Holger Edvard Eriksen (1894-1988) - Versionshistorie

Hemik med 3. okt. 2024, 10:31

2024-10-03T10:31:54Z

← Ældre version		Versionen fra 3. okt. 2024, 12:31
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Holger Edvard Eriksen.jpg\|thumbnail\|Holger Edvard Eriksen]]		[[Fil:Holger Edvard Eriksen.jpg\|thumbnail\|Holger Edvard Eriksen]]
	~~Journalist~~ '''Holger Edvard Eriksen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 1. april 1929 til den 12. december 1935 for [[Socialdemokratiet]].		'''Holger Edvard Eriksen''' (født den 5. december 1894 i Østbirk sogn, Skanderborg amt, død i 1988) var journalist og medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 1. april 1929 til den 12. december 1935 for [[Socialdemokratiet]].

	~~Født den 5. december 1894 i Østbirk sogn, Skanderborg amt~~.

	Forældre: husmand, senere boelsmand Niels Peter Eriksen og hustru Maren Hansen.		Forældre: husmand, senere boelsmand Niels Peter Eriksen og hustru Maren Hansen.

Hemik med 15. aug. 2024, 10:32

2024-08-15T10:32:24Z

← Ældre version		Versionen fra 15. aug. 2024, 12:32
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Holger Edvard Eriksen.jpg\|thumbnail\|Holger Edvard Eriksen]]		[[Fil:Holger Edvard Eriksen.jpg\|thumbnail\|Holger Edvard Eriksen]]
	Journalist '''Holger Edvard Eriksen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 1. april 1929 - 12. december 1935 for [[Socialdemokratiet]].		Journalist '''Holger Edvard Eriksen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 1. april 1929 til den 12. december 1935 for [[Socialdemokratiet]].

	Født 5. december 1894 i Østbirk sogn, Skanderborg amt.		Født den 5. december 1894 i Østbirk sogn, Skanderborg amt.

	Forældre: husmand, senere boelsmand Niels Peter Eriksen og hustru Maren Hansen.		Forældre: husmand, senere boelsmand Niels Peter Eriksen og hustru Maren Hansen.
	Gift 18. november 1925 i Næstved med Fanny Johanne Haugaard Hansen, født 11. januar 1897 i Næstved, død 15. maj 1968 i Aarhus, datter af cigarhandler Jacob Hansen og hustru Johanne Kirstine Sørensen.		Gift den 18. november 1925 i Næstved med Fanny Johanne Haugaard Hansen, født den 11. januar 1897 i Næstved, død den 15. maj 1968 i Aarhus, datter af cigarhandler Jacob Hansen og hustru Johanne Kirstine Sørensen.

	===Opvækst og karriere===		===Opvækst og karriere===
	Eriksen voksede op under forholdsvis små kår. Faderen, der ivrigt tog parti for de socialistiske ~~ideer~~, har uden tvivl været med til at forme hans politiske bevidsthed. Efter at Eriksen i 1912 havde taget realeksamen fra Brædstrup Realskole, valgte han journalistikken som sit fag. Allerede som skoledreng havde han virket som lokal meddeler for Horsens Socialdemokrat, og efter endt skolegang fik han arbejde ved en række af landets socialdemokratiske blade, Vejle Socialdemokrat, Vestsjællands Socialdemokrat og andre. I 1921 kom han til [[Demokraten]] i Aarhus, som skulle blive hans arbejdsplads i over 40 år. Gennem hele sin journalistiske karriere bevarede Eriksen evnen til at blive begejstret og harmfuld i politiske og sociale spørgsmål, og sin sindsstemning forstod han på dygtig vis at bringe videre til sine læsere. I hans artikler, der ligesom hans politiske taler ofte var præget af pågåenhed ~~og frimodighed~~, skinnede hans grundighed i dokumentationen og hans alsidige viden igennem.		Eriksen voksede op under forholdsvis små kår. Faderen, der ivrigt tog parti for de socialistiske idéer, har uden tvivl været med til at forme hans politiske bevidsthed. Efter at Eriksen i 1912 havde taget realeksamen fra Brædstrup Realskole, valgte han journalistikken som sit fag. Allerede som skoledreng havde han virket som lokal meddeler for Horsens Socialdemokrat, og efter endt skolegang fik han arbejde ved en række af landets socialdemokratiske blade, Vejle Socialdemokrat, Vestsjællands Socialdemokrat og andre. I 1921 kom han til [[Demokraten]] i Aarhus, som skulle blive hans arbejdsplads i over 40 år. Gennem hele sin journalistiske karriere bevarede Eriksen evnen til at blive begejstret og harmfuld i politiske og sociale spørgsmål, og sin sindsstemning forstod han på dygtig vis at bringe videre til sine læsere. I hans artikler, der ligesom hans politiske taler ofte var præget af pågåenhed og frimodighed, skinnede hans grundighed i dokumentationen og hans alsidige viden igennem.

