Heinrich Carl Ludvig Buchheister (1825-1906) - Versionshistorie

Hemik med 29. okt. 2024, 08:53

2024-10-29T08:53:26Z

← Ældre version		Versionen fra 29. okt. 2024, 10:53
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Heinrich Carl Ludvig Buchheister (1825-1906).jpg\|thumbnail\|Heinrich Carl Ludvig Buchheister]]		[[Fil:Heinrich Carl Ludvig Buchheister (1825-1906).jpg\|thumbnail\|Heinrich Carl Ludvig Buchheister]]

	~~Kontorchef~~ '''Heinrich Carl''' senere kommitteret~~. Medlem~~ af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 1. januar 1870 - 31. december 1872 for partiet [[Højre]].		'''Heinrich Carl Ludvig Buchheister''' (født den 11. januar 1825 i København, død den 11. juli 1906 i København) var kontorchef, senere kommitteret og medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] fra den 1. januar 1870 til den 31. december 1872 for partiet [[Højre]].


	~~Født 11. januar 1825 i København - død 11. juli 1906 i København~~.

	Forældre: Købmand Carsten Nicolai Buchheister og hustru Henriette Lasson.		Forældre: Købmand Carsten Nicolai Buchheister og hustru Henriette Lasson.
	Gift 16. november. 1856 i København med Albine Kirstine Albeck, født 17. februar 1827 i København, død 3. oktober 1902 i København, datter af værtshusholder Christen Nielsen Albeck og hustru Vilhelmine Jacobine Brachhoff.		Gift den 16. november. 1856 i København med Albine Kirstine Albeck, født den 17. februar 1827 i København, død den 3. oktober 1902 i København, datter af værtshusholder Christen Nielsen Albeck og hustru Vilhelmine Jacobine Brachhoff.

	===Buchheisters karriere===		===Buchheisters karriere===
	Heinrich Carl Ludvig Buchheister startede med at få en handelsuddannelse i Belgien og Tyskland, hans hovedområde var regnskab. I 1853 blev han ansat som kancellist i Finansministeriet, året efter sad han som fuldmægtig i Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsnet. Efter at have været i staten, som han forlod i 1854, kom han til at arbejde for Berlingske Tidende som handelsarbejder, men fra 1861 og til 1864 sad han som redaktør. Konservative kredse fandt hans journalistik meget stødende, ~~det~~ medførte at regeringen til sidst måtte bede ham om at tage sin afsked som redaktør~~, som~~ plaster på såret blev han ansat som sekretær i krigsskadeerstatningskommissionen. I 1869 betrådte han stillingen som overregnskabsfører ved De jysk-fynske Banker i Aarhus, indtil han i 1885 flyttede tilbage til generaldirektoratet i København. Her var han til at han tog sin afsked i 1897.		Heinrich Carl Ludvig Buchheister startede med at få en handelsuddannelse i Belgien og Tyskland, hans hovedområde var regnskab. I 1853 blev han ansat som kancellist i Finansministeriet, året efter sad han som fuldmægtig i Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsnet. Efter at have været i staten, som han forlod i 1854, kom han til at arbejde for Berlingske Tidende som handelsarbejder, men fra 1861 og til 1864 sad han som redaktør. Konservative kredse fandt hans journalistik meget stødende, som medførte, at regeringen til sidst måtte bede ham om at tage sin afsked som redaktør. Som plaster på såret blev han ansat som sekretær i krigsskadeerstatningskommissionen. I 1869 betrådte han stillingen som overregnskabsfører ved De jysk-fynske Banker i Aarhus, indtil han i 1885 flyttede tilbage til generaldirektoratet i København. Her var han, til at han tog sin afsked i 1897.

	===Ønsket for Aarhus===		===Ønsket for Aarhus===
	H.C.L. Buchheister var også en af de første der udtalte, at han ønskede at Aarhus skulle være "Jyllands hovedstad"~~, det~~ gjorde han i 1868 ved åbningen af banen til Fredericia. Men hans forhold til statsbanerne blev også specielt, idet at han i løbet af sit liv nåede at bruge 30 år med at være ansat ved statens jernbanevæsen, hvor han udmærkede sig med at ændre hele regnskabsvæsnet og at jernbanedriften fik en hel ny struktur.		H.C.L. Buchheister var også en af de første, der udtalte, at han ønskede at Aarhus skulle være "Jyllands hovedstad". Dette gjorde han i 1868 ved åbningen af banen til Fredericia. Men hans forhold til statsbanerne blev også specielt, idet at han i løbet af sit liv nåede at bruge 30 år med at være ansat ved statens jernbanevæsen, hvor han udmærkede sig med at ændre hele regnskabsvæsnet, og at jernbanedriften fik en hel ny struktur.

