Havreballe Skov - Versionshistorie

Hemik med 10. feb. 2026, 10:29

2026-02-10T10:29:11Z

JanneMarieBarslev: /* Skole- og skøjteskov */

2023-03-29T09:56:43Z

Skole- og skøjteskov

← Ældre version		Versionen fra 29. mar. 2023, 11:56
Linje 49:		Linje 49:

	Havreballe Skoven har med et gods, et tivoli, en idrætspark, en kolonihaveforening, en zoologisk have, en skoleskov, et skøjtemekka og et militæranlæg i høj grad været en vigtig del af aarhusianernes historie i mere end 100 år.		Havreballe Skoven har med et gods, et tivoli, en idrætspark, en kolonihaveforening, en zoologisk have, en skoleskov, et skøjtemekka og et militæranlæg i høj grad været en vigtig del af aarhusianernes historie i mere end 100 år.

			=== [[Natursti i Aarhus\|Skjøt-Petersens naturstier]] ===
			Stadionsøerne kom også til at indgå i de tidligere så [[Natursti i Aarhus\|populære naturstier]], der blev startet 24. november 1929.

			Bag stier stod lektor ved [[Marselisborg Gymnasium]], [[A. E. Skjøt-Pedersen]], og stierne blev til gennem et omfattende samarbejde mellem kommunens skole-, skov-, park- og vejvæsen. Det var en rundsti med en længde på 2½ km som blev anlagt i Havreballe Skov, hvor lektoren og hans frivillige hjælpere ophængte sedler med oplysninger om det, der kunne iagttages på turen indenfor plante- og dyrelivet. Det blev til op mod 2000 sedler årligt, med tekster som var baseret på op mod 10.000 iagttagelser. Gule, blå, grå og røde sedler på tre sprog ophængt i hørgarnssnor langs naturstierne forsynet med to tekster skrevet med tusch på stedet. Denne primitive ophængning var overraskende modstandsdygtig mod vejr og vind, hvorfor en seddel kunne holde halve år. Men naturstiernes idé var også at følge naturens gang, hvorfor en seddel kun hang fra en uge til en måned, hvorefter den blev taget af snoren og udskiftet - undtaget 85 sedler, som hang der permanent.

	=== Se også ===		=== Se også ===

JanneMarieBarslev: /* Se også */

2023-03-22T10:29:21Z

Se også

← Ældre version		Versionen fra 22. mar. 2023, 12:29
Linje 52:		Linje 52:
	=== Se også ===		=== Se også ===
	* [[Kongelunden]]		* [[Kongelunden]]
			* [[Marselisborgkvarteret]]
			* [[Marselisborg Gods]]

	== Havreballe Skov på AarhusArkivet ==		== Havreballe Skov på AarhusArkivet ==

JanneMarieBarslev med 22. mar. 2023, 10:24

2023-03-22T10:24:32Z

← Ældre version		Versionen fra 22. mar. 2023, 12:24
Linje 12:		Linje 12:

	=== Friheden ===		=== Friheden ===
			[[Fil:Pavillonen Friheden (Ukendt) 1904.jpg\|350px\|thumb\|Restaurent Friheden, 1904. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling.]]
	I slutningen af 1800-tallet blev den del af Havreballe Skoven, som i dag ligger øst for [[Stadion Allé]], åbnet op for offentligheden i sommerhalvåret. Området blev kaldt Friheden og her serverede skovfogeden kaffe og kolde drikke; dog ikke spiritus.		I slutningen af 1800-tallet blev den del af Havreballe Skoven, som i dag ligger øst for [[Stadion Allé]], åbnet op for offentligheden i sommerhalvåret. Området blev kaldt Friheden og her serverede skovfogeden kaffe og kolde drikke; dog ikke spiritus.

