Holme-Tranbjerg Kommune - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:35:52Z

Text replacement - "↵==Se også==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:35
Linje 35:		Linje 35:
	Der blev også anlagt store parcelhuskvarterer, hvor [[Tranbjerg Haveby]], med adskilte trafikårer til gående og kørende trafik, nok er det mest kendte. Udviklingen førte befolkningstilvækst med sig, og i Tranbjerg Sogn steg befolkningstallet fra 1970 til 1980 fra 2.154 til 6.677 indbyggere.		Der blev også anlagt store parcelhuskvarterer, hvor [[Tranbjerg Haveby]], med adskilte trafikårer til gående og kørende trafik, nok er det mest kendte. Udviklingen førte befolkningstilvækst med sig, og i Tranbjerg Sogn steg befolkningstallet fra 1970 til 1980 fra 2.154 til 6.677 indbyggere.

	==Se også==		=== Se også ===
	*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]		*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

MiaGulvadJørgensen med 1. feb. 2023, 13:31

2023-02-01T13:31:58Z

← Ældre version		Versionen fra 1. feb. 2023, 15:31
Linje 54:		Linje 54:
	* [http://www.8270lokalhistorie.dk/ Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv]		* [http://www.8270lokalhistorie.dk/ Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv]

	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori:Kommunal forvaltning]]
	[[Kategori: ~~Samfund]]~~		[[Kategori:Byer & bydele]]
	~~[[Kategori: Det 19. århundrede]]~~
	~~[[Kategori: Det 20. århundrede~~]]

MiaGulvadJørgensen med 6. okt. 2022, 12:47

2022-10-06T12:47:16Z

MiaGulvadJørgensen: /* Udviklingen efter 1900-tallet */

2022-02-21T12:38:35Z

Udviklingen efter 1900-tallet

← Ældre version		Versionen fra 21. feb. 2022, 14:38
Linje 29:		Linje 29:
	Tranbjerg fortsatte sin vækst efter århundredskiftet med Brugsen og et hammerværk i 1918. Omkring 1920 gik udviklingen dog i stå, og hammerværket måtte efter et par konkurser lukke i slutningen af 1920’erne.		Tranbjerg fortsatte sin vækst efter århundredskiftet med Brugsen og et hammerværk i 1918. Omkring 1920 gik udviklingen dog i stå, og hammerværket måtte efter et par konkurser lukke i slutningen af 1920’erne.

	Fra omkring år 1900 begyndte det at blive mere normalt at arbejde inde i Aarhus, men at bo uden for byen. Dele af Skåde Bakker begyndte fra 1899 at blive udlagt til villabebyggelse, og snart skød det op med villaer og huse andre steder i Holme Sogn. Fra 1940’erne begyndte boligforeninger også at opføre etageejendomme i området. Befolkningstilvæksten var så stor, at Holme Sogn måtte opdeles i to, og i 1949 blev Skåde Sogn etableret, efter Frederikskirken var blevet indviet i 1944. Allerede i 1913 var [[~~Lysengkirken~~]], dog blevet indviet som et kapel og en kirkegård, som aflastning for [[Holme Kirke]]. Først i 2010 blev Lysengkirke ophøjet til en "rigtig" annekskirke til Holme og Skåde Sogne. I 1965 havde sognene Holme og Skåde tilsammen 13.733 indbyggere.		Fra omkring år 1900 begyndte det at blive mere normalt at arbejde inde i Aarhus, men at bo uden for byen. Dele af Skåde Bakker begyndte fra 1899 at blive udlagt til villabebyggelse, og snart skød det op med villaer og huse andre steder i [[Holme Sogn]]. Fra 1940’erne begyndte boligforeninger også at opføre etageejendomme i området. Befolkningstilvæksten var så stor, at Holme Sogn måtte opdeles i to, og i 1949 blev Skåde Sogn etableret, efter [[Frederikskirken]] var blevet indviet i 1944. Allerede i 1913 var [[Lyseng Kirke]], dog blevet indviet som et kapel og en kirkegård, som aflastning for [[Holme Kirke]]. Først i 2010 blev Lysengkirke ophøjet til en "rigtig" annekskirke til Holme og Skåde Sogne. I 1965 havde sognene Holme og Skåde tilsammen 13.733 indbyggere.

