde, at man ikke kunne åbne vinduerne i den nederste del af Hotel Jylland ud mod gaden, da det ville stoppe færdsel i gyden. Hotellet havde gennem tiden mange forskellige ejere og derfor en noget kringlet ejerhistorie.

	===Etablering og tidlig historie===		===Etablering og tidlig historie===

MiaGulvadJørgensen med 20. okt. 2022, 10:44

2022-10-20T10:44:58Z

← Ældre version		Versionen fra 20. okt. 2022, 12:44
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Hotel Jylland før.jpg\|500px\|thumb\|right\|Hotel Jylland på hjørner af [[Studsgade]] og [[Nørreport]].]]		[[Fil:Hotel Jylland før.jpg\|500px\|thumb\|right\|Hotel Jylland på hjørner af [[Studsgade]] og [[Nørreport]].]]

	'''Hotel Jylland''' lå på [[Studsgade]] 64-66, tidligere nr. 173, på hjørnet af Studsgade og [[Fægyden]] - i dag en del af [[Nørreport]]. Fægyden var en meget smal gade, hvilket gjorde, at man ikke kunne åbne vinduerne i den nederste del af Hotel Jylland ud mod gaden, da det ville stoppe færdsel i gyden. Hotellet havde gennem tiden mange forskellige ejere og derfor en noget kringlet ejerhistorie.		'''Hotel Jylland''' lå på [[Studsgade]] 35-37, tidligere nr. 173, på hjørnet af Studsgade og [[Fægyden]] - i dag en del af [[Nørreport]]. Fægyden var en meget smal gade, hvilket gjorde, at man ikke kunne åbne vinduerne i den nederste del af Hotel Jylland ud mod gaden, da det ville stoppe færdsel i gyden. Hotellet havde gennem tiden mange forskellige ejere og derfor en noget kringlet ejerhistorie.

	===Etablering og tidlig historie===		===Etablering og tidlig historie===

MiaGulvadJørgensen: /* Etabilssement National */

2022-07-14T10:50:31Z

Etabilssement National

← Ældre version		Versionen fra 14. jul. 2022, 12:50
Linje 12:		Linje 12:

	=== Etabilssement National ===		=== Etabilssement National ===
	I 1872 blev gæstgiveriet Hotel Jylland overtaget af Jonas Nielsen. Jonas Nielsen flyttede i 1875 til [[Toldbod-Viinhuus]], og S. Sørensen overtog beværtningen igen. I 1882 ~~komm~~ der billardbord til fri afbenyttelse for gæster. Hotel Jylland var på dette tidspunkt drevet af [[Søren Grosen Poulsen Kjær (1827-1888)\|Søren Kjær]]. Året efter blev der indrettet dansesal og teater på hotellet. Dansesalen og teateret blev indrettet som en separat del af hotellet, kaldet ”Etablissement National”. Her kunne man se teaterstykker og koncerter for 50 øre. De optrædende i Etablissement National var musikere, sangere og komikere, der boede på hotellet. Det lukkede dog i 1888 ved S. Kjærs død.		I 1872 blev gæstgiveriet Hotel Jylland overtaget af Jonas Nielsen. Jonas Nielsen flyttede i 1875 til [[Toldbod-Viinhuus]], og S. Sørensen overtog beværtningen igen. I 1882 kom der billardbord til fri afbenyttelse for gæster. Hotel Jylland var på dette tidspunkt drevet af [[Søren Grosen Poulsen Kjær (1827-1888)\|Søren Kjær]]. Året efter blev der indrettet dansesal og teater på hotellet. Dansesalen og teateret blev indrettet som en separat del af hotellet, kaldet ”Etablissement National”. Her kunne man se teaterstykker og koncerter for 50 øre. De optrædende i Etablissement National var musikere, sangere og komikere, der boede på hotellet. Det lukkede dog i 1888 ved S. Kjærs død.

