Hjemmeværnet i Århus - Versionshistorie

Hemik med 8. apr. 2025, 07:46

2025-04-08T07:46:47Z

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2025, 09:46
Linje 1:		Linje 1:
	Det danske Hjemmeværn udsprang af den modstandsbevægelse, der under besættelsen havde forsøgt at byde den tyske værnemagt trods. Efter befrielsen opstod et militært og sikkerhedspolitisk magtvakuum, der bl.a. blev søgt udfyldt af de gamle modstandsfolk, der på politisk opfordring organiserede sig i lokale hjemmeværnsforeninger, der havde til formål at sikre freden.		Det danske Hjemmeværn udsprang af den modstandsbevægelse, der under besættelsen havde forsøgt at byde den tyske værnemagt trods. Efter befrielsen opstod et militært og sikkerhedspolitisk magtvakuum, der bl.a. blev søgt udfyldt af de gamle modstandsfolk, der på politisk opfordring organiserede sig i lokale hjemmeværnsforeninger, der havde til formål at sikre freden.

	Organiseringen havde tillige til formål at demokratisere våbenbesiddelsen, idet et medlemskab af en hjemmeværnsforening blev en forudsætning for våbenbesiddelse. Hermed blev den uro som nogle politikere følte over de ret store våbenbeholdninger rundt omkring i Danmark også ~~imødeset~~.		Organiseringen havde tillige til formål at demokratisere våbenbesiddelsen, idet et medlemskab af en hjemmeværnsforening blev en forudsætning for våbenbesiddelse. Hermed blev den uro, som nogle politikere følte over de ret store våbenbeholdninger rundt omkring i Danmark, også imødekommet.

	Hjemmeværnsforeningerne i Århus og Østjylland udsprang af samme nationale omstændigheder. Og oprettelsen og organiseringen af disse fulgte derfor det nationale mønster. I februar 1946 oprettedes en kredsbestyrelse for samtlige hjemmeværnsforeninger i [[Aarhus Politi\|Århus Politikreds]], og der blev ved samme lejlighed valgt en bestyrelse. I 1947 blev de forskellige ~~århusianske~~ foreninger samlet i en stor "[[Århus Hjemmeværnsforening]]". Foreningerne var imidlertid kun tænkt som en foreløbig foranstaltning. 31. marts 1949 blev alle hjemmeværnsforeninger i landet nedlagt, og 1. april trådte det nye og statskontrollerede [[Statshjemmeværn]] i funktion.		Hjemmeværnsforeningerne i Århus og Østjylland udsprang af samme nationale omstændigheder. Og oprettelsen og organiseringen af disse fulgte derfor det nationale mønster. I februar 1946 oprettedes en kredsbestyrelse for samtlige hjemmeværnsforeninger i [[Aarhus Politi\|Århus Politikreds]], og der blev ved samme lejlighed valgt en bestyrelse. I 1947 blev de forskellige aarhusianske foreninger samlet i en stor "[[Århus Hjemmeværnsforening]]". Foreningerne var imidlertid kun tænkt som en foreløbig foranstaltning. Den 31. marts 1949 blev alle hjemmeværnsforeninger i landet nedlagt, og den 1. april trådte det nye og statskontrollerede [[Statshjemmeværn]] i funktion.

	Århus Hjemmeværn blev placeret i Region II, hvor den første chef blev oberst [[O.E. Busch]]. Leder af Distrikt Aarhus blev tidligere instruktør i hjemmeværnsforeningerne løjtnant [[Ib Anker Olesen]]. I Storårhus fandt en yderligere inddeling sted med fire områder: centrum, nord, syd og vest. Århus hjemmeværnsforening havde bestået af ca. 900 medlemmer, hvoraf ca. 540 fulgte med over i det nye statslige Hjemmeværn. En tilbagegang, der bl.a. skyldtes at foreningerne havde haft en del passive støtternedlemmer.

			Århus Hjemmeværn blev placeret i Region II, hvor den første chef blev oberst [[O.E. Busch]]. Leder af Distrikt Aarhus blev tidligere instruktør i hjemmeværnsforeningerne løjtnant [[Ib Anker Olesen]]. I Storaarhus fandt en yderligere inddeling sted med fire områder: centrum, nord, syd og vest. Århus hjemmeværnsforening havde bestået af ca. 900 medlemmer, hvoraf ca. 540 fulgte med over i det nye statslige Hjemmeværn. En tilbagegang, der bl.a. skyldtes, at foreningerne havde haft en del passive støttemedlemmer.