Linje 21:		Linje 22:

	=== Fra haveforening til Zoologisk Have ===		=== Fra haveforening til Zoologisk Have ===
			[[Fil:D0246.jpg\|350px\|thumb\|right\|Dyrepasser og elefant i Aarhus Zoologiske Have i 1950'erne. Fotograf Børge Venge, ca. 1950, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Også området vest for Stadion Allé blev indtaget af aarhusianerne. Her blev [[Haveforeningen Skovlunden\|Haveforeningen Skovly]] etableret. I 1932 fik kolonihaveforeningen eksotiske naboer, da [[Aarhus Zoologiske Have]] åbnede i skoven.		Også området vest for Stadion Allé blev indtaget af aarhusianerne. Her blev [[Haveforeningen Skovlunden\|Haveforeningen Skovly]] etableret. I 1932 fik kolonihaveforeningen eksotiske naboer, da [[Aarhus Zoologiske Have]] åbnede i skoven.

Linje 37:		Linje 39:

	=== Skole- og skøjteskov ===		=== Skole- og skøjteskov ===
			[[Fil:000136095 l.jpg\|350px\|thumb\| februar 1940 fandt de fleste af [[Aarhus Katedralskole\|katedralskolen]] idrætstimer sted på de tilfrosne [[Stadionsøerne\|Stadionsøer]]. Her underviser skolen gymnastiklærer Aage Flatau elever i kunsten at stå på skøjter. Flatau havde desuden en danseskole i byen. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 16.02.1940, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Efter zoologisk have blev lukket i 1960, blev alle de gamle bure og indhegninger revet ned, så der til sidst kun var det gamle bindingsværkshus i skovens nord-vestlige hjørne tilbage. Huset havde fungeret som ”bondegård” i zoologisk have og havde huset forskellige husdyr, men nu blev det indrettet til undervisningslokale og skoven blev til skoleskov.		Efter zoologisk have blev lukket i 1960, blev alle de gamle bure og indhegninger revet ned, så der til sidst kun var det gamle bindingsværkshus i skovens nord-vestlige hjørne tilbage. Huset havde fungeret som ”bondegård” i zoologisk have og havde huset forskellige husdyr, men nu blev det indrettet til undervisningslokale og skoven blev til skoleskov.

Phillip Stadsarkivet med 10. feb. 2023, 08:03

2023-02-10T08:03:23Z

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2023, 10:03
Linje 47:		Linje 47:
	Havreballe Skoven har med et gods, et tivoli, en idrætspark, en kolonihaveforening, en zoologisk have, en skoleskov, et skøjtemekka og et militæranlæg i høj grad været en vigtig del af aarhusianernes historie i mere end 100 år.		Havreballe Skoven har med et gods, et tivoli, en idrætspark, en kolonihaveforening, en zoologisk have, en skoleskov, et skøjtemekka og et militæranlæg i høj grad været en vigtig del af aarhusianernes historie i mere end 100 år.

	== ~~Ensomme Gamles Vel~~ på AarhusArkivet ==		=== Se også ===
			* [[Kongelunden]]

			== Havreballe Skov på AarhusArkivet ==
	{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Havreballe+Skov}}		{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Havreballe+Skov}}

Phillip Stadsarkivet med 10. feb. 2023, 07:58

2023-02-10T07:58:43Z

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2023, 09:58
Linje 46:		Linje 46:

	Havreballe Skoven har med et gods, et tivoli, en idrætspark, en kolonihaveforening, en zoologisk have, en skoleskov, et skøjtemekka og et militæranlæg i høj grad været en vigtig del af aarhusianernes historie i mere end 100 år.		Havreballe Skoven har med et gods, et tivoli, en idrætspark, en kolonihaveforening, en zoologisk have, en skoleskov, et skøjtemekka og et militæranlæg i høj grad været en vigtig del af aarhusianernes historie i mere end 100 år.

			== Ensomme Gamles Vel på AarhusArkivet ==
			{{Aarhusarkivet\|text=https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Havreballe+Skov}}

	== Litteratur og kilder ==		== Litteratur og kilder ==

MiaGulvadJørgensen med 11. maj 2022, 07:03

2022-05-11T07:03:19Z

← Ældre version		Versionen fra 11. maj 2022, 09:03
Linje 23:		Linje 23:
	Også området vest for Stadion Allé blev indtaget af aarhusianerne. Her blev [[Haveforeningen Skovlunden\|Haveforeningen Skovly]] etableret. I 1932 fik kolonihaveforeningen eksotiske naboer, da [[Aarhus Zoologiske Have]] åbnede i skoven.		Også området vest for Stadion Allé blev indtaget af aarhusianerne. Her blev [[Haveforeningen Skovlunden\|Haveforeningen Skovly]] etableret. I 1932 fik kolonihaveforeningen eksotiske naboer, da [[Aarhus Zoologiske Have]] åbnede i skoven.

