Historien om Aarhus - Versionshistorie

JanneMarieBarslev: Omdirigering til Aarhus' historie oprettet

2018-05-23T06:40:34Z

Omdirigering til Aarhus' historie oprettet

← Ældre version		Versionen fra 23. maj 2018, 08:40
Linje 1:		Linje 1:
	[[~~Fil:~~Aarhus ~~tegning Hoffmeyer.jpg\|thumb\|350px\|right\|Udsigt over Aarhus set fra nord. Årstal ukendt. Illustration fra 1903]]~~		#REDIRECT [[Aarhus' historie]]
	~~'''Aarhus''~~' er en meget gammel by. Ifølge de seneste arkæologiske udgravninger, hvor der blev fundet nogle glasperler, er byen grundlagt omkring år 770 hvorved Århus pludselig blevet 130 år ældre end hidtil antaget. Der har altså boet mennesker her i mindst 1237 år, hvilket svarer til ca. 49 generationer. Dermed er byen blevet den næstældste by i Danmark kun overgået af Ribe.

	~~Da byen blev grundlagt omkring år 770 hed den oprindelig [[Aros]].~~

	Aarhus er anlagt ved [[Aarhus Å\|Aarhus Å's]] udmunding som var en hovedfærdselsåre i vikingetiden og samtidig det mest oplagte vadested ([[Immervad]]) for den nord-syd gående trafik. De ældste fund af huse er halvt nedgravede grubehuse, som blev brugt som både bolig og værksted. I husene og de tilhørende lag er der fundet kamme, smykker og lignende, som tyder på, at bebyggelsen er fra omkring år 900. Imidlertid har grundige studier tilsyneladende påvist, at Aarhus var en blomstrende by allerede i 700-tallet. Mens selve bebyggelsen var placeret ved åens munding, lå [[Aarhus Havn\|havnen]] godt beskyttet længere oppe ad åen, nemlig ved [[Åby]] og østenden af [[Brabrand Sø]].

	~~===Voldene===~~
	Under en gåtur i den gamle bydel (bagved [[Aarhus Domkirke\|domkirken]]) vil man ikke umiddelbart kunne opdage nogen tegn på de volde der har omgivet Aarhus i vikingetiden. Ser man på gadenavne, vil der imidlertid dukke nogen navne op – [[Graven]], [[Volden]] og [[Borgporten]] - som i det væsentlige udgjorde den halvkredsformede forsvarsvold der omgav byen og derefter gik tilbage mod havet langs åen. Det passer med, at byen har ligget mellem åmundingen og vadestedet over åen. Hvornår volden er anlagt ved man ikke præcist, men der er nok gået nogle år efter de første bosættelser. I 2005 blev der foretaget nogle udgravninger der tyder på, at volden blev opført relativt hurtigt omkring år 934, muligvis i forbindelse med hertug Henrik 1.s (876-936), (kaldet Henrik Fuglefænger) angreb på Jylland.

	I årenes løb blev volden forstærket og efter den sidste udbygning i 1200-tallet var volden 20 meter bred og seks til otte meter høj. Mod havet er der ikke fundet nogen spor af forsvar, men måske var der etableret pælespærring ligesom ved Hedeby.

	Det var ikke for sjov skyld, at beboerne byggede disse volde, da det var barske tider. Vi ved, at omkring år 1043 førte Svend Estridsen og kong Magnus et stort søslag ved Aarhus og omkring 1050 blev byen overfaldet af Harald Hårderåde (norsk) ligesom Venderne (slavisk folkeslag, Rügen) foretog indfald langs kysterne.

	~~===Handelen===~~
	I en by er, i modsætning til landsbyen, håndværk og handel hovederhvervet. Begge disse næringsveje er da også fundet i de udgravninger der er foretaget i vikingetidens Aarhus. Der er således fundet både kammagerens, træskærerens og guldsmedens tilstedeværelse gennem redskaber eller halvfærdige produkter. Handelsomsætningen kan også spores. I Aarhus er der bl.a. fundet importerede slibesten og klæberstensgryder fra Norge, foruden lerpotter som stammer fra egnene omkring Østersøens sydkyst. I Eifel området i Tyskland havde man en omfattende produktion af fremragende kværnesten, lavet af en speciel porøs basaltlava, og også dem findes i Aarhus.