	Fra 1950’erne begyndte kommunen at udlægge grunde til både industri og parcelhusbyggeri for at lokke de indeklemte aarhusianere ud af købstaden. Det blev blandt andet til [[Holme Industriby]], som både [[Sabroe kølemaskiner\|Sabroe]] og [[Skandinavisk Tobakskompagni]] flyttede deres virksomheder til i 1957 og andre fulgte hurtigt efter.		Fra 1950’erne begyndte kommunen at udlægge grunde til både industri og parcelhusbyggeri for at lokke de indeklemte aarhusianere ud af købstaden. Det blev blandt andet til [[Holme Industriby]], som både [[Sabroe kølemaskiner\|Sabroe]] og [[Skandinavisk Tobakskompagni]] flyttede deres virksomheder til i 1957 og andre fulgte hurtigt efter.

	Der blev også anlagt store parcelhuskvarterer, hvor [[Tranbjerg Haveby]], med adskilte trafikårer til gående og kørende trafik, nok er det mest kendte. Udviklingen førte befolkningstilvækst med sig, og i Tranbjerg Sogn steg befolkningstallet fra 1970 til 1980 fra 2.154 til 6.677 indbyggere.		Der blev også anlagt store parcelhuskvarterer, hvor [[Tranbjerg Haveby]], med adskilte trafikårer til gående og kørende trafik, nok er det mest kendte. Udviklingen førte befolkningstilvækst med sig, og i Tranbjerg Sogn steg befolkningstallet fra 1970 til 1980 fra 2.154 til 6.677 indbyggere.



	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

SBC: /* Geografien */

2022-01-23T13:59:13Z

Geografien

← Ældre version		Versionen fra 23. jan. 2022, 15:59
Linje 13:		Linje 13:
	Holme-Tranbjerg Kommune udgjorde 3040 hektar og var omgivet af kommunerne [[Mårslet Kommune\|Mårslet]], [[Solbjerg Kommune\|Solbjerg]] (dannet i 1963), [[Ormslev-Kolt Kommune\|Ormslev-Kolt]], [[Viby Kommune\|Viby]] og Aarhus Købstadskommune.		Holme-Tranbjerg Kommune udgjorde 3040 hektar og var omgivet af kommunerne [[Mårslet Kommune\|Mårslet]], [[Solbjerg Kommune\|Solbjerg]] (dannet i 1963), [[Ormslev-Kolt Kommune\|Ormslev-Kolt]], [[Viby Kommune\|Viby]] og Aarhus Købstadskommune.

	Den østlige del af kommunen er præget af et stærkt kuperet terræn morænelandskab dannet under sidste istid med [[Holme Bjerge]], hvor [[Jelshøj]] er det højeste punkt med 128 meter, og [[Skåde Bakker]]. Mod vest bliver det stærkt kuperede område afløst af et højtliggende, men mere jævnt terræn med en del små moser.		Den østlige del af kommunen er præget af et stærkt kuperet terræn med et morænelandskab dannet under sidste istid med [[Holme Bjerge]], hvor [[Jelshøj]] er det højeste punkt med 128 meter, og [[Skåde Bakker]]. Mod vest bliver det stærkt kuperede område afløst af et højtliggende, men mere jævnt terræn med en del små moser.

	I kommunen ligger byerne Holme, med kvartererne [[Lundshøj]] og [[Rundhøj]], [[Skåde]] med kvartererne Skåde Bakker, [[Skidenpyt]] (fra 1910 kaldet Højbjerg), [[Lyseng]], [[Saralyst]] og [[Søsterhøj]] og byerne Tranbjerg, [[Gunnestrup]], [[Bjøstrup]], [[Slet]], [[Jegstrup]], [[Børup]] og [[Østerby]].		I kommunen ligger byerne Holme, med kvartererne [[Lundshøj]] og [[Rundhøj]], [[Skåde]] med kvartererne Skåde Bakker, [[Skidenpyt]] (fra 1910 kaldet Højbjerg), [[Lyseng]], [[Saralyst]] og [[Søsterhøj]] og byerne Tranbjerg, [[Gunnestrup]], [[Bjøstrup]], [[Slet]], [[Jegstrup]], [[Børup]] og [[Østerby]].