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==

Cjk: Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

2020-06-29T13:11:10Z

Text replacement - "http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A" to "https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D"

← Ældre version		Versionen fra 29. jun. 2020, 15:11
Linje 10:		Linje 10:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon		*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Hjemmeværnet 1949-1974, Århus 1974. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A00151289~~ Bestil materiale]		*Hjemmeværnet 1949-1974, Århus 1974. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D00151289 Bestil materiale]
	*Søren Vestergaard: "Det folkelige hjemmeværn i Østjylland", i: Østjysk hjemstavn, 1979 årg. 44, s. 87 - 99. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A06681727~~ Bestil materiale]		*Søren Vestergaard: "Det folkelige hjemmeværn i Østjylland", i: Østjysk hjemstavn, 1979 årg. 44, s. 87 - 99. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D06681727 Bestil materiale]
	*M. Christensen: Hjemmeværnet gennem fyrre år, Hjemmeværnsregion II 1992. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A40550941~~ Bestil materiale]		*M. Christensen: Hjemmeværnet gennem fyrre år, Hjemmeværnsregion II 1992. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D40550941 Bestil materiale]
	*Jens S. Thomsen: Hjemmeværnskompagni 2410 : 50 år : 1.4.1949-1.4.1999. [~~http~~://www.aakb.dk/ting/~~object/775100~~%~~3A22850024~~ Bestil materiale]		*Jens S. Thomsen: Hjemmeværnskompagni 2410 : 50 år : 1.4.1949-1.4.1999. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22850024 Bestil materiale]

	[[Kategori: Besættelsen]]		[[Kategori: Besættelsen]]
	[[Kategori: Militær]]		[[Kategori: Militær]]
	[[Kategori: Det 20. århundrede]]		[[Kategori: Det 20. århundrede]]

Kittelsen: /* Litteratur og kilder */

2016-04-12T09:40:00Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 12. apr. 2016, 11:40
Linje 17:		Linje 17:
	[[Kategori: Besættelsen]]		[[Kategori: Besættelsen]]
	[[Kategori: Militær]]		[[Kategori: Militær]]
			[[Kategori: Det 20. århundrede]]

JanneMarieBarslev med 21. jul. 2015, 08:09

2015-07-21T08:09:12Z

← Ældre version		Versionen fra 21. jul. 2015, 10:09
Linje 1:		Linje 1:
	~~[[Fil:Hjemmeværnet (Ukendt) 1969.jpg\|300px\|thumb\|left\|Major L. Baasch Christensen uddeler hæderstegn på Unge Hjems Højskole 1969.]]~~
	Det danske Hjemmeværn udsprang af den modstandsbevægelse, der under besættelsen havde forsøgt at byde den tyske værnemagt trods. Efter befrielsen opstod et militært og sikkerhedspolitisk magtvakuum, der bl.a. blev søgt udfyldt af de gamle modstandsfolk, der på politisk opfordring organiserede sig i lokale hjemmeværnsforeninger, der havde til formål at sikre freden.		Det danske Hjemmeværn udsprang af den modstandsbevægelse, der under besættelsen havde forsøgt at byde den tyske værnemagt trods. Efter befrielsen opstod et militært og sikkerhedspolitisk magtvakuum, der bl.a. blev søgt udfyldt af de gamle modstandsfolk, der på politisk opfordring organiserede sig i lokale hjemmeværnsforeninger, der havde til formål at sikre freden.

Stinejensen med 20. jan. 2015, 09:58

2015-01-20T09:58:22Z

← Ældre version		Versionen fra 20. jan. 2015, 11:58
Linje 4:		Linje 4:
	Organiseringen havde tillige til formål at demokratisere våbenbesiddelsen, idet et medlemskab af en hjemmeværnsforening blev en forudsætning for våbenbesiddelse. Hermed blev den uro som nogle politikere følte over de ret store våbenbeholdninger rundt omkring i Danmark også imødeset.		Organiseringen havde tillige til formål at demokratisere våbenbesiddelsen, idet et medlemskab af en hjemmeværnsforening blev en forudsætning for våbenbesiddelse. Hermed blev den uro som nogle politikere følte over de ret store våbenbeholdninger rundt omkring i Danmark også imødeset.

