Herredsvang - Versionshistorie

JanneMarieBarslev med 24. apr. 2026, 10:55

2026-04-24T10:55:59Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 12:55
Linje 3:		Linje 3:
	\|width=378		\|width=378
	\|height=200		\|height=200
	\|zoom=15		\|zoom=14
	\|center=56.179997830107894, 10.167389279876236		\|center=56.179997830107894, 10.167389279876236
	\|align=right		\|align=right
	}}</div>		}}</div>
			[[Fil:5124934504284160 000000007.JPG\|350px\|thumb\|right\|[[Arbejdernes Andels Boligforening]]s ejendomme på [[Sandkåsvej]] i Herredsvang. Foto: Kruse Luftfoto, 2007, Aarhus Stadsarkiv.]]
	'''Herredsvang''' er et boligområde i [[Aarhus V]] i det yderste af postnummer 8210, lokaliseret på kanten mellem land og by.		'''Herredsvang''' er et boligområde i [[Aarhus V]] i det yderste af postnummer 8210, lokaliseret på kanten mellem land og by.
	Området er gennemskåret af [[Herredsvej]]. Herredsvang blev anlagt fra 1970 og frem.		Området er gennemskåret af [[Herredsvej]]. Herredsvang blev anlagt fra 1970 og frem.
Linje 26:		Linje 27:

	Oprindeligt rummede bebyggelsesplanen blandt andet ca. 2.350 boliger fordelt på 839 haveboliger, 1.100 etageboliger og 400 kollegieværelse. Nordvest for de eksisterende haveforeninger var der sat jord af til at opføre 89 villagrunde. Her blev kvarteret omkring [[Kornmodsbakken]] anlagt i slutningen af 1970’erne, mens Kalenderkvarterets eksisterende små havehuse mellem 1969 og 1974 blev udskiftet med rigtige parcelhuse.		Oprindeligt rummede bebyggelsesplanen blandt andet ca. 2.350 boliger fordelt på 839 haveboliger, 1.100 etageboliger og 400 kollegieværelse. Nordvest for de eksisterende haveforeninger var der sat jord af til at opføre 89 villagrunde. Her blev kvarteret omkring [[Kornmodsbakken]] anlagt i slutningen af 1970’erne, mens Kalenderkvarterets eksisterende små havehuse mellem 1969 og 1974 blev udskiftet med rigtige parcelhuse.
			[[Fil:000506210 l.jpg\|350px\|thumb\|right\|Biskop Herluf Eriksen taler ved grundstensnedlægningen til [[Helligåndskirken]] [[Herredsvang]] i [[Aarhus V]]est 29. marts 1983. Kirken er tegnet af arkitekt Hans Knudsen fra arkitektfirmaet Sahl & Thomsen-Hans Knudsen, Risskov. Fotograf Ib Hansen, 1983, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Nord for Kalenderkvarteret blev jorden udlagt til etageejendomme, hvor boligblokke langs [[Fjældevænget]] og [[Rydevænget]] blev opført fra 1976-1981 på den vestlige side af Herredsvej. Området mellem blokkene, ved [[Kappelvænget]], skulle være kvarterets samlingspunkt med afsat plads til en skole (der aldrig blev realiseret), et center med forretninger, kontorer, klinikker, bibliotek, en kirke ([[Helligåndskirken]] indviet i 1989) samt børneinstitutioner. Endeligt blev en forholdsvis stor del af området udlagt til park, hvor [[Marienlystparken]] senere blev anlagt.		Nord for Kalenderkvarteret blev jorden udlagt til etageejendomme, hvor boligblokke langs [[Fjældevænget]] og [[Rydevænget]] blev opført fra 1976-1981 på den vestlige side af Herredsvej. Området mellem blokkene, ved [[Kappelvænget]], skulle være kvarterets samlingspunkt med afsat plads til en skole (der aldrig blev realiseret), et center med forretninger, kontorer, klinikker, bibliotek, en kirke ([[Helligåndskirken]] indviet i 1989) samt børneinstitutioner. Endeligt blev en forholdsvis stor del af området udlagt til park, hvor [[Marienlystparken]] senere blev anlagt.