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2020-11-02T13:23:41Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 2. nov. 2020, 15:23
Linje 38:		Linje 38:

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110320 Se Holme-Tranbjerg Kommunes arkiv]}}

	* [https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110320 Holme-Tranbjerg Kommunes arkiv]

	* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2020-10-30T11:42:52Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 30. okt. 2020, 13:42
Linje 41:		Linje 41:
	* [https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110320 Holme-Tranbjerg Kommunes arkiv]		* [https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110320 Holme-Tranbjerg Kommunes arkiv]

	* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, ~~1964~~.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.

			* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.

			* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.

			* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.

			* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.

	* Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv, 2020. ''Fra landsby til forstad - En fortælling om Holme, Højbjerg og Skåde.		* Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv, 2020. ''Fra landsby til forstad - En fortælling om Holme, Højbjerg og Skåde.

JanneMarieBarslev med 12. okt. 2020, 07:44

2020-10-12T07:44:34Z

← Ældre version		Versionen fra 12. okt. 2020, 09:44
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Tranbjerg-Holme DigDag.jpg\|450px\|thumb\|right\|Kortet viser, hvor kommunegrænsen ved [[Holme-Tranbjerg Kommune]] gik i 1969 inden [[Kommunalreformen i 1970]].]]

	Selvom [[Holme]] og [[Tranbjerg]] i knap 130 år indgik i et kommunefællesskab, har de to områder haft meget forskellige udviklinger. Tranbjerg udviklede sig fra lille landsby til driftig stationsby, mens Holme blandt andet blev hjemsted for prægtige villaer i det idylliske, bakkede landskab. Kommunen ophørte som selvstændig kommune ved [[Kommunalreformen i 1970]], hvor den blev en del af [[Aarhus Kommune]].		Selvom [[Holme]] og [[Tranbjerg]] i knap 130 år indgik i et kommunefællesskab, har de to områder haft meget forskellige udviklinger. Tranbjerg udviklede sig fra lille landsby til driftig stationsby, mens Holme blandt andet blev hjemsted for prægtige villaer i det idylliske, bakkede landskab. Kommunen ophørte som selvstændig kommune ved [[Kommunalreformen i 1970]], hvor den blev en del af [[Aarhus Kommune]].

Linje 16:		Linje 18:

	=== Udviklingen før 1900-tallet ===		=== Udviklingen før 1900-tallet ===
			[[Fil:000243084 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|To mænd og et hestespand pløjer en mark i [[Holme Bjerge]] en forårsdag i 1954.]]

	Indtil 1700-tallet var landbrug det dominerende erhverv i både Holme og Tranbjerg. Ved midten af 1800-tallet var der i Holme blevet etableret fire teglværker - her i blandt [[Emiliedal Teglværk\|Emiliedal]] og [[Kragelund Teglværk\|Kragelund Teglværker]] - en kradsuldsfabrik og en valsemølle, der til sammen beskæftigede mange af områdets indbyggere. Derudover ernærede mange af områdets husmænd og indsiddere (samfundets allerfattigste, der boede til leje på gårdene) sig ved arbejde i de omkringliggende skove. Andre ernærede sig gennem håndværk, der også var knyttet til træindustrien som bødkere, træskomænd, snedkere og tømrere. Endeligt var brugsen i Skåde blev anlagt så tidligt som 1872.		Indtil 1700-tallet var landbrug det dominerende erhverv i både Holme og Tranbjerg. Ved midten af 1800-tallet var der i Holme blevet etableret fire teglværker - her i blandt [[Emiliedal Teglværk\|Emiliedal]] og [[Kragelund Teglværk\|Kragelund Teglværker]] - en kradsuldsfabrik og en valsemølle, der til sammen beskæftigede mange af områdets indbyggere. Derudover ernærede mange af områdets husmænd og indsiddere (samfundets allerfattigste, der boede til leje på gårdene) sig ved arbejde i de omkringliggende skove. Andre ernærede sig gennem håndværk, der også var knyttet til træindustrien som bødkere, træskomænd, snedkere og tømrere. Endeligt var brugsen i Skåde blev anlagt så tidligt som 1872.