	=== Hotel Jylland fra 1911-1938 ===		=== Hotel Jylland fra 1911-1938 ===

MiaGulvadJørgensen med 9. jun. 2022, 12:20

2022-06-09T12:20:57Z

← Ældre version		Versionen fra 9. jun. 2022, 14:20
Linje 12:		Linje 12:

	=== Etabilssement National ===		=== Etabilssement National ===
	I 1872 blev gæstgiveriet Hotel Jylland overtaget af Jonas Nielsen. Jonas Nielsen flyttede i 1875 til [[Toldbod-Viinhuus]], og S. Sørensen overtog beværtningen igen. I 1882 komm der billardbord til fri afbenyttelse for gæster. Hotel Jylland var på dette tidspunkt drevet af [[S. Kjær]]. Året efter blev der indrettet dansesal og teater på hotellet. Dansesalen og teateret blev indrettet som en separat del af hotellet, kaldet ”Etablissement National”. Her kunne man se teaterstykker og koncerter for 50 øre. De optrædende i Etablissement National var musikere, sangere og komikere, der boede på hotellet. Det lukkede dog i 1888 ved S. Kjærs død.		I 1872 blev gæstgiveriet Hotel Jylland overtaget af Jonas Nielsen. Jonas Nielsen flyttede i 1875 til [[Toldbod-Viinhuus]], og S. Sørensen overtog beværtningen igen. I 1882 komm der billardbord til fri afbenyttelse for gæster. Hotel Jylland var på dette tidspunkt drevet af [[Søren Grosen Poulsen Kjær (1827-1888)\|Søren Kjær]]. Året efter blev der indrettet dansesal og teater på hotellet. Dansesalen og teateret blev indrettet som en separat del af hotellet, kaldet ”Etablissement National”. Her kunne man se teaterstykker og koncerter for 50 øre. De optrædende i Etablissement National var musikere, sangere og komikere, der boede på hotellet. Det lukkede dog i 1888 ved S. Kjærs død.

	=== Hotel Jylland fra 1911-1938 ===		=== Hotel Jylland fra 1911-1938 ===

JanneMarieBarslev: /* Aarhus Kommune erhverver bygningen */

2021-03-29T07:51:53Z

Aarhus Kommune erhverver bygningen

← Ældre version		Versionen fra 29. mar. 2021, 09:51
Linje 19:		Linje 19:
	=== Aarhus Kommune erhverver bygningen ===		=== Aarhus Kommune erhverver bygningen ===
	[[Fil:Nørreport det nedrevne Hotel Jyllandaugust 1960125.jpg\|300px\|thumb\|right\|Nedrivning af Hotel Jylland i august 1960]]		[[Fil:Nørreport det nedrevne Hotel Jyllandaugust 1960125.jpg\|300px\|thumb\|right\|Nedrivning af Hotel Jylland i august 1960]]
	[[Aarhus Kommune]] købte Hotel Jylland i 1939 for en pris af 147.000 kr. inklusiv inventar. Kommunen lejede det ud frem til 1960. Den sidste reaturatice i Hotel Jylland var E. Simonsen		[[Aarhus Kommune]] købte Hotel Jylland i 1939 for en pris af 147.000 kr. inklusiv inventar. Kommunen lejede det ud frem til 1960. Den sidste reaturatice i Hotel Jylland var E. Simonsen.