	===Foreningsarbejde og politik===		===Foreningsarbejde og politik===
	Hans politiske virketrang gav sig i denne periode udslag i medvirken ved dannelsen af socialdemokratiske ungdomsforeninger i Vejle, Næstved og Slagelse. Efter at Eriksen havde bosat sig i Aarhus, tog han del i det socialdemokratiske foreningsliv. I 1924 blev han valgt til formand i partiforeningen for Aarhus nordre kreds og tre år senere til medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, en post, han først lod sig løse fra i 1965. I 1929 blev Eriksen medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe og blev i 1933 dens formand og ordfører, ligesom han blev udpeget til 1. viceborgmester. I samme periode sad han som formand for de aarhusianske socialdemokraters fællesvirksomhed. Da Eriksen i 1935 indvalgtes i Folketinget, besluttede han trods sine stærke lokale interesser at forlade byrådet.		Hans politiske virketrang gav sig i denne periode udslag i medvirken ved dannelsen af socialdemokratiske ungdomsforeninger i Vejle, Næstved og Slagelse. Efter at Eriksen havde bosat sig i Aarhus, tog han del i det socialdemokratiske foreningsliv. I 1924 blev han valgt til formand i partiforeningen for Aarhus nordre kreds og tre år senere til medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, en post, han først lod sig løse fra i 1965. I 1929 blev Eriksen medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe og blev i 1933 dens formand og ordfører, ligesom han blev udpeget til 1. viceborgmester. I samme periode sad han som formand for de aarhusianske socialdemokraters fællesvirksomhed. Da Eriksen i 1935 indvalgtes i Folketinget, besluttede han trods sine stærke lokale interesser at forlade byrådet.

	Med en pause fra 1945 til 1947 bevarede han sit mandat i tinget til 1966. Som folketingsmand var han med til at løse forskellige opgaver, ligesom han fik sæde i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Han kom således med i statens lønningsråd, forfatningskommissionen af 1950, grundskyldskommissionen fra 1947, forsvarskommissionen, offentlighedskommissionen, valglovskommissionen, ~~pristalskommisionen~~ og den parlamentariske kommission samt i Nationalbankens repræsentantskab. Han blev endvidere indvalgt i Nordisk Råd og i Europarådet. I tidens løb har han desuden påtaget sig ikke-politiske hverv, således for Det store nordiske Telegraf-Selskab og [[Arbejder Spare- og Lånekassen]] for Aarhus og Omegn. På grund af sit temperamentsfulde væsen og principfaste indstilling til de socialdemokratiske ~~ideer~~ har Eriksen ofte været en omstridt person inden for partiet Således vakte samarbejdet med de radikale i 1930'erne ikke hans udelte begejstring, og ikke sjældent stødte han og Stauning sammen. Også i sine sidste folketingsår indtog Eriksen ofte særstandpunkter på partiets venstrefløj.		Med en pause fra 1945 til 1947 bevarede han sit mandat i tinget til 1966. Som folketingsmand var han med til at løse forskellige opgaver, ligesom han fik sæde i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Han kom således med i statens lønningsråd, forfatningskommissionen af 1950, grundskyldskommissionen fra 1947, forsvarskommissionen, offentlighedskommissionen, valglovskommissionen, pristalskommissionen og den parlamentariske kommission samt i Nationalbankens repræsentantskab. Han blev endvidere indvalgt i Nordisk Råd og i Europarådet. I tidens løb har han desuden påtaget sig ikke-politiske hverv, således for Det store nordiske Telegraf-Selskab og [[Arbejder Spare- og Lånekassen]] for Aarhus og Omegn. På grund af sit temperamentsfulde væsen og sin principfaste indstilling til de socialdemokratiske idéer har Eriksen ofte været en omstridt person inden for partiet. Således vakte samarbejdet med de radikale i 1930'erne ikke hans udelte begejstring, og ikke sjældent stødte han og Stauning sammen. Også i sine sidste folketingsår indtog Eriksen ofte særstandpunkter på partiets venstrefløj.

	=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T12:57:34Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 14:57
Linje 30:		Linje 30:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		*Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
	*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A07583311~~ Bestil materiale]		*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]

Hhoej: /* Foreningsarbejde og politik */

2018-10-02T11:19:08Z

Foreningsarbejde og politik

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2018, 13:19
Linje 13:		Linje 13:
	Hans politiske virketrang gav sig i denne periode udslag i medvirken ved dannelsen af socialdemokratiske ungdomsforeninger i Vejle, Næstved og Slagelse. Efter at Eriksen havde bosat sig i Aarhus, tog han del i det socialdemokratiske foreningsliv. I 1924 blev han valgt til formand i partiforeningen for Aarhus nordre kreds og tre år senere til medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, en post, han først lod sig løse fra i 1965. I 1929 blev Eriksen medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe og blev i 1933 dens formand og ordfører, ligesom han blev udpeget til 1. viceborgmester. I samme periode sad han som formand for de aarhusianske socialdemokraters fællesvirksomhed. Da Eriksen i 1935 indvalgtes i Folketinget, besluttede han trods sine stærke lokale interesser at forlade byrådet.		Hans politiske virketrang gav sig i denne periode udslag i medvirken ved dannelsen af socialdemokratiske ungdomsforeninger i Vejle, Næstved og Slagelse. Efter at Eriksen havde bosat sig i Aarhus, tog han del i det socialdemokratiske foreningsliv. I 1924 blev han valgt til formand i partiforeningen for Aarhus nordre kreds og tre år senere til medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, en post, han først lod sig løse fra i 1965. I 1929 blev Eriksen medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe og blev i 1933 dens formand og ordfører, ligesom han blev udpeget til 1. viceborgmester. I samme periode sad han som formand for de aarhusianske socialdemokraters fællesvirksomhed. Da Eriksen i 1935 indvalgtes i Folketinget, besluttede han trods sine stærke lokale interesser at forlade byrådet.