	~~===Kirkerne===~~
	Omkring år 1200 startede opførelsen af [[Aarhus Domkirke\|Sct. Clemens kirke]] i romansk stil, der stod færdig i ca. 1300 og afløste [[Vor Frue Kirke]] som domkirke. [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolen]] er sandsynligvis anlagt før domkirken, da biskop Peder Vognsen allerede i 1195 overdrog bøger til uddannelse af kommende kirkefunktionærer. Omtrent på samme tid skete der en kraftig udbygning af byen; det ældste [[Aarhus Rådhus\|rådhus]] foran domkirken, en stor [[Aarhus Bispegård\|bispegård]] ved [[Rosensgade]] nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på [[Bispetorvet]] samt flere kannikeboliger (kannik er en katolsk præst/gejstlig person) blev bygget. Der blev også anlagt en bro ved Immervad og et Helligåndshospital ved [[Lille Torv]].

	~~===Købstadsprivilegier og vokseværk===~~
	Aarhus modtog den 2. juli 1441 [[Århus købstads privilegium\|købstadsprivilegier]] af Christoffer af Bayern. Det øgede byens vokseværk og i 1477 gav kong Christian 1. lov til, at voldanlæggene – der havde mistet deres militære betydning – måtte bebygges, og nye gader, Volden og Graven opstod. På [[Brobjerg]] blev der opført et karmeliterkloster (streng katolsk munkeorden) med kirke, og på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]] byggedes en [[Skt. Karensgård]] til at huse pestramte indbyggere fra byen. Domkirken blev ligeledes moderniseret i gotisk stil og fik tilføjet det høje tårn. trods store lidelser i 1600 – tallet (krige, pest og ildebrande) var Aarhus i det 17. og 18. århundrede en ret betydelig handelsby, selvom der kun vides lidt om handlen. Dog vides det, at der blevet drevet handel på Norge, England, Spanien og Frankrig og selvfølgelig resten af Danmark. I 1769 havde byen ca. 3600 indbyggere.

	~~===Byen efter 1800-tallet===~~
	I 1800 var Aarhus den tredjestørste by i Jylland efter Randers og Aalborg, men så kom fremgangen efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens og Altonas dominans. Altona var dengang en af de største danske havnebyer og er nu en bydel i Hamburg. I 1840 havde Aarhus overhalet Randers og i 1850 også Aalborg, og derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved en udvidelse af havne arealet (senest med Østhavnen) og det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse blev åbnet mellem Aarhus og Randers i 1862, hvor også den første [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]] blev indviet. Senere kom flere forbindelser til og den nuværende banegård, som er den tredje, blev indviet i 1929. Også i kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater\|teater]] i 1900.

	I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum\|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

	~~==Se også==~~
	~~[[Vikingemuseet]]~~

	~~==Henvisninger==~~
	*Læs mere om Vikingemuseet på [http://www.moesmus.dk/da/udstillinger/vikingemuseet/ Moesgård Museums hjemmeside]

	~~[[Kategori:byer & bydele]]~~
	~~[[Kategori: Historiske perioder & temaer~~]]

TNK med 14. dec. 2016, 09:54

2016-12-14T09:54:33Z

← Ældre version		Versionen fra 14. dec. 2016, 11:54
Linje 25:		Linje 25:
	I 1800 var Aarhus den tredjestørste by i Jylland efter Randers og Aalborg, men så kom fremgangen efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens og Altonas dominans. Altona var dengang en af de største danske havnebyer og er nu en bydel i Hamburg. I 1840 havde Aarhus overhalet Randers og i 1850 også Aalborg, og derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved en udvidelse af havne arealet (senest med Østhavnen) og det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse blev åbnet mellem Aarhus og Randers i 1862, hvor også den første [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]] blev indviet. Senere kom flere forbindelser til og den nuværende banegård, som er den tredje, blev indviet i 1929. Også i kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater\|teater]] i 1900.		I 1800 var Aarhus den tredjestørste by i Jylland efter Randers og Aalborg, men så kom fremgangen efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens og Altonas dominans. Altona var dengang en af de største danske havnebyer og er nu en bydel i Hamburg. I 1840 havde Aarhus overhalet Randers og i 1850 også Aalborg, og derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved en udvidelse af havne arealet (senest med Østhavnen) og det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse blev åbnet mellem Aarhus og Randers i 1862, hvor også den første [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]] blev indviet. Senere kom flere forbindelser til og den nuværende banegård, som er den tredje, blev indviet i 1929. Også i kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater\|teater]] i 1900.

