Havnegade 8 - Versionshistorie

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

2024-01-03T09:36:25Z

Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="

← Ældre version		Versionen fra 3. jan. 2024, 11:36
Linje 130:		Linje 130:
	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		=== Se også ===
	* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].		* Bygninger og adresser på [[Havnegade]].

JanneMarieBarslev: Text replacement - "Henrik Broge" to "Henrik Broge (1860-1899)"

2022-06-08T08:58:04Z

Text replacement - "Henrik Broge" to "Henrik Broge (1860-1899)"

← Ældre version		Versionen fra 8. jun. 2022, 10:58
Linje 91:		Linje 91:
	Havnegade 8 blev opført for [[Korn- og Foderstof Kompagniet]], der havde deres kontorer i bygningen fra 1897 til 1965.		Havnegade 8 blev opført for [[Korn- og Foderstof Kompagniet]], der havde deres kontorer i bygningen fra 1897 til 1965.

	Korn- og Foderstof Kompagniet var et såkaldt ”interessentskab” inden for branchen for grovvarer til landbruget. Et interessantskab er en virksomhed, der ejes af en række fysiske eller juridiske personer, der hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Således stiftedes Korn- og Foderstof Kompagniet af 12 østjyske købmænd – [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]], [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|S. Chr. Wærum]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Joh. Baune]], [[S.M. Holst]], [[Christian Carl Nicolai Rømer (1856-1932)\|Chr. Rømer]], [[Henrik Broge]], [[Chr. G. Hansen]], [[Nicolai Christian Guldmann\|N.C. Guldmann]] og [[Chr. Kjer]] fra Aarhus, [[J. Ankerstjerne]] fra Randers og [[H. Meulengracht]] fra Horsens – der hver lagde et kapitalindskud for at starte virksomheden.		Korn- og Foderstof Kompagniet var et såkaldt ”interessentskab” inden for branchen for grovvarer til landbruget. Et interessantskab er en virksomhed, der ejes af en række fysiske eller juridiske personer, der hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Således stiftedes Korn- og Foderstof Kompagniet af 12 østjyske købmænd – [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]], [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|S. Chr. Wærum]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Joh. Baune]], [[S.M. Holst]], [[Christian Carl Nicolai Rømer (1856-1932)\|Chr. Rømer]], [[Henrik Broge (1860-1899)]], [[Chr. G. Hansen]], [[Nicolai Christian Guldmann\|N.C. Guldmann]] og [[Chr. Kjer]] fra Aarhus, [[J. Ankerstjerne]] fra Randers og [[H. Meulengracht]] fra Horsens – der hver lagde et kapitalindskud for at starte virksomheden.

	Flere af dem havde allerede afdelinger inden for korn- og foderstofbranchen under deres egne virksomheder, men udskilte nu disse og lod dem indgå i kompagniet. Ved at slå deres forretninger sammen til ét selskab opnåede købmændene fordelene ved stordrift og ophævede deres indbyrdes konkurrence. Dermed kunne de slå til, når chancen for at købe en stor last billigt bød sig, og stod stærkere overfor andre konkurrenter.		Flere af dem havde allerede afdelinger inden for korn- og foderstofbranchen under deres egne virksomheder, men udskilte nu disse og lod dem indgå i kompagniet. Ved at slå deres forretninger sammen til ét selskab opnåede købmændene fordelene ved stordrift og ophævede deres indbyrdes konkurrence. Dermed kunne de slå til, når chancen for at købe en stor last billigt bød sig, og stod stærkere overfor andre konkurrenter.