	Med en pause fra 1945 til 1947 bevarede han sit mandat i tinget til 1966~~; som~~ folketingsmand var han med til at løse forskellige opgaver, ligesom han fik sæde i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Han kom således med i statens lønningsråd, forfatningskommissionen af 1950, grundskyldskommissionen fra 1947, forsvarskommissionen, offentlighedskommissionen, valglovskommissionen, pristalskommisionen og den parlamentariske kommission samt i Nationalbankens repræsentantskab. Han blev endvidere indvalgt i Nordisk Råd og i Europarådet. I tidens løb har han desuden påtaget sig ikke-politiske hverv, således for Det store nordiske Telegraf-Selskab og [[Arbejder Spare- og Lånekassen]] for Aarhus og Omegn. På grund af sit temperamentsfulde væsen og principfaste indstilling til de socialdemokratiske ideer har Eriksen ofte været en omstridt person inden for partiet Således vakte samarbejdet med de radikale i 1930'erne ikke hans udelte begejstring, og ikke sjældent stødte han og Stauning sammen. Også i sine sidste folketingsår indtog Eriksen ofte særstandpunkter på partiets venstrefløj.		Med en pause fra 1945 til 1947 bevarede han sit mandat i tinget til 1966. Som folketingsmand var han med til at løse forskellige opgaver, ligesom han fik sæde i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Han kom således med i statens lønningsråd, forfatningskommissionen af 1950, grundskyldskommissionen fra 1947, forsvarskommissionen, offentlighedskommissionen, valglovskommissionen, pristalskommisionen og den parlamentariske kommission samt i Nationalbankens repræsentantskab. Han blev endvidere indvalgt i Nordisk Råd og i Europarådet. I tidens løb har han desuden påtaget sig ikke-politiske hverv, således for Det store nordiske Telegraf-Selskab og [[Arbejder Spare- og Lånekassen]] for Aarhus og Omegn. På grund af sit temperamentsfulde væsen og principfaste indstilling til de socialdemokratiske ideer har Eriksen ofte været en omstridt person inden for partiet Således vakte samarbejdet med de radikale i 1930'erne ikke hans udelte begejstring, og ikke sjældent stødte han og Stauning sammen. Også i sine sidste folketingsår indtog Eriksen ofte særstandpunkter på partiets venstrefløj.

	=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===

Hhoej: /* Medlem af eller byens repræsentant i... */

2018-09-25T09:10:32Z

Medlem af eller byens repræsentant i...

← Ældre version		Versionen fra 25. sep. 2018, 11:10
Linje 21:		Linje 21:
	*[[Ole Rømer Observatoriet \|Observatoriet]]s bestyrelse 1929-33		*[[Ole Rømer Observatoriet \|Observatoriet]]s bestyrelse 1929-33
	*Bestyrelsen for [[Kong Christian IX børnehjem\|Chr. d. IX's Børnehjem]] 1929-33		*Bestyrelsen for [[Kong Christian IX børnehjem\|Chr. d. IX's Børnehjem]] 1929-33
	*Skolekommissionen 1929-35		*[[Skolevæsenet_i_Aarhus\|Skolekommissionen]] 1929-35
	*[[Sundhedskommissionen]] 1929-35		*[[Sundhedskommissionen]] 1929-35
	*Bestyrelsen for [[Gudenåcentralen An/S\|Andelsselskabet Gudenåcentralen]] 1929-36		*Bestyrelsen for [[Gudenåcentralen An/S\|Andelsselskabet Gudenåcentralen]] 1929-36

Hhoej: /* Medlem af eller byens repræsentant i... */

2018-09-19T14:13:28Z

Medlem af eller byens repræsentant i...