	Initiativtager til haven var [[Axel Hutzelsider]], som havde arbejdet i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg. 11. februar 1932 blev forslaget om oprettelse af zoo behandlet i [[Aarhus Byråd\|byrådet]]. Og blot tre måneder senere kunne Zoologisk Have åbne op for publikum.		Initiativtager til haven var [[Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)]], som havde arbejdet i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg. 11. februar 1932 blev forslaget om oprettelse af zoo behandlet i [[Aarhus Byråd\|byrådet]]. Og blot tre måneder senere kunne Zoologisk Have åbne op for publikum.

	I godt et årstid havde de 64 kolonihaveejere i Havreballe Skoven løvebrøl i baghaven, men Zoologisk Have fik hurtigt brug for en udvidelse, og 15. oktober 1933 blev kolonihaveejerne opsagt.		I godt et årstid havde de 64 kolonihaveejere i Havreballe Skoven løvebrøl i baghaven, men Zoologisk Have fik hurtigt brug for en udvidelse, og 15. oktober 1933 blev kolonihaveejerne opsagt.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "Hans Rising" to "Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959)"

2022-05-10T11:55:27Z

Text replacement - "Hans Rising" to "Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959)"

← Ældre version		Versionen fra 10. maj 2022, 13:55
Linje 14:		Linje 14:
	I slutningen af 1800-tallet blev den del af Havreballe Skoven, som i dag ligger øst for [[Stadion Allé]], åbnet op for offentligheden i sommerhalvåret. Området blev kaldt Friheden og her serverede skovfogeden kaffe og kolde drikke; dog ikke spiritus.		I slutningen af 1800-tallet blev den del af Havreballe Skoven, som i dag ligger øst for [[Stadion Allé]], åbnet op for offentligheden i sommerhalvåret. Området blev kaldt Friheden og her serverede skovfogeden kaffe og kolde drikke; dog ikke spiritus.

	I 1899 blev landarealerne tilhørende Marselisborg Gods lagt ind under [[Aarhus Kommune\|kommunen]], og der blev nu åbnet op for Marselisborgskovene. I 1904 kunne tjeneren [[Hans Rising]] holde indvielsesfest på sin nye skovpavillon ”[[Friheden]]”. Med en placering blot 4 minutters gang fra [[Sporvogne i Århus\|sporvognens]] endestation blev Friheden hurtigt utrolig populær.		I 1899 blev landarealerne tilhørende Marselisborg Gods lagt ind under [[Aarhus Kommune\|kommunen]], og der blev nu åbnet op for Marselisborgskovene. I 1904 kunne tjeneren [[Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959)]] holde indvielsesfest på sin nye skovpavillon ”[[Friheden]]”. Med en placering blot 4 minutters gang fra [[Sporvogne i Århus\|sporvognens]] endestation blev Friheden hurtigt utrolig populær.

	Det var først i 1957, at de første tivoli-forlystelser kom til stedet og i 1958 blev [[Tivoli Friheden\|tivoliselskabet ”Friheden”]] etableret.		Det var først i 1957, at de første tivoli-forlystelser kom til stedet og i 1958 blev [[Tivoli Friheden\|tivoliselskabet ”Friheden”]] etableret.

SBC: /* Friheden */

2020-08-10T12:04:10Z

Friheden

← Ældre version		Versionen fra 10. aug. 2020, 14:04
Linje 14:		Linje 14:
	I slutningen af 1800-tallet blev den del af Havreballe Skoven, som i dag ligger øst for [[Stadion Allé]], åbnet op for offentligheden i sommerhalvåret. Området blev kaldt Friheden og her serverede skovfogeden kaffe og kolde drikke; dog ikke spiritus.		I slutningen af 1800-tallet blev den del af Havreballe Skoven, som i dag ligger øst for [[Stadion Allé]], åbnet op for offentligheden i sommerhalvåret. Området blev kaldt Friheden og her serverede skovfogeden kaffe og kolde drikke; dog ikke spiritus.