JanneMarieBarslev med 24. apr. 2026, 09:42

2026-04-24T09:42:30Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 11:42
Linje 1:		Linje 1:
			<div class="tright">{{#display_map:
			56.179997830107894, 10.167389279876236~[[Herredsvang]];
			\|width=378
			\|height=200
			\|zoom=15
			\|center=56.179997830107894, 10.167389279876236
			\|align=right
			}}</div>
	'''Herredsvang''' er et boligområde i [[Aarhus V]] i det yderste af postnummer 8210, lokaliseret på kanten mellem land og by.		'''Herredsvang''' er et boligområde i [[Aarhus V]] i det yderste af postnummer 8210, lokaliseret på kanten mellem land og by.
	Området er gennemskåret af [[Herredsvej]]. Herredsvang blev anlagt fra 1970 og frem.		Området er gennemskåret af [[Herredsvej]]. Herredsvang blev anlagt fra 1970 og frem.

JanneMarieBarslev med 24. apr. 2026, 09:33

2026-04-24T09:33:52Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 11:33
Linje 9:		Linje 9:
	En del af området var dog allerede optaget af [[Haveforeninger i Aarhus Kommune\|haveforeningerne]] [[Haveforeningen Haslegården\|Haslegården]], [[Haveforeningen Haslevænget\|Haslevænget]] og [[Haveforeningen Trillegården\|Trillegården]]. Haslevænget og Haslegården lå vest for [[Herredsvej]] i det vi i dag kalder [[Kalenderkvarteret]] og var blevet anlagt på jord fra [[Haslegården]], der lå lige nord for [[Hasle Kirke]], mens Haveforeningen Trillegård lå øst for Herredsvej og var anlagt på gården [[Trillegården\|Trillegård]]s jord.		En del af området var dog allerede optaget af [[Haveforeninger i Aarhus Kommune\|haveforeningerne]] [[Haveforeningen Haslegården\|Haslegården]], [[Haveforeningen Haslevænget\|Haslevænget]] og [[Haveforeningen Trillegården\|Trillegården]]. Haslevænget og Haslegården lå vest for [[Herredsvej]] i det vi i dag kalder [[Kalenderkvarteret]] og var blevet anlagt på jord fra [[Haslegården]], der lå lige nord for [[Hasle Kirke]], mens Haveforeningen Trillegård lå øst for Herredsvej og var anlagt på gården [[Trillegården\|Trillegård]]s jord.

			===Dispositionsplan og byggemodning===
	Efter overtagelsen satte Aarhus Kommune gang i planerne for de nye områder. I 1965 blev de første større planer for området offentliggjort, og her skulle området rumme omkring 3.000 mennesker – blandt andet gennem opførelsen af ca. 600 villaer samt noget endnu udefineret høj bebyggelse. I 1967 godkendte byrådet en dispositionsplan, og i 1968 kom så [[Stadsarkitektens Kontor]]s store bebyggelsesplan for områdets 66 hektar ved Herredsvej.		Efter overtagelsen satte Aarhus Kommune gang i planerne for de nye områder. I 1965 blev de første større planer for området offentliggjort, og her skulle området rumme omkring 3.000 mennesker – blandt andet gennem opførelsen af ca. 600 villaer samt noget endnu udefineret høj bebyggelse. I 1967 godkendte byrådet en dispositionsplan, og i 1968 kom så [[Stadsarkitektens Kontor]]s store bebyggelsesplan for områdets 66 hektar ved Herredsvej.

