Heibergsgade - Versionshistorie

Hemik med 10. feb. 2026, 10:37

2026-02-10T10:37:04Z

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2026, 12:37
Linje 2:		Linje 2:
	'''Heibergsgade''' er en gade, der ligger på [[Frederiksbjerg]]. Gaden danner en halvbue ud mod kysten fra [[Marselisborg Allé]].		'''Heibergsgade''' er en gade, der ligger på [[Frederiksbjerg]]. Gaden danner en halvbue ud mod kysten fra [[Marselisborg Allé]].

	Anlagt i 1890 og navngivet i 1893 efter forfatteren Johan Ludvig Heiberg		Anlagt i 1890 og navngivet i 1893 efter forfatteren Johan Ludvig Heiberg (1791-1860). Han var født i København, hvor han fik en omtumlet barndom. I 1817 udgav han sine første digte og rejste derefter til Paris. Det var her, han oplevede vaudevillen, som han siden skrev flere af til sin hustru Johanne Louise. Mest kendt er det nationalromantiske skuespil Elverhøj fra 1828. I en periode var Heiberg direktør for Det Kongelige Teater.
	(1791-1860). Han var født i København, hvor han fik en omtumlet barndom. I
	1817 udgav han sine første digte og rejste derefter til Paris. Det var her, han
	oplevede vaudevillen, som han siden skrev flere af til sin hustru Johanne
	Louise. Mest kendt er det nationalromantiske skuespil Elverhøj fra 1828. I en
	periode var Heiberg direktør for Det ~~Kgl.~~ Teater.

	===Gadens tilblivelse===		===Gadens tilblivelse===
Linje 13:		Linje 8:
	Øst for Marselisborg Allé lå resterne af et stort skanseanlæg fra svenskekrigenes tid i 1600-årene. I 1890 blev det besluttet, at den gamle skanse skulle afgraves, og der skulle ligge en gade over arealet - det blev Heibergsgade.		Øst for Marselisborg Allé lå resterne af et stort skanseanlæg fra svenskekrigenes tid i 1600-årene. I 1890 blev det besluttet, at den gamle skanse skulle afgraves, og der skulle ligge en gade over arealet - det blev Heibergsgade.

	I begyndelsen blev der opført huse i gadens nordlige ende, der lå vinkelret på Marselisborg Allé. Senere fik gaden et sydgående knæk, så den videre bebyggelse kom til at ligge parallelt med Marselisborg Allé. Gaden blev atter udvidet så den sydlige ende også knækkede mod Marselisborg Allé, hvilket skete da Skanseparken blev anlagt.		I begyndelsen blev der opført huse i gadens nordlige ende, der lå vinkelret på Marselisborg Allé. Senere fik gaden et sydgående knæk, så den videre bebyggelse kom til at ligge parallelt med Marselisborg Allé. Gaden blev atter udvidet, så den sydlige ende også knækkede mod Marselisborg Allé, hvilket skete da Skanseparken blev anlagt.

	Bebyggelsen ved det sydøstlige vejstykke kaldes [[Skansepalæet]], der blev opført som hotel i forbindelse med [[Landsudstillingen]] 1909. Det har i dag nogle af byens attraktive herskabslejligheder.		Bebyggelsen ved det sydøstlige vejstykke kaldes [[Skansepalæet]], der blev opført som hotel i forbindelse med [[Landsudstillingen]] i 1909. Det har i dag nogle af byens attraktive herskabslejligheder.

	I gadens nordlige ende er der en 45 trins stejl trappe ned til [[Strandvejen]], der kaldes [[Heksetrappen]].		I gadens nordlige ende er der en 45-trins stejl trappe ned til [[Strandvejen]], der kaldes [[Heksetrappen]].

	I gadens nordlige ende lå fra 1945 til 1962 [[Redningskorpset Zonen\|Zone-Redningskorpsets]] brand- og redningsstation med udkørsel i Heibergsgade, ~~omend deres~~ officielle adresse var Strandvejen 12.		I gadens nordlige ende lå fra 1945 til 1962 [[Redningskorpset Zonen\|Zone-Redningskorpsets]] brand- og redningsstation med udkørsel i Heibergsgade, om end den officielle adresse var Strandvejen 12.