Linje 52:		Linje 56:

	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
			[[Kategori: Byer & Bydele]]
	[[Kategori: Samfund]]		[[Kategori: Samfund]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev med 12. okt. 2020, 07:38

2020-10-12T07:38:44Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-Holme-Tranbjerg Kommune blev oprettet i 1842 som et led i den nye administrative inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. Holme - Tranbjerg Kommune bestod af sognene [[Holme]], [[Tranbjerg]] og [[Skåde]] (Skåde Sogn først fra 1949). Det samlede areal udgjorde 3040 ha med et indbyggertal i 1850 på 1050, mens det i 1960 var steget til 11220.
+Selvom [[Holme]] og [[Tranbjerg]] i knap 130 år indgik i et kommunefællesskab, har de to områder haft meget forskellige udviklinger. Tranbjerg udviklede sig fra lille landsby til driftig stationsby, mens Holme blandt andet blev hjemsted for prægtige villaer i det idylliske, bakkede landskab. Kommunen ophørte som selvstændig kommune ved [[Kommunalreformen i 1970]], hvor den blev en del af [[Aarhus Kommune]].
-Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem 4 og 9 medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole-, og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.
+=== Kommunen ===
 == Litteratur og kilder ==
 * J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
@@ Linje 18: / Linje 46: @@
 * Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, 1932.
 [[Kategori: Kommunal forvaltning]]

JanneMarieBarslev med 1. okt. 2020, 10:42

2020-10-01T10:42:44Z

← Ældre version		Versionen fra 1. okt. 2020, 12:42
Linje 10:		Linje 10:

	* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.		* J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.

			* Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv, 2020. ''Fra landsby til forstad - En fortælling om Holme, Højbjerg og Skåde.

	* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.		* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.

← Ældre version		Versionen fra 6. okt. 2022, 14:47
Linje 35:		Linje 35:
	Der blev også anlagt store parcelhuskvarterer, hvor [[Tranbjerg Haveby]], med adskilte trafikårer til gående og kørende trafik, nok er det mest kendte. Udviklingen førte befolkningstilvækst med sig, og i Tranbjerg Sogn steg befolkningstallet fra 1970 til 1980 fra 2.154 til 6.677 indbyggere.		Der blev også anlagt store parcelhuskvarterer, hvor [[Tranbjerg Haveby]], med adskilte trafikårer til gående og kørende trafik, nok er det mest kendte. Udviklingen førte befolkningstilvækst med sig, og i Tranbjerg Sogn steg befolkningstallet fra 1970 til 1980 fra 2.154 til 6.677 indbyggere.

	== ~~Litteratur og kilder~~ ==		==Se også==
			*[[Landkommunalstyret (sognekommuner)]]

			== Holme-Tranbjerg Kommune på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110320 Se Holme-Tranbjerg Kommunes arkiv]}}		{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?collectors=110320 Se Holme-Tranbjerg Kommunes arkiv]}}

			== Litteratur og kilder ==
	* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.		* Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, J.P. Trap, København, 1859.

	* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.		* Trap: Danmark, fjerde udgave, VII. bind, G.E.C. Gads Forlag, København, 1926.

	* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.		* Trap: Danmark, femte udgave, VIII. bind, G.E.C. Gads Forlag, 1963.

	* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.		* Århus - Byens historie 1945-1995, bind 4, Århus Byhistorisk Forlag, 1995.

	* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.		* Statistisk årbog for Århus 1991, Århus Kommunes Statistiske Kontor, Aarhuus Stiftsbogtrykkeri, 1991.
			* Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv, 2020. ''Fra landsby til forstad - En fortælling om Holme, Højbjerg og Skåde
	* Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv, 2020. ''Fra landsby til forstad - En fortælling om Holme, Højbjerg og Skåde.

	* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.		* Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.

	* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]		* [http://dendigitalebyport.byhistorie.dk/kommuner/artikel.aspx?artikel=landkommuner.xml Landkommunernes administration 1660 - 1970]

	* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, 1932.		* Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, 1932.

	* [http://www.tranbjerglokalhistorie.dk/ Tranbjerg Lokalhistoriske Samling]		* [http://www.tranbjerglokalhistorie.dk/ Tranbjerg Lokalhistoriske Samling]

	* [http://www.8270lokalhistorie.dk/ Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv]		* [http://www.8270lokalhistorie.dk/ Højbjerg Holme Lokalhistoriske Arkiv]

	[[Kategori: Kommunal forvaltning]]		[[Kategori: Kommunal forvaltning]]
	~~[[Kategori: Byer & Bydele]]~~
	[[Kategori: Samfund]]		[[Kategori: Samfund]]
	[[Kategori: Det 19. århundrede]]		[[Kategori: Det 19. århundrede]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]