	~~Haveforeningerne i Kalenderkvartet~~		For at iværksætte de store planer skulle der byggemodnes og forbedres infrastruktur. I januar 1968 havde byrådet derfor bevilget 900.000 kr. til hovedkloakering m.v. i Aarhus Vest og 250.000 kr. til anlæggelsen af [[Hasle Ringvej]]. Ved anlæggelsen af [[Ringvejen]] blev Kalenderkvarteret gennemskåret, så [[Kalendervej]] blev afskåret fra resten af kvarteret. På samme måde måtte Haveforeningen Trillegården, der fortsat eksisterer i dag, afgive den nordlige del af sine havegrunde.
	I modsætning til hvad man oplevede mange andre steder i byen, pressede Kalenderkvarterets haveforeningsejere selv på i forhold til byudvikling af området. Haverne her var nemlig i sin tid anlagt med så store grunde, at de på sigt kunne omdannes til parcelhusgrunde, og så var der tale om ejerhaver. Altså ejede foreningens medlemmer selv både grunden og de huse som blev bygget på disse. Haverne blev handlet flittigt – blandt andet gennem annoncer i byens aviser – og ofte blev de solgt som sommerhuse og ikke kolonihaver.
	I 1968 var der 396 grundejere i Kalenderkvarteret og af disse havde 76 inden for de sidste ni måneder sendt et andragende om byggetilladelse af et parcelhus afsted til byrådet. Flere af disse boede allerede ulovligt hele året i deres kolonihaver, og grundet boligmangel valgte kommunen at se gennem fingre med overtrædelserne.
	For at iværksætte de store planer skulle der byggemodnes og forbedres infrastruktur. I januar 1968 havde byrådet derfor bevilget 900.000 kr. til hovedkloakering m.v. i Aarhus Vest og 250.000 kr. til anlæggelsen af Hasle Ringvej. Ved anlæggelsen af Ringvejen blev Kalenderkvarteret gennemskåret, så Kalendervej blev afskåret fra resten af kvarteret. På samme måde måtte Haveforeningen Trillegården, der fortsat eksisterer i dag, afgive den nordlige del af sine havegrunde.

	~~Store planer~~		===Bebyggelsesplan og opførelse===
	Den store bebyggelsesplan fra 1968 blev påbegyndt realiseret fra 1970 og godt 20 år frem. Oprindeligt rummede bebyggelsesplanen blandt andet ca. 2.350 boliger fordelt på 839 haveboliger, 1.100 etageboliger og 400 kollegieværelse. Nordvest for de eksisterende haveforeninger var der sat jord af til at opføre 89 villagrunde. Her blev kvarteret omkring Kornmodsbakken anlagt i slutningen af 1970’erne, mens Kalenderkvarterets eksisterende små havehuse mellem 1969 og 1974 blev udskiftet med rigtige parcelhuse.		Den store bebyggelsesplan fra 1968 blev påbegyndt realiseret fra 1970 og godt 20 år frem.
	Nord for Kalenderkvarteret blev jorden udlagt til etageejendomme, hvor boligblokke langs Fjældevænget og Rydevænget blev opført fra 1976-1981 på den vestlige side af Herredsvej. Området mellem blokkene, ved Kappelvænget, skulle være kvarterets samlingspunkt med afsat plads til en skole (der aldrig blev realiseret), et center med forretninger, kontorer, klinikker, bibliotek, en kirke samt børneinstitutioner. Endeligt blev en forholdsvis stor del af området udlagt til park, hvor Marienlystparken senere blev anlagt.
	Øst for Herredsvej var store dele af jorden ejet af det private Trillegårdskonsortium, og her blev Trillegårdskollegiet påbegyndt opført 1. maj 1969. Den resterende del af Trillegårdskonsortiets jord blev planlagt til villaer (der dog heller ikke blev realiseret) samt rækkehuse og lignende. Her blev det i alt til 483 boliger, fordelt på etagebyggeri, rækkehuse, gårdhavehuse og Wilhelm Kiers Kollegiet, der er en fusion mellem Trillegårdskollegiet og Wilhelm Kiers Kollegiet. Nord for konsortiets jord blev der på et stykke kommunalt ejet jord planlagt opførelsen af et alderdomshjem.		Oprindeligt rummede bebyggelsesplanen blandt andet ca. 2.350 boliger fordelt på 839 haveboliger, 1.100 etageboliger og 400 kollegieværelse. Nordvest for de eksisterende haveforeninger var der sat jord af til at opføre 89 villagrunde. Her blev kvarteret omkring [[Kornmodsbakken]] anlagt i slutningen af 1970’erne, mens Kalenderkvarterets eksisterende små havehuse mellem 1969 og 1974 blev udskiftet med rigtige parcelhuse.
	Det nye kvarter blev således planlagt som en selvstændig bydel med alle de funktioner og faciliteter, som de nye beboere kunne ønske sig.
			Nord for Kalenderkvarteret blev jorden udlagt til etageejendomme, hvor boligblokke langs [[Fjældevænget]] og [[Rydevænget]] blev opført fra 1976-1981 på den vestlige side af Herredsvej. Området mellem blokkene, ved [[Kappelvænget]], skulle være kvarterets samlingspunkt med afsat plads til en skole (der aldrig blev realiseret), et center med forretninger, kontorer, klinikker, bibliotek, en kirke ([[Helligåndskirken]] indviet i 1989) samt børneinstitutioner. Endeligt blev en forholdsvis stor del af området udlagt til park, hvor [[Marienlystparken]] senere blev anlagt.