	===Ejendomme===		===Ejendomme===
	* '''Heibergsgade 2.''' 3½ ~~etages~~ rødstensejendom i røde mursten med tegltag og fem kviste og stilblandingsfacade. Ejendommen er opført i 1895 af snedkermester A. Jensen. <br>Her lå ''Regitzes Hotel Garni'' der især blev benyttet af tilrejsende kunstnere, men under den tyske besættelse fungerede som værnemagtens garnihotel.<ref>Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979</ref>		* '''Heibergsgade 2.''' 3½-etagers rødstensejendom i røde mursten med tegltag og fem kviste og stilblandingsfacade. Ejendommen er opført i 1895 af snedkermester A. Jensen. <br>Her lå 'Regitzes Hotel Garni', der især blev benyttet af tilrejsende kunstnere, men under den tyske besættelse fungerede som værnemagtens garnihotel.<ref>Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979</ref>
	* '''Heibergsgade 3.''' Ved denne ejendom var fra 1945 udkørsel fra [[Redningskorpset Zonen\|Zone Redningskorpsets]] garager, men deres formelle adresse var Strandvejen 12.		* '''Heibergsgade 3.''' Ved denne ejendom var fra 1945 udkørsel fra [[Redningskorpset Zonen\|Zone Redningskorpsets]] garager, men deres formelle adresse var Strandvejen 12.

Linje 32:		Linje 27:
	* Mogens Weinreich: ''Kend din by'' II. 2007		* Mogens Weinreich: ''Kend din by'' II. 2007
	* Vejvisere for Aarhus		* Vejvisere for Aarhus
	* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og ~~forfatteret~~, 2018		* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018

	==Noter==		==Noter==

Laura B. med 18. nov. 2021, 14:11

2021-11-18T14:11:24Z

← Ældre version		Versionen fra 18. nov. 2021, 16:11
Linje 8:		Linje 8:
	Louise. Mest kendt er det nationalromantiske skuespil Elverhøj fra 1828. I en		Louise. Mest kendt er det nationalromantiske skuespil Elverhøj fra 1828. I en
	periode var Heiberg direktør for Det Kgl. Teater.		periode var Heiberg direktør for Det Kgl. Teater.

			===Gadens tilblivelse===

	Øst for Marselisborg Allé lå resterne af et stort skanseanlæg fra svenskekrigenes tid i 1600-årene. I 1890 blev det besluttet, at den gamle skanse skulle afgraves, og der skulle ligge en gade over arealet - det blev Heibergsgade.		Øst for Marselisborg Allé lå resterne af et stort skanseanlæg fra svenskekrigenes tid i 1600-årene. I 1890 blev det besluttet, at den gamle skanse skulle afgraves, og der skulle ligge en gade over arealet - det blev Heibergsgade.

Laura B. med 18. nov. 2021, 14:10

2021-11-18T14:10:22Z

← Ældre version		Versionen fra 18. nov. 2021, 16:10
Linje 1:		Linje 1:
	[[Fil:Aarhus-Heibergsgade-postkort.jpg\|300px\|thumbnail\|right\|Heibergsgade set mod nord. Ved huset i baggrunden er Heksetrappen til Strandvejen]]		[[Fil:Aarhus-Heibergsgade-postkort.jpg\|300px\|thumbnail\|right\|Heibergsgade set mod nord. Ved huset i baggrunden er Heksetrappen til Strandvejen]]
	'''Heibergsgade''' er en ~~sidegade til~~ [[~~Marselisborg Allé~~]] ~~og grænser op til~~ [[~~Skanseparken~~]]. ~~Gaden blev~~ navngivet i 1893 efter ~~den danske digter~~ Johan Ludvig Heiberg.		'''Heibergsgade''' er en gade, der ligger på [[Frederiksbjerg]]. Gaden danner en halvbue ud mod kysten fra [[Marselisborg Allé]].