MiaGulvadJørgensen: Text replacement - "R. Frimodt Clausen" to "Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)"

2022-05-16T11:51:36Z

Text replacement - "R. Frimodt Clausen" to "Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)"

← Ældre version		Versionen fra 16. maj 2022, 13:51
Linje 14:		Linje 14:
	[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 8''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]]		[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 8''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]]

	'''Havnegade 8''' er en adresse på [[Havnegade]] ved [[Den historiske havnefront\|den gamle havnefront]] i det centrale Aarhus. Havnegade 8 og [[Skolegade 19]] er forbundet, og deler matrikel nr. 845a. I 1896-97 blev [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]s kontorbygning opført på adressen. Arkitekten bag den to etager høje ejendom, der stadig ligger der i dag, var [[Rudolf Frimodt Clausen~~\|R. Frimodt Clausen~~]].		'''Havnegade 8''' er en adresse på [[Havnegade]] ved [[Den historiske havnefront\|den gamle havnefront]] i det centrale Aarhus. Havnegade 8 og [[Skolegade 19]] er forbundet, og deler matrikel nr. 845a. I 1896-97 blev [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]s kontorbygning opført på adressen. Arkitekten bag den to etager høje ejendom, der stadig ligger der i dag, var [[Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950)]].

	Bygningens historie er især præget af Korn- og Foderstof Kompagniets tilstedeværelse samt reklamebureauet, Scan-ad, der overtog kontorlokalerne efter kompagniet.		Bygningens historie er især præget af Korn- og Foderstof Kompagniets tilstedeværelse samt reklamebureauet, Scan-ad, der overtog kontorlokalerne efter kompagniet.

Laura B. med 17. sep. 2021, 10:50

2021-09-17T10:50:08Z

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:50
Linje 11:		Linje 11:

	[[Fil:424183-1896 Etageplaner 1.jpg\|350px\|thumb\|right\|Blueprints for Havnegade 8. 1896.<br> Scan: Aarhus Kommunes Byggesagsarkiv]]		[[Fil:424183-1896 Etageplaner 1.jpg\|350px\|thumb\|right\|Blueprints for Havnegade 8. 1896.<br> Scan: Aarhus Kommunes Byggesagsarkiv]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 8''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]]

	'''Havnegade 8''' er en adresse på [[Havnegade]] ved [[Den historiske havnefront\|den gamle havnefront]] i det centrale Aarhus. Havnegade 8 og [[Skolegade 19]] er forbundet, og deler matrikel nr. 845a. I 1896-97 blev [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]s kontorbygning opført på adressen. Arkitekten bag den to etager høje ejendom, der stadig ligger der i dag, var [[Rudolf Frimodt Clausen\|R. Frimodt Clausen]].		'''Havnegade 8''' er en adresse på [[Havnegade]] ved [[Den historiske havnefront\|den gamle havnefront]] i det centrale Aarhus. Havnegade 8 og [[Skolegade 19]] er forbundet, og deler matrikel nr. 845a. I 1896-97 blev [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]s kontorbygning opført på adressen. Arkitekten bag den to etager høje ejendom, der stadig ligger der i dag, var [[Rudolf Frimodt Clausen\|R. Frimodt Clausen]].

Phillip Stadsarkivet: /* Miljøbeskrivelse */

2021-08-17T09:07:38Z

Miljøbeskrivelse

← Ældre version		Versionen fra 17. aug. 2021, 11:07
Linje 115:		Linje 115:
	Siden denne beskrivelse er der ikke blevet foretaget ændringer i bygningens facade ud til Havnegade, og den fremstår derfor som beskrevet.		Siden denne beskrivelse er der ikke blevet foretaget ændringer i bygningens facade ud til Havnegade, og den fremstår derfor som beskrevet.

	===Miljøbeskrivelse===		=== Miljøbeskrivelse ===
	[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.		[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

	Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.		Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

	Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.		Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

	Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.		Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

	Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.		Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

	''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|~~åstrækningen,~~ den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''		''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet\|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

JanneMarieBarslev: /* Korn- og Foderstof Kompagniet */

2021-08-03T07:57:13Z

Korn- og Foderstof Kompagniet

← Ældre version		Versionen fra 3. aug. 2021, 09:57
Linje 89:		Linje 89:
	Havnegade 8 blev opført for [[Korn- og Foderstof Kompagniet]], der havde deres kontorer i bygningen fra 1897 til 1965.		Havnegade 8 blev opført for [[Korn- og Foderstof Kompagniet]], der havde deres kontorer i bygningen fra 1897 til 1965.