	I de 30 år, hvor Buchheister var ansat ved statens jernbanevæsen, gjorde han en stor indsats. Han omorganiserede ikke alene banens regnskabsvæsen, men reformerede også hele virksomheden udadtil. Hans dybtgående kundskaber i regnskabsvæsen og hans administrative evner kom her til deres ret, og han gennemførte de mange opgaver med fasthed og fremsyn.		I de 30 år, hvor Buchheister var ansat ved statens jernbanevæsen, gjorde han en stor indsats. Han omorganiserede ikke alene banens regnskabsvæsen, men reformerede også hele virksomheden udadtil. Hans dybtgående kundskaber i regnskabsvæsen og hans administrative evner kom her til deres ret, og han gennemførte de mange opgaver med fasthed og fremsyn.

Linje 25:		Linje 23:
	* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
	* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.		* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.


	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Politik]]		[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Hhoej: /* Kilder og Litteratur */

2019-04-09T08:13:30Z

Kilder og Litteratur

← Ældre version		Versionen fra 9. apr. 2019, 10:13
Linje 28:		Linje 28:

	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
			[[Kategori: Politik]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Klaus Dahl Thomsen med 22. dec. 2018, 17:08

2018-12-22T17:08:32Z

← Ældre version		Versionen fra 22. dec. 2018, 19:08
Linje 6:		Linje 6:
	Født 11. januar 1825 i København - død 11. juli 1906 i København.		Født 11. januar 1825 i København - død 11. juli 1906 i København.

	Forældre: ~~købmand~~ Carsten Nicolai Buchheister og hustru Henriette Lasson.		Forældre: Købmand Carsten Nicolai Buchheister og hustru Henriette Lasson.
	Gift 16. november. 1856 i København med Albine Kirstine Albeck, født 17. februar 1827 i København, død 3. oktober 1902 i København, datter af værtshusholder Christen Nielsen Albeck og hustru Vilhelmine Jacobine Brachhoff.		Gift 16. november. 1856 i København med Albine Kirstine Albeck, født 17. februar 1827 i København, død 3. oktober 1902 i København, datter af værtshusholder Christen Nielsen Albeck og hustru Vilhelmine Jacobine Brachhoff.

Hhoej: /* Ønsket for Aarhus */

2018-10-24T10:14:18Z

Ønsket for Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2018, 12:14
Linje 13:		Linje 13:

	===Ønsket for Aarhus===		===Ønsket for Aarhus===
	H. C. L. Buchheister var også en af de første der udtalte, at han ønskede at Aarhus skulle være "Jyllands hovedstad", det gjorde han i 1868 ved åbningen af banen til Fredericia. Men hans forhold til statsbanerne blev også specielt, idet at han i løbet af sit liv nåede at bruge 30 år med at være ansat ved statens jernbanevæsen, hvor han udmærkede sig med at ændre hele regnskabsvæsnet og at jernbanedriften fik en hel ny struktur.		H.C.L. Buchheister var også en af de første der udtalte, at han ønskede at Aarhus skulle være "Jyllands hovedstad", det gjorde han i 1868 ved åbningen af banen til Fredericia. Men hans forhold til statsbanerne blev også specielt, idet at han i løbet af sit liv nåede at bruge 30 år med at være ansat ved statens jernbanevæsen, hvor han udmærkede sig med at ændre hele regnskabsvæsnet og at jernbanedriften fik en hel ny struktur.
	I de 30 år, hvor Buchheister var ansat ved statens jernbanevæsen, gjorde han en stor indsats. Han omorganiserede ikke alene banens regnskabsvæsen, men reformerede også hele virksomheden udadtil. Hans dybtgående kundskaber i regnskabsvæsen og hans administrative evner kom her til deres ret, og han gennemførte de mange opgaver med fasthed og fremsyn.		I de 30 år, hvor Buchheister var ansat ved statens jernbanevæsen, gjorde han en stor indsats. Han omorganiserede ikke alene banens regnskabsvæsen, men reformerede også hele virksomheden udadtil. Hans dybtgående kundskaber i regnskabsvæsen og hans administrative evner kom her til deres ret, og han gennemførte de mange opgaver med fasthed og fremsyn.