	=== Nedrivning af Hotel Jylland ===		=== Nedrivning af Hotel Jylland ===

Claire W Jensen med 11. maj 2017, 07:39

2017-05-11T07:39:23Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2017, 09:39
Linje 6:		Linje 6:
	Huset var en bindingsværksgård, opført af etatsråd Eriksen. Det ældste, der kendes til gården, er, at den i 1761 er ejet af købmand [[Rasmus Todberg]]. I slutningen af 1820’erne blev den solgt til [[Jens Brændstrup]], som begyndte en produktion af brændevin på gården. I 1838 omdannede han gården til et hotel og navngav det Hotel Jylland. En grund til hotellets placering var, at dagvognene fra Aarhus til Randers havde holdeplads i gården, hvilket gjorde, at der kom mange udenbys gæster til stedet. Det var det første sted, de kom, når de stod af vognen. Da rutebilerne senere kom til byen, holdt de også tæt på hotellet.		Huset var en bindingsværksgård, opført af etatsråd Eriksen. Det ældste, der kendes til gården, er, at den i 1761 er ejet af købmand [[Rasmus Todberg]]. I slutningen af 1820’erne blev den solgt til [[Jens Brændstrup]], som begyndte en produktion af brændevin på gården. I 1838 omdannede han gården til et hotel og navngav det Hotel Jylland. En grund til hotellets placering var, at dagvognene fra Aarhus til Randers havde holdeplads i gården, hvilket gjorde, at der kom mange udenbys gæster til stedet. Det var det første sted, de kom, når de stod af vognen. Da rutebilerne senere kom til byen, holdt de også tæt på hotellet.

	Jens Brendstrup overdrog hotellet til sin svigersøn [[Niels Rasmus Erichsen]] i 1848. Niels Rasmus Eriksen forpagtede i 1852 hotellet ud til Fr. J. Salomon der i denne anledning indsendte følgende annonce til [[Aarhus Stiftstidende]] '': … tillader jeg mig herved at bekjentgjøre, med Tilføiende, at jeg ved prompte og billig Beværtning skal bestræbe mig for at tilfredsstille Enhver, som vil beære mig med sit Besøg."'' I 1857 solgte Niels Rasmus Erichsen Hotel Jylland for 20.000 rigsdaler, til kroejer J. Jensen fra Linaa. Kroejer J. Jensen fik alt inventaret med i handlen.		Jens Brendstrup overdrog hotellet til sin svigersøn [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)\|Niels Rasmus Erichsen]] i 1848. Niels Rasmus Eriksen forpagtede i 1852 hotellet ud til Fr. J. Salomon der i denne anledning indsendte følgende annonce til [[Aarhus Stiftstidende]] '': … tillader jeg mig herved at bekjentgjøre, med Tilføiende, at jeg ved prompte og billig Beværtning skal bestræbe mig for at tilfredsstille Enhver, som vil beære mig med sit Besøg."'' I 1857 solgte Niels Rasmus Erichsen Hotel Jylland for 20.000 rigsdaler, til kroejer J. Jensen fra Linaa. Kroejer J. Jensen fik alt inventaret med i handlen.

	=== Udlejning af værelser ===		=== Udlejning af værelser ===

Kittelsen: /* Kilder */

2016-03-08T10:00:52Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 8. mar. 2016, 12:00
Linje 32:		Linje 32:

	[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]		[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]
			[[Kategori: Det 19. århundrede]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Stinejensen: /* Kilder */

2015-08-24T08:32:30Z

Kilder

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2015, 10:32
Linje 26:		Linje 26:

	== Kilder ==		== Kilder ==
	*Sejrs Sedler		*[http://www.sejrssedler.dk/ Sejrs Sedler]
	*Peder Jensen: ”Huse og mennesker i en gammel gade”, 1957.		*Peder Jensen: ”Huse og mennesker i en gammel gade”, 1957.
	*Bernhardt Jensen: ”Fra det glade Aarhus”, 1963.		*Bernhardt Jensen: ”Fra det glade Aarhus”, 1963.