	Korn- og Foderstof Kompagniet var et såkaldt ”interessentskab” inden for branchen for grovvarer til landbruget. Et interessantskab er en virksomhed, der ejes af en række fysiske eller juridiske personer, der hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Således stiftedes Korn- og Foderstof Kompagniet af 12 østjyske købmænd – [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]], [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|S. Chr. Wærum]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Joh. Baune]], [[S.M. Holst]], [[Christian Carl Nicolai Rømer\|Chr. Rømer]], [[Henrik Broge]], [[Chr. G. Hansen]], [[Nicolai Christian Guldmann\|N.C. Guldmann]] og [[Chr. Kjer]] fra Aarhus, [[J. Ankerstjerne]] fra Randers og [[H. Meulengracht]] fra Horsens – der hver lagde et kapitalindskud for at starte virksomheden.		Korn- og Foderstof Kompagniet var et såkaldt ”interessentskab” inden for branchen for grovvarer til landbruget. Et interessantskab er en virksomhed, der ejes af en række fysiske eller juridiske personer, der hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Således stiftedes Korn- og Foderstof Kompagniet af 12 østjyske købmænd – [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]], [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|S. Chr. Wærum]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Joh. Baune]], [[S.M. Holst]], [[Christian Carl Nicolai Rømer (1856-1932)\|Chr. Rømer]], [[Henrik Broge]], [[Chr. G. Hansen]], [[Nicolai Christian Guldmann\|N.C. Guldmann]] og [[Chr. Kjer]] fra Aarhus, [[J. Ankerstjerne]] fra Randers og [[H. Meulengracht]] fra Horsens – der hver lagde et kapitalindskud for at starte virksomheden.

	Flere af dem havde allerede afdelinger inden for korn- og foderstofbranchen under deres egne virksomheder, men udskilte nu disse og lod dem indgå i kompagniet. Ved at slå deres forretninger sammen til ét selskab opnåede købmændene fordelene ved stordrift og ophævede deres indbyrdes konkurrence. Dermed kunne de slå til, når chancen for at købe en stor last billigt bød sig, og stod stærkere overfor andre konkurrenter.		Flere af dem havde allerede afdelinger inden for korn- og foderstofbranchen under deres egne virksomheder, men udskilte nu disse og lod dem indgå i kompagniet. Ved at slå deres forretninger sammen til ét selskab opnåede købmændene fordelene ved stordrift og ophævede deres indbyrdes konkurrence. Dermed kunne de slå til, når chancen for at købe en stor last billigt bød sig, og stod stærkere overfor andre konkurrenter.

MiaGulvadJørgensen med 14. maj 2021, 06:39

2021-05-14T06:39:33Z

← Ældre version		Versionen fra 14. maj 2021, 08:39
Linje 114:		Linje 114:

	Siden denne beskrivelse er der ikke blevet foretaget ændringer i bygningens facade ud til Havnegade, og den fremstår derfor som beskrevet.		Siden denne beskrivelse er der ikke blevet foretaget ændringer i bygningens facade ud til Havnegade, og den fremstår derfor som beskrevet.

			===Miljøbeskrivelse===
			[[Den historiske havnefront]] er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

			Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod [[Aarhusbugten]]. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra [[Skansepalæet]] på [[Strandvejen]] i syd til [[Skovvejen]] i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

			Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

			Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og [[Mejlborg]], domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

			Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

			''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier\|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].''

	== Se også ==		== Se også ==

URIllum: Kategori.

2021-04-27T08:54:08Z

Kategori.

← Ældre version		Versionen fra 27. apr. 2021, 10:54
Linje 150:		Linje 150:
	* Aarhus Stiftstidende. Første gang i provinsen. 23-12-1965.		* Aarhus Stiftstidende. Første gang i provinsen. 23-12-1965.
	* Aarhus Stiftstidende. Erhvervsejendomme tilbydes. 09-10-1994.		* Aarhus Stiftstidende. Erhvervsejendomme tilbydes. 09-10-1994.