Hhoej med 24. okt. 2018, 10:13

2018-10-24T10:13:56Z

← Ældre version		Versionen fra 24. okt. 2018, 12:13
Linje 2:		Linje 2:

	Kontorchef '''Heinrich Carl''' senere kommitteret. Medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 1. januar 1870 - 31. december 1872 for partiet [[Højre]].		Kontorchef '''Heinrich Carl''' senere kommitteret. Medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 1. januar 1870 - 31. december 1872 for partiet [[Højre]].


	Født 11. januar 1825 i København - død 11. juli 1906 i København.		Født 11. januar 1825 i København - død 11. juli 1906 i København.

Hhoej med 18. okt. 2018, 12:57

2018-10-18T12:57:29Z

← Ældre version		Versionen fra 18. okt. 2018, 14:57
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Heinrich Carl Ludvig Buchheister (1825-1906).jpg\|thumbnail\|Heinrich Carl Ludvig Buchheister]]		[[Fil:Heinrich Carl Ludvig Buchheister (1825-1906).jpg\|thumbnail\|Heinrich Carl Ludvig Buchheister]]

	Kontorchef '''Heinrich Carl''' senere kommitteret. Medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 1. januar 1870-31. december 1872 for partiet [[Højre]].		Kontorchef '''Heinrich Carl''' senere kommitteret. Medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 1. januar 1870 - 31. december 1872 for partiet [[Højre]].
	Født d. 11. ~~jan.~~ 1825 i København - død d. 11. juli 1906 i København.		Født 11. januar 1825 i København - død 11. juli 1906 i København.

	Forældre: købmand Carsten Nicolai Buchheister og hustru Henriette Lasson.		Forældre: købmand Carsten Nicolai Buchheister og hustru Henriette Lasson.

Hhoej: /* Ønsket for Aarhus */

2018-09-19T11:17:06Z

Ønsket for Aarhus

← Ældre version		Versionen fra 19. sep. 2018, 13:17
Linje 11:		Linje 11:

	===Ønsket for Aarhus===		===Ønsket for Aarhus===
	H. C. L. Buchheister var også en af de første der udtalte, at han ønskede at Aarhus skulle være "Jyllands hovedstad", det gjorde han i 1868 ved åbningen af banen til Fredericia. Men hans forhold til statsbanerne blev også specielt, ~~i det~~ at han i løbet af sit liv nåede at bruge 30 år med at være ansat ved statens jernbanevæsen , hvor han udmærkede sig med at ændre hele regnskabsvæsnet og at jernbanedriften fik en hel ny struktur.		H. C. L. Buchheister var også en af de første der udtalte, at han ønskede at Aarhus skulle være "Jyllands hovedstad", det gjorde han i 1868 ved åbningen af banen til Fredericia. Men hans forhold til statsbanerne blev også specielt, idet at han i løbet af sit liv nåede at bruge 30 år med at være ansat ved statens jernbanevæsen, hvor han udmærkede sig med at ændre hele regnskabsvæsnet og at jernbanedriften fik en hel ny struktur.
	I de 30 år, hvor Buchheister var ansat ved statens jernbanevæsen, gjorde han en stor indsats. Han omorganiserede ikke alene banens regnskabsvæsen, men reformerede også hele virksomheden udadtil. Hans dybtgående kundskaber i regnskabsvæsen og hans administrative evner kom her til deres ret, og han gennemførte de mange opgaver med fasthed og fremsyn.		I de 30 år, hvor Buchheister var ansat ved statens jernbanevæsen, gjorde han en stor indsats. Han omorganiserede ikke alene banens regnskabsvæsen, men reformerede også hele virksomheden udadtil. Hans dybtgående kundskaber i regnskabsvæsen og hans administrative evner kom her til deres ret, og han gennemførte de mange opgaver med fasthed og fremsyn.

