Heinrich Erik Martin Dambmann (1866-1936) - Versionshistorie

Hemik med 14. okt. 2024, 10:33

2024-10-14T10:33:05Z

← Ældre version		Versionen fra 14. okt. 2024, 12:33
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Heinrich erik martin dambmann.jpg\|300px\|thumb\|right\|Heinrich Erik Martin Dambmann]]		[[Fil:Heinrich erik martin dambmann.jpg\|300px\|thumb\|right\|Heinrich Erik Martin Dambmann]]

	~~Læderfabrikant~~ '''Heinrich Erik Martin Dambmann'''		'''Heinrich Erik Martin Dambmann''' (født den 26. juli 1866 i Aarhus, død den 26. maj 1936 i Aarhus) var læderfabrikant.

	~~Født 26. juli 1866 i Aarhus - død 26. maj 1936 i Aarhus. Søn~~ af snedker Chr. Dambmann og Ane F. Eriksen.		Han var søn af snedker Chr. Dambmann og Ane F. Eriksen.

	Gift 17. juli 1892 med Kirstine Marie Pedersen, født 25. april 1862 i Ringkøbing, med hvem han fik fire børn: Ellen (1892), Ester (1893), Anna Johanne (1899) og Henry (1901)		Gift den 17. juli 1892 med Kirstine Marie Pedersen, født den 25. april 1862 i Ringkøbing, med hvem han fik fire børn: Ellen (1892), Ester (1893), Anna Johanne (1899) og Henry (1901)

	===Håndværkeren og ægtemanden===		===Håndværkeren og ægtemanden===
	Heinrich Erik Martin Dambmann startede ~~i 1880~~ i lære som fjortenårig, og blev i 1886 udlært som sadelmager inden for sadelmager og tapetsererfaget, og det med en udmærkelse. Herefter havde han en række rejser i indland og udland og etablerede sig efterfølgende som sadelmager i Aarhus i 1892. Samme år blev han gift med Kirstine Marie Pedersen, med hvem han fik fire børn, tre døtre og en søn. Familien boede i [[Ryesgade]] [[Ryesgade 6\|6]], og [[Dambmanns Lædervareforretning]], som efterhånden var blevet byens største, flyttede i 1919 ind i [[Ryesgade 4]]. Succesen skulle dog vise sig at have begrænsede udsigter. Dambmann havde nemlig en stor kærlighed for velgørenhed, især når det drejede sig om byens fattige. Derfor blev forretningen gradvist perifer i forhold til Dambmanns store arbejde, i byens velgørenhedsorganisationer. I en tid hvor velgørenhed typisk bestod af donationer fra de rige, skilte Dambmann sig kraftigt ud ved hverken at være rig eller fra borgerskabet. Hvor de rige havde råd til at donere penge til velgørenhed, bruge Dambmann i stedet tid og energi til fordel for de trængte.		Heinrich Erik Martin Dambmann startede i lære som fjortenårig i 1880 og blev i 1886 udlært som sadelmager inden for sadelmager- og tapetsererfaget, og det med en udmærkelse. Herefter havde han en række rejser i indland og udland og etablerede sig efterfølgende som sadelmager i Aarhus i 1892. Samme år blev han gift med Kirstine Marie Pedersen, med hvem han fik fire børn, tre døtre og en søn. Familien boede i [[Ryesgade]] [[Ryesgade 6\|6]], og [[Dambmanns Lædervareforretning]], som efterhånden var blevet byens største, flyttede i 1919 ind i [[Ryesgade 4]]. Succesen skulle dog vise sig at have begrænsede udsigter. Dambmann havde nemlig en stor kærlighed for velgørenhed, især når det drejede sig om byens fattige. Derfor blev forretningen gradvist perifer i forhold til Dambmanns store arbejde i byens velgørenhedsorganisationer. I en tid, hvor velgørenhed typisk bestod af donationer fra de rige, skilte Dambmann sig kraftigt ud ved hverken at være rig eller fra borgerskabet. Hvor de rige havde råd til at donere penge til velgørenhed, bruge Dambmann i stedet tid og energi til fordel for de trængte.