			[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]]

MiaGulvadJørgensen med 9. apr. 2021, 06:48

2021-04-09T06:48:17Z

MiaGulvadJørgensen med 8. apr. 2021, 13:26

2021-04-08T13:26:39Z

← Ældre version		Versionen fra 8. apr. 2021, 15:26
Linje 46:		Linje 46:

	==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====		==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
	Det er ikke mange forskellige erhverv, der er repræsenteret på matriklen. Da ejendommen blev opført med kontorplads som formål, er det hovedsageligt sådan, den er blevet brugte. Med to, store firmaer, der hver især ejede bygningen i mange år ses ikke den samme udskiftning eller diversitet i erhvervene, som der findes mange andre steder langs havnefronten.		Det er ikke mange forskellige erhverv, der er repræsenteret på matriklen. Da ejendommen blev opført med kontorplads som formål, er det hovedsageligt sådan, den er blevet brugte. Med to, store firmaer, der hver især ejede bygningen i mange år, ses ikke den samme udskiftning eller diversitet i erhvervene, som der findes mange andre steder langs havnefronten.

	~~==== Virksomheder foreninger og andre formål ====~~
	==== Virksomheder, foreninger og andre formål ====		==== Virksomheder, foreninger og andre formål ====
	{\| class="wikitable"		{\| class="wikitable"

← Ældre version		Versionen fra 17. sep. 2021, 12:50
Linje 11:		Linje 11:

	[[Fil:424183-1896 Etageplaner 1.jpg\|350px\|thumb\|right\|Blueprints for Havnegade 8. 1896.<br> Scan: Aarhus Kommunes Byggesagsarkiv]]		[[Fil:424183-1896 Etageplaner 1.jpg\|350px\|thumb\|right\|Blueprints for Havnegade 8. 1896.<br> Scan: Aarhus Kommunes Byggesagsarkiv]]

			[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg\|150px\|thumb\|right\|'''Havnegade 8''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier\|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Erhvervsbygninger]]

	'''Havnegade 8''' er en adresse på [[Havnegade]] ved [[Den historiske havnefront\|den gamle havnefront]] i det centrale Aarhus. Havnegade 8 og [[Skolegade 19]] er forbundet, og deler matrikel nr. 845a. I 1896-97 blev [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]s kontorbygning opført på adressen. Arkitekten bag den to etager høje ejendom, der stadig ligger der i dag, var [[Rudolf Frimodt Clausen\|R. Frimodt Clausen]].		'''Havnegade 8''' er en adresse på [[Havnegade]] ved [[Den historiske havnefront\|den gamle havnefront]] i det centrale Aarhus. Havnegade 8 og [[Skolegade 19]] er forbundet, og deler matrikel nr. 845a. I 1896-97 blev [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]s kontorbygning opført på adressen. Arkitekten bag den to etager høje ejendom, der stadig ligger der i dag, var [[Rudolf Frimodt Clausen\|R. Frimodt Clausen]].

← Ældre version		Versionen fra 9. apr. 2021, 08:48
Linje 14:		Linje 14:
	'''Havnegade 8''' er en adresse på [[Havnegade]] ved [[Den historiske havnefront\|den gamle havnefront]] i det centrale Aarhus. Havnegade 8 og [[Skolegade 19]] er forbundet, og deler matrikel nr. 845a. I 1896-97 blev [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]s kontorbygning opført på adressen. Arkitekten bag den to etager høje ejendom, der stadig ligger der i dag, var [[Rudolf Frimodt Clausen\|R. Frimodt Clausen]].		'''Havnegade 8''' er en adresse på [[Havnegade]] ved [[Den historiske havnefront\|den gamle havnefront]] i det centrale Aarhus. Havnegade 8 og [[Skolegade 19]] er forbundet, og deler matrikel nr. 845a. I 1896-97 blev [[Korn- og Foderstof Kompagniet]]s kontorbygning opført på adressen. Arkitekten bag den to etager høje ejendom, der stadig ligger der i dag, var [[Rudolf Frimodt Clausen\|R. Frimodt Clausen]].

	Bygningens historie er især præget af Korn- og Foderstof Kompagniets tilstedeværelse, samt reklamebureauet Scan-ad, der overtog kontorlokalerne efter kompagniet.		Bygningens historie er især præget af Korn- og Foderstof Kompagniets tilstedeværelse samt reklamebureauet, Scan-ad, der overtog kontorlokalerne efter kompagniet.