	I 1899 blev landarealerne tilhørende Marselisborg Gods lagt ind under [[Aarhus Kommune\|kommunen]], og der blev nu åbnet op for Marselisborgskovene. I 1904 kunne tjeneren [[Hans Rising]] holde indvielsesfest på sin nye skovpavillon ”[[Friheden]]”. Med en placering blot 4 minutters gang fra [[Sporvogne i Århus\|sporvognens]] ~~endestations~~ blev Friheden hurtigt utrolig populær.		I 1899 blev landarealerne tilhørende Marselisborg Gods lagt ind under [[Aarhus Kommune\|kommunen]], og der blev nu åbnet op for Marselisborgskovene. I 1904 kunne tjeneren [[Hans Rising]] holde indvielsesfest på sin nye skovpavillon ”[[Friheden]]”. Med en placering blot 4 minutters gang fra [[Sporvogne i Århus\|sporvognens]] endestation blev Friheden hurtigt utrolig populær.

	Det var først i 1957, at de første tivoli-forlystelser kom til stedet og i 1958 blev [[Tivoli Friheden\|tivoliselskabet ”Friheden”]] etableret.		Det var først i 1957, at de første tivoli-forlystelser kom til stedet og i 1958 blev [[Tivoli Friheden\|tivoliselskabet ”Friheden”]] etableret.

	I 1920 kom en anden type forlystelse til skoven; nemlig [[Aarhus Idrætspark]], hvor aarhusianerne stadigt ~~i dag~~ samles til fodboldkampe ~~om søndagen~~.		I 1920 kom en anden type forlystelse til skoven; nemlig [[Aarhus Idrætspark]], hvor aarhusianerne stadigt samles til fodboldkampe.

	=== Fra haveforening til Zoologisk Have ===		=== Fra haveforening til Zoologisk Have ===

Kurt L: /* Fra haveforening til Zoologisk Have */

2020-05-23T21:09:26Z

Fra haveforening til Zoologisk Have

← Ældre version		Versionen fra 23. maj 2020, 23:09
Linje 21:		Linje 21:

	=== Fra haveforening til Zoologisk Have ===		=== Fra haveforening til Zoologisk Have ===
	Også området vest for Stadion Allé blev indtaget af aarhusianerne. Her blev [[Haveforeningen Skovlunden\|Haveforeningen Skovly]] etableret. I 1932 fik kolonihaveforeningen eksotiske naboer, da [[Aarhus ~~Zoologisk~~ Have]] åbnede i skoven.		Også området vest for Stadion Allé blev indtaget af aarhusianerne. Her blev [[Haveforeningen Skovlunden\|Haveforeningen Skovly]] etableret. I 1932 fik kolonihaveforeningen eksotiske naboer, da [[Aarhus Zoologiske Have]] åbnede i skoven.

	Initiativtager til haven var [[Axel Hutzelsider]], som havde arbejdet i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg. 11. februar 1932 blev forslaget om oprettelse af zoo behandlet i [[Aarhus Byråd\|byrådet]]. Og blot tre måneder senere kunne Zoologisk Have åbne op for publikum.		Initiativtager til haven var [[Axel Hutzelsider]], som havde arbejdet i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg. 11. februar 1932 blev forslaget om oprettelse af zoo behandlet i [[Aarhus Byråd\|byrådet]]. Og blot tre måneder senere kunne Zoologisk Have åbne op for publikum.

← Ældre version		Versionen fra 10. feb. 2026, 12:29
Linje 6:		Linje 6:
	Gennem skovens østlige del løber en [[Natursti i Aarhus\|natursti]], som blev anlagt i 1929 af lektor ved [[Marselisborg Gymnasium]] [[A.E. Skjøt-Petersen]].		Gennem skovens østlige del løber en [[Natursti i Aarhus\|natursti]], som blev anlagt i 1929 af lektor ved [[Marselisborg Gymnasium]] [[A.E. Skjøt-Petersen]].