	===Dambmann og Biografen===		===Dambmann og Biografen===
Linje 19:		Linje 19:

	===Den politiske Dambmann===		===Den politiske Dambmann===
	Selvom Dambmann var en dygtig håndværker, som var blevet udlært med udmærkelse, så lå hans store engagement inden for det politiske område. I en tidlig alder meldte han sig ind i [[Fremskridtsklubben]], som den socialdemokratiske ungdomsorganisation på det tidspunkt blev kaldt. Senere blev han medlem af [[Socialdemokratisk Forbund]]. Kollegialt var han bestyrelsesmedlem i [[Aarhus Sadelmagerlaug]] og formand for [[Centralforeningen af Jydske Sadelmagere og Tapetseremestre]]. Han var en særdeles driftig herre både på erhvervsfronten og som bestyrelsesmedlem i mange foreninger, såsom [[Arbejdsgiverforeningen i Aarhus\|Aarhus Arbejdsgiverforening]], [[Hjælpekassen]], [[Julekassen]], [[Aarhus Teater]], [[Aarhus Nattevagt]], [[Jydsk Væddeløbsforening]]. Herudover var ~~Dambman~~ i hovedbestyrelsen for landsforeningen [[Arbejde Adler]]		Selvom Dambmann var en dygtig håndværker, som var blevet udlært med udmærkelse, så lå hans store engagement inden for det politiske område. I en tidlig alder meldte han sig ind i [[Fremskridtsklubben]], som den socialdemokratiske ungdomsorganisation på det tidspunkt blev kaldt. Senere blev han medlem af [[Socialdemokratisk Forbund]]. Kollegialt var han bestyrelsesmedlem i [[Aarhus Sadelmagerlaug]] og formand for [[Centralforeningen af Jydske Sadelmagere og Tapetseremestre]]. Han var en særdeles driftig herre både på erhvervsfronten og som bestyrelsesmedlem i mange foreninger, såsom [[Arbejdsgiverforeningen i Aarhus\|Aarhus Arbejdsgiverforening]], [[Hjælpekassen]], [[Julekassen]], [[Aarhus Teater]], [[Aarhus Nattevagt]] og [[Jydsk Væddeløbsforening]]. Herudover var Dambmann i hovedbestyrelsen for landsforeningen [[Arbejde Adler]]

	Det skortede ikke på engagement og Dambmann havde mange poster. Men det var især hans arbejde med [[Samaritanen]] og Fælleskontoret for Velgørenhed, som udgjorde fundamentet i hans virke for byens fattige.		Det skortede ikke på engagement og Dambmann havde mange poster. Men det var især hans arbejde med [[Samaritanen]] og Fælleskontoret for Velgørenhed, som udgjorde fundamentet i hans virke for byens fattige.

	===Dambmann og Samaritanen===		===Dambmann og Samaritanen===
	Samaritanen i Aarhus blev oprettet i 1895 af byens borgere med den kendte socialdemokratiske politiker og agitator [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|~~Rasmus~~ Peter Sabroe]] i spidsen. Samaritanens velgørenhed bestod i at dele mad ud til de fattige, og Dambmann tog hurtigt initiativ til flere indsamlinger i byen. Han stod eksempelvis bag et offentligt bal, hvor overskuddet gik til Samaritanen og organisationen [[Fattige Børns Bespisning]]. Med sit engagement i Samaritanen blev det efterhånden tydeligt for Dambmann, at de mange [[fattige i Aarhus]] udgjorde et stort problem.		Samaritanen i Aarhus blev oprettet i 1895 af byens borgere med den kendte socialdemokratiske politiker og agitator [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Peter Sabroe]] i spidsen. Samaritanens velgørenhed bestod i at dele mad ud til de fattige, og Dambmann tog hurtigt initiativ til flere indsamlinger i byen. Han stod eksempelvis bag et offentligt bal, hvor overskuddet gik til Samaritanen og organisationen [[Fattige Børns Bespisning]]. Med sit engagement i Samaritanen blev det efterhånden tydeligt for Dambmann, at de mange [[fattige i Aarhus]] udgjorde et stort problem.