Stinejensen: /* Hotel Jylland fra 1911-1938 */

2015-08-24T08:31:12Z

Hotel Jylland fra 1911-1938

← Ældre version		Versionen fra 24. aug. 2015, 10:31
Linje 15:		Linje 15:

	=== Hotel Jylland fra 1911-1938 ===		=== Hotel Jylland fra 1911-1938 ===
	I 1911 overtog Søren Christensen Hotel Jylland, og fra hans død i 1925 drev hans kone [[Jacobine Christensen]] hotellet videre. Et trækplaster for Hotel Jylland var, at det lå tæt på [[~~Grenåbanen~~\|jernbanen til Ryomgård]] ved [[Østboulevarden]]. Stedet annoncerede meget for at tiltrække rejsende. ''”Gode Værelser, billige Priser og god Staldplads.”'' I hotellets velmagtsdage var der plads til 100 heste i gården.		I 1911 overtog Søren Christensen Hotel Jylland, og fra hans død i 1925 drev hans kone [[Jacobine Christensen]] hotellet videre. Et trækplaster for Hotel Jylland var, at det lå tæt på [[Ryombanen\|jernbanen til Ryomgård]] ved [[Østboulevarden]]. Stedet annoncerede meget for at tiltrække rejsende. ''”Gode Værelser, billige Priser og god Staldplads.”'' I hotellets velmagtsdage var der plads til 100 heste i gården.

	=== Aarhus Kommune erhverver bygningen ===		=== Aarhus Kommune erhverver bygningen ===

← Ældre version		Versionen fra 8. jan. 2026, 13:39
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Hotel Jylland før.jpg\|500px\|thumb\|right\|Hotel Jylland på ~~hjørner~~ af [[Studsgade]] og [[Nørreport]].]]		[[Fil:Hotel Jylland før.jpg\|500px\|thumb\|right\|Hotel Jylland på hjørnet af [[Studsgade]] og [[Nørreport]]]]

	'''Hotel Jylland''' lå på [[Studsgade]] 64-66, tidligere nr. 173, på hjørnet af Studsgade og [[Fægyden]] - i dag en del af [[Nørreport]]. Fægyden var en meget smal gade, hvilket gjorde, at man ikke kunne åbne vinduerne i den nederste del af Hotel Jylland ud mod gaden, da det ville stoppe færdsel i gyden. Hotellet havde gennem tiden mange forskellige ejere og derfor en noget kringlet ejerhistorie.		'''Hotel Jylland''' lå i [[Studsgade]] 64-66, tidligere nr. 173, på hjørnet af Studsgade og [[Fægyden]] - i dag en del af [[Nørreport]]. Fægyden var en meget smal gade, hvilket gjorde, at man ikke kunne åbne vinduerne i den nederste del af Hotel Jylland ud mod gaden, da det ville stoppe færdsel i gyden. Hotellet havde gennem tiden mange forskellige ejere og derfor en noget kringlet ejerhistorie.

	===Etablering og tidlig historie===		===Etablering og tidlig historie===
	Huset var en bindingsværksgård, opført af etatsråd Eriksen. Det ældste, der kendes til gården, er, at den i 1761 er ejet af købmand [[Rasmus Todberg]]. I slutningen af 1820’erne blev den solgt til [[Jens ~~Brændstrup~~]], som begyndte en produktion af brændevin på gården. I 1838 omdannede han gården til et hotel og navngav det Hotel Jylland. En grund til hotellets placering var, at dagvognene fra Aarhus til Randers havde holdeplads i gården, hvilket gjorde, at der kom mange udenbys gæster til stedet. Det var det første sted, de kom, når de stod af vognen. Da rutebilerne senere kom til byen, holdt de også tæt på hotellet.		Huset var en bindingsværksgård, opført af etatsråd Eriksen. Det ældste, der kendes til gården, er, at den i 1761 er ejet af købmand [[Rasmus Todberg]]. I slutningen af 1820’erne blev den solgt til [[Jens Brendstrup]], som begyndte en produktion af brændevin på gården. I 1838 omdannede han gården til et hotel og navngav det Hotel Jylland. En grund til hotellets placering var, at dagvognene fra Aarhus til Randers havde holdeplads i gården, hvilket gjorde, at der kom mange udenbys gæster til stedet. Det var således det første sted, de kom, når de stod af vognen. Da rutebilerne senere kom til byen, holdt de også tæt på hotellet.