			Anlagt i 1890 og navngivet i 1893 efter forfatteren Johan Ludvig Heiberg
			(1791-1860). Han var født i København, hvor han fik en omtumlet barndom. I
			1817 udgav han sine første digte og rejste derefter til Paris. Det var her, han
			oplevede vaudevillen, som han siden skrev flere af til sin hustru Johanne
			Louise. Mest kendt er det nationalromantiske skuespil Elverhøj fra 1828. I en
			periode var Heiberg direktør for Det Kgl. Teater.

	Øst for Marselisborg Allé lå resterne af et stort skanseanlæg fra svenskekrigenes tid i 1600-årene. I 1890 blev det besluttet, at den gamle skanse skulle afgraves, og der skulle ligge en gade over arealet - det blev Heibergsgade.		Øst for Marselisborg Allé lå resterne af et stort skanseanlæg fra svenskekrigenes tid i 1600-årene. I 1890 blev det besluttet, at den gamle skanse skulle afgraves, og der skulle ligge en gade over arealet - det blev Heibergsgade.
Linje 15:		Linje 22:
	* '''Heibergsgade 2.''' 3½ etages rødstensejendom i røde mursten med tegltag og fem kviste og stilblandingsfacade. Ejendommen er opført i 1895 af snedkermester A. Jensen. <br>Her lå ''Regitzes Hotel Garni'' der især blev benyttet af tilrejsende kunstnere, men under den tyske besættelse fungerede som værnemagtens garnihotel.<ref>Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979</ref>		* '''Heibergsgade 2.''' 3½ etages rødstensejendom i røde mursten med tegltag og fem kviste og stilblandingsfacade. Ejendommen er opført i 1895 af snedkermester A. Jensen. <br>Her lå ''Regitzes Hotel Garni'' der især blev benyttet af tilrejsende kunstnere, men under den tyske besættelse fungerede som værnemagtens garnihotel.<ref>Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979</ref>
	* '''Heibergsgade 3.''' Ved denne ejendom var fra 1945 udkørsel fra [[Redningskorpset Zonen\|Zone Redningskorpsets]] garager, men deres formelle adresse var Strandvejen 12.		* '''Heibergsgade 3.''' Ved denne ejendom var fra 1945 udkørsel fra [[Redningskorpset Zonen\|Zone Redningskorpsets]] garager, men deres formelle adresse var Strandvejen 12.

			== Heibergsgade på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Heibergsgade Heibergsgade]}}

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==
Linje 20:		Linje 30:
	* Mogens Weinreich: ''Kend din by'' II. 2007		* Mogens Weinreich: ''Kend din by'' II. 2007
	* Vejvisere for Aarhus		* Vejvisere for Aarhus
			* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018

	==Noter==		==Noter==

Kurt L med 22. jul. 2018, 13:16

2018-07-22T13:16:58Z

← Ældre version		Versionen fra 22. jul. 2018, 15:16
Linje 20:		Linje 20:
	* Mogens Weinreich: ''Kend din by'' II. 2007		* Mogens Weinreich: ''Kend din by'' II. 2007
	* Vejvisere for Aarhus		* Vejvisere for Aarhus

			==Noter==

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
	[[Kategori: Besættelsen]]		[[Kategori: Besættelsen]]

Kurt L: /* Ejendomme */

2018-07-13T19:36:06Z

Ejendomme

← Ældre version		Versionen fra 13. jul. 2018, 21:36
Linje 14:		Linje 14:
	===Ejendomme===		===Ejendomme===
	* '''Heibergsgade 2.''' 3½ etages rødstensejendom i røde mursten med tegltag og fem kviste og stilblandingsfacade. Ejendommen er opført i 1895 af snedkermester A. Jensen. <br>Her lå ''Regitzes Hotel Garni'' der især blev benyttet af tilrejsende kunstnere, men under den tyske besættelse fungerede som værnemagtens garnihotel.<ref>Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979</ref>		* '''Heibergsgade 2.''' 3½ etages rødstensejendom i røde mursten med tegltag og fem kviste og stilblandingsfacade. Ejendommen er opført i 1895 af snedkermester A. Jensen. <br>Her lå ''Regitzes Hotel Garni'' der især blev benyttet af tilrejsende kunstnere, men under den tyske besættelse fungerede som værnemagtens garnihotel.<ref>Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979</ref>
			* '''Heibergsgade 3.''' Ved denne ejendom var fra 1945 udkørsel fra [[Redningskorpset Zonen\|Zone Redningskorpsets]] garager, men deres formelle adresse var Strandvejen 12.