	===Fælleskontoret===		===Fælleskontoret===
	Den opfattelse var han ikke ene om. I løbet af efteråret 1905 blev der indkaldt til møde på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset i Aarhus]], da man fra politisk hold efterhånden kunne konstatere at byen længe havde haft problemer med de mange fattige, samt at antallet af professionelle tiggere var steget. På trods af at der i byen eksisterede omkring 25 velgørenhedsorganisationer, havde det ikke været muligt for dem at løfte opgaven. Man havde tidligere vendt blikket mod København og fundet inspiration hos [[De Fattiges Anstalt]], men forsøgene havde hidtil været frugtesløse. Her meldte Dambmann sig på banen.		Den opfattelse var han ikke ene om. I løbet af efteråret 1905 blev der indkaldt til møde på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset i Aarhus]], da man fra politisk hold efterhånden kunne konstatere, at byen længe havde haft problemer med de mange fattige, samt at antallet af professionelle tiggere var steget. På trods af at der i byen eksisterede omkring 25 velgørenhedsorganisationer, havde det ikke været muligt for dem at løfte opgaven. Man havde tidligere vendt blikket mod København og fundet inspiration hos [[De Fattiges Anstalt]], men forsøgene havde hidtil været frugtesløse. Her meldte Dambmann sig på banen.

	Dambmann havde en idé om en centraladministration af de mange velgørenhedsorganisationer i Aarhus. Den skulle effektivisere brugen af midler til de fattige og skabe tillid til, at midlerne blev ansvarligt fordelt. Der skulle også være lidt kontrol med de personer, der fik midlerne. Den 18. oktober 1905 blev Dambmanns idé en realitet, da Fælleskontoret for Velgørenhed blev oprettet.		Dambmann havde en idé om en centraladministration af de mange velgørenhedsorganisationer i Aarhus. Den skulle effektivisere brugen af midler til de fattige og skabe tillid til, at midlerne blev ansvarligt fordelt. Der skulle også være lidt kontrol med de personer, der fik midlerne. Den 18. oktober 1905 blev Dambmanns idé en realitet, da Fælleskontoret for Velgørenhed blev oprettet.
Linje 37:		Linje 37:

	===Aarhus blev forbillede===		===Aarhus blev forbillede===
	Dambmanns vision var ikke kun en lokal succeshistorie. Der kom henvendelser fra København og Aalborg om, hvordan man havde grebet håndteringen af de mange velgørenhedsaktiviteter an, samt hvordan kontoret virkede i praksis. Dambmanns arbejde var så synligt, at man fra Indenrigsministeriet i 1909 tildelte ham et stipendium med det formål, at han kunne studere fattigpleje i Skotland, England, Frankrig, Belgien og Holland. Faktisk var Dambmanns succes med Fælleskontoret så stor, at han, efterhånden som rygtet spredte sig i landet, begyndte at holde foredrag om velgørenhedsarbejde og vigtigheden af at organisere hjælp til samfundets svage og fattige. Velgørenhed var med Fælleskontoret som garant nu noget, man som donator kunne stole på. For sin indsats fik Dambmann i 1913 ridderkorset for sin indsats på velgørenhedsområdet.		Dambmanns vision var ikke kun en lokal succeshistorie. Der kom henvendelser fra København og Aalborg om, hvordan man havde grebet håndteringen af de mange velgørenhedsaktiviteter an, samt hvordan kontoret virkede i praksis. Dambmanns arbejde var så synligt, at man fra Indenrigsministeriet i 1909 tildelte ham et stipendium med det formål, at han kunne studere fattigpleje i Skotland, England, Frankrig, Belgien og Holland. Faktisk var Dambmanns succes med Fælleskontoret så stor, at han - efterhånden som rygtet spredte sig i landet - begyndte at holde foredrag om velgørenhedsarbejde og vigtigheden af at organisere hjælp til samfundets svage og fattige. Velgørenhed var med Fælleskontoret som garant nu noget, man som donator kunne stole på. For sin indsats fik Dambmann i 1913 ridderkorset for sin indsats på velgørenhedsområdet.