	{{WaVE\|text=Havnegade 8 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}		{{WaVE\|text=Havnegade 8 er en del af [[WaVE]] kulturarvsområdet [[Den historiske havnefront]].}}
Linje 22:		Linje 22:
	Bygningen på Havnegade 8 blev opført i 1896-97 som hovedkontor for Korn- og Foderstof Kompagniet, der på dette tidspunkt var et nystiftet selskab.		Bygningen på Havnegade 8 blev opført i 1896-97 som hovedkontor for Korn- og Foderstof Kompagniet, der på dette tidspunkt var et nystiftet selskab.

	Storkøbmanden, [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], der var blandt de stiftende medlemmer, stod bag anskaffelsen af pladsen til det nye hovedkontor. Siden 1888 havde Broge nemlig ejet Skolegade 19, hvis grund grænsede op til Havnegade. Med placering tæt ved [[Aarhus Havn\|havnen]] var dette et oplagt sted at lade Korn- og Foderstof Kompagniets kontorer opføre, og Broge solgte derfor matriklen til selskabet, der dermed kunne begynde at opføre Havnegade 8.		Storkøbmanden, [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], der var blandt de stiftende medlemmer, stod bag anskaffelsen af pladsen til det nye hovedkontor. Siden 1888 havde Broge nemlig ejet Skolegade 19, hvis grund grænsede op til Havnegade. Med placering tæt ved [[Aarhus Havn\|havnen]] var dette et oplagt sted at lade Korn- og Foderstof Kompagniets kontorer opføre, og Broge solgte derfor Skolegade 19 og resten af matriklen til selskabet, der dermed kunne begynde at opføre Havnegade 8.

	I de første måneder af kompagniets levetid, havde selskabet midlertidigt kontorer på [[Havnegade 20]], men flyttede til bygningen på Havnegade 8, da den stod færdig.		I de første måneder af kompagniets levetid, havde selskabet midlertidigt kontorer på [[Havnegade 20]], men flyttede til bygningen på Havnegade 8, da den stod færdig.

	Korn- og Foderstof Kompagniet oplevede stor succes og måtte i starten af 1960’erne se sig nødsaget til at udvide deres kontorer. Derfor købte de i 1962 [[Havnegade 16]], der er naboejendommen til Havnegade 8. Havnegade 16 var fem etager, og Korn- og Foderstof Kompagniet ønskede ud over kontorudvidelsen også at skabe mere parkeringsplads i gårdområderne bag deres bygninger. De tidligere lejere i Havnegade 16 blev sagt op, blandt andet dagbladet Politikens Aarhus-redaktion. ~~Udover at eje Havnegade 8 og 16, ejede~~ Korn- og Foderstof Kompagniet ~~på dette tidspunkt også den fredede bindingsværksbygning på Skolegade 19~~, ~~samt en treetages ejendom~~ på [[Skolegade 21]].		Korn- og Foderstof Kompagniet oplevede stor succes og måtte i starten af 1960’erne se sig nødsaget til at udvide deres kontorer. Derfor købte de i 1962 [[Skolegade 21]] samt [[Havnegade 16]], der er naboejendommen til Havnegade 8. Havnegade 16 var fem etager, og Korn- og Foderstof Kompagniet ønskede ud over kontorudvidelsen også at skabe mere parkeringsplads i gårdområderne bag deres bygninger. De tidligere lejere i Havnegade 16 blev sagt op, blandt andet dagbladet Politikens Aarhus-redaktion. Korn- og Foderstof Kompagniet kom med købet i 1962 altså til at eje i alt fire bygninger, der lå på et større område mellem [[Skolegade]] og [[Havnegade]], som de kunne sprede virksomheden i.

	Udvidelsen viste sig ~~alligevel~~ ikke at give Korn- og Foderstof Kompagniet plads nok, og de solgte derfor Havnegade 8 til det aarhusianske reklamebureau, [[Scan-ad]], i 1965, og flyttede sin administration til et nyt og moderne kontorhus i Viby.		Udvidelsen viste sig dog ikke at give Korn- og Foderstof Kompagniet plads nok, og de solgte derfor Havnegade 8 til det aarhusianske reklamebureau, [[Scan-ad]], i 1965, og flyttede sin administration til et nyt og moderne kontorhus i Viby. Scan-ad rykkede ind i bygningen den 1. januar 1966, og vedblev at have kontorer i bygningen frem til 2006.