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2018, 16:13
Linje 16:		Linje 16:

	=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
	*Udvalget for belysningsvæsenet og sporvejene 1929-35.		*Udvalget for [[Aarhus Gasværk\|belysningsvæsenet]] og [[Aarhus Sporveje\|sporvejene]] 1929-35
	*Lønudvalget 1933-35. [[Kasse- og regnskabsudvalget]] 1933-35.		*Lønudvalget 1933-35. [[Kasse- og regnskabsudvalget]] 1933-35
	*Bestyrelsen for museets kunstafdeling 1929-33.		*Bestyrelsen for museets kunstafdeling 1929-33
	*[[Ole Rømer Observatoriet \|Observatoriet]]s bestyrelse 1929-33.		*[[Ole Rømer Observatoriet \|Observatoriet]]s bestyrelse 1929-33
	*Bestyrelsen for [[Kong Christian IX børnehjem\|Chr. d. IX's Børnehjem]] 1929-33.		*Bestyrelsen for [[Kong Christian IX børnehjem\|Chr. d. IX's Børnehjem]] 1929-33
	*Skolekommissionen 1929-35.		*Skolekommissionen 1929-35
	*[[Sundhedskommissionen]] 1929-35.		*[[Sundhedskommissionen]] 1929-35
	*Bestyrelsen for [[Gudenåcentralen An/S\|Andelsselskabet Gudenåcentralen]] 1929-36.		*Bestyrelsen for [[Gudenåcentralen An/S\|Andelsselskabet Gudenåcentralen]] 1929-36
	*Århus amts skoleråd 1930-35.		*Århus amts skoleråd 1930-35
	*Overepidemikommissionen 1931-33.		*[[Overepidemikommissionen]] 1931-33
	*Universitetsbestyrelsen 1933-37.		*[[Aarhus Universitet\|Universitetsbestyrelsen]] 1933-37

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Jacob G. med 10. sep. 2018, 11:50

2018-09-10T11:50:25Z

← Ældre version		Versionen fra 10. sep. 2018, 13:50
Linje 8:		Linje 8:

	===Opvækst og karriere===		===Opvækst og karriere===
	Eriksen voksede op under forholdsvis små kår. Faderen, der ivrigt tog parti for de socialistiske ideer, har uden tvivl været med til at forme hans politiske bevidsthed. Efter at Eriksen i 1912 havde taget realeksamen fra Brædstrup Realskole, valgte han journalistikken som sit fag. Allerede som skoledreng havde han virket som lokal meddeler for Horsens Socialdemokrat, og efter endt skolegang fik han arbejde ved en række af landets socialdemokratiske blade, Vejle Socialdemokrat, Vestsjællands Socialdemokrat og andre. I 1921 kom han til [[Demokraten]] i ~~Århus~~, som skulle blive hans arbejdsplads i over 40 år. Gennem hele sin journalistiske karriere bevarede Eriksen evnen til at blive begejstret og harmfuld i politiske og sociale spørgsmål, og sin sindsstemning forstod han på dygtig vis at bringe videre til sine læsere. I hans artikler, der ligesom hans politiske taler ofte var præget af pågåenhed og frimodighed, skinnede hans grundighed i dokumentationen og hans alsidige viden igennem.		Eriksen voksede op under forholdsvis små kår. Faderen, der ivrigt tog parti for de socialistiske ideer, har uden tvivl været med til at forme hans politiske bevidsthed. Efter at Eriksen i 1912 havde taget realeksamen fra Brædstrup Realskole, valgte han journalistikken som sit fag. Allerede som skoledreng havde han virket som lokal meddeler for Horsens Socialdemokrat, og efter endt skolegang fik han arbejde ved en række af landets socialdemokratiske blade, Vejle Socialdemokrat, Vestsjællands Socialdemokrat og andre. I 1921 kom han til [[Demokraten]] i Aarhus, som skulle blive hans arbejdsplads i over 40 år. Gennem hele sin journalistiske karriere bevarede Eriksen evnen til at blive begejstret og harmfuld i politiske og sociale spørgsmål, og sin sindsstemning forstod han på dygtig vis at bringe videre til sine læsere. I hans artikler, der ligesom hans politiske taler ofte var præget af pågåenhed og frimodighed, skinnede hans grundighed i dokumentationen og hans alsidige viden igennem.

	===Foreningsarbejde og politik===		===Foreningsarbejde og politik===
	Hans politiske virketrang gav sig i denne periode udslag i medvirken ved dannelsen af socialdemokratiske ungdomsforeninger i Vejle, Næstved og Slagelse. Efter at Eriksen havde bosat sig i Aarhus, tog han del i det socialdemokratiske foreningsliv. I 1924 blev han valgt til formand i partiforeningen for Aarhus nordre kreds og tre år senere til medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, en post, han først lod sig løse fra i 1965. I 1929 blev Eriksen medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe og blev i 1933 dens formand og ordfører, ligesom han blev udpeget til 1. viceborgmester. I samme periode sad han som formand for de ~~århusianske~~ socialdemokraters fællesvirksomhed. Da Eriksen i 1935 indvalgtes i Folketinget, besluttede han trods sine stærke lokale interesser at forlade byrådet.		Hans politiske virketrang gav sig i denne periode udslag i medvirken ved dannelsen af socialdemokratiske ungdomsforeninger i Vejle, Næstved og Slagelse. Efter at Eriksen havde bosat sig i Aarhus, tog han del i det socialdemokratiske foreningsliv. I 1924 blev han valgt til formand i partiforeningen for Aarhus nordre kreds og tre år senere til medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, en post, han først lod sig løse fra i 1965. I 1929 blev Eriksen medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe og blev i 1933 dens formand og ordfører, ligesom han blev udpeget til 1. viceborgmester. I samme periode sad han som formand for de aarhusianske socialdemokraters fællesvirksomhed. Da Eriksen i 1935 indvalgtes i Folketinget, besluttede han trods sine stærke lokale interesser at forlade byrådet.