	==Kilder==		==Kilder==

Hhoej: /* Dambmann og Samaritanen */

2018-10-02T13:14:31Z

Dambmann og Samaritanen

← Ældre version		Versionen fra 2. okt. 2018, 15:14
Linje 24:		Linje 24:

	===Dambmann og Samaritanen===		===Dambmann og Samaritanen===
	Samaritanen i Aarhus blev oprettet i 1895 af byens borgere med den kendte socialdemokratiske politiker og agitator [[Rasmus ~~Petersen~~ Sabroe\|Peter Sabroe]] i spidsen. Samaritanens velgørenhed bestod i at dele mad ud til de fattige, og Dambmann tog hurtigt initiativ til flere indsamlinger i byen. Han stod eksempelvis bag et offentligt bal, hvor overskuddet gik til Samaritanen og organisationen [[Fattige Børns Bespisning]]. Med sit engagement i Samaritanen blev det efterhånden tydeligt for Dambmann, at de mange [[fattige i Aarhus]] udgjorde et stort problem.		Samaritanen i Aarhus blev oprettet i 1895 af byens borgere med den kendte socialdemokratiske politiker og agitator [[Rasmus Peter Sabroe (1867-1913)\|Rasmus Peter Sabroe]] i spidsen. Samaritanens velgørenhed bestod i at dele mad ud til de fattige, og Dambmann tog hurtigt initiativ til flere indsamlinger i byen. Han stod eksempelvis bag et offentligt bal, hvor overskuddet gik til Samaritanen og organisationen [[Fattige Børns Bespisning]]. Med sit engagement i Samaritanen blev det efterhånden tydeligt for Dambmann, at de mange [[fattige i Aarhus]] udgjorde et stort problem.

	===Fælleskontoret===		===Fælleskontoret===

Kurt L: /* Dambmann og Samaritanen */

2018-07-13T21:05:57Z

Dambmann og Samaritanen

← Ældre version		Versionen fra 13. jul. 2018, 23:05
Linje 24:		Linje 24:

	===Dambmann og Samaritanen===		===Dambmann og Samaritanen===
	Samaritanen i Aarhus blev oprettet i 1895 af byens borgere med den kendte socialdemokratiske politiker og agitator [[Rasmus ~~Peter~~ Sabroe\|Peter Sabroe]] i spidsen. Samaritanens velgørenhed bestod i at dele mad ud til de fattige, og Dambmann tog hurtigt initiativ til flere indsamlinger i byen. Han stod eksempelvis bag et offentligt bal, hvor overskuddet gik til Samaritanen og organisationen [[Fattige Børns Bespisning]]. Med sit engagement i Samaritanen blev det efterhånden tydeligt for Dambmann, at de mange [[fattige i Aarhus]] udgjorde et stort problem.		Samaritanen i Aarhus blev oprettet i 1895 af byens borgere med den kendte socialdemokratiske politiker og agitator [[Rasmus Petersen Sabroe\|Peter Sabroe]] i spidsen. Samaritanens velgørenhed bestod i at dele mad ud til de fattige, og Dambmann tog hurtigt initiativ til flere indsamlinger i byen. Han stod eksempelvis bag et offentligt bal, hvor overskuddet gik til Samaritanen og organisationen [[Fattige Børns Bespisning]]. Med sit engagement i Samaritanen blev det efterhånden tydeligt for Dambmann, at de mange [[fattige i Aarhus]] udgjorde et stort problem.

	===Fælleskontoret===		===Fælleskontoret===

Stinejensen: /* Håndværkeren og ægtemanden */

2018-05-07T09:56:36Z

Håndværkeren og ægtemanden

← Ældre version		Versionen fra 7. maj 2018, 11:56
Linje 8:		Linje 8:

	===Håndværkeren og ægtemanden===		===Håndværkeren og ægtemanden===
	Heinrich Erik Martin Dambmann startede i 1880 i lære som fjortenårig, og blev i 1886 udlært som sadelmager inden for sadelmager og tapetsererfaget, og det med en udmærkelse. Herefter havde han en række rejser i indland og udland og etablerede sig efterfølgende som sadelmager i Aarhus i 1892. Samme år blev han gift med Kirstine Marie Pedersen, med hvem han fik fire børn, tre døtre og en søn. Familien boede i [[Ryesgade]] 6, og Dambmanns ~~lædervareforretning~~, som efterhånden var blevet byens største, flyttede i 1919 ind i Ryesgade 4. Succesen skulle dog vise sig at have begrænsede udsigter. Dambmann havde nemlig en stor kærlighed for velgørenhed, især når det drejede sig om byens fattige. Derfor blev forretningen gradvist perifer i forhold til Dambmanns store arbejde, i byens velgørenhedsorganisationer. I en tid hvor velgørenhed typisk bestod af donationer fra de rige, skilte Dambmann sig kraftigt ud ved hverken at være rig eller fra borgerskabet. Hvor de rige havde råd til at donere penge til velgørenhed, bruge Dambmann i stedet tid og energi til fordel for de trængte.		Heinrich Erik Martin Dambmann startede i 1880 i lære som fjortenårig, og blev i 1886 udlært som sadelmager inden for sadelmager og tapetsererfaget, og det med en udmærkelse. Herefter havde han en række rejser i indland og udland og etablerede sig efterfølgende som sadelmager i Aarhus i 1892. Samme år blev han gift med Kirstine Marie Pedersen, med hvem han fik fire børn, tre døtre og en søn. Familien boede i [[Ryesgade]] [[Ryesgade 6\|6]], og [[Dambmanns Lædervareforretning]], som efterhånden var blevet byens største, flyttede i 1919 ind i [[Ryesgade 4]]. Succesen skulle dog vise sig at have begrænsede udsigter. Dambmann havde nemlig en stor kærlighed for velgørenhed, især når det drejede sig om byens fattige. Derfor blev forretningen gradvist perifer i forhold til Dambmanns store arbejde, i byens velgørenhedsorganisationer. I en tid hvor velgørenhed typisk bestod af donationer fra de rige, skilte Dambmann sig kraftigt ud ved hverken at være rig eller fra borgerskabet. Hvor de rige havde råd til at donere penge til velgørenhed, bruge Dambmann i stedet tid og energi til fordel for de trængte.

	===Dambmann og Biografen===		===Dambmann og Biografen===

Jacob G.: Jacob G. flyttede siden Heinrich Erik Martin Dambmann til Heinrich Erik Martin Dambmann (1866-1936)

2018-03-28T05:55:54Z

Jacob G. flyttede siden Heinrich Erik Martin Dambmann til Heinrich Erik Martin Dambmann (1866-1936)

← Ældre version	Versionen fra 28. mar. 2018, 07:55
(Ingen forskel)

Jacob G. med 13. mar. 2018, 10:39

2018-03-13T10:39:37Z

← Ældre version		Versionen fra 13. mar. 2018, 12:39
Linje 15:		Linje 15:
	===Dambmanns død===		===Dambmanns død===
	I 1933 døde Dambmanns søn Henry, og det var med til at fjerne hans livsgejst. Dambmann døde i foråret 1936 efter et liv med svingede succes som erhvervsdrivende, men han efterlod sig en blivende arv. Som avisen skrev om Dambmann:		I 1933 døde Dambmanns søn Henry, og det var med til at fjerne hans livsgejst. Dambmann døde i foråret 1936 efter et liv med svingede succes som erhvervsdrivende, men han efterlod sig en blivende arv. Som avisen skrev om Dambmann:

	''Han havde fra sine unge Aar et stort Hjerte for de smaa i Samfundet, og det er som Leder af Fælleskontoret for Velgørenhed og Samaritanen i næsten en Menneskealder, at Dambmanns navn vil blive husket i Aarhus''.		''Han havde fra sine unge Aar et stort Hjerte for de smaa i Samfundet, og det er som Leder af Fælleskontoret for Velgørenhed og Samaritanen i næsten en Menneskealder, at Dambmanns navn vil blive husket i Aarhus''.

Linje 29:		Linje 30:

	Dambmann havde en idé om en centraladministration af de mange velgørenhedsorganisationer i Aarhus. Den skulle effektivisere brugen af midler til de fattige og skabe tillid til, at midlerne blev ansvarligt fordelt. Der skulle også være lidt kontrol med de personer, der fik midlerne. Den 18. oktober 1905 blev Dambmanns idé en realitet, da Fælleskontoret for Velgørenhed blev oprettet.		Dambmann havde en idé om en centraladministration af de mange velgørenhedsorganisationer i Aarhus. Den skulle effektivisere brugen af midler til de fattige og skabe tillid til, at midlerne blev ansvarligt fordelt. Der skulle også være lidt kontrol med de personer, der fik midlerne. Den 18. oktober 1905 blev Dambmanns idé en realitet, da Fælleskontoret for Velgørenhed blev oprettet.
	Som [[Århus Stiftstidende]] skrev: ''Dekoratør Dambmann, som i adskillige Aar har gjort et meget stort Arbejde i Velgørenhedens Tjeneste og erhvervet sig megen Erfaring deri, har været meget ivrig for at faa dette Centralkontor oprettet, og nu er det altsaa endelig lykkedes.''		Som [[Århus Stiftstidende]] skrev:

			''Dekoratør Dambmann, som i adskillige Aar har gjort et meget stort Arbejde i Velgørenhedens Tjeneste og erhvervet sig megen Erfaring deri, har været meget ivrig for at faa dette Centralkontor oprettet, og nu er det altsaa endelig lykkedes.''

	I foråret året efter stod det klart, at Fælleskontoret var en succes. Godt hjulpet på vej fra politisk hold, hvor partierne konkurrerede om at gøre sig positivt bemærket, havde Dambmann i den korte periode formået at vende de kaotiske forhold på velgørenhedsfronten. Han kunne fremvise et overskud på 517 kroner, som han anbefalede at donere til [[Feriebørns Beklædning]].		I foråret året efter stod det klart, at Fælleskontoret var en succes. Godt hjulpet på vej fra politisk hold, hvor partierne konkurrerede om at gøre sig positivt bemærket, havde Dambmann i den korte periode formået at vende de kaotiske forhold på velgørenhedsfronten. Han kunne fremvise et overskud på 517 kroner, som han anbefalede at donere til [[Feriebørns Beklædning]].

Jacob G. med 9. mar. 2018, 10:33

2018-03-09T10:33:23Z

← Ældre version		Versionen fra 9. mar. 2018, 12:33
Linje 8:		Linje 8:

	===Håndværkeren og ægtemanden===		===Håndværkeren og ægtemanden===
	Heinrich Erik Martin Dambmann startede i 1880 i lære som fjortenårig, og blev i 1886 udlært som sadelmager inden for sadelmager og tapetsererfaget, og det med en udmærkelse. Herefter havde han en række rejser i indland og udland og etablerede sig efterfølgende som sadelmager i Aarhus ~~i1892~~. Samme år blev han gift med Kirstine Marie Pedersen, med hvem han fik fire børn, tre døtre og en søn. Familien boede i [[Ryesgade]] 6, og Dambmanns lædervareforretning, som efterhånden var blevet byens største, flyttede i 1919 ind i Ryesgade 4. Succesen skulle dog vise sig at have begrænsede udsigter. Dambmann havde nemlig en stor kærlighed for velgørenhed, især når det drejede sig om byens fattige. Derfor blev forretningen gradvist perifer i forhold til Dambmanns store arbejde, i byens velgørenhedsorganisationer. I en tid hvor velgørenhed typisk bestod af donationer fra de rige, skilte Dambmann sig kraftigt ud ved hverken at være rig eller fra borgerskabet. Hvor de rige havde råd til at donere penge til velgørenhed, bruge Dambmann i stedet tid og energi til fordel for de trængte.		Heinrich Erik Martin Dambmann startede i 1880 i lære som fjortenårig, og blev i 1886 udlært som sadelmager inden for sadelmager og tapetsererfaget, og det med en udmærkelse. Herefter havde han en række rejser i indland og udland og etablerede sig efterfølgende som sadelmager i Aarhus i 1892. Samme år blev han gift med Kirstine Marie Pedersen, med hvem han fik fire børn, tre døtre og en søn. Familien boede i [[Ryesgade]] 6, og Dambmanns lædervareforretning, som efterhånden var blevet byens største, flyttede i 1919 ind i Ryesgade 4. Succesen skulle dog vise sig at have begrænsede udsigter. Dambmann havde nemlig en stor kærlighed for velgørenhed, især når det drejede sig om byens fattige. Derfor blev forretningen gradvist perifer i forhold til Dambmanns store arbejde, i byens velgørenhedsorganisationer. I en tid hvor velgørenhed typisk bestod af donationer fra de rige, skilte Dambmann sig kraftigt ud ved hverken at være rig eller fra borgerskabet. Hvor de rige havde råd til at donere penge til velgørenhed, bruge Dambmann i stedet tid og energi til fordel for de trængte.