	I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø~~\|den nye havnefront~~]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum\|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.		I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum\|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

	==Se også==		==Se også==

TNK med 14. dec. 2016, 09:54

2016-12-14T09:54:04Z

← Ældre version		Versionen fra 14. dec. 2016, 11:54
Linje 20:		Linje 20:

	===Købstadsprivilegier og vokseværk===		===Købstadsprivilegier og vokseværk===
	Aarhus modtog den 2. juli 1441 [[Århus købstads privilegium\|købstadsprivilegier]] af Christoffer af Bayern. Det øgede byens vokseværk og i 1477 gav kong Christian 1. lov til, at voldanlæggene – der havde mistet deres militære betydning – måtte bebygges, og nye gader, Volden og Graven opstod. På [[Brobjerg]] blev der opført et karmeliterkloster (streng katolsk munkeorden) med kirke, og på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]] byggedes en [[Skt. Karensgård]] til at huse pestramte indbyggere fra byen. Domkirken blev ligeledes moderniseret i gotisk stil og fik tilføjet det høje tårn. trods store lidelser i 1600 – tallet (krige, pest og ildebrande) var Aarhus i det 17. og 18. århundrede en ret betydelig handelsby, selvom der kun vides lidt om handlen. Dog vides det, at der blevet drevet handel på Norge, England, Spanien og Frankrig og selvfølgelig resten af Danmark~~. I begyndelsen af 1700-tallet havde Aarhus 36.000 indbyggere, men så begyndte nedgangen~~. I 1769 havde byen ~~således kun~~ ca. 3600 indbyggere~~, altså kun en tiendedel~~.		Aarhus modtog den 2. juli 1441 [[Århus købstads privilegium\|købstadsprivilegier]] af Christoffer af Bayern. Det øgede byens vokseværk og i 1477 gav kong Christian 1. lov til, at voldanlæggene – der havde mistet deres militære betydning – måtte bebygges, og nye gader, Volden og Graven opstod. På [[Brobjerg]] blev der opført et karmeliterkloster (streng katolsk munkeorden) med kirke, og på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]] byggedes en [[Skt. Karensgård]] til at huse pestramte indbyggere fra byen. Domkirken blev ligeledes moderniseret i gotisk stil og fik tilføjet det høje tårn. trods store lidelser i 1600 – tallet (krige, pest og ildebrande) var Aarhus i det 17. og 18. århundrede en ret betydelig handelsby, selvom der kun vides lidt om handlen. Dog vides det, at der blevet drevet handel på Norge, England, Spanien og Frankrig og selvfølgelig resten af Danmark. I 1769 havde byen ca. 3600 indbyggere.

	===Byen efter 1800-tallet===		===Byen efter 1800-tallet===
	I 1800 var Aarhus den tredjestørste by i Jylland efter Randers og Aalborg, men så kom fremgangen efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens og Altonas dominans. Altona var dengang en af de største danske havnebyer og er nu en bydel i Hamburg. I 1840 havde ~~byen~~ overhalet Randers og i 1850 også Aalborg, og derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved en udvidelse af havne arealet (senest med Østhavnen) og det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse blev åbnet mellem Aarhus og Randers i 1862, hvor også den første [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]] blev indviet. Senere kom flere forbindelser til og den nuværende banegård, som er den tredje, blev indviet i 1929. Også i kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater\|teater]] i 1900.		I 1800 var Aarhus den tredjestørste by i Jylland efter Randers og Aalborg, men så kom fremgangen efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens og Altonas dominans. Altona var dengang en af de største danske havnebyer og er nu en bydel i Hamburg. I 1840 havde Aarhus overhalet Randers og i 1850 også Aalborg, og derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved en udvidelse af havne arealet (senest med Østhavnen) og det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse blev åbnet mellem Aarhus og Randers i 1862, hvor også den første [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]] blev indviet. Senere kom flere forbindelser til og den nuværende banegård, som er den tredje, blev indviet i 1929. Også i kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater\|teater]] i 1900.

	Aarhus ~~har ikke ligget på den lade side i nyere tid, hvilket bl~~.~~a. kan ses i~~ udvidelsen af Østhavnen, ~~bygningen~~ af [[Aros Kunstmuseum\|kunstmuseet ARoS]]~~, den i 2011 planlagte Marselistunnel~~ og ~~sidst~~ [[~~Aarhus Ø\|den nye havnefront~~]]. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.		I de senere år har Aarhus gennemgået en omfattende udvikling og forandring. Den såkaldte masterplan for Aarhus Havn bevirkede en udvidelsen af Østhavnen samt et frasalg af de gamle containerpiers, som er under forvandling til boligområdet [[Aarhus Ø\|den nye havnefront]]. Også opførelsen af [[Aros Kunstmuseum\|kunstmuseet ARoS]] og udbygningen af [[Moesgaard Museum]] vidner om dette. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

	==Se også==		==Se også==

JanneMarieBarslev: /* Kirkerne */

2015-01-26T12:32:33Z

Kirkerne

← Ældre version		Versionen fra 26. jan. 2015, 14:32
Linje 17:		Linje 17:

	===Kirkerne===		===Kirkerne===
	Omkring år 1200 startede opførelsen af [[Aarhus Domkirke\|Sct. Clemens kirke]] i romansk stil, der stod færdig i ca. 1300 og afløste [[Vor Frue Kirke]] som domkirke. [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolen]] er sandsynligvis anlagt før domkirken, da biskop Peder Vognsen allerede i 1195 overdrog bøger til uddannelse af kommende kirkefunktionærer. Omtrent på samme tid skete der en kraftig udbygning af byen; det ældste [[Aarhus Rådhus\|rådhus]] foran domkirken, en stor bispegård ved [[Rosensgade]] nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på [[Bispetorvet]] samt flere kannikeboliger (kannik er en katolsk præst/gejstlig person) blev bygget. Der blev også anlagt en bro ved Immervad og et Helligåndshospital ved [[Lille Torv]].		Omkring år 1200 startede opførelsen af [[Aarhus Domkirke\|Sct. Clemens kirke]] i romansk stil, der stod færdig i ca. 1300 og afløste [[Vor Frue Kirke]] som domkirke. [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolen]] er sandsynligvis anlagt før domkirken, da biskop Peder Vognsen allerede i 1195 overdrog bøger til uddannelse af kommende kirkefunktionærer. Omtrent på samme tid skete der en kraftig udbygning af byen; det ældste [[Aarhus Rådhus\|rådhus]] foran domkirken, en stor [[Aarhus Bispegård\|bispegård]] ved [[Rosensgade]] nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på [[Bispetorvet]] samt flere kannikeboliger (kannik er en katolsk præst/gejstlig person) blev bygget. Der blev også anlagt en bro ved Immervad og et Helligåndshospital ved [[Lille Torv]].

	===Købstadsprivilegier og vokseværk===		===Købstadsprivilegier og vokseværk===

JanneMarieBarslev: /* Byen efter 1800-tallet */

2013-09-09T09:13:34Z

Byen efter 1800-tallet

← Ældre version		Versionen fra 9. sep. 2013, 11:13
Linje 25:		Linje 25:
	I 1800 var Aarhus den tredjestørste by i Jylland efter Randers og Aalborg, men så kom fremgangen efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens og Altonas dominans. Altona var dengang en af de største danske havnebyer og er nu en bydel i Hamburg. I 1840 havde byen overhalet Randers og i 1850 også Aalborg, og derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved en udvidelse af havne arealet (senest med Østhavnen) og det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse blev åbnet mellem Aarhus og Randers i 1862, hvor også den første [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]] blev indviet. Senere kom flere forbindelser til og den nuværende banegård, som er den tredje, blev indviet i 1929. Også i kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater\|teater]] i 1900.		I 1800 var Aarhus den tredjestørste by i Jylland efter Randers og Aalborg, men så kom fremgangen efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens og Altonas dominans. Altona var dengang en af de største danske havnebyer og er nu en bydel i Hamburg. I 1840 havde byen overhalet Randers og i 1850 også Aalborg, og derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved en udvidelse af havne arealet (senest med Østhavnen) og det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse blev åbnet mellem Aarhus og Randers i 1862, hvor også den første [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]] blev indviet. Senere kom flere forbindelser til og den nuværende banegård, som er den tredje, blev indviet i 1929. Også i kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater\|teater]] i 1900.

	Aarhus har ikke ligget på den lade side i nyere tid, hvilket bl.a. kan ses i udvidelsen af Østhavnen, bygningen af kunstmuseet ARoS, den i 2011 planlagte ~~Marselis-tunnel~~ og sidst den nye havnefront. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.		Aarhus har ikke ligget på den lade side i nyere tid, hvilket bl.a. kan ses i udvidelsen af Østhavnen, bygningen af [[Aros Kunstmuseum\|kunstmuseet ARoS]], den i 2011 planlagte Marselistunnel og sidst [[Aarhus Ø\|den nye havnefront]]. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

	==Se også==		==Se også==

Klan med 13. okt. 2012, 22:52

2012-10-13T22:52:36Z

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2012, 00:52
Linje 4:		Linje 4:
	Da byen blev grundlagt omkring år 770 hed den oprindelig [[Aros]].		Da byen blev grundlagt omkring år 770 hed den oprindelig [[Aros]].