			Øst for Herredsvej var store dele af jorden ejet af det private Trillegårdskonsortium, og her blev [[Trillegårdskollegiet]] påbegyndt opført 1. maj 1969. Den resterende del af Trillegårdskonsortiets jord blev planlagt til villaer (der dog heller ikke blev realiseret) samt rækkehuse og lignende. Her blev det i alt til 483 boliger, fordelt på etagebyggeri, rækkehuse, gårdhavehuse og [[Wilhelm Kiers Kollegiet]], der er en fusion mellem Trillegårdskollegiet og Wilhelm Kiers Kollegiet.

			Nord for konsortiets jord blev der på et stykke kommunalt ejet jord planlagt opførelsen af et alderdomshjem.

			Det nye kvarter, der senere blev kaldt Herredsvang, blev således planlagt som en selvstændig bydel med alle de funktioner og faciliteter, som de nye beboere kunne ønske sig.

			=== Store udfordringer ===
			Selvom planerne for det nye kvarter var store og flotte, løb kvarteret hurtigt ind i udfordringer.

			Et stort antal af de mange nye lejligheder blev beboet af ressourcesvage borgere, og i starten af 1990’erne var kvarteret en svingdør, hvor nogle afdelinger oplevede en årlig fraflytning på omkring 25 %. Samtidig udviklede Herredsvang sig til et multietnisk kvarter med omkring 69 forskellige nationaliteter, og omkring halvdelen af de i dag ca. 5.000 indbyggere har en anden etnisk baggrund end dansk.

	~~Store udfordringer~~
	Selvom planerne for det nye kvarter, der fik navnet Herredsvang, var store og flotte, løb kvarteret hurtigt ind i udfordringer. Et stort antal af de mange nye lejligheder blev beboet af ressourcesvage borgere, og i starten af 1990’erne var kvarteret en svingdør, hvor nogle afdelinger oplevede en årlig fraflytning på omkring 25 %. Samtidig udviklede Herredsvang sig til et multietnisk kvarter med omkring 69 forskellige nationaliteter, og omkring halvdelen af de i dag ca. 5.000 indbyggere har en anden etnisk baggrund end dansk.
	Den store fraflytning, kombineret med kulturelle og sproglige barrierer, gjorde det svært at skabe sammenhold i området, og kvarteret fik udfordringer med hærværk, kriminalitet og misbrug. I årevis var området plaget af den såkaldte Trillegårdsbande, som var med til at give Herredsvang et meget blakket ry.		Den store fraflytning, kombineret med kulturelle og sproglige barrierer, gjorde det svært at skabe sammenhold i området, og kvarteret fik udfordringer med hærværk, kriminalitet og misbrug. I årevis var området plaget af den såkaldte Trillegårdsbande, som var med til at give Herredsvang et meget blakket ry.
	I 2000’erne gik det blandt andet udover biblioteket, hvor to bibliotekarer og en rådhusbetjent måtte sygemeldes efter flere konfrontationer med kvarterets unge. Episoderne førte til, at bibliotekets ansatte blev udstyret med overfaldsalarmer, ligesom en vagt blev ansat. Også områdets lokale Fakta var ad flere gange lukningstruet efter uroligheder og gentagende tyverier.
			I 2000’erne gik det blandt andet udover biblioteket, hvor to bibliotekarer og en rådhusbetjent måtte sygemeldes efter flere konfrontationer med kvarterets unge. Episoderne førte til, at bibliotekets ansatte blev udstyret med overfaldsalarmer, ligesom en vagt blev ansat. Også områdets lokale Fakta var ad flere gange lukningstruet efter uroligheder og gentagende tyverier.