	Hjemmeværnsforeningerne i Århus og Østjylland udsprang af samme nationale omstændigheder. Og oprettelsen og organiseringen af disse fulgte derfor det nationale mønster. I februar 1946 oprettedes en kredsbestyrelse for samtlige hjemmeværnsforeninger i [[Århus Politikreds]], og der blev ved samme lejlighed valgt en bestyrelse. I 1947 blev de forskellige århusianske foreninger samlet i en stor "[[Århus Hjemmeværnsforening]]". Foreningerne var imidlertid kun tænkt som en foreløbig foranstaltning. 31. marts 1949 blev alle hjemmeværnsforeninger i landet nedlagt, og 1. april trådte det nye og statskontrollerede [[Statshjemmeværn]] i funktion.		Hjemmeværnsforeningerne i Århus og Østjylland udsprang af samme nationale omstændigheder. Og oprettelsen og organiseringen af disse fulgte derfor det nationale mønster. I februar 1946 oprettedes en kredsbestyrelse for samtlige hjemmeværnsforeninger i [[Aarhus Politi\|Århus Politikreds]], og der blev ved samme lejlighed valgt en bestyrelse. I 1947 blev de forskellige århusianske foreninger samlet i en stor "[[Århus Hjemmeværnsforening]]". Foreningerne var imidlertid kun tænkt som en foreløbig foranstaltning. 31. marts 1949 blev alle hjemmeværnsforeninger i landet nedlagt, og 1. april trådte det nye og statskontrollerede [[Statshjemmeværn]] i funktion.

	Århus Hjemmeværn blev placeret i Region II, hvor den første chef blev oberst [[O.E. Busch]]. Leder af Distrikt Aarhus blev tidligere instruktør i hjemmeværnsforeningerne løjtnant [[Ib Anker Olesen]]. I Storårhus fandt en yderligere inddeling sted med fire områder: centrum, nord, syd og vest. Århus hjemmeværnsforening havde bestået af ca. 900 medlemmer, hvoraf ca. 540 fulgte med over i det nye statslige Hjemmeværn. En tilbagegang, der bl.a. skyldtes at foreningerne havde haft en del passive støtternedlemmer.		Århus Hjemmeværn blev placeret i Region II, hvor den første chef blev oberst [[O.E. Busch]]. Leder af Distrikt Aarhus blev tidligere instruktør i hjemmeværnsforeningerne løjtnant [[Ib Anker Olesen]]. I Storårhus fandt en yderligere inddeling sted med fire områder: centrum, nord, syd og vest. Århus hjemmeværnsforening havde bestået af ca. 900 medlemmer, hvoraf ca. 540 fulgte med over i det nye statslige Hjemmeværn. En tilbagegang, der bl.a. skyldtes at foreningerne havde haft en del passive støtternedlemmer.

Stinejensen med 18. sep. 2013, 10:02

2013-09-18T10:02:15Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2013, 12:02
Linje 7:		Linje 7:

	Århus Hjemmeværn blev placeret i Region II, hvor den første chef blev oberst [[O.E. Busch]]. Leder af Distrikt Aarhus blev tidligere instruktør i hjemmeværnsforeningerne løjtnant [[Ib Anker Olesen]]. I Storårhus fandt en yderligere inddeling sted med fire områder: centrum, nord, syd og vest. Århus hjemmeværnsforening havde bestået af ca. 900 medlemmer, hvoraf ca. 540 fulgte med over i det nye statslige Hjemmeværn. En tilbagegang, der bl.a. skyldtes at foreningerne havde haft en del passive støtternedlemmer.		Århus Hjemmeværn blev placeret i Region II, hvor den første chef blev oberst [[O.E. Busch]]. Leder af Distrikt Aarhus blev tidligere instruktør i hjemmeværnsforeningerne løjtnant [[Ib Anker Olesen]]. I Storårhus fandt en yderligere inddeling sted med fire områder: centrum, nord, syd og vest. Århus hjemmeværnsforening havde bestået af ca. 900 medlemmer, hvoraf ca. 540 fulgte med over i det nye statslige Hjemmeværn. En tilbagegang, der bl.a. skyldtes at foreningerne havde haft en del passive støtternedlemmer.