	Jens Brendstrup overdrog hotellet til sin svigersøn [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)\|Niels Rasmus Erichsen]] i 1848. Niels Rasmus Eriksen forpagtede i 1852 hotellet ud til Fr. J. Salomon der i denne anledning indsendte følgende annonce til [[Aarhus Stiftstidende]] '': … tillader jeg mig herved at bekjentgjøre, med Tilføiende, at jeg ved prompte og billig Beværtning skal bestræbe mig for at tilfredsstille Enhver, som vil beære mig med sit Besøg."'' I 1857 solgte Niels Rasmus Erichsen Hotel Jylland for 20.000 rigsdaler, til kroejer J. Jensen fra Linaa. Kroejer J. Jensen fik alt inventaret med i handlen.		Jens Brendstrup overdrog hotellet til sin svigersøn [[Niels Rasmus Erichsen (1814-1900)\|Niels Rasmus Erichsen]] i 1848. Niels Rasmus Eriksen forpagtede i 1852 hotellet ud til Fr. J. Salomon, der i denne anledning indsendte følgende annonce til [[Aarhus Stiftstidende]] '': … tillader jeg mig herved at bekjentgjøre, med Tilføiende, at jeg ved prompte og billig Beværtning skal bestræbe mig for at tilfredsstille Enhver, som vil beære mig med sit Besøg."'' I 1857 solgte Niels Rasmus Erichsen Hotel Jylland for 20.000 rigsdaler til kroejer J. Jensen fra Linaa. Kroejer J. Jensen fik alt inventaret med i handlen.

	=== Udlejning af værelser ===		=== Udlejning af værelser ===
	J. Jensen ændrede Hotel Jylland fra at have været rent gæstgiveri til også at udleje værelser. I 1859 annoncerede A. Brendstrup (var han forpagter, for ~~kroeejer~~ var jo J. Jensen?)i Aarhus Stiftstidende, at der udlejes nyrenoverede, ''”propre og luftige Værelser''”. I 1860 ~~bliver~~ gæstgivergården overtaget af A. Svane. Hver aften kunne man komme og høre musikalsk aftenunderholdning, leveret af Otterdahl og forskellige kunstnere ~~optræder~~. I 1867 blev Hotel Jylland solgt af ~~kammeråd~~ Erichsen til værtshusholder S. Sørensen for 13.000 rigsdalere.		J. Jensen ændrede Hotel Jylland fra at have været rent gæstgiveri til også at udleje værelser. I 1859 annoncerede A. Brendstrup (var han forpagter, for kroejer var jo J. Jensen?) i Aarhus Stiftstidende, at der udlejes nyrenoverede, ''”propre og luftige Værelser''”. I 1860 blev gæstgivergården overtaget af A. Svane. Hver aften kunne man komme og høre musikalsk aftenunderholdning, leveret af Otterdahl og forskellige optrædende kunstnere. I 1867 blev Hotel Jylland solgt af kammerråd Erichsen til værtshusholder S. Sørensen for 13.000 rigsdalere.

	=== ~~Etabilssement~~ National ===		=== Etablissement National ===
	I 1872 blev gæstgiveriet Hotel Jylland overtaget af Jonas Nielsen. Jonas Nielsen flyttede i 1875 til [[Toldbod-Viinhuus]], og S. Sørensen overtog beværtningen igen. I 1882 kom der billardbord til fri afbenyttelse for gæster. Hotel Jylland var på dette tidspunkt drevet af [[Søren Grosen Poulsen Kjær (1827-1888)\|Søren Kjær]]. Året efter blev der indrettet dansesal og teater på hotellet. Dansesalen og teateret blev indrettet som en separat del af hotellet, kaldet ~~”Etablissement National”~~. Her kunne man se teaterstykker og koncerter ~~for~~ 50 øre. De optrædende i Etablissement National var musikere, sangere og komikere, der boede på hotellet. Det lukkede dog i 1888 ved S. Kjærs død.		I 1872 blev gæstgiveriet Hotel Jylland overtaget af Jonas Nielsen. Jonas Nielsen flyttede i 1875 til [[Toldbod-Viinhuus]], og S. Sørensen overtog beværtningen igen. I 1882 kom der billardbord til fri afbenyttelse for gæster. Hotel Jylland var på dette tidspunkt drevet af [[Søren Grosen Poulsen Kjær (1827-1888)\|Søren Kjær]]. Året efter blev der indrettet dansesal og teater på hotellet. Dansesalen og teateret blev indrettet som en separat del af hotellet, kaldet 'Etablissement National'. Her kunne man se teaterstykker og koncerter formedelst 50 øre. De optrædende i Etablissement National var musikere, sangere og komikere, der boede på hotellet. Det lukkede dog i 1888 ved S. Kjærs død.