	===Dambmann og Biografen===		===Dambmann og Biografen===
Linje 26:		Linje 26:

	===Fælleskontoret===		===Fælleskontoret===
	Den opfattelse var han ikke ene om. I løbet af efteråret 1905 blev der indkaldt til møde på [[Aarhus Rådhus\|rådhuset i Aarhus]], da man fra politisk hold efterhånden kunne konstatere at byen længe havde haft problemer med de mange fattige, samt at antallet af professionelle tiggere var steget. På trods af at der i byen eksisterede omkring 25 velgørenhedsorganisationer, havde det ikke været muligt for dem at løfte opgaven. Man havde tidligere vendt blikket mod København og fundet inspiration hos [[De Fattiges Anstalt]], men forsøgene havde hidtil været frugtesløse. Her meldte Dambmann sig på banen.		Den opfattelse var han ikke ene om. I løbet af efteråret 1905 blev der indkaldt til møde på [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)\|rådhuset i Aarhus]], da man fra politisk hold efterhånden kunne konstatere at byen længe havde haft problemer med de mange fattige, samt at antallet af professionelle tiggere var steget. På trods af at der i byen eksisterede omkring 25 velgørenhedsorganisationer, havde det ikke været muligt for dem at løfte opgaven. Man havde tidligere vendt blikket mod København og fundet inspiration hos [[De Fattiges Anstalt]], men forsøgene havde hidtil været frugtesløse. Her meldte Dambmann sig på banen.

	Dambmann havde en idé om en centraladministration af de mange velgørenhedsorganisationer i Aarhus. Den skulle effektivisere brugen af midler til de fattige og skabe tillid til, at midlerne blev ansvarligt fordelt. Der skulle også være lidt kontrol med de personer, der fik midlerne. Den 18. oktober 1905 blev Dambmanns idé en realitet, da Fælleskontoret for Velgørenhed blev oprettet.		Dambmann havde en idé om en centraladministration af de mange velgørenhedsorganisationer i Aarhus. Den skulle effektivisere brugen af midler til de fattige og skabe tillid til, at midlerne blev ansvarligt fordelt. Der skulle også være lidt kontrol med de personer, der fik midlerne. Den 18. oktober 1905 blev Dambmanns idé en realitet, da Fælleskontoret for Velgørenhed blev oprettet.
Linje 37:		Linje 37:

	==Kilder==		==Kilder==
	- [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus		* [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

	- Ib Gejl (red.): Århus. Byens borgere 1165-2000. Århus Byhistoriske Udvalg 2000.		* Ib Gejl (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A23231646 Århus. Byens borgere 1165-2000]. Århus Byhistoriske Udvalg 2000.

	- Århus Stiftstidende 01.10.1905, 05.10.1905, 18.10.1905, 05.12.1905, 09.12.1905, 13.12.1905, 11.02.1906, 13.02.1906, 30.04.1906, 03.07.1906, 30.08.1906, 07.12.1906, 18.02.1907, 02.07.1907, 03.07.1907, 18.02.1909, 02.02.1910, 12.04.1910, 08.12.1910, 11.03.1911, 29.03.1911, 25.07.1911, 05.10.1911, 07.12.1911, 31.01.1912, 05.02.1913, 28.01.1914, 27.05.1936.		* Århus Stiftstidende 01.10.1905, 05.10.1905, 18.10.1905, 05.12.1905, 09.12.1905, 13.12.1905, 11.02.1906, 13.02.1906, 30.04.1906, 03.07.1906, 30.08.1906, 07.12.1906, 18.02.1907, 02.07.1907, 03.07.1907, 18.02.1909, 02.02.1910, 12.04.1910, 08.12.1910, 11.03.1911, 29.03.1911, 25.07.1911, 05.10.1911, 07.12.1911, 31.01.1912, 05.02.1913, 28.01.1914, 27.05.1936.