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

Kurt L med 1. jul. 2018, 21:43

2018-07-01T21:43:29Z

← Ældre version		Versionen fra 1. jul. 2018, 23:43
Linje 10:		Linje 10:
	I gadens nordlige ende er der en 45 trins stejl trappe ned til [[Strandvejen]], der kaldes [[Heksetrappen]].		I gadens nordlige ende er der en 45 trins stejl trappe ned til [[Strandvejen]], der kaldes [[Heksetrappen]].

	I gadens nordlige ende lå fra 1945 til 1962 [[Redningskorpset Zonen\|Zone-Redningskorpsets]] brand- og redningsstation med udkørsel i Heibergsgade, omend deres officielle adresse var Strandvejen 12. ~~I den del~~ af ~~gaden~~ lå ~~også~~ ''Regitzes Hotel Garni'' der især blev benyttet af tilrejsende kunstnere.		I gadens nordlige ende lå fra 1945 til 1962 [[Redningskorpset Zonen\|Zone-Redningskorpsets]] brand- og redningsstation med udkørsel i Heibergsgade, omend deres officielle adresse var Strandvejen 12.

			===Ejendomme===
			* '''Heibergsgade 2.''' 3½ etages rødstensejendom i røde mursten med tegltag og fem kviste og stilblandingsfacade. Ejendommen er opført i 1895 af snedkermester A. Jensen. <br>Her lå ''Regitzes Hotel Garni'' der især blev benyttet af tilrejsende kunstnere, men under den tyske besættelse fungerede som værnemagtens garnihotel.<ref>Frederiksbjerg Øst Århus, Registrant Magistratens 2. Afdeling 1979</ref>

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==
Linje 18:		Linje 21:

	[[Kategori: Gader & veje]]		[[Kategori: Gader & veje]]
			[[Kategori: Besættelsen]]

Kurt L med 30. jun. 2018, 19:41

2018-06-30T19:41:17Z

← Ældre version		Versionen fra 30. jun. 2018, 21:41
Linje 4:		Linje 4:
	Øst for Marselisborg Allé lå resterne af et stort skanseanlæg fra svenskekrigenes tid i 1600-årene. I 1890 blev det besluttet, at den gamle skanse skulle afgraves, og der skulle ligge en gade over arealet - det blev Heibergsgade.		Øst for Marselisborg Allé lå resterne af et stort skanseanlæg fra svenskekrigenes tid i 1600-årene. I 1890 blev det besluttet, at den gamle skanse skulle afgraves, og der skulle ligge en gade over arealet - det blev Heibergsgade.

	I begyndelsen blev der opført huse i gadens nordlige ende, der lå vinkelret på Marselisborg Allé. Senere fik gaden et knæk, og den videre bebyggelse kom til at ligge parallelt med Marselisborg Allé.		I begyndelsen blev der opført huse i gadens nordlige ende, der lå vinkelret på Marselisborg Allé. Senere fik gaden et sydgående knæk, så den videre bebyggelse kom til at ligge parallelt med Marselisborg Allé. Gaden blev atter udvidet så den sydlige ende også knækkede mod Marselisborg Allé, hvilket skete da Skanseparken blev anlagt.
	~~Da Skanseparken var blevet anlagt, benyttede man lejligheden til at udbygge Heibergsgade yderligere,~~ så den sydlige ~~nu fik et knæk og derved~~ også ~~mundede ud i~~ Marselisborg Allé. Bebyggelsen ved det sydøstlige vejstykke kaldes [[Skansepalæet]], der i dag ~~har~~ nogle af byens attraktive herskabslejligheder.
			Bebyggelsen ved det sydøstlige vejstykke kaldes [[Skansepalæet]], der blev opført som hotel i forbindelse med [[Landsudstillingen]] 1909. Det har i dag nogle af byens attraktive herskabslejligheder.