	Skoven har helt tilbage til 1300-tallet heddet '''Ladegårdsskoven'''. I begyndelsen af 1800-tallet kaldte man den for '''Friheden''', hvorefter byrådet i 1924 besluttede, at den skulle have sit tidligere navn. Navnet ''Friheden'' blev herefter reserveret til området omkring restaurationerne dér.		Skoven har helt tilbage til 1300-tallet heddet '''Ladegårdsskoven'''. I begyndelsen af 1800-tallet kaldte man den for '''Friheden''', hvorefter byrådet i 1924 besluttede, at den skulle have sit tidligere navn. Navnet Friheden blev herefter reserveret til området omkring restaurationerne dér.

	=== Baroniet Marselisborg ===		=== Baroniet Marselisborg ===
	Skoven er opkaldt efter den tidligere Havreballegård, som var en kongelig lensgård. I 1684 blev gården omdøbt til [[Marselisborg Gods]] efter den hollandske [[Marselis slægten\|Marselisslægt]]. Marselisslægten fik gården, det tilhørende land og en titel af baron af kongen som afbetaling af kongens gæld til slægten. Da Marselisborgskovene var under privat eje var det ikke tilladt at etablere skovrestaurationer i Havreballe Skoven~~; derfor~~ holdt de første af disse til i den offentlige [[Riis Skov]].		Skoven er opkaldt efter den tidligere Havreballegård, som var en kongelig lensgård. I 1684 blev gården omdøbt til [[Marselisborg Gods]] efter den hollandske [[Marselis slægten\|Marselisslægt]]. Marselisslægten fik gården, det tilhørende land og en titel af baron af kongen som afbetaling af kongens gæld til slægten. Da Marselisborgskovene var under privat eje, var det ikke tilladt at etablere skovrestaurationer i Havreballe Skoven. Derfor holdt de første af disse til i den offentlige [[Riis Skov]].

	=== Friheden ===		=== Friheden ===
	[[Fil:Pavillonen Friheden (Ukendt) 1904.jpg\|350px\|thumb\|~~Restaurent~~ Friheden, 1904. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling.]]		[[Fil:Pavillonen Friheden (Ukendt) 1904.jpg\|350px\|thumb\|Restaurant Friheden, 1904. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling.]]
	I slutningen af 1800-tallet blev den del af Havreballe Skoven, som i dag ligger øst for [[Stadion Allé]], åbnet op for offentligheden i sommerhalvåret. Området blev kaldt Friheden og her serverede skovfogeden kaffe og kolde drikke; dog ikke spiritus.		I slutningen af 1800-tallet blev den del af Havreballe Skoven, som i dag ligger øst for [[Stadion Allé]], åbnet op for offentligheden i sommerhalvåret. Området blev kaldt Friheden og her serverede skovfogeden kaffe og kolde drikke - dog ikke spiritus.

	I 1899 blev landarealerne tilhørende Marselisborg Gods lagt ind under [[Aarhus Kommune\|kommunen]], og der blev nu åbnet op for Marselisborgskovene. I 1904 kunne tjeneren [[Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959)]] holde indvielsesfest på sin nye skovpavillon ”[[Friheden]]”. Med en placering blot 4 minutters gang fra [[Sporvogne i Århus\|sporvognens]] endestation blev Friheden hurtigt utrolig populær.		I 1899 blev landarealerne tilhørende Marselisborg Gods lagt ind under [[Aarhus Kommune\|kommunen]], og der blev nu åbnet op for Marselisborgskovene. I 1904 kunne tjeneren [[Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959)\|Hans Peter Danielsen Rising]] holde indvielsesfest på sin nye skovpavillon [[Friheden]]”. Med en placering blot fire minutters gang fra [[Sporvogne i Århus\|sporvognens]] endestation blev Friheden hurtigt utrolig populær.

	Det var først i 1957, at de første tivoli-forlystelser kom til stedet og i 1958 blev [[Tivoli Friheden\|tivoliselskabet ~~”Friheden”~~]] etableret.		Det var først i 1957, at de første tivoli-forlystelser kom til stedet, og i 1958 blev [[Tivoli Friheden\|tivoliselskabet 'Friheden']] etableret.

	I 1920 kom en anden type forlystelse til skoven; nemlig [[Aarhus Idrætspark]], hvor aarhusianerne stadigt samles til fodboldkampe.		I 1920 kom en anden type forlystelse til skoven, nemlig [[Aarhus Idrætspark]], hvor aarhusianerne stadigt samles til fodboldkampe.