	Gennem årene er der sat flere initiativer i gang for at komme udfordringerne til livs. Der har eksempelvis været indført visitationszoner ved Herredsvang, ligesom der i 2023 blev opsat overvågningskameraer i området. Endelig er der gennem årene blevet igangsat et væld af sociale initiativer som en pædagogisk ledet legeplads, som skulle aktivere de unge efter skoletid, nedsætning af husleje for at komme svingdørsbeboerne til livs samt gennemgribende renovering af boliger.		Gennem årene er der sat flere initiativer i gang for at komme udfordringerne til livs. Der har eksempelvis været indført visitationszoner ved Herredsvang, ligesom der i 2023 blev opsat overvågningskameraer i området. Endelig er der gennem årene blevet igangsat et væld af sociale initiativer som en pædagogisk ledet legeplads, som skulle aktivere de unge efter skoletid, nedsætning af husleje for at komme svingdørsbeboerne til livs samt gennemgribende renovering af boliger.

	Derudover har der været flere større sociale indsætninger: I 1997 fik Aarhus Kommune 471.000 kr. af Socialministeriet til projektet ”Liv i gaden”, der skulle arbejde med truede børn og unge i Herredsvang, og senest – i perioden 2023-26 – er der blevet gjort en større boligsocial partnerskabsindsats.		Derudover har der været flere større sociale indsætninger: I 1997 fik Aarhus Kommune 471.000 kr. af Socialministeriet til projektet ”Liv i gaden”, der skulle arbejde med truede børn og unge i Herredsvang, og senest – i perioden 2023-26 – er der blevet gjort en større boligsocial partnerskabsindsats.


	== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
Linje 47:		Linje 57:
	* Århus Stiftstidende, 12.01.2014, ''”Fremgang i Herredsvang”''		* Århus Stiftstidende, 12.01.2014, ''”Fremgang i Herredsvang”''
	* Århus Stiftstidende, 01.06.2023, ''”Østjyllands Politi overvåger nu befolkningen fra i alt 45 kameraer”''		* Århus Stiftstidende, 01.06.2023, ''”Østjyllands Politi overvåger nu befolkningen fra i alt 45 kameraer”''


	[[Kategori:Byer & bydele]]		[[Kategori:Byer & bydele]]

JanneMarieBarslev med 24. apr. 2026, 06:54

2026-04-24T06:54:32Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 '''Herredsvang''' er et boligområde i [[Aarhus V]] i det yderste af postnummer 8210, lokaliseret på kanten mellem land og by.
-Området er gennemskåret af [[Herredsvej]].
+Området er gennemskåret af [[Herredsvej]]. Herredsvang blev anlagt fra 1970 og frem.
-[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier|Stadsarkitektens]] kontor udarbejdede i 1968 en samlet bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i Herredsvang og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]]. I dag ligger [[Fjældevænget]] og [[Rydevænget]] med boligblokke opført i 1976-81 på den ene side af Herredsvej. På den anden side af Herredsvej ligger [[Trillegården]], som er et område med 483 boliger, fordelt på etagebyggeri, rækkehuse, gårdhavehuse og et ungdomsbolighus.
+===Historie===
-Områdets centrale samlingspunkt er [[Kappelvænget]], hvor man finder dagligvarebutikker, [[Hasle bibliotek]], [[Kulturhus Herredsvang]] og [[Helligåndskirken]].
+Årsagen til jordovertagelsen var, at Aarhus Købstadskommune på dette tidspunkt led af pladsmangel, og mange børnefamilier var begyndt at flytte fra midtbyen til de nye parcelhuskvarterer, som skød op rundt omkring i forstadskommunerne. Det var derfor kærkomne kvadratmeter, som Aarhus Kommune nu pludselig havde råderet over.
 == {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==

JanneMarieBarslev med 24. apr. 2026, 06:05

2026-04-24T06:05:19Z

← Ældre version		Versionen fra 24. apr. 2026, 08:05
Linje 1:		Linje 1:
	'''Herredsvang''' er et boligområde i det yderste af postnummer 8210, lokaliseret på kanten mellem land og by.		'''Herredsvang''' er et boligområde i [[Aarhus V]] i det yderste af postnummer 8210, lokaliseret på kanten mellem land og by.
	Området er gennemskåret af [[Herredsvej]].		Området er gennemskåret af [[Herredsvej]].