Hhoej med 4. sep. 2018, 11:12

2018-09-04T11:12:54Z

← Ældre version		Versionen fra 4. sep. 2018, 13:12
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Heinrich Carl Ludvig Buchheister (1825-1906).jpg\|thumbnail\|Heinrich Carl Ludvig Buchheister]]		[[Fil:Heinrich Carl Ludvig Buchheister (1825-1906).jpg\|thumbnail\|Heinrich Carl Ludvig Buchheister]]
	~~, Kontorchef, senere kommitteret. Født d. 11. jan. 1825 i København og han døde d. 11. juli 1906 i København.~~

	Kontorchef~~, senere kommitteret~~ '''Heinrich Carl ~~Ludvig Buchheister~~'''~~, medlem~~ af [[Aarhus Byråd\|~~byrådet~~]] 1. ~~jan.~~ 1870-31. ~~dec.~~ 1872 for partiet [[Højre]].		Kontorchef '''Heinrich Carl''' senere kommitteret. Medlem af [[Aarhus Byråd\|Aarhus Byråd]] 1. januar 1870-31. december 1872 for partiet [[Højre]].
			Født d. 11. jan. 1825 i København - død d. 11. juli 1906 i København.

	~~Født 11. jan. 1825 i København, død 11. juli 1906 i København.~~
	Forældre: købmand Carsten Nicolai Buchheister og hustru Henriette Lasson.		Forældre: købmand Carsten Nicolai Buchheister og hustru Henriette Lasson.
	Gift 16. ~~nov~~. 1856 i København med Albine Kirstine Albeck, født 17. ~~feb.~~ 1827 i København, død 3. ~~okt.~~ 1902 i København, datter af værtshusholder Christen Nielsen Albeck og hustru Vilhelmine Jacobine Brachhoff.		Gift 16. november. 1856 i København med Albine Kirstine Albeck, født 17. februar 1827 i København, død 3. oktober 1902 i København, datter af værtshusholder Christen Nielsen Albeck og hustru Vilhelmine Jacobine Brachhoff.

	===Buchheisters karriere===		===Buchheisters karriere===
	Heinrich Carl Ludvig Buchheister startede med at få en handelsuddannelse i Belgien og Tyskland, hans hovedområde var regnskab. I 1853 blev han ansat som kancellist i Finansministeriet, året efter sad han som fuldmægtig i Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsnet. Efter at have været i staten som han forlod i 1854. kom han til at arbejde for Berlingske Tidende som handelsarbejder, men fra 1861 og til 1864 sad han som redaktør. Konservative kredse fandt hans journalistik meget stødende, det medførte at regeringen til sidst måtte bede ham om at tage sin afsked som redaktør, som plaster på såret blev han ansat som sekretær i krigsskadeerstatningskommissionen. I 1869 betrådte han stillingen som overregnskabsfører ved De ~~jyskfynske~~ Banker i Aarhus, ~~her sad han til~~ han i 1885 flyttede tilbage til generaldirektoratet i København~~, her~~ var han til at han tog sin afsked i 1897.		Heinrich Carl Ludvig Buchheister startede med at få en handelsuddannelse i Belgien og Tyskland, hans hovedområde var regnskab. I 1853 blev han ansat som kancellist i Finansministeriet, året efter sad han som fuldmægtig i Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsnet. Efter at have været i staten, som han forlod i 1854, kom han til at arbejde for Berlingske Tidende som handelsarbejder, men fra 1861 og til 1864 sad han som redaktør. Konservative kredse fandt hans journalistik meget stødende, det medførte at regeringen til sidst måtte bede ham om at tage sin afsked som redaktør, som plaster på såret blev han ansat som sekretær i krigsskadeerstatningskommissionen. I 1869 betrådte han stillingen som overregnskabsfører ved De jysk-fynske Banker i Aarhus, indtil han i 1885 flyttede tilbage til generaldirektoratet i København. Her var han til at han tog sin afsked i 1897.