	[[Kategori:Erhvervsfolk]]		[[Kategori:Erhvervsfolk]]

Jacob G. med 9. mar. 2018, 10:21

2018-03-09T10:21:48Z

← Ældre version		Versionen fra 9. mar. 2018, 12:21
Linje 26:		Linje 26:

	===Fælleskontoret===		===Fælleskontoret===
	Den opfattelse var han ikke ene om. I løbet af efteråret 1905 blev der indkaldt til møde på [[Aarhus Rådhus\|rådhuset i Aarhus]], da man fra politisk hold efterhånden kunne konstatere at byen længe havde haft problemer med de mange fattige, samt at antallet af professionelle tiggere var steget. På trods af at der i byen eksisterede omkring 25 velgørenhedsorganisationer, havde det ikke været muligt for dem at løfte opgaven. Man havde tidligere vendt blikket mod København og fundet inspiration hos De [[Fattiges Anstalt]], men forsøgene havde hidtil været frugtesløse. Her meldte Dambmann sig på banen.		Den opfattelse var han ikke ene om. I løbet af efteråret 1905 blev der indkaldt til møde på [[Aarhus Rådhus\|rådhuset i Aarhus]], da man fra politisk hold efterhånden kunne konstatere at byen længe havde haft problemer med de mange fattige, samt at antallet af professionelle tiggere var steget. På trods af at der i byen eksisterede omkring 25 velgørenhedsorganisationer, havde det ikke været muligt for dem at løfte opgaven. Man havde tidligere vendt blikket mod København og fundet inspiration hos [[De Fattiges Anstalt]], men forsøgene havde hidtil været frugtesløse. Her meldte Dambmann sig på banen.

	Dambmann havde en idé om en centraladministration af de mange velgørenhedsorganisationer i Aarhus. Den skulle effektivisere brugen af midler til de fattige og skabe tillid til, at midlerne blev ansvarligt fordelt. Der skulle også være lidt kontrol med de personer, der fik midlerne. Den 18. oktober 1905 blev Dambmanns idé en realitet, da Fælleskontoret for Velgørenhed blev oprettet.		Dambmann havde en idé om en centraladministration af de mange velgørenhedsorganisationer i Aarhus. Den skulle effektivisere brugen af midler til de fattige og skabe tillid til, at midlerne blev ansvarligt fordelt. Der skulle også være lidt kontrol med de personer, der fik midlerne. Den 18. oktober 1905 blev Dambmanns idé en realitet, da Fælleskontoret for Velgørenhed blev oprettet.

Jacob G. med 9. mar. 2018, 10:19

2018-03-09T10:19:15Z

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Heinrich erik martin dambmann.jpg|300px|thumb|right|Heinrich Erik Martin Dambmann]]
-Løst Borgerskab 6. September 1892. Formand for Jyske sadelmagere og dekoratører fra 1906-09.
+Læderfabrikant '''Heinrich Erik Martin Dambmann'''
-[[Kategori:Erhvervsfolk]]
+Gift 17. juli 1892 med Kirstine Marie Pedersen, født 25. april 1862 i Ringkøbing, med hvem han fik fire børn: Ellen (1892), Ester (1893), Anna Johanne (1899) og Henry (1901)
-== Litteratur og kilder ==
+==Kilder==
 - [[Aarhus Borgere, 1915-1920]], Hæfte XII Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus

Stinejensen med 18. aug. 2015, 11:51

2015-08-18T11:51:22Z

← Ældre version		Versionen fra 18. aug. 2015, 13:51
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Heinrich erik martin dambmann.jpg\|300px\|thumb\|right\|Heinrich Erik Martin Dambmann]]		[[Fil:Heinrich erik martin dambmann.jpg\|300px\|thumb\|right\|Heinrich Erik Martin Dambmann]]
	Lædervarefabrikant '''Heinrich Erik Martin Dambmann''', Ridder af Dannebrog, født i Aarhus 26. ~~Juli~~ 1866.		Lædervarefabrikant '''Heinrich Erik Martin Dambmann''', Ridder af Dannebrog, født i Aarhus 26. juli 1866.

	Løst Borgerskab 6. September 1892. Formand for Jyske sadelmagere og dekoratører fra 1906-09.		Løst Borgerskab 6. September 1892. Formand for Jyske sadelmagere og dekoratører fra 1906-09.