	Aarhus er anlagt ved [[Aarhus Å\|Aarhus Å's]] udmunding som var en ~~hoved færdselsåre~~ i vikingetiden og samtidig det mest oplagte vadested ([[Immervad]]) for den nord-syd gående trafik. De ældste fund af huse er halvt nedgravede grubehuse, som blev brugt som både bolig og værksted. I husene og de tilhørende lag er der fundet kamme, smykker og lignende, som tyder på, at bebyggelsen er fra omkring år 900. Imidlertid har grundige studier tilsyneladende påvist, at Aarhus var en blomstrende by allerede i 700 tallet. Mens selve bebyggelsen var placeret ved åens munding, lå [[Aarhus Havn\|havnen]] godt beskyttet længere oppe ad åen, nemlig ved [[Åby]] og østenden af [[Brabrand Sø]].		Aarhus er anlagt ved [[Aarhus Å\|Aarhus Å's]] udmunding som var en hovedfærdselsåre i vikingetiden og samtidig det mest oplagte vadested ([[Immervad]]) for den nord-syd gående trafik. De ældste fund af huse er halvt nedgravede grubehuse, som blev brugt som både bolig og værksted. I husene og de tilhørende lag er der fundet kamme, smykker og lignende, som tyder på, at bebyggelsen er fra omkring år 900. Imidlertid har grundige studier tilsyneladende påvist, at Aarhus var en blomstrende by allerede i 700-tallet. Mens selve bebyggelsen var placeret ved åens munding, lå [[Aarhus Havn\|havnen]] godt beskyttet længere oppe ad åen, nemlig ved [[Åby]] og østenden af [[Brabrand Sø]].

	===Voldene===		===Voldene===
Linje 11:		Linje 11:
	I årenes løb blev volden forstærket og efter den sidste udbygning i 1200-tallet var volden 20 meter bred og seks til otte meter høj. Mod havet er der ikke fundet nogen spor af forsvar, men måske var der etableret pælespærring ligesom ved Hedeby.		I årenes løb blev volden forstærket og efter den sidste udbygning i 1200-tallet var volden 20 meter bred og seks til otte meter høj. Mod havet er der ikke fundet nogen spor af forsvar, men måske var der etableret pælespærring ligesom ved Hedeby.

	Det var ~~selvfølgelig~~ ikke for sjov skyld, at beboerne byggede disse volde, da det var barske tider. Vi ved, at omkring år 1043 førte Svend Estridsen og kong Magnus et stort søslag ved Aarhus og omkring 1050 blev byen overfaldet af Harald Hårderåde (norsk) ligesom Venderne (slavisk folkeslag, Rügen) foretog indfald langs kysterne.		Det var ikke for sjov skyld, at beboerne byggede disse volde, da det var barske tider. Vi ved, at omkring år 1043 førte Svend Estridsen og kong Magnus et stort søslag ved Aarhus og omkring 1050 blev byen overfaldet af Harald Hårderåde (norsk) ligesom Venderne (slavisk folkeslag, Rügen) foretog indfald langs kysterne.

	===Handelen===		===Handelen===
	I en by – i modsætning til landsbyen ~~– er~~ håndværk og handel hovederhvervet. Begge disse næringsveje er da også fundet i de udgravninger der er foretaget i vikingetidens Aarhus. Der er således fundet både kammagerens, træskærerens og guldsmedens tilstedeværelse gennem redskaber eller halvfærdige produkter. Handelsomsætningen kan også spores. I Aarhus er der bl.a. fundet importerede slibesten og klæberstensgryder fra Norge, foruden lerpotter som stammer fra egnene omkring Østersøens sydkyst. I Eifel området i Tyskland havde man en omfattende produktion af fremragende kværnesten, lavet af en speciel porøs basaltlava, og også dem ~~finder vi~~ i Aarhus.		I en by er, i modsætning til landsbyen, håndværk og handel hovederhvervet. Begge disse næringsveje er da også fundet i de udgravninger der er foretaget i vikingetidens Aarhus. Der er således fundet både kammagerens, træskærerens og guldsmedens tilstedeværelse gennem redskaber eller halvfærdige produkter. Handelsomsætningen kan også spores. I Aarhus er der bl.a. fundet importerede slibesten og klæberstensgryder fra Norge, foruden lerpotter som stammer fra egnene omkring Østersøens sydkyst. I Eifel området i Tyskland havde man en omfattende produktion af fremragende kværnesten, lavet af en speciel porøs basaltlava, og også dem findes i Aarhus.