	===Ønsket for Aarhus===		===Ønsket for Aarhus===
	H. C. L. Buchheister var også en af de første der udtalte at han ønskede at Aarhus skulle være "Jyllands hovedstad", det gjorde han i 1868 ved åbningen af banen til Fredericia. Men hans forhold til statsbanerne blev også specielt i det at han i løbet af sit liv nåede at bruge 30 år med at være ansat ved statens jernbanevæsen , hvor han udmærkede sig med at ændre hele regnskabsvæsnet og at jernbanedriften fik en hel ny struktur.		H. C. L. Buchheister var også en af de første der udtalte, at han ønskede at Aarhus skulle være "Jyllands hovedstad", det gjorde han i 1868 ved åbningen af banen til Fredericia. Men hans forhold til statsbanerne blev også specielt, i det at han i løbet af sit liv nåede at bruge 30 år med at være ansat ved statens jernbanevæsen , hvor han udmærkede sig med at ændre hele regnskabsvæsnet og at jernbanedriften fik en hel ny struktur.
	I de 30 år hvor Buchheister var ansat ved statens jernbanevæsen gjorde han en stor indsats. Han omorganiserede ikke alene banens regnskabsvæsen, men reformerede også hele virksomheden udadtil. Hans dybtgående kundskaber i regnskabsvæsen og hans administrative evner kom her til deres ret, og han gennemførte de mange opgaver med fasthed og fremsyn.		I de 30 år, hvor Buchheister var ansat ved statens jernbanevæsen, gjorde han en stor indsats. Han omorganiserede ikke alene banens regnskabsvæsen, men reformerede også hele virksomheden udadtil. Hans dybtgående kundskaber i regnskabsvæsen og hans administrative evner kom her til deres ret, og han gennemførte de mange opgaver med fasthed og fremsyn.

	===Buchheisters poster og titler===		===Buchheisters poster og titler===

Jacob G. med 26. mar. 2018, 11:42

2018-03-26T11:42:05Z

← Ældre version		Versionen fra 26. mar. 2018, 13:42
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Heinrich Carl Ludvig Buchheister (1825-1906).jpg\|thumbnail\|Heinrich Carl Ludvig Buchheister]]		[[Fil:Heinrich Carl Ludvig Buchheister (1825-1906).jpg\|thumbnail\|Heinrich Carl Ludvig Buchheister]]
	~~'''Heinrich Carl Ludvig Buchheister'''~~, Kontorchef, senere kommitteret. Født d. 11. jan. 1825 i København og han døde d. 11. juli 1906 i København.		, Kontorchef, senere kommitteret. Født d. 11. jan. 1825 i København og han døde d. 11. juli 1906 i København.

			Kontorchef, senere kommitteret '''Heinrich Carl Ludvig Buchheister''', medlem af [[Aarhus Byråd\|byrådet]] 1. jan. 1870-31. dec. 1872 for partiet [[Højre]].

	~~Offenligheden~~		Født 11. jan. 1825 i København, død 11. juli 1906 i København.
			Forældre: købmand Carsten Nicolai Buchheister og hustru Henriette Lasson.
			Gift 16. nov. 1856 i København med Albine Kirstine Albeck, født 17. feb. 1827 i København, død 3. okt. 1902 i København, datter af værtshusholder Christen Nielsen Albeck og hustru Vilhelmine Jacobine Brachhoff.

			===Buchheisters karriere===
	Heinrich Carl Ludvig Buchheister startede med at få en handelsuddannelse i Belgien og Tyskland, hans hovedområde var regnskab. I 1853 blev han ansat som kancellist i Finansministeriet, året efter sad han som fuldmægtig i Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsnet. Efter at have været i staten som han forlod i 1854. kom han til at arbejde for Berlingske Tidende som handelsarbejder, men fra 1861 og til 1864 sad han som redaktør. Konservative kredse fandt hans journalistik meget stødende, det medførte at regeringen til sidst måtte bede ham om at tage sin afsked som redaktør, som plaster på såret blev han ansat som sekretær i krigsskadeerstatningskommissionen. I 1869 betrådte han stillingen som overregnskabsfører ved De jyskfynske Banker i Aarhus, her sad han til han i 1885 flyttede tilbage til generaldirektoratet i København, her var han til at han tog sin afsked i 1897.		Heinrich Carl Ludvig Buchheister startede med at få en handelsuddannelse i Belgien og Tyskland, hans hovedområde var regnskab. I 1853 blev han ansat som kancellist i Finansministeriet, året efter sad han som fuldmægtig i Generaldirektoratet for Post- og Befordringsvæsnet. Efter at have været i staten som han forlod i 1854. kom han til at arbejde for Berlingske Tidende som handelsarbejder, men fra 1861 og til 1864 sad han som redaktør. Konservative kredse fandt hans journalistik meget stødende, det medførte at regeringen til sidst måtte bede ham om at tage sin afsked som redaktør, som plaster på såret blev han ansat som sekretær i krigsskadeerstatningskommissionen. I 1869 betrådte han stillingen som overregnskabsfører ved De jyskfynske Banker i Aarhus, her sad han til han i 1885 flyttede tilbage til generaldirektoratet i København, her var han til at han tog sin afsked i 1897.