	=== Fra haveforening til Zoologisk Have ===		=== Fra haveforening til Zoologisk Have ===
	[[Fil:D0246.jpg\|350px\|thumb\|right\|Dyrepasser og elefant i Aarhus Zoologiske Have i 1950'erne. ~~Fotograf~~ Børge Venge, ca. 1950, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:D0246.jpg\|350px\|thumb\|right\|Dyrepasser og elefant i Aarhus Zoologiske Have i 1950'erne. Foto: Børge Venge, ca. 1950, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Også området vest for Stadion Allé blev indtaget af aarhusianerne. Her blev [[Haveforeningen Skovlunden\|Haveforeningen Skovly]] etableret. I 1932 fik kolonihaveforeningen eksotiske naboer, da [[Aarhus Zoologiske Have]] åbnede i skoven.		Også området vest for Stadion Allé blev indtaget af aarhusianerne. Her blev [[Haveforeningen Skovlunden\|Haveforeningen Skovly]] etableret. I 1932 fik kolonihaveforeningen eksotiske naboer, da [[Aarhus Zoologiske Have]] åbnede i skoven.

	Initiativtager til haven var [[Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)]], som havde arbejdet i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg. 11. februar 1932 blev forslaget om oprettelse af zoo behandlet i [[Aarhus Byråd\|byrådet]]~~. Og~~ blot tre måneder senere kunne Zoologisk Have åbne op for publikum.		Initiativtager til haven var [[Axel Christian Hutzelsider (1882-1959)\|Axel Christian Hutzelsider]], som havde arbejdet i Hagenbeck Dyrepark i Hamburg. Den 11. februar 1932 blev forslaget om oprettelse af zoo behandlet i [[Aarhus Byråd\|byrådet]], og blot tre måneder senere kunne Zoologisk Have åbne for publikum.

	I godt et ~~årstid~~ havde de 64 kolonihaveejere i Havreballe Skoven løvebrøl i baghaven, men Zoologisk Have fik hurtigt brug for en udvidelse, og 15. oktober 1933 blev kolonihaveejerne opsagt.		I godt et års tid havde de 64 kolonihaveejere i Havreballe Skoven løvebrøl i baghaven, men Zoologisk Have fik hurtigt brug for en udvidelse, og den 15. oktober 1933 blev kolonihaveejerne opsagt.

	Zoologisk have i Aarhus fik kun 23 års levetid, men havde på sit højeste omkring ~~2000~~ dyr fordelt på 480 arter. 31. august 1960 var det slut med det eksotiske eventyr i Havreballe Skoven, og [[Århus Stiftstidende]] markerede dagen med overskriften ”En skamplet forsvinder”. Forud for lukningen, havde været perioder med svigtende indtægter, fodermangel og kummerlig kår for dyrene.		Zoologisk have i Aarhus fik imidlertid kun 23 års levetid, men havde på sit højeste omkring 2.000 dyr fordelt på 480 arter. Den 31. august 1960 var det slut med det eksotiske eventyr i Havreballe Skoven, og [[Århus Stiftstidende]] markerede dagen med overskriften ”En skamplet forsvinder”. Forud for lukningen, havde været perioder med svigtende indtægter, fodermangel og kummerlig kår for dyrene.

	=== I bunkernes dyb ===		=== I bunkernes dyb ===
	Under 2. ~~Verdenskrig~~ var store dele af Havreballe Skoven okkuperet af tyskerne, som fældede store dele af skoven. De byggede barakker, bunkere og veje, lagde miner ud og satte pigtråd op. Store skovområdet blev ødelagt, og kommunen henvendte sig ~~gentagende~~ gange til besættelsesmagten omkring forskånelse af skoven. Svaret lød dog, at i en kamp om millioner af menneskers liv var et par træer eller et par skove af fuldstændig underordnet af betydning.		Under 2. verdenskrig var store dele af Havreballe Skoven okkuperet af tyskerne, som fældede store dele af skoven. De byggede barakker, bunkere og veje, lagde miner ud og satte pigtråd op. Store skovområdet blev ødelagt, og kommunen henvendte sig gentagne gange til besættelsesmagten omkring forskånelse af skoven. Svaret lød dog, at i en kamp om millioner af menneskers liv var et par træer eller et par skove af fuldstændig underordnet af betydning.