	===Kirkerne===		===Kirkerne===
	Omkring år 1200 startede opførelsen af [[Aarhus Domkirke\|Sct. Clemens kirke]] i romansk stil, der stod færdig i ca. 1300 og afløste [[Vor Frue Kirke]] som domkirke. [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolen]] er sandsynligvis anlagt før domkirken, da biskop Peder Vognsen allerede i 1195 overdrog bøger til uddannelse af kommende kirkefunktionærer. Omtrent på samme tid skete der en kraftig udbygning af byen; det ældste rådhus foran domkirken, en stor bispegård ved [[Rosensgade]] nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på [[Bispetorvet]] samt flere kannikeboliger (kannik er en katolsk præst/gejstlig person) blev bygget. Der blev også anlagt en bro ved Immervad og et Helligåndshospital ved [[~~Lilletorv~~]].		Omkring år 1200 startede opførelsen af [[Aarhus Domkirke\|Sct. Clemens kirke]] i romansk stil, der stod færdig i ca. 1300 og afløste [[Vor Frue Kirke]] som domkirke. [[Aarhus Katedralskole\|Katedralskolen]] er sandsynligvis anlagt før domkirken, da biskop Peder Vognsen allerede i 1195 overdrog bøger til uddannelse af kommende kirkefunktionærer. Omtrent på samme tid skete der en kraftig udbygning af byen; det ældste [[Aarhus Rådhus\|rådhus]] foran domkirken, en stor bispegård ved [[Rosensgade]] nord for kirken og et kapitelhus til kirkens administration på [[Bispetorvet]] samt flere kannikeboliger (kannik er en katolsk præst/gejstlig person) blev bygget. Der blev også anlagt en bro ved Immervad og et Helligåndshospital ved [[Lille Torv]].

	===Købstadsprivilegier og vokseværk===		===Købstadsprivilegier og vokseværk===
	Aarhus modtog den 2. juli 1441 [[Århus købstads privilegium\|købstadsprivilegier]] af Christoffer af Bayern. Det øgede byens vokseværk og i 1477 gav kong Christian 1. lov til, at voldanlæggene – der havde mistet deres militære betydning – måtte bebygges, og nye gader, Volden og Graven opstod. På [[Brobjerg]] blev der opført et karmeliterkloster (streng katolsk munkeorden) med kirke, og på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]] byggedes en [[Skt. Karensgård]] til at huse pestramte indbyggere fra byen. Domkirken blev ligeledes moderniseret i gotisk stil og fik tilføjet det høje tårn. trods store lidelser i 1600 – tallet (krige, pest og ildebrande) var Aarhus i det 17. Og 18. århundrede en ret betydelig handelsby, selvom der kun vides lidt om handlen. Dog vides det, at der blevet drevet handel på Norge, England, Spanien og Frankrig og selvfølgelig resten af Danmark. I begyndelsen af 1700-tallet havde Aarhus 36.000 indbyggere, men så begyndte nedgangen! I 1769 havde byen således kun ca. 3600 indbyggere altså kun en tiendedel.		Aarhus modtog den 2. juli 1441 [[Århus købstads privilegium\|købstadsprivilegier]] af Christoffer af Bayern. Det øgede byens vokseværk og i 1477 gav kong Christian 1. lov til, at voldanlæggene – der havde mistet deres militære betydning – måtte bebygges, og nye gader, Volden og Graven opstod. På [[Brobjerg]] blev der opført et karmeliterkloster (streng katolsk munkeorden) med kirke, og på hjørnet af [[Vestergade]] og [[Grønnegade]] byggedes en [[Skt. Karensgård]] til at huse pestramte indbyggere fra byen. Domkirken blev ligeledes moderniseret i gotisk stil og fik tilføjet det høje tårn. trods store lidelser i 1600 – tallet (krige, pest og ildebrande) var Aarhus i det 17. og 18. århundrede en ret betydelig handelsby, selvom der kun vides lidt om handlen. Dog vides det, at der blevet drevet handel på Norge, England, Spanien og Frankrig og selvfølgelig resten af Danmark. I begyndelsen af 1700-tallet havde Aarhus 36.000 indbyggere, men så begyndte nedgangen. I 1769 havde byen således kun ca. 3600 indbyggere, altså kun en tiendedel.

	===Byen efter 1800-tallet===		===Byen efter 1800-tallet===
	I 1800 var Aarhus den tredjestørste by i Jylland efter Randers og Aalborg, men så kom fremgangen efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens og Altonas dominans. Altona var dengang en af de største danske havnebyer og er nu en bydel i Hamburg. I 1840 havde byen overhalet Randers og i 1850 også Aalborg og derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved en udvidelse af havne arealet (senest med Østhavnen) og det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse blev åbnet mellem Aarhus og Randers i 1862, hvor også den første [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]] blev indviet. Senere kom flere forbindelser til og den nuværende banegård, som er den tredje blev indviet i 1929. Også i kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom ~~kunstmuseum (~~[[Aarhus Museum]] 1877), [[Statsbiblioteket]] (1902), mange højere læreanstalter, hospitalerne og nyt [[Aarhus Teater\|teater]] (1900).		I 1800 var Aarhus den tredjestørste by i Jylland efter Randers og Aalborg, men så kom fremgangen efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens og Altonas dominans. Altona var dengang en af de største danske havnebyer og er nu en bydel i Hamburg. I 1840 havde byen overhalet Randers og i 1850 også Aalborg, og derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved en udvidelse af havne arealet (senest med Østhavnen) og det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse blev åbnet mellem Aarhus og Randers i 1862, hvor også den første [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]] blev indviet. Senere kom flere forbindelser til og den nuværende banegård, som er den tredje, blev indviet i 1929. Også i kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom [[Aarhus Museum]] i 1877, [[Statsbiblioteket]] i 1902, mange højere læreanstalter, hospitalerne og et nyt [[Aarhus Teater\|teater]] i 1900.