	Med en pause fra 1945 til 1947 bevarede han sit mandat i tinget til 1966; som folketingsmand var han med til at løse forskellige opgaver, ligesom han fik sæde i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Han kom således med i statens lønningsråd, forfatningskommissionen af 1950, grundskyldskommissionen fra 1947, forsvarskommissionen, offentlighedskommissionen, valglovskommissionen, pristalskommisionen og den parlamentariske kommission samt i Nationalbankens repræsentantskab. Han blev endvidere indvalgt i Nordisk Råd og i Europarådet. I tidens løb har han desuden påtaget sig ikke-politiske hverv, således for Det store nordiske Telegraf-Selskab og [[Arbejder Spare- og Lånekassen]] for ~~Århus~~ og Omegn. På grund af sit temperamentsfulde væsen og principfaste indstilling til de socialdemokratiske ideer har Eriksen ofte været en omstridt person inden for partiet Således vakte samarbejdet med de radikale i 1930'erne ikke hans udelte begejstring, og ikke sjældent stødte han og Stauning sammen. Også i sine sidste folketingsår indtog Eriksen ofte særstandpunkter på partiets venstrefløj.		Med en pause fra 1945 til 1947 bevarede han sit mandat i tinget til 1966; som folketingsmand var han med til at løse forskellige opgaver, ligesom han fik sæde i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Han kom således med i statens lønningsråd, forfatningskommissionen af 1950, grundskyldskommissionen fra 1947, forsvarskommissionen, offentlighedskommissionen, valglovskommissionen, pristalskommisionen og den parlamentariske kommission samt i Nationalbankens repræsentantskab. Han blev endvidere indvalgt i Nordisk Råd og i Europarådet. I tidens løb har han desuden påtaget sig ikke-politiske hverv, således for Det store nordiske Telegraf-Selskab og [[Arbejder Spare- og Lånekassen]] for Aarhus og Omegn. På grund af sit temperamentsfulde væsen og principfaste indstilling til de socialdemokratiske ideer har Eriksen ofte været en omstridt person inden for partiet Således vakte samarbejdet med de radikale i 1930'erne ikke hans udelte begejstring, og ikke sjældent stødte han og Stauning sammen. Også i sine sidste folketingsår indtog Eriksen ofte særstandpunkter på partiets venstrefløj.

	=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===

Hhoej med 6. sep. 2018, 08:16

2018-09-06T08:16:41Z

← Ældre version		Versionen fra 6. sep. 2018, 10:16
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Holger Edvard Eriksen.jpg\|thumbnail\|Holger Edvard Eriksen]]		[[Fil:Holger Edvard Eriksen.jpg\|thumbnail\|Holger Edvard Eriksen]]
	Journalist '''Holger Edvard Eriksen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|~~byrådet~~]] 1. april 1929 - 12. ~~dec.~~ 1935 for [[Socialdemokratiet]].		Journalist '''Holger Edvard Eriksen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 1. april 1929 - 12. december 1935 for [[Socialdemokratiet]].

	Født 5. ~~dec.~~ 1894 i Østbirk sogn, Skanderborg amt.		Født 5. december 1894 i Østbirk sogn, Skanderborg amt.
	Forældre: ~~Husmand~~, senere boelsmand Niels Peter Eriksen og hustru Maren Hansen.
	Gift 18. ~~nov.~~ 1925 i Næstved med Fanny Johanne Haugaard Hansen, født 11. ~~jan.~~ 1897 i Næstved, død 15. maj 1968 i Aarhus, datter af cigarhandler Jacob Hansen og hustru Johanne Kirstine Sørensen.		Forældre: husmand, senere boelsmand Niels Peter Eriksen og hustru Maren Hansen.
			Gift 18. november 1925 i Næstved med Fanny Johanne Haugaard Hansen, født 11. januar 1897 i Næstved, død 15. maj 1968 i Aarhus, datter af cigarhandler Jacob Hansen og hustru Johanne Kirstine Sørensen.