			===Ønsket for Aarhus===
	H. C. L. Buchheister var også en af de første der udtalte at han ønskede at Aarhus skulle være "Jyllands hovedstad", det gjorde han i 1868 ved åbningen af banen til Fredericia. Men hans forhold til statsbanerne blev også specielt i det at han i løbet af sit liv nåede at bruge 30 år med at være ansat ved statens jernbanevæsen , hvor han udmærkede sig med at ændre hele regnskabsvæsnet og at jernbanedriften fik en hel ny struktur.		H. C. L. Buchheister var også en af de første der udtalte at han ønskede at Aarhus skulle være "Jyllands hovedstad", det gjorde han i 1868 ved åbningen af banen til Fredericia. Men hans forhold til statsbanerne blev også specielt i det at han i løbet af sit liv nåede at bruge 30 år med at være ansat ved statens jernbanevæsen , hvor han udmærkede sig med at ændre hele regnskabsvæsnet og at jernbanedriften fik en hel ny struktur.
			I de 30 år hvor Buchheister var ansat ved statens jernbanevæsen gjorde han en stor indsats. Han omorganiserede ikke alene banens regnskabsvæsen, men reformerede også hele virksomheden udadtil. Hans dybtgående kundskaber i regnskabsvæsen og hans administrative evner kom her til deres ret, og han gennemførte de mange opgaver med fasthed og fremsyn.

	~~'''Politik'''~~		===Buchheisters poster og titler===
	~~Heinrich Carl Ludvig Buchheister var medlem~~ af ~~[[Århus Byråd]] fra d~~. 1. ~~jan. 1870 til d. 31. dec. 1872, han sad for Højre. Inde for udvalg sad han for kasse- og regnskabsvæsen~~.		* Kancelliråd
			* Dannebrogsmand
			* Kommandør af 2. grad af Dannebrog
			* Kommandør af 1. grad af Danneborg.

	~~'''Privatliv'''~~		== Kilder og Litteratur ==
	~~Heinrich Carl Ludvig Buchheister var søn af købmand Carsten Nicolai Buchheister og hustru Henriette Lasson.~~		* Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968]. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
	H. C. L. Buchheister blev gift d. 16. nov. 1856 i København med Albine Kirstine Albeck, hun var født d. 17. feb. 1827 i København og døde d. 3. okt. 1902 i København. Albine var datter af værtshusholder Christen Nielsen Albeck og hustru Vilhelmine Jacobine Brachhoff.		* Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.


	== Litteratur ~~og Kildodukter~~ ==
	[https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07583311 Borgere i byens råd. Medlemmer af ~~Aarhus~~ bys borgerrepræsentation og byråd~~, side 44~~-45]


	[[Kategori: Politikere]]		[[Kategori: Politikere]]
	[[Kategori: Erhvervsfolk]]		[[Kategori: Erhvervsfolk]]

Aadp med 29. jan. 2018, 12:44

2018-01-29T12:44:50Z

← Ældre version		Versionen fra 29. jan. 2018, 14:44
Linje 1:		Linje 1:
			[[Fil:Heinrich Carl Ludvig Buchheister (1825-1906).jpg\|thumbnail\|Heinrich Carl Ludvig Buchheister]]
	'''Heinrich Carl Ludvig Buchheister''', Kontorchef, senere kommitteret. Født d. 11. jan. 1825 i København og han døde d. 11. juli 1906 i København.		'''Heinrich Carl Ludvig Buchheister''', Kontorchef, senere kommitteret. Født d. 11. jan. 1825 i København og han døde d. 11. juli 1906 i København.