	Scan-ad rykkede ind i bygningen den 1. januar 1966, og vedblev at have kontorer i bygningen frem til 2006. De forsøgte dog at sælge ejendommen allerede i oktober 1994, men da et salg ikke var umiddelbart forestående, fortsatte de deres aktiviteter i bygningen. Efter salget i 2006 flyttede Scan-ad til [[Jægergårdsgade 122]].

	I dag benyttes Havnegade 8 til undervisningslokaler for en teaterskole.		I dag benyttes Havnegade 8 til undervisningslokaler for en teaterskole.
Linje 41:		Linje 39:
	Gården havde da hidtil været ejet og beboet af købmænd, senest købmand [[Johan Frederik Kuur (1797-1857)\|Johan Frederik Kuur]] og før ham købmand og kæmner J. Welejus.		Gården havde da hidtil været ejet og beboet af købmænd, senest købmand [[Johan Frederik Kuur (1797-1857)\|Johan Frederik Kuur]] og før ham købmand og kæmner J. Welejus.

	Da Kuur døde i 1857 købtes gården af stentrykker [[Ludvig Loria]], og i 1868 flyttede købmændene [[Frederik Vilhelm Boye]] og [[William Watt]] deres kontorer til gården. Sandsynligvis købte de også ~~gården~~ på dette tidspunkt, da de ~~står~~ som ejere kun to år senere. ”V. Boye & Watt”, som de kaldte deres virksomhed, var inden for kulbranchen og der anlagdes kulpladser~~, altså en lagerplads~~ for kul, på gårdens grundarealer ud til Havnegade. Fra ~~kulpladsen~~ og fra deres lastskibe solgte v. Boye & Watt kul, brænde og koks.		Efter Kuur døde i 1857 købtes gården af stentrykker [[Ludvig Loria]], og i 1868 flyttede købmændene [[Frederik Vilhelm Boye]] og [[William Watt]] deres kontorer til gården. Sandsynligvis købte de også ejendommen på dette tidspunkt, da de er anført som ejere kun to år senere. ”V. Boye & Watt”, som de kaldte deres virksomhed, var inden for kulbranchen og der anlagdes kulpladser – det vil sige lagerpladser for kul – på gårdens grundarealer ud til Havnegade. Fra kulpladserne og fra deres lastskibe solgte V. Boye & Watt kul, brænde og koks.

	I 1888 købte storkøbmanden, Hans Broge, gården på Skolegade 19 af V. Boye. Fra gården førte Broge sin virksomhed, [[Hans Broge & Co]], indtil han i 1896 solgte ~~gården~~ til Korn- og Foderstof Kompagniet, der byggede deres nye hovedkontor på Havnegade 8.		I 1888 købte storkøbmanden, [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], gården på Skolegade 19 af V. Boye. Fra gården førte Broge sin virksomhed, [[Hans Broge & Co]], indtil han i 1896 solgte ejendommen til Korn- og Foderstof Kompagniet, der byggede deres nye hovedkontor på Havnegade 8.

	==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====		==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ====
	~~Det~~ er ikke mange forskellige erhverv~~, der er~~ repræsenteret på matriklen. Da ejendommen blev opført med kontorplads som formål, er det hovedsageligt sådan, den er blevet ~~brugte~~. Med to, store firmaer, der hver især ejede bygningen i mange år, ses ikke den samme udskiftning eller diversitet i erhvervene, som der findes mange andre steder langs havnefronten.		Der er ikke mange forskellige erhverv repræsenteret på matriklen. Da ejendommen blev opført med kontorplads som formål, er det hovedsageligt sådan, den er blevet brugt gennem tiden. Med to, store firmaer, Korn- og Foderstof Kompagniet og Scan-ad, der hver især ejede bygningen i mange år, ses ikke den samme udskiftning eller diversitet i erhvervene, som der findes mange andre steder langs havnefronten.