	Efter krigen blev de ødelagte områder plantet til med bøg og eg og barakkerne blev revet ned.		Efter krigen blev de ødelagte områder plantet til med bøg og eg, og barakkerne blev revet ned.

	Bunkerne fik lov til at blive og blev efterfølgende overtaget Søværnets Operative Kommando. Fra bunkerne blev der under den kolde krig holdt øje med den militære søtrafik. Bunkerne blev frem til 2016 anvendt, hvor operationscenteret holdt øje med den civile søtrafik i de danske farvande. Det er også fra Havreballe Skoven, at der blev iværksat redningsaktioner i tilfælde af ulykker eller olieudslip på skibene. I dag er bunkerne tomme, og det er endnu (maj 2020) ikke afklaret, hvad de skal anvendes til.		Bunkerne fik lov til at blive og blev efterfølgende overtaget af Søværnets Operative Kommando. Fra bunkerne blev der under den kolde krig holdt øje med den militære søtrafik. Bunkerne blev frem til 2016 anvendt, hvor operationscenteret holdt øje med den civile søtrafik i de danske farvande. Det er også fra Havreballe Skoven, at der blev iværksat redningsaktioner i tilfælde af ulykker eller olieudslip på skibene. I dag er bunkerne tomme, og det er endnu (maj 2020) ikke afklaret, hvad de skal anvendes til.

	=== Skole- og skøjteskov ===		=== Skole- og skøjteskov ===
	[[Fil:000136095 l.jpg\|350px\|thumb\| februar 1940 fandt de fleste af [[Aarhus Katedralskole\|~~katedralskolen~~]] idrætstimer sted på de tilfrosne [[Stadionsøerne\|Stadionsøer]]. Her underviser ~~skolen~~ gymnastiklærer Aage Flatau elever i kunsten at stå på skøjter. Flatau havde desuden en danseskole i byen. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende 16.02.1940, Aarhus Stadsarkiv.]]		[[Fil:000136095 l.jpg\|350px\|thumb\| I februar 1940 fandt de fleste af [[Aarhus Katedralskole\|katedralskolens]] idrætstimer sted på de tilfrosne [[Stadionsøerne\|Stadionsøer]]. Her underviser skolens gymnastiklærer Aage Flatau elever i kunsten at stå på skøjter. Flatau havde desuden en danseskole i byen. Ukendt fotograf, bragt i Århus Stiftstidende den 16.02.1940, Aarhus Stadsarkiv.]]
	Efter ~~zoologisk have~~ blev lukket i 1960, blev alle de gamle bure og indhegninger revet ned, så der til sidst kun var det gamle bindingsværkshus i skovens ~~nord-vestlige~~ hjørne tilbage. Huset havde fungeret som ~~”bondegård”~~ i ~~zoologisk have~~ og havde huset forskellige husdyr, men nu blev det indrettet til undervisningslokale og skoven blev til skoleskov.		Efter Zoologisk Have blev lukket i 1960, blev alle de gamle bure og indhegninger revet ned, så der til sidst kun var det gamle bindingsværkshus i skovens nordvestlige hjørne tilbage. Huset havde fungeret som 'bondegård' i Zoologisk Have og havde huset forskellige husdyr, men nu blev det indrettet til undervisningslokale og skoven blev til skoleskov.

	Mange aarhusianske børn har således tilbragt deres biologitimer i ~~1960’er~~ og 1970’erne i ~~Havreballeskoven~~. Opbakningen til skoleskoven var dog ikke stor, og i offentligheden var der flere klager over at den centralt beliggende skov var utilgængelig for offentligheden.		Mange aarhusianske børn har således tilbragt deres biologitimer i 1960’erne og 1970’erne i Havreballe Skov. Opbakningen til skoleskoven var dog ikke stor, og i offentligheden var der flere klager over, at den centralt beliggende skov var utilgængelig for offentligheden.