JanneMarieBarslev: /* Litteratur og kilder */

2026-04-17T10:12:09Z

Litteratur og kilder

← Ældre version		Versionen fra 17. apr. 2026, 12:12
Linje 12:		Linje 12:

	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
			* [[Jyllands-Posten]], 02.04.2026, ”Hvordan stopper man en bande? I Herredsvang kom svaret uventet”
	* [[Århus Stiftstidende]], 19.01.1968, ''”Parcelhuse i Kalenderkvarteret”''		* [[Århus Stiftstidende]], 19.01.1968, ''”Parcelhuse i Kalenderkvarteret”''
	* Århus Stiftstidende, 30.03.1968, ''”Familier gennem mudder til ulovlige boliger”''		* Århus Stiftstidende, 30.03.1968, ''”Familier gennem mudder til ulovlige boliger”''
	* Århus Stiftstidende, 11.09.1968, ''”Ny bydel til 6500 i Århus”''		* Århus Stiftstidende, 11.09.1968, ''”Ny bydel til 6500 i Århus”''
			* Århus Stiftstidende, 01.06.1965, ''”Boligareal til 3000 gøres klar i Århus”''
			* Århus Stiftstidende, 12.02.1967, ''”Kollegier til 50 millioner”''
			* Århus Stiftstidende, 11.09.1968, ''”Ny bydel til 6500 i Århus”''
			* Århus Stiftstidende, 12.01.1991, ''”Århus Vest savner tilbud til de større børn”''
			* Århus Stiftstidende, 16.03.1992, ''”Herredsvang vil ud af Skævheden”''
			* Århus Stiftstidende, 29.08.1997, ''”Beboere flygter fra Århus Vest”''
			* Århus Stiftstidende, 22.11.1997, ''”Århus får otte millioner til socialt arbejde”''
			* Århus Stiftstidende, 12.01.2014, ''”Fremgang i Herredsvang”''
			* Århus Stiftstidende, 01.06.2023, ''”Østjyllands Politi overvåger nu befolkningen fra i alt 45 kameraer”''


	[[Kategori:Byer & bydele]]		[[Kategori:Byer & bydele]]

JanneMarieBarslev med 14. apr. 2026, 10:08

2026-04-14T10:08:22Z

← Ældre version		Versionen fra 14. apr. 2026, 12:08
Linje 8:		Linje 8:
	Der bor omkring 5000 personer i Herredsvang, hvor 50% er fra et andet land end Danmark. I alt er der i Herredsvang 69 nationaliteter.		Der bor omkring 5000 personer i Herredsvang, hvor 50% er fra et andet land end Danmark. I alt er der i Herredsvang 69 nationaliteter.

	==~~Litteratur og kilder~~==		== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
	*{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Herredsvang}}		*{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Herredsvang}}

			==Litteratur og kilder==
	* [[Århus Stiftstidende]], 19.01.1968, ''”Parcelhuse i Kalenderkvarteret”''		* [[Århus Stiftstidende]], 19.01.1968, ''”Parcelhuse i Kalenderkvarteret”''
	* Århus Stiftstidende, 30.03.1968, ''”Familier gennem mudder til ulovlige boliger”''		* Århus Stiftstidende, 30.03.1968, ''”Familier gennem mudder til ulovlige boliger”''

JanneMarieBarslev med 14. apr. 2026, 10:07

2026-04-14T10:07:53Z

← Ældre version		Versionen fra 14. apr. 2026, 12:07
Linje 10:		Linje 10:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Herredsvang}}		*{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Herredsvang}}

			* [[Århus Stiftstidende]], 19.01.1968, ''”Parcelhuse i Kalenderkvarteret”''
			* Århus Stiftstidende, 30.03.1968, ''”Familier gennem mudder til ulovlige boliger”''
			* Århus Stiftstidende, 11.09.1968, ''”Ny bydel til 6500 i Århus”''


	[[Kategori:Byer & bydele]]		[[Kategori:Byer & bydele]]

MiaGulvadJørgensen med 21. jun. 2022, 12:42

2022-06-21T12:42:33Z

← Ældre version		Versionen fra 21. jun. 2022, 14:42
Linje 2:		Linje 2:
	Området er gennemskåret af [[Herredsvej]].		Området er gennemskåret af [[Herredsvej]].