	=== Hotel Jylland fra 1911-1938 ===		=== Hotel Jylland fra 1911-1938 ===
	I 1911 overtog Søren Christensen Hotel Jylland, og fra hans død i 1925 drev hans kone [[Jacobine Christensen]] hotellet videre. Et trækplaster for Hotel Jylland var, at det lå tæt på [[Ryombanen\|jernbanen til Ryomgård]] ved [[Østboulevarden]]. Stedet annoncerede ~~meget~~ for at tiltrække rejsende. ''”Gode Værelser, billige Priser og god Staldplads.”'' I hotellets velmagtsdage var der plads til 100 heste i gården.		I 1911 overtog Søren Christensen Hotel Jylland, og fra hans død i 1925 drev hans kone [[Jacobine Christensen]] hotellet videre. Et trækplaster for Hotel Jylland var, at det lå tæt på [[Ryombanen\|jernbanen til Ryomgård]] ved [[Østboulevarden]]. Stedet annoncerede hyppigt for at tiltrække rejsende. ''”Gode Værelser, billige Priser og god Staldplads.”'' I hotellets velmagtsdage var der plads til 100 heste i gården.

	=== Aarhus Kommune erhverver bygningen ===		=== Aarhus Kommune erhverver bygningen ===
	[[Fil:Nørreport det nedrevne Hotel Jyllandaugust 1960125.jpg\|300px\|thumb\|right\|Nedrivning af Hotel Jylland i august 1960]]		[[Fil:Nørreport det nedrevne Hotel Jyllandaugust 1960125.jpg\|300px\|thumb\|right\|Nedrivning af Hotel Jylland, august 1960]]
	[[Aarhus Kommune]] købte Hotel Jylland i 1939 for en pris af 147.000 kr. ~~inklusiv~~ inventar. Kommunen lejede det ud frem til 1960. Den sidste ~~reaturatice~~ i Hotel Jylland var E. Simonsen.		[[Aarhus Kommune]] købte Hotel Jylland i 1939 for en pris af 147.000 kr. inkl. inventar. Kommunen lejede det ud frem til 1960. Den sidste restauratrice i Hotel Jylland var E. Simonsen.

	=== Nedrivning af Hotel Jylland ===		=== Nedrivning af Hotel Jylland ===
	I forbindelse med, at det stod klart, at huset ville være et af dem, der skulle nedrives i forbindelse med udvidelsen af [[Nørreport]], var der et forsøg på at få bygningen til [[Den Gamle By]]. Museet havde dog ikke råd til at købe og genrejse det. Da Den Gamle By ikke kunne overtage bygningen, blev den revet ned i 1960.		I forbindelse med, at det stod klart, at huset ville være et af dem, der skulle nedrives i forbindelse med udvidelsen af [[Nørreport]], var der et forsøg på at få bygningen til [[Den Gamle By]]. Museet havde dog ikke råd til at købe og genrejse det. Da Den Gamle By ikke kunne overtage bygningen, blev den revet ned i 1960.


	== Kilder ==		== Kilder ==