Holger Høiriis (1901-1942) - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 13. nov. 2025, 08:59

2025-11-13T08:59:14Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Holger Høiriis, 1932, Monsrud.jpg|thumb|right|350px|Holger Høiriis ankommer til [[Brabrand]] den 3. juli 1931 efter at have krydset Atlanten i fly som den første dansker. Billedet er taget på [[Lyngbygård]]s marker, hvor Høiriis måtte lande, fordi man ikke kunne finde en tilstrækkelig lang græsmark i Brabrands nærmeste opland. Fra marken blev Høiriis og Hillig ført i triumftag til [[Høiriisgård]] i Brabrand, der var Høiriis' fødehjem. Foto: Edvard Monsrud, 1931, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv.]]
@@ Linje 18: / Linje 38: @@
 ===Heltemodtagelse i København===
 I København havde man ventet ham den 25. juni om aftenen, men han kom først til København den 26. juni omkring kl. 14. Her fik han og Hillig en stormende modtagelse. Omkring 50.000 mennesker tog imod ude i lufthavnen. På vej ind til København blev de tiljublet, og inde i København gik folk helt amok. Omkring 100.000 var her mødt op for at hylde de to. Blomster og papir regnede ned over dem, da de kørte gennem Strøget, og på selve Rådhuspladsen brød al orden sammen. En politikæde blev fejet til side af de jublende mennesker, der flokkedes om bilerne. Flere besvimede i det menneskelige kaos, og en mindre dreng blev kørt over af en bil.

Hemik med 7. nov. 2025, 09:51

2025-11-07T09:51:37Z

← Ældre version		Versionen fra 7. nov. 2025, 11:51
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Holger Høiriis, 1932, Monsrud.jpg\|thumb\|right\|350px\|Holger Høiriis ankommer til [[Brabrand]] den 3. juli 1931 efter at have krydset Atlanten i fly som den første dansker. Billedet er taget på [[Lyngbygård]]s marker, hvor Høiriis måtte lande, fordi man ikke ~~lige~~ kunne finde en tilstrækkelig lang græsmark i Brabrands nærmeste opland. Fra marken blev Høiriis og Hillig ført i triumftag til [[Høiriisgård]] i Brabrand, der var Høiriis' fødehjem. ~~Fotograf~~ Edvard Monsrud, 1931, Brabrand Årslev Lokalhistoriske ~~arkiv~~.]]		[[Fil:Holger Høiriis, 1932, Monsrud.jpg\|thumb\|right\|350px\|Holger Høiriis ankommer til [[Brabrand]] den 3. juli 1931 efter at have krydset Atlanten i fly som den første dansker. Billedet er taget på [[Lyngbygård]]s marker, hvor Høiriis måtte lande, fordi man ikke kunne finde en tilstrækkelig lang græsmark i Brabrands nærmeste opland. Fra marken blev Høiriis og Hillig ført i triumftag til [[Høiriisgård]] i Brabrand, der var Høiriis' fødehjem. Foto: Edvard Monsrud, 1931, Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv.]]

	'''Holger Høiriis''' (født den 13. juni 1901 på [[Høiriisgård]] i [[Brabrand]], død i august 1942 i Minnesota, USA) var pilot og den første dansker til at krydse Atlanten i fly.		'''Holger Høiriis''' (født den 13. juni 1901 på [[Høiriisgård]] i [[Brabrand]], død i august 1942 i Minnesota, USA) var pilot og den første dansker til at krydse Atlanten i fly.

Hemik med 6. nov. 2025, 10:16

2025-11-06T10:16:23Z

← Ældre version		Versionen fra 6. nov. 2025, 12:16
Linje 6:		Linje 6:

	===Drømmen om Lindbergh===		===Drømmen om Lindbergh===
	I 1927 fløj amerikaneren Charles Lindbergh som den første solo over Atlanten. I årene efter forsøgte flere at gøre det samme. Én af dem var danskeren ~~Hoger~~ Høiriis.		I 1927 fløj amerikaneren Charles Lindbergh som den første solo over Atlanten. I årene efter forsøgte flere at gøre det samme. Én af dem var danskeren Holger Høiriis.

	Holger Høiriis ~~var~~ født i Brabrand i 1901. I 1923 udvandrede han til USA med det mål at tjene mange penge, så han kunne vende hjem og købe en stor gård. Det kom imidlertid til at gå meget anderledes.		Holger Høiriis blev født i Brabrand i 1901. I 1923 udvandrede han til USA med det mål at tjene mange penge, så han kunne vende hjem og købe en stor gård. Det kom imidlertid til at gå meget anderledes.