	Aarhus har ikke ligget på den lade side i nyere tid, hvilket bl.a. kan ses i udvidelsen af Østhavnen, bygningen af kunstmuseet ARoS, den i 2011 planlagte Marselis-tunnel og sidst den nye havnefront. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.		Aarhus har ikke ligget på den lade side i nyere tid, hvilket bl.a. kan ses i udvidelsen af Østhavnen, bygningen af kunstmuseet ARoS, den i 2011 planlagte Marselis-tunnel og sidst den nye havnefront. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

Klan: /* Voldene */

2012-10-13T22:41:40Z

Voldene

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2012, 00:41
Linje 7:		Linje 7:

	===Voldene===		===Voldene===
	Under en gåtur i den gamle bydel (bagved [[Aarhus Domkirke\|domkirken]]) vil man ikke umiddelbart kunne opdage nogen tegn på de volde der har omgivet Aarhus i vikingetiden. Ser man på gadenavne, vil der imidlertid dukke nogen navne op – [[Graven]], [[Volden]] og [[Borgporten]] - som i det væsentlige udgjorde den halvkredsformede forsvarsvold der omgav byen og derefter gik tilbage mod havet langs åen. Det passer med, at byen har ligget mellem åmundingen og vadestedet over åen. Hvornår volden er anlagt ved man ikke præcist, men der er nok gået nogle år efter de første bosættelser. I 2005 blev der foretaget nogle udgravninger der tyder på, at volden blev opført relativt hurtigt omkring 934, muligvis i forbindelse med Henrik ~~Fuglefængers~~ angreb på Jylland.		Under en gåtur i den gamle bydel (bagved [[Aarhus Domkirke\|domkirken]]) vil man ikke umiddelbart kunne opdage nogen tegn på de volde der har omgivet Aarhus i vikingetiden. Ser man på gadenavne, vil der imidlertid dukke nogen navne op – [[Graven]], [[Volden]] og [[Borgporten]] - som i det væsentlige udgjorde den halvkredsformede forsvarsvold der omgav byen og derefter gik tilbage mod havet langs åen. Det passer med, at byen har ligget mellem åmundingen og vadestedet over åen. Hvornår volden er anlagt ved man ikke præcist, men der er nok gået nogle år efter de første bosættelser. I 2005 blev der foretaget nogle udgravninger der tyder på, at volden blev opført relativt hurtigt omkring år 934, muligvis i forbindelse med hertug Henrik 1.s (876-936), (kaldet Henrik Fuglefænger) angreb på Jylland.

	I årenes løb blev volden forstærket og efter den sidste udbygning i 1200 tallet var volden 20 meter bred og seks - otte meter høj. Mod havet er der ikke fundet nogen spor af forsvar, men måske var der etableret ~~pæle spærring~~ ligesom ved Hedeby.		I årenes løb blev volden forstærket og efter den sidste udbygning i 1200-tallet var volden 20 meter bred og seks til otte meter høj. Mod havet er der ikke fundet nogen spor af forsvar, men måske var der etableret pælespærring ligesom ved Hedeby.

	Det var selvfølgelig ikke for sjov skyld, at beboerne byggede disse volde, da det var barske tider. Vi ved, at omkring år 1043 førte Svend Estridsen og kong Magnus et stort søslag ved Aarhus og omkring 1050 blev byen overfaldet af Harald Hårderåde (norsk) ligesom Venderne (slavisk folkeslag, Rügen) foretog indfald langs kysterne.		Det var selvfølgelig ikke for sjov skyld, at beboerne byggede disse volde, da det var barske tider. Vi ved, at omkring år 1043 førte Svend Estridsen og kong Magnus et stort søslag ved Aarhus og omkring 1050 blev byen overfaldet af Harald Hårderåde (norsk) ligesom Venderne (slavisk folkeslag, Rügen) foretog indfald langs kysterne.