Stinejensen med 18. sep. 2013, 10:02

2013-09-18T10:02:05Z

← Ældre version		Versionen fra 18. sep. 2013, 12:02
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Hjemmeværnet (Ukendt) 1969.jpg\|300px\|thumb\|left\|Major L. Baasch Christensen uddeler hæderstegn på Unge Hjems Højskole 1969.]]		[[Fil:Hjemmeværnet (Ukendt) 1969.jpg\|300px\|thumb\|left\|Major L. Baasch Christensen uddeler hæderstegn på Unge Hjems Højskole 1969.]]
	~~<Br>~~Det danske Hjemmeværn udsprang af den modstandsbevægelse, der under besættelsen havde forsøgt at byde den tyske værnemagt trods. Efter befrielsen opstod et militært og sikkerhedspolitisk magtvakuum, der bl.a. blev søgt udfyldt af de gamle modstandsfolk, der på politisk opfordring organiserede sig i lokale hjemmeværnsforeninger, der havde til formål at sikre freden.		Det danske Hjemmeværn udsprang af den modstandsbevægelse, der under besættelsen havde forsøgt at byde den tyske værnemagt trods. Efter befrielsen opstod et militært og sikkerhedspolitisk magtvakuum, der bl.a. blev søgt udfyldt af de gamle modstandsfolk, der på politisk opfordring organiserede sig i lokale hjemmeværnsforeninger, der havde til formål at sikre freden.

	Organiseringen havde tillige til formål at demokratisere våbenbesiddelsen, idet et medlemskab af en hjemmeværnsforening blev en forudsætning for våbenbesiddelse. Hermed blev den uro som nogle politikere følte over de ret store våbenbeholdninger rundt omkring i Danmark også imødeset.		Organiseringen havde tillige til formål at demokratisere våbenbesiddelsen, idet et medlemskab af en hjemmeværnsforening blev en forudsætning for våbenbesiddelse. Hermed blev den uro som nogle politikere følte over de ret store våbenbeholdninger rundt omkring i Danmark også imødeset.

	Hjemmeværnsforeningerne i Århus og Østjylland udsprang af samme nationale omstændigheder. Og oprettelsen og organiseringen af disse fulgte derfor det nationale mønster. I februar 1946 oprettedes en kredsbestyrelse for samtlige hjemmeværnsforeninger i Århus Politikreds, og der blev ved samme lejlighed valgt en bestyrelse. I 1947 blev de forskellige århusianske foreninger samlet i en stor "Århus Hjemmeværnsforening". Foreningerne var imidlertid kun tænkt som en foreløbig foranstaltning. 31. marts 1949 blev alle hjemmeværnsforeninger i landet nedlagt, og 1. april trådte det nye og statskontrollerede Statshjemmeværn i funktion.		Hjemmeværnsforeningerne i Århus og Østjylland udsprang af samme nationale omstændigheder. Og oprettelsen og organiseringen af disse fulgte derfor det nationale mønster. I februar 1946 oprettedes en kredsbestyrelse for samtlige hjemmeværnsforeninger i [[Århus Politikreds]], og der blev ved samme lejlighed valgt en bestyrelse. I 1947 blev de forskellige århusianske foreninger samlet i en stor "[[Århus Hjemmeværnsforening]]". Foreningerne var imidlertid kun tænkt som en foreløbig foranstaltning. 31. marts 1949 blev alle hjemmeværnsforeninger i landet nedlagt, og 1. april trådte det nye og statskontrollerede [[Statshjemmeværn]] i funktion.

	Århus Hjemmeværn blev placeret i Region II, hvor den første chef blev oberst O.E. Busch. Leder af Distrikt Aarhus blev tidligere instruktør i hjemmeværnsforeningerne løjtnant Ib Anker Olesen. I Storårhus fandt en yderligere inddeling sted med fire områder: centrum, nord, syd og vest. Århus hjemmeværnsforening havde bestået af ca. 900 medlemmer, hvoraf ca. 540 fulgte med over i det nye statslige Hjemmeværn. En tilbagegang, der bl.a. skyldtes at foreningerne havde haft en del passive støtternedlemmer.		Århus Hjemmeværn blev placeret i Region II, hvor den første chef blev oberst [[O.E. Busch]]. Leder af Distrikt Aarhus blev tidligere instruktør i hjemmeværnsforeningerne løjtnant [[Ib Anker Olesen]]. I Storårhus fandt en yderligere inddeling sted med fire områder: centrum, nord, syd og vest. Århus hjemmeværnsforening havde bestået af ca. 900 medlemmer, hvoraf ca. 540 fulgte med over i det nye statslige Hjemmeværn. En tilbagegang, der bl.a. skyldtes at foreningerne havde haft en del passive støtternedlemmer.