	I 1927 overværede han et luftshow lidt uden for New York, og her fik han lyst til selv at blive pilot. Han købte et brugt fly for sine sparepenge, fik tre og en halv times undervisning i at flyve flyet og begyndte så at flyve med passagerer, der gerne ville prøve at flyve.		I 1927 overværede han et luftshow lidt uden for New York, og her fik han lyst til selv at blive pilot. Han købte et brugt fly for sine sparepenge, fik tre og en halv times undervisning i at flyve flyet og begyndte så at flyve med passagerer, der gerne ville prøve at flyve.

Hemik med 3. okt. 2024, 10:35

2024-10-03T10:35:18Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2024, 12:35
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Holger Høiriis, 1932, Monsrud.jpg\|thumb\|right\|350px\|Holger Høiriis ankommer til [[Brabrand]] den 3. juli 1931 efter at have krydset Atlanten i fly som den første dansker. Billedet er taget på [[Lyngbygård]]s marker, hvor Høiriis måtte lande, fordi man ikke lige kunne finde en tilstrækkelig lang græsmark i Brabrands nærmeste opland. Fra marken blev Høiriis og Hillig ført i triumftag til [[Høiriisgård]] i Brabrand, der var Høiriis' fødehjem. Fotograf Edvard Monsrud, 1931, Brabrand Årslev Lokalhistoriske arkiv.]]		[[Fil:Holger Høiriis, 1932, Monsrud.jpg\|thumb\|right\|350px\|Holger Høiriis ankommer til [[Brabrand]] den 3. juli 1931 efter at have krydset Atlanten i fly som den første dansker. Billedet er taget på [[Lyngbygård]]s marker, hvor Høiriis måtte lande, fordi man ikke lige kunne finde en tilstrækkelig lang græsmark i Brabrands nærmeste opland. Fra marken blev Høiriis og Hillig ført i triumftag til [[Høiriisgård]] i Brabrand, der var Høiriis' fødehjem. Fotograf Edvard Monsrud, 1931, Brabrand Årslev Lokalhistoriske arkiv.]]

	~~Pilot~~ '''Holger Høiriis''' ~~- første dansker til at krydse Atlanten i fly. Født~~ den 13. juni 1901 på [[Høiriisgård]] i [[Brabrand]]. ~~Søn~~ af Søren Høiriis og Pauline Høiriis, f. Andersen.		'''Holger Høiriis''' (født den 13. juni 1901 på [[Høiriisgård]] i [[Brabrand]], død i august 1942 i Minnesota, USA) var pilot og den første dansker til at krydse Atlanten i fly.

			Holger Høiriis var søn af Søren Høiriis og Pauline Høiriis, født Andersen.

	===Drømmen om Lindbergh===		===Drømmen om Lindbergh===

Hemik med 15. aug. 2024, 10:41

2024-08-15T10:41:48Z

← Ældre version		Versionen fra 15. aug. 2024, 12:41
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Holger Høiriis, 1932, Monsrud.jpg\|thumb\|right\|350px\|Holger Høiriis ankommer til [[Brabrand]] 3. juli 1931 efter at have krydset Atlanten i fly som den første dansker. Billedet er taget på [[Lyngbygård]]s marker, hvor Høiriis måtte lande, fordi man ikke lige kunne finde en tilstrækkelig lang græsmark i Brabrands nærmeste opland. Fra marken blev Høiriis og Hillig ført i triumftag til [[Høiriisgård]] i Brabrand, der var ~~Høiriis´~~ fødehjem. Fotograf Edvard Monsrud, 1931, Brabrand Årslev Lokalhistoriske arkiv.]]		[[Fil:Holger Høiriis, 1932, Monsrud.jpg\|thumb\|right\|350px\|Holger Høiriis ankommer til [[Brabrand]] den 3. juli 1931 efter at have krydset Atlanten i fly som den første dansker. Billedet er taget på [[Lyngbygård]]s marker, hvor Høiriis måtte lande, fordi man ikke lige kunne finde en tilstrækkelig lang græsmark i Brabrands nærmeste opland. Fra marken blev Høiriis og Hillig ført i triumftag til [[Høiriisgård]] i Brabrand, der var Høiriis' fødehjem. Fotograf Edvard Monsrud, 1931, Brabrand Årslev Lokalhistoriske arkiv.]]