	I gadens nordlige ende er der en 45 trins stejl trappe ned til [[Strandvejen]], der kaldes [[Heksetrappen]].		I gadens nordlige ende er der en 45 trins stejl trappe ned til [[Strandvejen]], der kaldes [[Heksetrappen]].

	I gadens nordlige ende lå fra 1945 til 1962 [[Redningskorpset Zonen\|Zone-Redningskorpsets]] brand- og redningsstation med ~~garager~~, omend deres officielle adresse var Strandvejen. I den del af gaden lå også ''Regitzes Hotel Garni'' der især blev benyttet af tilrejsende kunstnere.		I gadens nordlige ende lå fra 1945 til 1962 [[Redningskorpset Zonen\|Zone-Redningskorpsets]] brand- og redningsstation med udkørsel i Heibergsgade, omend deres officielle adresse var Strandvejen 12. I den del af gaden lå også ''Regitzes Hotel Garni'' der især blev benyttet af tilrejsende kunstnere.

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

Kurt L med 30. jun. 2018, 19:28

2018-06-30T19:28:53Z

← Ældre version		Versionen fra 30. jun. 2018, 21:28
Linje 4:		Linje 4:
	Øst for Marselisborg Allé lå resterne af et stort skanseanlæg fra svenskekrigenes tid i 1600-årene. I 1890 blev det besluttet, at den gamle skanse skulle afgraves, og der skulle ligge en gade over arealet - det blev Heibergsgade.		Øst for Marselisborg Allé lå resterne af et stort skanseanlæg fra svenskekrigenes tid i 1600-årene. I 1890 blev det besluttet, at den gamle skanse skulle afgraves, og der skulle ligge en gade over arealet - det blev Heibergsgade.

	I begyndelsen blev der opført huse i gadens nordlige ende, der lå vinkelret på Marselisborg Allé. Senere kom ~~der ydeligere bebyggelse~~ parallelt med ~~alleen~~. Da Skanseparken var blevet anlagt, benyttede man lejligheden til at udbygge Heibergsgade yderligere, så den sydlige nu fik et knæk og derved også mundede ud i Marselisborg Allé. Bebyggelsen på det ~~sydlige~~ vejstykke kaldes [[Skansepalæet]], der i dag har nogle af byens attraktive herskabslejligheder.		I begyndelsen blev der opført huse i gadens nordlige ende, der lå vinkelret på Marselisborg Allé. Senere fik gaden et knæk, og den videre bebyggelse kom til at ligge parallelt med Marselisborg Allé.
			Da Skanseparken var blevet anlagt, benyttede man lejligheden til at udbygge Heibergsgade yderligere, så den sydlige nu fik et knæk og derved også mundede ud i Marselisborg Allé. Bebyggelsen ved det sydøstlige vejstykke kaldes [[Skansepalæet]], der i dag har nogle af byens attraktive herskabslejligheder.

	I gadens nordlige ende er der en 45 trins stejl trappe ned til [[Strandvejen]], der kaldes [[Heksetrappen]].		I gadens nordlige ende er der en 45 trins stejl trappe ned til [[Strandvejen]], der kaldes [[Heksetrappen]].

Kurt L: Foto indsat

2018-06-30T16:09:43Z

Foto indsat

← Ældre version		Versionen fra 30. jun. 2018, 18:09
Linje 1:		Linje 1:
	'''Heibergsgade''' er en sidegade til [[Marselisborg Allé]] og grænser op til [[Skanseparken]]. ~~Den~~ blev navngivet i 1893 efter den danske digter Johan Ludvig Heiberg.		[[Fil:Aarhus-Heibergsgade-postkort.jpg\|300px\|thumbnail\|right\|Heibergsgade set mod nord. Ved huset i baggrunden er Heksetrappen til Strandvejen]]
			'''Heibergsgade''' er en sidegade til [[Marselisborg Allé]] og grænser op til [[Skanseparken]]. Gaden blev navngivet i 1893 efter den danske digter Johan Ludvig Heiberg.