			De virksomheder og personer, der har været på adressen udover Korn- og Foderstof Kompagniet og Scan-ad, har oftest været direkte knyttet til virksomhederne. Eksempelvis var Chr. G. Hansen direktør for Korn- og Foderstof Kompagniet og [[Karens Mølle\|Karensmølle]] var en kornpakhus på [[Aarhus Havn]], som kompagniet brugte som lager.

	==== Virksomheder, foreninger og andre formål ====		==== Virksomheder, foreninger og andre formål ====
Linje 91:		Linje 91:
	Korn- og Foderstof Kompagniet var et såkaldt ”interessentskab” inden for branchen for grovvarer til landbruget. Et interessantskab er en virksomhed, der ejes af en række fysiske eller juridiske personer, der hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Således stiftedes Korn- og Foderstof Kompagniet af 12 østjyske købmænd – [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]], [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|S. Chr. Wærum]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Joh. Baune]], [[S.M. Holst]], [[Christian Carl Nicolai Rømer\|Chr. Rømer]], [[Henrik Broge]], [[Chr. G. Hansen]], [[Nicolai Christian Guldmann\|N.C. Guldmann]] og [[Chr. Kjer]] fra Aarhus, [[J. Ankerstjerne]] fra Randers og [[H. Meulengracht]] fra Horsens – der hver lagde et kapitalindskud for at starte virksomheden.		Korn- og Foderstof Kompagniet var et såkaldt ”interessentskab” inden for branchen for grovvarer til landbruget. Et interessantskab er en virksomhed, der ejes af en række fysiske eller juridiske personer, der hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Således stiftedes Korn- og Foderstof Kompagniet af 12 østjyske købmænd – [[Hans Broge (1822-1908)\|Hans Broge]], [[Rasmus Otto Mønsted (1838-1916)\|Otto Mønsted]], [[Søren Christian Wærum (1842-1910)\|S. Chr. Wærum]], [[Frederik Carl Christian Johansen Baune (1848-1933)\|Joh. Baune]], [[S.M. Holst]], [[Christian Carl Nicolai Rømer\|Chr. Rømer]], [[Henrik Broge]], [[Chr. G. Hansen]], [[Nicolai Christian Guldmann\|N.C. Guldmann]] og [[Chr. Kjer]] fra Aarhus, [[J. Ankerstjerne]] fra Randers og [[H. Meulengracht]] fra Horsens – der hver lagde et kapitalindskud for at starte virksomheden.

	Flere af dem havde allerede afdelinger inden for korn- og foderstofbranchen under deres egne virksomheder, men udskilte nu disse og lod dem indgå i kompagniet. Ved at slå deres forretninger sammen til ét selskab opnåede købmændene fordelene ved stordrift og ophævede deres indbyrdes konkurrence. Dermed kunne de slå til, når chancen for at købe en stor last billigt bød sig, og stod ~~dermed~~ stærkere overfor andre konkurrenter.		Flere af dem havde allerede afdelinger inden for korn- og foderstofbranchen under deres egne virksomheder, men udskilte nu disse og lod dem indgå i kompagniet. Ved at slå deres forretninger sammen til ét selskab opnåede købmændene fordelene ved stordrift og ophævede deres indbyrdes konkurrence. Dermed kunne de slå til, når chancen for at købe en stor last billigt bød sig, og stod stærkere overfor andre konkurrenter.

	Korn- og Foderstof Kompagniet opnåede stor succes og var med til at revolutionere havnemiljøet og handelen i Aarhus. De var opstået i kølvandet på omlægningen af det danske landbrug fra korneksport til eksport af husdyrprodukter. Nu skulle korn- og fodstoffer importeres, og Korn- og Foderstof Kompagniet blev en af de største aktører inden for branchen. Med deres store pakhuse, siloer og produktionsanlæg var firmaet med til at præge og udvikle ~~havnemiljøet~~, og deres store importvirksomhed skabte vækst i og omkring Aarhus.		Korn- og Foderstof Kompagniet opnåede stor succes og var med til at revolutionere havnemiljøet og handelen i Aarhus. De var opstået i kølvandet på omlægningen af det danske landbrug fra korneksport til eksport af husdyrprodukter. Nu skulle korn- og fodstoffer importeres, og Korn- og Foderstof Kompagniet blev en af de største aktører inden for branchen. Med deres store pakhuse, siloer og produktionsanlæg var firmaet med til at præge og udvikle havnen, og deres store importvirksomhed skabte vækst i og omkring Aarhus.