	Pilot '''Holger Høiriis''' - første dansker til at krydse Atlanten i fly. Født 13. juni 1901 på [[Høiriisgård]] i [[Brabrand]]. Søn af Søren Høiriis og Pauline Høiriis f. Andersen.		Pilot '''Holger Høiriis''' - første dansker til at krydse Atlanten i fly. Født den 13. juni 1901 på [[Høiriisgård]] i [[Brabrand]]. Søn af Søren Høiriis og Pauline Høiriis, f. Andersen.

	===Drømmen om Lindbergh===		===Drømmen om Lindbergh===
Linje 13:		Linje 13:

	===Ude af kurs===		===Ude af kurs===
	Efter nogle måneders forberedelse gjorde de forsøget. Den 24. juni 1931 startede de fra lufthavnen i Harbor Grace på New Foundland med kurs mod København. Vejret havde været godt ved starten, men det blev hurtigt temmelig dårligt med både regn, tåge og stærk sidevind. I omkring 17 timer fløj de omtrent i blinde. Efter 24 timers flyvning uden søvn og minimal indtagelse af mad og drikke, søgte Høiriis ned under skyerne. Her fik han øje på en lang kystlinje, som overraskede ham. Det viste sig at være den nordspanske kyst. Han var kommet langt ud af kurs. Straks drejede han nordpå, men måtte på grund af brændstofmangel lande i Krefeld i Tyskland.		Efter nogle måneders forberedelse gjorde de forsøget. Den 24. juni 1931 startede de fra lufthavnen i Harbor Grace på New Foundland med kurs mod København. Vejret havde været godt ved starten, men det blev hurtigt temmelig dårligt med både regn, tåge og stærk sidevind. I omkring 17 timer fløj de omtrent i blinde. Efter 24 timers flyvning uden søvn og minimal indtagelse af mad og drikke søgte Høiriis ned under skyerne. Her fik han øje på en lang kystlinje, som overraskede ham. Det viste sig at være den nordspanske kyst. Han var kommet langt ud af kurs. Straks drejede han nordpå, men måtte på grund af brændstofmangel lande i Krefeld i Tyskland.

	===Heltemodtagelse i København===		===Heltemodtagelse i København===
Linje 20:		Linje 20:
	I København havde man ventet ham den 25. juni om aftenen, men han kom først til København den 26. juni omkring kl. 14. Her fik han og Hillig en stormende modtagelse. Omkring 50.000 mennesker tog imod ude i lufthavnen. På vej ind til København blev de tiljublet, og inde i København gik folk helt amok. Omkring 100.000 var her mødt op for at hylde de to. Blomster og papir regnede ned over dem, da de kørte gennem Strøget, og på selve Rådhuspladsen brød al orden sammen. En politikæde blev fejet til side af de jublende mennesker, der flokkedes om bilerne. Flere besvimede i det menneskelige kaos, og en mindre dreng blev kørt over af en bil.		I København havde man ventet ham den 25. juni om aftenen, men han kom først til København den 26. juni omkring kl. 14. Her fik han og Hillig en stormende modtagelse. Omkring 50.000 mennesker tog imod ude i lufthavnen. På vej ind til København blev de tiljublet, og inde i København gik folk helt amok. Omkring 100.000 var her mødt op for at hylde de to. Blomster og papir regnede ned over dem, da de kørte gennem Strøget, og på selve Rådhuspladsen brød al orden sammen. En politikæde blev fejet til side af de jublende mennesker, der flokkedes om bilerne. Flere besvimede i det menneskelige kaos, og en mindre dreng blev kørt over af en bil.

	Efter modtagelse på Rådhuset blev Høiriis og Hillig af menneskemængden båret over til Hotel Palace. Ved indgangen her opstod nærmest tumult, da adskillige kvinder ~~vil~~ kysse Høiriis. I sikkerhed inde bag hotellets døre kunne Høiriis konstatere, at der lå flere telegrammer, bl.a. et fra kongen og et hvori han fik at vide, at han var tildelt Ridderkorset. Festlighederne fortsatte i de efterfølgende dage, bl.a. med en folkelig hyldest i Tivoli og audiens hos kongen.		Efter modtagelse på Rådhuset blev Høiriis og Hillig af menneskemængden båret over til Hotel Palace. Ved indgangen her opstod nærmest tumult, da adskillige kvinder ville kysse Høiriis. I sikkerhed inde bag hotellets døre kunne Høiriis konstatere, at der lå flere telegrammer, bl.a. et fra kongen og et, hvori han fik at vide, at han var tildelt Ridderkorset. Festlighederne fortsatte i de efterfølgende dage, bl.a. med en folkelig hyldest i Tivoli og audiens hos kongen.