	===Opvækst og karriere===		===Opvækst og karriere===
	Eriksen voksede under forholdsvis små kår~~; faderen~~, der ivrigt tog parti for de socialistiske ideer, har uden tvivl været med til at forme hans politiske bevidsthed. Efter at Eriksen i 1912 havde taget realeksamen fra Brædstrup Realskole, valgte han journalistikken som sit fag. Allerede som skoledreng havde han virket som lokal meddeler for Horsens Socialdemokrat, og efter endt skolegang fik han arbejde ved en række af landets socialdemokratiske blade, Vejle Socialdemokrat, Vestsjællands Socialdemokrat og andre. I 1921 kom han til Demokraten i Århus, som skulle blive hans arbejdsplads i over 40 år. Gennem hele sin journalistiske karriere bevarede Eriksen evnen til at blive begejstret og harmfuld i politiske og sociale spørgsmål, og sin sindsstemning forstod han på dygtig vis at bringe videre til sine læsere. I hans artikler, der ligesom hans politiske taler ofte var præget af pågåenhed og frimodighed, skinnede hans grundighed i dokumentationen og hans alsidige viden igennem.		Eriksen voksede op under forholdsvis små kår. Faderen, der ivrigt tog parti for de socialistiske ideer, har uden tvivl været med til at forme hans politiske bevidsthed. Efter at Eriksen i 1912 havde taget realeksamen fra Brædstrup Realskole, valgte han journalistikken som sit fag. Allerede som skoledreng havde han virket som lokal meddeler for Horsens Socialdemokrat, og efter endt skolegang fik han arbejde ved en række af landets socialdemokratiske blade, Vejle Socialdemokrat, Vestsjællands Socialdemokrat og andre. I 1921 kom han til [[Demokraten]] i Århus, som skulle blive hans arbejdsplads i over 40 år. Gennem hele sin journalistiske karriere bevarede Eriksen evnen til at blive begejstret og harmfuld i politiske og sociale spørgsmål, og sin sindsstemning forstod han på dygtig vis at bringe videre til sine læsere. I hans artikler, der ligesom hans politiske taler ofte var præget af pågåenhed og frimodighed, skinnede hans grundighed i dokumentationen og hans alsidige viden igennem.

	===Foreningsarbejde og politik===		===Foreningsarbejde og politik===
	Hans politiske virketrang gav sig i denne periode udslag i medvirken ved dannelsen af socialdemokratiske ungdomsforeninger i Vejle, Næstved og Slagelse. Efter at Eriksen havde bosat sig i Aarhus, tog han del i det socialdemokratiske foreningsliv. I 1924 blev han valgt til formand i partiforeningen for Aarhus nordre kreds og tre år senere til medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, en post, han først lod sig løse fra i 1965. I 1929 blev Eriksen medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe og blev i 1933 dens formand og ordfører, ligesom han blev udpeget til 1. viceborgmester. I samme periode sad han som formand for de århusianske socialdemokraters fællesvirksomhed. Da Eriksen i 1935 indvalgtes i Folketinget, besluttede han trods sine stærke lokale interesser at forlade byrådet.		Hans politiske virketrang gav sig i denne periode udslag i medvirken ved dannelsen af socialdemokratiske ungdomsforeninger i Vejle, Næstved og Slagelse. Efter at Eriksen havde bosat sig i Aarhus, tog han del i det socialdemokratiske foreningsliv. I 1924 blev han valgt til formand i partiforeningen for Aarhus nordre kreds og tre år senere til medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, en post, han først lod sig løse fra i 1965. I 1929 blev Eriksen medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe og blev i 1933 dens formand og ordfører, ligesom han blev udpeget til 1. viceborgmester. I samme periode sad han som formand for de århusianske socialdemokraters fællesvirksomhed. Da Eriksen i 1935 indvalgtes i Folketinget, besluttede han trods sine stærke lokale interesser at forlade byrådet.

	Med en pause fra 1945 til 1947 bevarede han sit mandat i tinget til 1966; som folketingsmand var han med til at løse forskellige opgaver, ligesom han fik sæde i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Han kom således med i statens lønningsråd, forfatningskommissionen af 1950, grundskyldskommissionen fra 1947, forsvarskommissionen, offentlighedskommissionen, valglovskommissionen, pristalskommisionen og den parlamentariske kommission samt i Nationalbankens repræsentantskab. Han blev endvidere indvalgt i Nordisk Råd og i Europarådet. I tidens løb har han desuden påtaget sig ikke-politiske hverv, således for Det store nordiske Telegraf-Selskab og [[Arbejder Spare- og Lånekassen]] for Århus og Omegn. På grund af sit temperamentsfulde væsen og principfaste indstilling til de socialdemokratiske ideer har Eriksen ofte været en omstridt person inden for partiet~~; således~~ vakte samarbejdet med de radikale i 1930'erne ikke hans udelte begejstring, og ikke sjældent stødte han og Stauning sammen. Også i sine sidste folketingsår indtog Eriksen ofte særstandpunkter på partiets venstrefløj.		Med en pause fra 1945 til 1947 bevarede han sit mandat i tinget til 1966; som folketingsmand var han med til at løse forskellige opgaver, ligesom han fik sæde i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Han kom således med i statens lønningsråd, forfatningskommissionen af 1950, grundskyldskommissionen fra 1947, forsvarskommissionen, offentlighedskommissionen, valglovskommissionen, pristalskommisionen og den parlamentariske kommission samt i Nationalbankens repræsentantskab. Han blev endvidere indvalgt i Nordisk Råd og i Europarådet. I tidens løb har han desuden påtaget sig ikke-politiske hverv, således for Det store nordiske Telegraf-Selskab og [[Arbejder Spare- og Lånekassen]] for Århus og Omegn. På grund af sit temperamentsfulde væsen og principfaste indstilling til de socialdemokratiske ideer har Eriksen ofte været en omstridt person inden for partiet Således vakte samarbejdet med de radikale i 1930'erne ikke hans udelte begejstring, og ikke sjældent stødte han og Stauning sammen. Også i sine sidste folketingsår indtog Eriksen ofte særstandpunkter på partiets venstrefløj.