Mns med 16. okt. 2012, 08:44

2012-10-16T08:44:17Z

← Ældre version		Versionen fra 16. okt. 2012, 10:44
Linje 7:		Linje 7:

	Århus Hjemmeværn blev placeret i Region II, hvor den første chef blev oberst O.E. Busch. Leder af Distrikt Aarhus blev tidligere instruktør i hjemmeværnsforeningerne løjtnant Ib Anker Olesen. I Storårhus fandt en yderligere inddeling sted med fire områder: centrum, nord, syd og vest. Århus hjemmeværnsforening havde bestået af ca. 900 medlemmer, hvoraf ca. 540 fulgte med over i det nye statslige Hjemmeværn. En tilbagegang, der bl.a. skyldtes at foreningerne havde haft en del passive støtternedlemmer.		Århus Hjemmeværn blev placeret i Region II, hvor den første chef blev oberst O.E. Busch. Leder af Distrikt Aarhus blev tidligere instruktør i hjemmeværnsforeningerne løjtnant Ib Anker Olesen. I Storårhus fandt en yderligere inddeling sted med fire områder: centrum, nord, syd og vest. Århus hjemmeværnsforening havde bestået af ca. 900 medlemmer, hvoraf ca. 540 fulgte med over i det nye statslige Hjemmeværn. En tilbagegang, der bl.a. skyldtes at foreningerne havde haft en del passive støtternedlemmer.






	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			*Første version af artiklen er skrevet af Jesper Toft Hansen og overført fra Århus Leksikon
	*Hjemmeværnet 1949-1974, Århus 1974. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A00151289 Bestil materiale]		*Hjemmeværnet 1949-1974, Århus 1974. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A00151289 Bestil materiale]
	*Søren Vestergaard: "Det folkelige hjemmeværn i Østjylland", i: Østjysk hjemstavn, 1979 årg. 44, s. 87 - 99. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06681727 Bestil materiale]		*Søren Vestergaard: "Det folkelige hjemmeværn i Østjylland", i: Østjysk hjemstavn, 1979 årg. 44, s. 87 - 99. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A06681727 Bestil materiale]

Mns med 4. jun. 2012, 12:43

2012-06-04T12:43:37Z

← Ældre version		Versionen fra 4. jun. 2012, 14:43
Linje 8:		Linje 8:
	Århus Hjemmeværn blev placeret i Region II, hvor den første chef blev oberst O.E. Busch. Leder af Distrikt Aarhus blev tidligere instruktør i hjemmeværnsforeningerne løjtnant Ib Anker Olesen. I Storårhus fandt en yderligere inddeling sted med fire områder: centrum, nord, syd og vest. Århus hjemmeværnsforening havde bestået af ca. 900 medlemmer, hvoraf ca. 540 fulgte med over i det nye statslige Hjemmeværn. En tilbagegang, der bl.a. skyldtes at foreningerne havde haft en del passive støtternedlemmer.		Århus Hjemmeværn blev placeret i Region II, hvor den første chef blev oberst O.E. Busch. Leder af Distrikt Aarhus blev tidligere instruktør i hjemmeværnsforeningerne løjtnant Ib Anker Olesen. I Storårhus fandt en yderligere inddeling sted med fire områder: centrum, nord, syd og vest. Århus hjemmeværnsforening havde bestået af ca. 900 medlemmer, hvoraf ca. 540 fulgte med over i det nye statslige Hjemmeværn. En tilbagegang, der bl.a. skyldtes at foreningerne havde haft en del passive støtternedlemmer.


	~~''Forfatter og ophav: Jesper Toft Hansen 2009''~~

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
Linje 16:		Linje 14:
	*M. Christensen: Hjemmeværnet gennem fyrre år, Hjemmeværnsregion II 1992. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40550941 Bestil materiale]		*M. Christensen: Hjemmeværnet gennem fyrre år, Hjemmeværnsregion II 1992. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A40550941 Bestil materiale]
	*Jens S. Thomsen: Hjemmeværnskompagni 2410 : 50 år : 1.4.1949-1.4.1999. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22850024 Bestil materiale]		*Jens S. Thomsen: Hjemmeværnskompagni 2410 : 50 år : 1.4.1949-1.4.1999. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A22850024 Bestil materiale]

			[[Kategori: Besættelsen]]
			[[Kategori: Militær]]

Mns: Fjernet beskyttelse af Hjemmeværnet i Århus

2012-01-19T08:08:34Z

Fjernet beskyttelse af Hjemmeværnet i Århus

← Ældre version		Versionen fra 19. jan. 2012, 10:08
(Ingen forskel)