	Imens arbejdede man på højtryk for at give Høiriis og Hillig en tilsvarende modtagelse i Aarhus. Men den fik de ikke! Borgmester [[Jacob Jensen]] nægtede at medvirke, selv om der var solid opbakning hertil i [[Aarhus Byråd\|byrådet]]. Jacob Jensens begrundelse for at sige nej lød: ''”Har denne flyvning medført nogen fordel for menneskeheden? Ikke en krumme brød mere er der blevet, fordi Høiriis er kommet over Atlanten. Jeg kan, som det vil forstås, ikke indrømme, at denne flyver har gjort samfundet nogen tjeneste.”''		Imens arbejdede man på højtryk for at give Høiriis og Hillig en tilsvarende modtagelse i Aarhus. Men den fik de ikke! Borgmester [[Jacob Jensen]] nægtede at medvirke, selv om der var solid opbakning hertil i [[Aarhus Byråd\|byrådet]]. Jacob Jensens begrundelse for at sige nej lød: ''”Har denne flyvning medført nogen fordel for menneskeheden? Ikke en krumme brød mere er der blevet, fordi Høiriis er kommet over Atlanten. Jeg kan, som det vil forstås, ikke indrømme, at denne flyver har gjort samfundet nogen tjeneste.”''

MiaGulvadJørgensen: MiaGulvadJørgensen flyttede siden Holger Høiriis til Holger Høiriis (1901-1942): Manglede årstal i titlen

2022-05-05T09:03:30Z

MiaGulvadJørgensen flyttede siden Holger Høiriis til Holger Høiriis (1901-1942): Manglede årstal i titlen

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 11:03
(Ingen forskel)

MiaGulvadJørgensen med 5. maj 2022, 09:03

2022-05-05T09:03:00Z

← Ældre version		Versionen fra 5. maj 2022, 11:03
Linje 32:		Linje 32:
	* Første version af artiklen er forfattet af Lars Nikolajsen, Brabrand Årslev Lokalhistoriske arkiv		* Første version af artiklen er forfattet af Lars Nikolajsen, Brabrand Årslev Lokalhistoriske arkiv

	[[Kategori: ~~Historiske personer~~]]		[[Kategori:Kulturpersoner]]

Kurt L: /* Hjem til Brabrand */

2018-07-18T07:38:49Z

Hjem til Brabrand

← Ældre version		Versionen fra 18. jul. 2018, 09:38
Linje 25:		Linje 25:

	===Hjem til Brabrand===		===Hjem til Brabrand===
	I Brabrand ville man dog gerne modtage Høiriis og Hillig. Den 2. juli landede de på [[~~Lyngbygård, Brabrand\|~~Lyngbygård]]s marker, hvor flere tusinde mennesker tog imod dem, og den efterfølgende køretur gennem Brabrand blev et sandt triumftog. Alle ville hilse på Høiriis, og alle medvirkede til at gøre dagen specielt festlig ved at hejse danske og amerikanske flag over hele byen. Om aftenen blev der holdt en stor fest for Høiriis inde i [[Aarhus Håndværkerforening\|Håndværkerforeningen]] i Aarhus.		I Brabrand ville man dog gerne modtage Høiriis og Hillig. Den 2. juli landede de på [[Lyngbygård]]s marker, hvor flere tusinde mennesker tog imod dem, og den efterfølgende køretur gennem Brabrand blev et sandt triumftog. Alle ville hilse på Høiriis, og alle medvirkede til at gøre dagen specielt festlig ved at hejse danske og amerikanske flag over hele byen. Om aftenen blev der holdt en stor fest for Høiriis inde i [[Aarhus Håndværkerforening\|Håndværkerforeningen]] i Aarhus.

	Nogle dage senere rejste Høiriis og Hillig med båd til New York. Høiriis fik aldrig en gård i Danmark. I stedet fik han et job som pilot, giftede sig og blev i USA. Her døde han pludselig af en infektionssygdom i 1942.		Nogle dage senere rejste Høiriis og Hillig med båd til New York. Høiriis fik aldrig en gård i Danmark. I stedet fik han et job som pilot, giftede sig og blev i USA. Her døde han pludselig af en infektionssygdom i 1942.