	~~Selvom~~ skoven ikke længere har titel af skoleskov, er den ~~stadigt~~ et populært udflugtsmål for mange af byens skoler. I dag bruges de tidligere undervisningslokaler af billedhuggeren [[Jørn Rønnau]], som også har lavet mange skulpturer i skoven; her i blandt [[Hjertetræet]].		Selv om skoven ikke længere har titel af skoleskov, er den stadig et populært udflugtsmål for mange af byens skoler. I dag bruges de tidligere undervisningslokaler af billedhuggeren [[Jørn Rønnau]], som også har lavet mange skulpturer i skoven, her i blandt [[Hjertetræet]].

	I slutningen af 1910’erne blev de sumpede områder i Havreballe ~~Skoven~~ inddæmmet til skovsøer. [[Stadionsøerne]], som de i dag kaldes, har siden deres oprettelse været et populært udflugtsmål for skøjteentusiaster om vinteren.		I slutningen af 1910’erne blev de sumpede områder i Havreballe Skov inddæmmet til skovsøer. [[Stadionsøerne]], som de i dag kaldes, har siden deres oprettelse været et populært udflugtsmål for skøjteentusiaster om vinteren.

	Havreballe ~~Skoven~~ har med et gods, et tivoli, en idrætspark, en kolonihaveforening, en zoologisk have, en skoleskov, et skøjtemekka og et militæranlæg i høj grad været en vigtig del af aarhusianernes historie i mere end 100 år.		Havreballe Skov har med et gods, et tivoli, en idrætspark, en kolonihaveforening, en zoologisk have, en skoleskov, et skøjtemekka og et militæranlæg i høj grad været en vigtig del af aarhusianernes historie i mere end 100 år.

	=== [[Natursti i Aarhus\|Skjøt-Petersens naturstier]] ===		=== [[Natursti i Aarhus\|Skjøt-Petersens naturstier]] ===
	Stadionsøerne kom også til at indgå i de tidligere så [[Natursti i Aarhus\|populære naturstier]], der blev ~~startet~~ 24. november 1929.		Stadionsøerne kom også til at indgå i de tidligere så [[Natursti i Aarhus\|populære naturstier]], der blev indviet den 24. november 1929.

	Bag stier stod lektor ved [[Marselisborg Gymnasium]], [[A. E. Skjøt-Pedersen]], og stierne blev til gennem et omfattende samarbejde mellem kommunens skole-, skov-, park- og vejvæsen. Det var en rundsti med en længde på 2½ km som blev anlagt i Havreballe Skov, hvor lektoren og hans frivillige hjælpere ophængte sedler med oplysninger om ~~det~~, der kunne iagttages på turen indenfor plante- og dyrelivet. Det blev til op mod ~~2000~~ sedler årligt, med tekster som var baseret på op mod 10.000 iagttagelser. Gule, blå, grå og røde sedler på tre sprog ophængt i hørgarnssnor langs naturstierne forsynet med to tekster skrevet med tusch på stedet. Denne primitive ophængning var overraskende modstandsdygtig mod vejr og vind, hvorfor en seddel kunne holde halve år. Men naturstiernes idé var også at følge naturens gang, hvorfor en seddel kun hang fra en uge til en måned, hvorefter den blev taget af snoren og udskiftet - undtaget 85 sedler, som hang der permanent.		Bag stier stod lektor ved [[Marselisborg Gymnasium]], [[A. E. Skjøt-Pedersen]], og stierne blev til gennem et omfattende samarbejde mellem kommunens skole-, skov-, park- og vejvæsen. Det var en rundsti med en længde på 2½ km som blev anlagt i Havreballe Skov, hvor lektoren og hans frivillige hjælpere ophængte sedler med oplysninger om dét, der kunne iagttages på turen indenfor plante- og dyrelivet. Det blev til op mod 2.000 sedler årligt - med tekster, som var baseret på op mod 10.000 iagttagelser. Gule, blå, grå og røde sedler på tre sprog ophængt i hørgarnssnor langs naturstierne forsynet med to tekster skrevet med tusch på stedet. Denne primitive ophængning var overraskende modstandsdygtig mod vejr og vind, hvorfor en seddel kunne holde halve år. Men naturstiernes idé var også at følge naturens gang, hvorfor en seddel kun hang fra en uge til en måned, hvorefter den blev taget af snoren og udskiftet - undtaget 85 sedler, som hang der permanent.

	=== Se også ===		=== Se også ===