Klan: /* Byen efter 1800-tallet */

2012-10-13T22:37:54Z

Byen efter 1800-tallet

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2012, 00:37
Linje 23:		Linje 23:

	===Byen efter 1800-tallet===		===Byen efter 1800-tallet===
	I 1800 var Aarhus den tredjestørste by i Jylland efter Randers og Aalborg, men så kom fremgangen efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens og Altonas dominans. Altona var dengang en af de største danske havnebyer og er nu en bydel i Hamburg. I 1840 havde byen overhalet Randers og i 1850 også Aalborg og derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved en udvidelse af havne arealet (senest med Østhavnen) og det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse blev åbnet mellem Aarhus og Randers i 1862, hvor også den første [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]] blev indviet. Senere kom flere forbindelser til og den nuværende banegård, som er den tredje blev indviet i 1929. Også i kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom kunstmuseum ([[Aarhus Museum]] 1877), [[Statsbiblioteket]] (1902), mange højere læreanstalter, ~~de udmærkede hospitaler~~ og nyt [[Aarhus Teater\|teater]] (1900).		I 1800 var Aarhus den tredjestørste by i Jylland efter Randers og Aalborg, men så kom fremgangen efter at byen havde frigjort sig for hovedstadens og Altonas dominans. Altona var dengang en af de største danske havnebyer og er nu en bydel i Hamburg. I 1840 havde byen overhalet Randers og i 1850 også Aalborg og derefter har den materielle fremgang været stadig voksende blandt andet ved en udvidelse af havne arealet (senest med Østhavnen) og det tiltagende jernbanenet. En jernbaneforbindelse blev åbnet mellem Aarhus og Randers i 1862, hvor også den første [[Aarhus Hovedbanegård\|banegård]] blev indviet. Senere kom flere forbindelser til og den nuværende banegård, som er den tredje blev indviet i 1929. Også i kulturel sammenhæng hævdede Aarhus sit ry som ”Jyllands hovedstad” ved dens mange institutioner såsom kunstmuseum ([[Aarhus Museum]] 1877), [[Statsbiblioteket]] (1902), mange højere læreanstalter, hospitalerne og nyt [[Aarhus Teater\|teater]] (1900).

	Aarhus har ikke ligget på den lade side i nyere tid, hvilket bl.a. kan ses i udvidelsen af Østhavnen, bygningen af kunstmuseet ARoS, den ~~planlagte~~ i 2011 Marselis-tunnel og sidst den nye havnefront. I ~~2007~~ havde [[Aarhus Kommune]] ~~296~~.~~170~~ indbyggere, hvilket gør at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.		Aarhus har ikke ligget på den lade side i nyere tid, hvilket bl.a. kan ses i udvidelsen af Østhavnen, bygningen af kunstmuseet ARoS, den i 2011 planlagte Marselis-tunnel og sidst den nye havnefront. I 2012 havde [[Aarhus Kommune]] 314.887 indbyggere, hvilket gør, at byen lige befinder sig udenfor top 100 over de største byer i EU.

	==Se også==		==Se også==

Kurtl: foto

2012-10-13T21:09:41Z

foto

← Ældre version		Versionen fra 13. okt. 2012, 23:09
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Aarhus tegning Hoffmeyer.jpg\|thumb\|350px\|right\|Udsigt over Aarhus set fra nord. Årstal ukendt. Illustration fra 1903]]
	'''Aarhus''' er en meget gammel by. Ifølge de seneste arkæologiske udgravninger, hvor der blev fundet nogle glasperler, er byen grundlagt omkring år 770 hvorved Århus pludselig blevet 130 år ældre end hidtil antaget. Der har altså boet mennesker her i mindst 1237 år, hvilket svarer til ca. 49 generationer. Dermed er byen blevet den næstældste by i Danmark kun overgået af Ribe.		'''Aarhus''' er en meget gammel by. Ifølge de seneste arkæologiske udgravninger, hvor der blev fundet nogle glasperler, er byen grundlagt omkring år 770 hvorved Århus pludselig blevet 130 år ældre end hidtil antaget. Der har altså boet mennesker her i mindst 1237 år, hvilket svarer til ca. 49 generationer. Dermed er byen blevet den næstældste by i Danmark kun overgået af Ribe.

Kurtl: /* Henvisninger */

2012-10-13T19:47:23Z

Henvisninger

← Ældre version		Versionen fra 13. okt. 2012, 21:47
Linje 30:		Linje 30:

	==Henvisninger==		==Henvisninger==
	*Læs mere om Vikingemuseet [http://www.moesmus.dk/da/udstillinger/vikingemuseet/ på Moesgård Museums hjemmeside]		*Læs mere om Vikingemuseet på [http://www.moesmus.dk/da/udstillinger/vikingemuseet/ Moesgård Museums hjemmeside]

	[[Kategori:byer & bydele]]		[[Kategori:byer & bydele]]
	[[Kategori: Historiske perioder & temaer]]		[[Kategori: Historiske perioder & temaer]]