JanneMarieBarslev med 25. nov. 2016, 13:43

2016-11-25T13:43:10Z

← Ældre version		Versionen fra 25. nov. 2016, 15:43
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Holger Høiriis, 1932, Monsrud.jpg\|thumb\|right\|350px\|Holger Høiriis ankommer til [[Brabrand]] 3. juli 1931 efter at have krydset Atlanten i fly som den første dansker. Billedet er taget på [[Lyngbygård]]s marker, hvor Høiriis måtte lande, fordi man ikke lige kunne finde en tilstrækkelig lang græsmark i Brabrands nærmeste opland. Fra marken blev Høiriis og Hillig ført i triumftag til [[Høiriisgård]] i Brabrand, der var Høiriis´ fødehjem. Fotograf Edvard Monsrud, 1931, Brabrand Årslev Lokalhistoriske arkiv.]]		[[Fil:Holger Høiriis, 1932, Monsrud.jpg\|thumb\|right\|350px\|Holger Høiriis ankommer til [[Brabrand]] 3. juli 1931 efter at have krydset Atlanten i fly som den første dansker. Billedet er taget på [[Lyngbygård]]s marker, hvor Høiriis måtte lande, fordi man ikke lige kunne finde en tilstrækkelig lang græsmark i Brabrands nærmeste opland. Fra marken blev Høiriis og Hillig ført i triumftag til [[Høiriisgård]] i Brabrand, der var Høiriis´ fødehjem. Fotograf Edvard Monsrud, 1931, Brabrand Årslev Lokalhistoriske arkiv.]]

	Pilot '''Holger Høiriis''' - første dansker til at krydse Atlanten i fly. Født 13. juni 1901 på [[Høiriisgård]] i [[Brabrand]]. Søn af Søren Høiriis og Pauline Høiriis f. Andersen.		Pilot '''Holger Høiriis''' - første dansker til at krydse Atlanten i fly. Født 13. juni 1901 på [[Høiriisgård]] i [[Brabrand]]. Søn af Søren Høiriis og Pauline Høiriis f. Andersen.

Linje 30:		Linje 31:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	* Første version af artiklen er forfattet af Lars Nikolajsen, Brabrand Årslev Lokalhistoriske arkiv		* Første version af artiklen er forfattet af Lars Nikolajsen, Brabrand Årslev Lokalhistoriske arkiv

			[[Kategori: Historiske personer]]

Cjk med 11. jul. 2016, 09:56

2016-07-11T09:56:14Z

← Ældre version		Versionen fra 11. jul. 2016, 11:56
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Holger Høiriis, 1932, Monsrud.jpg\|thumb\|right\|350px\|Holger Høiriis ankommer til [[Brabrand]] 3. juli 1931 efter at have krydset Atlanten i fly som den første dansker. Billedet er taget på [[Lyngbygård]]s marker, hvor Høiriis måtte lande, fordi man ikke lige kunne finde en tilstrækkelig lang græsmark i Brabrands nærmeste opland. Fra marken blev Høiriis og Hillig ført i triumftag til [[Høiriisgård]] i Brabrand, der var Høiriis´ fødehjem. Fotograf Edvard Monsrud, 1931, Brabrand Årslev Lokalhistoriske arkiv.]]		[[Fil:Holger Høiriis, 1932, Monsrud.jpg\|thumb\|right\|350px\|Holger Høiriis ankommer til [[Brabrand]] 3. juli 1931 efter at have krydset Atlanten i fly som den første dansker. Billedet er taget på [[Lyngbygård]]s marker, hvor Høiriis måtte lande, fordi man ikke lige kunne finde en tilstrækkelig lang græsmark i Brabrands nærmeste opland. Fra marken blev Høiriis og Hillig ført i triumftag til [[Høiriisgård]] i Brabrand, der var Høiriis´ fødehjem. Fotograf Edvard Monsrud, 1931, Brabrand Årslev Lokalhistoriske arkiv.]]
	Pilot Holger Høiriis - første dansker til at krydse Atlanten i fly.		Pilot '''Holger Høiriis''' - første dansker til at krydse Atlanten i fly. Født 13. juni 1901 på [[Høiriisgård]] i [[Brabrand]]. Søn af Søren Høiriis og Pauline Høiriis f. Andersen.

	Født 13. juni 1901 på [[Høiriisgård]] i [[Brabrand]]. Søn af Søren Høiriis og Pauline Høiriis f. Andersen

	===Drømmen om Lindbergh===		===Drømmen om Lindbergh===