	Øst for Marselisborg Allé lå resterne af et stort skanseanlæg fra svenskekrigenes tid i 1600-årene. I 1890 blev det besluttet, at den gamle skanse skulle afgraves, og der skulle ligge en gade over arealet - det blev Heibergsgade.		Øst for Marselisborg Allé lå resterne af et stort skanseanlæg fra svenskekrigenes tid i 1600-årene. I 1890 blev det besluttet, at den gamle skanse skulle afgraves, og der skulle ligge en gade over arealet - det blev Heibergsgade.
Linje 7:		Linje 8:
	I gadens nordlige ende er der en 45 trins stejl trappe ned til [[Strandvejen]], der kaldes [[Heksetrappen]].		I gadens nordlige ende er der en 45 trins stejl trappe ned til [[Strandvejen]], der kaldes [[Heksetrappen]].

	I gadens nordlige ende lå fra 1945 til 1962 [[Redningskorpset Zonen\|Zone-~~Redningskorpset~~]] brand- og redningsstation med garager, omend deres officielle adresse var Strandvejen. I den del af gaden lå også ''Regitzes Hotel Garni'' der især blev benyttet af tilrejsende kunstnere.		I gadens nordlige ende lå fra 1945 til 1962 [[Redningskorpset Zonen\|Zone-Redningskorpsets]] brand- og redningsstation med garager, omend deres officielle adresse var Strandvejen. I den del af gaden lå også ''Regitzes Hotel Garni'' der især blev benyttet af tilrejsende kunstnere.

	==Kilder og litteratur==		==Kilder og litteratur==

Kurt L: Oprettede siden med "'''Heibergsgade''' er en sidegade til Marselisborg Allé og grænser op til Skanseparken. Den blev navngivet i 1893 efter den danske digter Johan Ludvig Heiberg. Ø..."

2018-06-30T15:54:20Z

Oprettede siden med "'''Heibergsgade''' er en sidegade til Marselisborg Allé og grænser op til Skanseparken. Den blev navngivet i 1893 efter den danske digter Johan Ludvig Heiberg. Ø..."

Ny side

'''Heibergsgade''' er en sidegade til [[Marselisborg Allé]] og grænser op til [[Skanseparken]]. Den blev navngivet i 1893 efter den danske digter Johan Ludvig Heiberg.

Øst for Marselisborg Allé lå resterne af et stort skanseanlæg fra svenskekrigenes tid i 1600-årene. I 1890 blev det besluttet, at den gamle skanse skulle afgraves, og der skulle ligge en gade over arealet - det blev Heibergsgade.

I begyndelsen blev der opført huse i gadens nordlige ende, der lå vinkelret på Marselisborg Allé. Senere kom der ydeligere bebyggelse parallelt med alleen. Da Skanseparken var blevet anlagt, benyttede man lejligheden til at udbygge Heibergsgade yderligere, så den sydlige nu fik et knæk og derved også mundede ud i Marselisborg Allé. Bebyggelsen på det sydlige vejstykke kaldes [[Skansepalæet]], der i dag har nogle af byens attraktive herskabslejligheder.

I gadens nordlige ende er der en 45 trins stejl trappe ned til [[Strandvejen]], der kaldes [[Heksetrappen]].

I gadens nordlige ende lå fra 1945 til 1962 [[Redningskorpset Zonen|Zone-Redningskorpset]] brand- og redningsstation med garager, omend deres officielle adresse var Strandvejen. I den del af gaden lå også ''Regitzes Hotel Garni'' der især blev benyttet af tilrejsende kunstnere.

==Kilder og litteratur==
* Århus byhistoriske Forlag: ''Århus dengang og nu''. 1971
* Mogens Weinreich: ''Kend din by'' II. 2007
* Vejvisere for Aarhus

[[Kategori: Gader & veje]]