	=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===

Jacob G. med 27. mar. 2018, 11:13

2018-03-27T11:13:27Z

← Ældre version		Versionen fra 27. mar. 2018, 13:13
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Holger Edvard Eriksen.jpg\|thumbnail\|Holger Edvard Eriksen]]		[[Fil:Holger Edvard Eriksen.jpg\|thumbnail\|Holger Edvard Eriksen]]
	'''Holger Edvard Eriksen''' ~~(1894~~-~~1988)~~		Journalist '''Holger Edvard Eriksen''', medlem af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 1. april 1929 - 12. dec. 1935 for [[Socialdemokratiet]].

	~~Journalist. -~~ Født 5. dec. 1894 i Østbirk sogn, Skanderborg amt. - Forældre: ~~husmand~~, senere boelsmand Niels Peter Eriksen og hustru Maren Hansen. - Gift 18. nov. 1925 i Næstved med Fanny Johanne Haugaard Hansen, født 11. jan. 1897 i Næstved, død 15. maj 1968 i ~~Århus~~, datter af cigarhandler Jacob Hansen og hustru Johanne Kirstine Sørensen.		Født 5. dec. 1894 i Østbirk sogn, Skanderborg amt.
			Forældre: Husmand, senere boelsmand Niels Peter Eriksen og hustru Maren Hansen.
			Gift 18. nov. 1925 i Næstved med Fanny Johanne Haugaard Hansen, født 11. jan. 1897 i Næstved, død 15. maj 1968 i Aarhus, datter af cigarhandler Jacob Hansen og hustru Johanne Kirstine Sørensen.

	~~Medlem af byrådet 1. april 1929-12. dec. 1935. Socialdemokratiet. Holger~~ Eriksen voksede ~~op i~~ forholdsvis små kår; faderen, der ivrigt tog parti for de socialistiske ideer, har uden tvivl været med til at forme hans politiske bevidsthed. Efter at E. i 1912 havde taget realeksamen fra Brædstrup Realskole, valgte han journalistikken som sit fag. Allerede som skoledreng havde han virket som lokal meddeler for Horsens Socialdemokrat, og efter endt skolegang fik han arbejde ved en række af landets socialdemokratiske blade, Vejle Socialdemokrat, Vestsjællands Socialdemokrat ~~o.a. Hans politiske virketrang gav sig i denne periode udslag i medvirken ved dannelsen af socialdemokratiske ungdomsforeninger i Vejle, Næstved~~ og ~~Slagelse~~. I 1921 kom han til Demokraten i Århus, som skulle blive hans arbejdsplads i over 40 år. Gennem hele sin journalistiske karriere bevarede E. evnen til at blive begejstret og harmfuld i politiske og sociale spørgsmål, og sin sindsstemning forstod han på dygtig vis at bringe videre til sine læsere. I hans artikler, der ligesom hans politiske taler ofte var præget af pågåenhed og frimodighed, skinnede hans grundighed i dokumentationen og hans alsidige viden igennem. Efter at E. havde bosat sig i ~~Århus~~, tog han del i det socialdemokratiske foreningsliv. I 1924 blev han valgt til formand i partiforeningen for ~~Århus~~ nordre kreds og tre år senere til medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, en post, han først lod sig løse fra i 1965. I 1929 blev E. medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe og blev i 1933 dens formand og ordfører, ligesom han blev udpeget til 1. viceborgmester. I samme periode sad han som formand for de århusianske socialdemokraters fællesvirksomhed. Da E. i 1935 indvalgtes i Folketinget, besluttede han trods sine stærke lokale interesser at forlade byrådet.		===Opvækst og karriere===
	Med en pause fra 1945 til 1947 bevarede han sit mandat i tinget til 1966; som folketingsmand var han med til at løse forskellige opgaver, ligesom han fik sæde i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Han kom således med i statens lønningsråd, forfatningskommissionen af 1950, grundskyldskommissionen fra 1947, forsvarskommissionen, offentlighedskommissionen, valglovskommissionen, pristalskommisionen og den parlamentariske kommission samt i Nationalbankens repræsentantskab. Han blev endvidere indvalgt i Nordisk Råd og i Europarådet. I tidens løb har han desuden påtaget sig ikke-politiske hverv, således for Det store nordiske Telegraf-Selskab og Arbejder Spare- og Lånekassen for Århus og Omegn. På grund af sit temperamentsfulde væsen og principfaste indstilling til de socialdemokratiske ideer har E. ofte været en omstridt person inden for partiet; således vakte samarbejdet med de radikale i 1930'erne ikke hans udelte begejstring, og ikke sjældent stødte han og Stauning sammen. Også i sine sidste folketingsår indtog E. ofte særstandpunkter på partiets venstrefløj.		Eriksen voksede under forholdsvis små kår; faderen, der ivrigt tog parti for de socialistiske ideer, har uden tvivl været med til at forme hans politiske bevidsthed. Efter at Eriksen i 1912 havde taget realeksamen fra Brædstrup Realskole, valgte han journalistikken som sit fag. Allerede som skoledreng havde han virket som lokal meddeler for Horsens Socialdemokrat, og efter endt skolegang fik han arbejde ved en række af landets socialdemokratiske blade, Vejle Socialdemokrat, Vestsjællands Socialdemokrat og andre. I 1921 kom han til Demokraten i Århus, som skulle blive hans arbejdsplads i over 40 år. Gennem hele sin journalistiske karriere bevarede Eriksen evnen til at blive begejstret og harmfuld i politiske og sociale spørgsmål, og sin sindsstemning forstod han på dygtig vis at bringe videre til sine læsere. I hans artikler, der ligesom hans politiske taler ofte var præget af pågåenhed og frimodighed, skinnede hans grundighed i dokumentationen og hans alsidige viden igennem.