	[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor udarbejdede i 1968 en samlet bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]]. I dag ligger [[Fjældevænget]] og [[Rydevænget]] med boligblokke opført i 1976-81 på den ene side af Herredsvej. På den anden side af Herredsvej ligger [[Trillegården]], som er et område med 483 boliger, fordelt på etagebyggeri, rækkehuse, gårdhavehuse og et ungdomsbolighus.		[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor udarbejdede i 1968 en samlet bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i Herredsvang og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]]. I dag ligger [[Fjældevænget]] og [[Rydevænget]] med boligblokke opført i 1976-81 på den ene side af Herredsvej. På den anden side af Herredsvej ligger [[Trillegården]], som er et område med 483 boliger, fordelt på etagebyggeri, rækkehuse, gårdhavehuse og et ungdomsbolighus.

	Områdets centrale samlingspunkt er [[Kappelvænget]], hvor man finder dagligvarebutikker, [[Hasle bibliotek]], [[Kulturhus Herredsvang]] og [[Helligåndskirken]].		Områdets centrale samlingspunkt er [[Kappelvænget]], hvor man finder dagligvarebutikker, [[Hasle bibliotek]], [[Kulturhus Herredsvang]] og [[Helligåndskirken]].

MiaGulvadJørgensen med 21. jun. 2022, 12:42

2022-06-21T12:42:24Z

← Ældre version		Versionen fra 21. jun. 2022, 14:42
Linje 2:		Linje 2:
	Området er gennemskåret af [[Herredsvej]].		Området er gennemskåret af [[Herredsvej]].

	[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor udarbejdede i 1968 en samlet bebyggelsesplan for området ved Herredsvej kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i Herredsvang og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]]. I dag ligger [[Fjældevænget]] og [[Rydevænget]] med boligblokke opført i 1976-81 på den ene side af Herredsvej. På den anden side af Herredsvej ligger [[Trillegården]], som er et område med 483 boliger, fordelt på etagebyggeri, rækkehuse, gårdhavehuse og et ungdomsbolighus.		[[Stadsarkitektens byplaner og byggerier\|Stadsarkitektens]] kontor udarbejdede i 1968 en samlet bebyggelsesplan for området ved [[Herredsvej]] kaldet ”Aarhus Vest” med boligblokke i [[Herredsvang]] og parcelhuse i [[Kalenderkvarteret]]. I dag ligger [[Fjældevænget]] og [[Rydevænget]] med boligblokke opført i 1976-81 på den ene side af Herredsvej. På den anden side af Herredsvej ligger [[Trillegården]], som er et område med 483 boliger, fordelt på etagebyggeri, rækkehuse, gårdhavehuse og et ungdomsbolighus.

	Områdets centrale samlingspunkt er [[Kappelvænget]] hvor man finder dagligvarebutikker, Hasle bibliotek, [[Kulturhus Herredsvang]] og [[Helligåndskirken]].		Områdets centrale samlingspunkt er [[Kappelvænget]], hvor man finder dagligvarebutikker, [[Hasle bibliotek]], [[Kulturhus Herredsvang]] og [[Helligåndskirken]].

	Der bor omkring 5000 personer i Herredsvang, hvor 50% er fra et andet land end Danmark. I alt er der i Herredsvang 69 nationaliteter.		Der bor omkring 5000 personer i Herredsvang, hvor 50% er fra et andet land end Danmark. I alt er der i Herredsvang 69 nationaliteter.
Linje 10:		Linje 10:
	==Litteratur og kilder==		==Litteratur og kilder==
	*{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Herredsvang}}		*{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Herredsvang}}


	[[Kategori:Byer & bydele]]		[[Kategori:Byer & bydele]]