	Tyngdepunktet bag succesen var Korn- og Foderstofs administration i Aarhushovedsædet på Havnegade 8, hvor de havde kontorer frem til 1965. Her flyttede virksomheden som følge af pladsmangel fra hovedkontoret på Havnegade 8 til et nyt og moderne kontorhus i [[Viby]].		Tyngdepunktet bag succesen var Korn- og Foderstofs administration i Aarhushovedsædet på Havnegade 8, hvor de havde kontorer frem til 1965. Her flyttede virksomheden som følge af pladsmangel fra hovedkontoret på Havnegade 8 til et nyt og moderne kontorhus i [[Viby]].
Linje 102:		Linje 102:
	Scan-ad havde allerede skabt sig en god forretning under sit tidligere navn, Harlang og Toksvig Jylland A/S, men efter et gennembrud på verdensmarkedet skiftede firmaet i maj 1965 navn til det mere internationalt klingende ”Scan-ad”, en forkortelse for Scandinavian Advertising.		Scan-ad havde allerede skabt sig en god forretning under sit tidligere navn, Harlang og Toksvig Jylland A/S, men efter et gennembrud på verdensmarkedet skiftede firmaet i maj 1965 navn til det mere internationalt klingende ”Scan-ad”, en forkortelse for Scandinavian Advertising.

	Reklamebureauet blev Damarks største, privatejede reklamebureau og vandt adskillige priser for deres arbejde. Mange af ~~reklamerne~~ og de dertilhørende slogans vækker genkendelse hos danskerne i dag, blandt andet Ceres-reklamen med sloganet, ”Værtens bedste øl”, der kan ses som gavlmaleri på Skovvejen 19, og Thors ”Det er Thorsdag hver dag”. Derudover kan nævnes cigaretmærket Longs ”Long er langt det bedste” og tyggegummiproducenten Dandys ”Dandy kvikker bestandig”. Sidstnævnte blev blandt andet til en tv-reklame med Buster Larsen, der sang sangen ”Deedle Doodle Dandy” om tyggegummiet. Gennem tiden har Scan-ad desuden lavet reklamer, slogans og logoer for store kæder som Føtex, Bilka, Stimorol, Sanex, Zendium, Kohberg, Skoringen, Adidas og mange flere.		Reklamebureauet blev Damarks største, privatejede reklamebureau og vandt adskillige priser for deres arbejde. Mange af deres reklamer og de dertilhørende slogans vækker genkendelse hos danskerne i dag, blandt andet Ceres-reklamen med sloganet, ”Værtens bedste øl”, der kan ses som gavlmaleri på Skovvejen 19, og Thors ”Det er Thorsdag hver dag”. Derudover kan nævnes cigaretmærket Longs ”Long er langt det bedste” og tyggegummiproducenten Dandys ”Dandy kvikker bestandig”. Sidstnævnte blev blandt andet til en tv-reklame med Buster Larsen, der sang sangen ”Deedle Doodle Dandy” om tyggegummiet. Gennem tiden har Scan-ad desuden lavet reklamer, slogans og logoer for store kæder som Føtex, Bilka, Stimorol, Sanex, Zendium, Kohberg, Skoringen, Adidas og mange flere.

	I oktober 1994 satte Scan-ad Havnegade 8 og Skolegade 19, som de også ejede, til salg. Et salg var dog ikke umiddelbart forestående, og Scanad fortsatte sine aktiviteter i bygningen indtil 2006, hvorefter virksomheden flyttede til [[Jægergårdsgade 122]].		I oktober 1994 satte Scan-ad Havnegade 8 og Skolegade 19, som de også ejede, til salg. Et salg var dog ikke umiddelbart forestående, og Scanad fortsatte sine aktiviteter i bygningen indtil 2006, hvorefter virksomheden flyttede til [[Jægergårdsgade 122]].