			===Foreningsarbejde og politik===
			Hans politiske virketrang gav sig i denne periode udslag i medvirken ved dannelsen af socialdemokratiske ungdomsforeninger i Vejle, Næstved og Slagelse. Efter at Eriksen havde bosat sig i Aarhus, tog han del i det socialdemokratiske foreningsliv. I 1924 blev han valgt til formand i partiforeningen for Aarhus nordre kreds og tre år senere til medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse, en post, han først lod sig løse fra i 1965. I 1929 blev Eriksen medlem af den socialdemokratiske byrådsgruppe og blev i 1933 dens formand og ordfører, ligesom han blev udpeget til 1. viceborgmester. I samme periode sad han som formand for de århusianske socialdemokraters fællesvirksomhed. Da Eriksen i 1935 indvalgtes i Folketinget, besluttede han trods sine stærke lokale interesser at forlade byrådet.

			Med en pause fra 1945 til 1947 bevarede han sit mandat i tinget til 1966; som folketingsmand var han med til at løse forskellige opgaver, ligesom han fik sæde i Socialdemokratiets forretningsudvalg. Han kom således med i statens lønningsråd, forfatningskommissionen af 1950, grundskyldskommissionen fra 1947, forsvarskommissionen, offentlighedskommissionen, valglovskommissionen, pristalskommisionen og den parlamentariske kommission samt i Nationalbankens repræsentantskab. Han blev endvidere indvalgt i Nordisk Råd og i Europarådet. I tidens løb har han desuden påtaget sig ikke-politiske hverv, således for Det store nordiske Telegraf-Selskab og [[Arbejder Spare- og Lånekassen]] for Århus og Omegn. På grund af sit temperamentsfulde væsen og principfaste indstilling til de socialdemokratiske ideer har Eriksen ofte været en omstridt person inden for partiet; således vakte samarbejdet med de radikale i 1930'erne ikke hans udelte begejstring, og ikke sjældent stødte han og Stauning sammen. Også i sine sidste folketingsår indtog Eriksen ofte særstandpunkter på partiets venstrefløj.

	=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===		=== Medlem af eller byens repræsentant i... ===
	*Udvalget for belysningsvæsenet og sporvejene 1929-35.		*Udvalget for belysningsvæsenet og sporvejene 1929-35.
	*Lønudvalget 1933-35. Kasse- og regnskabsudvalget 1933-35.		*Lønudvalget 1933-35. [[Kasse- og regnskabsudvalget]] 1933-35.
	*Bestyrelsen for museets kunstafdeling 1929-33.		*Bestyrelsen for museets kunstafdeling 1929-33.
	*~~Observatoriets~~ bestyrelse 1929-33.		*[[Ole Rømer Observatoriet \|Observatoriet]]s bestyrelse 1929-33.
	*Bestyrelsen for Chr. d. IX's Børnehjem 1929-33.		*Bestyrelsen for [[Kong Christian IX børnehjem\|Chr. d. IX's Børnehjem]] 1929-33.
	*Skolekommissionen 1929-35.		*Skolekommissionen 1929-35.
	*Sundhedskommissionen 1929-35.		*[[Sundhedskommissionen]] 1929-35.
	*Bestyrelsen for Andelsselskabet Gudenåcentralen 1929-36.		*Bestyrelsen for [[Gudenåcentralen An/S\|Andelsselskabet Gudenåcentralen]] 1929-36.
	*Århus amts skoleråd 1930-35.		*Århus amts skoleråd 1930-35.
	*Overepidemikommissionen 1931-33.		*Overepidemikommissionen 1931-33.

Aadp med 23. feb. 2018, 11:42

2018-02-23T11:42:19Z

← Ældre version		Versionen fra 23. feb. 2018, 13:42
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Holger Edvard Eriksen ~~(1894-1988)~~.jpg\|thumbnail\|Holger Edvard Eriksen]]		[[Fil:Holger Edvard Eriksen.jpg\|thumbnail\|Holger Edvard Eriksen]]
	'''Holger Edvard Eriksen''' (1894-1988)		'''Holger Edvard Eriksen''' (1894-1988)